Notat. Aarhus Kommune. Indledning. Sundheds- og Omsorgsudvalget. Kopi til. Sundhed og Omsorg. Den 19. marts 2012

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Sundheds- og Omsorgsudvalget Den 19. marts 2012 Aarhus Kommune Indledning Det samlede sundhedsvæsen er under konstant forandring og udvikling. Nye behandlingsformer, ny teknologi, accelererede patientforløb osv. giver nye muligheder og perspektiver. Flere sygdomme opdages tidligere og kan behandles, flere patienter overlever og flere patienter vender efter effektiv genoptræning og/eller rehabilitering tilbage til et normalt hverdagsliv. Samtidig vil en del af den behandling, der i dag kræver hospitalsindlæggelse, fremadrettet kunne ske ambulant eller i borgerens eget hjem. Den demografiske udvikling påvirker sundhedsvæsenet, og i de kommende år stiger antallet af borgere med kroniske sygdomme. Efterspørgslen efter både regionale og kommunale sundhedsydelser vokser, og det sker inden for en snæver økonomisk udviklingsramme. Sundhed og Velfærd Søren Frichsvej 36 m 8230 Åbyhøj Sagsnummer: Sagsbehandler: Hanne Linnemann Telefon: Telefon direkte: Telefax: Udviklingen ændrer kravene til det samlede sundhedsvæsen særligt det nære sundhedsvæsen. Det stiller store krav til rettidig omstilling, og stiller krav til et integreret sundhedsvæsen med sammenhæng i alle sundhedsydelser. I takt med den øgede specialisering på hospitalerne, vokser udfordringen med at udvikle og sikre, at de almene sundhedsopgaver kan håndteres i det nære sundhedsvæsen. Ud fra et økonomisk og kvalitetsmæssigt perspektiv skal opgaverne løses der, hvor det giver bedst mening (LEON princip). Der er derfor behov for, at region (hospitaler og almen praksis) og kommune i fællesskab udvikler og styrker det nære sundhedsvæsen. Side 1af 20

2 Dette fremgår af Sundhedsaftalen , og har også været en af de vigtigste udviklingsopgaver for Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget har bl.a. udarbejdet et Idé- og udviklingskatalog om det nære sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget har prioriteret to temaer: Behandling og samarbejde i eget hjem Egenomsorg/mestring Sundhedskoordinationsudvalget har i januar 2012 sendt Idé- og udviklingskataloget om det nære sundhedsvæsen ud til klyngerne i regi af sundhedsaftalesamarbejdet med henblik på, at det i klyngerne nu drøftes, hvordan parterne kan videreudvikle og realisere temaerne i det nære sundhedsvæsen bl.a. ovenstående to prioriterede temaer. Sideløbende med, at Aarhus Kommune indgår i dette samarbejde med Region Midtjylland (sundhedsaftalen), er der behov for en strategiplan for, hvordan og i hvilken takt Aarhus Kommune geares til samarbejdet i det nære sundhedsvæsen. KL kommer i marts 2012 med et udspil om det nære sundhedsvæsen. Herudover er der planlagt temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen i Sundhed og omsorgsudvalget d. 19. marts De 11 udfordringer i strategiplanen bygger i stort omfang på et udkast til KLs udspil om det nære sundhedsvæsen, som Aarhus Kommune har deltaget aktivt i formuleringen af. Afgrænsning af begrebet det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen defineres bredt som sundhedstilbud tæt på borgerne. Det drejer sig om alle kommunale sundhedsopgaver samt opgaver indenfor praksissektoren. Hospitalernes opgaver i det nære sundhedsvæsen er dels lokale ambulante hospitalstilbud for borgere med en vis afstand til akuthospital (akutklinikker, sundhedshuse), dels hospitalsbehandling, som foregår udenfor hospitalet eksempelvis i borgerens eget hjem. Hospitalerne har desuden en væsentlig rolle i at understøtte det primære sundhedsvæsen f.eks. ved at sikre let adgang til viden, vejledning og rådgivning. Faser Aarhus Kommunes arbejde med at geare sig til samarbejdet i det nære sundhedsvæsen har været i gang i særlig grad inden for det se- Side 2 af 20

3 neste års tid. Arbejdet har primært formet sig via forskellige, spredte udviklingsprojekter samt den seneste større organisationsændring i lokalområderne og på myndighedsområdet. har endnu ikke udarbejdet en strategiplan for hvordan og hvornår, de enkelte elementer i det nære sundhedsvæsen skal udvikles, afprøves og implementeres. Opgavens omfang kræver en sådan strategiplan, og en stram styring, prioritering og opfølgning på de mange indsatser/elementer, der kommer til at indgå i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Omlægningerne inden for sundhedsvæsenet, som Aarhus Kommune er en del af, kan med fordel anskues ud fra forskellige faser: Klargøre MSO til det nære sundhedsvæsen (= orden i eget hus) Overvejelser om, hvorvidt MSOs tilgang til det nære sundhedsvæsen kræver ændret organisering Overvejelser om, hvordan og om hvad vi skal samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere (praktiserende læger m.m.) om Forskning og udvikling Det er dog ikke muligt at adskille de forskellige faser helt eksempelvis kan forskning og udvikling også medvirke til at få afklaret, hvilke indsatser fremover skal levere, eller hvordan samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere bedst sker. Faserne kan opfattes som tidslinjer, hvor fasen klargøre MSO til det nære sundhedsvæsen er den første. Fundamentet skal være bæredygtigt, inden næste etage bygges. Finansiering Finansieringen af det nære sundhedsvæsen ; herunder størrelsen på den kommunale medfinansiering, incitamenter til forebyggelse osv. er et tema, der løbende drøftes mellem kommuner og regioner både på nationalt og regionalt niveau. Der er i denne strategiplan ikke nogen færdigstrikkede løsninger på finansieringsudfordringen. Det anbefales, at udviklingen på landsplan følges tæt, og at der fortsat skal være et tæt samarbejde med Region Midtjylland om at udvikle fornuftige samarbejdsmodeller. Side 3 af 20

4 Organisering af arbejdet vedr. det nære sundhedsvæsen Denne strategiplan omfatter en række af de udfordringer, Aarhus Kommune står overfor i forhold til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. I det følgende beskrives de enkelte udfordringer kort, efterfulgt af et bud på, hvordan Aarhus Kommune kan imødekomme udfordringen på kort (det næste år), mellemlang (de efterfølgende 2-3 år) og lang sigt. Nogle af udfordringerne bliver allerede imødekommet på kort sigt, og chefteamet har allerede gjort sig overvejelser om og anvist vejen til, hvordan udfordringerne kan imødekommes på længere sigt. Til sidst i strategiplanen er opstillet et oversigtsskema, som samler svarene på de 11 udfordringer. Ikke alle udviklingsprojekter vil være omfattet. For at komme helt i mål mangler der systematik på arbejdet. Resultaterne fra de mindre udviklingsprojekter skal samles sammen og gøres synlige for alle. Der skal træffes strategiske beslutninger om, hvilken vej, vi skal gå og den vej, der er besluttet, skal meldes ud til alle i organisationen. Strategiplanen for udvikling af det nære sundhedsvæsen er første bud på en sådan systematik. Side 4 af 20

5 1. Kvalitet i det nære sundhedsvæsen Opgave- og strukturreformen har igangsat en markant udvikling af kommunernes rolle i sundhedsvæsenet. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje betyder, at kommunerne i dag er en central aktør på sundhedsområdet. Den styrkede rolle på sundhedsområdet forpligter. Kommunerne må derfor i lighed med den øvrige del af sundhedsvæsenet løbende udvikle kvaliteten og standardisere ydelserne på tværs af landet. Det bør ske, når der er evidens for, at bestemte måder at løse opgaver på, giver den bedste effekt. Aarhus Kommune ønsker at intensivere kvalitetsarbejdet, så borgerne kan forvente sundhedsydelser af høj kvalitet Aarhus Kommunes svar på udfordringen I Sundheds og omsorg er der behov for ny (sundheds-)faglig viden og systematik i forhold til hvilke indsatser, MSO leverer i det nære sundhedsvæsen Vi er på vej bl.a. med: Masterplan for udvikling af sundhedsklinikker Monofaglige indsatskataloger (sygeplejersker, ergoog fysioterapeuter) Sundhedsfaglige vejledninger Fælles, tværfaglig referenceramme Kompetenceudvikling Medicinhåndteringsplan Systematik i opgaveløsningen (arbejdsgange) Opbygge systematisk samarbejde med apoteker og praktiserende læger Utilsigtede hændelser (UTH) Systematisk registrering, Udvikling af et kvalitetsmonitoreringssystem Systematisk benchmarking Sundhedsfaglige vejledninger er udarbejdet på alle relevante områder, og vedligeholdes af social og sundhedsfaglig stab. Ny faglig viden (MTV-rapporter, delsundhedsaftaler m.m.) samles og analyseres i social og sundhedsfaglig stab, og omsættes til sundhedsfaglige vejledninger Indførelse af FMK (Fælles Medicin Kort) Mulighed for elektronisk korrespondance med Aarhus Universitetshospital fra 2013 (kræver investering samt overvejelser om organisering). Mulighed for fremsendelse af elektroniske sygeplejeepikriser fra hospital til kommune fra 2013 (kræver investe- Opbygge en kvalitetsudviklingsenhed i MSO (kræver afklaring af finansiering). Den Danske Kvalitetsmodel er indarbejdet i MSO, bl.a. med systematisk akkreditering ved eksterne surveyors (kræver afklaring af finansiering). Fælles journal? Datadeling? (kræver udviklingsarbejde). Side 5 af 20

6 indberetning og opfølgning/læring ring/tilkøb). Afprøvning af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Afprøve modellen til systematisk kvalitetsarbejde i et lokalområde og Vikærgården på udvalgte områder (sygeplejepakken) Tilgængelighed for samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet Ny organisering i lokalområder og myndighedsfunktion Telefonbetjening Elektronisk korrespondance med praktiserende læger og apoteker 2. Den ældre medicinske patient Aarhus Kommune ønsker, at en lang større del af indsatsen overfor de ældre medicinske patienter løftes i det nære sundhedsvæsen. Både fordi det er til gavn for borgerne, og fordi det er billigere for samfundet. En række opgaver er allerede flyttet fra hospitalerne til Aarhus Kommune. Dette håndteres bl.a. via sundhedsaftalens kapitel om opgaveoverdragelse. Aarhus Kommunes vision er, at de ældre medicinske patienter i højere grad plejes og behandles i det nære sundhedsvæsen. Mange ældre medicinske borgere kan behandles i eget hjem, og det vil ofte være et bedre tilbud for dem, da de undgår transport, ventetider og eventuelt indlæggelser. En stærk behandling af ældre medicinske patienter skal blandt andet sikres gennem specialiseret sygeplejefunktioner, rehabilitering og egenomsorg, brug af telemedicin, samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis om tilbud i nærmiljøet med inddragelse af lægefaglig kompetence mv. Hvis denne vision skal indfries, kræver det en ny prioritering. Der er behov for på lang mere systematisk vis at prioritere de nære sundhedstilbud og dermed spare de ældre medicinske patienter for dyre, unødvendige (gen)indlæggelser, som hverken de ældre eller samfundet har gavn af. Side 6 af 20

7 2.1. Aarhus Kommunes svar på udfordringen Udvikling og klargøring af Vikærgården (CT-indstilling er undervejs). Forskningssamarbejde med Aarhus Universitet, Randers og Syddjurs Kommuner om døgnrehabilitering (ansøgning om puljemidler afventer godkendelse) Samarbejde med geriatrisk afdeling om et Ph.d. projekt med geriatrisk lægelig udredning af borgere, der flytter ind på Vikærgården (puljemidler i 2012). Projekt God Mad, Godt Liv (fokus på ernæring i plejeboligerne og frit valgs området).(ct har afsat projektmidler). Etablere forløbskoordinatorfunktion Samarbejdet med Aarhus Universitetshospital i forbindelse med udskrivninger (tænkes finansieret via pulje vedr. den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient) Overvejelse om etablering af akut-teams Klyngesamarbejde Afklaring af opgaver og situationer Opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem praktiserende læger og hjemmesygeplejersker med forventet opstart januar 2013 (Region Midtjylland har afsat midler til 2 aftale. Aarhus Kommune skal finde midler til sygeplejersker). Udbygget samarbejde med Det Nye Universitetshospital (start ) Sammenhængende patientforløb Rotationsstillinger Finjustere samarbejdsaftaler om udgående teams fra AUH Apo-teams Go-teams Følge hjem teams Fortsat fokus på rehabilitering og egenomsorg Sygeplejersker i plejeboliger Side 7 af 20

8 Sundhedsfaglige vejledninger Kompetenceudvikling i geriatri Sygeplejersker i plejeboliger 3. Borgere med kroniske sygdomme Det er nødvendigt med kommunale indsatser rettet mod borgere med kronisk sygdom. Aarhus Kommune mener, at en større del af indsatsen overfor de kronisk syge kan håndteres i det nære sundhedsvæsen. Mange borgere med kronisk sygdom kan når de er udredt og sat i behandling monitoreres og hjælpes til at håndtere egen sygdom i det nære. Hvis det skal lykkes, kræver det imidlertid standarder for patientrettet forebyggelsestilbud, klart defineret samarbejde mellem de kommunale og regionale sundhedsaktører og styrket fokus på egenomsorg og rehabilitering Aarhus Kommunes svar på udfordringen Forløbsprogrammer/rehabilitering af borgere med diabetes, hjertesygdom og lungesygdom (KOL) (puljefinansieret i CT indstilling om finansiering herefter). Rehabilitering af borgere med kræft i samarbejde med MSB (finansiering via bloktilskud). Patientuddannelser for borgere med kroniske smerter og med kroniske sygdomme på tværs af diagnoser Håndtering af nye forløbsprogrammer Hjerneskade (puljemidler 7.7 mio. kr.) Lænderygsmerter (kræver afklaring om finansiering). Kræft Depression Samarbejde på tværs af magistraterne MSO MSB Sport og Fritid. 4. Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering Aarhus Kommune ønsker en ny vision for rehabiliterings- og genoptræningsområdet. Der er lang mere viden om området i dag, end da man flyttede opgaven til kommunerne, og der er Side 8 af 20

9 de senere år kommet en stigende erkendelse af det store potentiale, som en helhedsorienteret genoptrænings- og rehabiliteringsindsats har. Der er god evidens for, at træning har effekt på funktionsniveauet for psykiatriske patienter, ligesom kræft- og hjertepatienter har brug for en lang mere helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, som foruden det fysiske element også indeholder elementer, som skal bringe patienten tilbage til arbejdsmarked og det almindelige samfundsliv. Der er behov for en ny satsning på genoptræning og rehabilitering, fordi borgere, der ikke får tilstrækkelig genoptræning og rehabilitering risikerer at få komplikationer og yderligere sygdom eller måske ende på førtidspension. Det er hverken til gavn for den enkelte eller for samfundsøkonomien. Aarhus Kommune er klar til at påtage sig opgaven og arbejde systematisk med at kvalitetsudvikle og styrke området. Men det kræver en satsning og et politisk ønske om at prioritere området. Næste skridt er at skabe sammenhæng, integrere træning og rehabilitering i andre velfærdsområder og arbejde mere systematisk med kvalitet Aarhus Kommunes svar på udfordringen Implementering af borgerkonsulentfunktionen Sammenhængende og smidige borgerforløb Marselisborg Centret Udvikling og nye samarbejdsformer inden for rehabilitering Systematik og sammenhæng på træningsområdet i MSO Plan for varetagelse af 140 genoptræningsopgaver Serviceniveau 86 og 140 Smidig opgaveløsning uden ventetider 5. Børn og Unge Barneårene danner i vidt omfang grundlaget for den sundhedstilstand, vi kommer til at leve med senere i livet. Børns opvækstvilkår har betydning for de muligheder, barnet som voksen vil have for at få et sundt liv. Det er målet, at alle børn får et solidt grundlag for at lykkes i deres liv. Det er i børne og ungdomsårene, at sunde vaner generelt grundlægges. Aarhus Kommune skal fremme sunde vaner hos børn og unge ikke mindst i forhold til rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet. Det handler først og fremmest om at skabe sunde rammer i børnenes hverdagsliv i daginstitutioner, skoler og på fritidsområdet. Side 9 af 20

10 Samtidig skal Aarhus Kommunen have særlig fokus på børn, der ikke trives, og børn, som vokser op i sårbare og udsatte familier Aarhus Kommunes svar på udfordringen Forebyggelse af overvægt hos børn i samarbejde med Sundhedsplejen Rygestopindsats på ungdomsuddannelserne. Tilbud om sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser for KRAMS på ungdomsuddannelserne Systematisering af samarbejdet omkring forebyggelse af overvægt hos børn og unge i daginstitutioner og skoler. Struktureret samarbejde mellem MSO og MBU omkring sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser på KRAMS på skoler og ungdomsuddannelser Medarbejderne i MBU arbejder ud fra et fælles sundhedsbegreb, som Aarhus Kommune har tilsluttet sig. Det salutogenetiske sundhedsbegreb Indsatser for motionsuvante unge i samarbejde med Sport og Fritid og idrætsforeninger 6. Borgere med psykiske lidelser Psykiske lidelser rammer et stort antal mennesker, og det har både store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De senere år har man erfaret, at det rent faktisk er muligt at komme sig eller lære at leve med selv svær psykisk sygdom. For Aarhus Kommune handler det derfor i dag om forebyggelse og rehabilitering, således at også borgere med psykiske lidelser får mulighed for at have egen bolig, komme i job og uddannelse og opretholde socialt netværk. Kommunerne spiller i dag en større rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser, der ikke mindst på grund af omlægninger i behandlingspsykiatrien har behov for støtte og behandling i eller nær eget hjem. Det kræver imidlertid, at der skabes bedre sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats samt mere veldefinerede tilbud Aarhus Kommunes svar på udfordringen Sundhedsfaglige vejledninger Kompetenceudvikling Forløbsprogram for borgere med depression Styrket samarbejde mellem Side 10 af 20

11 regionspsykiatri, den kommunale socialpsykiatri og MSO eksempelvis via forløbsbeskrivelser 7. Sundhedsfremme og forebyggelse Stadig flere får livsstilsbetinget kronisk sygdom. Hvis denne udvikling skal vendes eller vi i det mindste vil forsøge at forhindre, at udviklingen løber løbsk, skal der satses på sundhedsfremme og forebyggelse. Det er et stort arbejde for kommunerne, der fortsat må orientere sig mod at tænke sundhed ind i hele kommunen, at etablere sunde rammer til alle borgere og tilbud til borgere med særlige behov og i stigende grad sætte mål for indsatsen. Aarhus Kommune kan og skal yde en betydelig indsats i alle forvaltningsområder for at skabe sunde rammer for borgernes hverdag og arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne. Ligeledes skal Aarhus Kommune i indsatser rettet mod borgere med særlige behov arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Med kommunens ansvar for sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaverne er der et stort potentiale for bedre sundhed i befolkningen Aarhus Kommunes svar på udfordringen Samarbejdsaftale mellem MSO (Folkesundhed) og MSB (sygedagpenge) med henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdet. Indsatser (KRAMS) over for: borgere med en risikofyldt livsstil socialt udsatte borgere Struktureret samarbejde med MSB om borgere med anden etnisk baggrund Aarhus Kommune har valgt at arbejde ud fra et fælles sundhedsbegreb det salutogenetiske sundhedsbegreb Struktureret samarbejde med Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling omkring indsatser for borgere med anden etnisk baggrund Samarbejde med Community Center Gellerup med henblik på at understøtte integration Side 11 af 20

12 8. Telemedicin og velfærdsteknologi Anvendelse af telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger betyder, at mange besøg på sygehusafdelinger, i ambulatorier og hos egen læge kan erstattes af behandling, pleje og monitorering i hjemmet. Telemedicin kan blandt andet anvendes til de store kroniske sygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og KOL. Telemedicin og velfærdsteknologi rummer store potentialer for at fremme patienternes involvering i egen pleje og omsorg (patient empowerment), ligesom telemedicin rummer potentialer for at skabe bedre sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Endelig muliggør telemedicin, at behandlingsopgaver kan løses på laveste effektive omkostningsniveau i kommunen, typisk af hjemmepleje og hjemmesygepleje med inddragelse af specialister på sygehuse eller fra praktiserende læger. I Aarhus Kommune er der villighed til at satse markant på telemedicin og velfærdsteknologi. Telemedicin er det elektroniske fundament for det nære sundhedsvæsen og rummer potentialerne til at bringe specialisterne til borgeren og ikke omvendt. Derfor er der fremadrettet behov for mere systematik og styring Aarhus Kommunes svar på udfordringen Afprøve telemedicinsk samarbejde på sår-området (finansieres i projektperiode i 2012). Indsamle viden om telemedicinske projekter andre steder Indlede samarbejde med Region Midtjyllands telemedicinske center Afprøve telemedicinsk samarbejde med Aarhus Universitetshospital i forhold til borgere med ALS (søges finansieret via puljemidler). Afprøve telemedicinsk løsning i forhold til borgere med kronisk sygdom (borger-kommune) (kræver afklaring af finansiering). Udvikle koncept for telemedicinsk samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og kommune i samarbejde med Region Midtjyllands telemedicinske center. Telemedicinsk løsning afprøves med praktiserende læger i forbindelse med opfølgende hjemmebesøg (lægehjemmesygeplejerske) (kræver afklaring af finansiering). Telemedicin er et naturligt element/redskab i samarbejdet mellem hospital, praktiserende læger og kommune på sundhedsområdet Side 12 af 20

13 9. Aarhus Kommunes samarbejde med almen praksis Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og almen praksis er i dag ikke effektivt nok i forhold til løsningen af flere og ofte mere komplekse sundhedsfaglige problematikker knyttet til den enkelte borger. Efter en periode, hvor udfordringerne især har bestået i at acceptere hinandens forskellige betingelser og måder at arbejde på, så er der nu en mere udbredt konsensus om, at det især er forpligtelse til fælles mål og procedurer, en hensigtsmæssig struktur i almen praksis, klarere aftaler og tættere relationer, der er vejen frem til et mere effektivt samarbejde. Målet er især at udnytte begge parters viden om den enkelte borger for at opnå bedst mulig sammenhæng mellem den lægelige behandling og kommunens ydelser Aarhus Kommunes svar på udfordringen Samarbejdsaftale med de praktiserende læger Arbejdsdeling Ligeværdigt samarbejde Opfølgende hjemmebesøg I samarbejde med hjemmesygeplejersker. Forventet start januar 2013 Afprøvning af nye samarbejdsformer Eksempelvis samarbejdet mellem praktiserende læger for beboere i plejeboliger (kræver afklaring af finansiering). 10. Sundhedsfaglige kompetencer i Aarhus Kommune Opgaveglidning og opgaveflytning fra Region Midtjylland til Aarhus Kommune på ældre- og sundhedsområdet betyder, at kommunen løser flere og mere komplekse behandlings- og plejeopgaver. De nye og mere komplekse faglige krav betyder, at de kommunale nøglemedarbejderes faglige kompetencer er udfordret på mange områder. Side 13 af 20

14 Det drejer sig om kliniske faglige kompetencer inden for eksempelvis palliation, hjemmedialyse, forebyggelse, psykiatri og andre former for kompleks pleje og behandling. Men også om andre kompetencer som fx, sundhedspædagogik, viden om rehabilitering, skriftlig og faglig dokumentation samt viden om sammenhængende og koordinerede forløb. Aarhus Kommune har brug for flere sundhedsfaglige kompetencer til at løfte sundhedsopgaverne systematisk og i overensstemmelse med eksisterende eller kommende retningslinjer. Det kræver flere sundhedsfaglige medarbejdere, der har en relevant uddannelse, der matcher kommunens sundhedsopgaver. Aarhus Kommune får også brug for et tættere samspil og samarbejde om tilvejebringelse af de nødvendige lægefaglige kompetencer, enten fra almen praksis eller fra hospitalsafdelinger Aarhus Kommunes svar på udfordringen Kompetenceudvikling fast indarbejdet i MUS samtaler (jf. masterplan for udvikling af sundhedsklinikker) Efteruddannelse, sygeplejersker, geriatri (50 sygeplejersker i perioden sept sept. 2013) Løbende rotationsprojekt med målrettet diplomuddannelse for sundhedsfagligt personale (samarbejde med VIA og faglige organisationer) Rotationsprojekt, diplomuddannelse for 40 sygeplejersker i samarbejde med Region Midtjylland (sammenhængende patientforløb) (finansieres via central pulje i MSO). 11. Styring, dokumentation og evaluering Sundhedsindsatsen i Aarhus Kommune skal fokuseres dér, hvor den har størst effekt. Mest sundhed for pengene kræver styring og viden om effekten af indsatsen og viden om, hvordan forskellige typer af indsatser bedst implementeres. Kommunens styring af sundhedsområdet vanskeliggøres i dag af en række elementer. Aarhus Kommunes opgaver og udgifter på sundhedsområdet afhænger direkte af regionens praksis. Hvis region og hospital beslutter at hæve aktiviteten på sygehusene, påvirker det kommunens opgaver og dermed også de kommunale udgifter. Men Aarhus Kommune har ingen indflydelse på de beslutninger, der har direkte konsekvens for deres opgaver. Side 14 af 20

15 Styringen vanskeliggøres endvidere af begrænsede styringsredskaber. Der mangler i dag et overblik og et evidensbaseret grundlag for, hvilke indsatser der virker. Det vanskeliggør prioriteringen Aarhus Kommunes svar på udfordringen Satsningsområder og indsatser i sundhedspolitikken baseret på viden om det, der virker. Sundhedsfaglige vejledninger baseret på evidens/best practice Udvikle et kvalitetsmonitoreringssystem Udvikle redskaber til løbende og systematisk monitorering af den faglige kvalitet Fokus på faglig ledelse Mulighed for benchmarking Ny borgerjournal Udvikling af administrative procedurer (jf. Grønspættebog) KLs partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen Side 15 af 20

16 Det nære sundhedsvæsen: oversigt over udviklingsprojekter 1. Kvalitet i det nære Masterplan for udvikling af sundhedsklinikker Udvikling af et kvalitetsmonitoreringssy- Opbygge en kvalitetsudvik- sundhedsvæsen stem lingsenhed i MSO Medicinhåndteringsplan Sundhedsfaglige vejledninger er udarbejdet Den Danske Kvalitetsmodel er Utilsigtede hændelser (UTH) på alle relevante områder indarbejdet i MSO Afprøvning af Den Danske Kvalitetsmodel Ny faglig viden omsættes til sundhedsfagli- Fælles journal? Data-deling? (DDKM) ge vejledninger Tilgængelighed for samarbejdspartnere i sund- Indførelse af FMK hedsvæsenet Mulighed for elektronisk korrespondance Ny organisering i lokalområder og myndigheds- med Aarhus Universitetshospital og frem- funktion sendelse af sygepleje-epikriser fra Den ældre medicin- Udvikling og klargøring af Vikærgården Overvejelse om etablering af akut-teams ske patient Projekt God Mad, Godt Liv Opfølgende hjemmebesøg Etablere forløbskoordinatorfunktion Udbygget samarbejde med Det Nye Univer- Side 16 af 20

17 Finjustere samarbejdsaftaler om udgående teams fra AUH sitetshospital Aarhus Kommune Fortsat fokus på rehabilitering og egenomsorg Sundhedsfaglige vejledninger Kompetenceudvikling i geriatri 3. Borgere med kroniske sygdomme Forløbsprogrammer/rehabilitering af borgere med diabetes, hjertesygdom og lungesygdom (KOL) Håndtering af nye forløbsprogrammer Samarbejde på tværs af magistraterne Rehabilitering af borgere med kræft i samarbejde med MSB Patientuddannelser 4. Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering Implementering af borgerkonsulentfunktionen Systematik og sammenhæng på træningsområdet i MSO Marselisborg Centret Side 17 af 20

18 5. Børn og unge Forebyggelse af overvægt hos børn Rygestopindsats på ungdomsuddannelserne KRAMS på ungdomsuddannelserne Aarhus Kommune Systematisering af samarbejdet omkring forebyggelse af overvægt hos børn og unge Struktureret samarbejde mellem MSO og MBU Medarbejderne i MBU arbejder ud fra et fælles sundhedsbegreb Indsatser for motionsuvante unge 6. Borgere med psyki- Sundhedsfaglige vejledninger Forløbsprogram for borgere med depression ske lidelser Kompetenceudvikling Styrket samarbejde ml. regionspsykiatri, den kommunale socialpsykiatri og MSO 7. Sundhedsfremme Samarbejdsaftale mellem MSO (Folkesundhed) Struktureret samarbejde med MSB om bor- Aarhus Kommune har valgt at og forebyggelse og MSB (sygedagpenge) gere med anden etnisk baggrund arbejde ud fra et fælles sundhedsbegreb Indsatser (KRAMS) Indsatser borgere med anden etnisk baggrund Samarbejde med Community Center Gellerup Side 18 af 20

19 8. Telemedicin og vel- Afprøve telemedicinsk samarbejde på sår- Aarhus Kommune Afprøve telemedicinsk løsning i forhold til Telemedicin er et naturligt ele- færdsteknologi området borgere med kronisk sygdom ment/redskab i samarbejdet mellem hospital, praktiserende Indsamle viden om telemedicinske projekter Udvikle koncept for telemedicinsk samar- læger og kommune på sund- andre steder bejde mellem Aarhus Universitetshospital hedsområdet og kommune Indlede samarbejde med Region Midtjyllands telemedicinske center Telemedicinsk løsning afprøves med praktiserende læger i forbindelse med opfølgende Afprøve telemedicinsk samarbejde med Aarhus hjemmebesøg Universitetshospital i forhold til borgere med ALS 9. Samarbejde med Samarbejdsaftale med de praktiserende almen praksis læger Opfølgende hjemmebesøg Afprøvning af nye samarbejdsformer 10. Sundhedsfaglige Kompetenceudvikling fast indarbejdet i MUS Løbende rotationsprojekt med målrettet kompetencer samtaler diplomuddannelse for sundhedsfagligt personale Side 19 af 20

20 Efteruddannelse, sygeplejersker, geriatri Aarhus Kommune Rotationsprojekt, diplomuddannelse for 40 sygeplejersker 11. Styring, dokumentation og evaluering Satsningsområder og indsatser i sundhedspolitikken baseret på viden om det, der virker. Udvikle et kvalitetsmonitoreringssystem Sundhedsfaglige vejledninger baseret på evidens/best practice Ny borgerjournal Udvikling af administrative procedurer (jf. Grønspættebog) KLs partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen Side 20 af 20