Notat. Aarhus Kommune. Indledning. Sundheds- og Omsorgsudvalget. Kopi til. Sundhed og Omsorg. Den 19. marts 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Aarhus Kommune. Indledning. Sundheds- og Omsorgsudvalget. Kopi til. Sundhed og Omsorg. Den 19. marts 2012"

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Sundheds- og Omsorgsudvalget Den 19. marts 2012 Aarhus Kommune Indledning Det samlede sundhedsvæsen er under konstant forandring og udvikling. Nye behandlingsformer, ny teknologi, accelererede patientforløb osv. giver nye muligheder og perspektiver. Flere sygdomme opdages tidligere og kan behandles, flere patienter overlever og flere patienter vender efter effektiv genoptræning og/eller rehabilitering tilbage til et normalt hverdagsliv. Samtidig vil en del af den behandling, der i dag kræver hospitalsindlæggelse, fremadrettet kunne ske ambulant eller i borgerens eget hjem. Den demografiske udvikling påvirker sundhedsvæsenet, og i de kommende år stiger antallet af borgere med kroniske sygdomme. Efterspørgslen efter både regionale og kommunale sundhedsydelser vokser, og det sker inden for en snæver økonomisk udviklingsramme. Sundhed og Velfærd Søren Frichsvej 36 m 8230 Åbyhøj Sagsnummer: Sagsbehandler: Hanne Linnemann Telefon: Telefon direkte: Telefax: Udviklingen ændrer kravene til det samlede sundhedsvæsen særligt det nære sundhedsvæsen. Det stiller store krav til rettidig omstilling, og stiller krav til et integreret sundhedsvæsen med sammenhæng i alle sundhedsydelser. I takt med den øgede specialisering på hospitalerne, vokser udfordringen med at udvikle og sikre, at de almene sundhedsopgaver kan håndteres i det nære sundhedsvæsen. Ud fra et økonomisk og kvalitetsmæssigt perspektiv skal opgaverne løses der, hvor det giver bedst mening (LEON princip). Der er derfor behov for, at region (hospitaler og almen praksis) og kommune i fællesskab udvikler og styrker det nære sundhedsvæsen. Side 1af 20

2 Dette fremgår af Sundhedsaftalen , og har også været en af de vigtigste udviklingsopgaver for Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget har bl.a. udarbejdet et Idé- og udviklingskatalog om det nære sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget har prioriteret to temaer: Behandling og samarbejde i eget hjem Egenomsorg/mestring Sundhedskoordinationsudvalget har i januar 2012 sendt Idé- og udviklingskataloget om det nære sundhedsvæsen ud til klyngerne i regi af sundhedsaftalesamarbejdet med henblik på, at det i klyngerne nu drøftes, hvordan parterne kan videreudvikle og realisere temaerne i det nære sundhedsvæsen bl.a. ovenstående to prioriterede temaer. Sideløbende med, at Aarhus Kommune indgår i dette samarbejde med Region Midtjylland (sundhedsaftalen), er der behov for en strategiplan for, hvordan og i hvilken takt Aarhus Kommune geares til samarbejdet i det nære sundhedsvæsen. KL kommer i marts 2012 med et udspil om det nære sundhedsvæsen. Herudover er der planlagt temadrøftelse om det nære sundhedsvæsen i Sundhed og omsorgsudvalget d. 19. marts De 11 udfordringer i strategiplanen bygger i stort omfang på et udkast til KLs udspil om det nære sundhedsvæsen, som Aarhus Kommune har deltaget aktivt i formuleringen af. Afgrænsning af begrebet det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen defineres bredt som sundhedstilbud tæt på borgerne. Det drejer sig om alle kommunale sundhedsopgaver samt opgaver indenfor praksissektoren. Hospitalernes opgaver i det nære sundhedsvæsen er dels lokale ambulante hospitalstilbud for borgere med en vis afstand til akuthospital (akutklinikker, sundhedshuse), dels hospitalsbehandling, som foregår udenfor hospitalet eksempelvis i borgerens eget hjem. Hospitalerne har desuden en væsentlig rolle i at understøtte det primære sundhedsvæsen f.eks. ved at sikre let adgang til viden, vejledning og rådgivning. Faser Aarhus Kommunes arbejde med at geare sig til samarbejdet i det nære sundhedsvæsen har været i gang i særlig grad inden for det se- Side 2 af 20

3 neste års tid. Arbejdet har primært formet sig via forskellige, spredte udviklingsprojekter samt den seneste større organisationsændring i lokalområderne og på myndighedsområdet. har endnu ikke udarbejdet en strategiplan for hvordan og hvornår, de enkelte elementer i det nære sundhedsvæsen skal udvikles, afprøves og implementeres. Opgavens omfang kræver en sådan strategiplan, og en stram styring, prioritering og opfølgning på de mange indsatser/elementer, der kommer til at indgå i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Omlægningerne inden for sundhedsvæsenet, som Aarhus Kommune er en del af, kan med fordel anskues ud fra forskellige faser: Klargøre MSO til det nære sundhedsvæsen (= orden i eget hus) Overvejelser om, hvorvidt MSOs tilgang til det nære sundhedsvæsen kræver ændret organisering Overvejelser om, hvordan og om hvad vi skal samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere (praktiserende læger m.m.) om Forskning og udvikling Det er dog ikke muligt at adskille de forskellige faser helt eksempelvis kan forskning og udvikling også medvirke til at få afklaret, hvilke indsatser fremover skal levere, eller hvordan samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere bedst sker. Faserne kan opfattes som tidslinjer, hvor fasen klargøre MSO til det nære sundhedsvæsen er den første. Fundamentet skal være bæredygtigt, inden næste etage bygges. Finansiering Finansieringen af det nære sundhedsvæsen ; herunder størrelsen på den kommunale medfinansiering, incitamenter til forebyggelse osv. er et tema, der løbende drøftes mellem kommuner og regioner både på nationalt og regionalt niveau. Der er i denne strategiplan ikke nogen færdigstrikkede løsninger på finansieringsudfordringen. Det anbefales, at udviklingen på landsplan følges tæt, og at der fortsat skal være et tæt samarbejde med Region Midtjylland om at udvikle fornuftige samarbejdsmodeller. Side 3 af 20

4 Organisering af arbejdet vedr. det nære sundhedsvæsen Denne strategiplan omfatter en række af de udfordringer, Aarhus Kommune står overfor i forhold til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. I det følgende beskrives de enkelte udfordringer kort, efterfulgt af et bud på, hvordan Aarhus Kommune kan imødekomme udfordringen på kort (det næste år), mellemlang (de efterfølgende 2-3 år) og lang sigt. Nogle af udfordringerne bliver allerede imødekommet på kort sigt, og chefteamet har allerede gjort sig overvejelser om og anvist vejen til, hvordan udfordringerne kan imødekommes på længere sigt. Til sidst i strategiplanen er opstillet et oversigtsskema, som samler svarene på de 11 udfordringer. Ikke alle udviklingsprojekter vil være omfattet. For at komme helt i mål mangler der systematik på arbejdet. Resultaterne fra de mindre udviklingsprojekter skal samles sammen og gøres synlige for alle. Der skal træffes strategiske beslutninger om, hvilken vej, vi skal gå og den vej, der er besluttet, skal meldes ud til alle i organisationen. Strategiplanen for udvikling af det nære sundhedsvæsen er første bud på en sådan systematik. Side 4 af 20

5 1. Kvalitet i det nære sundhedsvæsen Opgave- og strukturreformen har igangsat en markant udvikling af kommunernes rolle i sundhedsvæsenet. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje betyder, at kommunerne i dag er en central aktør på sundhedsområdet. Den styrkede rolle på sundhedsområdet forpligter. Kommunerne må derfor i lighed med den øvrige del af sundhedsvæsenet løbende udvikle kvaliteten og standardisere ydelserne på tværs af landet. Det bør ske, når der er evidens for, at bestemte måder at løse opgaver på, giver den bedste effekt. Aarhus Kommune ønsker at intensivere kvalitetsarbejdet, så borgerne kan forvente sundhedsydelser af høj kvalitet Aarhus Kommunes svar på udfordringen I Sundheds og omsorg er der behov for ny (sundheds-)faglig viden og systematik i forhold til hvilke indsatser, MSO leverer i det nære sundhedsvæsen Vi er på vej bl.a. med: Masterplan for udvikling af sundhedsklinikker Monofaglige indsatskataloger (sygeplejersker, ergoog fysioterapeuter) Sundhedsfaglige vejledninger Fælles, tværfaglig referenceramme Kompetenceudvikling Medicinhåndteringsplan Systematik i opgaveløsningen (arbejdsgange) Opbygge systematisk samarbejde med apoteker og praktiserende læger Utilsigtede hændelser (UTH) Systematisk registrering, Udvikling af et kvalitetsmonitoreringssystem Systematisk benchmarking Sundhedsfaglige vejledninger er udarbejdet på alle relevante områder, og vedligeholdes af social og sundhedsfaglig stab. Ny faglig viden (MTV-rapporter, delsundhedsaftaler m.m.) samles og analyseres i social og sundhedsfaglig stab, og omsættes til sundhedsfaglige vejledninger Indførelse af FMK (Fælles Medicin Kort) Mulighed for elektronisk korrespondance med Aarhus Universitetshospital fra 2013 (kræver investering samt overvejelser om organisering). Mulighed for fremsendelse af elektroniske sygeplejeepikriser fra hospital til kommune fra 2013 (kræver investe- Opbygge en kvalitetsudviklingsenhed i MSO (kræver afklaring af finansiering). Den Danske Kvalitetsmodel er indarbejdet i MSO, bl.a. med systematisk akkreditering ved eksterne surveyors (kræver afklaring af finansiering). Fælles journal? Datadeling? (kræver udviklingsarbejde). Side 5 af 20

6 indberetning og opfølgning/læring ring/tilkøb). Afprøvning af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Afprøve modellen til systematisk kvalitetsarbejde i et lokalområde og Vikærgården på udvalgte områder (sygeplejepakken) Tilgængelighed for samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet Ny organisering i lokalområder og myndighedsfunktion Telefonbetjening Elektronisk korrespondance med praktiserende læger og apoteker 2. Den ældre medicinske patient Aarhus Kommune ønsker, at en lang større del af indsatsen overfor de ældre medicinske patienter løftes i det nære sundhedsvæsen. Både fordi det er til gavn for borgerne, og fordi det er billigere for samfundet. En række opgaver er allerede flyttet fra hospitalerne til Aarhus Kommune. Dette håndteres bl.a. via sundhedsaftalens kapitel om opgaveoverdragelse. Aarhus Kommunes vision er, at de ældre medicinske patienter i højere grad plejes og behandles i det nære sundhedsvæsen. Mange ældre medicinske borgere kan behandles i eget hjem, og det vil ofte være et bedre tilbud for dem, da de undgår transport, ventetider og eventuelt indlæggelser. En stærk behandling af ældre medicinske patienter skal blandt andet sikres gennem specialiseret sygeplejefunktioner, rehabilitering og egenomsorg, brug af telemedicin, samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis om tilbud i nærmiljøet med inddragelse af lægefaglig kompetence mv. Hvis denne vision skal indfries, kræver det en ny prioritering. Der er behov for på lang mere systematisk vis at prioritere de nære sundhedstilbud og dermed spare de ældre medicinske patienter for dyre, unødvendige (gen)indlæggelser, som hverken de ældre eller samfundet har gavn af. Side 6 af 20

7 2.1. Aarhus Kommunes svar på udfordringen Udvikling og klargøring af Vikærgården (CT-indstilling er undervejs). Forskningssamarbejde med Aarhus Universitet, Randers og Syddjurs Kommuner om døgnrehabilitering (ansøgning om puljemidler afventer godkendelse) Samarbejde med geriatrisk afdeling om et Ph.d. projekt med geriatrisk lægelig udredning af borgere, der flytter ind på Vikærgården (puljemidler i 2012). Projekt God Mad, Godt Liv (fokus på ernæring i plejeboligerne og frit valgs området).(ct har afsat projektmidler). Etablere forløbskoordinatorfunktion Samarbejdet med Aarhus Universitetshospital i forbindelse med udskrivninger (tænkes finansieret via pulje vedr. den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient) Overvejelse om etablering af akut-teams Klyngesamarbejde Afklaring af opgaver og situationer Opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem praktiserende læger og hjemmesygeplejersker med forventet opstart januar 2013 (Region Midtjylland har afsat midler til 2 aftale. Aarhus Kommune skal finde midler til sygeplejersker). Udbygget samarbejde med Det Nye Universitetshospital (start ) Sammenhængende patientforløb Rotationsstillinger Finjustere samarbejdsaftaler om udgående teams fra AUH Apo-teams Go-teams Følge hjem teams Fortsat fokus på rehabilitering og egenomsorg Sygeplejersker i plejeboliger Side 7 af 20

8 Sundhedsfaglige vejledninger Kompetenceudvikling i geriatri Sygeplejersker i plejeboliger 3. Borgere med kroniske sygdomme Det er nødvendigt med kommunale indsatser rettet mod borgere med kronisk sygdom. Aarhus Kommune mener, at en større del af indsatsen overfor de kronisk syge kan håndteres i det nære sundhedsvæsen. Mange borgere med kronisk sygdom kan når de er udredt og sat i behandling monitoreres og hjælpes til at håndtere egen sygdom i det nære. Hvis det skal lykkes, kræver det imidlertid standarder for patientrettet forebyggelsestilbud, klart defineret samarbejde mellem de kommunale og regionale sundhedsaktører og styrket fokus på egenomsorg og rehabilitering Aarhus Kommunes svar på udfordringen Forløbsprogrammer/rehabilitering af borgere med diabetes, hjertesygdom og lungesygdom (KOL) (puljefinansieret i CT indstilling om finansiering herefter). Rehabilitering af borgere med kræft i samarbejde med MSB (finansiering via bloktilskud). Patientuddannelser for borgere med kroniske smerter og med kroniske sygdomme på tværs af diagnoser Håndtering af nye forløbsprogrammer Hjerneskade (puljemidler 7.7 mio. kr.) Lænderygsmerter (kræver afklaring om finansiering). Kræft Depression Samarbejde på tværs af magistraterne MSO MSB Sport og Fritid. 4. Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering Aarhus Kommune ønsker en ny vision for rehabiliterings- og genoptræningsområdet. Der er lang mere viden om området i dag, end da man flyttede opgaven til kommunerne, og der er Side 8 af 20

9 de senere år kommet en stigende erkendelse af det store potentiale, som en helhedsorienteret genoptrænings- og rehabiliteringsindsats har. Der er god evidens for, at træning har effekt på funktionsniveauet for psykiatriske patienter, ligesom kræft- og hjertepatienter har brug for en lang mere helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, som foruden det fysiske element også indeholder elementer, som skal bringe patienten tilbage til arbejdsmarked og det almindelige samfundsliv. Der er behov for en ny satsning på genoptræning og rehabilitering, fordi borgere, der ikke får tilstrækkelig genoptræning og rehabilitering risikerer at få komplikationer og yderligere sygdom eller måske ende på førtidspension. Det er hverken til gavn for den enkelte eller for samfundsøkonomien. Aarhus Kommune er klar til at påtage sig opgaven og arbejde systematisk med at kvalitetsudvikle og styrke området. Men det kræver en satsning og et politisk ønske om at prioritere området. Næste skridt er at skabe sammenhæng, integrere træning og rehabilitering i andre velfærdsområder og arbejde mere systematisk med kvalitet Aarhus Kommunes svar på udfordringen Implementering af borgerkonsulentfunktionen Sammenhængende og smidige borgerforløb Marselisborg Centret Udvikling og nye samarbejdsformer inden for rehabilitering Systematik og sammenhæng på træningsområdet i MSO Plan for varetagelse af 140 genoptræningsopgaver Serviceniveau 86 og 140 Smidig opgaveløsning uden ventetider 5. Børn og Unge Barneårene danner i vidt omfang grundlaget for den sundhedstilstand, vi kommer til at leve med senere i livet. Børns opvækstvilkår har betydning for de muligheder, barnet som voksen vil have for at få et sundt liv. Det er målet, at alle børn får et solidt grundlag for at lykkes i deres liv. Det er i børne og ungdomsårene, at sunde vaner generelt grundlægges. Aarhus Kommune skal fremme sunde vaner hos børn og unge ikke mindst i forhold til rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet. Det handler først og fremmest om at skabe sunde rammer i børnenes hverdagsliv i daginstitutioner, skoler og på fritidsområdet. Side 9 af 20

10 Samtidig skal Aarhus Kommunen have særlig fokus på børn, der ikke trives, og børn, som vokser op i sårbare og udsatte familier Aarhus Kommunes svar på udfordringen Forebyggelse af overvægt hos børn i samarbejde med Sundhedsplejen Rygestopindsats på ungdomsuddannelserne. Tilbud om sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser for KRAMS på ungdomsuddannelserne Systematisering af samarbejdet omkring forebyggelse af overvægt hos børn og unge i daginstitutioner og skoler. Struktureret samarbejde mellem MSO og MBU omkring sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser på KRAMS på skoler og ungdomsuddannelser Medarbejderne i MBU arbejder ud fra et fælles sundhedsbegreb, som Aarhus Kommune har tilsluttet sig. Det salutogenetiske sundhedsbegreb Indsatser for motionsuvante unge i samarbejde med Sport og Fritid og idrætsforeninger 6. Borgere med psykiske lidelser Psykiske lidelser rammer et stort antal mennesker, og det har både store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De senere år har man erfaret, at det rent faktisk er muligt at komme sig eller lære at leve med selv svær psykisk sygdom. For Aarhus Kommune handler det derfor i dag om forebyggelse og rehabilitering, således at også borgere med psykiske lidelser får mulighed for at have egen bolig, komme i job og uddannelse og opretholde socialt netværk. Kommunerne spiller i dag en større rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser, der ikke mindst på grund af omlægninger i behandlingspsykiatrien har behov for støtte og behandling i eller nær eget hjem. Det kræver imidlertid, at der skabes bedre sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats samt mere veldefinerede tilbud Aarhus Kommunes svar på udfordringen Sundhedsfaglige vejledninger Kompetenceudvikling Forløbsprogram for borgere med depression Styrket samarbejde mellem Side 10 af 20

11 regionspsykiatri, den kommunale socialpsykiatri og MSO eksempelvis via forløbsbeskrivelser 7. Sundhedsfremme og forebyggelse Stadig flere får livsstilsbetinget kronisk sygdom. Hvis denne udvikling skal vendes eller vi i det mindste vil forsøge at forhindre, at udviklingen løber løbsk, skal der satses på sundhedsfremme og forebyggelse. Det er et stort arbejde for kommunerne, der fortsat må orientere sig mod at tænke sundhed ind i hele kommunen, at etablere sunde rammer til alle borgere og tilbud til borgere med særlige behov og i stigende grad sætte mål for indsatsen. Aarhus Kommune kan og skal yde en betydelig indsats i alle forvaltningsområder for at skabe sunde rammer for borgernes hverdag og arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne. Ligeledes skal Aarhus Kommune i indsatser rettet mod borgere med særlige behov arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Med kommunens ansvar for sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaverne er der et stort potentiale for bedre sundhed i befolkningen Aarhus Kommunes svar på udfordringen Samarbejdsaftale mellem MSO (Folkesundhed) og MSB (sygedagpenge) med henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdet. Indsatser (KRAMS) over for: borgere med en risikofyldt livsstil socialt udsatte borgere Struktureret samarbejde med MSB om borgere med anden etnisk baggrund Aarhus Kommune har valgt at arbejde ud fra et fælles sundhedsbegreb det salutogenetiske sundhedsbegreb Struktureret samarbejde med Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling omkring indsatser for borgere med anden etnisk baggrund Samarbejde med Community Center Gellerup med henblik på at understøtte integration Side 11 af 20

12 8. Telemedicin og velfærdsteknologi Anvendelse af telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger betyder, at mange besøg på sygehusafdelinger, i ambulatorier og hos egen læge kan erstattes af behandling, pleje og monitorering i hjemmet. Telemedicin kan blandt andet anvendes til de store kroniske sygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og KOL. Telemedicin og velfærdsteknologi rummer store potentialer for at fremme patienternes involvering i egen pleje og omsorg (patient empowerment), ligesom telemedicin rummer potentialer for at skabe bedre sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Endelig muliggør telemedicin, at behandlingsopgaver kan løses på laveste effektive omkostningsniveau i kommunen, typisk af hjemmepleje og hjemmesygepleje med inddragelse af specialister på sygehuse eller fra praktiserende læger. I Aarhus Kommune er der villighed til at satse markant på telemedicin og velfærdsteknologi. Telemedicin er det elektroniske fundament for det nære sundhedsvæsen og rummer potentialerne til at bringe specialisterne til borgeren og ikke omvendt. Derfor er der fremadrettet behov for mere systematik og styring Aarhus Kommunes svar på udfordringen Afprøve telemedicinsk samarbejde på sår-området (finansieres i projektperiode i 2012). Indsamle viden om telemedicinske projekter andre steder Indlede samarbejde med Region Midtjyllands telemedicinske center Afprøve telemedicinsk samarbejde med Aarhus Universitetshospital i forhold til borgere med ALS (søges finansieret via puljemidler). Afprøve telemedicinsk løsning i forhold til borgere med kronisk sygdom (borger-kommune) (kræver afklaring af finansiering). Udvikle koncept for telemedicinsk samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og kommune i samarbejde med Region Midtjyllands telemedicinske center. Telemedicinsk løsning afprøves med praktiserende læger i forbindelse med opfølgende hjemmebesøg (lægehjemmesygeplejerske) (kræver afklaring af finansiering). Telemedicin er et naturligt element/redskab i samarbejdet mellem hospital, praktiserende læger og kommune på sundhedsområdet Side 12 af 20

13 9. Aarhus Kommunes samarbejde med almen praksis Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og almen praksis er i dag ikke effektivt nok i forhold til løsningen af flere og ofte mere komplekse sundhedsfaglige problematikker knyttet til den enkelte borger. Efter en periode, hvor udfordringerne især har bestået i at acceptere hinandens forskellige betingelser og måder at arbejde på, så er der nu en mere udbredt konsensus om, at det især er forpligtelse til fælles mål og procedurer, en hensigtsmæssig struktur i almen praksis, klarere aftaler og tættere relationer, der er vejen frem til et mere effektivt samarbejde. Målet er især at udnytte begge parters viden om den enkelte borger for at opnå bedst mulig sammenhæng mellem den lægelige behandling og kommunens ydelser Aarhus Kommunes svar på udfordringen Samarbejdsaftale med de praktiserende læger Arbejdsdeling Ligeværdigt samarbejde Opfølgende hjemmebesøg I samarbejde med hjemmesygeplejersker. Forventet start januar 2013 Afprøvning af nye samarbejdsformer Eksempelvis samarbejdet mellem praktiserende læger for beboere i plejeboliger (kræver afklaring af finansiering). 10. Sundhedsfaglige kompetencer i Aarhus Kommune Opgaveglidning og opgaveflytning fra Region Midtjylland til Aarhus Kommune på ældre- og sundhedsområdet betyder, at kommunen løser flere og mere komplekse behandlings- og plejeopgaver. De nye og mere komplekse faglige krav betyder, at de kommunale nøglemedarbejderes faglige kompetencer er udfordret på mange områder. Side 13 af 20

14 Det drejer sig om kliniske faglige kompetencer inden for eksempelvis palliation, hjemmedialyse, forebyggelse, psykiatri og andre former for kompleks pleje og behandling. Men også om andre kompetencer som fx, sundhedspædagogik, viden om rehabilitering, skriftlig og faglig dokumentation samt viden om sammenhængende og koordinerede forløb. Aarhus Kommune har brug for flere sundhedsfaglige kompetencer til at løfte sundhedsopgaverne systematisk og i overensstemmelse med eksisterende eller kommende retningslinjer. Det kræver flere sundhedsfaglige medarbejdere, der har en relevant uddannelse, der matcher kommunens sundhedsopgaver. Aarhus Kommune får også brug for et tættere samspil og samarbejde om tilvejebringelse af de nødvendige lægefaglige kompetencer, enten fra almen praksis eller fra hospitalsafdelinger Aarhus Kommunes svar på udfordringen Kompetenceudvikling fast indarbejdet i MUS samtaler (jf. masterplan for udvikling af sundhedsklinikker) Efteruddannelse, sygeplejersker, geriatri (50 sygeplejersker i perioden sept sept. 2013) Løbende rotationsprojekt med målrettet diplomuddannelse for sundhedsfagligt personale (samarbejde med VIA og faglige organisationer) Rotationsprojekt, diplomuddannelse for 40 sygeplejersker i samarbejde med Region Midtjylland (sammenhængende patientforløb) (finansieres via central pulje i MSO). 11. Styring, dokumentation og evaluering Sundhedsindsatsen i Aarhus Kommune skal fokuseres dér, hvor den har størst effekt. Mest sundhed for pengene kræver styring og viden om effekten af indsatsen og viden om, hvordan forskellige typer af indsatser bedst implementeres. Kommunens styring af sundhedsområdet vanskeliggøres i dag af en række elementer. Aarhus Kommunes opgaver og udgifter på sundhedsområdet afhænger direkte af regionens praksis. Hvis region og hospital beslutter at hæve aktiviteten på sygehusene, påvirker det kommunens opgaver og dermed også de kommunale udgifter. Men Aarhus Kommune har ingen indflydelse på de beslutninger, der har direkte konsekvens for deres opgaver. Side 14 af 20

15 Styringen vanskeliggøres endvidere af begrænsede styringsredskaber. Der mangler i dag et overblik og et evidensbaseret grundlag for, hvilke indsatser der virker. Det vanskeliggør prioriteringen Aarhus Kommunes svar på udfordringen Satsningsområder og indsatser i sundhedspolitikken baseret på viden om det, der virker. Sundhedsfaglige vejledninger baseret på evidens/best practice Udvikle et kvalitetsmonitoreringssystem Udvikle redskaber til løbende og systematisk monitorering af den faglige kvalitet Fokus på faglig ledelse Mulighed for benchmarking Ny borgerjournal Udvikling af administrative procedurer (jf. Grønspættebog) KLs partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen Side 15 af 20

16 Det nære sundhedsvæsen: oversigt over udviklingsprojekter 1. Kvalitet i det nære Masterplan for udvikling af sundhedsklinikker Udvikling af et kvalitetsmonitoreringssy- Opbygge en kvalitetsudvik- sundhedsvæsen stem lingsenhed i MSO Medicinhåndteringsplan Sundhedsfaglige vejledninger er udarbejdet Den Danske Kvalitetsmodel er Utilsigtede hændelser (UTH) på alle relevante områder indarbejdet i MSO Afprøvning af Den Danske Kvalitetsmodel Ny faglig viden omsættes til sundhedsfagli- Fælles journal? Data-deling? (DDKM) ge vejledninger Tilgængelighed for samarbejdspartnere i sund- Indførelse af FMK hedsvæsenet Mulighed for elektronisk korrespondance Ny organisering i lokalområder og myndigheds- med Aarhus Universitetshospital og frem- funktion sendelse af sygepleje-epikriser fra Den ældre medicin- Udvikling og klargøring af Vikærgården Overvejelse om etablering af akut-teams ske patient Projekt God Mad, Godt Liv Opfølgende hjemmebesøg Etablere forløbskoordinatorfunktion Udbygget samarbejde med Det Nye Univer- Side 16 af 20

17 Finjustere samarbejdsaftaler om udgående teams fra AUH sitetshospital Aarhus Kommune Fortsat fokus på rehabilitering og egenomsorg Sundhedsfaglige vejledninger Kompetenceudvikling i geriatri 3. Borgere med kroniske sygdomme Forløbsprogrammer/rehabilitering af borgere med diabetes, hjertesygdom og lungesygdom (KOL) Håndtering af nye forløbsprogrammer Samarbejde på tværs af magistraterne Rehabilitering af borgere med kræft i samarbejde med MSB Patientuddannelser 4. Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering Implementering af borgerkonsulentfunktionen Systematik og sammenhæng på træningsområdet i MSO Marselisborg Centret Side 17 af 20

18 5. Børn og unge Forebyggelse af overvægt hos børn Rygestopindsats på ungdomsuddannelserne KRAMS på ungdomsuddannelserne Aarhus Kommune Systematisering af samarbejdet omkring forebyggelse af overvægt hos børn og unge Struktureret samarbejde mellem MSO og MBU Medarbejderne i MBU arbejder ud fra et fælles sundhedsbegreb Indsatser for motionsuvante unge 6. Borgere med psyki- Sundhedsfaglige vejledninger Forløbsprogram for borgere med depression ske lidelser Kompetenceudvikling Styrket samarbejde ml. regionspsykiatri, den kommunale socialpsykiatri og MSO 7. Sundhedsfremme Samarbejdsaftale mellem MSO (Folkesundhed) Struktureret samarbejde med MSB om bor- Aarhus Kommune har valgt at og forebyggelse og MSB (sygedagpenge) gere med anden etnisk baggrund arbejde ud fra et fælles sundhedsbegreb Indsatser (KRAMS) Indsatser borgere med anden etnisk baggrund Samarbejde med Community Center Gellerup Side 18 af 20

19 8. Telemedicin og vel- Afprøve telemedicinsk samarbejde på sår- Aarhus Kommune Afprøve telemedicinsk løsning i forhold til Telemedicin er et naturligt ele- færdsteknologi området borgere med kronisk sygdom ment/redskab i samarbejdet mellem hospital, praktiserende Indsamle viden om telemedicinske projekter Udvikle koncept for telemedicinsk samar- læger og kommune på sund- andre steder bejde mellem Aarhus Universitetshospital hedsområdet og kommune Indlede samarbejde med Region Midtjyllands telemedicinske center Telemedicinsk løsning afprøves med praktiserende læger i forbindelse med opfølgende Afprøve telemedicinsk samarbejde med Aarhus hjemmebesøg Universitetshospital i forhold til borgere med ALS 9. Samarbejde med Samarbejdsaftale med de praktiserende almen praksis læger Opfølgende hjemmebesøg Afprøvning af nye samarbejdsformer 10. Sundhedsfaglige Kompetenceudvikling fast indarbejdet i MUS Løbende rotationsprojekt med målrettet kompetencer samtaler diplomuddannelse for sundhedsfagligt personale Side 19 af 20

20 Efteruddannelse, sygeplejersker, geriatri Aarhus Kommune Rotationsprojekt, diplomuddannelse for 40 sygeplejersker 11. Styring, dokumentation og evaluering Satsningsområder og indsatser i sundhedspolitikken baseret på viden om det, der virker. Udvikle et kvalitetsmonitoreringssystem Sundhedsfaglige vejledninger baseret på evidens/best practice Ny borgerjournal Udvikling af administrative procedurer (jf. Grønspættebog) KLs partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen Side 20 af 20

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016 Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg)

Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg) Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg) Indledning Sundhedsaftalen skal understøtte, at borgeren oplever sammenhæng og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen virker i spændingsfeltet

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Samarbejdet om den ældre medicinske patient Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Referat. Referat fra møde i Direktørforum, d. 12. december 2011. Referat fra første møde i Direktørforum Medlemmer af Direktørforum

Referat. Referat fra møde i Direktørforum, d. 12. december 2011. Referat fra første møde i Direktørforum Medlemmer af Direktørforum Referat Emne: Til: Referat fra første møde i Direktørforum Medlemmer af Direktørforum Den 19. december 2011 Referat fra møde i Direktørforum, d. 12. december 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Oversigt Budgetforslag B

Oversigt Budgetforslag B Tabel 1. Oversigt over byrådsindstillinger fra Sundhed og Omsorg Budgetforslag B2015 B2016 B2017 B2018 1. Madtilbuddet i plejeboligerne 18,0* 9,0 9,0 9,0 2. Stigende udgifter til botilbud og bostøtte 17,7

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG Lene Sillasen Administrerende direktør Sundheds og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 11. maj 2010 1 Det Nationale Forebyggelsesråd Er

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"

2. Sundhedsområdet. Aftale om strukturreform "Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere