Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 6: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. Og fremdriftsreformen synes også at skulle tages op igen efter folketingsvalget i foråret I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i januar Efterhånden som der foreligger nye data, vil de enkelte kapitler blive revideret. Dette er en revision af kapitel 6. Især er afsnit 6.3 også blevet udvidet i forhold til den seneste udgave August 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup

3 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark I kapitel 4 blev søgningen fra de syddanske grundskoler analyseret, dvs. det geografiske udgangspunkt er bopæl for de unge. Imidlertid retter ikke alle deres søgning mod en uddannelsesinstitution i Region Syddanmark - ligesom der også kan komme ansøgninger til de syddanske uddannelsesinstitutioner fra personer bosat uden for Region Syddanmark. I dette kapitel er det geografiske udgangspunkt derfor ungdomsuddannelses- og de videregående uddannelsesinstitutioners beliggenhed. Det skal understreges, at der er tale om søgningen og antal optagne før sommerferien, som pga. af efterfølgende fra- og tilmeldinger ikke er det samme som antal optagne og startende efter sommerferien i søgeåret (se kapitel 7) Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til den almene studentereksamen, Stx, har stort set været stigende i hele perioden , men faldt i 2014 og 2015, jvf. figur 6.1, Stigningen frem til 2013 var tilmed større end stigningen i antallet af 16 årige, og faldet i 2015 var mindre end faldet i antallet af 16-årige. Til Hf var der en stigning frem til 2012, men er herefter faldet lidt, selvom der har været en stigning i antallet af årige. På hhx har antallet gennemgående været stabilt, men med en stigning fra 2013, hvilket er bemærkelsesværdigt set i relation til det stagnerende/faldende antal 16 årige. Endelig har søgningen til htx været stigende frem til 2010 og herefter nogenlunde stabil, hvilket også her er bemærkelsesværdi set i relation til det stagnerende/faldende antal 16 årige. gt. Udviklingen i søgningen svinger stærkt fra skole til skole og fra område til område, jvf. bilag 2. Figur 6.1. Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Kilde: Indberetning af data fra skolerne. Region Syddanmark 6.1 Strategi & Analyse

4 6.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Der foreligger pt. ingen oplysninger Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Den Koordinerede Tilmelding offentliggør umiddelbart før sommerferien antal ansøgere, herunder med 1. prioritet samt antal optagne til de enkelte studier på de videregående uddannelser. Det skal bemærkes, at den koordinerede tilmelding kun omfatter uddannelsesinstitutioner på Underisningsog Forskningsministeriets område. Det er her valgt at fokusere på antal af 1. prioritetsansøgere, som udtryk for den primære interesse for uddannelserne i Region Syddanmark. Antal optagne pr. 30. juli behandles i afsnit Udviklingen i antal ansøgere fordelt på hovedområder Antallet af 1. prioritetsansøgere til SDU har generelt været stigende siden 2009 en fordobling frem til 2015, jvf. bilag 3 og fig. 6.2a. Der har været en stigning på alle fakultetsområderne størst på sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og naturvidenskab (mere end en fordobling siden 2009). I 2015 steg antallet af ansøgere med 4% i forhold til Fig. 6.2a. Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Bemærk at ansøgertallene for SDU I alt skal aflæses på den højre akse. Stigningen skyldes især en stor stigning i antallet ansøgere i Odense på 112% siden 2009, mens stigningerne har været mere beherskede i Sønderborg (57%), Kolding (52%) og Esbjerg (29%), jvf. Region Syddanmark 6.2 Strategi & Analyse

5 fig. 6.2b. Ser vi på stigningen fra 2014 til 2015 har den været på 5% i Odense og 6% i Kolding, men -10% i Esbjerg og -1% i Sønderborg. På det tekniske område på Aalborg Universitet, Esbjerg var der en stabil søgning frem til 2011, og derpå en betydelig stigning frem til Faldet i 2015 skyldes bortfaldet af uddannelsen medialogy. Fig. 6.2b. Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Bemærk at ansøgertallet til SDU Odense og SDU I alt skal aflæses på den højre akse. Til de mellemlange videregående uddannelser var der generelt et fald frem til 2008, men i peroden er ansøgertallet steget med 68%, jvf. fig. 6.2c. Stigningerne har været betydelige siden 2009 på områderne pædagog, sundhed, samfund og transport. Fra 2014 til 2015 har den samlede stigning dog kun været på 1%, men med en del variationer mellem uddannelsesområderne. Transport (16%), samfund (6%) og sundhed (5%) er gået frem, mens pædagog (-1%), musik og æstetik (-7%) og især teknik (-19%) og levnedsmiddel (-21%) er gået tilbage. Til de korte videregående uddannelser har der været en stigning i ansøgertallet siden 2007, jvf. fig. 6.2d. Den samlede stigning i perioden har været på 78% - højere på det samfundsvidenskabelige (88%) end på det tekniske område (49%). Fra 2014 til 2015 var stigningen på 14%, hvoraf det teknik tegnede sig for en stigning på 8% og samfundsvidenskab på 15%. Søgningen siger imidlertid ikke noget om hvor mange, der faktisk starter, jvf. afsnit 6.4. Region Syddanmark 6.3 Strategi & Analyse

6 Fig. 6.2c. Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Bemærk at - ansøgertallet til MVU I alt skal aflæses på den højre akse - der ikke foreligger oplysninger om ansøgertallet til MVU-Transport i Fig. 6.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Region Syddanmark 6.4 Strategi & Analyse

7 Udviklingen i antal ansøgere til de mellemlange og korte videregående uddannelser - fordelt på uddannelser I dette afsnit ses nærmere på søgetallene til nogle af de uddannelser, der udbydes i Region Syddanmark. Sundheds- og levnedsmiddelområdet (MVU) Generelt har der været en stigende søgning til sundhedsuddannelserne i Region Syddanmark siden 2008, jvf. fig. 6.3a. De seneste år har søgningen dog været vigende til ergoterapeut og radiograf. Billedet tegner sig lidt anderledes til Ernæring & Sundhed, hvor søgningen har været faldende siden Fig. 6.3a. Søgningen til mellemlange videregående uddannelser på sundheds- og levnedsmiddelområdet i Region Syddanmark, Bemærk at ansøgertallene til sygeplejerske og fysioterapeut skal aflæses på den højre x-akse Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Det humanistiske og samfundsvidenskabelige område (MVU) Den langt største humanistiske uddannelse er pædagoguddannelsen. Her har søgningen været stigende siden 2008, men er dog faldet i 2015, jvf. fig. 6.3b. Den næststørste humanistiske uddannelse er læreruddannelsen, hvor udviklingen har været modsat, dvs. faldende søgning, men med en stigning i På det samfundsvidenskabelige område er socialrådgiveruddannelsen langt den største, og der har været en stigning i søgetallet siden Det gælder også de to andre samfundsvidenskabelige uddannelser offentlig administration og finans. Region Syddanmark 6.5 Strategi & Analyse

8 Fig. 6.3b. Søgningen til mellemlange videregående uddannelser på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område i Region Syddanmark, Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Fig. 6.3c. Søgningen til mellemlange videregående uddannelser på det tekniske, transport- og kulturelle område i Region Syddanmark, Anm. Der er ikke data for søgningen til maskinmesteruddannelsen i Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Region Syddanmark 6.6 Strategi & Analyse

9 Det tekniske, transport og kulturelle område (MVU) Søgningen til designeruddannelsen har været noget svingende, men med en svagt stigende tendens, jvf. fig. 6.3c. På transportområdet er søgningen til maskinmesteruddannelsen stærkt stigene. På det tekniske område har der været en svagt stigende tendens siden 2012 i søgningen til bygningskonstruktøruddannelsen, mens søgningen til uddannelsen i grafisk kommunikation har været faldende siden Det merkantile område (KVU) Generelt har søgningen været stigende til erhvervsakademiuddannelserne på det merkantile område, jvf. fig. 6.4a. På handels- og logistikøkonomuddannelserne har søgningen dog været uændret siden Fig. 6.4a. Søgningen til korte videregående uddannelser på det merkantile område i Region Syddanmark, Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Det tekniske område (KVU) Generelt er der flere, men mindre erhvervsakademiuddannelser på det tekniske område end på det merkantile område. Ser vi på udviklingen siden 2012, har søgningen været overvejende stigende til en række af uddannelserne (produktionsteknolog, laborant, it-teknolog, e-designer og designteknolog), mens den har været nogenlunde stabil for de øvrige uddannelser. Der er ingen faldende tendens. Region Syddanmark 6.7 Strategi & Analyse

10 Fig. 6.4b. Søgningen til korte videregående uddannelser på det tekniske område i Region Syddanmark, Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT) Udviklingen i antal ansøgere til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne Søgningen til såvel professionshøjskolerne som erhvervsakademierne har overordnet set været stigende, jvf. fig I 2015 har der dog været et lille fald i søgningen til UC Syddanmark i I bilag 5 er set nærmere på udviklingen i søgetallene på udvalgte uddannelser på 5 professionshøjskoler og erhvervsakademier. Den generelle stigning i søgningen til sygeplejerskeuddannelsen genfinder vi også i Odense, Vejle og Sønderborg, men i 2015 har der været et fald i Esbjerg, jvf. bilag 5a.. Også til fysioterapeutuddannelsen var der en generel stigning, men denne genfindes ikke i Esbjerg, der havde et fald i 2014, jvf. bilag 5b. På ergoterapeutuddannelsen var der et fald, men det er kun i Odense og ikke i Esbjerg, jvf. bilag 5b. På bioanalytikeruddannelsen har der været en stigning i både Odense og Esbjerg, jvf. bilag 5c. Socialrådgiveruddannelsen har haft stigende søgning, men dog ikke i Esbjerg, jvf. bilag 5d. 1 I Region Syddanmark ligger 2 professionshøjskoler (UC Lillebælt og UC Syddanmark) og tre erhvervsakademier (EA Lillebælt, EA SydVest og EA Kolding). Herudover ligger der andre uddannelsesinstitutioner, som tilbyder mellemlange og korte videregående uddannelser som Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup (læreruddannelsen), Kolding Designskole (uddannelsen til designer) samt Svendborg og Fredericia maskinmesterskoler (maskinmester- og officersuddannelser). Disse uddannelser indgår i det materiale, hvor der ses på konkrete uddannelser. Region Syddanmark 6.8 Strategi & Analyse

11 Faldet i 2015 i søgningen til pædagoguddannelsen genfindes alle steder bortset fra Svendborg, jvf. bilag 5e. Udviklingen på lærerområdet har i Odense, Haderslev og Jelling har svaret til den generelle udvikling med fald frem til 2014, men stigning i 2015, jvf. bilag 5f. Esbjerg afviger herfra ved at have haft et klart fald siden På Den frie Læreruddannelse i Ollerup, som ikke er en del af de 5 professionshøjskoler og erhvervsakademier har udviklingen generelt været stabil men svingende. Samlet set er den positive stigning i ansøgertallene til de 5 professionshøjskoler og erhvervsakademier således sammensat at både stigninger og fald inden for de enkelte uddannelser og uddannelsessteder. Fig Antal ansøgere til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i Region Syddanmark, Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT) Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, For at komme dybt ned i antal optagne ved udvalgte videregående uddannelser er data fra KOT, , analyseret nærmere. Optagelsestallene her stammer fra før uddannelsen startes (før sommerferien). Der tages derfor ikke hensyn til frafald inden starten eller i begyndelsen af studiet. Ligeledes tages ikke hensyn til senere optagne, heraf især optag af mange af de studerende, der i første omgang ikke er blevet optaget på en søgt uddannelse. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med data fra Undervisningsmi- Region Syddanmark 6.9 Strategi & Analyse

12 nisteriets nøgletalsbase, der dækker de studerende, der rent faktisk påbegynder uddannelsen. Dette analyseres nærmere i kapitel Optaget på uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne SDU Frem til 2007 havde SDU et stigende optagelsestal, men i 2008 faldt antallet af optagne til under niveauet i hele den forudgående periode 3, jvf. fig. 6.6a og bilag 4. Siden 2008 har antal optagne dog været stærkt stigende. Det ekstraordinære dyk i 2008 kan evt. skyldes, at de øgede optagelseskrav skræmte nogle ansøgere væk, og den stærke stigning siden 2009 kan skyldes, at lavkonjunkturen fik flere unge til at fortsætte hurtigere med en lang videregående uddannelse. Hertil kommer, at der f.eks. i 2010 er udbudt nye populære uddannelser i Odense som farmaceut og psykologi (medregnet under samfundsvidenskab) og i Esbjerg som sociologi og kulturanalyse (medregnet under samfundsvidenskab). Endelig har det formentlig en betydning, at karaktergennemsnittet forhøjes ved hurtig fortsættelse på universitetet efter den adgangsgivende ungdomsuddannelse. Geografisk er udviklingen imidlertid forskellig med en stor stigning i Kolding (12% - efter et fald i 2014), en mindre stigning i Odense (4%), status quo i Sønderborg og en tilbagegang i Esbjerg (- 2%), jvf. fig. 6.6b. Fig. 6.6a. Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Bemærk at SDU I alt aflæses på den højre akse. 2 3 Der er betydelig forskel på antallet af optagne pr. 30. juli og det antal, der registreres pr. 1. oktober. Det skyldes først og fremmest, at en del siger nej tak til den tilbudte studieplads, mens andre er kommet ind på ledige pladser (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2013). For sammenlignelighedens skyld er de refererede data excl. Slagelse-afdelingen. Region Syddanmark 6.10 Strategi & Analyse

13 Fig. 6.6b. Antal optagne ved SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Bemærk at SDU Odense og SDU I alt skal aflæses på den højre akse. I 2015 var der generelt en stigning i antal optagne i antal optagne på 4%, men på forskelligt niveau på de enkelte fakulteter: samfundsvidenskab (10%), naturvidenskab (5%), teknisk videnskab (3%), humaniora (1%) og Sundhedsvidenskab (-1%). AUC-Esbjerg Der var begrænsede udsving i perioden , som til dels kan forklares ved manglende data i visse år. Men i perioden har der været mere end en fordobling af antallet af optagne pr. 30. juli, jvf. fig. 6.6b. Faldet i 2014 kan tilskrives lukning af en uddannelse. Professionshøjskolerne Generelt har der været en stigning i antal optagne frem til 2012/2013, hvorefter tallet har ligget nogenlunde stabilt, jvf. fig Stigningen i antal ansøgere har således ikke resulteret i flere optagne. Erhvervsakademierne Her har den stigende søgning også resulteret i en stigning i antal optagne på EA Lillebælt (10%) og EA SydVest (6%), mens den faldt på EA Kolding (2%), jvf. fig Dette fald kommer dog efter en eksplosiv stigning i perioden Mellemlange videregående uddannelser Ikke alle uddannelser findes i regionen, men omvendt har regionen også uddannelser, der udelukkende findes her som Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation, Medie- og sonokommunikation samt Grafisk kommunikation (alle i Haderslev på UC Syddanmark). De optagne på de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark udgør i % af det samlede optag på disse uddannelser. Andelen har været stabil i flere år. Region Syddanmark 6.11 Strategi & Analyse

14 På musik og æstetikområdet er andelen høj (40%), hvilket skyldes designeruddannelsen, der kun findes 2 steder i Danmark 4. På transportområdet er andelen stigende og er i 2015 på 37% (maskinmesteruddannelsen). På samfundsområdet er andelen faldende og er i 2015 på 26% (socialrådgiver 34%). På sundhedsområdet er andelen 23% og trækkes især op af radiografuddannelsen (33%) og jordmoderuddannelsen (31%). På det humanistiske område er andelen på gennemsnittet 22%, hvilket nogenlunde er tilfældet for lærer- og pædagoguddannelsen. På det tekniske område er andelen faldende og ligger i 2015 på 19%. Korte videregående uddannelser Ikke alle uddannelser findes i regionen, men omvendt har regionen også en enkelt uddannelse, som udelukkende findes her: Driftsteknolog. De optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark udgør i ,6% af det samlede optag på disse uddannelser. Andelen har været stigende de senere år. På det samfundsvidenskabelige område er andelen 22,5% (gælder nogenlunde for hovedparten af de enkelte uddannelser, men er dog 28% på multimediedesigneruddannelser). På det tekniske område er andelen 19,2%. Her varierer andelen en del på de enkelte uddannelser, men der er også tale om relativt små uddannelser. Fig Antal optagne på professionshøjskoler og erhvervsakademier i Region Syddanmark, 30. juli Bemærk at langt de fleste kunstneriske uddannelser ikke indgår i den koordinerede tilmelding. Region Syddanmark 6.12 Strategi & Analyse

15 Mobiliteten hos de optagne Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark har fået 3 ud af 4 optagne studerende fra regionen selv, jvf. tabel 6.1. Det er den højeste andel i de fem regioner. Det er dog bemærkelsesværdigt, at relativt mange kommer fra Hovedstaden, Midtjylland og Sjælland, men ikke Nordjylland. Tabel 6.1. De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag (optagne studerende), Pct. Institutionens beliggenhed Region Region Region Region Region Bopæl Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alt Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Tabel 6.2. De unge optagnes bopæl og geografiske fordeling på den optagne institution, Pct. Institutionens beliggenhed Region Region - Region Region Region Bopæl Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alt Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). I de øvrige regioner er der i højere grad tale om, at de optagne kommer fra egen region eller fra naboregionen (ca. 90%). Omvendt ser vi endvidere, at mange af de optagne, der kommer fra Region Syddanmark, bliver i regionen (godt 2 ud af 3), men hertil kommer 17% til en uddannelsesinstitution i naboregionen, Midtjylland og 10% drager til Hovedstaden, jvf. tabel 6.2. De unge i Midtjylland bliver i højere grad i egen region (78%). Ser vi nærmere på de enkelte uddannelsesinstitutioner og hvor deres optagne studerende kommer fra, finder vi et noget bredere geografisk opland til SDU end til professionshøjskolerne (godt 80%) og erhvervsakademierne (knap 90%, dog 83% for EA Lillebælt), jvf. tabel 6.3. Region Syddanmark 6.13 Strategi & Analyse

16 Tabel 6.3. De optagne unges geografiske oprindelsesregion, fordelt på uddannelsesinstitution, Pct. Syddansk Universitet UC Lillebælt UC Syddanmark EA Lillebælt EA SydVest EA Kolding SIMAC Fredericia Maskinm.sk. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT) Ansøgere og optagne På en given uddannelse et givet uddannelsessted kan der naturligvis være et kapacitetsloft, så ikke alle med 1. prioritet kan optages. Og omvendt kan der være for få 1. prioritetsansøgere til at fylde uddannelsen op. Derved bliver der mulighed for andre at komme ind på en 1kke-1. prioritet. På det foreliggende materiale kan dette ikke undersøges, men for at få en ide om dette bliver der i dette afsnit set på relationen mellem ansøger- og optagetal. På institutionsniveau er det karakteristisk, at der er flere 1. prioritetsansøgere end antal optagne med undtagelse af EA Kolding. På SDU dækker det først og fremmest over, at der på de store studier (især inden for samfundsvidenskab samt på medicin-, biomekanik- og medievidenskabsuddannelserne) er adgangsbegrænsning, idet der her kræves et vist karaktergennemsnit for at blive optaget. Inden for mange af de humanistiske, naturvidenskabelige og tekniske (herunder ingeniør) uddannelser er der typisk flere optagne end ansøgere, og der er her typisk ledige pladser. På de to professionshøjskoler er der flere ansøgere end optagne på stor set alle studierne og derfor kun få uddannelser med ledige pladser, herunder læreruddannelserne (selvom ansøgertallet faktisk er højere end optaget) og uddannelsen i offentlig administration (hvor der allerede er optaget flere and der var ansøgere). På EA Lillebælt er der ligeledes flere ansøgere end optagne på langt de fleste af uddannelserne. Alligevel er der på mange af disse uddannelser alligevel ledige pladser. Noget tilsvarende gør sig gældende på EA SydVest, hvor der dog er flere uddannelser, hvor ansøgertallet er lavere end optagetallet og alligevel er der fortsat ledige pladser. Det samme gør sig gældende på EA Kolding Delkonklusion Søgningen til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark har generelt haft en stigende tendens - bortset fra til hhx - hvilket kun til dels hænger sammen med det stigende antal unge i perioden. Der er således tale om en generelt stigende gymnasiefrekvens. Region Syddanmark 6.14 Strategi & Analyse

17 Til de videregående uddannelser har der generelt været en stigning i søgningen. Det ses stort set også på alle uddannelsesområderne og institutionerne. På de enkelte uddannelser er der naturligvis en del variation. De unge fra Region Syddanmark vælger for 2 ud af 3 s vedkommende en videregående uddannelse i Region Syddanmark, dvs. 1/3 forlader regionen for at få en videregående uddannelse. Tager vi udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne i regionen kommer 76% af de nye studerende fra regionen, dvs. hver fjerde kommer udefra. Kan man og er det ønskeligt at ændre dette søgemønster? Langt hovedparten af ansøgerne har en gymnasial uddannelse som den adgangsgivende eksamen. Er det muligt at motivere flere unge til at søge videre på en videregående uddannelse på baggrund af en erhvervsfaglig uddannelse? 5 Også antallet af optagne har generelt været stigende på alle uddannelsesinstitutioner, uddannelsesniveauer og uddannelseshovedgruppe, og Region Syddanmark har kunnet fastholde sin andel af de optagne studerende på de uddannelser, der findes i regionen. Specielt til de store uddannelser på SDU, uddannelserne på professionshøjskolerne har det været nødvendigt at stille karakterkrav for optagelse. På erhvervsakademierne stilles der kun til få af uddannelserne et karakterkrav, og der er her mange ledige pladser (også selv hvor ansøgertallet var højere end optagetallet). 5 Se Pilegaard Jensen, Tornhøj Christensen & Østergaard Larsen (2012) for en diskussion af muligheder og barrierer. Region Syddanmark 6.15 Strategi & Analyse

18 Bilag 2a. Søgningen til de almengymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Stx Fyn Odense Katedralskole Sct. Knuds Gymnasium (Odense) Mulernes Legatskole (Odense) Tornbjerg Gymnasium (Odense) Nordfyns Gymnasium (Søndersø) Middelfart Gymnasium Vestfyns Gymnasium (Glamsbjerg) Faaborg Gymnasium Midtfyns Gymnasium (Ringe) Svendborg Gymnasium Nyborg Gymnasium Oure Idrætsgymnasium Stx, Fyn Trekantområdet Fredericia Gymnasium Kolding Gymnasium Munkensdam Gymnasium (Kolding) Rosborg Gymnasium (Vejle) Rødkilde Gymnasium (Vejle) Stx, Trekantområdet Sydvestjylland Esbjerg Gymnasium Rybners STX (Esbjerg) Grindsted Gymnasium Ribe Katedralskole Varde Gymnasium Vejen Gymnasium Stx, Sydvestjylland Sønderjylland Alssundgymnasiet i Sønderborg Sønderborg Statsskole Haderslev Katedralskole Tønder Gymnasium Aabenraa Statsskole Deutsches Gymnasium (Aabenraa) Studenterkurset i Sønderjylland (Toftlund) Stx, Sønderjylland Stx, Region Syddanmark Index 2007= årige pr. 1/1, Index 2007= Præ-IB Præ-IB v. Nyborg Gymnasium Præ-IB v. Kolding Gymnasium Præ-IB v. Esbjerg Gymnasium Præ-IB v. EUC Syd, Sønderborg Præ-IB, Region Syddanmark Index 2007= årige pr. 1/1, Index 2007= Signaturforklaring:. Uddannelsen udbydes ikke... Data foreligger ikke Ansøgertallene er ikke opgjort præcis pr. 20. marts, hvorfor en sammenligning mellem årene og mellem skolerne skal tages med et gran salt. Region Syddanmark 6.16 Strategi & Analyse

19 Bilag 2a fortsat HF Fyn Odense Katedralskole Mulernes Legatskole (Odense) Middelfart Gymnasium Svendborg Gymnasium Nyborg Gymnasium HF & VUC Fyn (Fyns HF-kursus) HF & VUC Fyn (Odense) HF & VUC Fyn (Svendborg)-3 årigt HF & VUC Fyn (Ærø)-2 årigt HF & VUC Fyn (Ærø)-3 årigt HF & VUC Fyn (Glamsbjerg)-2-årigt Hf, Fyn Trekantområdet Fredericia Gymnasium Kolding Gymnasium Rosborg Gymnasium (Vejle) HF og VUC Fredericia, IBC VUC Vejle, Campus Vejle Kolding HF & VUC Hf, Trekantområdet Sydvestjylland Esbjerg Gymnasium Grindsted Gymnasium Ribe Katedralskole Varde Gymnasium Vejen Gymnasium VUC Vest, Esbjerg Hf, Sydvestjylland Sønderborg Statsskole Haderslev Katedralskole Tønder Gymnasium Aabenraa Statsskole VUC Syd (Haderslev) 1) VUC Syd (Sønderborg) 1) VUC Syd (Aabenraa) 1) Hf, Sønderjylland Hf, Region Syddanmark Index 2007= årige pr. 1/1, Index 2007= Signaturforklaring:. Uddannelsen udbydes ikke... Data foreligger ikke 1) Frem til 2010 kendes ansøgertallet for VUC Sønderjylland kun for hele institutioner og er opført under VUC Sønderjylland (Haderslev) Ansøgertallene er ikke opgjort præcis pr. 20. marts, hvorfor en sammenligning mellem årene og mellem skolerne skal tages med et gran salt. Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 6.17 Strategi & Analyse

20 Bilag 2b. Søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Hhx Svendborg Erhvervsskole Erhvervsgymnasiet Grindsted Tietgen Tietgen (Odense) Tietgen (Nyborg) Handelsgymnasiet Vestfyn (Glamsbjerg) Campus Vejle International Business College, IBC Kolding Fredericia Aabenraa Business College Syd Sønderborg Haderslev Handelsskole Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole Rybners HHX (Esbjerg) Vejen Business College Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Handelsgymnasiet Ribe Hhx, Region Syddanmark Index 2007= årige pr. 1/1, Index 2007= Htx Syddansk Erhvervsskole Odense Vejle Kold College (Odense) Hansenberg (Kolding) EUC Lillebælt (Fredericia) EUC Syd Sønderborg Aabenraa Haderslev Tønder Rybners HTX (Esbjerg) Svendborg Erhvervsskole Erhvervsgymnasiet Grindsted Htx, Region Syddanmark Index 2007= årige pr. 1/1, Index 2007= Signaturforklaring:. Uddannelsen udbydes ikke... Data foreligger ikke Ansøgertallene er ikke opgjort præcis pr. 20. marts, hvorfor en sammenligning mellem årene og mellem skolerne skal tages med et gran salt. Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 6.18 Strategi & Analyse

21 Bilag 3. Ansøgere med 1. prioritet ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark, SDU-Odense Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-Kolding Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-Esbjerg Sundhedsvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-Sønderborg Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-I alt Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab SDU I ALT AUC-Esbjerg Teknisk videnskab I ALT MVU Samfund Sundhed Levnedsmiddel og husholdning Pædagog Musik og æstetik Teknisk Transport MVU i alt KVU Samfundsvidenskab Teknik KVU i alt Region Syddanmark 6.19 Strategi & Analyse

22 Bilag 4. Antal optagne ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli SDU-Odense Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-Kolding Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-Esbjerg Sundhedsvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-Sønderborg Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab I alt SDU-I alt Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Humaniora Samfundsvidenskab SDU i alt AUC-Esbjerg Teknisk videnskab I alt MVU-RSD Samfund Sundhed Levnedsmiddel- og husholdning Pædagog Musik og æstetik Teknisk Transport MVU i alt KVU-RSD Samfundsvidenskab Teknik KVU i alt Region Syddanmark 6.20 Strategi & Analyse

23 Bilag 5a. Antal ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark, 30. juli Bilag 5b. Antal ansøgere til fysio- og ergoterapeutuddannelserne i Region Syddanmark, 30. juli Region Syddanmark 6.21 Strategi & Analyse

24 Bilag 5c. Antal ansøgere til diverse sundheds- og levnedsmiddeluddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Bilag 5d. Antal ansøgere til socialrådgiveruddannelsen i Region Syddanmark, 30. juli Region Syddanmark 6.22 Strategi & Analyse

25 Bilag 5e. Antal ansøgere til pædagoguddannelsen i Region Syddanmark, 30. juli Bilag 5f. Antal ansøgere til læreruddannelsen i Region Syddanmark, 30. juli Region Syddanmark 6.23 Strategi & Analyse