Kommunikation i DOF. Analyse af spørgeskemaundersøgelse

Transkript

1 Kommunikation i DOF Analyse af spørgeskemaundersøgelse DOF juni 2007

2 Kommunikation i DOF Analyse af spørgeskemaundersøgelse juni Af Kell Sønnichsen

3 Indhold 1 Baggrund Rapportering Hvem er ham der DOF Internet Trykt information Alder, køn og aktivitetsniveau Aktivitetsniveau Aktivitetsniveau og alder Brug af internet Klubhjemmeside Tilfredshed Forbundets hjemmeside Tilfredshed Forslag til forbedringer O-service Tilfredshed Forslag til forbedringer orientering.dk Tilfredshed Andre hjemmesider Anden brug af internettet Nyhedsmails Trykt information Klubbladet Forbundsbladet Format Papirkvalitet Trykmetode Billeder Grafik og kort Indhold Fremtidens forbundsblad Andre o-blade... 19

4 6 Information og inspiration Trykt materiale På internettet På møder og stævner...20

5 1 1 Baggrund For at få et grundlag for en diskussion om forbundets kommunikation med medlemmerne igangsatte DOF s kommunikationsprojekt en spørgeskemaundersøgelse i maj Fra hver kreds blev tre klubber inviteret til at deltage en stor, mellemstor og lille klub. Klubberne var: Holbæk OK Tisvilde Hegn OK Lyngby OK OK Esbjerg OK Melfar Odense OK Skive AMOK OK Pan Mariager Fjord OK Alle klubber accepterede, og i alt 713 mails blev sendt ud til klubbernes medlemmer. Af disse svarede 434, hvilket giver en svarprocent på over 60 % - det er ganske pænt. Når resultaterne betragtes skal man dog holde sig for øje, at der dels kun er sendt ud til medlemmer med , undersøgelsen var udelukkende internetbaseret, og det sandsynligvis er de meste aktive medlemmer af forbundet, der har svaret. Der er altså en tendens mod mere internet-brug og mere aktivitet. 1.1 Rapportering I næste kapitel er der en kort opsummering af de væsentligste kvalitative resultater en slags executive summary. De følgende kapitler kigger nærmere på de kvantitative resultater i dels en ren frekvensanalyse og dels nogle udvalgte krydstabuleringer. En simpel frekvensanalyse samt alle kommentarer kan findes som særskilt bilag.

6 2 2 Hvem er ham der DOF Han for det er en han er mellem 25 og 60 år, løber højst træningsløb et par gange om måneden og åbne løb et par gange om året. 2.1 Internet Til gengæld besøger han sin klubhjemmeside mindst en gang om ugen, hvor det mest er nyheder i klubben og træningsløb, der søges oplysninger om. O-service bliver besøgt lidt sjældnere, og det er kalenderen og tilmelding til løb, der benyttes. Det er han blevet helt fortrolig med. Til gengæld kniber det lidt med at finde -adresser og o-kort derigennem. Forbundets hjemmeside bliver besøgt lidt sjældnere end klubbens, men også her er det nyheder (som godt må komme noget hurtigere) og kalenderen, der er mest interessant 1. Også øvrig information søges, men den kan dog til tider være lidt svær at finde - hvis det i det hele taget er lavet. Andre hjemmesider, som orientering.dk m.m. besøges sjældnere. Igen er det nyheder, han går efter, men også indlæg i forum er interessante. Han vil gerne have nyhedsmails fra sin klub og har egentlig heller ikke noget imod at få det fra forbundet. Men sponsorerer både klubbens og forbundets skal holde sig væk! 2.2 Trykt information Mindst seks gange om året dumper klubbladet ind af brevsprækken. Forbundsbladet dumper også ind, og det bliver i høj grad læst og måske/måske ikke gemt. Generelt er han godt tilfreds med forbundsbladet. Både kvalitet og indhold er tilfredsstillende, om end A4 format er at foretrække, og nogle mere analyseprægede og dybdegående artikler ønskes nyhederne kan jo findes på nettet. Det bør sendes til ham med posten, men han vil altså ikke betale ekstra for det. Og dog: Hvis det udkommer 6 gange om året og er i magasin-kvalitet, så vil han godt betale ekstra. 1 Dette understøttes af besøgsstatistikken på DOF s hjemmeside

7 3 3 Alder, køn og aktivitetsniveau Ikke overraskende er de fleste respondenter mænd 72 %. Aldersfordelingen er heller ikke overraskende. Den største gruppe 69 % - er mellem 25 og 60 år med gruppen over 60 som den næststørste (18 %). Ungdommen (under 25) udgør i alt 14 %. Om ikke andet, så viser aldersfordelingen, at brugen af internet har fat i hele aldersspektret. 3.1 Aktivitetsniveau De fleste løber træningsløb eller anden o-teknisk træning højst ca. en gang om måneden (58 %), mens 11 % træner flere gange om ugen. Et tilsvarende forholdsvist lavt aktivitetsniveau går igen ved konkurrencer, hvor 40 % deltager i mindre end 5 løb om året. Men der er også en stor gruppe, 24 %, der løber mere end 20 løb om året. Der er også en sammenhæng mellem, hvor ofte man deltager i træningsløb og hvor ofte man løber konkurrenceløb. Hele 30 % løber højst træningsløb ca. en gang om måneden og højst et par konkurrenceløb om året. Der er dog også en overraskende stor gruppe (25 %), der ser ud til at løbe flere konkurrencer end træningsløb. Tabel 1 - Sammenhæng mellem træningsløb og konkurrenceløb Så man kan konkludere, at der er en tendens til at forbundets aktive er delt i to dog temmelig løst definerede - lejre: En gruppe, der løber lidt både træning og konkurrence og en gruppe, der løber meget, specielt konkurrence.

8 Aktivitetsniveau og alder Tabel 2 - Sammenhæng mellem konkurrenceløb og alder En krydstabulering af besvarelserne mellem respondentens alder og hvor ofte man deltager i åbne løb viser, at det primært er de unge under 25, der løber meget ofte. Deres aktivitetsniveau er højt om end man ikke skal tage tallene alt for bogstavelige med kun 60 respondenter under 25 år. Løbere over 60 år har et aktivitetsniveau, der matcher gruppen 19-24; det er dog her, at man finder flest, der aldrig deltager i åbne løb. Gruppen har generelt det laveste aktivitetsniveau, men det er ikke voldsomt anderledes måske snarere en konsekvens af, at det er den erhvervsaktive alder.

9 5 4 Brug af internet 4.1 Klubhjemmeside Over 60 % besøger sin klubs hjemmeside mindst en gang om ugen heraf 18 % mindst en gang dagligt. En lige så stor gruppe bruger stort set ikke klubhjemmesiden. Nyheder om klubben og information om klubtræninger er de store emner for brugerne (hhv. 80 % og 74 %), mens ca. 40 % finder oplysninger om løb og nyheder udenfor klubbens regi. Tabel 3 - Sammenhæng med brug og frekvens Der er ikke den store afhængighed af frekvensen mht. hvad man bruger hjemmesiden til. Dog er der en tendens til, at jo oftere man besøger klubbens hjemmeside, jo mere aktiv er man i et evt. diskussionsforum Tilfredshed Brugerne er generelt tilfredse, idet 68 % mener, at klubbens hjemmeside opfylder sin opgave godt eller udmærket. Der er dog en gruppe på 6 %, der mener, at det er mindre godt eller direkte dårligt. Det er den højeste procentsats blandt de fire undersøgte hjemmesider. 4.2 Forbundets hjemmeside Forbundets hjemmeside bliver mindre brugt end klubbens. Alligevel besøger 44 % forbundets hjemmeside mindst en gang om ugen, og hele 17 % mindst en gang dagligt altså det samme som klubbens. På den anden side er der også en stor gruppe 39 % - der sjældent eller aldrig bruger DOF s hjemmeside.

10 6 Tabel 4 - Sammenhæng mellem brug af klubbens og forbundets hjemmesider Der er en ikke overraskende sammenhæng mellem, hvor ofte man bruger klubbens og forbundets hjemmesider. Jo oftere, man bruger den ene, jo oftere bruger man også den anden. Dog er der en pæn gruppe på næsten 15 %, der bruger klubbens hjemmeside mindst en gang om ugen, men kun sjældent besøger forbundets. Det modsatte sker også, men mere sjældent 2 %. Også på forbundets hjemmeside er det nyheder og information om løb, der er de store trækplastre (hhv. 72 % og 54 %), mens forbundsrelevante information (regler, elite m.m.) og links til øvrige o-sider trækker hver godt 36 %. Denne brug underbygges også af besøgsstatistikken på Tabel 5 - Sammenhæng med brug og frekvens Der kan ikke udledes en afhængighed mellem frekvens af besøg, og hvad man bruger hjemmesiden til Tilfredshed Også her er tilfredsheden stor, 58 %, og kun 3 % mener, at den fungerer dårligt eller mindre godt. Der er dog en stor gruppe på hele 20 %, der ikke ved, om den opfylder sit formål måske en markering af, at formålet med forbundets hjemmeside ikke er tydelig.

11 7 Tabel 6 - Vurdering af klubhjemmesiden mod forbundets Sammenholder man respondenternes vurdering af egen klubs hjemmeside og forbundets, så er der en bemærkelsesværdig sammenhæng: Vurderer man den ene godt, så vurderes også den anden godt. Der er dog en tendens til, at vurderingen af forbundets er lidt svagere Forslag til forbedringer Der kom mange kommentarer til indhold og opbygning af forbundets hjemmeside. Ca. hver sjette udtrykte sin mening, spændende fra Den er super til Elendig kvalitet. Der er tre gennemgående tendenser i kommentarerne: Bedre opbygning. Mange har svært ved at finde oplysninger. Nogle af dette skyldes, at oplysningerne mangler (langtidsterminsliste, stilling i divisionsturneringen), mens andre, at de er gemt for godt (ungdomssider ligger under Fagudvalg, love og regler mangler søgemulighed). Rød tråd i nyheder. Nyhederne bærer præg af en manglende redaktionel linje og så kommer de ofte for sent i forbindelse med større stævner. Der er for meget elitestof! En stor gruppe mangler mere om bredden og klubberne i nyhedsdækningen, ligesom generelle artikler om træning, kost, hjælp til arrangører m.m. 4.3 O-service Lige så mange bruger O-service mindst en gang om ugen, som forbundets hjemmeside, nemlig 43 %, og kun 28 % bruger den sjældent eller aldrig. Til gengæld er der få, der bruger den hver dag. Dette harmonerer godt med, at langt de fleste (87 %) bruger kalenderen i O- service, har eget login og tilmelder sig til løb derigennem. Det er ikke noget, man behøver at gøre hver dag, men dog en gang imellem. Der er da også 66 %, der erklærer sig fortrolige med at tilmelde sig til løb, og 19 % yderligere, der har prøvet det.

12 8 En pæn gruppe (39 %) bruger også O-service til at finde adresser. Dette harmonerer også med, at 24 % erklærer sig fortrolige med at finde adresser, og yderligere 28 % har prøvet det. Kun en lille del (9 %) finder kort derigennem, og kun 27 % har prøvet det. Faktisk har 47 % aldrig hørt om den mulighed. Der er endog enkelte respondenter, der efterlyser muligheden for at kunne gøre det. Tabel 7 - Sammenhæng mellem brug og frekvens Den lille gruppe, der bruger O-service flere gange dagligt viser sig primært at være administratorer. Ellers er brugen kun i ringe grad afhængig af, hvor ofte man besøger O-service. Tabel 8 - Frekvens af brug af O-service sammenholdt med aktivitetsniveau Det er interessant at undersøge, om de mest aktive løbere (åbne løb) også er dem, der bruger O-service ofte. Det ser ud til at være bekræftet. Det er dog lidt overraskende at der er en gruppe af meget aktive (7 % af respondenterne), der på trods af at deltage i åbne løb mere end 20 gange om året kun besøger O-service en gang om måneden eller sjældnere Tilfredshed Det er altså tydeligt, at de fleste orienteringsløbere har taget O-service i brug! Tilfredsheden er også den største blandt de fire undersøgte hjemmesider. Hele 79 % mener, at den opfylder sit behov godt eller udmærket, mens kun 1 % mener det modsatte. Der er dog også en ret stor restgruppe på 11 %, der ikke ved, om den gør det.

13 9 Tabel 9 - Vurdering af forbundets hjemmeside mod O-service Endnu mere tydeligt end mellem klub- og forbundshjemmeside kan der ses en klar sammenhæng mellem vurderingen af forbundets hjemmeside og O-service. Langt de fleste, der vurderer dem ens selv i gruppen Ved ikke Forslag til forbedringer I alt 65, svarende til 17 %, har givet yderligere kommentarer til O-service. Ud over en del positive kommentarer ( Kan alt, skidegodt ), er det meget spredt, hvad folk mangler. Dog er der en tendens til at fire ønsker går igen: Sikring af, at der altid er en -adresse på tilmeldingsmodtager. Bedre overskuelighed det er svært at finde rundt. En begyndervejledning, så man som ny løber kan blive sat ind i begreberne. Bedre støtte til løbstilmeldere: Faste tilmeldingsdatoer; mulighed for at sætte en intern klub-frist før arrangørklubbens frist. 4.4 orientering.dk Dette er den mindst brugte hjemmeside af de fire undersøgte. Mere end halvdelen bruger den stort set aldrig, mens dem, der bruger den, til gengæld gør det ofte 12 % besøger den mindst en gang om dagen, og 29 % mindst en gang om ugen. Også her er det nyheder, der er trækplasteret (74 %), mens forum og o-snakken følges af hhv. 34 % og 45 % - de fleste dog kun o-snakken lejlighedsvist. Næsten en tredjedel af brugerne finder også åbne løb herigennem. Flere har under Anden brug noteret, at de bruger den som indgangsportal til orienteringsløb på nettet en brug, som ingen af de øvrige hjemmesider ser ud til at have.

14 10 Tabel 10 - Sammenhæng mellem brug og frekvens Jo sjældnere man benytter orientering.dk, jo oftere er det kun nyhederne man kommer efter, mens brugen er mere spredt, jo mere man bruger siden. Det er dog tydeligt, at dem, der følger o-snakken tæt, også er dem, der bruger orientering.dk ofte Tilfredshed Også her er gruppen af utilfredse brugere meget lille kun 4 % - men gruppen af brugere, der mener, at siden opfylder sit formål godt eller udmærket er det laveste blandt de fire sider, kun 42 %. Det lave tal dækker dog over, at mere end en tredjedel ikke ved, om den gør det, hvilket måske også her skyldes et ukendskab til formålet med siden. Tabel 11 - Vurdering af forbundets hjemmeside mod orientering.dk Også her er der en sammenhæng i vurderingerne af hjemmesiderne, med en svag tendens til at vurdere forbundets hjemmeside højere end orientering.dk. Uden at lave alle de mulige krydstabuleringer kan det konkluderes, at respondenterne har en forholdsvis ens vurdering af de fire hjemmesider. Har man en god vurdering af den ene, så vurderer man også de øvrige godt. 4.5 Andre hjemmesider En fjerdedel bruger også andre hjemmesider end de fire undersøgte. Det er noget mere end umiddelbart forventet. Desværre har vi ikke fået undersøgt nærmere, hvilke hjemmesider, der bliver brugt.

15 Anden brug af internettet Vi har også undersøgt folks fortrolighed med anden brug af internettet, dels orienterings-relevante og dels medierettede. Næsten halvdelen (49 %) har prøvet at se stræktider via Winsplits Online, heraf er ca. en fjerdedel fortrolige med det. Det er faktisk en overraskende høj gennemtrængskraft, når man tager det generelle aktivitetsniveau i betragtning. Tabel 12 - Erfaring med Winsplits Online sammenlignet med aktivitetsniveau Hvis man kigger lidt nærmere på, hvem der har prøvet Winsplits Online, så er der ikke overraskende en vis sammenhæng med, hvor ofte man løber åbne løb. Men der er alligevel 30 respondenter (7 %), der kun løber få løb om året og som mindst har prøvet Winsplits Online. Til gengæld er det kun meget få (12 %), der har prøvet RouteGadget. Der skal gøres en indsats, hvis det skal blive en succes, idet 70 % ikke har hørt om muligheden. Tracking har derimod hele 32 % prøvet, og 26 % har prøvet det live. Men næsten halvdelen har end ikke hørt om det. Online radio og video er der lidt større kendskab til, idet ca. halvdelen har prøvet det, lidt flere video end radio. Lidt færre (37 %) har prøvet live video, men i alle tilfælde gælder, at omkring 40 % ikke kender til muligheden. Pod-casting er til gengæld en helt ukendt mulighed. Kun 16 % har prøvet det, og 60 % kender det ikke. 4.7 Nyhedsmails En meget stor del 95 % - vil gerne modtage nyhedsmails fra sin klub, hvorimod noget færre 65 % - ønsker det samme fra forbundet. Det er ikke en overraskende fordeling, men alligevel overraskende, at to ud af tre gerne vil have nyhedsmail fra forbundet.

16 12 Tabel 13 - Nyhedsmails fra klubben og forbundet Langt de fleste, der ønsker nyhedsmail fra forbundet vil også gerne have det fra klubben (99,6 %), mens der er 86 % af dem, der ikke vil have mail fra forbundet, som gerne vil have fra klubben. Nyhedsmail fra klubben er altså absolut populært. Nyhedsmailen skal så enten have hele indholdet stående i sig, eller linke til nyhederne på forbundets hjemmeside (ønsket af hhv. 41 % og 45 %). Kun et fåtal ønsker at få nyhedsbrevet som en PDF fil klar til print. To tredjedele mener dertil, at brevet skal komme en gang om måneden. Mails fra sponsorer bliver frabedt af langt de fleste. Der er dog alligevel 16 % og 12 %, der gerne modtager mails fra hhv. klubbens og forbundets sponsorer.

17 13 5 Trykt information 5.1 Klubbladet Det trykte klubblad er fortsat populært. Tre fjerdedele modtager et sådant, halvdelen endda mere end 6 gange om året. 15 % har et elektronisk klubblad, mens 10 % ikke modtager noget klubblad. 5.2 Forbundsbladet Forbundsbladet når ud til langt de fleste; hele 92 % modtager det. Det bliver også læst, idet 15 % læser det hele og 65 % det meste i alt 80 %. Nogle læser kun bredde-stoffet, mens kun 5 % slet ikke læser det. Halvdelen gemmer desuden bladet. Tabel 14 - Hvem gemmer bladet Det er tydeligt, at det er dem, der læser bladet, der er mest disponeret for også at gemme det. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at hhv. en tredjedel og halvdelen af dem, der læser det hele hhv. det meste smider bladet ud.

18 14 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ved ikke Dårligt Mindre godt Nogenlunde Godt Udmærket 20% 10% 0% Format Papir Tryk Billeder Grafik/kort Indhold Figur 1 - Bedømmelse af forbundsbladet Format De fleste finder det eksisterende format godt eller udmærket (59 %), mens 23 % finder det mindre godt eller direkte dårligt. Når respondenterne bliver bedt om at sætte ord på deres vurdering er der dog et overvældende ønske om et A4-lignende format ikke mindst af hensyn til muligheden for at opbevare bladet Papirkvalitet Papirkvaliteten bliver bedømt lidt ringere end formatet, men ikke meget Næsten halvdelen (47 %) finder det godt eller udmærket, mens 23 % finder det nogenlunde. Reelt utilfredse er 26 %. De fleste kommentarer går på, at aviskvaliteten af papiret er for ringe, og det er grunden til, at det ikke bliver læst eller gemt. Men der er dog en forståelse for valget, hvis det er billigere eller mere miljøvenligt Trykmetode Der lader til at være lidt usikkerhed med, hvad spørgsmålet dækker over. Hele 10 % svarer Ved ikke, og blandt de forholdsvist få kommentarer er der nogle spørgsmål til, hvad der menes. Blandt dem, der tager stilling finder 57 % at kvaliteten er god eller udmærket, og 20 % finder den nogenlunde. Kun 13 % er direkte utilfredse. Der er en meget klar sammenhæng mellem bedømmelserne af papirkvalitet og trykmetode:

19 15 Tabel 15 - Bedømmelse af papirkvalitet og trykmetode Billeder Over halvdelen finder billederne i bladet gode eller udmærkede, og en fjerdedel finder dem nogenlunde. Kun 11 % er direkte utilfredse. Kommentarerne afslører, at det er trykkvaliteten af billederne, der halter, om end nogle sjuskefejl (grov pixelering) af dem også bliver nævnt et par gange Grafik og kort Bedømmelsen af dette element ved forbundsbladet ligner de øvrige, idet 59 % finder grafik og kort gode eller udmærkede, 22 % nogenlunde, og 15 % er utilfredse. Kommentarerne fokuserer på, at papirkvaliteten gør, at kortene er svære at læse. Der er dog også positive kommentarer til kortindstikket i nummer 1/2007. Sammenhængen mellem bedømmelsen af billeder og grafik/kort er tydelig: Tabel 16 - Bedømmelse af billeder og kort/grafik Dog er der en tendens til, at billederne opnår en bedre bedømmelse end grafik og kort. Kommentarerne gør, at det var interessant at kigge på sammenhængen i vurderingen af papirkvalitet og grafik/kort:

20 16 Tabel 17 - Vurdering af papirkvalitet og grafik/kort Der er en klar sammenhæng i bedømmelserne. Der er dog en tendens til at papirkvaliteten bliver vurderet ringere end gengivelsen af grafik og kort. Alt i alt kan man sige, at der er sammenhæng i vurderingerne af den tekniske kvalitet af forbundsbladet. Enten er man tilfreds med alle aspekterne, eller også er man utilfreds. Der er også en vis sammenhæng mellem aktivitetsniveau og vurderingen af den tekniske kvalitet, her anskueliggjort med papirkvaliteten, som flest var kritiske imod (jf. Figur 1 - Bedømmelse af forbundsbladet): Tabel 18 - Vurdering af papirkvalitet sat op mod aktivitetsniveau Det er de mest aktive, der er mest kritiske overfor papirkvaliteten Indhold Igen en overvejende positiv bedømmelse, med 60 %, der finder indholdet godt eller udmærket, 25 % finder det nogenlunde, og kun 10 % er direkte utilfredse. Der er dog mange kommentarer til indholdet, og de svinger meget i ønsker ( For meget elite til for meget breddestof ). Der er dog nogle klare tendenser: Mange finder, at der er for meget elitestof. Der mangler redaktionel linje; stoffet virker for tilfældigt, og er for lidt kritisk.

21 17 Nyhedsartiklerne kommer for sent, og virker som gentagelse af allerede set stof (på hjemmesiderne). Mangler tunge artikler, såsom analyser, portrætter og temaer om f.eks. kortkvalitet. Der er også interessant at se, om der er en sammenhæng mellem vurderingen af indholdet og den tekniske kvalitet (papirkvalitet, tryk, billeder og grafik/kort). Det er der næsten ikke; kun en vis sammenhæng mellem vurderingerne Udmærket og Godt : Tabel 19 - Bedømmelse af papirkvalitet og indhold Tabel 20 - Bedømmelse af grafik/kort og indhold Ligesom med den tekniske kvalitet var det interessant at se på, om der var en sammenhæng mellem aktivitetsniveau og bedømmelse af indholdet i forbundsbladet: Tabel 21 - Bedømmelse af indhold sat op mod aktivitetsniveau

22 18 Der er ikke i samme omfang som ved den tekniske kvalitet en tendens, men det ser dog ud til, at de meget aktive med deltagelse i mere end 20 åbne løb om året er en grad mere kritiske i forhold til indholdet end de øvrige respondenter. Det er dog forholdsvis få personer, det drejer sig om Fremtidens forbundsblad Fire ud af syv (57 %) finder, at 6 gange om året er en passende frekvens. To ud af syv hælder til 4 gange, mens den sidste synes, at det skal udkomme mere end 6 gange om året. Der var ikke mulighed for at kunne krydse færre end fire gange om året af, idet dette antal er minimum for at kunne få portostøtte. Jo flere numre, man ønsker, jo mere er man indstillet på at betale for det: Tabel 22 - Sammenhæng mellem betaling og udgivelsesfrekvens Næsten to ud af tre (63 %) finder, at den nuværende avisagtige kvalitet er passende, mens 37 % gerne vil have en bedre magasinkvalitet. De er så også i højere grad klar til at betale for det om end ikke i helt så stort omfang som ved en højere udgivelsesfrekvens: Tabel 23 - Sammenhæng mellem betaling og ønsket kvalitet Mht. distribution peger hele 78 % på, at det skal sendes med posten til hver husstand. 12 % finder, at det kun skal udkomme elektronisk, mens kun 6 % synes, at klubberne skal stå for distributionen. Flere peger dog på ønsket om individuelt at kunne vælge, om det skal komme elektronisk eller på papir.

23 19 Næsten halvdelen (48 %) mener, at bladet fortsat skal dækkes fuldt ud af forbundets budget, mens 36 % er villige til at betale 150 kr. for et årligt abonnement, og 14 % er villige til at betale 300 kr. Der er en klar sammenhæng mellem villigheden til at betale og aktivitetsniveauet: Tabel 24 - Betaling for forbundsbladet sat op mod aktivitetsniveau Andre o-blade Af de 434 respondenter har de 86 næsten 20 % - angivet, at de læser andre o- blade. Bland disse er svenske Skogssport en klar favorit, som læses af 70 %, og norske Veivalg nummer to med 49 %. Orienteering Today læses af 31 %.

24 20 6 Information og inspiration Sidst i spørgeskemaet havde vi afsat plads til, at man kunne skrive, hvilke former for information og inspiration, man ønskede hhv. i trykt materiale, på internettet og ved møder og stævner. 6.1 Trykt materiale Svarene i denne kategori fokuserede mest på forbundsbladet, hvorfor indholdet også lignede svarene fra afsnit Der var en klar tendens til dybere og mere analyserende artikler og/eller temanumre frem for egentlige nyheder. Derfor er fire gange om året en acceptabel frekvens. Som en skriver: Et trykt forbundsblad [er] skabt til inspiration. Information kan vi få fra nettet. Derudover mangles: Materiale til nye løbere: tekniktræning, signaturer, en flot folder om orientering m.m. Håndbøger opdatering af Værd at vide om hæfterne (dette er godt nok svaret under På internettet, men da det rent faktisk er trykt materiale er det medtaget her). Løbskalender til ophængning 6.2 På internettet Flere her peget på muligheden for nyhedsmail evt. differentieret i forskellige emner, så man kun abonnerer på det, man er interesseret i. Ønskerne til information og inspiration på internettet er mere spredt end i det trykte materiale og bærer præg af, at internettet bør indeholde alt. Eksempler er: Diskussionsforum, stævner, løb i udlandet, hvordan bliver man bedre til o-løb, forbundsbladet, guide til brug af hjemmesiderne (o-service), online fra store begivenheder, nyheder, ide-kataloget, information om køb af udstyr, introduktion til nye løbere. 6.3 På møder og stævner Flere peger på både under dette punkt og det foregående at det er svært at finde rundt i junglen af løb og ikke mindst at finde ud af, hvor løbene foregår. Indlæringskurven til o-service kan være lidt stejl for nye løbere.

25 21 Til stævner peger nogle på et behov for en opslagstavle, hvor man kan hænge brochurer op med reklame for kommende løb m.m.