Studieordning for. Bacheloruddannelsen i fysik. Aalborg Universitet. Version 2 marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for. Bacheloruddannelsen i fysik. Aalborg Universitet. Version 2 marts 2012"

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Version 2 marts 2012

2 Forord: I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i fysik. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 2 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil... 2 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser Opbygningen af tofagsuddannelsen i fysik Modulbeskrivelser for 1. semester, FYS Projektmoduler for 1. semester, FYS Kursusmoduler for 1. semester, FYS Modulbeskrivelser for 2. semester, FYS Projektmodul på 2. semester, FYS Kursusmoduler på 2. semester, FYS Modulbeskrivelser for 3. semester, FYS Projektmodul på 3. semester, FYS Kursusmoduler på 3. semester, FYS Modulbeskrivelser for 4. semester, FYS Projektmodul på 4. semester, FYS Kursusmoduler på 4. semester, FYS Modulbeskrivelser for 5. semester Modulbeskrivelser for 6. semester, Bachelor semester Projektmoduler på 6. semester, Bachelorprojekt Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Særligt projektforløb Eksamensregler Dispensation Uddybende information

3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i fysik er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi ved School of Engineering and Science. Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i fysik forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B og Matematik A samt Fysik A og Kemi B eller Fysik A og Bioteknologi A eller Fysik B og Kemi A jf. Adgangsbekendtgørelsen. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i fysik. Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Physics. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil En person, der dimitterer med en bachelorgrad i fysik, skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer: 2

4 Viden Dimittenden skal: have viden om teori, metode og praksis inden for fysik, herunder termodynamik, klassisk mekanik, stoffers struktur, laboratorieteknik, elektromagnetisme, optik og spektroskopi og kvantemekanik; desuden skal dimittenden have viden om den matematik og statistik, der kræves for ovenstående emner, programmering og computermodellering, fysikkens samspil med såvel andre naturvidenskabelige fag som det omgivende samfund, og samarbejde, læring og projektarbejde kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for fysik Færdigheder Dimittenden skal: kunne anvende flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med problemstillinger inden for fysik kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Dimittenden skal: kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde 3

5 3.1 Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser De naturvidenskabelige gymnasiefaglige bacheloruddannelser ved Aalborg Universitet omfatter Datalogi, Fysik, Geografi, Kemi, Biologi, Idræt og Matematik. Alle naturvidenskabelige gymnasiefaglige bacheloruddannelser kan opbygges af to fag, hvoraf det ene betegnes det centrale fag og det andet tilvalgsfaget. Desuden kan der læses etfags-bacheloruddannelser i Matematik, Datalogi, Idræt, biologi og Geografi. Fysik og Kemi kan kun læses sammen med et andet fag fra den gymnasiale fagrække. Tofags-bacheloruddannelsen i naturvidenskab kan opbygges af et centralt fag i naturvidenskab og et tilvalgsfag i enten naturvidenskab eller et fag fra den gymnasiale fagrække, der ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde. For opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolerne kræves mindst 90 ECTS-point (tre semestre) i tilvalgsfaget. 3.2 Opbygningen af tofagsuddannelsen i fysik På de tre første semestre følges de valgte centrale fag (Fys1-3). På 4. semester (Fys4) læses kursusmoduler fra de centrale fag men projektmodul erstattes med kursusmoduler fra tilvalgsfagene. Det gælder ikke for Idræt og Matematik som tilvalgsfag. Her følges hele 4. semester fra centralt fag (Fys4). På 5. og 6. semester (Fys5 + Fys6) følges tilvagsfag dog ikke projektmodulet på 6. semester (bachelor projekt). Bachelor projektet skal skrives inden for centralt fag. Den toårige kandidatuddannelse læses med centralt fag i de første to semestre (Fys7 + Fys8) og tilvalgsfag i det 3. semester -. På 4. semester (Fys10) skrives speciale inden for centralt fag. Det gælder ikke for idræt som tilvalgsfag. Her læses tilvalgsfag (idræt) de første to semestre og centralt fag på 3. og 4. semester (Fys7 + Fys8). På 5. semester (Fys10) skrives speciale inden for centralt fag. Generel opbygning af uddannelsen i fysik er illustreret på figur 1, hvor søjlen til venstre angiver opbygningen, når der vælges tilvalgsfag i naturvidenskab (uden Idræt) og søjlen til højre angiver en mulig opbygning, når der vælges idræt som tilvalgsfag. Opbygning af bacheloruddannelsen i fysik er illustreret på figur 2. 4

6 Tofaguddannelse i fysik og tilvalgsfag FYS10 FYS10 NT9T FYS8 FYS7 FYS8 FYS7 IDR8T IDR7T Kandidatuddannelse i Fysik og tilvalgsfag NT4 BP IDR2 BP NT3 IDR1 FYS4 NT2 FYS4 FYS3 FYS2 FYS1 FYS3 FYS2 FYS1 Bacheloruddannelse i Fysik og tilvalgsfag Fig 1: Opbygningen af uddannelsen i fysik Semestrene eller modulerne hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til tilvalgsfaget er markeret med rød baggrund. Betegnelsen NT står for et vilkårligt naturvidenskabeligt tilvalgsfag (minus idræt). IDR står for idræt. Betegnelsen BP står for bachelorprojekt. Tilføjelsen T pa kandidatsemestre betegner at semestret læses i forbindelse med en tofagsuddannelse. 5

7 Bachelor i Fysik og tilvalgsfag 6 4. sem. 4. sem. 4. sem. BP-Fys: 10 eller 15 E 5 3. sem. 3. sem. 3. sem. 3. sem. Fys4 Fys4 projekt eller k fra tilvalgsfag Fys3 Fys2 CALC TERMEK ASTA/DMAT P2 Fys1 LINALG PBL EL P0 P1 Fig 2: Bacheloruddannelse i fysik Studiemoduler (kursus- og projektmoduler) hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til tilvalgsfaget er markeret med rod baggrund, og moduler, der er fælles for fagene er markeret med rød/hvid skraveret baggrund. Sidstnævnte kan tælles med på enten det centrale fag eller tilvalgsfaget. Moduler der er markeret med gul baggrund kan være fra hovedfag eller tilvalgsfag. 6

8 Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Kode Modul ECTS Bedømmelse Prøve Fys1-1 Fysiske modeller 5 B/IB Intern Lysets fysik (P0) Fysiske modeller 10 7-skala intern 1 Fysiske målemetoder (P1) Fys1-2 Ellære 5 7-skala Intern Fys1-3 Problembaseret læring i videnskab, 5 B/IB Intern teknologi og samfund (POBL) Fys1-4 Lineær algebra 5 7-skala Intern Fys2-1 Gassers termodynamiske og optiske 15 7-skala Ekstern egenskaber (P2) Fys2-2 Calculus 5 7-skala Intern Fys2-3 Anvendt Statistik (ASTA) 5 7-skala Intern 2 eller Diskret Matematik (DMAT) (til tilvalgsfag 5 7-skala Intern Matematik) Fys2-4 Grundlæggende mekanik og 5 7-skala Intern termodynamik Fys3-1 Fysikkens grundlag 15 7-skala Extern 3 Fys3-2 Elektromagnetisme 5 7-skala Intern Fys3-3 Faststoffysik I: Geometrisk struktur 5 B/IB Intern Fys3-4 Mekanisk fysik 5 7-skala Intern Fys4-1 Fysikkens metoder 10 7-skala Extern eller Kursusmoduler fra tilvalgsfag 4 Fys4-2 Grundlæggende kvantemekanik 5 7-skala Intern Fys4-3 Optik og spektroskopi 5 B/IB Intern Fys4-4 Astrofysik og astronomi 5 B/IB Intern Fys4-5 Videnskabsteori og entrepreneurskab 5 B/IB Intern 5 Tilvalgsfag (3. semester) 30 Tilvalgsfag (4. semester) Fys-BP Bachelorprojekt (MAT, IDR, DAT) 10 7-skala Ekstern eller eller Bachelorprojekt (BIO, KEM, GEO) 15 7-skala Ekstern I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektmoduler, idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Endvidere skal den studerende følge et kursus i videnskabsteori og entrepreneurskab. 7

9 3.3 Modulbeskrivelser for 1. semester, FYS Projektmoduler for 1. semester, FYS1 Fys1-1: Titel: Projektmodul. Fysiske modeller Lysets fysik (Models in Physics Physics of Light). Forudsætninger: Optagelse på studiet. Mål: Studerende der har gennemført modulet: Viden Skal have kendskab til enkelte elementære beskrivelser af lys Skal have et grundlæggende kendskab til arbejdsprocesserne i et projektarbejde, videnstilegnelse og samarbejde med vejleder Færdigheder Skal kunne definere projektarbejdets mål og kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling Skal kunne beskrive og analysere en eller flere projektvinkler Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde Kompetencer Skal kunne reflektere over den problemorienterede og projektorganiserede studieform og arbejdsprocessen Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater Skal kunne reflektere over måder at formidle information til andre (skriftligt, mundtligt og grafisk) Undervisningsform: Projektarbejde med vejledning og supplerende forelæsninger vedrørende projektarbejde, rapportskrivning, samt introduktion til fysiske modeller til beskrivelse af lys. Lys benyttes som udgangspunkt for at stifte bekendtskab med de grundlæggende arbejdsprocesser i projektarbejdet. Der kan dels tages udgangspunkt i fysiske modeller til beskrivelse af lys, dels de mange forskellige anvendelser af lys. Sammen med vejlederen afgrænses et passende emne inden for området. Prøveform: Individuel intern mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport, bestået/ikke bestået. 8

10 Titel: Projektmodul. Fysiske modeller Fysiske målemetoder (Models in Physics Characterisation Methods in Physics). Forudsætninger: Lysets fysik. Mål: Studerende der har gennemført modulet: Undervisningsform: Viden Bacheloruddannelsen i fysik Skal kunne definere og forstå de i projektarbejdet anvendte begreber samt have en grundlæggende forståelse for de anvendte metoder, teorier og/eller modeller Færdigheder Skal kunne definere projektarbejdets mål og en strategi for problembearbejdning og kunne analysere og drage konklusioner under inddragelse af relevante sammenhænge Skal kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling Skal kunne foretage en vurdering af relevansen af i forbindelse med projektarbejdet indhentet information Skal kunne inddrage og beskrive relevante begreber, modeller, teorier og metoder anvendt til analyse af den valgte problemstilling Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater på en struktureret og forståelig måde såvel skriftligt, grafisk og mundtligt Skal kunne analysere egen læreproces Skal kunne anvende en metode til organisering af projektarbejdet Kompetencer Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater Skal kunne anvende projektarbejde som studieform Skal kunne reflektere over egne erfaringer med projektarbejdet og problembearbejdningen Skal kunne anvende de i projektarbejdet benyttede metoder/teorier i forbindelse med analyse af en problemstilling af lignende faglig karakter Projektarbejde (baseret på laboratorieforsøg) med vejledning og suppleret med forelæsninger der introducerer de studerende til de relevante målemetoder og begreber der bruges i forbindelse med eksperimenterne i laboratorierne. De studerende får gennem en række eksperimenter kendskab til forskellige eksperimentelle teknikker til bestemmelse af fysiske størrelser. Resultaterne fra de enkelte eksperimenter analyseres efterfølgende og sammenholdes med den relevante teori. 9

11 Prøveform: Individuel intern mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport, 7-trins skala Kursusmoduler for 1. semester, FYS1 Fys1-2: Titel: Ellære (Introduction to Electricity). Forudsætninger: Gymnasial fysik på B-niveau. Mål: Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå viden og færdigheder inden for ellære. Viden opnås inden for følgende emner: Elektriske felter og kræfter Gauss lov og elektrisk potential DC kredsløb, strøm, modstand og kapacitans Elektrisk energi og effekt Magnetisme Amperes og Faradays love Induktans Vekselstrømskredsløb RLC kredse Elektromagnetiske bølger Færdigheder Den studerende vil endvidere opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner samt kompetencer til at anvende teorier og metoder inden for ellære på simple modelsystemer. Kompetencerne som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i ellære inden for andre fagområder. Den studerende skal kende til tekniske anvendelser af ellære. Ellære udgør en væsentlig del af grundlaget for klassisk fysik og er vigtigt for forståelse af en række emner herunder optik, elektromagnetisme og kemiske bindinger. Desuden danner ellære grundlaget for forståelsen af adskillige tekniske anvendelser, såsom elektriske kredsløb og komponenter, elektromotorer og elektriske generatorer. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern skriftlig eller mundtlig prøve, 7-trins skala 10

12 11 Bacheloruddannelsen i fysik Fys1-3: Titel: Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (Problem Based Learning in Science, Technology and Society). Forudsætninger: Ingen. Formål: Kursets formål er at støtte de matematikstuderende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans. I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret indenfor naturvidenskab indbefatter således en forståelse for, hvordan relevante kontekstuelle sammenhænge udpeges og inddrages i udviklingen af en problemløsning. Da problembaseret læring relaterer sig til problemer fra virkelighedens verden, så reflekteres virkelighedens komplekse natur også i problemerne; og det er derfor sjældent at en person i praksis kan favne problemets kompleksitet. Problembaseret læring foregår derfor som oftest i et gruppeorganiseret projektarbejde, og i alle tilfælde er afgrænsningen af problemfeltet nøje afstemt med projektenhedens mål og de ressourcer, der er til rådighed. I et problembaseret projektarbejde er det derfor centralt at udnytte og udvikle projektgruppens samlede kapacitet indenfor både samarbejde, læring og projektstyring; samtidigt med at den enkelte får udfoldet og udviklet sin viden, færdigheder og kompetencer. Mål: Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør den studerende i stand til at: redegøre for grundlæggende læringsteori redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af naturvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: planlægge og styre et problembaseret studieprojekt analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå Kompetencer, som gør den studerende i stand til at: indgå i et teambaseret projektarbejde formidle et projektarbejde reflektere og udvikle egen læring bevidst

13 indgå i og optimere kollaborative læreprocesser reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund Gruppen vil i relation til P1 projektet anvende begreber og værktøjer til problembaseret projektledelse; og reflektere den problembaserede læring for gruppen i en skriftlig procesanalyse for hhv. P0 og P1 forløbet. I relation til Videnskab, teknologi og samfund vil de studerende i deres P1 projekt udpege relevante fokusområder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå. Disse projektaktiviteter vil i forløbet blive kommenteret af konsulenter indenfor helhedsorienteret projektledelse med henblik på at sikre sammenhæng imellem kurset og projektarbejdet. Kurset skaber endvidere grundlaget for at den studerende i P2-projektenheden opdyrker kompetence i at inddrage relevante humanistiske og samfundsmæssige forhold i udvikling af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige løsninger. Dette vil understøttes af bivejledning indenfor helhedsorienteret projektledelse med fokus på kontekstualisering af problemfeltet. I P2 følges arbejdet indenfor problembaseret læring op ved et konsulentbesøg; for at understøtte at de tillærte kompetencer er en forankret del af projektarbejdet. Indhold: Kursets indhold sigter både på den helhed projektgruppen udgør omkring projektet samt den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet. Studieintroduktion og teknik Videnskabelig redelighed Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse Kommunikationen i og udad gruppen Læringsstile, teamroller og gruppedynamik Kreativitet i projektarbejdet Konflikthåndtering Teori om læreprocesser Videnskabsteori Sociologisk metode, kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering Helhedsvurdering af videnskaben/ teknologien/produktet i relation til brugeren og det omgivende samfund, herunder indflydelse af: o Miljø, forbrug og socialt ansvar o Samfundsøkonomi o Kulturforståelse og interkulturel kommunikation o Politiske processer, magt og regulering Metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser; Undervisningens organisering og eksamination: Kurset er organiseret som et mix af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudium. Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlig opgave. Der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået. 12

14 Fys1-4: Titel: Lineær algebra (Linear Algebra). Forudsætninger: Gymnasial matematik på A-niveau. Mål: Studerende der gennemfører modulet: Viden skal have viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer skal have kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer skal have viden om computerværktøjet Matlab og dets anvendelse indenfor lineær algebra skal have kendskab til simple matrixoperationer skal have kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning skal have kendskab til til vektorrummet Rn og underrum deraf skal have kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum skal have kendskab til determinant for matricer skal have kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse skal have kendskab til projektioner og ortonormale baser skal have viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger Færdigheder skal kunne anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur skal kunne repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt skal kunne bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix skal kunne anvende elementære matricer i forbindelse med Gauss-elimination og inversion af matricer skal kunne afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små systemer af vektorer skal kunne bestemme dimension af og basis for underrum skal kunne bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt skal kunne løse simple matrixligninger skal kunne beregne invers af små matricer skal kunne bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum skal kunne beregne determinanter og kunne anvende resultatet af beregningen skal kunne beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer skal kunne afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer skal kunne beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn skal kunne løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra 13

15 Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve, 7-trins skala 3.4 Modulbeskrivelser for 2. semester, FYS Projektmodul på 2. semester, FYS2 Fys2-1: Titel: Projektmodul. Gassers termodynamiske og optiske egenskaber (Thermodynamic and Optical Properties of Gases). Forudsætninger: Projekterne på 1. semester (P0 og P1). Mål: Studerende der har gennemført modulet: Viden Skal kunne definere og forstå de i projektarbejdet anvendte begreber samt have en grundlæggende forståelse for de anvendte metoder, teorier og/eller modeller Færdigheder Skal kunne definere projektarbejdets mål og en strategi for problembearbejdning og kunne analysere og drage konklusioner under inddragelse af relevante sammenhænge Skal kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling Skal kunne foretage en vurdering af relevansen af i forbindelse med projektarbejdet indhentet information Skal kunne inddrage og beskrive relevante begreber, modeller, teorier og metoder anvendt til analyse af den valgte problemstilling Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater på en struktureret og forståelig måde såvel skriftligt, grafisk og mundtligt Skal kunne analysere egen læreproces Skal kunne anvende en metode til organisering af projektarbejdet Grundlæggende kendskab til klassisk mekanik Indsigt i termodynamiske principper Grundlæggende kendskab til elektromagnetiske bølger Grundlæggende kendskab til kvantemekaniske principper Kompetencer Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater Skal kunne anvende projektarbejde som studieform 14

16 Skal kunne reflektere over egne erfaringer med projektarbejdet og problembearbejdningen Skal kunne anvende de i projektarbejdet benyttede metoder/teorier i forbindelse med analyse af en problemstilling af lignende faglig karakter Undervisningsform: Projektarbejde (baseret på laboratorieforsøg) med vejledning og suppleret med forelæsninger der introducerer de studerende til de relevante målemetoder og begreber der bruges i forbindelse med eksperimenterne i laboratorierne. Stoffers egenskaber bestemmes af vekselvirkninger mellem atomer og molekyler. I gasfasen optræder isolerede atomer og molekyler med svage vekselvirkninger. Gasfasen er derfor velegnet til at studere indvirkningen af temperatur på bevægelse og andre egenskaber, som eksempelvis varmekapacitet og atomare/molekylære optiske spektre. Prøveform: Individuel ekstern mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport, 7-trinsskala Kursusmoduler på 2. semester, FYS2 Fys2-2: Titel: Calculus (Calculus). Forudsætninger: Lineær algebra. Mål: Studerende der gennemfører modulet: Viden skal have kendskab til definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for differentiation og integration af funktioner af to eller flere variable skal have kendskab til de trigonometriske funktioner og deres inverse funktioner skal have kendskab til beskrivelsen af simple flader i hhv. retvinklede-, polære-, og sfæriske koordinater skal have kendskab til de komplekse tal, deres regneregler og deres repræsentationer skal have kendskab til faktorisering af polynomier over de komplekse tal skal have kendskab til den komplekse eksponentialfunktion, dens egenskaber, og dens forbindelse med trigonometriske funktioner skal have kendskab til kurver i planen (både i rektangulære og polære koordinater) og rummet, parametrisering, tangentvektor og krumning for disse skal have kendskab til teorien for anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter Færdigheder skal kunne visualisere funktioner af to og tre variable ved hjælp af grafer, niveaukurver og niveauflader skal kunne foretage bestemmelse af lokale og globale ekstrema for funktioner af to og tre variable 15

17 skal kunne bestemme areal, volumen, inertimoment og lignende ved anvendelse af integrationsteori skal kunne approksimere funktioner af en variabel ved hjælp af Taylors formel, og kunne anvende lineær approksimation for funktioner af to eller variable skal have færdighed i regning med komplekse tal skal kunne finde rødder i den komplekse andengradsligning og udføre faktorisering af polynomier i simple tilfælde skal kunne løse lineære andenordens differentialligninger med konstante koefficienter, generelt, og med begyndelsesbetingelser skal kunne ræsonnere med kursets begreber, resultater og teorier, i simple konkrete og abstrakte problemstillinger Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber fra calculus Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve, 7-trins skala Fys2-3: Titel: Anvendt statistik (Applied Statistics) til alle tilvalgsfag undtagen Matematik Forudsætninger: Lineær algebra på 1. semester. Mål Viden om Grundlæggende begreber i sandsynlighedsregning, herunder stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger Forskellige former for deskriptiv statistik Statistisk inferens, herunder estimation, konfidensintervaller og hypotesetest Vigtige statistiske modeller, herunder lineær regression (simpel og multipel), variansanalyse, logistisk regression og log-lineære modeller (især kontingenstabeller) Færdigheder Skal med udgangspunkt i givne data kunne specificere en relevant statistisk model og redegøre for modellens antagelser og begrænsninger Skal kunne anvende relevant software til at udføre en statistisk analyse af de givne data og kunne fortolke opnåede resultater. Kompetencer 16

18 Skal kunne vurdere anvendelsesmuligheder af statistik inden for egne fagområder Skal være i stand til at forholde sig kritisk til resultaterne af en statistisk analyse Skal kunne kommunikere resultatere af en statistisk analyse til personer uden specifik statistisk viden Prøveform: Intern individuel mundtlig prøve, 7-trins skala Vurderingskriterier: Se rammestudieordningen Fys2-3: Titel: Diskret Matematik (Discrete Mathematics). til matematik som tilvalgsfag Forudsætninger: Matematik på A-niveau samt lineær algebra fra studiets første semester. Mål: Den studerende skal opnå viden om: mængdelære: mængder, relationer, funktioner, partielle ordninger, ækvivalensrelationer grundlæggende talteori: modulær aritmetik. Euklids algoritme. Den kinesiske restsætning. Fermats lille sætning. Primtalsopløsning de rationale tals tællelighed rekursive/iterative algoritmer. Tidskompleksitet asymptotisk notation. Logaritme og eksponentialfunktioner med grundtal 2. Store-O notationen kombinatorik: binomialformlen rekursive funktioner. rekurrensligninger bevisteknikker: svag og stærk induktion. Modstridsbevis, bevis ved kontraposition, konstruktivt bevis logisk notation: udsagnslogik, kvantorer grafteori: orienterede og ikke-orienterede grafer. Veje, stier, træer. Grafalgoritmer. Søgning i grafer. Korteste vej Færdigheder Den studerende skal have følgende færdigheder: kunne gennemføre beviser for resultater indenfor kursets emner ved hjælp af de i kurset behandlede bevisteknikker kunne gøre brug af de fornødne skriftlige færdigheder i disse sammenhænge Kompetencer den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker for diskret matematik, herunder i sammenhænge, hvor algoritmer indgår Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Desuden et antal kursusgange, hvor der arbejdes med større skriftlige opgaver. Prøveform: individuel intern skriftlig eksamen uden brug af computeralgebraværktøj, 7-trins skala 17

19 Fys2-4: Titel: Grundlæggende mekanik og termodynamik (Introduction to Mechanics and Thermodynamics). Forudsætninger: Gymnasial fysik på B-niveau. Mål: Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå Viden opnås inden for følgende emner: Newtons love, kraftbegrebet og bevægelse statisk ligevægt arbejde og effekt kinetisk, potentiel og mekanisk energi bevægelsesmængde og moment rotation og inertimoment kraftmoment termodynamikkens hovedsætninger, processer og tilstandsstørrelser ideale gasser (mikroskopisk og makroskopisk beskrivelse) varme, arbejde og indre energi termodynamiske materialeegenskaber som termisk udvidelse, varmekapacitet, smelte- og fordampningsvarme, varmeledning Boltzmann-fordelingen entropi Færdigheder Den studerende vil endvidere opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner samt kompetencer til at anvende teorier og metoder inden for mekanik og termodynamik på simple modelsystemer. Kompetencerne som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i mekanik og termodynamik inden for andre fagområder. Den studerende skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med begreber fra mekanik og termodynamik. Mekanik udgør den del af den klassiske fysik, der danner grundlag for forståelse af vigtige begreber som energi, arbejde og kræfter. Dette er alle makroskopiske egenskaber af mekaniske systemer, men er samtidig vigtige for at forstå de mikroskopiske egenskaber af fx nanosystemer. Termodynamikken danner grundlag for beskrivelsen af en lang række dagligdagsfænomener, processer og maskiner. Derudover danner termodynamikken grundlag for den statistiske mekanik, der forbinder den kvantemekaniske beskrivelse af atomer og molekyler med egenskaberne af gasser, væsker og faste stoffer. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern skriftlig prøve, 7-trins skala 18

20 3.5 Modulbeskrivelser for 3. semester, FYS Projektmodul på 3. semester, FYS3 Fys3-1: Titel: Fysikkens grundlag (Fundamental Properties of Physics). Forudsætninger: 1. og 2. semester. Mål: Projektmodulet skal give den studerende forståelse for den klassiske fysik samt anvendelse af grundlæggende fysiske principper i eksperimentelt arbejde. Studerende der gennemfører modulet opnår: Viden skal have viden om grundlæggende fysiske discipliner i beskrivelsen og undersøgelsen af simple fysiske systemer metallers og evt. halvlederes elektriske ledningsevne som funktion af temperatur Færdigheder inden for mekanisk fysik termodynamik elektromagnetisme faststoffysik eksperimentelt laboratoriearbejde Kompetencer har kendskab til den klassiske fysik, herunder mekanik, termodynamik, elektromagnetisme og faststoffysik kan anvende den klassiske fysik til beskrivelse af simple fysiske systemer kan anvende calculus og lineær algebra i beskrivelse af simple fysiske systemer kan anvende elementære eksperimentelle metoder Prøveform: Individuel ekstern mundtlig prøve på baggrund af projektrapport, 7-trins skala Kursusmoduler på 3. semester, FYS3 Fys3-2: Titel: Elektromagnetisme (Electromagnetism). Forudsætninger: Lineær algebra og calculus samt ellære på semester. Mål: Den studerende skal opnå indsigt i den klassiske elektromagnetisme, stofs elektriske og magnetiske egenskaber, basal kredsløbsteori og elektromagnetisk stråling. Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå: Viden inden for følgende emner: 19

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik

Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik

Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2016 Campus Aalborg Forord: I medfør

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion

Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion Aalborg Universitet September 2015 Forord: I medfør af lov 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik. Aalborg Universitet September 2015

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik. Aalborg Universitet September 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund P0 1 Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Ingeniørvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab Naturvidenskab medialogi Samfundsvidenskab

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik

Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord I medfør

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt Universitet 2011 1 Forord I medfør af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i energi

Studieordning for bacheloruddannelsen i energi Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for energi Uddannelsen udbydes i: Aalborg Studieordning for bacheloruddannelsen i energi Studieordning for bacheloruddannelsen i energi Aalborg Universitet

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Studieordning De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet 2010 Forord I medfør af

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; vand og miljø

Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; vand og miljø Studieordning for bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; vand og miljø Aalborg Universitet September 2015 Forord: I medfør af lov 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012 Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Opbygning af naturvidenskabelige tofagsuddannelser. 30. maj 2010

Opbygning af naturvidenskabelige tofagsuddannelser. 30. maj 2010 Opbygning af naturvidenskabelige tofagsuddannelser 0. maj 200 Principper Bachelorprojektet skrives inden for det centrale fag (gerne med inddragelse af Alvalgsfaget) og placeres på uddannelsens 6. semester.

Læs mere

Dagens læringsmål. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset - det I forventes at kunne efter kurset

Dagens læringsmål. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset - det I forventes at kunne efter kurset PV Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Introduktion til PBL og kurset 9 september 2011 Lars Peter Jensen og Christina Grann Myrdal lpj@es.aau.dk grann@plan.aau.dk Dagens læringsmål

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Fysik

Studieordning for Fysik Studieordning for Fysik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter og Konsistoriums fællesregler

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)

MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM) (GEOINFORMATION MANAGEMENT) STUDIEORDNING DET TEKNISK NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET 2011 1. september 2011 1 Master

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 version 22. okt 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Matematik Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1216 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Studieordning for. Bacheloruddannelsen i nanoteknologi. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Aalborg Universitet (opdateret 2012 og 2013)

Studieordning for. Bacheloruddannelsen i nanoteknologi. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Aalborg Universitet (opdateret 2012 og 2013) Studieordning for Bacheloruddannelsen i nanoteknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 (opdateret 2012 og 2013) Forord I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg

Læs mere

MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED

MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED Studieordning for masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed 1-4. semester Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2013 Forord

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester bachelor Sundhedsteknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Den Samfundsøkonomiske Bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2006

Studieordning for Den Samfundsøkonomiske Bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2006 Studieordning for Den Samfundsøkonomiske Bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2015 Campus Aalborg Forord I medfør af lov 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik

Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik Studieordning for Kandidatuddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i. Sundhedsteknologi 6. semester (Kun gældende for 6. semester foråret 2010)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i. Sundhedsteknologi 6. semester (Kun gældende for 6. semester foråret 2010) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi 6. semester (Kun gældende for 6. semester foråret 2010) De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet Gældende

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere