Studieordning for. Bacheloruddannelsen i fysik. Aalborg Universitet. Version 2 marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for. Bacheloruddannelsen i fysik. Aalborg Universitet. Version 2 marts 2012"

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i fysik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Version 2 marts 2012

2 Forord: I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i fysik. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 2 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil... 2 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser Opbygningen af tofagsuddannelsen i fysik Modulbeskrivelser for 1. semester, FYS Projektmoduler for 1. semester, FYS Kursusmoduler for 1. semester, FYS Modulbeskrivelser for 2. semester, FYS Projektmodul på 2. semester, FYS Kursusmoduler på 2. semester, FYS Modulbeskrivelser for 3. semester, FYS Projektmodul på 3. semester, FYS Kursusmoduler på 3. semester, FYS Modulbeskrivelser for 4. semester, FYS Projektmodul på 4. semester, FYS Kursusmoduler på 4. semester, FYS Modulbeskrivelser for 5. semester Modulbeskrivelser for 6. semester, Bachelor semester Projektmoduler på 6. semester, Bachelorprojekt Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Særligt projektforløb Eksamensregler Dispensation Uddybende information

3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i fysik er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi ved School of Engineering and Science. Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i fysik forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B og Matematik A samt Fysik A og Kemi B eller Fysik A og Bioteknologi A eller Fysik B og Kemi A jf. Adgangsbekendtgørelsen. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i fysik. Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Physics. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil En person, der dimitterer med en bachelorgrad i fysik, skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer: 2

4 Viden Dimittenden skal: have viden om teori, metode og praksis inden for fysik, herunder termodynamik, klassisk mekanik, stoffers struktur, laboratorieteknik, elektromagnetisme, optik og spektroskopi og kvantemekanik; desuden skal dimittenden have viden om den matematik og statistik, der kræves for ovenstående emner, programmering og computermodellering, fysikkens samspil med såvel andre naturvidenskabelige fag som det omgivende samfund, og samarbejde, læring og projektarbejde kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for fysik Færdigheder Dimittenden skal: kunne anvende flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med problemstillinger inden for fysik kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Dimittenden skal: kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde 3

5 3.1 Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser De naturvidenskabelige gymnasiefaglige bacheloruddannelser ved Aalborg Universitet omfatter Datalogi, Fysik, Geografi, Kemi, Biologi, Idræt og Matematik. Alle naturvidenskabelige gymnasiefaglige bacheloruddannelser kan opbygges af to fag, hvoraf det ene betegnes det centrale fag og det andet tilvalgsfaget. Desuden kan der læses etfags-bacheloruddannelser i Matematik, Datalogi, Idræt, biologi og Geografi. Fysik og Kemi kan kun læses sammen med et andet fag fra den gymnasiale fagrække. Tofags-bacheloruddannelsen i naturvidenskab kan opbygges af et centralt fag i naturvidenskab og et tilvalgsfag i enten naturvidenskab eller et fag fra den gymnasiale fagrække, der ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde. For opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolerne kræves mindst 90 ECTS-point (tre semestre) i tilvalgsfaget. 3.2 Opbygningen af tofagsuddannelsen i fysik På de tre første semestre følges de valgte centrale fag (Fys1-3). På 4. semester (Fys4) læses kursusmoduler fra de centrale fag men projektmodul erstattes med kursusmoduler fra tilvalgsfagene. Det gælder ikke for Idræt og Matematik som tilvalgsfag. Her følges hele 4. semester fra centralt fag (Fys4). På 5. og 6. semester (Fys5 + Fys6) følges tilvagsfag dog ikke projektmodulet på 6. semester (bachelor projekt). Bachelor projektet skal skrives inden for centralt fag. Den toårige kandidatuddannelse læses med centralt fag i de første to semestre (Fys7 + Fys8) og tilvalgsfag i det 3. semester -. På 4. semester (Fys10) skrives speciale inden for centralt fag. Det gælder ikke for idræt som tilvalgsfag. Her læses tilvalgsfag (idræt) de første to semestre og centralt fag på 3. og 4. semester (Fys7 + Fys8). På 5. semester (Fys10) skrives speciale inden for centralt fag. Generel opbygning af uddannelsen i fysik er illustreret på figur 1, hvor søjlen til venstre angiver opbygningen, når der vælges tilvalgsfag i naturvidenskab (uden Idræt) og søjlen til højre angiver en mulig opbygning, når der vælges idræt som tilvalgsfag. Opbygning af bacheloruddannelsen i fysik er illustreret på figur 2. 4

6 Tofaguddannelse i fysik og tilvalgsfag FYS10 FYS10 NT9T FYS8 FYS7 FYS8 FYS7 IDR8T IDR7T Kandidatuddannelse i Fysik og tilvalgsfag NT4 BP IDR2 BP NT3 IDR1 FYS4 NT2 FYS4 FYS3 FYS2 FYS1 FYS3 FYS2 FYS1 Bacheloruddannelse i Fysik og tilvalgsfag Fig 1: Opbygningen af uddannelsen i fysik Semestrene eller modulerne hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til tilvalgsfaget er markeret med rød baggrund. Betegnelsen NT står for et vilkårligt naturvidenskabeligt tilvalgsfag (minus idræt). IDR står for idræt. Betegnelsen BP står for bachelorprojekt. Tilføjelsen T pa kandidatsemestre betegner at semestret læses i forbindelse med en tofagsuddannelse. 5

7 Bachelor i Fysik og tilvalgsfag 6 4. sem. 4. sem. 4. sem. BP-Fys: 10 eller 15 E 5 3. sem. 3. sem. 3. sem. 3. sem. Fys4 Fys4 projekt eller k fra tilvalgsfag Fys3 Fys2 CALC TERMEK ASTA/DMAT P2 Fys1 LINALG PBL EL P0 P1 Fig 2: Bacheloruddannelse i fysik Studiemoduler (kursus- og projektmoduler) hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til tilvalgsfaget er markeret med rod baggrund, og moduler, der er fælles for fagene er markeret med rød/hvid skraveret baggrund. Sidstnævnte kan tælles med på enten det centrale fag eller tilvalgsfaget. Moduler der er markeret med gul baggrund kan være fra hovedfag eller tilvalgsfag. 6

8 Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Kode Modul ECTS Bedømmelse Prøve Fys1-1 Fysiske modeller 5 B/IB Intern Lysets fysik (P0) Fysiske modeller 10 7-skala intern 1 Fysiske målemetoder (P1) Fys1-2 Ellære 5 7-skala Intern Fys1-3 Problembaseret læring i videnskab, 5 B/IB Intern teknologi og samfund (POBL) Fys1-4 Lineær algebra 5 7-skala Intern Fys2-1 Gassers termodynamiske og optiske 15 7-skala Ekstern egenskaber (P2) Fys2-2 Calculus 5 7-skala Intern Fys2-3 Anvendt Statistik (ASTA) 5 7-skala Intern 2 eller Diskret Matematik (DMAT) (til tilvalgsfag 5 7-skala Intern Matematik) Fys2-4 Grundlæggende mekanik og 5 7-skala Intern termodynamik Fys3-1 Fysikkens grundlag 15 7-skala Extern 3 Fys3-2 Elektromagnetisme 5 7-skala Intern Fys3-3 Faststoffysik I: Geometrisk struktur 5 B/IB Intern Fys3-4 Mekanisk fysik 5 7-skala Intern Fys4-1 Fysikkens metoder 10 7-skala Extern eller Kursusmoduler fra tilvalgsfag 4 Fys4-2 Grundlæggende kvantemekanik 5 7-skala Intern Fys4-3 Optik og spektroskopi 5 B/IB Intern Fys4-4 Astrofysik og astronomi 5 B/IB Intern Fys4-5 Videnskabsteori og entrepreneurskab 5 B/IB Intern 5 Tilvalgsfag (3. semester) 30 Tilvalgsfag (4. semester) Fys-BP Bachelorprojekt (MAT, IDR, DAT) 10 7-skala Ekstern eller eller Bachelorprojekt (BIO, KEM, GEO) 15 7-skala Ekstern I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektmoduler, idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Endvidere skal den studerende følge et kursus i videnskabsteori og entrepreneurskab. 7

9 3.3 Modulbeskrivelser for 1. semester, FYS Projektmoduler for 1. semester, FYS1 Fys1-1: Titel: Projektmodul. Fysiske modeller Lysets fysik (Models in Physics Physics of Light). Forudsætninger: Optagelse på studiet. Mål: Studerende der har gennemført modulet: Viden Skal have kendskab til enkelte elementære beskrivelser af lys Skal have et grundlæggende kendskab til arbejdsprocesserne i et projektarbejde, videnstilegnelse og samarbejde med vejleder Færdigheder Skal kunne definere projektarbejdets mål og kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling Skal kunne beskrive og analysere en eller flere projektvinkler Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde Kompetencer Skal kunne reflektere over den problemorienterede og projektorganiserede studieform og arbejdsprocessen Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater Skal kunne reflektere over måder at formidle information til andre (skriftligt, mundtligt og grafisk) Undervisningsform: Projektarbejde med vejledning og supplerende forelæsninger vedrørende projektarbejde, rapportskrivning, samt introduktion til fysiske modeller til beskrivelse af lys. Lys benyttes som udgangspunkt for at stifte bekendtskab med de grundlæggende arbejdsprocesser i projektarbejdet. Der kan dels tages udgangspunkt i fysiske modeller til beskrivelse af lys, dels de mange forskellige anvendelser af lys. Sammen med vejlederen afgrænses et passende emne inden for området. Prøveform: Individuel intern mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport, bestået/ikke bestået. 8

10 Titel: Projektmodul. Fysiske modeller Fysiske målemetoder (Models in Physics Characterisation Methods in Physics). Forudsætninger: Lysets fysik. Mål: Studerende der har gennemført modulet: Undervisningsform: Viden Bacheloruddannelsen i fysik Skal kunne definere og forstå de i projektarbejdet anvendte begreber samt have en grundlæggende forståelse for de anvendte metoder, teorier og/eller modeller Færdigheder Skal kunne definere projektarbejdets mål og en strategi for problembearbejdning og kunne analysere og drage konklusioner under inddragelse af relevante sammenhænge Skal kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling Skal kunne foretage en vurdering af relevansen af i forbindelse med projektarbejdet indhentet information Skal kunne inddrage og beskrive relevante begreber, modeller, teorier og metoder anvendt til analyse af den valgte problemstilling Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater på en struktureret og forståelig måde såvel skriftligt, grafisk og mundtligt Skal kunne analysere egen læreproces Skal kunne anvende en metode til organisering af projektarbejdet Kompetencer Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater Skal kunne anvende projektarbejde som studieform Skal kunne reflektere over egne erfaringer med projektarbejdet og problembearbejdningen Skal kunne anvende de i projektarbejdet benyttede metoder/teorier i forbindelse med analyse af en problemstilling af lignende faglig karakter Projektarbejde (baseret på laboratorieforsøg) med vejledning og suppleret med forelæsninger der introducerer de studerende til de relevante målemetoder og begreber der bruges i forbindelse med eksperimenterne i laboratorierne. De studerende får gennem en række eksperimenter kendskab til forskellige eksperimentelle teknikker til bestemmelse af fysiske størrelser. Resultaterne fra de enkelte eksperimenter analyseres efterfølgende og sammenholdes med den relevante teori. 9

11 Prøveform: Individuel intern mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport, 7-trins skala Kursusmoduler for 1. semester, FYS1 Fys1-2: Titel: Ellære (Introduction to Electricity). Forudsætninger: Gymnasial fysik på B-niveau. Mål: Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå viden og færdigheder inden for ellære. Viden opnås inden for følgende emner: Elektriske felter og kræfter Gauss lov og elektrisk potential DC kredsløb, strøm, modstand og kapacitans Elektrisk energi og effekt Magnetisme Amperes og Faradays love Induktans Vekselstrømskredsløb RLC kredse Elektromagnetiske bølger Færdigheder Den studerende vil endvidere opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner samt kompetencer til at anvende teorier og metoder inden for ellære på simple modelsystemer. Kompetencerne som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i ellære inden for andre fagområder. Den studerende skal kende til tekniske anvendelser af ellære. Ellære udgør en væsentlig del af grundlaget for klassisk fysik og er vigtigt for forståelse af en række emner herunder optik, elektromagnetisme og kemiske bindinger. Desuden danner ellære grundlaget for forståelsen af adskillige tekniske anvendelser, såsom elektriske kredsløb og komponenter, elektromotorer og elektriske generatorer. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern skriftlig eller mundtlig prøve, 7-trins skala 10

12 11 Bacheloruddannelsen i fysik Fys1-3: Titel: Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (Problem Based Learning in Science, Technology and Society). Forudsætninger: Ingen. Formål: Kursets formål er at støtte de matematikstuderende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans. I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret indenfor naturvidenskab indbefatter således en forståelse for, hvordan relevante kontekstuelle sammenhænge udpeges og inddrages i udviklingen af en problemløsning. Da problembaseret læring relaterer sig til problemer fra virkelighedens verden, så reflekteres virkelighedens komplekse natur også i problemerne; og det er derfor sjældent at en person i praksis kan favne problemets kompleksitet. Problembaseret læring foregår derfor som oftest i et gruppeorganiseret projektarbejde, og i alle tilfælde er afgrænsningen af problemfeltet nøje afstemt med projektenhedens mål og de ressourcer, der er til rådighed. I et problembaseret projektarbejde er det derfor centralt at udnytte og udvikle projektgruppens samlede kapacitet indenfor både samarbejde, læring og projektstyring; samtidigt med at den enkelte får udfoldet og udviklet sin viden, færdigheder og kompetencer. Mål: Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør den studerende i stand til at: redegøre for grundlæggende læringsteori redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af naturvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: planlægge og styre et problembaseret studieprojekt analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå Kompetencer, som gør den studerende i stand til at: indgå i et teambaseret projektarbejde formidle et projektarbejde reflektere og udvikle egen læring bevidst

13 indgå i og optimere kollaborative læreprocesser reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund Gruppen vil i relation til P1 projektet anvende begreber og værktøjer til problembaseret projektledelse; og reflektere den problembaserede læring for gruppen i en skriftlig procesanalyse for hhv. P0 og P1 forløbet. I relation til Videnskab, teknologi og samfund vil de studerende i deres P1 projekt udpege relevante fokusområder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå. Disse projektaktiviteter vil i forløbet blive kommenteret af konsulenter indenfor helhedsorienteret projektledelse med henblik på at sikre sammenhæng imellem kurset og projektarbejdet. Kurset skaber endvidere grundlaget for at den studerende i P2-projektenheden opdyrker kompetence i at inddrage relevante humanistiske og samfundsmæssige forhold i udvikling af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige løsninger. Dette vil understøttes af bivejledning indenfor helhedsorienteret projektledelse med fokus på kontekstualisering af problemfeltet. I P2 følges arbejdet indenfor problembaseret læring op ved et konsulentbesøg; for at understøtte at de tillærte kompetencer er en forankret del af projektarbejdet. Indhold: Kursets indhold sigter både på den helhed projektgruppen udgør omkring projektet samt den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet. Studieintroduktion og teknik Videnskabelig redelighed Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse Kommunikationen i og udad gruppen Læringsstile, teamroller og gruppedynamik Kreativitet i projektarbejdet Konflikthåndtering Teori om læreprocesser Videnskabsteori Sociologisk metode, kvalitativ og kvantitativ undersøgelse Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering Helhedsvurdering af videnskaben/ teknologien/produktet i relation til brugeren og det omgivende samfund, herunder indflydelse af: o Miljø, forbrug og socialt ansvar o Samfundsøkonomi o Kulturforståelse og interkulturel kommunikation o Politiske processer, magt og regulering Metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser; Undervisningens organisering og eksamination: Kurset er organiseret som et mix af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudium. Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlig opgave. Der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået. 12

14 Fys1-4: Titel: Lineær algebra (Linear Algebra). Forudsætninger: Gymnasial matematik på A-niveau. Mål: Studerende der gennemfører modulet: Viden skal have viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer skal have kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer skal have viden om computerværktøjet Matlab og dets anvendelse indenfor lineær algebra skal have kendskab til simple matrixoperationer skal have kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning skal have kendskab til til vektorrummet Rn og underrum deraf skal have kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum skal have kendskab til determinant for matricer skal have kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse skal have kendskab til projektioner og ortonormale baser skal have viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger Færdigheder skal kunne anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur skal kunne repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt skal kunne bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix skal kunne anvende elementære matricer i forbindelse med Gauss-elimination og inversion af matricer skal kunne afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små systemer af vektorer skal kunne bestemme dimension af og basis for underrum skal kunne bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt skal kunne løse simple matrixligninger skal kunne beregne invers af små matricer skal kunne bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum skal kunne beregne determinanter og kunne anvende resultatet af beregningen skal kunne beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer skal kunne afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer skal kunne beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn skal kunne løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra 13

15 Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve, 7-trins skala 3.4 Modulbeskrivelser for 2. semester, FYS Projektmodul på 2. semester, FYS2 Fys2-1: Titel: Projektmodul. Gassers termodynamiske og optiske egenskaber (Thermodynamic and Optical Properties of Gases). Forudsætninger: Projekterne på 1. semester (P0 og P1). Mål: Studerende der har gennemført modulet: Viden Skal kunne definere og forstå de i projektarbejdet anvendte begreber samt have en grundlæggende forståelse for de anvendte metoder, teorier og/eller modeller Færdigheder Skal kunne definere projektarbejdets mål og en strategi for problembearbejdning og kunne analysere og drage konklusioner under inddragelse af relevante sammenhænge Skal kunne skrive en konklusion, der besvarer projektarbejdets problemstilling Skal kunne foretage en vurdering af relevansen af i forbindelse med projektarbejdet indhentet information Skal kunne inddrage og beskrive relevante begreber, modeller, teorier og metoder anvendt til analyse af den valgte problemstilling Skal kunne formidle projektets arbejdsresultater på en struktureret og forståelig måde såvel skriftligt, grafisk og mundtligt Skal kunne analysere egen læreproces Skal kunne anvende en metode til organisering af projektarbejdet Grundlæggende kendskab til klassisk mekanik Indsigt i termodynamiske principper Grundlæggende kendskab til elektromagnetiske bølger Grundlæggende kendskab til kvantemekaniske principper Kompetencer Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets resultater Skal kunne anvende projektarbejde som studieform 14

16 Skal kunne reflektere over egne erfaringer med projektarbejdet og problembearbejdningen Skal kunne anvende de i projektarbejdet benyttede metoder/teorier i forbindelse med analyse af en problemstilling af lignende faglig karakter Undervisningsform: Projektarbejde (baseret på laboratorieforsøg) med vejledning og suppleret med forelæsninger der introducerer de studerende til de relevante målemetoder og begreber der bruges i forbindelse med eksperimenterne i laboratorierne. Stoffers egenskaber bestemmes af vekselvirkninger mellem atomer og molekyler. I gasfasen optræder isolerede atomer og molekyler med svage vekselvirkninger. Gasfasen er derfor velegnet til at studere indvirkningen af temperatur på bevægelse og andre egenskaber, som eksempelvis varmekapacitet og atomare/molekylære optiske spektre. Prøveform: Individuel ekstern mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport, 7-trinsskala Kursusmoduler på 2. semester, FYS2 Fys2-2: Titel: Calculus (Calculus). Forudsætninger: Lineær algebra. Mål: Studerende der gennemfører modulet: Viden skal have kendskab til definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for differentiation og integration af funktioner af to eller flere variable skal have kendskab til de trigonometriske funktioner og deres inverse funktioner skal have kendskab til beskrivelsen af simple flader i hhv. retvinklede-, polære-, og sfæriske koordinater skal have kendskab til de komplekse tal, deres regneregler og deres repræsentationer skal have kendskab til faktorisering af polynomier over de komplekse tal skal have kendskab til den komplekse eksponentialfunktion, dens egenskaber, og dens forbindelse med trigonometriske funktioner skal have kendskab til kurver i planen (både i rektangulære og polære koordinater) og rummet, parametrisering, tangentvektor og krumning for disse skal have kendskab til teorien for anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter Færdigheder skal kunne visualisere funktioner af to og tre variable ved hjælp af grafer, niveaukurver og niveauflader skal kunne foretage bestemmelse af lokale og globale ekstrema for funktioner af to og tre variable 15

17 skal kunne bestemme areal, volumen, inertimoment og lignende ved anvendelse af integrationsteori skal kunne approksimere funktioner af en variabel ved hjælp af Taylors formel, og kunne anvende lineær approksimation for funktioner af to eller variable skal have færdighed i regning med komplekse tal skal kunne finde rødder i den komplekse andengradsligning og udføre faktorisering af polynomier i simple tilfælde skal kunne løse lineære andenordens differentialligninger med konstante koefficienter, generelt, og med begyndelsesbetingelser skal kunne ræsonnere med kursets begreber, resultater og teorier, i simple konkrete og abstrakte problemstillinger Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber fra calculus Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve, 7-trins skala Fys2-3: Titel: Anvendt statistik (Applied Statistics) til alle tilvalgsfag undtagen Matematik Forudsætninger: Lineær algebra på 1. semester. Mål Viden om Grundlæggende begreber i sandsynlighedsregning, herunder stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger Forskellige former for deskriptiv statistik Statistisk inferens, herunder estimation, konfidensintervaller og hypotesetest Vigtige statistiske modeller, herunder lineær regression (simpel og multipel), variansanalyse, logistisk regression og log-lineære modeller (især kontingenstabeller) Færdigheder Skal med udgangspunkt i givne data kunne specificere en relevant statistisk model og redegøre for modellens antagelser og begrænsninger Skal kunne anvende relevant software til at udføre en statistisk analyse af de givne data og kunne fortolke opnåede resultater. Kompetencer 16

18 Skal kunne vurdere anvendelsesmuligheder af statistik inden for egne fagområder Skal være i stand til at forholde sig kritisk til resultaterne af en statistisk analyse Skal kunne kommunikere resultatere af en statistisk analyse til personer uden specifik statistisk viden Prøveform: Intern individuel mundtlig prøve, 7-trins skala Vurderingskriterier: Se rammestudieordningen Fys2-3: Titel: Diskret Matematik (Discrete Mathematics). til matematik som tilvalgsfag Forudsætninger: Matematik på A-niveau samt lineær algebra fra studiets første semester. Mål: Den studerende skal opnå viden om: mængdelære: mængder, relationer, funktioner, partielle ordninger, ækvivalensrelationer grundlæggende talteori: modulær aritmetik. Euklids algoritme. Den kinesiske restsætning. Fermats lille sætning. Primtalsopløsning de rationale tals tællelighed rekursive/iterative algoritmer. Tidskompleksitet asymptotisk notation. Logaritme og eksponentialfunktioner med grundtal 2. Store-O notationen kombinatorik: binomialformlen rekursive funktioner. rekurrensligninger bevisteknikker: svag og stærk induktion. Modstridsbevis, bevis ved kontraposition, konstruktivt bevis logisk notation: udsagnslogik, kvantorer grafteori: orienterede og ikke-orienterede grafer. Veje, stier, træer. Grafalgoritmer. Søgning i grafer. Korteste vej Færdigheder Den studerende skal have følgende færdigheder: kunne gennemføre beviser for resultater indenfor kursets emner ved hjælp af de i kurset behandlede bevisteknikker kunne gøre brug af de fornødne skriftlige færdigheder i disse sammenhænge Kompetencer den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker for diskret matematik, herunder i sammenhænge, hvor algoritmer indgår Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Desuden et antal kursusgange, hvor der arbejdes med større skriftlige opgaver. Prøveform: individuel intern skriftlig eksamen uden brug af computeralgebraværktøj, 7-trins skala 17

19 Fys2-4: Titel: Grundlæggende mekanik og termodynamik (Introduction to Mechanics and Thermodynamics). Forudsætninger: Gymnasial fysik på B-niveau. Mål: Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå Viden opnås inden for følgende emner: Newtons love, kraftbegrebet og bevægelse statisk ligevægt arbejde og effekt kinetisk, potentiel og mekanisk energi bevægelsesmængde og moment rotation og inertimoment kraftmoment termodynamikkens hovedsætninger, processer og tilstandsstørrelser ideale gasser (mikroskopisk og makroskopisk beskrivelse) varme, arbejde og indre energi termodynamiske materialeegenskaber som termisk udvidelse, varmekapacitet, smelte- og fordampningsvarme, varmeledning Boltzmann-fordelingen entropi Færdigheder Den studerende vil endvidere opnå færdigheder til at løse problemer inden for ovenstående emner samt kompetencer til at anvende teorier og metoder inden for mekanik og termodynamik på simple modelsystemer. Kompetencerne som opnås, skal udvikle og styrke kendskab til, forståelse af og anvendelse af teorier og metoder i mekanik og termodynamik inden for andre fagområder. Den studerende skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med begreber fra mekanik og termodynamik. Mekanik udgør den del af den klassiske fysik, der danner grundlag for forståelse af vigtige begreber som energi, arbejde og kræfter. Dette er alle makroskopiske egenskaber af mekaniske systemer, men er samtidig vigtige for at forstå de mikroskopiske egenskaber af fx nanosystemer. Termodynamikken danner grundlag for beskrivelsen af en lang række dagligdagsfænomener, processer og maskiner. Derudover danner termodynamikken grundlag for den statistiske mekanik, der forbinder den kvantemekaniske beskrivelse af atomer og molekyler med egenskaberne af gasser, væsker og faste stoffer. Undervisningsform: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Prøveform: Individuel intern skriftlig prøve, 7-trins skala 18

20 3.5 Modulbeskrivelser for 3. semester, FYS Projektmodul på 3. semester, FYS3 Fys3-1: Titel: Fysikkens grundlag (Fundamental Properties of Physics). Forudsætninger: 1. og 2. semester. Mål: Projektmodulet skal give den studerende forståelse for den klassiske fysik samt anvendelse af grundlæggende fysiske principper i eksperimentelt arbejde. Studerende der gennemfører modulet opnår: Viden skal have viden om grundlæggende fysiske discipliner i beskrivelsen og undersøgelsen af simple fysiske systemer metallers og evt. halvlederes elektriske ledningsevne som funktion af temperatur Færdigheder inden for mekanisk fysik termodynamik elektromagnetisme faststoffysik eksperimentelt laboratoriearbejde Kompetencer har kendskab til den klassiske fysik, herunder mekanik, termodynamik, elektromagnetisme og faststoffysik kan anvende den klassiske fysik til beskrivelse af simple fysiske systemer kan anvende calculus og lineær algebra i beskrivelse af simple fysiske systemer kan anvende elementære eksperimentelle metoder Prøveform: Individuel ekstern mundtlig prøve på baggrund af projektrapport, 7-trins skala Kursusmoduler på 3. semester, FYS3 Fys3-2: Titel: Elektromagnetisme (Electromagnetism). Forudsætninger: Lineær algebra og calculus samt ellære på semester. Mål: Den studerende skal opnå indsigt i den klassiske elektromagnetisme, stofs elektriske og magnetiske egenskaber, basal kredsløbsteori og elektromagnetisk stråling. Studerende, der gennemfører modulet, vil opnå: Viden inden for følgende emner: 19

Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i nanoteknologi Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-teknologi Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik. 2011 Version 2 juli 2012 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik 2011 Version 2 juli 2012 Aalborg Universitet Uddannelsen udbydes i Aalborg Forord:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Byggeri og Anlæg Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg Aalborg Universitet Februar 2014 Campus Esbjerg Forord Hermed fastsættes

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i produktion med specialisering i produktionssystemer

Studieordning for kandidatuddannelsen i produktion med specialisering i produktionssystemer Version 23. juli 2010 Studieordning for kandidatuddannelsen i produktion med specialisering i produktionssystemer Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2011 Forord I medfør af lov

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion

Studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Industri og Global Forretningsudvikling Studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion Aalborg Universitet 2014 Campus Aalborg Forord

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i industri og produktion

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i industri og produktion Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i industri og produktion Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2011 0 Forord I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet DFS debatmøde Niels Bohr Institutet den 21. april 2006 Henrik Bruus på vegne af COM Institut for Kommunikation, Optik og Materialer FYS Institut for

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER AALBORG UNIVERSITET

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER AALBORG UNIVERSITET EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PSYKOLOGI PÅ DELTID TILVALGSFAG OG ENKELTMODULER 1 DENNE BROCHURE OMFATTER KUN AALBORG UNIVERSITETS TILBUD INDENFOR PSYKOLOGI EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE. UDBYDER OGSÅ EN BACHELOR-

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 5

Undervisningsplan Side 1 af 5 Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Matematik A MT 3.a Matematik Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i eksportteknologi med specialisering i globale forretningssystemer

Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i eksportteknologi med specialisering i globale forretningssystemer Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i eksportteknologi med specialisering i globale forretningssystemer Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 0 Forord I medfør af lov

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Afsluttende: Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Informatik

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Datalogi Studieordning for Bacheloruddannelsen i Informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelig Fakultet Aalborg Universitet September 2015 Campus: Aalborg

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik niveau A Knud Søgaard

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Matematik B Mia Hauge Dollerup 2s mab Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2014 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Matematik - Niveau A Peter Harremoës GSK hold t14gymaau1o2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Informationsteknologi

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Informationsteknologi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævn for Datalogi Studieordning for Bacheloruddannelsen i Informationsteknologi Aalborg Universitet September 2015 Campus: Aalborg Forord: I medfør af Bekendtgørelse

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Roskilde

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt 800 Introduktion til dagen, herunder præsentation POPBL er projektorganiseret og problembaseret læring Brug af POPBL i folkeskolens afgangsklasser Eksempel på projekt fra Friskolen 10.00 Udarbejdelse af

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik A Peter Lundøer

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere