Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen"

Transkript

1 Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer:

2 Studie nr.: Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser... side Emne, målgruppe og begrundelse... side Mål... side Tidsestimering... side Undervisningsformer... side Kompetenceudvikling... side Hjemmearbejde... side Differentiering... side Anvendelse af IKT... side 3 2 Lektioner... side Lektion side Lektion side Lektion side Lektion side 6 3 Kildefortegnelse... side 7 4 Bilagsliste... side 8

3 Studie nr.: Fagdidaktiske overvejelser I dette afsnit vil jeg fokuserer på de rent fagdidaktiske overvejelser. Efterfølgende vil en lektionsplan i stikord fremkomme i form af 3 slides, som danner udgangspunktet for undervisningen. 1.1 Emne, målgruppe og begrundelse Dette undervisningsforløb omhandler elektricitet og styring og henvender sig til eleverne på folkeskolens 8. klassetrin. Emnet er centralt for vores forståelse af apparater og hjælpemidler i vores hverdag. Samtidig er emnet lidt ekstra og henvender sig til klasser som ønsker en mere utraditionel vinkel på emnet elektricitet end den man typisk gennemgår. I 7. klasse skulle eleverne gerne have fået gennemgået: Elektricitet: Simple kredsløb og Ohms lov (U = R * I) På 7. eller 8. klassetrin kan man forinden dette forløbet arbejde med: Magnetisme: Herunder bl.a. spoler, transformation og vekselspænding. Energi: Herunder bl.a. elektrisk energi 1.2 Mål Temaet elektricitet er valgt i overensstemmelse med og på baggrund af de centrale kundskabsog færdighedsområder, der gør sig gældende i folkeskolen, herunder: Fysikkens og Kemiens verden o Anvende enkelte fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion. Hermed mener jeg, at eleverne skal kende til begreber som effekt, spænding og strømstyrke i lukkede kredsløb, men også i lysnet installationer. Eleven skal også gøres bevidst om, at elektricitet koster penge. I dette forløb vil eleverne blive bevidste om, at der i elektriske apparater sidder komponenter, der indgår i en større enhed f.eks. er placering og størrelse af en kondensator i et kredsløb ikke tilfældigt. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse o Beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden. Hermed mener jeg eleverne skal være beviste om, at udviklingen af teknologiske hjælpemidler har rødder i fysik og kemi. Uden opfindelser som transistoren havde der ikke eksisteret f.eks. computere. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund o Kende eksempler på elektronisk styring i hverdagen. Hermed mener jeg, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan elektriske apparater er opbygget. Herunder kende til udvalgte komponenter, samt kunne genkende dele af deres indbyggede logik. Side 1 af 8

4 Studie nr.: Tidsestimering Det der er vigtigt i forbindelse med, at eleverne skal igennem elektricitet, er at elevernes naturvidenskabelige erkendelse styrkes. Der afsat 8 lektioner til gennemførelsen. Eleverne har 2 lektioner af gangen 1 gang om ugen, hvorved det vil tage 4 uger at gennemfører. Man kan ligeledes oplyse eleverne, at der findes et elektricitetsmuseum ved Tange mellem Århus og Viborg, som kunne være relevant at besøge ved en lejlighed. Se mere på: 1.4 Undervisningsformer I alle lektioner vil der indgå to eller flere undervisnings/arbejds-former, hvilket sikrer afveksling. Herunder klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, forsøg og rapportskrivning. Grunden til der veksles mellem de forskellige undervisningsformer, er for at undgå ensformig og kedelig undervisning. Dog vil det være hensigtsmæssig at starte hver lektion med klasseundervisning, så roen får lov til at lægge sig over eleverne. Således tager man ikke frikvarterets uro med ind i timen. Desuden giver det størst udbytte i nogle opgaver hvis man tænker to og diskutere det man kommer frem til og i andre tilfælde er det bedst at arbejde selv. Jeg vil under beskrivelsen af de enkelte lektioner, skrive hvorledes undervisningsformen er. 1.5 Kompetenceudvikling Opgaveløsning og rapportskrivning skal tjene: Elevernes skriftlige færdigheder og refleksion. En rapport som et produkt eleverne kan anvende til eksamen. Udarbejdelsen af rapporten hjælper ligeledes eleverne til at arbejde med begreberne i fysik/kemi. Man skal ikke glemme, at der med faget fysik/kemi følger et helt sprog, som kan være vanskeligt at huske. Ligeledes kan det øve elevernes formuleringer gennem et korrekt og præcist sprog. Forsøgene skal tjene: En praktisk forståelse af teorien. Elevernes omgang i et laboratorium. Elevernes nysgerrighed og refleksion. At eleverne læser og forstår en opskrift. At vurderer fejlkilder. Gruppesamarbejdet skal tjene: At materialerne er begrænset, alle kan ikke lave hver sit forsøg. At man kan reflektere sammen og agerer sparringspartnere i gruppen. At elevernes samarbejdsevner styrkes. o Er alle i gruppen deltagende? o Er gruppemedlemmerne lyttende? o Hvordan kommunikerer eleverne sammen? o Hvilke roller besiddes i gruppen? Ved gennemgang af opgaver Side 2 af 8

5 Studie nr.: Kan det styrke elevernes mundtlige præsentationsevner, hvis de trækkes op til tavlen for at vise hvad de har lavet. Her er det vigtigt at lægge vægt på øvelsen i at anvende de korrekte udtryk. 1.6 Hjemmearbejde Fagligt svage elever skal have mulighed for at orienterer sig i stoffet hjemmefra. Derfor mener jeg det er vigtigt at oplyse eleverne om planen for det næste forløb de skal igennem og fortælle om det vi skal i gang med næste gang. Ligeledes kan det være svært at opnå forståelse for et emne, hvis ikke man arbejder reflekterende med det. Dette danner grundlaget for rapportskrivningen. Her får eleven mulighed for at formulere sig i skrift og forholder sig derved aktiv til stoffet. Herigennem får man som lærer også mulighed for at bedømme udbyttet af emnet. Hvis der efterfølgende er generelle huller kan man vælge at tage en ekstra opsamling på dette. 1.7 Differentiering Under opgaveregning og forsøg vil det være hensigtsmæssigt, at rette sin opmærksomhed og tilstedeværende mod de svage elever. Idet alle eleverne er optaget af deres eget arbejde bemærkes det i mindre grad, at man som lærer tilbringer mere tid hos de svage elever. Man skal være opmærksom på om nogle elever er tilbageholdende i forhold til forsøg. Det kan tænkes, at deres opgave ikke skal være at løse den stillede opgave, men i stedet at opnå en tryghed ved laboratorieudstyret, f.eks. ved at smelte tinnet til lodningerne. Sidst i timen skal der samles op på opgaver og forsøgs resultater, således får alle eleverne resultaterne med. Her kan man ligeledes starte med at høre de svage elever og derefter de stærke. Derved hører alle eleverne i klassen, at de svage elever var med og havde noget at byde ind med. Forskellen mellem stærk og svag kan derved opleves mindre. Dette kan variere meget men det er vigtigt at man tager stilling til disse ting når man står i klassen og oplever eleverne, da det er meget afhængigt af klassesammensætningen. 1.8 Anvendelse af IKT I forbindelse elevernes arbejde med bilag 3 - modstande, findes dette program til at beregne farvekoderne: 2 Lektionsplan Her følger slides, som danner udgangspunkt for undervisningen i de 8 lektioner. Side 3 af 8

6 Studie nr.: Lektion I disse lektioner vil der blive samlet op på den el lære, som eleverne har fået gennemgået tidligere, men fokuset vil ligge på den anvendelige el lære, som eleverne vil kunne støde på i dette forløb. Kort gennemgang af udvalgte formler og teori Lektionen starter med en fælles introduktion til emnet. Man kunne evt. tale om hvad eleverne har haft forinden, som overlapper elektricitetsemnet. Derefter skal eleverne kort ledes frem til anvendelsen af de forskellige formler således, at de bagefter kan beregne opgaverne på bilag 1. Introduktion til emnet (AC) Alternating Current ~ / (DC) Direct Current = Parallel- og serieforbindelser U - Spændingsforskel - Volt - Alessandro Volta ( ) I - Strømstyrke - Ampere - André Marie Ampére ( ) R - Modstand - Ohm - Georg Simon Ohm ( ) P Effekt - Watt Varmekapacitet Opgaver Eleverne løser opgaverne alene eller sammen med en sidekammerat. Bilag 1 - El lære opgaver Forslag til ekstra opgave, hvis nogle er meget hurtige: Forestil dig en terning fremstillet af modstande. 12 modstandene i alt udgør terningens sider. Modstandene er hver på 1 kω, og der måles nu mellem to af terningens modsatrettede hjørner (diagonalt). Hvor stor en modstand vil man måle? Hold hånden over den størrelse du vil beregne 1 Side 4 af 8

7 Studie nr.: Lektion 3-4 I disse lektioner vil der blive en kort gennemgang af komponenter samt deres diagramtegn. Teori Modstand o Farvekoder o Parallelforbindelser o Serieforbindelser Kondensator o Kondensatoren kan lagre og afgive elektricitet. Diode o Husk, dioder må aldrig sidde alene i en strømvej. Der skal altid være en modstand eller pære i serie med dem. LED dioder kan maksimalt tåle 20mA. Transistor o Transistoren virker som en kontakt, der tændes af en basisstrøm o Husk at transistorernes basis skal være beskyttet af en modstand. Instruktion i lodning o SIKKERHED: Bruges blyholdigt loddetin skal læreren sikre sig, at eleverne vasker hænder efter lodningen, og at der er effektiv udsugning under loddeprocessen. o Bøjning af ben o Fortinning o Varmetilførsel Opgaver Eleverne går sammen med en makker og starter med vendespillet på bilag 2. Derved giver det lidt ekstra tid, som kan bruges til at igangsætte elektronik øvelserne i grupperne. Der vil sikkert blive mange steder man skal hjælpe, indtil eleverne har forstået princippet. Den bedste forståelse for emnet opnås, hvis hver elev laver sit eget elektronik, men det kan være svært, at have faciliteter nok til alle. Bilag 2 - Komponenter Elektronik på søm bræt (påbegyndes) Det skal tilstræbes, at alle elever når disse 4 opgaver inden forløbet afsluttes. 1. Bilag 3 - Modstande 2. Bilag 4 - Transistoren 3. Bilag 5 - Kondensatoren 4. Bilag 6 - Dioder Side 5 af 8

8 Studie nr.: Lektion 5-6 I disse lektioner skal eleverne selv vælge en eller flere af følgende opgaver, som de vil bygge på et søm bræt: Opgaver Eleverne afslutter opgaverne fra sidste gang. Når de er færdige må eleverne vælge en eller flere af følgende opgaver at gå videre med se bilag 7. Disse opgaver er det ikke sikkert at alle eleverne vil kunne nå, men fokuset ligger på, at eleverne forstår komponenterne fra lektions 3-4 s virkning og anvendelse. 1. En blinker. 2. En potteplante vandingsalarm 3. En lysfølsom alarm (en nem fortsættelse af de tidligere øvelser) 2.4 Lektion 7-8 I disse lektioner skal eleverne bygge videre på opgaverne fra sidste gang. Endvidere skal de analyserer tilstande på forskellige elektriske apparater. Teori Eleverne skal her undervises i elektronikkens forskellige tilstande. Eleverne skal derefter selv analysere nogle elektriske apparaters tilstandsdiagrammer. Til sidst skal der på klassen perspektiveres til robotter og computeres programkode. Disse tilstandsdiagrammer har nogle af eleverne sikkert stiftet bekendtskab med, hvis de har bygget med Lego Mindstorms i faget natur og teknik eller derhjemme. Tilstandsdiagrammer for: o Automatisk døråbner o Termostat styring o Benzinstander o Bilvask Opgaver Afslutning af elektronik på søm bræt (fortsat fra sidste lektion) Rapportskrivning Forløbet afsluttes ved at eleverne skriver en rapport om et af deres forsøg samt tilhørende teori. Se bilag 8 for vejledning. Tidsfrist 1 uge. Side 6 af 8

9 Studie nr.: Kildefortegnelse Litteratur Fælles Mål Undervisningsministeriet Faghæfte 16 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 13 Fysik/Kemi 1. udgave, 1. oplag, 2004 UVM Forlag ISBN Fysikbogen Ny Prisma 9 Ny Fysik/Kemi A Finn Elvekjær 1. udgave, 1. oplag Gads Boghandel Gads Forlag, København 2005 ISBN Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup og Peter A. Thorsen 1.udgave, 1 oplag Forlag Malling Beck, 2000 ISBN Ejvind Flensted-Jensen, Henning Henriksen og Poul Thomsen 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, København 2005 ISBN Internet adresser EMU Formler Volt IKT farve kode program til modstande Dsel.dk Side 7 af 8

10 Studie nr.: Bilagsliste 1 Bilag 1 - El lære opgaver... side 1 2 Bilag 2 - Komponenter... side 3 3 Bilag 3 - Modstande... side 5 3 Bilag 4 - Transistoren... side 6 5 Bilag 5 - Kondensatoren... side 7 4 Bilag 6 - Dioder... side 8 6 Bilag 7 - Valgfri opgave... side 9 7 Bilag 8 - Fysik rapport... side 11 Side 8 af 8

11 Bilag 1 El lære opgaver Løs følgende opgaver: 1) I et kredsløb sidder en pære med effekten(p) 6 W og kredsløbets spænding(u) er 12 V. Hvor stor er kredsløbets strømstyrke(i)? 2) En pære med effekten(p) 6 W sidder i et kredsløb hvor amperemeteret viser 2 ampere(i). Hvor stor er spændingen(u)? 3) Et kredsløb har spændingen(u) 12 V og amperemeteret viser 0,25 ampere(i). Hvor stor er effekten(p) på pæren? 4) I en almindelig stikkontakt er spændingen 230 volt. I sikringsskabet sidder der en sikring på 10 ampere til lysnettet. Hvor mange watt kan du maksimalt anvende på samme tid uden sikringen springer? 5) I et kredsløb sidder to modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 10 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 6) I et kredsløb sidder fire modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 60 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω den tredje R 3 er 45 Ω og den sidste R 24 er 11 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 7) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 20 Ω den anden modstand R 2 er på 10 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 8) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 50 Ω den anden modstand R 2 er på 45 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 9) Lise bruger en hårtørrer 5 minutter hver morgen. Der løber 230V og 3A gennem hårtørreren. Hvor stor en effekt afsættes der i hårtørreren? Hvad vil det koste i strøm på et år, hvis prisen pr. KWH er 1,75 kr.? 10) En elkedel på 2000W sættes til at koge 250 ml. vand. Vandets start temperaturen er 15 o C. Efter hvor lang tid koger vandet, såfremt nyttevirkningen er 100%? Side 1 af 11

12 Løsninger 1) I et kredsløb sidder en pære med effekten(p) 6 W og kredsløbets spænding(u) er 12 V. Hvor stor er kredsløbets strømstyrke(i)? P/U=I 6W/12V=0,5A 2) En pære med effekten(p) 6 W sidder i et kredsløb hvor amperemeteret viser 2 ampere(i). Hvor stor er spændingen(u)? P/I=U 6W/2A=3V 3) Et kredsløb har spændingen(u) 12 V og amperemeteret viser 0,25 ampere(i). Hvor stor er effekten(p) på pæren? U*I=P 12V*0,25A=3W 4) I en almindelig stikkontakt er spændingen 230 volt. I sikringsskabet sidder der en sikring på 10 ampere til lysnettet. Hvor mange watt kan du maksimalt anvende på samme tid uden sikringen springer? U*I=P 230*10A=2300W 5) I et kredsløb sidder to modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 10 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? R 1 + R 2 = 10 Ω + 15 Ω = 25 Ω 6) I et kredsløb sidder fire modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 60 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω den tredje R 3 er 45 Ω og den sidste R 24 er 11 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? R 1 + R 2 + R 3 + R 4 = 60 Ω + 15 Ω + 45 Ω + 11 Ω = 131 Ω 7) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 20 Ω den anden modstand R 2 er på 10 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 1 = = = = 6, 67 Ω R , R 1 R ) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 50 Ω den anden modstand R 2 er på 45 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 1 = = = = 23, 68 Ω R , R 1 R ) Lise bruger en hårtørrer 5 minutter hver morgen. Der løber 230V og 3A gennem hårtørreren. Hvor stor en effekt afsættes der i hårtørreren? U*I=P 230V * 3A = 690W Hvad vil det koste i strøm på et år, hvis prisen pr. KWH er 1,75 kr.? 690 W / 12 (WH forbrug) * 365 dage / 1000 KWH = 20,9875 KWH pr. år. Det koster: 20,9875 * 1,75 kr. = 36,73 kr. 10) En elkedel på 2000W sættes til at koge 250 ml. vand. Vandets start temperaturen er 15 o C. Efter hvor lang tid koger vandet, såfremt nyttevirkningen er 100%? =85 o C 85 o C * 4,2 * 250 ml. = Joule / 2000 W = 44,625 sek. Side 2 af 11

13 Bilag 2 Komponenter 1 1 Side 3 af 11

14 Pære Modstand Voltmeter Amperemeter Diode Kontakt Transistor Sikring Jævnspændingskilde (jævnstrømskilde) - DC Ledninger forbundet med hinanden Vekselstrømskilde AC Batteri Kondensator L ysdiod e (LED) Summer Ledninger krydser hinanden (ingen forbindelse) Lysfølsom modstand (LDR) Transistor Variabel modstand Potentiometer Side 4 af 11

15 Bilag 3 Modstande Undersøgelse af modstande. Hvad betyder farvekoderne på følgende modstande: Du kan evt. på hjælp af programmet Colour code Find programmet her: Sort, Rød, Gul, Guld: Ω tolerance % Rød, Brun, Grøn, Sølv: Ω tolerance % Gul, Orange, Sort, Rød: Ω tolerance % Brun, Grøn, Guld, Brun: Ω tolerance % Find den samlede modstand over X og Y i disse 4 opstillinger 2 Opstilling: Byg opstillingen herunder og mål med multimeteret om det passer: 2 Side 5 af 11

16 Bilag 4 Transistoren 3 Undersøgelse af transistorens funktion Materialer Pære i fatning, 6V, 50 ma Strømforsyning 9V= Modstand (1KΩ) 1 stk. Transistor (BC547B) 1 stk. LDR Amperemeter Forsøgsbeskrivelse Byg kredsen som vist på diagrammet forneden o Kontakten skal være åben. Lyser pæren? o Hvor stor er strømmen gennem basis? ma. Tænd for kontakten. (Nu skal pæren lyse normalt, så er strømmen gennem pæren 50 ma.) o Hvor stor er basis strømmen nu? ma. Udskift kontakten med en LDR. o Anbring LDR en i lys. Hvordan lyser pæren? o Hvor stor er basisstrømmen? ma. Skyg mere og mindre for LDR en. Find den mindste basisstrøm som kan tænde transistoren. o Basisstrømmen skal være mindst ma. A Transistorkontakt 3 Ny prisma kopimappe 8 A opgave 2.11 Side 6 af 11

17 Bilag 5 Kondensatoren Undersøg kondensatorens funktion. Materialer Transistorkontakten fra bilag 4 Strømforsyning ca. 6 V 2 kondensatorer 1000 µf og 100 µf Ledninger med krokodillenæb 1 stk. Diode Forsøgsbeskrivelse I diagrammet nederst ser du transistor kontakten fra bilag 4. Du skal nu indsætte en kondensator på 1000 µf ved brug af krokodillenæb. Tænd for kontakten så pæren lyser og sluk derefter igen. Hvordan og hvor længe lyser pæren? - Med en kondensator på 1000 µf? - Med en kondensator på 100 µf? Kender du noget elektronik, der anvender kondensatorens funktion, som du har set i dette forsøg? Lysfølsom transistorkontakt med tidsforlænger Side 7 af 11

18 Bilag 6 - Dioder 4 Byg kredse med dioder og se, hvordan de virker. Komponenter Oscilloskop (står ved læren og betjenes af læren) 2 stk. LED (i forskellig farve f.eks. grøn og rød) 2 stk. modstande (100KΩ) Kondensator (1000µF) 4 stk. dioder 1 stk. pære med fatning (6V, 0,05mA) Forsøgsbeskrivelse Følg vejledningen herunder og besvar følgende spørgsmål for hver delopgave på dit papir. Beskriv med egne ord hvad tror du opstillingen vil gøre? Tilslut opgave 1 til en 6 V vekselspændings kilde gennem opstillingen. Hvad sker der? Tilslut opstillingen til oscilloskopet og tegn de kurver der vises. Hvorfor ser kurven sådan ud? Beskrivelse til en diode bro Opgave 1: Vekselspænding: For enden af en 50 cm. ledning loddes en rød og grøn lysdiode(led) vendt modsat (rød anode mod grøn katode) og loddet sammen. Begge lysdioder skal have en formodstand. o Når strømmen er på, kan du prøve at svinge den rundt i en cirkel. Opgave 2.1: Ensretter 1: Byg ensretteren på diagrammet herunder. Start med at bygge fra ettallerne og frem mod oscilloskopet. Opgave 2.2: Ensretter 2: Byg resten af diagrammet med undtagelse af kondensatoren. Opgave 2.3: Ensretter 3: Til sidst loddes kondensatoren på. 4 Side 8 af 11

19 Bilag 7 Valgfri opgave Du kan nu vælge at bygge en af følgende opgaver. 1 En blinker Komponenter L1, L2: Pærer (6V - 50 ma) T1, T2: Transistorer (BC547B) C1, C2: Kondensatorer (100 µf) R1, R2: Modstande (10 kω) 2 En potteplante vandingsalarm Komponenter D1: LED T1, T2: Transistor (BC547B) R1: Modstand af (100 kω) R2: Modstand af (1 kω) P1: Potentiometer (22 kω) Side 9 af 11

20 R2 + 9 V R1 D1 T1 T2 Sensor P1 0 V Potteplante vandingsalarm 3 En lysfølsom alarm (En nem fortsættelse til de tidligere øvelser) Komponenter C1: Elektrolyt kondensator (10 µf) LDR1: Lysfølsom modstand R1: Modstand (10 kω) R2: Modstand (1 kω) D1: Diode T1, T2: Transistor (BC547B) L1: Pære (6 V - 50 ma kan evt. skiftes ud med en summer) R1 L1 D1 T2 T1 C1 R2 LDR1 Lysfølsom alarm Side 10 af 11

21 Bilag 8 Fysik rapport Dette er en opsummering af forløbet. For hvert emne der bliver gennemgået vil i således have et eksamensnotat, som i kan medbringe. Deri vil alle centrale teorier og forsøg være beskrevet og så vil i være fri for at bladre så meget i bøger mv. Krav: Forside indeholdende: Emne Hvem der har lavet det? Dato, måned og år. Teoridel indeholdende: De vigtigste begreber o Hvad er det vigtigste, der er blevet gennemgået? o Lav en grundig beskrivelse af de udvalgte begreber? o Findes der et forsøg, som viser at teorien har ret? Forsøgsdel indeholdende: Formål o Hvad er det forsøget skal vise os noget om? Hvad er det vi skal finde ud af? Forventninger o Hvad tror i forsøget vil vise os? Hvad tror i resultatet bliver? Opstilling o Hvordan var forsøget stillet op og hvilke materialer brugte vi? Lav en tegning samt en materiale liste. Beskrivelse o Hvordan lavede vi forsøget? Hvad gjorde vi? Beregninger o Har vi brug for at lave nogle beregninger for at kunne lave / for at få et resultat? Resultat o Hvilket resultat fik vi rent faktisk? Fejlkilder o Kan der være en grund til, at i fik nogle mærkelige resultater? Jeres tanker o Var der noget der undrede jer? Skete der noget i ikke havde forventet? Konklusion o Kan i nu ud fra jeres resultater sige noget om det forsøget skulle vise os jf. formål? Hvad var det egentlig forsøget viste os? Side 11 af 11

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Lodning. Intro leaded. Tommy Sørensen

Lodning. Intro leaded. Tommy Sørensen Intro leaded Tommy Sørensen Indholdsfortegnelse Henvisninger...3 Lodning...4 Værktøj lodning...6 Eksempler på lodninger...9 Farvekode...10 Præfiks...10 Standardrækker...11 Komponenter...12 Modstand...12

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:

Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvorfor bøjer bimetallet, når det opvarmes? Der er seks svarmuligheder. Sæt to kryds. Jern udvider sig mere end messing ved opvarmning.

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

BBC micro:bit Buggy som følger en linje

BBC micro:bit Buggy som følger en linje BBC micro:bit Buggy som følger en linje Denne vejledning er skrevet af Rasmus Kragh Wendelbo, som har undervist i gymnasiet i kemi, biologi og bioteknologi i over 10 år. Han har fokus på elevernes digitale

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor. Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015 Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1 Udarbejdet i 2015 Emneoversigt/forslag til rækkefølge Opgave 1. Grundlæggende el: 2 lektioner Grundlæggende begreber

Læs mere

BRUGSANVISNING MODEL

BRUGSANVISNING MODEL BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15 Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Elektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Lodning af. SMD komponenter

Lodning af. SMD komponenter Lodning af SMD komponenter Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - anvende placeringstegninger og styklister (BoM) - anvende og

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Yamaha FS1 Spændingsregulator.

Yamaha FS1 Spændingsregulator. Yamaha FS1 Spændingsregulator. Denne spændingsregulator kan begrænse spændingen til for/bag og instrument lyste så pærerne ikke springer. Selv om man køre tunet og eventuelt uden batteri. (hvilket bestemt

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 7

Undervisningsplan Side 1 af 7 Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage

Læs mere

Opgaver til solceller

Opgaver til solceller Opgaver til r I forbindelse med MasterClass Junior camp 3, arbejdede talenterne med r. De lavede hver deres egen og hver skole udformede et dyr med på og 1-2 vibratorer koblet på rne. Talenterne blev opdelt

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Design & Produktion 5.+6. semester 2012 2013 Styring og elektronik. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 19-06-2013 Institution Uddannelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 (august 2010-juni 2011) Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang. Tastatur med proximity standard læser Model 12 og 20

SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang. Tastatur med proximity standard læser Model 12 og 20 1 21.11.2010 Tastatur med proximity standard læser Model 12 og 20 Ny version December 2010 Med variabel kode længde SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang ssi@svane-el.dk www.svane-el.dk

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 -juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 20115 Institution KTS Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknik fag Design og

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen

Læs mere

Introduktion til kurset:

Introduktion til kurset: Introduktion til kurset: Du opnår kendskab til opbygning af elektriske styretavler, herunder kabelføring og nummerering. Ved hjælp af elektrisk måleudstyr og diagrammer kan du selvstændigt systematisk

Læs mere

Forår 2011. Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave. Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave

Forår 2011. Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave. Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8 Lektionsantal: ca. 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant

Læs mere

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger

Læs mere

Elektronisk Belaster.

Elektronisk Belaster. Elektronisk Belaster. Den her beskrevne elektroniske belastning er fremstillet for at kunne belaste batterier og strømforsyninger. Belasteren kan belaste og kontrollere om et batteri kan holde sit spændings

Læs mere

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge

Læs mere

TTS er stolte af at være en del af

TTS er stolte af at være en del af Garanti & Support Dette produkt har en ét-års garanti, der dækker over eventuelle problemer ved normalt brug. Misbrug af Tuff-Cam 2 eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle data, der er

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Drejeskive fra Märklin/Fleischmann

Drejeskive fra Märklin/Fleischmann Drejeskive fra Märklin/Fleischmann Märklin og Fleischman har en fælles drejeskive med op til 48 tilslutningsspor. Drejeskiven har et mekanisk låsesystem der bevirker at broen kan stoppe præcis ud for tilslutningssporet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenå HTX HTX Fysik B Bo Päivinen Ullersted

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Regnehæfte Elektronik www.if.dk Regnehæfte Elektronik Forord Redaktør Hagen Jørgensen År 2004 Best. nr. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Introduktion til montering og lodning af komponenter

Introduktion til montering og lodning af komponenter Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer

Læs mere

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008

VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 Dette er den helt store tekniske forklaring skrevet til Tips & Tricks området på Småbådsklubbens hjemmeside. Du kender det sikkert godt du har skruet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

830 Series Digital Multimeter

830 Series Digital Multimeter 10A max 50 0V max 75 0V A C 10 0 0V DC 10 0 ma max 830 Series Digital Multimeter manual for 830 series Læs denne brugervejledning grundigt før brug D C V OFF 1000 750 A C V D C A 20 µ 0m 0µ m 20m 0k m

Læs mere

L P. Komfort / Alarm system Installationsvejledning. Tekniske data, symbol forklaringer

L P. Komfort / Alarm system Installationsvejledning. Tekniske data, symbol forklaringer Tekniske data, symbol forklaringer Styreenhed Strømforsyning Strømforbrug Komponent teknik Temperatur område Sirene udgang Udgange Kanal 2 udgang Indbyggede relæer 12/24 Volt, minus til stel, polaritetsbeskyttet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011, plan

Læs mere