Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
|
|
- Knud Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer:
2 Studie nr.: Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser... side Emne, målgruppe og begrundelse... side Mål... side Tidsestimering... side Undervisningsformer... side Kompetenceudvikling... side Hjemmearbejde... side Differentiering... side Anvendelse af IKT... side 3 2 Lektioner... side Lektion side Lektion side Lektion side Lektion side 6 3 Kildefortegnelse... side 7 4 Bilagsliste... side 8
3 Studie nr.: Fagdidaktiske overvejelser I dette afsnit vil jeg fokuserer på de rent fagdidaktiske overvejelser. Efterfølgende vil en lektionsplan i stikord fremkomme i form af 3 slides, som danner udgangspunktet for undervisningen. 1.1 Emne, målgruppe og begrundelse Dette undervisningsforløb omhandler elektricitet og styring og henvender sig til eleverne på folkeskolens 8. klassetrin. Emnet er centralt for vores forståelse af apparater og hjælpemidler i vores hverdag. Samtidig er emnet lidt ekstra og henvender sig til klasser som ønsker en mere utraditionel vinkel på emnet elektricitet end den man typisk gennemgår. I 7. klasse skulle eleverne gerne have fået gennemgået: Elektricitet: Simple kredsløb og Ohms lov (U = R * I) På 7. eller 8. klassetrin kan man forinden dette forløbet arbejde med: Magnetisme: Herunder bl.a. spoler, transformation og vekselspænding. Energi: Herunder bl.a. elektrisk energi 1.2 Mål Temaet elektricitet er valgt i overensstemmelse med og på baggrund af de centrale kundskabsog færdighedsområder, der gør sig gældende i folkeskolen, herunder: Fysikkens og Kemiens verden o Anvende enkelte fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion. Hermed mener jeg, at eleverne skal kende til begreber som effekt, spænding og strømstyrke i lukkede kredsløb, men også i lysnet installationer. Eleven skal også gøres bevidst om, at elektricitet koster penge. I dette forløb vil eleverne blive bevidste om, at der i elektriske apparater sidder komponenter, der indgår i en større enhed f.eks. er placering og størrelse af en kondensator i et kredsløb ikke tilfældigt. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse o Beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden. Hermed mener jeg eleverne skal være beviste om, at udviklingen af teknologiske hjælpemidler har rødder i fysik og kemi. Uden opfindelser som transistoren havde der ikke eksisteret f.eks. computere. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund o Kende eksempler på elektronisk styring i hverdagen. Hermed mener jeg, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan elektriske apparater er opbygget. Herunder kende til udvalgte komponenter, samt kunne genkende dele af deres indbyggede logik. Side 1 af 8
4 Studie nr.: Tidsestimering Det der er vigtigt i forbindelse med, at eleverne skal igennem elektricitet, er at elevernes naturvidenskabelige erkendelse styrkes. Der afsat 8 lektioner til gennemførelsen. Eleverne har 2 lektioner af gangen 1 gang om ugen, hvorved det vil tage 4 uger at gennemfører. Man kan ligeledes oplyse eleverne, at der findes et elektricitetsmuseum ved Tange mellem Århus og Viborg, som kunne være relevant at besøge ved en lejlighed. Se mere på: Undervisningsformer I alle lektioner vil der indgå to eller flere undervisnings/arbejds-former, hvilket sikrer afveksling. Herunder klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, forsøg og rapportskrivning. Grunden til der veksles mellem de forskellige undervisningsformer, er for at undgå ensformig og kedelig undervisning. Dog vil det være hensigtsmæssig at starte hver lektion med klasseundervisning, så roen får lov til at lægge sig over eleverne. Således tager man ikke frikvarterets uro med ind i timen. Desuden giver det størst udbytte i nogle opgaver hvis man tænker to og diskutere det man kommer frem til og i andre tilfælde er det bedst at arbejde selv. Jeg vil under beskrivelsen af de enkelte lektioner, skrive hvorledes undervisningsformen er. 1.5 Kompetenceudvikling Opgaveløsning og rapportskrivning skal tjene: Elevernes skriftlige færdigheder og refleksion. En rapport som et produkt eleverne kan anvende til eksamen. Udarbejdelsen af rapporten hjælper ligeledes eleverne til at arbejde med begreberne i fysik/kemi. Man skal ikke glemme, at der med faget fysik/kemi følger et helt sprog, som kan være vanskeligt at huske. Ligeledes kan det øve elevernes formuleringer gennem et korrekt og præcist sprog. Forsøgene skal tjene: En praktisk forståelse af teorien. Elevernes omgang i et laboratorium. Elevernes nysgerrighed og refleksion. At eleverne læser og forstår en opskrift. At vurderer fejlkilder. Gruppesamarbejdet skal tjene: At materialerne er begrænset, alle kan ikke lave hver sit forsøg. At man kan reflektere sammen og agerer sparringspartnere i gruppen. At elevernes samarbejdsevner styrkes. o Er alle i gruppen deltagende? o Er gruppemedlemmerne lyttende? o Hvordan kommunikerer eleverne sammen? o Hvilke roller besiddes i gruppen? Ved gennemgang af opgaver Side 2 af 8
5 Studie nr.: Kan det styrke elevernes mundtlige præsentationsevner, hvis de trækkes op til tavlen for at vise hvad de har lavet. Her er det vigtigt at lægge vægt på øvelsen i at anvende de korrekte udtryk. 1.6 Hjemmearbejde Fagligt svage elever skal have mulighed for at orienterer sig i stoffet hjemmefra. Derfor mener jeg det er vigtigt at oplyse eleverne om planen for det næste forløb de skal igennem og fortælle om det vi skal i gang med næste gang. Ligeledes kan det være svært at opnå forståelse for et emne, hvis ikke man arbejder reflekterende med det. Dette danner grundlaget for rapportskrivningen. Her får eleven mulighed for at formulere sig i skrift og forholder sig derved aktiv til stoffet. Herigennem får man som lærer også mulighed for at bedømme udbyttet af emnet. Hvis der efterfølgende er generelle huller kan man vælge at tage en ekstra opsamling på dette. 1.7 Differentiering Under opgaveregning og forsøg vil det være hensigtsmæssigt, at rette sin opmærksomhed og tilstedeværende mod de svage elever. Idet alle eleverne er optaget af deres eget arbejde bemærkes det i mindre grad, at man som lærer tilbringer mere tid hos de svage elever. Man skal være opmærksom på om nogle elever er tilbageholdende i forhold til forsøg. Det kan tænkes, at deres opgave ikke skal være at løse den stillede opgave, men i stedet at opnå en tryghed ved laboratorieudstyret, f.eks. ved at smelte tinnet til lodningerne. Sidst i timen skal der samles op på opgaver og forsøgs resultater, således får alle eleverne resultaterne med. Her kan man ligeledes starte med at høre de svage elever og derefter de stærke. Derved hører alle eleverne i klassen, at de svage elever var med og havde noget at byde ind med. Forskellen mellem stærk og svag kan derved opleves mindre. Dette kan variere meget men det er vigtigt at man tager stilling til disse ting når man står i klassen og oplever eleverne, da det er meget afhængigt af klassesammensætningen. 1.8 Anvendelse af IKT I forbindelse elevernes arbejde med bilag 3 - modstande, findes dette program til at beregne farvekoderne: 2 Lektionsplan Her følger slides, som danner udgangspunkt for undervisningen i de 8 lektioner. Side 3 af 8
6 Studie nr.: Lektion I disse lektioner vil der blive samlet op på den el lære, som eleverne har fået gennemgået tidligere, men fokuset vil ligge på den anvendelige el lære, som eleverne vil kunne støde på i dette forløb. Kort gennemgang af udvalgte formler og teori Lektionen starter med en fælles introduktion til emnet. Man kunne evt. tale om hvad eleverne har haft forinden, som overlapper elektricitetsemnet. Derefter skal eleverne kort ledes frem til anvendelsen af de forskellige formler således, at de bagefter kan beregne opgaverne på bilag 1. Introduktion til emnet (AC) Alternating Current ~ / (DC) Direct Current = Parallel- og serieforbindelser U - Spændingsforskel - Volt - Alessandro Volta ( ) I - Strømstyrke - Ampere - André Marie Ampére ( ) R - Modstand - Ohm - Georg Simon Ohm ( ) P Effekt - Watt Varmekapacitet Opgaver Eleverne løser opgaverne alene eller sammen med en sidekammerat. Bilag 1 - El lære opgaver Forslag til ekstra opgave, hvis nogle er meget hurtige: Forestil dig en terning fremstillet af modstande. 12 modstandene i alt udgør terningens sider. Modstandene er hver på 1 kω, og der måles nu mellem to af terningens modsatrettede hjørner (diagonalt). Hvor stor en modstand vil man måle? Hold hånden over den størrelse du vil beregne 1 Side 4 af 8
7 Studie nr.: Lektion 3-4 I disse lektioner vil der blive en kort gennemgang af komponenter samt deres diagramtegn. Teori Modstand o Farvekoder o Parallelforbindelser o Serieforbindelser Kondensator o Kondensatoren kan lagre og afgive elektricitet. Diode o Husk, dioder må aldrig sidde alene i en strømvej. Der skal altid være en modstand eller pære i serie med dem. LED dioder kan maksimalt tåle 20mA. Transistor o Transistoren virker som en kontakt, der tændes af en basisstrøm o Husk at transistorernes basis skal være beskyttet af en modstand. Instruktion i lodning o SIKKERHED: Bruges blyholdigt loddetin skal læreren sikre sig, at eleverne vasker hænder efter lodningen, og at der er effektiv udsugning under loddeprocessen. o Bøjning af ben o Fortinning o Varmetilførsel Opgaver Eleverne går sammen med en makker og starter med vendespillet på bilag 2. Derved giver det lidt ekstra tid, som kan bruges til at igangsætte elektronik øvelserne i grupperne. Der vil sikkert blive mange steder man skal hjælpe, indtil eleverne har forstået princippet. Den bedste forståelse for emnet opnås, hvis hver elev laver sit eget elektronik, men det kan være svært, at have faciliteter nok til alle. Bilag 2 - Komponenter Elektronik på søm bræt (påbegyndes) Det skal tilstræbes, at alle elever når disse 4 opgaver inden forløbet afsluttes. 1. Bilag 3 - Modstande 2. Bilag 4 - Transistoren 3. Bilag 5 - Kondensatoren 4. Bilag 6 - Dioder Side 5 af 8
8 Studie nr.: Lektion 5-6 I disse lektioner skal eleverne selv vælge en eller flere af følgende opgaver, som de vil bygge på et søm bræt: Opgaver Eleverne afslutter opgaverne fra sidste gang. Når de er færdige må eleverne vælge en eller flere af følgende opgaver at gå videre med se bilag 7. Disse opgaver er det ikke sikkert at alle eleverne vil kunne nå, men fokuset ligger på, at eleverne forstår komponenterne fra lektions 3-4 s virkning og anvendelse. 1. En blinker. 2. En potteplante vandingsalarm 3. En lysfølsom alarm (en nem fortsættelse af de tidligere øvelser) 2.4 Lektion 7-8 I disse lektioner skal eleverne bygge videre på opgaverne fra sidste gang. Endvidere skal de analyserer tilstande på forskellige elektriske apparater. Teori Eleverne skal her undervises i elektronikkens forskellige tilstande. Eleverne skal derefter selv analysere nogle elektriske apparaters tilstandsdiagrammer. Til sidst skal der på klassen perspektiveres til robotter og computeres programkode. Disse tilstandsdiagrammer har nogle af eleverne sikkert stiftet bekendtskab med, hvis de har bygget med Lego Mindstorms i faget natur og teknik eller derhjemme. Tilstandsdiagrammer for: o Automatisk døråbner o Termostat styring o Benzinstander o Bilvask Opgaver Afslutning af elektronik på søm bræt (fortsat fra sidste lektion) Rapportskrivning Forløbet afsluttes ved at eleverne skriver en rapport om et af deres forsøg samt tilhørende teori. Se bilag 8 for vejledning. Tidsfrist 1 uge. Side 6 af 8
9 Studie nr.: Kildefortegnelse Litteratur Fælles Mål Undervisningsministeriet Faghæfte 16 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 13 Fysik/Kemi 1. udgave, 1. oplag, 2004 UVM Forlag ISBN Fysikbogen Ny Prisma 9 Ny Fysik/Kemi A Finn Elvekjær 1. udgave, 1. oplag Gads Boghandel Gads Forlag, København 2005 ISBN Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup og Peter A. Thorsen 1.udgave, 1 oplag Forlag Malling Beck, 2000 ISBN Ejvind Flensted-Jensen, Henning Henriksen og Poul Thomsen 1. udgave, 1. oplag Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, København 2005 ISBN Internet adresser EMU Formler Volt IKT farve kode program til modstande Dsel.dk Side 7 af 8
10 Studie nr.: Bilagsliste 1 Bilag 1 - El lære opgaver... side 1 2 Bilag 2 - Komponenter... side 3 3 Bilag 3 - Modstande... side 5 3 Bilag 4 - Transistoren... side 6 5 Bilag 5 - Kondensatoren... side 7 4 Bilag 6 - Dioder... side 8 6 Bilag 7 - Valgfri opgave... side 9 7 Bilag 8 - Fysik rapport... side 11 Side 8 af 8
11 Bilag 1 El lære opgaver Løs følgende opgaver: 1) I et kredsløb sidder en pære med effekten(p) 6 W og kredsløbets spænding(u) er 12 V. Hvor stor er kredsløbets strømstyrke(i)? 2) En pære med effekten(p) 6 W sidder i et kredsløb hvor amperemeteret viser 2 ampere(i). Hvor stor er spændingen(u)? 3) Et kredsløb har spændingen(u) 12 V og amperemeteret viser 0,25 ampere(i). Hvor stor er effekten(p) på pæren? 4) I en almindelig stikkontakt er spændingen 230 volt. I sikringsskabet sidder der en sikring på 10 ampere til lysnettet. Hvor mange watt kan du maksimalt anvende på samme tid uden sikringen springer? 5) I et kredsløb sidder to modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 10 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 6) I et kredsløb sidder fire modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 60 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω den tredje R 3 er 45 Ω og den sidste R 24 er 11 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 7) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 20 Ω den anden modstand R 2 er på 10 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 8) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 50 Ω den anden modstand R 2 er på 45 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 9) Lise bruger en hårtørrer 5 minutter hver morgen. Der løber 230V og 3A gennem hårtørreren. Hvor stor en effekt afsættes der i hårtørreren? Hvad vil det koste i strøm på et år, hvis prisen pr. KWH er 1,75 kr.? 10) En elkedel på 2000W sættes til at koge 250 ml. vand. Vandets start temperaturen er 15 o C. Efter hvor lang tid koger vandet, såfremt nyttevirkningen er 100%? Side 1 af 11
12 Løsninger 1) I et kredsløb sidder en pære med effekten(p) 6 W og kredsløbets spænding(u) er 12 V. Hvor stor er kredsløbets strømstyrke(i)? P/U=I 6W/12V=0,5A 2) En pære med effekten(p) 6 W sidder i et kredsløb hvor amperemeteret viser 2 ampere(i). Hvor stor er spændingen(u)? P/I=U 6W/2A=3V 3) Et kredsløb har spændingen(u) 12 V og amperemeteret viser 0,25 ampere(i). Hvor stor er effekten(p) på pæren? U*I=P 12V*0,25A=3W 4) I en almindelig stikkontakt er spændingen 230 volt. I sikringsskabet sidder der en sikring på 10 ampere til lysnettet. Hvor mange watt kan du maksimalt anvende på samme tid uden sikringen springer? U*I=P 230*10A=2300W 5) I et kredsløb sidder to modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 10 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? R 1 + R 2 = 10 Ω + 15 Ω = 25 Ω 6) I et kredsløb sidder fire modstande forbundet serielt. Den første R 1 er 60 Ω den anden modstand R 2 er 15 Ω den tredje R 3 er 45 Ω og den sidste R 24 er 11 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? R 1 + R 2 + R 3 + R 4 = 60 Ω + 15 Ω + 45 Ω + 11 Ω = 131 Ω 7) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 20 Ω den anden modstand R 2 er på 10 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 1 = = = = 6, 67 Ω R , R 1 R ) I et kredsløb sidder to modstande forbundet parallelt. Den første modstand R 1 er på 50 Ω den anden modstand R 2 er på 45 Ω. Hvor stor er den samlede modstand? 1 = = = = 23, 68 Ω R , R 1 R ) Lise bruger en hårtørrer 5 minutter hver morgen. Der løber 230V og 3A gennem hårtørreren. Hvor stor en effekt afsættes der i hårtørreren? U*I=P 230V * 3A = 690W Hvad vil det koste i strøm på et år, hvis prisen pr. KWH er 1,75 kr.? 690 W / 12 (WH forbrug) * 365 dage / 1000 KWH = 20,9875 KWH pr. år. Det koster: 20,9875 * 1,75 kr. = 36,73 kr. 10) En elkedel på 2000W sættes til at koge 250 ml. vand. Vandets start temperaturen er 15 o C. Efter hvor lang tid koger vandet, såfremt nyttevirkningen er 100%? =85 o C 85 o C * 4,2 * 250 ml. = Joule / 2000 W = 44,625 sek. Side 2 af 11
13 Bilag 2 Komponenter Side 3 af 11
14 Pære Modstand Voltmeter Amperemeter Diode Kontakt Transistor Sikring Jævnspændingskilde (jævnstrømskilde) - DC Ledninger forbundet med hinanden Vekselstrømskilde AC Batteri Kondensator L ysdiod e (LED) Summer Ledninger krydser hinanden (ingen forbindelse) Lysfølsom modstand (LDR) Transistor Variabel modstand Potentiometer Side 4 af 11
15 Bilag 3 Modstande Undersøgelse af modstande. Hvad betyder farvekoderne på følgende modstande: Du kan evt. på hjælp af programmet Colour code Find programmet her: Sort, Rød, Gul, Guld: Ω tolerance % Rød, Brun, Grøn, Sølv: Ω tolerance % Gul, Orange, Sort, Rød: Ω tolerance % Brun, Grøn, Guld, Brun: Ω tolerance % Find den samlede modstand over X og Y i disse 4 opstillinger 2 Opstilling: Byg opstillingen herunder og mål med multimeteret om det passer: 2 Side 5 af 11
16 Bilag 4 Transistoren 3 Undersøgelse af transistorens funktion Materialer Pære i fatning, 6V, 50 ma Strømforsyning 9V= Modstand (1KΩ) 1 stk. Transistor (BC547B) 1 stk. LDR Amperemeter Forsøgsbeskrivelse Byg kredsen som vist på diagrammet forneden o Kontakten skal være åben. Lyser pæren? o Hvor stor er strømmen gennem basis? ma. Tænd for kontakten. (Nu skal pæren lyse normalt, så er strømmen gennem pæren 50 ma.) o Hvor stor er basis strømmen nu? ma. Udskift kontakten med en LDR. o Anbring LDR en i lys. Hvordan lyser pæren? o Hvor stor er basisstrømmen? ma. Skyg mere og mindre for LDR en. Find den mindste basisstrøm som kan tænde transistoren. o Basisstrømmen skal være mindst ma. A Transistorkontakt 3 Ny prisma kopimappe 8 A opgave 2.11 Side 6 af 11
17 Bilag 5 Kondensatoren Undersøg kondensatorens funktion. Materialer Transistorkontakten fra bilag 4 Strømforsyning ca. 6 V 2 kondensatorer 1000 µf og 100 µf Ledninger med krokodillenæb 1 stk. Diode Forsøgsbeskrivelse I diagrammet nederst ser du transistor kontakten fra bilag 4. Du skal nu indsætte en kondensator på 1000 µf ved brug af krokodillenæb. Tænd for kontakten så pæren lyser og sluk derefter igen. Hvordan og hvor længe lyser pæren? - Med en kondensator på 1000 µf? - Med en kondensator på 100 µf? Kender du noget elektronik, der anvender kondensatorens funktion, som du har set i dette forsøg? Lysfølsom transistorkontakt med tidsforlænger Side 7 af 11
18 Bilag 6 - Dioder 4 Byg kredse med dioder og se, hvordan de virker. Komponenter Oscilloskop (står ved læren og betjenes af læren) 2 stk. LED (i forskellig farve f.eks. grøn og rød) 2 stk. modstande (100KΩ) Kondensator (1000µF) 4 stk. dioder 1 stk. pære med fatning (6V, 0,05mA) Forsøgsbeskrivelse Følg vejledningen herunder og besvar følgende spørgsmål for hver delopgave på dit papir. Beskriv med egne ord hvad tror du opstillingen vil gøre? Tilslut opgave 1 til en 6 V vekselspændings kilde gennem opstillingen. Hvad sker der? Tilslut opstillingen til oscilloskopet og tegn de kurver der vises. Hvorfor ser kurven sådan ud? Beskrivelse til en diode bro Opgave 1: Vekselspænding: For enden af en 50 cm. ledning loddes en rød og grøn lysdiode(led) vendt modsat (rød anode mod grøn katode) og loddet sammen. Begge lysdioder skal have en formodstand. o Når strømmen er på, kan du prøve at svinge den rundt i en cirkel. Opgave 2.1: Ensretter 1: Byg ensretteren på diagrammet herunder. Start med at bygge fra ettallerne og frem mod oscilloskopet. Opgave 2.2: Ensretter 2: Byg resten af diagrammet med undtagelse af kondensatoren. Opgave 2.3: Ensretter 3: Til sidst loddes kondensatoren på. 4 Side 8 af 11
19 Bilag 7 Valgfri opgave Du kan nu vælge at bygge en af følgende opgaver. 1 En blinker Komponenter L1, L2: Pærer (6V - 50 ma) T1, T2: Transistorer (BC547B) C1, C2: Kondensatorer (100 µf) R1, R2: Modstande (10 kω) 2 En potteplante vandingsalarm Komponenter D1: LED T1, T2: Transistor (BC547B) R1: Modstand af (100 kω) R2: Modstand af (1 kω) P1: Potentiometer (22 kω) Side 9 af 11
20 R2 + 9 V R1 D1 T1 T2 Sensor P1 0 V Potteplante vandingsalarm 3 En lysfølsom alarm (En nem fortsættelse til de tidligere øvelser) Komponenter C1: Elektrolyt kondensator (10 µf) LDR1: Lysfølsom modstand R1: Modstand (10 kω) R2: Modstand (1 kω) D1: Diode T1, T2: Transistor (BC547B) L1: Pære (6 V - 50 ma kan evt. skiftes ud med en summer) R1 L1 D1 T2 T1 C1 R2 LDR1 Lysfølsom alarm Side 10 af 11
21 Bilag 8 Fysik rapport Dette er en opsummering af forløbet. For hvert emne der bliver gennemgået vil i således have et eksamensnotat, som i kan medbringe. Deri vil alle centrale teorier og forsøg være beskrevet og så vil i være fri for at bladre så meget i bøger mv. Krav: Forside indeholdende: Emne Hvem der har lavet det? Dato, måned og år. Teoridel indeholdende: De vigtigste begreber o Hvad er det vigtigste, der er blevet gennemgået? o Lav en grundig beskrivelse af de udvalgte begreber? o Findes der et forsøg, som viser at teorien har ret? Forsøgsdel indeholdende: Formål o Hvad er det forsøget skal vise os noget om? Hvad er det vi skal finde ud af? Forventninger o Hvad tror i forsøget vil vise os? Hvad tror i resultatet bliver? Opstilling o Hvordan var forsøget stillet op og hvilke materialer brugte vi? Lav en tegning samt en materiale liste. Beskrivelse o Hvordan lavede vi forsøget? Hvad gjorde vi? Beregninger o Har vi brug for at lave nogle beregninger for at kunne lave / for at få et resultat? Resultat o Hvilket resultat fik vi rent faktisk? Fejlkilder o Kan der være en grund til, at i fik nogle mærkelige resultater? Jeres tanker o Var der noget der undrede jer? Skete der noget i ikke havde forventet? Konklusion o Kan i nu ud fra jeres resultater sige noget om det forsøget skulle vise os jf. formål? Hvad var det egentlig forsøget viste os? Side 11 af 11
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereMaskiner og robotter til hjælp i hverdagen
Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereGrundlæggende. Elektriske målinger
Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereEl kredsløb. Hej med dig!
El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereFysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin
Fysikrapport Kogepladen Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4 Måleresultater 4 Databehandling 5 Usikkerheder 5 Fejlkilder 5 Diskussion
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereHaderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side
Læs mereFremstil en elektromagnet
Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 juni 2017 Institution AARHUS TECH, Aarhus Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx
Læs mereStrøm til hjernen Elektromagnetisme
Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereElektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
Læs mereFysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim
Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)
Læs mereLodning. Intro leaded. Tommy Sørensen
Intro leaded Tommy Sørensen Indholdsfortegnelse Henvisninger...3 Lodning...4 Værktøj lodning...6 Eksempler på lodninger...9 Farvekode...10 Præfiks...10 Standardrækker...11 Komponenter...12 Modstand...12
Læs mereNOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET
NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereElektroteknik 3 semester foråret 2009
Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 16 onsdag 15.04.09 75 76 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): skibshovedfordelingsanlæg
Læs mereBBC micro:bit Buggy som følger en linje
BBC micro:bit Buggy som følger en linje Denne vejledning er skrevet af Rasmus Kragh Wendelbo, som har undervist i gymnasiet i kemi, biologi og bioteknologi i over 10 år. Han har fokus på elevernes digitale
Læs mereStyr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:
Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvorfor bøjer bimetallet, når det opvarmes? Der er seks svarmuligheder. Sæt to kryds. Jern udvider sig mere end messing ved opvarmning.
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereLærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet
Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15
Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.
Læs mereUndervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015
Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1 Udarbejdet i 2015 Emneoversigt/forslag til rækkefølge Opgave 1. Grundlæggende el: 2 lektioner Grundlæggende begreber
Læs mereMagnetens tiltrækning
Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende
Læs mereExample sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.
Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen
Læs mereDaniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereHjertets elektriske potentialer og målingen af disse
Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereBRUGSANVISNING MODEL
BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereMaskiner og robotter til hjælp i hverdagen
Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,
Læs mereElektricitet Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi
Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina
Læs mereYamaha FS1 Spændingsregulator.
Yamaha FS1 Spændingsregulator. Denne spændingsregulator kan begrænse spændingen til for/bag og instrument lyste så pærerne ikke springer. Selv om man køre tunet og eventuelt uden batteri. (hvilket bestemt
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Læs mereTTS er stolte af at være en del af
Garanti & Support Dette produkt har en ét-års garanti, der dækker over eventuelle problemer ved normalt brug. Misbrug af Tuff-Cam 2 eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle data, der er
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereHaderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs mereHN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7364 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 1.1 Sikkerhedsanvisninger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 -juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereTinkerCad - Arduino simulator
TinkerCad - Arduino simulator Dokument fra H.C.Ørsted Gymnasiet, delt i HTX-Strømspassergruppen. ( Lidt modificeret / Valle ) På tinkercad.com kan man både arbejde med 3D emner, men også elektroniske kredsløb.
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereÅrsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse DP, el A ved mst Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx DP, el A Michael Stenner (mst) 3g16 D&P Forløbsoversigt (4) Forløb 1
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 18/19 Institution Rybners Uddannelse Htx Fag og niveau Fysik B Lærer Jesper Pedersen Hold 1.E Oversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015-juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skolea ret 2017/2018 Institution Uddannelse Erhvervsgymnasiet Grindsted HTX Fag og niveau Fysik B Lærer(e)
Læs mereMetal og muligheder. Lærerark. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin
Metal og muligheder Lærerark Et undervisningsforløb udviklet til 6. klassetrin Baggrund til læreren I dette materiale finder du forskellige henvisninger og links om metal. Det er ikke udtømmende, men har
Læs mere2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse
2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-Juni 2018 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B Johnny
Læs mereLogik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH
- Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereSkramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk
Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen
Læs mereLodning af. SMD komponenter
Lodning af SMD komponenter Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - anvende placeringstegninger og styklister (BoM) - anvende og
Læs mereByg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB
VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge
Læs mereØvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles
Læs merePreben Holm - Copyright 2002
9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.
Læs mereELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A
Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mere2. d Fysik C Thisted Gymnasium og HF-kursus Underviser: Claus Schwartz Hauerberg
2. d Fysik C Thisted Gymnasium og HF-kursus Underviser: Claus Schwartz Hauerberg Oversigt over gennemførte undervisningsforløb: 1. Eksperimenter og beregninger... 2 2. Energi... 3 3. Bølger, lys og lyd...
Læs mereHN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7333 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INTRODUKTION Dette instrument er et lille håndholdt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2015 VUC-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereMaskiner og robotter til sjov og ballade
Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige
Læs mereOpgaver til solceller
Opgaver til r I forbindelse med MasterClass Junior camp 3, arbejdede talenterne med r. De lavede hver deres egen og hver skole udformede et dyr med på og 1-2 vibratorer koblet på rne. Talenterne blev opdelt
Læs mereIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik
IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Regnehæfte Elektronik www.if.dk Regnehæfte Elektronik Forord Redaktør Hagen Jørgensen År 2004 Best. nr. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28
Læs mereSSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang. Tastatur med proximity standard læser Model 12 og 20
1 21.11.2010 Tastatur med proximity standard læser Model 12 og 20 Ny version December 2010 Med variabel kode længde SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang ssi@svane-el.dk www.svane-el.dk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011, plan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)
Læs mere