Motivation og fremdrift i samtalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation og fremdrift i samtalen"

Transkript

1 Motivation og fremdrift i samtalen - jobcentermedarbejderens guide til coachende samtaleteknikker

2 Indholdsfortegnelse Afsnit 1: Hvordan du indleder og skaber tillid...6 En god og klar ramme om samtalen...6 Spejling af borgerens udsagn...8 Afsnit 2: Håndtér og overvind modstand...9 Parkering af problemer...9 Løsningsorienterede spørgsmål...12 Afsnit 3: Sådan skaber du forandring...14 Aktivering af ressourcer i fortid og fremtid...15 Ansvarsbevidstgørende teknikker...17 Afsnit 4: Samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber Afsnit 5: Samtalen med traumatiserede...24 Kilder...26

3 Motivation og fremdrift i samtalen Hvordan kommer jeg videre med kvinden, der udelukkende vil tale om sine smerter og ikke viser interesse for at blive en del af arbejdsmarkedet? Hvad kan jeg gøre for at få den unge mand til at tage medansvar for sin fremtid? SEBI har ofte hørt spørgsmål som disse fra medarbejdere i landets jobcentre, der arbejder med flygtninge og indvandrere. Derfor sætter vi i denne guide fokus på coachende samtaleteknikker, som du kan bruge, når du oplever, at manglende motivation, sygdom eller modstand fylder meget i samtalerne. Vores ærinde med guiden er ikke at tale for, at du skal fungere som borgerens coach. Du er fortsat myndighedsperson, og målet med samtalen er beskæftigelse. Men ved at bruge coachende teknikker kan du bringe samtalen et skridt videre særligt når der er behov for at sætte fokus på motivation og handlekraft hos borgeren. Udgangspunktet for at anvende coachende teknikker er tanken om, at borgeren selv er den bedste til at finde løsninger, som passer til hans situation. I den coachende samtale er ansvaret for at finde løsninger derfor i høj grad placeret hos borgeren. Din rolle som medarbejder er at stille de gode spørgsmål og dermed hjælpe borgeren til at blive bevidst om egne ressourcer og eget ansvar for at skabe forandring. Guiden præsenterer kort og overskueligt forskellige teknikker til samtalen med borgeren. Beskrivelserne er suppleret med konkrete eksempler og cases. Vi håber, at guiden kan bidrage til, at endnu flere medarbejdere i landets jobcentre kan drage nytte af coachende teknikker i de beskæftigelsesrettede samtaler med borgerne. Baggrund for guiden Guiden er udarbejdet på baggrund af et kursusforløb om samtaleteknikker, som SEBI afholdt i 10 jobcentre i 2009 og Erfaringer fra kursusrækken viser, at teknikkerne kan skabe gennembrud i samtaler med borgere, hvor medarbejderen ellers har følt, at udviklingen er gået i stå eller kører i ring. Guidens opbygning Guiden består af fem afsnit. De tre første afsnit introducerer teknikker til, hvordan du kan indlede samtalen og opbygge tillid, og hvordan du kan håndtere modstand i samtalen og skabe forandring hos borgeren. Det fjerde og femte afsnit giver gode råd til samtaler med to forskellige målgrupper blandt flygtninge og indvandrere nemlig borgere med begrænsede danskkundskaber og borgere med traumer. Afsnit 1: Hvordan du indleder og skaber tillid viser, hvordan du skaber rammen om samtalen. Afsnittet præsenterer også spejling, der er en teknik til at opbygge tillid og anerkende borgeren. Afsnit 2: Håndtér og overvind modstand præsenterer to teknikker: Parkering og løsningsorienterede spørgsmål. Teknikkerne kan flytte samtalens fokus til borgerens ressourcer frem for problemerne. Afsnit 3: Sådan skaber du forandring præsenterer to teknikker, der kan plante kimen til forandring hos borgeren: Aktivering af ressourcer i fortid eller fremtid og ansvarsbevidstgørende teknikker. Afsnit 4: Samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber viser, hvordan du kan bruge de præsenterede teknikker i samtaler med borgere, der har begrænsede danskkundskaber. Afsnit 5: Samtalen med traumatiserede præsenterer en række opmærksomhedspunkter, du kan have i den coachende samtale med traumatiserede. Kursusrækken var primært henvendt til SEBIs målgruppe medarbejdere som arbejder med borgere med ikke-vestlig baggrund. Derfor handler størstedelen af de viste eksempler og cases om borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil dog gerne understrege, at teknikkerne er relevante for alle borgere, når målet er at mindske modstanden og øge motivationen. Kurset var udviklet af seniorkonsulent Christina Bækkelund Jagd fra Lev Dine Værdier. Guiden bygger hovedsageligt på kurset. Hvor andre kilder er brugt, bliver de nævnt. Side 5

4 1. Hvordan du indleder og skaber tillid Hvis du arbejder med traumatiserede, kan det være vigtigt at vælge lyse lokaler og give mulighed for, at personen selv kan vælge, hvor og hvordan han befi nder sig bedst i rummet. I den traditionelle forståelse vil målet med en coachende samtale blive defineret af personen, der bliver coachet. I samtalen mellem jobcentermedarbejderen og borgeren er målet imidlertid på forhånd defineret som beskæftigelse. Når man som jobcentermedarbejder bruger coachende teknikker, er det derfor vigtigt at være klar i sin formidling af rammen for samtalen, så borgeren ikke bliver usikker på, hvad der er formålet med spørgsmålene og samtalen i det hele taget. Før samtalen de fysiske rammer Overvej hvordan I skal sidde: Skal stolene stå over for hinanden, skal der være stor eller lille afstand mellem dem, og skal der være vand på bordet? Hvis der skal være bisidder med til samtalen, er det også en god idé at overveje dennes placering. Hvis du arbejder med traumatiserede, kan det være vigtigt at vælge lyse lokaler og give mulighed for, at personen selv kan vælge, hvor og hvordan han befinder sig bedst i rummet. spørgsmål på en anden måde, end du plejer. Du kan eksempelvis sige: I dag vil jeg stille en del spørgsmål til dine drømme og værdier, så vi sammen kan spore os ind på hvilket job, der vil være rigtigt for dig. Præsentér tidsrammen Fortæl hvor meget tid du har afsat til samtalen, og om du eventuelt vil holde pause undervejs. Inddrag borgeren Spørg gerne borgeren om han er med på, at samtalen skal forløbe, som du beskriver. Spørg eksempelvis: Lyder det ok for dig? Spørg også gerne om borgeren selv har nogle emner eller spørgsmål, I skal tale om. Ud over at sætte en klar ramme er det også vigtigt indledningsvis i samtalen at arbejde med at opbygge tillid og forståelse. At bruge tid på dette i starten af samtalen kan betyde, at der opstår mindre modstand senere i forløbet. Tillid og forståelse danner også et godt afsæt for spørgsmål, der sætter borgerens eget ansvar i spil. En god og klar ramme om samtalen Den rigtige ramme om samtalen giver retning og skaber tillid mellem samtaleparterne. Indled med small talk Det er en god idé at bruge et par minutter på at lade personen lande. Brug tid på at hilse, at få sat jer ned og på small talk, der kan skabe en afslappet stemning. Præsentér formålet med samtalen Brug tid på at beskrive, hvad målet med samtalen er. Eksempelvis: I dag skal vi beslutte, hvilken praktik du skal ud i. Sæt det gerne i relation til borgerens videre forløb: Som du nævnte sidst, kunne mere erfaring med salg være en vej til et job i butik, som vi besluttede at arbejde hen imod. Rammen om samtalen handler både om de fysiske rammer, om hvordan samtalen indledes, hvordan indholdet i samtalen og tidsrammen præsenteres, og hvordan borgeren inddrages fra samtalens start. Gør også noget ud af at fortælle, hvorfor du vil arbejde med coachende metoder i samtalen. Det er særligt relevant, hvis du har en samtale med en borger, der har mødt dig før, og som derfor kan bemærke, at du stiller Side 7

5 2. Håndtér og overvind modstand Spejling af borgerens udsagn Et redskab til at få borgeren til at føle sig hørt og anerkendt. Et godt redskab til at opnå en tillidsfuld relation til borgeren og nedbryde eventuel modstand kan være tydeligt at vise borgeren, at du har set og hørt hans oplevelse af sin egen situation. Det er samtidig udgangspunktet for at kunne benytte de andre samtaleteknikker, som eksempelvis parkering (se afsnit 2). Ved spejling gengiver du med borgerens egne ord budskabet i det, han har sagt. Du hverken kommenterer eller vurderer uanset om du er enig eller ej. Eksempel: Hvis jeg har forstået det rigtigt, så fylder det rigtig meget for dig lige nu, at du er helt vildt frustreret over, at din læge ikke kan give dig klar besked om, hvad din hovedpine skyldes. Og jeg har også forstået det sådan, at du hver morgen har helt vildt ondt bag øjnene, sådan at du ikke engang kan overskue at lave dig en kop te. Brug spejling når borgeren fortæller noget, der har stor betydning Det har størst effekt at spejle en udtalelse, som betyder noget for borgeren. Og spejling skal kun bruges, når det er vigtigt at vise borgeren, at du har hørt, hvad der er blevet sagt. Hvis du spejler de udsagn, som ikke har stor betydning for borgeren, kan du i stedet blive opfattet som en papegøje. Det er derfor også vigtigt, at du med stemmen viser, at du har oprigtig interesse i borgerens fortælling. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden fortæller: Det med at gengive hans ord fik borgeren til at blive mere opmærksom på nogle ting i hans egen fortælling. Det var fedt at få at vide, at borgeren virkelig havde følt sig hørt. Spejling er godt til afklaring af, om man reelt har forstået, hvad borgeren siger. Det skaber en følelse hos borgeren af at blive hørt, taget alvorligt og anerkendt. Case En jobcentermedarbejder skulle have sin første samtale med en borger, der var kendt som aggressiv og truende. Ved at anvende spejling i samtalen oplevede medarbejderen, at borgeren pludselig følte sig forstået og brød grædende sammen. Det er selvfølgelig ikke et mål, at borgeren skal bryde grædende sammen, men situationen skabte en kontakt og en tillid, der gav mulighed for at tale konstruktivt om borgerens fremtid. Hvis samtalerne med en borger bliver præget af en tilbagevendende problemstilling, kan det være svært at holde fokus på ressourcer og beskæftigelsesperspektiv. To teknikker kan hjælpe dig til at flytte borgerens perspektiv og dermed samtalens fokus væk fra problemet. Ved at bruge den første teknik arbejder du med at få parkeret problemet, så I kan rykke videre til et andet emne i samtalen. Teknikken kan hjælpe til at holde samtalen på det spor, du har aftalt med borgeren. Med den anden teknik rykker I ikke videre til et andet emne, men arbejder aktivt med de situationer, hvor problemet er blevet overvundet, og de ressourcer der ligger gemt i, at borgeren på trods af problemet får hverdagen til at hænge sammen. Parkering af problemer En metode til at flytte fokus hvis samtalen ofte centrerer sig om det samme problem, eksempelvis helbredsklager. For at skabe fremdrift i samtalen med borgeren er det vigtigt at kunne komme videre fra problemer, der hindrer et fokus på fremtidsmuligheder og arbejdsmarkedsperspektiv. En metode er at parkere problemet. Hvis der er behov for det, kan man komme tilbage til problemet senere i samtalen. Side 9

6 Indholdsfortegnelse Parkering En parkering er både en fysisk og verbal tilkendegivelse af, at man rykker videre i samtalen eksempelvis ved at skabe et scenarie, hvor problemet er løst. Du kan parkere et problem ved eksempelvis at sige: Forestil dig at der er taget hånd om problemet Jeg ved godt, at det er svært, men forestil dig, at der ikke er et problem længere. Samtidig kan parkeringen illustreres med hænderne. Tag problemet alvorligt Det er vigtigt, at borgeren ikke oplever, at hans problem bliver negligeret. Derfor kræver en vellykket parkering, at borgeren forinden har følt sig mødt og taget alvorligt. Det kan være ved, at du indledningsvis har spejlet og anerkendt problemstillingen (se afsnit 1). Det er en god huskeregel at undgå formuleringer, som: Nu glemmer vi lige det og i stedet bruge formuleringer, som: forestil dig at der er fundet en løsning, eller lad os lige parkere det indtil sidst i samtalen. Ved alvorlige helbredsklager eller andre problemstillinger, der fylder så meget, at borgeren ikke kan forestille sig, at de nogensinde forsvinder, kan du tegne scenarier, hvor problemet er blevet formindsket, eksempelvis: Forestil dig at der kommer et tidspunkt, hvor du kun har ondt i ryggen to gange om ugen. Det kan være en god idé at lave en aftale om, at problemet tages op senere i samtalen, eksempelvis lad os vende tilbage til det i de sidste 5 minutter af samtalen. Husk at leve op til aftalen og bring problemet på bane igen. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden siger: Parkering kan føre samtalen udenom et problemområde. Det giver mulighed for, at borgeren kan drømme. Parkering skaber tryghed for borgeren, fordi borgeren ved, man kommer tilbage til emnet. Borgeren er begyndt at smile. Parkering betyder, at man i korte samtaler kan fokusere på det væsentlige. Case En ung kvinde med gentagne sygemeldinger grundet lettere depression havde på grund af sygdommen svært ved at se sig selv tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentermedarbejderen spejlede hendes problemstilling og spurgte senere i samtalen: Hvis vi nu forestillede os, at dine depressive perioder fyldte meget mindre, hvad ville du så?. Kvinden svarede, at hun gerne ville arbejde på en café eller restaurant. Jobcentermedarbejderen hjalp hende derfor med at finde en praktik på en café, hvor kvinden nu er i løntilskud. Side 11

7 Når du spørger ind til mulige løsninger og ressourcer i stedet for at gå ind i en analyse af problemet og dets årsager, hjælper du borgeren til at blive opmærksom på, hvad der virker for ham i hverdagen, hvilke ressourcer han har, og hvornår problemet ikke optræder. Løsningsorienterede spørgsmål Spørgsmål der fokuserer på mulige løsninger frem for årsager til problemet. Løsningsfokuserede spørgsmål er en metode, der kan anvendes til at spørge ind til mulige løsninger og ressourcer i stedet for at gå ind i en analyse af problemet og dets årsager. Spørgsmålene kan hjælpe borgeren til at blive opmærksom på, hvad der virker for ham i hverdagen, hvilke ressourcer han har, og hvornår problemet ikke optræder. Afsøgningen af ressourcer og undtagelser kan danne baggrund for en videre samtale om, hvordan han kan benytte tidligere demonstrerede ressourcer til at nå sine mål. Spørgsmålstyperne er tæt relateret til parkering (se side 10) og ansvarsbevidstgørende spørgsmål (se afsnit 3), idet de fjerner fokus fra problemet og lægger vægt på borgerens egne handlemuligheder. Derfor er det også vigtigt, at borgeren inden brugen af denne spørgsmålstype har følt sig set og hørt gennem eksempelvis spejling (se afsnit 1). Kort sagt skal du anerkende, at der er et problem, men fokusere på det, der virker. Eksempler på løsningsorienterede spørgsmål: Mestringsspørgsmål retter fokus mod det, der virker, på trods af problemet, og kan derved være med til at styrke borgerens bevidsthed om, hvad han kan. Når du har så mange smerter, hvad gør du så for at få dagligdagen til at hænge sammen? Hvordan klarede du at komme til denne samtale? Hvad er det, du gør for at holde sammen på familien? Er der andre situationer, hvor du kan benytte disse egenskaber? Undtagelsesspørgsmål fokuserer på de gange borgeren overvandt problemet og kan derved også rykke borgerens overbevisning om egne begrænsninger. Kan du beskrive en situation, hvor det gik bedre? Hvad var det, der gjorde, at det gik bedre? Hvordan kan du være med til at skabe flere af den slags situationer? Hvordan kan du overbevise andre om, at du kan gøre det igen? Skalaspørgsmål kan bevidstgøre borgeren om sin egen situation og danne udgangspunkt for en handleplan. På en skala fra 1 til 10, hvor parat føler du dig så til at begynde i et arbejde? Hvis borgeren svarer 4, kan du fx spørge: hvorfor 4 og ikke 2? Hvor langt på skalaen skal du op for at kunne arbejde? Hvordan kommer du derop? På en skala fra 1-10, hvor vigtigt er det så for dig at komme i arbejde inden for dit fag? Jeg kan ikke og jeg vil ikke Definitive udsagn som jeg kan ikke og jeg vil ikke er umiddelbart svære at komme videre fra i samtalen, men ved at arbejde løsningsorienteret, kan du åbne op for samtalen igen. Nedenfor er eksempler på definitive udsagn fra borgere og på de løsningsfokuserede spørgsmål du kan bruge til at imødegå dem: Jeg vil ikke arbejde med svinekød Hvad vil du så arbejde med? Har du tidligere varetaget et arbejde? Hvordan gjorde du det? Hvordan skal et arbejde være, for at du kan varetage det? Jeg vil ikke samarbejde med dig Hvad skal der til, for at du vil samarbejde med mig? Hvad vil du gerne i stedet? Jeg har mange smerter, jeg kan ikke arbejde Hvordan klarer du dagligdagen? Er der situationer, hvor du ikke har ondt? Har du et alternativ til at arbejde? Jeg kan ikke møde tidligt om morgenen Hvornår vil du gerne arbejde? Hvem kan hjælpe dig med at komme op? Jeg vil ikke noget Hvad vil du så? Hvem kender du, der laver noget godt/spændende/nemt? Hvad er vigtigt for dig? Kilde: Væksthuset Case Fokus på ressourcer, frem for barrierer, var netop udgangspunktet for Dansk Flygtningehjælps projekt Job og rehabilitering, der havde til formål at afklare traumatiserede flygtninge i forhold til arbejdsmarkedet. Løsningsorienterede spørgeteknikker var en af projektets centrale metoder, der var med til at få borgere, der før havde massiv modstand mod jobcentrets indsats, til at tro på, at der er en fremtid for dem på arbejdsmarkedet. Kilde: Dansk Flygtningehjælp, projekt Job og rehabilitering Side 13

8 3. Sådan skaber du forandring Vær opmærksom på, at du i forhold til flygtninge og traumatiserede skal være varsom med at spørge ind til, hvordan de klarede fl ugten til Danmark. Fokuser hellere på arbejde eller uddannelse. En grundantagelse i coaching er, at mennesker har flere ressourcer til rådighed, end de er bevidste om, og at positive forandringer fremkommer ved, at de får adgang til deres ressourcer. Den coachende samtale handler dermed ikke om at skabe motivation hos borgeren, men derimod om at finde borgerens motivation. Det betyder, at det ikke fremmer borgerens motivation for at komme i arbejde, at du fortæller ham, hvad han kan få ud af at komme i job, som eksempelvis dine børn vil blive stolte af dig. I stedet kan du finde frem til borgerens motivation ved at afsøge de drømme og ønsker, han har eller har haft for sin fremtid. En anden metode til at sætte spot på borgerens ressourcer og handlekraft er gennem spørgsmål og opgaver at gøre det tydeligt, at borgeren selv har ansvaret og evnen til at skabe forandring i sit eget liv. Aktivering af ressourcer i fortid og fremtid En metode til at aktivere borgerens (skjulte) motivation for at komme i arbejde. Hvis det er svært at finde frem til borgerens motivation for at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet, kan et godt redskab være at spørge ind til borgerens fortid og tanker om fremtiden. Fortid Hos blandt andet flygtninge og indvandrere med lille eller ingen erhvervserfaring fra Danmark kan der ofte hentes mange ressourcer frem i samtalen ved at spørge ind til, hvilke drømme, visioner og håb den enkelte havde om job eller uddannelse som barn/ung eller tilbage i oprindelseslandet. Hvis han har svært ved at tale om sine tidligere drømme, kan du alternativt spørge ind til familiens værdier i forhold til uddannelse og arbejde (fx forældrenes ønsker for deres børns fremtid) eller familiemedlemmers arbejde og studier i oprindelseslandet. Vær opmærksom på at du i forhold til flygtninge og traumatiserede skal være varsom med at spørge ind til, hvordan de klarede flugten til Danmark. Fokuser hellere på arbejde eller uddannelse. Læs mere om samtalen med traumatiserede i afsnit 5. Fremtid Du kan for eksempel spørge borgeren, hvordan han kunne tænke sig, at hans liv så ud om 5 eller 10 år. I forhold til nogle borgere, med andre modersmål end dansk, skal du være opmærksom på, at det kan være svært at forstå spørgsmål som eksempelvis hvor ser du dig selv om fem år?. Hvis borgeren ikke forstår spørgsmålet i første omgang, så prøv at formulere dig på en anden måde. Læs mere om samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber i afsnit 4. Side 15

9 Hvis du som professionel tager for meget ansvar på dig, kan det både give et stort arbejdspres og gøre, at du bliver mere følelsesmæssigt påvirket af dit arbejde. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden fortæller: Bevidstgørelse om fortidens succeser giver en del borgere stof til eftertanke og måske endda håb for fremtiden. Det giver borgeren lys i øjnene. Det førte til, at borgeren kom til at huske sin glæde ved at sy, og at hun nu skal i praktik i en butik, hvor de syr festtøj. Det er godt til førstegangssamtaler og afklaring af borgerens ressourcer. Case En kvinde med diffuse smerter skulle afklares i forhold til førtidspension, men var modstander af at skulle gennem afklaringen. Hun talte sparsomt dansk, og der var tolk til samtalen. Jobcentermedarbejderen spurgte ind til hendes fortid, og kvinden fortalte om sit tidligere arbejde og glæden ved at komme mere ud blandt andre mennesker. Ved at kombinere denne viden med ansvarsbevidstgørende spørgsmål blev et af samtalens resultater, at kvinden selv begyndte at undersøge indholdet af kommunens afklaringsprojekter. Case En mand med anden etnisk baggrund end dansk sagde nej tak til at komme ud i et praktikforløb. Ved at spørge ind til mandens værdier blev det tydeligt, at han egentlig gerne ville i praktik, men var bekymret for at være væk hjemmefra, fordi hans kone, der var syg, så skulle være alene hjemme med børnene. Manden kom derfor ud i praktik om natten. Ansvarsbevidstgørende teknikker En metode til at bevidstgøre borgere om deres ansvar for at skabe forandring i eget liv. Ansvarsbevidstgørelse er en teknik, hvor man gennem spørgsmål, kropssprog og konkrete aftaler med borgeren kan gøre det klart, at personen selv har handlemuligheder og ansvar for sin fremtid. Ansvarsbevidstgørelse kan skabe stor udvikling hos borgere, såvel som hos jobcentermedarbejderen selv. En del jobcentermedarbejdere oplever i specifikke situationer eller perioder af deres arbejdsliv, at de tager et stort ansvar for deres borgere. Hvis man som professionel tager for meget ansvar på sig, kan det både give et stort arbejdspres og gøre, at man bliver mere følelsesmæssigt påvirket af sit arbejde. Ansvarsbevidstgørende teknikker kan medvirke til at få ansvaret placeret hos den, der kan skabe forandringen, nemlig borgeren selv. Det er dog vigtigt, at borgeren har følt sig set og hørt inden anvendelsen af ansvarsbevidstgørende teknikker eksempelvis gennem spejling (se afsnit 1). Ansvarsbevidstgørende spørgsmål En metode til at skabe en bevidsthed om eget ansvar hos borgeren er at stille ansvarsbevidstgørende spørgsmål. Spørgsmålene kan stilles, hvis en borger tydeligt placerer ansvaret for sine handlinger hos andre end sig selv eksempelvis autoriteter, andres handlinger, kultur, impulser eller andre psykiske faktorer. Et konkret eksempel kan være en borger, der siger: Jeg kan ikke arbejde på grund af min kultur. De ansvarsbevidstgørende spørgsmål kan i det tilfælde være: Hvad ville der ske, hvis du alligevel gjorde det?, eller hvis du selv skulle vælge, ville du så arbejde?. Et andet eksempel kan være en borger, der siger: Jeg er så træt om morgenen det er simpelthen umuligt for mig at møde til tiden. Spørgsmålene kan så lyde: Er der noget, du kan gøre, for at blive bedre til at stå op om morgenen?, eller kunne du selv gøre noget for at ændre dine mødetider? Når du stiller spørgsmål, er det en god idé at bruge ord og formuleringer, der sætter fokus på borgerens mulighed for at handle og vælge ved eksempelvis at sige, hvis du skulle vælge..., eller hvad kan du selv gøre Husk at stille spørgsmålene nysgerrigt der er altid en grund til, at en person fralægger sig ansvaret. Side 17

10 Ofte følges det, at du tager ansvar for borgeren, ad med en fremadlænet kropsholdning. Læn dig tilbage i stolen, sæt begge ben på gulvet og sørg for, at du har en god jordforbindelse. Tag gerne et par dybe vejrtrækninger. Konkrete aftaler hjemmeopgaver En anden metode, der ikke er baseret på det verbale, men på en påvirkning af borgerens adfærd, er at give hjemmeopgaver, der lægger op til, at borgeren selv skaber forandring. Eksempler på hjemmeopgaver kan være, at borgeren: - selv skal tage kontakt til potentielle praktiksteder. - skal skrive tre mulige løsninger på et problem ned. - skal notere plusser og minusser ved tre forskellige uddannelser. Jobcentermedarbejderens kropssprog og indstilling Den tredje metode handler om jobcentermedarbejderens egen indstilling og kropssprog i samtalen. Er du for ivrig efter at tage ansvaret på dig, og præsenterer du hele tiden løsninger på borgerens problemer? Så er det en god idé at få bolden tilbage på borgerens banehalvdel. Du vil ofte have en fremadlænet kropsholdning i de tilfælde, hvor du tager ansvar for borgeren. Læn dig tilbage i stolen, sæt begge ben på gulvet og sørg for, at du har en god jordforbindelse. Tag gerne et par dybe vejrtrækninger. Prøv at stille nysgerrige spørgsmål i stedet for at tilbyde svar og løsninger på borgerens problemstilling. Tænk over hvem der har mest taletid i samtalen. Hvis borgeren taler mest, er der mulighed for, at du får sat en god refleksion i gang hos ham. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden fortæller: - Den kan gøre det helt klart for borgerne, at det er deres liv og deres valg at komme videre. - Metoden tydeliggør, hvor ansvaret ligger og konkretiserer handlemulighederne. - Ansvarsbevidstgørelse overraskede borgeren og satte nogle tanker i gang. - Borgeren fik en følelse af, at han selv skulle gøre noget. - Metoden anerkender, hvor den virkelige motivation kommer fra. - Hjemmeopgaver aktiverer borgeren i forhold til hans egne problemstillinger. Case 1 En ung mand ville gerne have revalidering og bad kommunen om at sørge for det. Jobcentermedarbejderen brugte ansvarsbevidstgørende spørgsmål og lavede sammen med borgeren en ansvarsfordeling i den videre sag, hvor de besluttede, hvem der gjorde hvad. Samtalen sluttede af med, at der var en god atmosfære af samarbejde om målet. Case 2 En sagsbehandler havde oplevelsen af, at en borger efterspurgte en række kurser, uden at de egentlig forekom nødvendige eller relevante, idet borgeren allerede havde de nødvendige kompetencer for at komme videre på arbejdsmarkedet. Borgeren fik en hjemmeopgave, hvor han skulle skrive positive historier om sine kompetencer. Det resulterede i, at borgeren selv fravalgte kurserne. Side 19

11 4. Samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber Her beskriver vi en række tips og ideer til, hvordan man som jobcentermedarbejder kan gennemføre en coachende samtale trods sproglige barrierer. Stil korte og direkte spørgsmål Hvis du oplever, at en borger ikke forstår dine spørgsmål, så brug korte og mindre komplicerede sætninger. Prøv eksempelvis at undgå at bruge hypotetiske spørgsmål eller undgå bøjninger af udsagnsord i fortid eller fremtid. Stil i stedet korte spørgsmål i nutid, hvor du prøver at formulere essensen af spørgsmålet så direkte som muligt. Vær desuden opmærksom på at tale langsomt og tydeligt. Illustrér dine spørgsmål Det kan være en god idé at illustrere det, du beskriver, eller de spørgsmål du stiller. Eksempelvis kan du bruge en tidslinje til at illustrere spørgsmål om fortid eller fremtid. Eller du kan vise billeder eller tegninger af de forskellige valgmuligheder, I snakker om i samtalen, eksempelvis billeder af mulige praktiksteder. Eksempel: Hvis borgeren ikke forstår: Hvis du forestiller dig, at du ikke havde så mange smerter, hvad kunne du så tænke dig at arbejde med?, kan du i stedet spørge: Hvad synes du, er et godt job for dig?. Hvis borgeren ikke forstår spørgsmålet Hvis du forestiller dig, at du ikke havde så mange smerter, hvad kunne du så tænke dig at arbejde med?, kan du i stedet spørge: Hvad synes du er et godt job for dig? Side 21

12 Case En jobcentermedarbejder prøvede i samtalen med en borger med begrænsede danskkundskaber at visualisere det, de snakkede om, ved at tegne det på et stykke papir. Det betød, at borgeren, der normalt havde svært ved at huske indholdet af deres samtaler fra gang til gang, ved næste samtale refererede tilbage til de billeder, der var blevet sat på ordene. Brug af tolk og coaching Det kan sagtens lade sig gøre at holde en coachende samtale med tolk. Det kan dog være en god idé lige at bruge fem minutter sammen med tolken før samtalen for at sætte hende ind i, hvorfor spørgsmålene stilles, som de gør. Eksempelvis hvad formålet er med åbne spørgsmål. Case Albertslund Jobcenter har i samarbejde med konsulentfirmaet Simple Thinking arbejdet med coaching af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. For at opnå bedre resultater ved brug af tolk i de coachende samtaler blev de tilknyttede tolke tilbudt et kursus. På kurset blev tolkene introduceret til de coachende metoder og undervist i at: - Oversætte så ordret som muligt i stedet for at fortolke. - Stille åbne i stedet for lukkede spørgsmål. - Oversætte i 1. person frem for 3. person. - Være opmærksomme og aktive deltagere i samtalen ved eksempelvis sproglige misforståelser. Samlet set gav kurset tolkene en forståelse for spørgeteknikkerne og en opmærksomhed på, at et enkelt ord kan have stor betydning for effekten af et spørgsmål. Efterfølgende oplevede både coach og tolk et bedre samarbejde i de coachende samtaler. Kilde: Konsulent Susanne Jensen, Simple Thinking Side 23

13 5. Samtalen med traumatiserede Undlad at spørge til hvad der er årsag til fl ugten fra oprindelseslandet, hvorfor borgeren lider af søvnbesvær eller lignende. Hold fokus på det du kan gøre noget ved i en beskæftigelsesrettet samtale. Coachende teknikker kan med fordel benyttes i jobcentres samtaler med traumatiserede. I disse samtaler er det virkningsfuldt og vigtigt, at du arbejder ressourceorienteret og ikke fokuserer på traumet og dets årsager. Brug særligt spejling og løsningsorienterede spørgsmål, der kan sætte fokus på det, der fungerer i borgerens tilværelse. Her præsenterer vi en række opmærksomhedspunkter i samtalen med traumatiserede: 1. Hold en klar og tydelig struktur på din samtale Det er vigtigt som jobcentermedarbejder at være ekstra styrende og opmærksom i den coachende samtale med traumatiserede. Det giver borgeren en tryghed at fornemme, at du styrer samtalen, og at du ved, hvad der skal ske. En god forberedelse for dig selv og borgeren er at udarbejde en skriftlig dagsorden for samtalen, som du giver til borgeren før samtalen. Dagsordenen kan hjælpe borgeren til at holde fokus på, hvad I er i gang med. Du kan indledningsvis gøre noget ekstra ud af at fortælle borgeren om rammen for samtalen, og I kan eventuelt gennemgå dagsordenen sammen. 2. Undgå (at reaktivere) traumet hold fokus på det, der er formålet med din samtale Der er ikke nogen grund til at spørge ind til årsagen til traumet i jobcentrets samtale med en traumatiseret. Undlad at spørge ind til hvad der var årsag til flugten fra oprindelseslandet, hvorfor borgeren lider af søvnbesvær eller lignende. Hold fokus på det du kan gøre noget ved i en beskæftigelsesrettet samtale og henvis desuden til rette behandling. I rådgivningen af traumatiserede er det særligt vigtigt at afdække ressourcer og muligheder ved at afklare symptomernes betydning for arbejdsevnen og skånehensyn uden at tale ind i selve symptomerne eller deres oprindelse. Spørg derfor kun ind til symptomers virkning, som eksempelvis: Hvordan klarer du din hverdag med særlige søvnbehov? Omtal det traumatiserende som det, den tid, dengang eller med lignende følelsestomme referencer. Brug din viden om symptomernes virkning til at lave klare aftaler med den traumatiserede. Når borgeren kommer ud i en virksomhed eller et afklaringstilbud, er det også vigtigt at skabe rammer, der tager hensyn til aftalerne. Som for eksempel at den traumatisere- de, uden nærmere forklaring, skal have lov til kort at gå udenfor, hvis der er et raserianfald på vej. 3. Vær rummelig men styrende giv plads til både frustration og følelsesmæssige reaktioner Det er vigtigt, at du prøver at rumme borgerens følelsesmæssige reaktioner uden at reagere på dem, så de kommer til at styre samtalen. Brug anerkendelse og indføling samt spejling (afsnit 1) til at resumere borgerens følelser og brug løsningsorienterede spørgsmål (afsnit 3) og parkering (afsnit 2) til at bringe samtalen videre. Din opgave er at minimere reaktionerne, så samtalen når sit mål og bliver en hjælp og ressource i afklaringsprocessen. 4. Vær dig selv du kan godt være konfronterende, rummelig og lyttende på én gang...bare du er oprigtig og troværdig. I rådgivningen af psykisk sårbare er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på at bruge dine egne ord og være autentisk. Den uro og ængstelighed, der kan præge samtalen, forhindrer du bedst i at udgøre en barriere ved at være dig selv og være klar og tydelig omkring formål, aftaler og konsekvenser af samtalen. Kilder: Michael R. Danielsen, cand.psych, psykologfaglig koordinator, Erhvervspsykiatrisk Center: Fem gode råd til samtalen med traumatiserede og Dansk Flygtningehjælp: KUR-modellen Job og rehabilitering for flygtninge med traumer. Side 25

14 Kilder Christina Bækkelund Jagd, Lev Dine Værdier Kurser i kognitivt og coachende motivationsarbejde for jobcentermedarbejdere. Tel.: Hjemmeside: Dansk Flygtningehjælp (2009): KUR-modellen Job og rehabilitering for flygtninge med traumer Center for udsatte Flygtninge Hjemmeside: Erhvervspsykiatrisk Center, PsykiatriFonden Tel.: Hjemmeside: Michael R. Danielsen (2009): Fem gode råd til samtalen med traumatiserede på SEBI s hjemmeside: Susanne Jensen, Simple Thinking Tel.: Hjemmeside: Væksthuset Hjemmeside: Find links til dette og mere materiale om coachende samtaleteknikker på Side 27

15 Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Telefon: Design: Hjort&Mikkelsen Tryk: Svendborg Tryk Illustrationer: Pernille Mejslow Forfattere: Julie Kundby Eriksen & Anja Weber Stendal Oplag: 1500 Dato: Juni 2010

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Den svære samtale - ØVELSER

Den svære samtale - ØVELSER Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere EnviNa 29. November 2016 v/ Julia Bjerre Hunt, Ingerfair ? Konfliktens anatomi: Hvad er en konflikt, hvorfor opstår de og hvilke

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

10tips til at skabe gnister i kundekontakten

10tips til at skabe gnister i kundekontakten 10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere