Motivation og fremdrift i samtalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation og fremdrift i samtalen"

Transkript

1 Motivation og fremdrift i samtalen - jobcentermedarbejderens guide til coachende samtaleteknikker

2 Indholdsfortegnelse Afsnit 1: Hvordan du indleder og skaber tillid...6 En god og klar ramme om samtalen...6 Spejling af borgerens udsagn...8 Afsnit 2: Håndtér og overvind modstand...9 Parkering af problemer...9 Løsningsorienterede spørgsmål...12 Afsnit 3: Sådan skaber du forandring...14 Aktivering af ressourcer i fortid og fremtid...15 Ansvarsbevidstgørende teknikker...17 Afsnit 4: Samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber Afsnit 5: Samtalen med traumatiserede...24 Kilder...26

3 Motivation og fremdrift i samtalen Hvordan kommer jeg videre med kvinden, der udelukkende vil tale om sine smerter og ikke viser interesse for at blive en del af arbejdsmarkedet? Hvad kan jeg gøre for at få den unge mand til at tage medansvar for sin fremtid? SEBI har ofte hørt spørgsmål som disse fra medarbejdere i landets jobcentre, der arbejder med flygtninge og indvandrere. Derfor sætter vi i denne guide fokus på coachende samtaleteknikker, som du kan bruge, når du oplever, at manglende motivation, sygdom eller modstand fylder meget i samtalerne. Vores ærinde med guiden er ikke at tale for, at du skal fungere som borgerens coach. Du er fortsat myndighedsperson, og målet med samtalen er beskæftigelse. Men ved at bruge coachende teknikker kan du bringe samtalen et skridt videre særligt når der er behov for at sætte fokus på motivation og handlekraft hos borgeren. Udgangspunktet for at anvende coachende teknikker er tanken om, at borgeren selv er den bedste til at finde løsninger, som passer til hans situation. I den coachende samtale er ansvaret for at finde løsninger derfor i høj grad placeret hos borgeren. Din rolle som medarbejder er at stille de gode spørgsmål og dermed hjælpe borgeren til at blive bevidst om egne ressourcer og eget ansvar for at skabe forandring. Guiden præsenterer kort og overskueligt forskellige teknikker til samtalen med borgeren. Beskrivelserne er suppleret med konkrete eksempler og cases. Vi håber, at guiden kan bidrage til, at endnu flere medarbejdere i landets jobcentre kan drage nytte af coachende teknikker i de beskæftigelsesrettede samtaler med borgerne. Baggrund for guiden Guiden er udarbejdet på baggrund af et kursusforløb om samtaleteknikker, som SEBI afholdt i 10 jobcentre i 2009 og Erfaringer fra kursusrækken viser, at teknikkerne kan skabe gennembrud i samtaler med borgere, hvor medarbejderen ellers har følt, at udviklingen er gået i stå eller kører i ring. Guidens opbygning Guiden består af fem afsnit. De tre første afsnit introducerer teknikker til, hvordan du kan indlede samtalen og opbygge tillid, og hvordan du kan håndtere modstand i samtalen og skabe forandring hos borgeren. Det fjerde og femte afsnit giver gode råd til samtaler med to forskellige målgrupper blandt flygtninge og indvandrere nemlig borgere med begrænsede danskkundskaber og borgere med traumer. Afsnit 1: Hvordan du indleder og skaber tillid viser, hvordan du skaber rammen om samtalen. Afsnittet præsenterer også spejling, der er en teknik til at opbygge tillid og anerkende borgeren. Afsnit 2: Håndtér og overvind modstand præsenterer to teknikker: Parkering og løsningsorienterede spørgsmål. Teknikkerne kan flytte samtalens fokus til borgerens ressourcer frem for problemerne. Afsnit 3: Sådan skaber du forandring præsenterer to teknikker, der kan plante kimen til forandring hos borgeren: Aktivering af ressourcer i fortid eller fremtid og ansvarsbevidstgørende teknikker. Afsnit 4: Samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber viser, hvordan du kan bruge de præsenterede teknikker i samtaler med borgere, der har begrænsede danskkundskaber. Afsnit 5: Samtalen med traumatiserede præsenterer en række opmærksomhedspunkter, du kan have i den coachende samtale med traumatiserede. Kursusrækken var primært henvendt til SEBIs målgruppe medarbejdere som arbejder med borgere med ikke-vestlig baggrund. Derfor handler størstedelen af de viste eksempler og cases om borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil dog gerne understrege, at teknikkerne er relevante for alle borgere, når målet er at mindske modstanden og øge motivationen. Kurset var udviklet af seniorkonsulent Christina Bækkelund Jagd fra Lev Dine Værdier. Guiden bygger hovedsageligt på kurset. Hvor andre kilder er brugt, bliver de nævnt. Side 5

4 1. Hvordan du indleder og skaber tillid Hvis du arbejder med traumatiserede, kan det være vigtigt at vælge lyse lokaler og give mulighed for, at personen selv kan vælge, hvor og hvordan han befi nder sig bedst i rummet. I den traditionelle forståelse vil målet med en coachende samtale blive defineret af personen, der bliver coachet. I samtalen mellem jobcentermedarbejderen og borgeren er målet imidlertid på forhånd defineret som beskæftigelse. Når man som jobcentermedarbejder bruger coachende teknikker, er det derfor vigtigt at være klar i sin formidling af rammen for samtalen, så borgeren ikke bliver usikker på, hvad der er formålet med spørgsmålene og samtalen i det hele taget. Før samtalen de fysiske rammer Overvej hvordan I skal sidde: Skal stolene stå over for hinanden, skal der være stor eller lille afstand mellem dem, og skal der være vand på bordet? Hvis der skal være bisidder med til samtalen, er det også en god idé at overveje dennes placering. Hvis du arbejder med traumatiserede, kan det være vigtigt at vælge lyse lokaler og give mulighed for, at personen selv kan vælge, hvor og hvordan han befinder sig bedst i rummet. spørgsmål på en anden måde, end du plejer. Du kan eksempelvis sige: I dag vil jeg stille en del spørgsmål til dine drømme og værdier, så vi sammen kan spore os ind på hvilket job, der vil være rigtigt for dig. Præsentér tidsrammen Fortæl hvor meget tid du har afsat til samtalen, og om du eventuelt vil holde pause undervejs. Inddrag borgeren Spørg gerne borgeren om han er med på, at samtalen skal forløbe, som du beskriver. Spørg eksempelvis: Lyder det ok for dig? Spørg også gerne om borgeren selv har nogle emner eller spørgsmål, I skal tale om. Ud over at sætte en klar ramme er det også vigtigt indledningsvis i samtalen at arbejde med at opbygge tillid og forståelse. At bruge tid på dette i starten af samtalen kan betyde, at der opstår mindre modstand senere i forløbet. Tillid og forståelse danner også et godt afsæt for spørgsmål, der sætter borgerens eget ansvar i spil. En god og klar ramme om samtalen Den rigtige ramme om samtalen giver retning og skaber tillid mellem samtaleparterne. Indled med small talk Det er en god idé at bruge et par minutter på at lade personen lande. Brug tid på at hilse, at få sat jer ned og på small talk, der kan skabe en afslappet stemning. Præsentér formålet med samtalen Brug tid på at beskrive, hvad målet med samtalen er. Eksempelvis: I dag skal vi beslutte, hvilken praktik du skal ud i. Sæt det gerne i relation til borgerens videre forløb: Som du nævnte sidst, kunne mere erfaring med salg være en vej til et job i butik, som vi besluttede at arbejde hen imod. Rammen om samtalen handler både om de fysiske rammer, om hvordan samtalen indledes, hvordan indholdet i samtalen og tidsrammen præsenteres, og hvordan borgeren inddrages fra samtalens start. Gør også noget ud af at fortælle, hvorfor du vil arbejde med coachende metoder i samtalen. Det er særligt relevant, hvis du har en samtale med en borger, der har mødt dig før, og som derfor kan bemærke, at du stiller Side 7

5 2. Håndtér og overvind modstand Spejling af borgerens udsagn Et redskab til at få borgeren til at føle sig hørt og anerkendt. Et godt redskab til at opnå en tillidsfuld relation til borgeren og nedbryde eventuel modstand kan være tydeligt at vise borgeren, at du har set og hørt hans oplevelse af sin egen situation. Det er samtidig udgangspunktet for at kunne benytte de andre samtaleteknikker, som eksempelvis parkering (se afsnit 2). Ved spejling gengiver du med borgerens egne ord budskabet i det, han har sagt. Du hverken kommenterer eller vurderer uanset om du er enig eller ej. Eksempel: Hvis jeg har forstået det rigtigt, så fylder det rigtig meget for dig lige nu, at du er helt vildt frustreret over, at din læge ikke kan give dig klar besked om, hvad din hovedpine skyldes. Og jeg har også forstået det sådan, at du hver morgen har helt vildt ondt bag øjnene, sådan at du ikke engang kan overskue at lave dig en kop te. Brug spejling når borgeren fortæller noget, der har stor betydning Det har størst effekt at spejle en udtalelse, som betyder noget for borgeren. Og spejling skal kun bruges, når det er vigtigt at vise borgeren, at du har hørt, hvad der er blevet sagt. Hvis du spejler de udsagn, som ikke har stor betydning for borgeren, kan du i stedet blive opfattet som en papegøje. Det er derfor også vigtigt, at du med stemmen viser, at du har oprigtig interesse i borgerens fortælling. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden fortæller: Det med at gengive hans ord fik borgeren til at blive mere opmærksom på nogle ting i hans egen fortælling. Det var fedt at få at vide, at borgeren virkelig havde følt sig hørt. Spejling er godt til afklaring af, om man reelt har forstået, hvad borgeren siger. Det skaber en følelse hos borgeren af at blive hørt, taget alvorligt og anerkendt. Case En jobcentermedarbejder skulle have sin første samtale med en borger, der var kendt som aggressiv og truende. Ved at anvende spejling i samtalen oplevede medarbejderen, at borgeren pludselig følte sig forstået og brød grædende sammen. Det er selvfølgelig ikke et mål, at borgeren skal bryde grædende sammen, men situationen skabte en kontakt og en tillid, der gav mulighed for at tale konstruktivt om borgerens fremtid. Hvis samtalerne med en borger bliver præget af en tilbagevendende problemstilling, kan det være svært at holde fokus på ressourcer og beskæftigelsesperspektiv. To teknikker kan hjælpe dig til at flytte borgerens perspektiv og dermed samtalens fokus væk fra problemet. Ved at bruge den første teknik arbejder du med at få parkeret problemet, så I kan rykke videre til et andet emne i samtalen. Teknikken kan hjælpe til at holde samtalen på det spor, du har aftalt med borgeren. Med den anden teknik rykker I ikke videre til et andet emne, men arbejder aktivt med de situationer, hvor problemet er blevet overvundet, og de ressourcer der ligger gemt i, at borgeren på trods af problemet får hverdagen til at hænge sammen. Parkering af problemer En metode til at flytte fokus hvis samtalen ofte centrerer sig om det samme problem, eksempelvis helbredsklager. For at skabe fremdrift i samtalen med borgeren er det vigtigt at kunne komme videre fra problemer, der hindrer et fokus på fremtidsmuligheder og arbejdsmarkedsperspektiv. En metode er at parkere problemet. Hvis der er behov for det, kan man komme tilbage til problemet senere i samtalen. Side 9

6 Indholdsfortegnelse Parkering En parkering er både en fysisk og verbal tilkendegivelse af, at man rykker videre i samtalen eksempelvis ved at skabe et scenarie, hvor problemet er løst. Du kan parkere et problem ved eksempelvis at sige: Forestil dig at der er taget hånd om problemet Jeg ved godt, at det er svært, men forestil dig, at der ikke er et problem længere. Samtidig kan parkeringen illustreres med hænderne. Tag problemet alvorligt Det er vigtigt, at borgeren ikke oplever, at hans problem bliver negligeret. Derfor kræver en vellykket parkering, at borgeren forinden har følt sig mødt og taget alvorligt. Det kan være ved, at du indledningsvis har spejlet og anerkendt problemstillingen (se afsnit 1). Det er en god huskeregel at undgå formuleringer, som: Nu glemmer vi lige det og i stedet bruge formuleringer, som: forestil dig at der er fundet en løsning, eller lad os lige parkere det indtil sidst i samtalen. Ved alvorlige helbredsklager eller andre problemstillinger, der fylder så meget, at borgeren ikke kan forestille sig, at de nogensinde forsvinder, kan du tegne scenarier, hvor problemet er blevet formindsket, eksempelvis: Forestil dig at der kommer et tidspunkt, hvor du kun har ondt i ryggen to gange om ugen. Det kan være en god idé at lave en aftale om, at problemet tages op senere i samtalen, eksempelvis lad os vende tilbage til det i de sidste 5 minutter af samtalen. Husk at leve op til aftalen og bring problemet på bane igen. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden siger: Parkering kan føre samtalen udenom et problemområde. Det giver mulighed for, at borgeren kan drømme. Parkering skaber tryghed for borgeren, fordi borgeren ved, man kommer tilbage til emnet. Borgeren er begyndt at smile. Parkering betyder, at man i korte samtaler kan fokusere på det væsentlige. Case En ung kvinde med gentagne sygemeldinger grundet lettere depression havde på grund af sygdommen svært ved at se sig selv tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentermedarbejderen spejlede hendes problemstilling og spurgte senere i samtalen: Hvis vi nu forestillede os, at dine depressive perioder fyldte meget mindre, hvad ville du så?. Kvinden svarede, at hun gerne ville arbejde på en café eller restaurant. Jobcentermedarbejderen hjalp hende derfor med at finde en praktik på en café, hvor kvinden nu er i løntilskud. Side 11

7 Når du spørger ind til mulige løsninger og ressourcer i stedet for at gå ind i en analyse af problemet og dets årsager, hjælper du borgeren til at blive opmærksom på, hvad der virker for ham i hverdagen, hvilke ressourcer han har, og hvornår problemet ikke optræder. Løsningsorienterede spørgsmål Spørgsmål der fokuserer på mulige løsninger frem for årsager til problemet. Løsningsfokuserede spørgsmål er en metode, der kan anvendes til at spørge ind til mulige løsninger og ressourcer i stedet for at gå ind i en analyse af problemet og dets årsager. Spørgsmålene kan hjælpe borgeren til at blive opmærksom på, hvad der virker for ham i hverdagen, hvilke ressourcer han har, og hvornår problemet ikke optræder. Afsøgningen af ressourcer og undtagelser kan danne baggrund for en videre samtale om, hvordan han kan benytte tidligere demonstrerede ressourcer til at nå sine mål. Spørgsmålstyperne er tæt relateret til parkering (se side 10) og ansvarsbevidstgørende spørgsmål (se afsnit 3), idet de fjerner fokus fra problemet og lægger vægt på borgerens egne handlemuligheder. Derfor er det også vigtigt, at borgeren inden brugen af denne spørgsmålstype har følt sig set og hørt gennem eksempelvis spejling (se afsnit 1). Kort sagt skal du anerkende, at der er et problem, men fokusere på det, der virker. Eksempler på løsningsorienterede spørgsmål: Mestringsspørgsmål retter fokus mod det, der virker, på trods af problemet, og kan derved være med til at styrke borgerens bevidsthed om, hvad han kan. Når du har så mange smerter, hvad gør du så for at få dagligdagen til at hænge sammen? Hvordan klarede du at komme til denne samtale? Hvad er det, du gør for at holde sammen på familien? Er der andre situationer, hvor du kan benytte disse egenskaber? Undtagelsesspørgsmål fokuserer på de gange borgeren overvandt problemet og kan derved også rykke borgerens overbevisning om egne begrænsninger. Kan du beskrive en situation, hvor det gik bedre? Hvad var det, der gjorde, at det gik bedre? Hvordan kan du være med til at skabe flere af den slags situationer? Hvordan kan du overbevise andre om, at du kan gøre det igen? Skalaspørgsmål kan bevidstgøre borgeren om sin egen situation og danne udgangspunkt for en handleplan. På en skala fra 1 til 10, hvor parat føler du dig så til at begynde i et arbejde? Hvis borgeren svarer 4, kan du fx spørge: hvorfor 4 og ikke 2? Hvor langt på skalaen skal du op for at kunne arbejde? Hvordan kommer du derop? På en skala fra 1-10, hvor vigtigt er det så for dig at komme i arbejde inden for dit fag? Jeg kan ikke og jeg vil ikke Definitive udsagn som jeg kan ikke og jeg vil ikke er umiddelbart svære at komme videre fra i samtalen, men ved at arbejde løsningsorienteret, kan du åbne op for samtalen igen. Nedenfor er eksempler på definitive udsagn fra borgere og på de løsningsfokuserede spørgsmål du kan bruge til at imødegå dem: Jeg vil ikke arbejde med svinekød Hvad vil du så arbejde med? Har du tidligere varetaget et arbejde? Hvordan gjorde du det? Hvordan skal et arbejde være, for at du kan varetage det? Jeg vil ikke samarbejde med dig Hvad skal der til, for at du vil samarbejde med mig? Hvad vil du gerne i stedet? Jeg har mange smerter, jeg kan ikke arbejde Hvordan klarer du dagligdagen? Er der situationer, hvor du ikke har ondt? Har du et alternativ til at arbejde? Jeg kan ikke møde tidligt om morgenen Hvornår vil du gerne arbejde? Hvem kan hjælpe dig med at komme op? Jeg vil ikke noget Hvad vil du så? Hvem kender du, der laver noget godt/spændende/nemt? Hvad er vigtigt for dig? Kilde: Væksthuset Case Fokus på ressourcer, frem for barrierer, var netop udgangspunktet for Dansk Flygtningehjælps projekt Job og rehabilitering, der havde til formål at afklare traumatiserede flygtninge i forhold til arbejdsmarkedet. Løsningsorienterede spørgeteknikker var en af projektets centrale metoder, der var med til at få borgere, der før havde massiv modstand mod jobcentrets indsats, til at tro på, at der er en fremtid for dem på arbejdsmarkedet. Kilde: Dansk Flygtningehjælp, projekt Job og rehabilitering Side 13

8 3. Sådan skaber du forandring Vær opmærksom på, at du i forhold til flygtninge og traumatiserede skal være varsom med at spørge ind til, hvordan de klarede fl ugten til Danmark. Fokuser hellere på arbejde eller uddannelse. En grundantagelse i coaching er, at mennesker har flere ressourcer til rådighed, end de er bevidste om, og at positive forandringer fremkommer ved, at de får adgang til deres ressourcer. Den coachende samtale handler dermed ikke om at skabe motivation hos borgeren, men derimod om at finde borgerens motivation. Det betyder, at det ikke fremmer borgerens motivation for at komme i arbejde, at du fortæller ham, hvad han kan få ud af at komme i job, som eksempelvis dine børn vil blive stolte af dig. I stedet kan du finde frem til borgerens motivation ved at afsøge de drømme og ønsker, han har eller har haft for sin fremtid. En anden metode til at sætte spot på borgerens ressourcer og handlekraft er gennem spørgsmål og opgaver at gøre det tydeligt, at borgeren selv har ansvaret og evnen til at skabe forandring i sit eget liv. Aktivering af ressourcer i fortid og fremtid En metode til at aktivere borgerens (skjulte) motivation for at komme i arbejde. Hvis det er svært at finde frem til borgerens motivation for at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet, kan et godt redskab være at spørge ind til borgerens fortid og tanker om fremtiden. Fortid Hos blandt andet flygtninge og indvandrere med lille eller ingen erhvervserfaring fra Danmark kan der ofte hentes mange ressourcer frem i samtalen ved at spørge ind til, hvilke drømme, visioner og håb den enkelte havde om job eller uddannelse som barn/ung eller tilbage i oprindelseslandet. Hvis han har svært ved at tale om sine tidligere drømme, kan du alternativt spørge ind til familiens værdier i forhold til uddannelse og arbejde (fx forældrenes ønsker for deres børns fremtid) eller familiemedlemmers arbejde og studier i oprindelseslandet. Vær opmærksom på at du i forhold til flygtninge og traumatiserede skal være varsom med at spørge ind til, hvordan de klarede flugten til Danmark. Fokuser hellere på arbejde eller uddannelse. Læs mere om samtalen med traumatiserede i afsnit 5. Fremtid Du kan for eksempel spørge borgeren, hvordan han kunne tænke sig, at hans liv så ud om 5 eller 10 år. I forhold til nogle borgere, med andre modersmål end dansk, skal du være opmærksom på, at det kan være svært at forstå spørgsmål som eksempelvis hvor ser du dig selv om fem år?. Hvis borgeren ikke forstår spørgsmålet i første omgang, så prøv at formulere dig på en anden måde. Læs mere om samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber i afsnit 4. Side 15

9 Hvis du som professionel tager for meget ansvar på dig, kan det både give et stort arbejdspres og gøre, at du bliver mere følelsesmæssigt påvirket af dit arbejde. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden fortæller: Bevidstgørelse om fortidens succeser giver en del borgere stof til eftertanke og måske endda håb for fremtiden. Det giver borgeren lys i øjnene. Det førte til, at borgeren kom til at huske sin glæde ved at sy, og at hun nu skal i praktik i en butik, hvor de syr festtøj. Det er godt til førstegangssamtaler og afklaring af borgerens ressourcer. Case En kvinde med diffuse smerter skulle afklares i forhold til førtidspension, men var modstander af at skulle gennem afklaringen. Hun talte sparsomt dansk, og der var tolk til samtalen. Jobcentermedarbejderen spurgte ind til hendes fortid, og kvinden fortalte om sit tidligere arbejde og glæden ved at komme mere ud blandt andre mennesker. Ved at kombinere denne viden med ansvarsbevidstgørende spørgsmål blev et af samtalens resultater, at kvinden selv begyndte at undersøge indholdet af kommunens afklaringsprojekter. Case En mand med anden etnisk baggrund end dansk sagde nej tak til at komme ud i et praktikforløb. Ved at spørge ind til mandens værdier blev det tydeligt, at han egentlig gerne ville i praktik, men var bekymret for at være væk hjemmefra, fordi hans kone, der var syg, så skulle være alene hjemme med børnene. Manden kom derfor ud i praktik om natten. Ansvarsbevidstgørende teknikker En metode til at bevidstgøre borgere om deres ansvar for at skabe forandring i eget liv. Ansvarsbevidstgørelse er en teknik, hvor man gennem spørgsmål, kropssprog og konkrete aftaler med borgeren kan gøre det klart, at personen selv har handlemuligheder og ansvar for sin fremtid. Ansvarsbevidstgørelse kan skabe stor udvikling hos borgere, såvel som hos jobcentermedarbejderen selv. En del jobcentermedarbejdere oplever i specifikke situationer eller perioder af deres arbejdsliv, at de tager et stort ansvar for deres borgere. Hvis man som professionel tager for meget ansvar på sig, kan det både give et stort arbejdspres og gøre, at man bliver mere følelsesmæssigt påvirket af sit arbejde. Ansvarsbevidstgørende teknikker kan medvirke til at få ansvaret placeret hos den, der kan skabe forandringen, nemlig borgeren selv. Det er dog vigtigt, at borgeren har følt sig set og hørt inden anvendelsen af ansvarsbevidstgørende teknikker eksempelvis gennem spejling (se afsnit 1). Ansvarsbevidstgørende spørgsmål En metode til at skabe en bevidsthed om eget ansvar hos borgeren er at stille ansvarsbevidstgørende spørgsmål. Spørgsmålene kan stilles, hvis en borger tydeligt placerer ansvaret for sine handlinger hos andre end sig selv eksempelvis autoriteter, andres handlinger, kultur, impulser eller andre psykiske faktorer. Et konkret eksempel kan være en borger, der siger: Jeg kan ikke arbejde på grund af min kultur. De ansvarsbevidstgørende spørgsmål kan i det tilfælde være: Hvad ville der ske, hvis du alligevel gjorde det?, eller hvis du selv skulle vælge, ville du så arbejde?. Et andet eksempel kan være en borger, der siger: Jeg er så træt om morgenen det er simpelthen umuligt for mig at møde til tiden. Spørgsmålene kan så lyde: Er der noget, du kan gøre, for at blive bedre til at stå op om morgenen?, eller kunne du selv gøre noget for at ændre dine mødetider? Når du stiller spørgsmål, er det en god idé at bruge ord og formuleringer, der sætter fokus på borgerens mulighed for at handle og vælge ved eksempelvis at sige, hvis du skulle vælge..., eller hvad kan du selv gøre Husk at stille spørgsmålene nysgerrigt der er altid en grund til, at en person fralægger sig ansvaret. Side 17

10 Ofte følges det, at du tager ansvar for borgeren, ad med en fremadlænet kropsholdning. Læn dig tilbage i stolen, sæt begge ben på gulvet og sørg for, at du har en god jordforbindelse. Tag gerne et par dybe vejrtrækninger. Konkrete aftaler hjemmeopgaver En anden metode, der ikke er baseret på det verbale, men på en påvirkning af borgerens adfærd, er at give hjemmeopgaver, der lægger op til, at borgeren selv skaber forandring. Eksempler på hjemmeopgaver kan være, at borgeren: - selv skal tage kontakt til potentielle praktiksteder. - skal skrive tre mulige løsninger på et problem ned. - skal notere plusser og minusser ved tre forskellige uddannelser. Jobcentermedarbejderens kropssprog og indstilling Den tredje metode handler om jobcentermedarbejderens egen indstilling og kropssprog i samtalen. Er du for ivrig efter at tage ansvaret på dig, og præsenterer du hele tiden løsninger på borgerens problemer? Så er det en god idé at få bolden tilbage på borgerens banehalvdel. Du vil ofte have en fremadlænet kropsholdning i de tilfælde, hvor du tager ansvar for borgeren. Læn dig tilbage i stolen, sæt begge ben på gulvet og sørg for, at du har en god jordforbindelse. Tag gerne et par dybe vejrtrækninger. Prøv at stille nysgerrige spørgsmål i stedet for at tilbyde svar og løsninger på borgerens problemstilling. Tænk over hvem der har mest taletid i samtalen. Hvis borgeren taler mest, er der mulighed for, at du får sat en god refleksion i gang hos ham. Jobcentermedarbejdere der har brugt metoden fortæller: - Den kan gøre det helt klart for borgerne, at det er deres liv og deres valg at komme videre. - Metoden tydeliggør, hvor ansvaret ligger og konkretiserer handlemulighederne. - Ansvarsbevidstgørelse overraskede borgeren og satte nogle tanker i gang. - Borgeren fik en følelse af, at han selv skulle gøre noget. - Metoden anerkender, hvor den virkelige motivation kommer fra. - Hjemmeopgaver aktiverer borgeren i forhold til hans egne problemstillinger. Case 1 En ung mand ville gerne have revalidering og bad kommunen om at sørge for det. Jobcentermedarbejderen brugte ansvarsbevidstgørende spørgsmål og lavede sammen med borgeren en ansvarsfordeling i den videre sag, hvor de besluttede, hvem der gjorde hvad. Samtalen sluttede af med, at der var en god atmosfære af samarbejde om målet. Case 2 En sagsbehandler havde oplevelsen af, at en borger efterspurgte en række kurser, uden at de egentlig forekom nødvendige eller relevante, idet borgeren allerede havde de nødvendige kompetencer for at komme videre på arbejdsmarkedet. Borgeren fik en hjemmeopgave, hvor han skulle skrive positive historier om sine kompetencer. Det resulterede i, at borgeren selv fravalgte kurserne. Side 19

11 4. Samtalen med borgere med begrænsede danskkundskaber Her beskriver vi en række tips og ideer til, hvordan man som jobcentermedarbejder kan gennemføre en coachende samtale trods sproglige barrierer. Stil korte og direkte spørgsmål Hvis du oplever, at en borger ikke forstår dine spørgsmål, så brug korte og mindre komplicerede sætninger. Prøv eksempelvis at undgå at bruge hypotetiske spørgsmål eller undgå bøjninger af udsagnsord i fortid eller fremtid. Stil i stedet korte spørgsmål i nutid, hvor du prøver at formulere essensen af spørgsmålet så direkte som muligt. Vær desuden opmærksom på at tale langsomt og tydeligt. Illustrér dine spørgsmål Det kan være en god idé at illustrere det, du beskriver, eller de spørgsmål du stiller. Eksempelvis kan du bruge en tidslinje til at illustrere spørgsmål om fortid eller fremtid. Eller du kan vise billeder eller tegninger af de forskellige valgmuligheder, I snakker om i samtalen, eksempelvis billeder af mulige praktiksteder. Eksempel: Hvis borgeren ikke forstår: Hvis du forestiller dig, at du ikke havde så mange smerter, hvad kunne du så tænke dig at arbejde med?, kan du i stedet spørge: Hvad synes du, er et godt job for dig?. Hvis borgeren ikke forstår spørgsmålet Hvis du forestiller dig, at du ikke havde så mange smerter, hvad kunne du så tænke dig at arbejde med?, kan du i stedet spørge: Hvad synes du er et godt job for dig? Side 21

12 Case En jobcentermedarbejder prøvede i samtalen med en borger med begrænsede danskkundskaber at visualisere det, de snakkede om, ved at tegne det på et stykke papir. Det betød, at borgeren, der normalt havde svært ved at huske indholdet af deres samtaler fra gang til gang, ved næste samtale refererede tilbage til de billeder, der var blevet sat på ordene. Brug af tolk og coaching Det kan sagtens lade sig gøre at holde en coachende samtale med tolk. Det kan dog være en god idé lige at bruge fem minutter sammen med tolken før samtalen for at sætte hende ind i, hvorfor spørgsmålene stilles, som de gør. Eksempelvis hvad formålet er med åbne spørgsmål. Case Albertslund Jobcenter har i samarbejde med konsulentfirmaet Simple Thinking arbejdet med coaching af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. For at opnå bedre resultater ved brug af tolk i de coachende samtaler blev de tilknyttede tolke tilbudt et kursus. På kurset blev tolkene introduceret til de coachende metoder og undervist i at: - Oversætte så ordret som muligt i stedet for at fortolke. - Stille åbne i stedet for lukkede spørgsmål. - Oversætte i 1. person frem for 3. person. - Være opmærksomme og aktive deltagere i samtalen ved eksempelvis sproglige misforståelser. Samlet set gav kurset tolkene en forståelse for spørgeteknikkerne og en opmærksomhed på, at et enkelt ord kan have stor betydning for effekten af et spørgsmål. Efterfølgende oplevede både coach og tolk et bedre samarbejde i de coachende samtaler. Kilde: Konsulent Susanne Jensen, Simple Thinking Side 23

13 5. Samtalen med traumatiserede Undlad at spørge til hvad der er årsag til fl ugten fra oprindelseslandet, hvorfor borgeren lider af søvnbesvær eller lignende. Hold fokus på det du kan gøre noget ved i en beskæftigelsesrettet samtale. Coachende teknikker kan med fordel benyttes i jobcentres samtaler med traumatiserede. I disse samtaler er det virkningsfuldt og vigtigt, at du arbejder ressourceorienteret og ikke fokuserer på traumet og dets årsager. Brug særligt spejling og løsningsorienterede spørgsmål, der kan sætte fokus på det, der fungerer i borgerens tilværelse. Her præsenterer vi en række opmærksomhedspunkter i samtalen med traumatiserede: 1. Hold en klar og tydelig struktur på din samtale Det er vigtigt som jobcentermedarbejder at være ekstra styrende og opmærksom i den coachende samtale med traumatiserede. Det giver borgeren en tryghed at fornemme, at du styrer samtalen, og at du ved, hvad der skal ske. En god forberedelse for dig selv og borgeren er at udarbejde en skriftlig dagsorden for samtalen, som du giver til borgeren før samtalen. Dagsordenen kan hjælpe borgeren til at holde fokus på, hvad I er i gang med. Du kan indledningsvis gøre noget ekstra ud af at fortælle borgeren om rammen for samtalen, og I kan eventuelt gennemgå dagsordenen sammen. 2. Undgå (at reaktivere) traumet hold fokus på det, der er formålet med din samtale Der er ikke nogen grund til at spørge ind til årsagen til traumet i jobcentrets samtale med en traumatiseret. Undlad at spørge ind til hvad der var årsag til flugten fra oprindelseslandet, hvorfor borgeren lider af søvnbesvær eller lignende. Hold fokus på det du kan gøre noget ved i en beskæftigelsesrettet samtale og henvis desuden til rette behandling. I rådgivningen af traumatiserede er det særligt vigtigt at afdække ressourcer og muligheder ved at afklare symptomernes betydning for arbejdsevnen og skånehensyn uden at tale ind i selve symptomerne eller deres oprindelse. Spørg derfor kun ind til symptomers virkning, som eksempelvis: Hvordan klarer du din hverdag med særlige søvnbehov? Omtal det traumatiserende som det, den tid, dengang eller med lignende følelsestomme referencer. Brug din viden om symptomernes virkning til at lave klare aftaler med den traumatiserede. Når borgeren kommer ud i en virksomhed eller et afklaringstilbud, er det også vigtigt at skabe rammer, der tager hensyn til aftalerne. Som for eksempel at den traumatisere- de, uden nærmere forklaring, skal have lov til kort at gå udenfor, hvis der er et raserianfald på vej. 3. Vær rummelig men styrende giv plads til både frustration og følelsesmæssige reaktioner Det er vigtigt, at du prøver at rumme borgerens følelsesmæssige reaktioner uden at reagere på dem, så de kommer til at styre samtalen. Brug anerkendelse og indføling samt spejling (afsnit 1) til at resumere borgerens følelser og brug løsningsorienterede spørgsmål (afsnit 3) og parkering (afsnit 2) til at bringe samtalen videre. Din opgave er at minimere reaktionerne, så samtalen når sit mål og bliver en hjælp og ressource i afklaringsprocessen. 4. Vær dig selv du kan godt være konfronterende, rummelig og lyttende på én gang...bare du er oprigtig og troværdig. I rådgivningen af psykisk sårbare er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på at bruge dine egne ord og være autentisk. Den uro og ængstelighed, der kan præge samtalen, forhindrer du bedst i at udgøre en barriere ved at være dig selv og være klar og tydelig omkring formål, aftaler og konsekvenser af samtalen. Kilder: Michael R. Danielsen, cand.psych, psykologfaglig koordinator, Erhvervspsykiatrisk Center: Fem gode råd til samtalen med traumatiserede og Dansk Flygtningehjælp: KUR-modellen Job og rehabilitering for flygtninge med traumer. Side 25

14 Kilder Christina Bækkelund Jagd, Lev Dine Værdier Kurser i kognitivt og coachende motivationsarbejde for jobcentermedarbejdere. Tel.: Hjemmeside: Dansk Flygtningehjælp (2009): KUR-modellen Job og rehabilitering for flygtninge med traumer Center for udsatte Flygtninge Hjemmeside: Erhvervspsykiatrisk Center, PsykiatriFonden Tel.: Hjemmeside: Michael R. Danielsen (2009): Fem gode råd til samtalen med traumatiserede på SEBI s hjemmeside: Susanne Jensen, Simple Thinking Tel.: Hjemmeside: Væksthuset Hjemmeside: Find links til dette og mere materiale om coachende samtaleteknikker på Side 27

15 Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Telefon: Design: Hjort&Mikkelsen Tryk: Svendborg Tryk Illustrationer: Pernille Mejslow Forfattere: Julie Kundby Eriksen & Anja Weber Stendal Oplag: 1500 Dato: Juni 2010

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

samtaleguide til mentorer

samtaleguide til mentorer samtaleguide til mentorer Samtaleguide Juni 2008 ISBN: 978-87-92403-00-1 Oplag: 1.000 stk. Grafisk produktion: Helle Thorbøl Møller Tryk: The Secret Company Tekst: Lars Olsen Yderligere information kan

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere