Ole Hummelgaard. Historien om Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni. i Hillerød. Mesterlære. med socialpædagogisk og psykologisk støtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Hummelgaard. Historien om Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni. i Hillerød. Mesterlære. med socialpædagogisk og psykologisk støtte"

Transkript

1 Historien om Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni i Hillerød Ole Hummelgaard Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte

2 Indhold Forord 7 Kapitel 1. Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor Hvad er Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni? Hvad vil Politikerne med STU og Erhvervsuddannelse for unge med specielle behov? Uddannelsernes indhold Undervisning, mesterlære, praksisfællesskab og situeret læring Ikke-boglig mesterlære med mere Progression i uddannelserne, prøver, kurser, eksamenstræning og eksamen Organisationen medspillende modspil! Hverdagsbillederne Hverdagsbillede nr Kolofon Ole Hummelgaard Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte 2013 Ole Hummelgaard EDMK Forlag Foto: Claus Peuckert Grafisk tilrettelæggelse: ogjensen.dk Tryk: Arco Grafisk A/S ISBN Kapital 2. Eleverne Eleverne Marginalisering Den sociale arv og klienttankegang Hverdagsbillede nr Kapitel 3. Skolens hverdag Elevernes første møde og optagelsesprøve Den praktiske hverdag og elevdeltagelse Hverdagens rutiner og linjefagenes indhold Læringsmiljøet Afklaringsforløbet Undervisere, psykolog, socialrådgiver og netværkspersonale Hverdagsbillede nr Bogen kan bestilles på: eller tlf Besøg også Kapitel 4. At lære at lære Læringsstrategier Flerstrengede læringsprocesser At lære at lære at lære 87

3 4.4 At forstå, indeholde, udholde og holde af Flow og ganske almindelig fordybelse Forskellige behov og behov for forskellighed Hverdagsbillede nr Kapitel 5. Udvikling og inddragelse Hverdagens uddannelsesmæssige improvisationer Tværfaglige projekter Sidemandsoplæring Nøglen til den personlige læringsstil Intelligens og kompetenceudvikling Forberedelse på forberedelse på forberedelse Viljen og modet til ligeværdighed Hverdagsbillede nr Kapitel 6. Fantasi og pædagogik Skal man lege og spille teater når man skal være gastronomassistent? Fantasiens pædagogik og kreativt behandlingsarbejde Kreativitet er noget der kan læres Musik som pædagogisk værktøj Musik, musikere, dansere og andre kunstnere Drama og teaterarbejde Hverdagsbillede nr At skabe et manuskript (sprogets værksted) Selvforsvar og fitness 165 Kapitel 7. At blive set og hørt Omsorgsdelen Uddannelse og behandlingsarbejdet i en socialpædagogisk hverdag Arbejdet med empati og ego i læringsrummet Om at blive set, hørt og forstået Hverdagsbillede nr Kontrol, rapportering, kontrol og så lidt mere kontrol Efteruddannelse af personale til nye udfordringer Mesterskab og fællesskab 184 Kapitel 8. Psykologens arbejde 189 af aut. psykolog Anne Sølling 8.1 Psykologens funktioner på EDMK Den uudtalte magtbalance i relationen mellem elev og underviser Psykolog Caféen Psykologen og den eksterne praktik Psykologen og arbejdet med elevens kompetenceprofil Psykologens rolle omkring skriftlighed Litteraturliste Hverdagsbillede nr Kapitel 9. Praktik og eksterne aktiviteter Praktiknetværk og ekstern undervisning Produktion, kundekrav og kundekontakt som læreproces Praktikanter fra andre uddannelsessteder Hverdagsbillede nr Kapitel 10. Hvad kræver uddannelserne Mesterlære og individualitet Ansvar for egen læring Hverdagsbillede nr At fastholde eleven i uddannelsesprocessen Hverdagsbillede nr Kapitel 11. Udviklingstanker Uddannelsernes udvikling og resultater Lad os insistere på krav, kvalitet og vedholdenhed Hvis det menneskelige møde mangler, hvad er der så tilbage at leve for Uddannelsesreformer og et socialt arbejdsmarked Hverdagsbillede nr Kapitel 12. Konklusion 247 Litteraturliste 254

4 Forord Denne bog er en fortælling om de første 10 år af Erhvervsskolen Det Musiske Kompagnis (EDMK) historie. Bogen lægger vægt på beskrivelsen af erfaringerne i det daglige lærings- og behandlingsarbejde, samt præsenterer teorier og holdninger bag skolens praksis. Der er ikke gjort forsøg på at skjule den personlige begejstring og kærlighed, forfatteren har til projektet EDMK. Fortællingen er dog forsøgt fremstillet så objektiv som muligt. Ansatte og andre i skolens netværk har været kritiske læsere, og de har især haft fokus på beskrivelsen af fakta. Med baggrund i snart 10 års erhvervsuddannelse og socialpædagogisk behandlingsarbejde kan det konkluderes, at det er muligt at skabe reel erhvervsuddannelse og personlig udvikling gennem individuelle uddannelsesplaner og socialpædagogisk og psykologisk støtte. EDMK har opbygget et solidt fagligt erfaringsgrundlag, der kan skabe indblik i, hvad, hvordan og hvorfor visse lærings og udviklingstiltag lykkes og et godt indblik i, hvad og hvorfor det i nogle tilfælde ikke lykkes. Et stort flertal af eleverne på EDMK har gennem årene gennemført hele eller dele af erhvervsuddannelser på teknisk skoleniveau, med socialpædagogisk og psykologisk støtte i individuelt omfang. Det er EDMKs primære mål med erhvervsuddannelserne og behandlingsarbejdet, at den unge skal opnå størst mulig grad af selvforsørgelse og kontrol over eget liv. Erfaringen viser, at det er nødvendigt med en form for musisk forståelse af den enkelte elev, hvis man vil skabe høj faglig kompetenceudvikling og samtidig arbejde med personlighedsudvikling af eleverne. Hver enkelt elev har helt individuelle behov for støtte og forståelse i arbejdet med egen udvikling. Det er vigtigt, at de professionelle, der omgiver og uddanner eleverne, har et øre for de rene og de falske toner i relationen. Mange af eleverne har et sæt oversprings- og afværge- mekanismer. Ofte kan det være subtilt trim- Forord 7

5 mede adfærdsmønstre, der skaber plads til flugt og afvisning, når frustration og afmagt rammer den unge. Det skal naturligvis ikke diskvalificere disse unge fra uddannelse, men det kræver, at den professionelle underviser, socialpædagog og psykolog har gehør og er bevidste om, at alting ikke er, hvad det ser ud til at være. Hvis man virkelig vil inkludere disse unge i uddannelser for det ordinære arbejdsmarked, kræver det vedholdenhed, innovativ tænkning, vilje til udfordringer og omsorg (kærlighed) i relationen. Den opgave personalet på EDMK måler sig selv ud fra, er defineret i erhvervsuddannelsernes krav om: 1. At motivere og sikre, at alle elever får den erhvervsuddannelse de ønsker og har mulighed for at gennemføre. 2. At udvikle et solidt fagligt og personligt grundlag for elevernes fremtidige arbejdsliv. 3. At udvikle deres interesse og evne for at begå sig i et demokratisk samfund. 4. At udvikle deres muligheder for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for faglige og generelle kvalifikationer. 5. At, om muligt, give eleverne grundlag for videre uddannelse. Det er jo ikke en beskeden målsætning for en erhvervsskole. Derfor har EDMK valgt at fravige den skolastiske model, der er lagt op til i den oprindelige tekst i bekendtgørelse af Lov om erhvervsuddannelser (jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010) og gå i retning af mesterlærens praksisrutiner og hands on undervisning. Gennem arbejde med reel produktion i uddannelseshverdagen og omfattende brug af musiske stimuli, er det muligt at skabe uddannelsesforløb og en uddannelses- målsætning for den enkelte, der kan lykkes. Erfaringerne viser, at når læringsrummet er skabt sådan, at den personlige udvikling tilgodeses optimalt, så sker der optimal personlig udvikling. EDMKs grundholdning har hele tiden været at se eleverne som unge med personlige ressourcer, som ikke tidligere har været i spil. Erfaringen viser, at næsten alle eleverne har personlige ressourcer, der giver tro på en personlig kompetenceudvikling, der opfylder hele eller dele af kravene til en anerkendt erhvervsfaglig uddannelse. Kvalificeringsopgaven knytter sig primært til den erhvervsfaglige kompetenceudvikling af den enkelte elev i samarbejde med praksisfællesskabet. Dog viser erfaringen, at når denne kompetenceudvikling udføres i mesterlærens læringsrum, i værkstedet overskuelighed og med få elever pr. faglærer (på EDMK er der 1 lærer til max. 6 personer), så bliver den almene begrebsudvikling, den personlige udvikling og socialiseringen en naturlig del af hverdagens rutiner. Eleverne er, som sidemandsoplærer og gode holdkammerater, med til at skabe personlighedsudvikling på mange niveauer. Samspillet mellem mesteren og eleverne sker på basis af mesterens oplæg og faglige erfaring. Det er naturligvis dennes primære opgave at finde den rigtige faglige læringstilrettelæggelse, men opgaven er uløseligt knyttet til elevens hele udvikling, hvorfor mesteren skal være opmærksom på mange udviklingsniveauer, når undervisningen planlægges og evalueres. Med tankerne om den ikke-boglige mesterlære som fundament startede EDMK 2. maj 2003 indskrivningen af de første elever. Samfundsudviklingen i retning af, at det enkelte menneske i stigende grad betragter sig selv som et projekt, der skal perfektioneres på alle niveauer, har naturligvis også sat sine spor i EDMK s hverdag. EDMKs elever hører til den kategori af unge, der kommer i klemme i et arbejdsmarked, der efterspørger veluddannede og omstillingsparate individer med stor kulturel og social kapital. Mennesker uden uddannelse marginaliseres i det såkaldte post- eller senmoderne samfund, hvor arbejdskraften glider over grænser, og hvor arbejdsopgaverne til ikke-uddannet arbejdskraft kan flyttes næsten hvor som helst hen i verden, så profitten kan akkumuleres uden nationale eller sociale hensyn. Set i disse perspektiver, individets jagt efter accept og arbejdsmarkedets stigende globalisering, må vi på EDMK gøre os tanker om, hvordan det specialpædagogiske praksisfællesskab kan styrke elevernes chance for at blive hele mennesker i en verden, hvor fællesskabet, arbejdsmarkedet og samfundsudviklingen generelt ikke nødvendigvis garanterer den enkeltes livskvalitet fremover. EDMKs uddannelser skal altså mere end bare uddanne eleverne til noget her og nu. Eleverne skal uddannes til et liv i konstant 8 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Forord 9

6 almindelig jobsøgning og en fuldstændig selvforvaltning, for det vil ofte marginalisere dem i intet eller usikkert arbejde. Ikke alle kan, efter endt uddannelse i det overskuelige praksisfællesskab, springe ud som fuldstændigt selvkørende individer i en benhård kamp om at få og udfylde et fuldtidsjob. Selv med en nyerhvervet faglig kompetence og et begyndende selvværd har mange af eleverne brug for tid til at vænne sig til nye rutiner, tid til at tro på egne evner, tid til ikke at lade sig skræmme af uoverskueligheden i hverdagen. I en periode hvor arbejde ikke bare er noget, man kan få, bliver elever, selv når de har taget en uddannelse, ofte mødt med afvisning fra arbejdsgiverne. Derfor er der behov for at vedligeholde elevernes trivsel og udvikling gennem et respektfuldt samarbejde om fortsat udvikling og beskæftigelse. Der er et påtrængende behov for at skabe et alternativt og uddannelsesorienteret arbejdsmarked for denne gruppe unge. Et system der kan uddanne de unge og fastholde dem i alternative arbejdsopgaver, der ikke skaber problemer for det etablerede arbejdsmarked, mens de videreudvikler de unges erhvervsevne, indtil samfundet har brug for dem i ordinær beskæftigelse. Sker dette ikke, vil problematikken eskalere, og udgifterne, menneskelige som økonomiske, vil blive uoverskuelige. Mange af de tidligere elever, der har fuldendt uddannelser på EDMK, og som i det efterfølgende forløb er blevet set, hørt og forstået, er i dag en veletableret del af arbejdsstyrken. Udover beskrivelsen af arbejdet i praksisfællesskabet, teori, praksis og holdninger til samme, vil der i bogen forekomme små hverdags beskrivelser om enkelte elevers udvikling. Disse beskrivelser er i kursiv og har alle overskriften Hverdagsbillede. Det er hensigten, at de skal give et mere personligt og nærværende indblik i elevernes liv i og udenfor det daglige arbejde på EDMK. Bogens forfatter Ole Hummelgaard er stifter af og uddannelseschef på EDMK. Ole Hummelgaard er uddannet lærer og musikterapeut og har efter tre år som lærer i folkeskolen fra 1974 til 1977 været beskæftiget med at udvikle behandlings- og uddannelsesmuligheder for og med marginaliserede børn og unge. Efter 14 år som lærer og senere skoleleder på behandlings- og skolehjem, stiftede Ole Humlæring, og den individuelle kompetenceudvikling skal give dem flest mulige værktøjer til at tackle de udfordringer, fremtiden stiller dem overfor. De skal med andre ord introduceres for en samlet kompetenceudvikling, der kan uddanne dem til et senmoderne samfund. På EDMK har vi forsøgt at skabe en parallel til den tekniske skoles uddannelser og niveauet for samme. Eleverne kan hos os uddanne sig efter de officielle uddannelsesplaner for tilsvarende erhvervsuddannelser. De har alle mulighed for omfattende socialpædagogisk og psykologisk støtte i praksisfællesskabet igennem hele uddannelsesforløbet. En støtte der skal supplere og understøtte den faglige og personlige kompetenceudvikling. Hvis vi ikke tilbyder den unge den nødvendige og ofte omfattende personlige støtte, risikerer vi, at den faglige uddannelse ikke udvikler kvalificerende kompetencer, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Udviklingen af selvtillid, social styrke og faglig sikkerhed kræver tid og nærvær. Det er ikke altid, at vi i det ordinære uddannelsesforløb når at implementere faglighed og personlig sikkerhed, der kan sikre eleven en problemfri udslusning til eget liv og job. Mange har efter endt uddannelse brug for en trinvis udslusning til et arbejdsliv og et personligt liv. Erfaringen fra uddannelsesarbejdet på EDMK viser, at det ikke er nok, at vi i tre til fire år genskaber fagligt selvværd og faglige kompetencer. Et helt livs kamp med at lære, med at føle sig god nok og den daglige kamp med psykiske, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder betyder, at nogle elever har brug for at opretholde kontakten til det miljø, der har bragt dem i vækst og skabt begyndende tro på fremtiden, et efterværn. Hvis de unge får tilpas ikkeumyndiggørende støtte, bliver de mere og mere selvstændige, og de kan med tiden finde deres optimale leje i livet og blive selvkørende individer, der bidrager til udviklingen i det samfund de lever i. Desværre ser vi ofte, at man tror, at disse unge, med få års erhvervsfaglig uddannelse, er blevet parate til selvstændig jobsøgning og til uden støtte at kunne indtage eget liv og arbejdsmarkedet i fuldt omfang. Det er ud fra et både menneskeligt og samfundsøkonomisk synspunkt uhensigtsmæssigt at sende disse unge ud i 10 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Forord 11

7 melgaard i samarbejde med socialpædagog Dorte Skovhus i 1991 den musiske heldagsskole og behandlingsinstitution, Skolen for Musik og Teater for unge mellem 14 år og 18 år, og i 1997 en lignende heldagsskole for mindre børn, Villa Musica. Begge Heldagsskoler er i dag placeret i Hillerød og samarbejder med EDMK. Sideløbende med arbejdet på heldagsskolerne var Ole Hummelgaard i 1989 til 1993 idémand bag og landsformand for landsorganisationen Det Blå Rocktog, en forening der arbejder for at skabe kulturbegivenheder for og med børn der er anbragt udenfor eget hjem. Det Blå Rocktog er genopstået i 2010 og har i dag adresse hos EDMK. Igennem alle årene som aktiv underviser og skoleleder har Ole Hummelgaard arbejdet på at udvikle musiske og legende læreprocesser, der med udgangspunkt i den enkelte elevs personlige ressourcer skaber mulighed for en individuel kompetenceudvikling. Ideerne til et musisk og kreativt lærings- og behandlingsarbejde er bl.a. beskrevet i bogen Fantasiens Pædagogik (Hummelgaard, 2000). Ideerne fra Fantasiens Pædagogik og den musiske praksis på ovenstående heldagsskoler har givet mange børn og unge mulighed for at udvikle personlige kompetencer, herunder skolefaglige kundskaber, som de har kunnet bruge til videre udvikling og uddannelse. Det har altid været en klar målsætning for skolearbejdet på heldagsskolerne, at eleverne skulle udvikle boglige kompetencer på linje med jævnaldrende folkeskoleelever. For et flertal lykkedes denne målsætning. Det har dog vist sig, at der, på trods af intensiv individuel læringsstøtte, til stadighed var en gruppe, der, på trods af vilje og positive kompetencer, ikke udviklede tilstrækkelige boglige kundskaber til at komme videre i erhvervsuddannelse eller erhvervsarbejde. Erfaringerne med disse elever viste, at de kunne skille knallerter ad, reparere og samle dem igen, de kunne spille musik, skabe teater, de kunne arbejde praktisk og kreativt med udfordringer, de havde motivation for at løse mange forskellige opgaver, de var kort sagt ressourcefulde børn/unge med boglige indlæringsvanskeligheder og sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. I frustration over denne gruppe unges manglende uddannel- sesmuligheder, udviklede Ole Hummelgaard, med baggrund i tankerne fra Fantasiens Pædagogik, en ny musisk mesterlære fra 2002/2003, senere beskrevet i bogen Den ikke-boglige Mesterlære (Hummelgaard, 2008). På denne baggrund startede Ole Hummelgaard i samarbejde med psykolog Anne Sølling Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni (EDMK) i maj I den følgende tekst vil der blive gjort rede for udviklingen af EDMK og ideerne bag pædagogikken og udviklingsarbejdet. Ole Hummelgaard stifter og uddannelseschef Hillerød april Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Forord 13

8 1. Kapitel Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 1.1 Hvad er Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni? I et industrikvarter i udkanten af Hillerød i Nordsjælland ligger Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni (EDMK). Skolen er indrettet i en 1000 m 2 tidligere fabrik, der i årenes løb er blevet ombygget og moderniseret. Bygningen indeholder i dag værksteder, lydstudier, filmklipperum, teatersal, musiklokaler, klasserum, uddannelseskøkken, elevlounge, kantine og en række administrationslokaler. EDMK er organiseret som en erhvervsdrivende fond, og skolen modtager unge af begge køn i alderen 16 til 25 år. Underviserne er alle uddannet indenfor deres respektive fag og efteruddannes pædagogisk i EDMK regi. Skolen har egen psykolog og socialrådgiver, samt administrativt personale. Det samlede elevantal er på max. 40 elever fordelt på seks forskellige uddannelseslinjer: Køkkenfag Ejendomsteknik Film, TV og medier Lydteknik-assistent Desuden tilbyder EDMK forberedende uddannelser til: Musik og musikdramatik Erhvervsrettet eller 11. skoleår, hvor unge under 18 år har mulighed for at kvalificere sig til videre uddannelse. Lydteknikassistent-uddannelsen er en 3-årig kompetenceuddannelse med afsluttende eksamen, som kun findes på EDMK. Uddannelserne indenfor køkkenfaget, ejendomsteknik og film, tv og 14 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 15

9 medier kan afsluttes på teknisk skole niveau i samarbejde med de lokale tekniske skoler efter lov om ny-mesterlære. Eleverne har et fast ugentligt timetal på 28 timer. Da skolen påtager sig eksterne opgaver som f.eks. catering, koncertafvikling, filmdokumentation og ejendomsservice, kan eleverne forvente ekstra uddannelsesrelateret arbejde i perioder. Der er 1 lærer/mester pr. 6 elever, hvilket sikrer et tæt samarbejde og nærhed omkring den enkelte elevs uddannelse. EDMK har siden 2003 uddannet og udlært unge, der har omfattende behov for socialpædagogisk og psykologisk støtte for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Undervisningen er tilrettelagt som ikke-boglig mesterlære. Alle uddannelseselementer dvs. erhvervsfaglige, kreative, sociale og personlige er planlagt, så de understøtter og bidrager til elevernes muligheder for at kunne afslutte uddannelsen med en erhvervsfaglig afgangseksamen. EDMK er godkendt af de faglige udvalg som praktikuddannelsessted efter lov om ny-mesterlære. Dette indebærer, at skolen kan uddanne eleverne i det, der under ny-mesterlære kaldes den grundlæggende praktiske oplæring evt. i samarbejde med de tekniske skoler. Den grundlæggende praktiske oplæring skal sikre, at eleven opnår de faglige kundskaber, der skal til for at kunne begynde skoleundervisningen på hovedforløbet på en teknisk skole. EDMK kan ligeledes sikre praktikuddannelse under hovedforløbet på en teknisk skole. Ordningen betyder, at eleverne får mulighed for at gennemføre hele uddannelsen med faglig, socialpædagogisk og psykologisk støtte. De fleste elever, der har gennemført den ikke-boglige mesterlære på EDMK, har afsluttet deres uddannelser med anerkendte uddannelsesbeviser, enten for hele uddannelser eller for grunduddannelser. Alle elever modtager et kompetencebevis efter endt uddannelse. EDMK har siden 2003 arbejdet sammen med Aarhus Tekniske Skole, der har sørget for censorer og eksamenspapirer og hermed garanteret for den erhvervsfaglige kvalitet i EDMKs arbejde. Fra 2012 har EDMK opnået selvstændig godkendelse som praktikuddannel- sessted under lov om ny-mesterlære og har derefter valgt at indlede samarbejde med de lokale tekniske skoler. Da EDMK er organiseret som en erhvervsdrivende fond, har det været muligt at skabe optimale muligheder for en virkelighedsnær ikke-boglig mesterlæreuddannelse, hvor eleverne kommer i kontakt med eksterne kunder og dermed får erfaringer med de krav, der stilles til faget. Overordnet er EDMK på det sociale og praktiske niveau organiseret som et praksisfællesskab, der er opdelt i flere mindre produktionsenheder omkring de enkelte uddannelser. Læringsstrategierne er på en og samme tid legende, musiske, kreative, erhvervsfaglige, seriøse og produktionsorienterede. Man kan næsten høre det på navnet Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni, at her er en erhvervsskole, der tager udgangspunkt i en helhedstænkning, hvor det musiske spiller en afgørende rolle. Udgangspunktet for uddannelsesarbejdet er altså en musisk kreativ pædagogisk læringstænkning, som vi kalder for Fantasiens Pædagogik. Den ikke-boglige mesterlære og Fantasiens Pædagogik kædes sammen til en helhedstænkning omkring udviklingen af den enkelte elevs personlige potentiale. Dette betyder, at al kompetenceudvikling sker i praksisfællesskabet. De forskellige fags teori er en naturlig del af de daglige arbejdsrutiner. Udviklingen af helhedstænkningen i praksisfællesskabet har betydet, at mange elever, der tidligere manglede mulighed for erhvervsuddannelse, nu kan finde realistiske uddannelsesmuligheder på EDMK. 1.2 Hvad vil politikerne med STU og erhvervsuddannelser for unge med specielle behov? Der er igennem de sidste år blevet sat politisk fokus på de indlæringsmarginaliserede unge. I 2007 blev der vedtaget en lov for unge med særlige behov, de såkaldte STU-uddannelser. Da EDMK startede i 2003, havde vi udelukkende elever, der var visiterede under 16 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 17

10 ler, AMU-centre og VUC for at sikre eleverne godkendt dokumentation for kompetenceudvikling. EDMK er, som noget naturligt, gået ud fra, at politikerne har skabt STU-uddannelserne og andre uddannelser for unge med særlige behov, fordi man seriøst har ment, at det ville forbedre de unges muligheder for at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Hvis og når dette er tilfældet, bør man overveje at skabe en reel uddannelsesplatform evt. i et udvidet STU-regi (f.eks. med et eksamensrettet fjerde uddannelsesår), med en større variation af muligheder for en egentlig erhvervsuddannelse og med krav til udbyderne, så det vil blive muligt, at elever med komplicerede indlæringsvanskeligheder og omfattende psykosociale vanskeligheder får en anerkendt og afsluttet erhvervsuddannelse på teknisk skole-niveau. Vi har vist, at det kan lade sig gøre! 1.3 Uddannelsernes indhold EDMK har fra starten haft fokus på, at så mange kompetenceudviklingsforløb som muligt skulle ske i et samarbejde med de godkendte tekniske skoler. Faktuelt har samarbejdet foregået ved, at teknisk skole har haft eksamensretten, sendt beskikkede censorer, udstedt eksamensbeviser og samarbejdet ved at give vores undervisere supervision og oplyst om materiale med specifik eksamens relevans. Det har betydet, at EDMK har udarbejdet hver enkelt af de overordnede uddannelsesplaner, der gælder for uddannelseslinjerne, således at de praktisk og teoretisk har fulgt lignende uddannelsesplaner for en teknisk skole. Fra starten har EDMK arbejdet sammen med Aarhus teknisk skole(aarhus Tech.), og m.h.t. lydteknik assistent uddannelsen med både Aarhus tekniske skole og med censorer, der har erfaring fra uddannelsen af lydteknikere på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC). Fremover indgår EDMK i et samarbejde med Hillerød Tekniske Skole og Københavns Tekniske Skole (KTS). Det fremtidige samarbejde med de tekniske skoler skal sikre, at EDMK fortsat kan udvikle uddannelser på assistent niveau. Uddanloven om revalidering. Disse elever var forpligtede til at uddanne sig med henblik på selvforsørgelse gennem erhvervsarbejde. Efter indførelsen af STU er der opstået den barokke situation, at eleven, der får tilbudt STU, ikke må afslutte en egentlig erhvervsuddannelse indenfor STU- forløbet, bl.a. fordi indgangsbilletten til STU kun udstedes, hvis den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Man skulle tro, at denne formulering åbnede for vide og positive tolkningsmuligheder. Men sådan er det langt fra altid. EDMK har prøvet at gøre politikere og forvaltningspersoner opmærksomme på, at en del af vores elever kan gennemgå en personlig og erhvervsfaglig udvikling, der kan afsluttes med en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Dette kan ske, fordi der indenfor det særlige læringsmiljøs rammer suppleres med en omfattende socialpædagogisk og behandlingsmæssig støtte, f.eks. individuel psykologtid, personlig uddannelsesvejledning etc.. En stor del af eleverne kan altså, stik mod forventning, gennemføre en ordinær erhvervsuddannelse efter den ny mesterlæres principper. Det kan sagtens være rigtigt, at de inden deres uddannelsesstart på EDMK ikke har haft mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, men EDMK s tilbud er på mange områder meget mere omfattende end de ordinære STU tilbud. Det er indlysende, at ikke alle eleverne kan tage hele erhvervsfaglige uddannelser på den normerede tid. Men de fleste vil kunne gennemføre dele af erhvervsuddannelserne og få merit for dette. Det gælder bl.a. de elever, der kan gennemføre teknisk skoles grundforløb på forlænget tid, eller elever, der kan deltage i andre godkendte og kvalificerende erhvervskurser. Det er EDMK s klare holdning, at alle eleverne skal forpligte sig til at arbejde målrettet mod at få den størst mulige selvstændige erhvervskompetence med så mange officielle uddannelsesbeviser som muligt. Det er erfaringen, at alle eleverne får et stigende selvværd og en stigende selvforståelse, når de kommer til EDMKs læringsmiljø. EDMK kaldes en erhvervsskole for at indikere, at hele det uddannelsesmæssige virke er rettet mod at give den unge mulighed for reel erhvervskompetence. Hverdagen består af erhvervsuddannelse i mesterlærerutiner. EDMK arbejder bl.a. sammen med tekniske sko- 18 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 19

11 nelser, der typisk ville tage 2½ år på en ordinær teknisk skole, vil, på grund af vores elevers specifikke læringsvanskeligheder, kræve mere tid (minimum 3 år) og et alternativt ikke-bogligt læringsmiljø og en omfattende personlig støtte, samt socialpædagogisk og psykologisk støtte. Som tidligere nævnt har EDMK ved udarbejdelsen af uddannelsesplaner haft fokus på, at indholdet og det faglige niveau skulle svare til kravene for lignende uddannelser på tekniske skoler. Samtidig har EDMK skabt mulighed for, at den teoretiske del af uddannelserne skulle foregå i de daglige rutiner, med hands-on aktiviteter, for at sikre eleverne umiddelbar forståelig og anvendelig teoriundervisning. Med hands on aktiviteter forstås, at de teoretiske moduler altid ligger i direkte forlængelse af eller som en aktiv del af elevernes praktiske arbejde og opgaveløsning. Underviserne sikrer sig altid, at eleven får mulighed for at opleve behovet for mere teoretisk viden og umiddelbart herefter får adgang til teorien og afprøver den nye teori i praksis. Hands-on undervisningen giver underviseren mulighed for at kontrollere, om oplægget er forstået, og om eleven er i stand til at omsætte teori og metode til praksis. Skematisk er denne form for undervisning opbygget således, at eleven i praksisfællesskabet får præsenteret et oplæg sammen med en praksisdemonstration. Herefter gentager eleven gennem imitation oplæg og praksisdemonstration. Afslutningsvis foretager eleven, ofte sammen med andre elever og en underviser/mester, en opsamling af den viden og de færdigheder, der er dele af processen. Den afsluttende erfaringsopsamling omkring hands-on øvelsen er vigtig, fordi det er her, eleverne og underviser/mester kan diskutere principielle spørgsmål omkring processen, uddybe det forståelsesmæssige, supplere med detaljer, samt relatere funktioner og evt. andre muligheder til opgaveløsningen. Hands-on processen kan gentages i forskellige udgaver, indtil den ønskede viden, færdighed, rutine er indøvet og implementeret. I oplægget til hands-on øvelsen er det vigtigt, at udgangspunktet er den praktiske situation, hvor den konkrete opgave ønskes løst. Det konkrete udgangspunkt gør det lettere at forklare, hvad processens forskellige elementer kan bruges til og dermed også lettere 20 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 21

12 for eleven at forstå elementernes anvendelsesmuligheder. I denne forbindelse er det værd at nævne, at underviser/mester generelt har ansvaret for max. 6 elever i det daglige arbejde i praksisfællesskabet. Der er altså skabt mulighed for en tæt kontakt mellem underviser/mester og elev. Denne nærhed betyder, at eleven sjældent skal vente på forklaringer og aldrig vente længe på at komme videre med opgaveløsningen.elevens forståelse for fagets teori bliver kontinuerligt udbygget ved gentagne mundtlige overleveringer i forbindelse med den praktiske opgaveløsning. Skolen har sikret sig, at elever, der har brug for indspillet undervisningsmateriale på Cd eller DVD, kan få dette udleveret af underviserne. Det er afgørende for kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse, at underviserne er i stand til, ved hjælp af den ikke-boglige mesterlæres metoder, at videregive sammenhænge mellem praksis og teori, så eleven forstår og kan anvende teorien. Ingen elev vil blive indstillet til prøver eller eksaminer, hvis de ikke opfylder både de teoretiske og praktiske faglige krav, der gælder for faget i tilsvarende uddannelser. Eksempler: Teori om El-lære og El-sikkerhed formidles samtidig med, at eleverne undervises i gennemmåling af apparatur, reparation og produktion af elektriske elementer. Dette vil i praksis betyde, at f.eks. elever, der skal afkable og reparere ledninger, får forklaret ledningens opbygning, de fysiske love for elektricitet og sikkerhedsregler for elektrisk apparatur. Dette sker i forbindelse med den praktiske proces med at skille ledningen ad, skifte stik og kontrollere reparationens kvalitet. Teori om fødevare sikkerhed sker gennem mundtlig undervisning i relation til de praktiske processer, der sikrer, at fødevarer behandles efter levnedsmiddelstyrelsens forskrifter. Dette vil i praksis betyde, at den daglige levnedsmiddelkontrol og levnedsmiddelhåndtering foretages efter indøvede procedurer, der alle er blevet forklaret og gentaget. Eleverne bliver kontinuerligt afkrævet svar på teori, bestemmelser og sundhedsmæssige sammenhænge, der har betydning for den praktiske proces, de står i. Teori om behandling af miljøfarligt affald sker i forbindelse med praktisk affaldshåndtering. Under den praktiske proces med sortering og håndtering af affald informeres eleven om affaldets sammensætning, regler for affaldshåndtering og den teoretiske fysik og biologi, der gælder processens elementer. Det er vigtigt for elevernes faglige udvikling i alle mesterlærens faser, at der er sammenhænge mellem de praktiske arbejdsopgaver, de bliver sat til at løse og den nødvendige teori de skal bruge for at løse opgaverne. Når dette gøres rigtigt, vil eleven udvikle faglige kompetencer, hvor praksis og teori opleves som naturlige komponenter i en samlet opgaveløsning. På nuværende tidspunkt har EDMK følgende forløb med mulighed for eksamensafslutning og eksamensbevis i samarbejde med tekniske skoler: Gastronomi assistent uddannelsen (med mulighed for ny-mesterlære) Ejendoms(teknik)medhjælper uddannelsen (med mulighed for ny-mesterlære) Film, Tv og medie uddannelsen (med mulighed for ny-mesterlære) Selvstændig kompetenceuddannelse: Lydteknik assistent uddannelsen (3-årigt kompetence kursus). Samt forberedende kompetenceuddannelser: Musik og musikdramatisk linje (et længerevarende forberedelsesforløb til de egentlige rytmiske musik og musicaluddannelser). Et anderledes 9/10. skoleår. Eller et anderledes 11. skoleår. Alle erhvervsrettede efter principperne for den ikke-boglige mesterlære. For de elever, der ikke skønnes at kunne gennemføre hele erhvervsfaglige uddannelser, tilstræbes, at dele af uddannelserne gennemføres, bl.a. grundforløbet, eller alternativt, at eleven gennemfører VUC kurser, AMU kurser og andre anerkendte kurser med den mål- 22 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 23

13 sætning, at de skal samle godkendte kursus og kompetencebeviser til den personlige kompetencemappe, der markerer afslutningen på uddannelsen. Det er EDMK s filosofi, at ethvert godkendt uddannelsesbevis er med til at gøre eleven lidt mere kvalificeret, egnet og tillidsfuld i forhold til en senere erhvervs- eller uddannelsesfremtid. Der satses derfor målrettet på, at alle hverdagens uddannelsesrutiner præges af forskellige praktiske og ikke-boglige mesterlære- tilgange til en egentlig erhvervsuddannelse. Uddannelsesplanerne giver underviseren mulighed for at nå pensum gennem et varieret udbud af praktiske og realistiske opgaver i det tempo og den form, den enkelte elev har brug for. Det sker ikke altid i en lineær læringsproces, men eleven kommer gennem det planlagte pensum over hele uddannelsesperioden, således at det giver mening for den enkelte og opfylder de krav, teknisk skole stiller. 1.4 Undervisning, mesterlære, praksisfællesskab og situeret læring Den personcentrerede mesterlære kendetegnes ved, at en person med højere faglig indsigt, gennem samtale og gennem sit eget eksempel, viser en lærling/elev til rette og herigennem styrker lærlingens/elevens faglige kompetencer. Vi taler om, at eleven står i lære. At stå i lære hos en mester har i århundreder været den mest almindelige metode til at give unge de færdigheder, kundskaber og værdier, der knytter sig til et specifikt håndværk eller erhverv (Nielsen & Kvale, 2004, s.11). De sidste halvtreds år er mesterlæren imidlertid gradvist blevet erstattet af formel undervisning. Et af de negative resultater ved den stigende boglige og abstrakte undervisning i skolen ses i det øgede antal af unge, der ikke trives i det boglige læringsmiljø, og som står uden væsentlige kundskaber efter 10 års skolegang. I de nye teorier om mesterlære skelnes der mellem den personcentrerede og decentrerede mesterlære. I den personcentrerede mesterlæres perspektiv sættes fokus på relationen mellem mester og elev. Mesterrollen er en rollemodel, hvor mesteren i hele sin fremtoning, sprog, kropssprog, faglighed, ansvarlighed, modenhed, grænsesætning, humor, vedholdenhed, ordholdenhed, forberedthed, fremmøde etc. markerer, hvad eleven skal tilstræbe, og hvad eleven kan regne med. Det betyder, at man kan betragte mesteren som rollemodel, der så at sige giver faget videre til eleven. Det bliver i den sammenhæng centralt, hvordan mesteren som den erfarne gør fagets tænkning og strukturer synlig for eleven. Inden for den tradition vil det være mesterens rolle at støtte og intervenere i den enkeltes arbejds- og læreproces. Det betyder også, at det mesteren gør, og hvordan mesteren agerer, ofte betyder mere, end hvad mesteren siger. Hvis mester siger et, men gør noget andet, er eleven i tvivl om, hvordan signalerne skal afkodes, og ofte vil eleven vælge at gøre, som mesteren gør og i bedste fald undre sig over, hvorfor det sagte ikke stemmer med det, der bliver gjort. I værste fald taber eleven respekten for mesteren. I den decentrerede forståelse af mesterlæren sættes fokus på elevens deltagelse i et praksisfællesskab (situeret læring). Teorien om situeret læring er udviklet af Jean Lave & Etienne Wenger. Det er deres påstand, at læring er en del af hverdagen. Situeret læring indeholder både et kognitivt og et socialt aspekt og finder sted ved deltagelse i hverdagens sociale fællesskaber og altså ikke kun i skolemæssig kontekst. Situeret læring betyder, at læring er knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber, dvs. at læring finder sted i alle de sociale kontekster, man befinder sig i. På den måde bliver spørgsmålet om læring ikke isoleret omkring decideret undervisning. Læring bliver et spørgsmål om, hvordan og hvad eleverne kan lære ved deltagelse i forskellige aktiviteter. Ligesom i Hubert og Stuart Dreyfus kompetenceudviklingsteori om mesterlære og ekspertlæring, (Læring som social praksis, 2004, s. 56), har Lave og Wenger også (Lave og Wenger, Situeret læring og andre tekster, 2003, s. 37), i deres teori om situeret læring, en progression, hvor den lærende elev bevæger sig fra legitim, perifer deltagelse til fuld deltagelse i det sociale fælleskab. Her er mesterlæren, forstået som læring, en proces, hvor den nye (novicen) tilegner sig identitet ved deltagelse i det sociale fællesskabs faglige aktiviteter. Når den nye elev inkluderes i et socialt fællesskab, får han adgang til en social og kognitiv læreproces. Mesteren og de mere erfarne 24 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 25

14 elever viser den uerfarne elev, hvordan opgaverne løses. Gennem et væld af nuancerede gentagelser og imitationer i praksis tilegner den uerfarne sig større erfaring, færdighed og ekspertise og overtager fagets tænkning som sin egen. Eleverne udvikler en faglig ekspertise og identitet, der med tiden gør dem klar til afsluttende svendeprøve. I en EDMK-sammenhæng bliver det vigtigste således, at eleven kan bevæge sig fra en rolle i udkanten af fællesskabet til en stadig større deltagelse, for til sidst at blive udlært og dermed være central deltager. I en decentreret opfattelse af mesterlæren, spiller mesteren primært en rolle, fordi han/hun også er en del af fællesskabet. Men mestring er ikke personbåret men netop decentreret. Det betyder, at mestringen sker i kraft af praksisfællesskabets organisering. På EDMK arbejder vi med en tro på, at begge synsvinkler kan være frugtbare for elevens udvikling. Mesteren må ideelt set både kunne være den rollemodel, gennem hvilken faget får liv og kraft, og samtidig være sig bevidst, at organisationen af praksisfællesskaber spiller en rolle i elevens faglige og personlige udvikling. Den ultimative rollemodel, at en enkelt underviser både kan være personcentreret mester og decentreret organisator i samarbejde med fælleskabet, er et ideal. Heldigvis viser praksis på EDMK, at mesterlærens nuancerede muligheder kommer naturligt i spil i vores hverdag. 1.5 Ikke-boglig mesterlære med mere Mestring af egen læring og eget liv kræver træning. De fleste børn får allerede i det første og de første leveår mulighed for at skabe nær-relationer, f.eks. mor-barn symbiose, omsorgsfuld grænsesætning, tryg sprogudvikling, tillid og social læring gennem leg og sociale rutiner etc.. Alt sammen noget der er af fundamental betydning for individets udvikling af personlige læringsstrategier. Der er så en hel række faktorer, der gør, at de fleste af EDMK s elever ikke eller ikke tilstrækkeligt har haft mulighed for at udvikle disse basale forudsætninger for motoriske, sociale, følelsesmæssige, faglige og personlige læringsstrategier. Gennem et væld af nuancerede gentagelser og imitationer i praksis tilegner den uerfarne sig større erfaring, færdighed og ekspertise og overtager fagets tænkning som sin egen. Når eleven starter på EDMK, er det derfor vigtigt, at vi som uddannelsessted kan garantere et personligt udviklingsforløb med ud- 26 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte 27

15 gangspunkt i elevens personlige ressourcer. Vi ved af erfaring, at mange elever har brug for: Træning af sociale regler og social navigation, for at eleven kan trives i et fællesskab og for at kunne skabe selvindsigt, relativ ro og appetit på fremtiden. Træning i relevante læringsstrategier, for at eleven kan udvikle egne læringsstrategier og forstå egne og andres valg af udvikling, kvalitet og holdninger. Træning i, at eleven kan navigere i positivt kaos for at kunne udvikle kreativitet, innovative evner og empati. Træning i basale hverdagsrutiner, herunder oprydning, indkøb, rengøring, økonomi, produktivt arbejde, diskussioner etc. Stimulering af kreativitet og modet til, at eleven kan tænke personlige løsninger. Fokuseret træning på daglig ikke-boglig mesterlære rutiner og de arbejdsopgaver, der er indenfor den valgte uddannelseslinje. Det er grundlæggende for vores forståelse af kompleks læring, at den ses i sammenhæng mellem en indre motiveret stræben, selvorganisering, sociale relationer og mestringsevne. Det er derfor ikke nok, hvis den positive underviser tror, at udviklingen mod kvalificeret selvforvaltning skabes på basis af ro og kærlighed, gensidigt rygklapperi, gode samtaler og den gode omgangstone. Det er af afgørende betydning, at eleverne også udsættes for tilpas frustration. For at kunne opbygge en personlig mestringsevne, skal de udvikle intellektuelle og handlingsmæssige kompetencer, som giver dem mulighed for at mestre konkrete forhold i den konkrete kulturelle, materielle og sociale verden, de er en del af. En sådan udvikling stimuleres bedst i et læringsmiljø, hvor underviser og de andre elever er medspillende modspillere i elevens læringsudvikling og de forskellige forandringer, der sker i denne. Det medspillende modspil skal give eleven tilpas frustration, uden at knække ham eller hende. Modsat vil et negativt modspil, med for urealistiske krav, mobning, nedgørelse og begrænsning og fokus på mangler, skabe frygt og gøre det svært for eleven at udvikle mestringsevne. Den medspillende modspiller er empatisk i forhold til elevens selvforståelse og synspunkter, men også kritisk og realitetskorrige- 28 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 29

16 Lov om uddannelsesrevalidering. Der er ikke regler for, hvilke uddannelser der kan indgå i en plan om revalidering. Men uddannelsen skal bidrage til, at personen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En uddannelsesrevalidering skal tilrettelægges således, at den kan gennemføres på så kort tid som muligt. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i fem år. Administrationen af lov om STU betyder, at elever, der er visiteret under denne lov, ikke kan eller må gennemføre en fuld erhvervsuddannelse. Det er kun muligt at gøre eleven uddannelsesparat. For at en STU elev skal have mulighed for at kunne gennemføre en fuld erhvervsuddannelse, skal der foretages en re-visitation således at eleven kan få revalidering. En uddannelseskontrakt under lov om ny-mesterlære, tilbydes udelukkende elever, der er visiteret som revalidender, og kun når kommunen betaler leveydelser, der følger retningslinjerne for uddannelsesrevalidering eller overfører et beløb til EDMK, så vi kan udbetale det som elevløn. EDMK har ikke, med afsæt i den ordinære elevbetaling vi opkræver, mulighed for at dække elevens elevløn. EDMKs uddannelsesforløb følger normalt følgende procedure: 1. Alle elever kompetenceafklares og gøres uddannelsesparat. Hvor lang tid denne periode tager, er afhængigt af elevens personlige vanskeligheder. 2. Alle elever starter fra dag et på at lære uddannelsernes grundforløbrutiner under ny mesterlære, jf. beskrivelse af disse. På EDMK er alle elever således en del af et uddannelsesforløb med henblik på at gøre dem uddannelsesparate eller færdiggøre en uddannelse, uanset visitationsgrundlaget. Når vi skønner, at eleven har mulighed for at gennemføre hele uddannelsesforløbet under ny mesterlære, bliver der indgået en elevkontrakt med en aftale om, at kommunerne dækker elevløn. I alle tidligere tilfælde er dette sket, så eleven har fået tilkendt uddannelsesrevalidering. I de tilfælde hvor en af vores STU elerende og forståelsesudvidende. Sammenhængen i ro, kærlighed og tilpas frustration er af afgørende betydning for det lærings- og udviklingsarbejde, der foregår på EDMK. Det er vores erfaring, at elevernes positive udvikling er afhængig af hele spektret af træning og stimuli. En ung, der hænger fast i vrede, misbrug eller opgivenhed, har ringe chancer for at modtage en brugbar erhvervsuddannelse, fordi der simpelthen bliver spærret for fornuftig indlæring, hvis kroppen og tankemønstrene er optaget af en eksistentiel kamp for overlevelse! EDMK s uddannelses og behandlingsresultater er blevet skabt, fordi fokus har været på den enkelte elevs samlede behov for personlig støtte. Herunder behovet for tilpas udfordrende konkrete arbejdsopgaver og uddannelsesudfordringer, der har specifik betydning for den enkelte. Det er vigtigt at understrege, at træningen i intellektuelle, handlemæssige, faglige, kreative og sociale kompetencer skal udvikles som et hele, der giver den enkelte elev muligheden for at opleve og italesætte egen udvikling på et hvilket som helst tidspunkt af uddannelsesforløbet. 1.6 Progression i uddannelserne, prøver, kurser, eksamenstræning og eksamen For stort set alle elever er der et dybfølt ønske om seriøs uddannelse indenfor de muligheder, EDMK kan tilbyde. Det har tidligere været omtalt, at ikke alle elever har intellektuelle, sociale eller motoriske ressourcer til at gennemføre hele uddannelsesforløb på teknisk skole niveau, selvom det er en mulighed på nogle af uddannelseslinjerne. For de elever, der kan tage afsluttende eksaminer, er der tale om ordinære erhvervsfaglige afgangseksaminer i ny-mesterlære regi, som EDMK afholder i samarbejde med lokale tekniske skoler efter nærmere aftale. De to mest almindelige grundlag for visitation af elever til EDMK er: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU. Af hvilken det fremgår, at uddannelserne er rettet mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse. 30 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 31

17 nebevis, forskellige kørebeviser, affaldshåndtering, træbeskæring, sprøjtegift certifikat, loddekurser, svejsekurser, sikkerhedskurser og meget andet. Disse anerkendte kursus og prøvebeviser kan give eleven individuelle og dokumenterede erhvervskompetencer til brug for senere jobsøgning eller uddannelse. Op til hver prøve og eksamen arrangerer EDMK individuel træning med fokus på at skabe ro og overblik hos den enkelte elev, ligesom man i disse forløb kan repetere den faglige viden, eleven har fået gennem sin uddannelse. Det er erfaringen, at denne eksamenstræning skaber den nødvendige ro og det nødvendige overblik hos eleven. Mange har aldrig før været til faglige prøver eller eksaminer. Det er derfor nødvendigt, at de får voksenstøtte og gennemgår ritualerne omkring en eksamen. Alle eksaminerne afholdes med ekstern censor. Indtil december 2011 stod Aarhus Tech (Aarhus tekniske skole) for tilsyn og eksterne censorer. Aarhus Tech har f.eks. fra starten godkendt, at den eksterne censor for lydteknikuddannelsen blev hentet på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC), ligesom Aarhus Tech til efteråret 2011 har udfærdiget eksamenspapirerne for vores uddannelser. Mesterlærens daglige rutiner giver eleven mulighed for at udvikle faglighed i takt med personlig udvikling og indenfor det lokale praksisfælleskabs mål og værdier. For at dokumentere, først og fremmest overfor eleven selv, at der finder faglig udvikling sted, er det vigtigt, at de daglige udfordringer i læringsrummet har en stigende udfordringsgrad, som italesættes. Det er ligeledes vigtigt, at feedback og evaluering af elevens stigende faglighed sættes i system, så eleven med jævne mellemrum får opgaver/hverdagstest, der anskueliggør en trinvis udvikling på den faglige stige, hvis og når opgaverne løses tilfredsstillende. Det er mesterens ansvar, at eleven hele tiden er holdt á jour med sin faglige og personlige udvikling, samt at eleven får et reelt forhold til sin egen udvikling som helhed. Eleverne opfatter generelt vores erhvervsuddannelsestilbud som meningsfulde og nyttige, netop fordi de har mulighed for at arbejde mod et afsluttende uddannelsesmål. Det være sig med anerkendte tekniske skoleprøver/eksaminer eller interne kompetenver skønnes egnet til at få en elevkontrakt efter ny mesterlære, skal vi, ifølge loven, ændre STU kontrakten således, at eleven kan få uddannelsesrevalidering og mulighed for at gennemføre en hel erhvervsuddannelse. 3. Eleverne gennemfører efter indgåelse af en uddannelseskontrakt under ny mesterlære grundforløbet (den grundlæggende praktiske træning) på EDMK og eksamineres, når kompetenceudviklingen er til det, i pensum efter gældende regler af en kontaktlærer fra teknisk skole og elevens faglærer fra EDMK. Eksamen gennemføres på EDMK for at skabe optimal tryghed hos eleven. Herefter meldes eleven til hovedforløbets skoleforløb på teknisk skole. Disse hovedforløb udbydes i faste perioder. Der kan derfor være ventetid, hvor elever fra EDMK må vente på at stå på et hovedforløb. Eleven gennemgår et antal skoleforløb på teknisk skole typisk af f.eks. 5 til 6 ugers varighed. Hovedforløbet strækker sig typisk over 1½ år. I disse skoleforløb er eleven på teknisk skole. Mens eleven går på teknisk skole i hovedforløbet, gives der lektiehjælp, psykologhjælp og anden støtte af EDMKs personale for at sikre, at eleven gennemfører skoleforløbet. I de perioder eleven ikke er på teknisk skole, fortsætter uddannelsen på EDMK, hvor den unge trænes i at kunne gennemføre næste skoleperiode på teknisk skole. 4. EDMK indstiller kun elever til ny-mesterlære, hvis vi skønner, at de kan gennemføre hele uddannelsen. For de elever, der ikke kan gennemføre hele uddannelsen indenfor den normale revalideringsperiode, findes der en række alternativer. For det første er det en mulighed, at eleven får forlænget sit uddannelsesforløb yderligere, med kommunens accept, således at et evt. resterende hovedforløb kan afsluttes. Eller der er den mulighed, at eleven har taget det erhvervsfaglige grundforløb under ny mesterlære og må nøjes med det indtil videre. Dette grundforløb kan bruges som adgang til hovedforløb, hvis eleven ønsker at fortsætte sin uddannelse senere på en teknisk skole. For elever, der ikke er under uddannelsesrevalidering, f.eks. STU elever, har EDMK indrettet uddannelser således, at de løbende kan gøres klar til kurser og prøver i enkelt discipliner, som f.eks. hygiej- 32 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 33

18 cebeviser, med anerkendt dokumentation for beståede prøver og kurser. Eleverne oplever, at den ikke-boglige mesterlære giver adgang til en særlig faglig identitet og kultur. Den daglige praksis betyder, at eleverne kan udvikle faglighed i et fællesskab med voksne og erfarne fagpersoner. Uddannelsernes læringsrum giver dem meget hurtigt en fornemmelse af, at de med udgangspunkt i deres egne ressourcer kan opnå en bemestring af samfundsnyttige opgaver i en meningsfuld arbejds- og uddannelseshverdag. Uddannelserne giver eleverne mulighed for at udvikle selvværd gennem et produktivt og skabende arbejde. Vi har planlagt uddannelserne sådan, at de giver mulighed for praktiske, kropslige, sanselige og lystfyldte udfoldelser i forbindelse med bemestring af fagenes processer, materialer og værktøjer. Vi har med andre ord en praksis med fokus på læringsprocesserne i hverdagen. Selvom eleverne trives og profiterer af denne læringspraksis, skal vi altid være os bevidst, at målsætningen for dem ikke kun er personlig trivsel og personlig kompetencekvalificering, men primært rigtige uddannelser der kan bruges i den virkelige verden. Bl.a. derfor skal uddannelserne hele tiden udvikles, defineres og fastholdes i elevernes perspektiv. Ligesom EDMK skal sørge for, at elevens behov for reel korrektion gennem prøver, kurser, hverdags test, eksamenstræning og eksamen tilfredsstilles. 1.7 Organisationen EDMKs organisation er tilpasset den organiske organisationsform. Den organiske organisationsform er karakteriseret ved en variabel opgavefordeling i forhold til personlig faglighed og kunnen. Kommunikationen foregår direkte mellem de implicerede personer og teams og ad mange forskellige kanaler. Ansvarligheden for organisationens trivsel findes hos alle, ledelse, undervisere og elever uanset placering i organisationen. Rettigheder og pligter defineres af individets organisatoriske tilknytning. På EDMK er det en forudsætning, at alle deltagere i organisationen tilbyder og værdsætter kreativitet, engagement, åben debat og gensidig loyalitet. Vi har valgt en tilpasset organisk organisationsform, fordi denne form giver mulighed for fleksibilitet, selvforvaltning under ansvar med spredning i magtkompetencen. Af mange praktiske grunde er magten på EDMK formelt og juridisk placeret hos ledelsen og bestyrelsen, men i hverdagen er magtplaceringen skiftende i forhold til emner, arbejdsopgaver og informationsmonopol. Den organiske organisationsstruktur er velegnet i en organisation, hvor udvikling, innovation og kreativitet er en primær ydelse. Den organiske organisationsform, der præger de daglige rutiner på EDMK, kan sammenfattes gennem følgende karakteristika: At den er uformel Ansvar og beslutningskompetence er decentraliseret At kommunikationen foregår ansigt til ansigt både opad og nedad i hierarkiet Fleksibilitet og dynamik En hurtig beslutningsproces At der arbejdes i tværfaglige teams og på tværs af afdelinger og funktioner. EDMK organiseret som erhvervsdrivende Fond med bestyrelse og ledelse. Det betyder, at det overordnede ansvar for driften ligger hos bestyrelsen, som ansætter ledelsen, der formelt har ansvaret for personale og elever. I praksis fungerer både bestyrelse, ledelse, personale og elever som samarbejdspartnere i forhold til personlige kompetencer. Den dynamik, der opstår gennem denne form for engagement, sikrer, at organisationen kan profitere af den enkelte deltagers personlige faglighed og kunnen. For at styrke organisationen og sikre kvalitet i udviklingsarbejdet har EDMK sammensat en bestyrelse, der består af erfarne personer indenfor pædagogik, psykologi, medier, kultur og politik. Bestyrelsen består i foråret 2013 af: Bestyrelsesformand: Jens Asger Hansen, tidl. Formand for Socialpædagogisk Landsforbund og institutionsleder. Benny Lihme, Redaktør af Social Kritik, forfatter etc. Flemming Ostermann, Musiker, lærer og praktikvejleder på RMC. Ole Kibsgaard, Musiker og underviser. 34 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte Hvor gør vi hvad, hvordan og hvorfor? 35

19 René Silword, Social og sundhedsassistent, tidl. formand for Børnog familieudvalget i Hillerød (S). Morten Mortensen, Institutionsleder og lærer. Henrik Hartmann, Generalsekretær i Nordvisions-sekretariatet. Terese Mersebak, Leder af De 4 årstider i København. Jakob Gerber Gormsen, medarbejderrepræsentant og IT og Lydtekniker. Iben Bohé, administrator og bestyrelsessekretær. 1.8 Hverdagsbillederne Igennem hele denne bog vil situationer og problematikker fra det daglige uddannelses- og behandlingsarbejde blive belyst som hverdagsbilleder. Situationer og problematikker der ikke alle er umiddelbart synlige, men ikke desto mindre har afgørende betydning for forskellen mellem elevernes personlige succes eller fiasko. Hverdagsbillederne skal anskueliggøre elementer, der er betydningsfulde for det daglige udviklingsarbejde, elementer hvis betydning kan overraske, både positivt og negativt. Hverdagsbillederne er historier om eleverne og samtidig et udtryk for den erfaringsopsamling, der altid finder sted for den opmærksomme pædagog. En erfaringsopsamling som er afgørende for, at EDMK, som uddannelsesinstitution, kan finde de bedst mulige løsninger på de opgaver, vi får stillet. Vi ønsker ikke at udstille elever eller familier. Ideen med hverdagsbillederne er dels at bringe virkeligheden ind i teksten og samtidig bringe indsigt omkring, hvad det daglige arbejde også indeholder. 1.9 Hverdagsbillede nr. 1 Karl er en ung mand på knap sytten år. Han havde gået på en specialskole for autister fra 2. klasse, og da vi blev spurgt, om vi kunne optage ham på EDMK, gik han i 10 klasse. Karl havde raseret et klasserum, som kulminationen på en lang periode med hyppige raserianfald. Vi blev oplyst, at han gennem de sidste to år havde optrådt vred og frustreret på skolen, hvorfor man skønnede, at han ikke kunne rummes mere. Da vi mødte ham første gang, ankom han i en sammensnøret parkacoat i 24 graders varme. Han sagde ikke et ord, før han blev spurgt, hvad der interesserede ham. Så fik vi et langt gammelklogt foredrag om IT og spil, samt en opremsning af en hel række emner, der interesserede ham, og som han læste om på internettet. Da han havde fået beskrevet vores uddannelsestilbud, valgte han uden tøven medielinjen. Herefter fortalte vi ham om optagelsesprøven og forklarede de krav, der blev stillet. Da han havde lyttet til dette, sagde han: Det der med det sociale, det er jo lige præcis det, jeg ikke er så god til. Han valgte dog at prøve på at opfylde vores optagelseskrav. I begge to uger mødte han op med sammensnøret parkacoat, lå i foyerens sofa eller satte sig i et hjørne af kantinen. Han deltog i timerne og løste de opgaver, som han blev stillet. Karl vidste godt, at hans aparte adfærd kunne skabe et socialt problem i forhold til optagelseskravene om social opførsel og interesse for fællesskabet. Han valgte derfor at møde flere gange dagligt på uddannelseschefens kontor for at evaluere og forklare, hvorfor han havde brug for at gemme sig i parkacoatens mørke. Efter fjorten dage blev Karl optaget, fordi han havde vist en meget stærk motivation. Karl havde på trods af stor angst og social fobi valgt at være åben om sine vanskeligheder. Man kan med nogen ret sige, at han kun delvis opfyldte kravene i optagelsesprøven. Væsentligt for skolen var det, at Karl forsøgte, ønskede at kunne og var klar over egne vanskeligheder. Det tog ham yderligere tre måneder, før han optrådte uden parkacoat, og langsomt blev han integreret i miljøet og har nu gennemført et nuanceret uddannelsesforløb, der på længere sigt skal skabe basis 36 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte 37

20 for en gymnasial uddannelse. Han er blevet en af de elever, vi bruger, når besøgende vil høre om skolen. Han har intet imod at fortælle sin egen historie og slutter altid med: Det her er det første sted, hvor jeg først er blevet set som menneske og derefter som autist. 38 Mesterlære med socialpædagogisk og psykologisk støtte 39

VI LÆRER DIG AT KUNNE

VI LÆRER DIG AT KUNNE 6 SPÆNDENDE UDDANNELSER DU IKKE KAN LÆSE DIG TIL! LYDTEKNIKER KØKKENASSISTENT EJENDOMSTEKNIKASSISTENT MUSIKER VÆRKSTEDSLÆRE METAL/TRÆ FILM- OG BILLEDMEDARBEJDER VI LÆRER DIG AT KUNNE AT VILLE, SØRGER DU

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Basen STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse EUA Erhvervs- og uddannelsesafklaringsforløb

Basen STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse EUA Erhvervs- og uddannelsesafklaringsforløb Basen STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse EUA Erhvervs- og uddannelsesafklaringsforløb Til unge med særlige udfordringer BE YOURSELF; EVERYONE ELSE IS ALREADY TAKEN Oscar Wilde Basen STU & EUA Basen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er en 3-årig uddannelse, der tilrettelægges helt efter den unges behov og ønsker. Hvis man skal have en STU, skal man henvende

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere ICF-godkendt uddannelse Ledernes COACHUDDANNELSE Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere Få en internationalt godkendt

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere