Mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2012-2014"

Transkript

1 Mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik sundhedspolitik okt.indd :38:40

2 Indhold Forord 3 Mere af det der virker! 4 Satsning: Lighed i sundhed gennem målrettede indsatser 8 Satsning: Øget kvalitet i den kommunale sundhedsindsats 12 Satsning: Udvikling af det nære sundhedsvæsen 14 Satsning: Bedre mulighed for fysisk aktivitet i byen og i hverdagen 18 Satsning: Ungdomsuddannelse til flere 22 Satsning: Bedre sammenhæng i sundheds-, social- og beskæftigelsesindsatserne 26 Satsning: Styrket tobaksforebyggelse gennem målrettede indsatser 30 Status på sundhedstilstanden i Aarhus 34 2 sundhedspolitik okt.indd :38:41

3 Forord Mere af det der virker! er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for perioden 2012 til Politikken skal medvirke til, at Aarhus bliver Danmarks sundeste by. Vi ønsker at satse der, hvor der er viden om en positiv virkning af indsatser, der forbedrer folkesundheden i Aarhus. Denne satsning sætter vi i gang for at skabe mulighed for, at alle aarhusianere kan leve et langt liv med høj livskvalitet uden at være afhængige af behandling og hjælp, så aarhusianerne får bedre mulighed for at tage ansvaret for egen sundhed. Ambitionen i den nye sundhedspolitik er at målrette Aarhus Kommunes sundhedsindsats mod en række af de største udfordringer for folkesundheden på de områder, som ligger inden for rammerne af, hvad Aarhus Kommune kan påvirke. Målet er, at vores sundhedstilstand i Aarhus skal styrkes gennem en række ambitiøse, kommunale satsningsområder. Mange har bidraget til sundhedspolitikken ikke mindst rigtig mange engagerede aarhusianere. Vi er glade for de mange forslag og ideer, og vi vil bruge dem i arbejdet med sundhedspolitikken. Aarhus Kommunes sundhedsindsats skal også i fremtiden skabes gennem dialog mellem borgere, fagpersoner og politikere. Mere af det der virker! er en videreførelse af Aarhus Kommunes forrige sundhedspolitik Vi vil gi Århus et KRAM, der har fokus på kost, rygning, alkohol og motion, samt på indsatser der, hvor behovet er størst. Disse fokusområder videreføres i den nye sundhedspolitik, og det er ambitionen, at Aarhus skal være førende inden for alle fire KRAM-områder. Sundhed handler ikke kun om at leve sundt. Sundhed er også at have et godt og meningsfuldt liv, et liv, hvor der er plads til livskvalitet og livsglæde. Det skal være motivationen og ikke de løftede pegefingre, der driver værket. Sundhed skabes i den enkeltes hverdag og liv og i de sociale fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at Aarhus Kommune støtter den enkelte i at træffe sunde valg i hverdagen og har målrettede indsatser til de aarhusianere, der har størst behov. Vi vil med sundhedspolitikken skabe rammerne og mulighederne for et sundt liv for alle borgere. Sundhed står ikke alene, og derfor er sundhedspolitikken en integreret del af kommunens øvrige politikker, der på forskellig vis påvirker vores sundhed og livskvalitet. Her tænkes særligt på integration, børn og unge, mennesker med handicap, fritid og kultur, miljø, natur, trafik og omsorg, foruden den overordnede kommuneplan og byudviklingsstrategi. Alle de nævnte områder yder store bidrag til at løfte folkesundheden i Aarhus. Kommunens indsats sker desuden i nært samspil med det regionale sundhedsvæsen, civilsamfundet og arbejdsmarkedet. Thomas Medom Fungerende sundhedsog omsorgsrådmand Jacob Bundsgaard Borgmester 3 sundhedspolitik okt.indd :38:44

4 Mere af det der virker! 4 sundhedspolitik okt.indd :38:46

5 Mere af det der virker! betyder, at Aarhus Kommune - gennem syv udvalgte satsningsområder - vil sætte ind over for de største udfordringer for folkesundheden. Satsningsområderne er udvalgt på baggrund af en politisk og faglig prioritering af områder, hvor behov og virkning vurderes størst: Lighed i sundhed gennem målrettede indsatser Øget kvalitet i den kommunale sundhedsindsats Udvikling af det nære sundhedsvæsen Bedre mulighed for fysisk aktivitet i byen og i hverdagen Ungdomsuddannelse til flere Bedre sammenhæng i sundheds-, social-, beskæftigelsesindsatserne Styrket tobaksforebyggelse gennem målrettede indsatser Sundhedspolitikken er blevet til i samarbejde på tværs af forvaltningsafdelingerne samt gennem en afdækning af viden fra bl.a. videnskabelig litteratur, Forebyggelseskommissionens anbefalinger, Det Nationale Forebyggelsesråds strategi, anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen samt viden fra projekter og tiltag gennemført i Aarhus og andre kommuner. Sundhedspolitikken har desuden hentet inspiration fra WHO s arbejde med sunde byer. Aarhus Kommunes sundhedsaftale med Region Midtjylland danner sammen med sundhedspolitikken den overordnede ramme for Aarhus Kommunes samlede sundhedsindsats. Aarhus Kommune er ikke alene om at løfte befolkningens sundhedstilstand. Aarhusianerne er selv den vigtigste ressource, når der skal gøres en forskel og sundhedstilstanden forbedres til glæde for den enkelte og samfundet. Sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet og civilsamfundet spiller vigtige roller for vores sundhed, og det er Aarhus Kommunes ambition at styrke samspillet med alle relevante aktører. Sundhedspolitikkens vision og mål Sundhedspolitikkens vision er: Alle borgere i Aarhus Kommune kan leve gode, sunde og lange liv. Aarhus Kommune vil i samarbejde med borgerne, det regionale sundhedsvæsen, arbejdsmarkedet og civilsamfundet skabe grundlag for, at visionen virkeliggøres. Sundhedspolitikkens mål er, at aarhusianerne skal: leve længere have bedre livskvalitet have lige muligheder for at leve et sundt liv. Og at en større andel af aarhusianerne skal: være uafhængige af behandling, pleje og hjælp. Målene nås gennem sundhedsindsatser inden for de syv udvalgte satsningsområder. Satsningsområder og indsatser Satsningsområderne omfatter både strukturelle indsatser, der skaber sunde rammer for aarhusianerne, generelle indsatser og særlige indsatser målrettet udsatte grupper. Sunde rammer er bl.a. rent drikkevand, ren luft og let adgang til grønne områder og naturen i og omkring Aarhus. De generelle indsatser er bl.a. sundhedsfremme og forebyggelse i det daglige arbejde i dagtilbud og skoler hvor der arbejdes med at fremme beskyttende faktorer og reducere risikoadfærd. De særlige indsatser er bl.a. tilbud om patientforløbsprogrammer for borgere med kroniske sygdomme. Hvis aarhusianerne skal leve længere, have bedre livskvalitet, have lige muligheder for at leve sundt og i højere grad være uafhængige af behandling, pleje og hjælp, skal der primært sættes ind på områderne rygning, alkohol, motion og overvægt. Der skal ligeledes være øget fokus på borgere med svage sociale relationer, kort eller ingen uddannelse, mennesker, der har et belastende arbejdsmiljø, og forhold, der fører til muskel-skelet-lidelser og kroniske sygdomme. Aarhus Kommune skal medvirke til at sikre, at det sunde valg bliver både let, attraktivt og en del af hverdagen. De steder, hvor borgerne møder Aarhus Kommune, skal de også mødes af en sundhedsindsats. Fra social- og beskæftigelsestiltag over dagtilbud, skole, hjemmehjælp, byrumsindretning, indsatser i udsatte boligområder. 5 sundhedspolitik okt.indd :38:46

6 Arbejdet med satsningsområder og indsatser er kendetegnet ved, at vi i Aarhus vil: lære af de bedste vide, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder implementere løsninger og tiltag, der understøtter de opstillede mål, og hvor der er solid viden om virkningen systematisk dokumentere, opsamle og dele viden. Ikke alle borgere har samme behov. Aarhus Kommune skal tilbyde borgerne forskellige tilbud for at sikre, at alle har lige muligheder for at leve et godt og sundt liv. Vi skal skabe sunde rammer og muligheder for alle borgere, og dem med størst behov og de største sundhedsmæssige udfordringer skal tilbydes målrettede indsatser. Det betyder også, at de, der kan selv, skal selv. Sundhed og Omsorg har ansvaret for at koordinere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Aarhus Kommune. Sundhed og Omsorg har derfor også ansvaret for at opsamle og formidle resultaterne af sundhedspolitikken. Sundhed i Aarhus Vi opfatter sundhed som en sidegevinst ved at leve et godt og aktivt liv. Undertiden er sundhed dog også en forudsætning for at kunne leve et godt og aktivt liv. Sundhed er mere end blot fravær af sygdom. At være sund handler om at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Det handler om at have mulighed for og evne til at udnytte sit potentiale og sine muligheder for at leve et godt og meningsfuldt liv med høj livskvalitet. Sundhed handler om trivsel, velvære, social kontakt og netværk samt sunde vaner, ikke mindst for kost, rygning, alkohol og motion. Generelt er folkesundheden i Aarhus og Danmark god, og befolkningens sundhedstilstand forbedres løbende. Vi står dog over for store udfordringer som følge af, at andelen af ældre bliver større, og andelen af mennesker med kroniske sygdomme bliver større. Der ses desuden en stigende social ulighed i sundhed, hvilket betyder, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet jo lavere socialstatus, jo højere sygelighed og dødelighed. For at imødekomme disse udfordringer er det nødvendigt at skabe sunde rammer for alle aarhusianere og samtidig målrette indsatserne til de aarhusianere, der har de største sundhedsudfordringer. Sundhedspolitikken skal medvirke til en god sundhedstilstand i fremtiden samt dæmme op for fremtidens sundhedsudfordringer. Dette forudsætter, at vi løbende forholder os til aarhusianernes sundhedstilstand og justerer mål og indsatser for at fastholde en positiv udvikling i folkesundheden. 6 sundhedspolitik okt.indd :38:46

7 Satsningsområder Mål Lighed i sundhed gennem målrettede indsatser Øget kvalitet i sundhedsfremme og forebyggelse Udvikling af det nære sundhedsvæsen Bedre mulighed for fysisk aktivitet i byen og i hverdagen Ungdomsuddannelse til flere Bedre sammenhæng i sundheds-, social- og beskæftigelsesindsatserne Styrket tobaksforebyggelse gennem målrettede indsatser På langt sigt er målet at øge sundhedstilstanden blandt grupper af aarhusianere med særlige sundhedsudfordringer. Fra 2012 til 2014 er målet at øge sundhedstilstanden blandt aarhusianere i udsatte bydele, kortuddannede på arbejdsmarkedet, etniske minoriteter samt aarhusianere med svage sociale relationer. På langt sigt er målet mere sundhed for de anvendte ressourcer, sundhedsfremme og forebyggelse i alle aarhusianeres kontakt med kommunen samt større sikkerhed for borgerne i forbindelse med Aarhus Kommunes sundhedsindsatser. Fra 2012 til 2014 er målet en systematisk anvendelse af den bedst tilgængelige viden i priorite-ringen af nye og eksisterende sundhedsindsatser og videnopsamling og -deling på baggrund af systematisk dokumentation. Fra 2012 til 2014 er målet kompetenceudvikling inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling for Aarhus Kommunes personale med borgerkontakt. Fra 2012 til 2014 er målet læring af de opståede utilsigtede hændelser. På langt sigt er målet at sikre aarhusianerne de rigtige sundhedsindsatser på de rigtige tidspunkter. Fra 2012 til 2014 er målet at udvikle og implementere forløbsprogrammer for mindst fem sygdomme, at oprette et døgnrehabiliteringscenter og at indgå samarbejdsaftaler med de praktiserende læger. På langt sigt er målet, at andelen af fysisk aktive aarhusianere i alle aldersgrupper stiger. Fra 2012 til 2014 er målet en mindre andel fysisk inaktive aarhusianere i alle aldersgrupper særligt blandt børn og unge, motionssvage grupper og ældre. På langt sigt er målet at øge aarhusianernes sundhed og sikre, at alle får mulighed for at tage en uddannelse. Fra 2012 til 2014 er målet, at 95 % af alle aarhusianske unge gennemfører en ungdomsuddannelse i En konsekvens af indsatsen er øget lighed i sundhed og mindre afhængighed af hjælp som følge af en målrettet indsats til borgere med særlige sundhedsudfordringer i forbindelse med sygemelding, ledighed og social udsathed. På langt sigt er målet, at færre aarhusianere ryger. Fra 2012 til 2014 er målet, at andelen af rygestartere og rygere reduceres, og at rygestopraten øges blandt gravide, unge, kortuddannede, borgere uden for arbejdsmarkedet og mænd af anden etnisk oprindelse end dansk. 7 sundhedspolitik okt.indd :38:52

8 Satsning: Lighed i sundhed gennem målrettede indsatser 8 sundhedspolitik okt.indd :38:53

9 Udfordringen Aarhus Kommune vil fremme lighed i sundhed. I tillæg til de strukturelle og generelle indsatser vil der være et særligt fokus på et sundhedsmæssigt løft hos aarhusianere med de største sundhedsudfordringer. Aarhusianere med dårlige sociale forhold har et dårligere helbred og en dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen. Det betyder, at der er grupper af borgere med særlige sundhedsudfordringer, som har behov for særlige indsatser. Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en større andel med et dårligt helbred og store sundhedsmæssige udfordringer i forhold til kost, rygning, alkohol og motion samt smerter, stress, kroniske sygdomme og overvægt. Borgere, der bor i boligområder, der er domineret af mennesker med få ressourcer, risikerer, at et socialt belastet miljø får indflydelse på deres sociale position og helbred. Dette gør sig i særlig grad gældende for børn og unge. Borgere, der har et dårligt socialt netværk, har en forringet livskvalitet og har samtidig en forøget risiko for sygdom og tidlig død. 5-6 % af alle aarhusianere over 16 år er ofte uønsket alene, og 4 % har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med. Borgere af anden etnisk oprindelse har samlet set dårligere sundhedstilstand end etnisk danske borgere. Dette kommer til udtryk både ved flere med et dårligt selvvurderet helbred, flere med langvarig sygdom og flere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til bl.a. kost, rygning og motion. Gruppen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk er heterogen og kendetegnet ved forskellige sociale, kulturelle og sproglige forhold, som kan have betydning for borgernes mulighed for at leve et sundt og godt liv. Målrettede indsatser kan medvirke til at nedbryde eventuelle barrierer. Der bliver flere borgere med kroniske sygdomme og flere med livsstilssygdomme. Aarhusianerne lever længere, hvilket betyder, at der bliver flere ældre. Manglende behandling af kroniske sygdomme fører til dårligere livskvalitet, sygdom og/eller tidlig død. Borgere med kroniske sygdomme er ofte socialt dårligt stillede og med begrænsede ressourcer til at ændre livsstil og vaner. Børn og unge, der trives og er sunde, har gode muligheder for at forblive sunde. Fremtidig social position og fremtidigt helbred påvirkes af fx børns tidlige udvikling, uddannelse, sociale relationer og miljø. Sundhedsfremme, forebyggelse og behandling skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger. Både de generelle og de særlige indsatser skal fremme trivsel og sund livsstil og dermed reducere risikoadfærd. Mål På langt sigt er målet at øge sundhedstilstanden blandt grupper af borgere med særlige sundhedsudfordringer. Fra 2012 til 2014 er målet at øge sundhedstilstanden blandt borgere i udsatte bydele, kortuddannede på arbejdsmarkedet, etniske minoriteter, samt borgere med svage sociale relationer. Indikatorer på succes En større andel kortuddannede på arbejdsmarkedet oplever godt selvvurderet helbred. En større andel borgere med svage sociale relationer oplever godt selvvurderet helbred og bedre sociale relationer. I 2012, 2013 og 2014 mindskes forskellen mellem den gennemsnitlige levealder i udsatte boligområder og den gennemsnitlige levealder i Aarhus Kommune. I 2014 oplever en større andel ældre et godt selvvurderet helbred, bl.a. som følge af bedre funktionsevne end i En større andel etniske minoriteter oplever godt selvvurderet helbred. I 2012, 2013 og 2014 er der lavere elevfravær i folkeskolen, en større andel børn og unge, der trives samt en mindre andel børn og unge, der mobbes, en mindre andel af overvægtige skoleelever, lavere ungdomskriminalitet og færre unge med misbrug end i Indsatser Kortuddannede på arbejdsmarkedet Sundhed og Omsorg vil styrke samarbejdet med offentlige og private virksomheder om sundhedsindsatser til medarbejdere med kort eller ingen uddannelse. Indsatsen skal tage afsæt i Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel for sundhed og 9 sundhedspolitik okt.indd :38:53

10 trivsel på arbejdspladsen, der omfatter livsstil med fokus på bl.a. kost, rygning, alkohol, motion, overvægt, stress og trivsel, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Sundhed og Omsorg implementerer en sundhedsfremmestrategi for egne ansatte og udbreder denne viden til resten af Aarhus Kommune samt øvrige offentlige og private arbejdspladser. Udsatte bydele Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening vil med Helhedsplan Gellerup og Helhedsplanen Viby Syd gennemføre en massiv omdannelse af et stort, alment boligområde 1. Aarhus Kommune vil desuden sammen med Boligforeningerne Aarhus Omegn og ALBOA gennemføre de dele af Helhedsplan Viby Syd, der omfatter renovering og omdannelse af Rosenhøj, udearealer, torvedannelse, kommunale arbejdspladser og medborgerhus 2. Reduceret adgang til alkohol Aarhus Kommune vil undersøge bevillingsnævnets mulighed for at reducere adgangen til alkohol på udskænkningssteder, særligt i boligkvarterer og nær uddannelsesinstitutioner. Borgere med svage sociale relationer Sundhed og Omsorg samarbejder med frivillige om tilbud til ensomme ældre (fx kulturområderne i Kultur og Borgerservice). Sundhed og Omsorg vil skabe bedre muligheder for borgere med svage sociale relationer i de eksisterende tilbud. Aarhus Kommune vil arbejde for, at der er kultur- og naturtilbud for alle borgere i kommunen, bl.a. i samarbejde med frivillige foreninger. Alle tre områder skal styrke inklusion af borgere med psykisk og/eller social mistrivsel. Etniske minoriteter Aarhus Kommune vil i samspil med civilsamfundet skabe målrettede tilbud til etniske minoriteter, der kan anvendes i forbindelse med naturlige samlingssteder (fx Bazar Vest og sundhedscafeer) og i forbindelse med andre dele af kommunens tilbud (fx sundhedspleje og beskæftigelsesindsats). Folkesundhed Aarhus tilbyder desuden særlige indsatser målrettet etniske minoriteter. Aarhusianere i risiko for at udvikle en kronisk sygdom Sundhed og Omsorg ønsker at indgå i et forskningssamarbejde med Aarhus Universitet, hvor aarhusianere med stor risiko for at udvikle type 2 diabetes og/eller hjerte-kar-sygdomme tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser og støtte til at leve sundere. Børn og unge Børn og Unge har bl.a. i dagtilbud, skoler og klubber et nært samarbejde med forældre om børns og unges trivsel og sundhed. Børn og Unge gennemfører dels generelle indsatser målrettet alle børn og unge og dels indsatser målrettet særlige grupper af børn og unge. Indsatsernes mål er at fremme beskyttende faktorer og reducere risikoadfærd. De differentieres i forhold til udfordringerne i de enkelte lokalområder. Indsatser er bl.a.: For trivsel og mod mobning og handleplaner i forhold til forebyggelse af overvægt, elevfravær, kriminalitet og misbrug blandt unge. Børn og Unge udmønter sammen med Sociale Forhold og Beskæftigelse sundhedspolitikken i Strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge. Strategien skal skabe rammen for den nødvendige analyse, koordinering og konsolidering af den lokale indsats. Sundhedskommunikation Sundhed og Omsorg vil i netværkssamarbejde med de øvrige forvaltninger udvikle en samlet sundhedskommunikationsstrategi og -indsats for Aarhus Kommune. Målet er, at de kommunale sundhedstilbud skal blive synlige og tilgængelige for aarhusianerne, det regionale sundhedsvæsen, civilsamfund og virksomheder. Sundhedskonference Sundhed og Omsorg vil i samarbejde med de øvrige forvaltninger afholde en sundhedskonference, hvor politikere, interesseorganisationer og forvaltninger indbydes. Konferencen skal bidrage til at identificere de største udfordringer i forhold til ulighed i sundhed i Aarhus, samt medvirke til at pege på, hvordan der kan arbejdes med at løse disse udfordringer. 1. Helhedsplan Gellerup ( 2. Helhedsplan Viby Syd ( 10 sundhedspolitik okt.indd :38:53

11 Fakta Middellevetiden for mænd i Aarhus V er 73,9 år, hvilket svarer til middellevetiden for albanske mænd, mens den i Risskov/ Egå er 78,1 år, hvilket er på niveau med hollandske mænd. Note Beregning foretaget af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet sundhedspolitik okt.indd :38:53

12 Satsning: Øget kvalitet i den kommunale sundhedsindsats 12 sundhedspolitik okt.indd :38:53

13 Udfordring Aarhus Kommune vil øge kvaliteten i den kommunale sundhedsindsats gennem systematisk vidensbasering og dokumentation. Derfor vil der være et særligt fokus på ressourcer, organisering, ydelser og effekter. På baggrund af systematisk dokumentation evaluering og kvalitetssikring monitoreres og udvikles sundhedsindsatserne løbende. Arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse indgår i alle dele af den kommunale forvaltning. Sundhedsfagligt personale og øvrige fagpersoner bidrager alle i arbejdet med folkesundhed. Det betyder, at der vil være behov for kompetenceudvikling for det kommunale personale, som borgerne møder i det daglige, hvis sundheden skal fremmes, og sygdomme skal forebygges mest effektivt. Aarhus Kommune skal registrere og indberette utilsigtede hændelser, der forekommer i forbindelse med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. En utilsigtet hændelse forvolder skade eller kunne have gjort det. Formålet med registreringen er systematisk at skabe opmærksomhed om det, der skal undgås samt at forebygge gentagelser. Mål På langt sigt er målet mere sundhed for de anvendte ressourcer, sundhedsfremme og forebyggelse i alle borgernes kontakter med kommunen samt større sikkerhed for borgerne i forbindelse med Aarhus Kommunes sundhedsindsatser. I 2012 til 2014 er målet en systematisk anvendelse af den bedst tilgængelige viden i prioriteringen af nye og eksisterende sundhedsindsatser samt videnopsamling og -deling på baggrund af systematisk dokumentation. I 2012 til 2014 er målet kompetenceudvikling inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling til Aarhus Kommunes personale med borgerkontakt. I 2012 til 2014 er målet læring af de opståede utilsigtede hændelser. Indikatorer på succes Samlet forventes et større udbytte af sundhedsindsatsen at betyde bedre livskvalitet for befolkningen og øget lighed, bl.a. som følge af endnu bedre sundhedsindsatser for borgerne. Indsatser Systematisk videnbasering og dokumentation Nye sundhedsindsatser iværksættes på baggrund af den eksisterende viden om effekt, omkostningseffektivitet, alternative indsatser og patientsikkerhed. Det anbefales at anvende Sundhedsstyrelsens redskab til Medicinsk Teknologivurdering til kommuner, der afdækker fire hovedområder: teknologi/indsats, borger, organisation og økonomi. Der skal endvidere gennemføres systematisk dokumentation af projekter, indsatser og tiltag samt videndeling på tværs af kommunen, regionalt og nationalt. Sundhedsbarometer Sundhed og Omsorg udvikler i samarbejde med de øvrige forvaltninger et sundhedsbarometer, der sammensættes af eksisterende data fra bl.a. forvaltningerne. Sundhedsbarometeret anvendes til at følge sundhedstilstanden blandt aarhusianerne samt til at evaluere sundhedspolitikken og danne grundlag for den fremtidige prioritering af sundhedsindsatsen. Der er tale om en fokusering og målretning af eksisterende oplysninger, der understøtter sundhedspolitikken og opfølgning på denne. Sundhedsbarometeret opdateres i takt med, at de enkelte indikatorer opdateres i forvaltningerne. Eksempler på indikatorer til sundhedsbarometeret omfatter resultater fra Store Trivselsdag i Børn og Unge, middellevetidsberegning fra Sundhed og Omsorg, cykeltællinger i Teknik og Miljø, beskæftigelsesmål fra Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommunes og boligforeningernes boligsociale monitoreringssystem samt resultater fra den regionale og nationale sundhedsprofil. Kompetenceudvikling Sundhed og Omsorg undersøger behovet for kompetenceudvikling af personale i Aarhus Kommune med borgerkontakt, med henblik på at styrke sundhedsfremme og forebyggelse. På baggrund af undersøgelsen afklares behovet for kompetenceudvikling i de forskellige forvaltninger. Utilsigtede hændelser og læring For at reducere utilsigtede hændelser anbefales det, at unødigt komplicerede arbejdsgange forenkles på baggrund af personalets indrapportering. Der skal desuden skabes mulighed for systematisk læring og udvikling på baggrund af indsamlede oplysninger. Samarbejde med civilsamfundet Aarhus Kommune samarbejder med civilsamfundet om sundhedsindsatser. Derfor afdækker og formidler kommunen viden til bl.a. uddannelsesinstitutioner og frivillige foreninger om trivsel og sundhed i Aarhus. 13 sundhedspolitik okt.indd :38:53

14 Satsning: Udvikling af det nære sundhedsvæsen 14 sundhedspolitik okt.indd :38:54

15 Udfordring Aarhus Kommune vil fremme udviklingen af det nære sundhedsvæsen for at sikre aarhusianerne de bedste sundhedsindsatser. Udviklingen på sundhedsområdet går i retning af, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på hospitalerne falder, og mere behandling flyttes ud i borgerens eget hjem, bl.a. ved hjælp af anvendelse af ny teknologi og udgående (behandler)team eller opfølgende indsats ved egen læge/ kommunal hjemme(syge)pleje. Befolkningsfremskrivninger viser, at antallet af ældre vil stige fra 1 mio. danskere i 2011 til 1,5 mio. danskere i 2044 en stigning fra 16 % til 25 %. I Aarhus forventes niveauet at være lavere, da andelen af ældre forventes at stige mest i udkantsområderne. I takt med, at befolkningen bliver ældre, stiger andelen med langvarig sygdom. Generelt har nye ældregenerationer bedre helbred og er mindre nedslidte end tidligere. Kroniske sygdomme og livsstilssygdomme som følge af en uhensigtsmæssig livsstil, bl.a. i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, fylder dog stadig meget, og sygehusforbruget er stigende og størst i de ældste aldersgrupper. Målet med det nære sundhedsvæsen er at dæmme op for konsekvenserne af udviklingen i befolkningssammensætningen og forekomsten af kroniske sygdomme ved at forebygge sygdom og (gen)indlæggelser samt sikre tidlig opsporing af sygdom. Målet er desuden at medvirke til opfølgning og rehabilitering ved udskrivelse fra hospital. Kommunernes Landsforening (KL) har lanceret et udspil med fokus på det nære sundhedsvæsen inden for følgende områder: 1) kvalitet i det nære sundhedsvæsen, 2) den ældre medicinske patient, 3) borgere med kroniske sygdomme, 4) borgere med behov for genoptræning, 5) børn og unge, 6) borgere med psykiske lidelser, 7) sundhedsfremme og forebyggelse, 8) telemedicin og velfærdsteknologi, 9) samarbejde med almen praksis, 10) sundhedsfaglige kompetencer, 11) styring, dokumentation og evaluering og 12) finansiering af det nære sundhedsvæsen 1. Mål På langt sigt er målet at sikre aarhusianerne de rigtige sundhedsindsatser på de rigtige tidspunkter. I 2012 til 2014 er målet at udvikle og implementere forløbsprogrammer for mindst fem sygdomme, at oprette et døgnrehabiliteringscenter og at indgå samarbejdsaftaler med de praktiserende læger. Samlet forventes udviklingen af det nære sundhedsvæsen at føre til en bedre forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme og færre uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. Indikatorer på succes I 2014 er mindst fem forløbsprogrammer implementeret i Aarhus Kommune. I 2014 er der færre uhensigtsmæssige genindlæggelser i Aarhus end i Indsatser Det nære sundhedsvæsen er et særligt udviklingsområde, som er omfattet af sundhedsaftalen mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland i perioden 2011 til Sundhedsaftalernes formål er at sikre gode patientforløb på tværs af sygehuse, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Sundhedsaftalerne fastsætter således rammer og målsætning for samarbejdet for en række sundhedsindsatser. Sundhed og Omsorg udarbejder en strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen i Aarhus Kommune med afsæt i KL s udspil. En del af strategiplanen er den konkrete udmøntning af satsningsområdet. Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Sundhedsaftalen har fokus på udvikling og implementering af forløbsprogrammer for mennesker med kronisk og langvarig sygdom. Sundhed og livskvalitet hos mennesker med kronisk sygdom skal forbedres gennem forbedret forebyggelses-, behandlings-, rehabiliterings- og sundhedsfremmeindsats. Der er foreløbigt udarbejdet forløbsprogrammer på 3 områder: Diabetes type 2 (sukkersyge) Hjerte-kar-sygdom Kol (kronisk obstruktiv lungesygdom) 15 sundhedspolitik okt.indd :38:54

16 Endnu tre forløbsprogrammer er under udarbejdelse i forhold til mennesker med muskel-skelet-lidelser, mennesker ramt af depression samt mennesker ramt af kræft. Aarhus Kommune vil, som en del af forløbsprogrammerne, tilbyde patientuddannelse til aarhusianere med en af de nævnte kroniske sygdomme. Indsatsen skal sigte mod, at aarhusianere med kronisk sygdom tager aktivt del i behandling af egen sygdom. Formålet med patientuddannelsen er, at borgerne bliver i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre. Indlæggelse på og udskrivelse fra hospital Udvikling af kvalitet i behandlings- og plejeforløb, der bl.a. tilbydes ældre borgere ved indlæggelse og udskrivelse fra hospitalet, er et fokusområde i sundhedsaftalen. Det gælder særligt hensigten om 1) at undgå uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser, 2) sikre sammenhængende og koordinerede forløb for den ældre borger i overgangen mellem hospital og kommune/egen læge samt 3) samarbejde om udvikling af ny teknologi og telemedicin. Aarhus Kommune vil oprette et døgnrehabiliteringscenter for at forebygge (gen) indlæggelser. Der sikres desuden bedre koordinering af udgående funktioner fra hospitalerne, af opfølgende hjemmebesøg fra egen læge efter udskrivelse fra hospital og af de kommunale sundhedsydelser bl.a. i relation til behandling af borgerne i eget hjem. Samarbejdet med de praktiserende læger og apotekerne Udviklingen af det nære sundhedsvæsen omfatter bl.a. et tæt samarbejde mellem de praktiserende læger og den kommunale sundhedssektor (fx hjemmesygeplejerske, sundhedsplejerske, børn og ungelæger). Aarhus Kommune vil afprøve muligheder for samarbejdsaftaler med de praktiserende læger om bl.a. klar arbejdsdeling, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret i den enkelte borgers sygdomsforløb. Desuden vil Aarhus Kommune afprøve muligheder for samarbejdsaftaler med apotekerne sundhedspolitik okt.indd :38:54

17 Fakta Knap halvdelen af alle voksne aarhusianere lider af 2 eller flere kroniske sygdomme, som i større eller mindre grad påvirker deres livskvalitet. Borgere med multisygdom har oftere brug for hjælp til at klare de daglige gøremål. Kilde Hvordan har du det? 2010, Region Midtjylland sundhedspolitik okt.indd :38:54

18 Satsning: Bedre mulighed for fysisk aktivitet i byen og i hverdagen 18 sundhedspolitik okt.indd :38:55

19 Udfordring Aarhus Kommune vil arbejde for, at flere aarhusianere bliver mere fysisk aktive. Fysisk inaktive mennesker kan som gennemsnit forvente 5-6 år kortere liv og kan samtidig forvente ekstra 8-10 år med langvarig, belastende sygdom i sammenligning med fysisk aktive mennesker. En fysisk aktiv livsstil kan desuden medvirke til en bedre livskvalitet og mental sundhed for den enkelte, bl.a. gennem deltagelse i sociale aktiviteter. By- og boligmiljøer med få muligheder for fysisk aktivitet i rekreative områder (let adgang til natur og grønne områder) som aktiv transport (cykling og gang) påvirker borgernes fysiske aktivitetsniveau negativt. Dette påvirker endvidere borgernes sundhed, velvære og sociale netværk negativt. Fysisk inaktive ældre har en større risiko for afhængighed af hjælp og har mindre overskud til dagligdagsaktiviteter. Perioder med fysisk inaktivitet som følge af sygdom, hospitalsindlæggelse m.m. påvirker desuden fysisk inaktive ældre væsentligt mere end fysisk aktive ældre. Fysisk aktivitet forbedrer børn og unges fysik og forebygger livsstilssygdomme. Daglig aktivitet fremmer læring, udvikler sociale og personlige kompetencer og styrker selvværdet. Mål På langt sigt er målet, at andelen af fysisk aktive i alle aldersgrupper stiger. Fra 2012 til 2014 er målet en mindre andel fysisk inaktive borgere i alle aldersgrupper særligt blandt børn og unge, motionssvage grupper og ældre. For aktiv transport er målet på langt sigt desuden, at andelen af borgere, der transporterer sig aktivt (fx cyklende eller gående), øges. For ældre er målet, at en større andel opnår et funktionsniveau, der gør, at de er i stand til at klare sig uden hjælp. Indikatorer på succes I 2013 er der en større andel fysisk aktive unge, voksne og ældre end i Andelen af rekreative natur- og grønne områder i kommunen skal stige i 2012, 2013 og I hvert af årene 2012, 2013 og 2014 skal der i gennemsnit etableres 10 km rekreative stier i kommunen. I 2012, 2013 og 2014 er der flere cyklister end i I 2014 skal 9 af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp fra Aarhus Kommune. I 2014 oplever en større andel ældre et godt selvvurderet helbred, bl.a. som følge af bedre funktionsevne, end i Indsatser Flere tilgængelige rekreative områder Attraktive og tilgængelige rekreative områder i nærheden af tæt bebyggelse skal opprioriteres herunder midlertidige byrum i forbindelse med større byplanprojekter. Den store byvækst i Aarhus og aarhusianernes fritidsvaner presser de eksisterende rekreative områder. Samtidig med byvækst er det vigtigt at prioritere borgernes ønsker og muligheder for nye natur- og grønne områder samt idrætsfaciliteter (fx boldbaner). Der igangsættes en analyse af sammenhængen mellem befolkningsudviklingen og behovet for sports- og fritidsfaciliteter. For motionssvage grupper er målet, at der skabes flere attraktive og tilgængelige tilbud, der appellerer bredt til gruppen, gennem samarbejde med civilsamfundet og arbejdsmarkedet samt gennem adgang til aktivitetsmuligheder i byrummet. Det er målet, at aarhusianerne skal bidrage til hensigtsmæssig brug og vedligehold af de rekreative områder. Et sammenhængende stisystem, der forbinder rekreative områder og bebyggelser, prioriteres. Kommunen stiller via sin hjemmeside informationer om rekreative muligheder herunder stier, motion, sejlads, naturbooking til rådighed for borgerne. Arbejdet understøttes på tværs af forvaltningerne som fx i Aktiv Aarhus Puljen 1. Alle aspekter i brugen af de rekreative offentlige områder og fysiske indretninger i forhold til sundhedsindsatsen inddrages. Det skal være sjovt, sundt og også smukt at bevæge sig i byens rum. Samarbejde om sundhedskonsekvenser ved byplanlægning Sundhed og Omsorg vil bidrage med sundhedsfaglig bistand i forbindelse med planlægningen af byudviklingen i Teknik og Miljø. 19 sundhedspolitik okt.indd :38:55

20 Bedre muligheder for aktiv transport Cykelhandlingsplanen 2 suppleres med en fodgængerhandlingsplan forankret i Teknik og Miljø. Cyklister og fodgængere gives høj prioritet ved planlægning af nye bydele og i forbindelse med optimering af det eksisterende vejnet, som det er beskrevet i Kommuneplan Brug af byens rum til fysisk udfoldelse, sport, dans og leg Det offentlige rum bruges af flere og flere til motion og bevægelse under selvorganiserede og frie former. Byens pladser, torve mv. giver mulighed for de forskellige måder at bevæge sig på. Vi vil yderligere styrke samspillet mellem indretningen af byens rum og ønsket om fysisk udfoldelse. Styrkelse af indsatsen målrettet motionsuvante grupper Aarhus Kommunes motionskoordinator gennemfører i samarbejde med øvrige forvaltninger, civilsamfund (foreninger, aftenskoler m.m.) og virksomheder motionsaktiviteter for motionsuvante grupper, som beskrevet i Sports- og Fritidspolitikken 4. De frivillige sundhedsambassadører skal medvirke til at skabe tilbud til motionsuvante aarhusianere. Bl.a. udvikles tilbuddet Sport2go, hvor børn og unge i Sport2go-foreningen har adgang til en bred vifte af idræts- og bevægelsestilbud. Fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og klubber I Aarhus Kommune har dagtilbud, skoler og klubber handleplaner for bevægelse. Formålet med handleplanerne er at bidrage til at skabe en bevidsthed og kultur, der fremmer fysisk aktivitet. Handleplanerne udvikles og iværksættes inden for rammerne af pædagogiske læreplaner og Fælles Mål for bl.a. sundhedsundervisning og idræt. Dette sker i nært samarbejde med forældre, forvaltninger og civilsamfundet. Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse arbejder med fremme af fysisk aktivitet i en helhedsorienteret indsats på baggrund af Strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge. Sundhed og Omsorg undersøger i samarbejde med Sport & Fritid muligheden for en bedre anvendelse af idrætsfaciliteter til motionsuvante grupper. Sundhed og Omsorg undersøger i samarbejde med de øvrige forvaltninger desuden muligheden for yderligere samarbejde med civilsamfundet om motion for grupper med særlige behov, bl.a. i forbindelse med patientuddannelse, og for borgere med psykisk og/eller social mistrivsel. Aktiverende hjemmehjælp og genoptræning I Grib Hverdagen tilbyder Sundhed og Omsorg borgere, der har behov for pleje og praktisk hjælp, og som samtidig har et rehabiliteringspotentiale, aktiverende hjemmehjælp med fokus på at gøre borgeren helt eller delvist selvhjulpen og uafhængig af hjælp i det daglige. Desuden igangsættes en indsats med henblik på at fremme madglæde blandt småtspisende ældre. Samlet set vil Sundhed og Omsorg udarbejde et nyt servicekoncept, hvor det grundlæggende princip er at ændre Aarhus Kommunes hjælp og støtte til borgeren fra den kompenserende til den rehabiliterende tankegang Cykelhandlingsplan. En plan for fremtidens cyklistforhold i Aarhus Kommune ( 3. Kommuneplan 2009 Hovedstruktur ( 4. Fremtidens fritid. Aarhus Kommunes Sports- og Fritidspolitik ( 20 sundhedspolitik okt.indd :38:55

21 Fakta voksne aarhusianere er fysisk inaktive voksne aarhusianere ønsker at være mere fysisk aktive. Kilde Hvordan har du det? 2010, Region Midtjylland sundhedspolitik okt.indd :38:55

22 Satsning: Ungdomsuddannelse til flere 22 sundhedspolitik okt.indd :38:56

23 Udfordring Aarhus Kommune arbejder for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 98 % af en ungdomsårgang fortsætter i en uddannelse inden for fem år efter afsluttet 9. klasse. Men frafaldet, specielt på de erhvervsfaglige uddannelser, er højt, og gennem de seneste år har der konstant været cirka 15 % af en årgang, der hverken opnår erhvervs- eller studiekompetence. Unge, der ikke får en ungdoms- eller kompetencegivende uddannelse, får det stadig vanskeligere på arbejdsmarkedet og risikerer marginalisering. Ufaglærte har størst risiko for langvarige arbejdsløshedsperioder og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel med dårligt selvvurderet helbred, muskel-skelet-smerter, højt stressniveau, kroniske sygdomme, dagligrygere, fysisk inaktiv livsstil, usundt kostmønster og svær overvægt. Mænd med kort eller ingen uddannelse kan forvente 8 flere leveår med langvarig, belastende sygdom end mænd med et højt uddannelsesniveau. For kvinder er forskellen 7 år. Borgere med mindre end 10 års uddannelse kan forvente 3 år kortere levetid end personer med mere end 13 års uddannelse. Mål På langt sigt er målet at øge aarhusianernes sundhed og sikre, at alle får mulighed for at tage en uddannelse. For perioden 2012 til 2014 er målet, at 95 % af alle aarhusianske unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Indikatorer på succes Aarhus Kommune har en handlingsplan, der skal sikre, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse 1. I denne handlingsplan findes en række indikatorer, der har særlig betydning for sundhed. I 2012, 2013 og 2014 er der en lavere andel ikke-uddannelsesparate blandt alle afgangselever end i I 2012, 2013 og 2014 er der en større andel unge tilmeldt en ungdomsuddannelse end i I 2012, 2013 og 2014 er der lavere elevfravær i folkeskolen end i I 2012, 2013 og 2014 er der en større andel børn og unge, der trives og har venner, samt en mindre andel børn og unge, der mobbes end i I 2012, 2013 og 2014 er der lavere ungdomskriminalitet og færre unge med misbrug end i Og i forhold til frafald på ungdomsuddannelser: I 2012, 2013 og 2014 er der mindre frafald på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser end i Indsatser Sundhedsfremme og forebyggelse på erhvervsuddannelser Sundhed og Omsorg vil i samarbejde med erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser målrettet unge under uddannelse. Indsatserne koordineres med Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæftigelse og skal tage udgangspunkt i den enkelte uddannelsesinstitutions nuværende tilbud samt behov og ønsker blandt de unge. Indsatserne skal styrke elevernes trivsel og sundhed bl.a. i forhold til kost, rygning, alkohol, motion, overvægt/kropsidealer og stress og dermed deres mulighed for at gennemføre uddannelsen. Det Tværgående Områdesamarbejde: Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Lokalpoliti Aarhus Aarhus Kommune vil bidrage til en god opvækst for børn og unge, der skal modvirke samfundsmæssig udstødning og isolation. Indsatsen gennemføres af Det Tværgående Områdesamarbejde (DTO) mellem Børn og Unge, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Lokalpoliti Aarhus. DTO Handleplanen indeholder 11 indsatsområder om trivsel og sundhed 2, bl.a. indsatser mod misbrug, AarhusEksperimentet, initiativer i forlængelse af Ungdomskommissionens anbefalinger og indsats i udsatte boligområder. 23 Handlingsplan for 95 % målsætningen Aarhus Kommune vil bidrage til, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen gennemføres i regi af Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95 % målsætningen i Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæfsundhedspolitik okt.indd :38:56

24 tigelse 3. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95 % målsætningen indeholder 23 konkrete initiativer under overskrifterne: Motivation, relevans og mening (fx Min vej til uddannelse) Valg og fravalg (fx Social pejling, Vejledningshus) Faglige kompetencer (fx Læs og lær, Virksomhedsskole) Sociale kompetencer (fx Mentorordninger) 1. Sammen om uddannelse til alle unge, Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95 % målsætningen ( 2. Handleplan for Det Tværgående Områdesamarbejde/Lokalråd SSP Aarhus 3. Sammen om uddannelse til alle unge, Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95 % målsætningen ( 24 sundhedspolitik okt.indd :38:56

25 Fakta Det har store konsekvenser for unges sundhed at stå uden for uddannelse og arbejdsmarked. 45 % oplever et højt stressniveau, og disse unge har generelt dårligere selvvurderet helbred og livskvalitet. Kilde Hvordan har du det? 2010, Region Midtjylland sundhedspolitik okt.indd :38:56

26 Satsning: Bedre sammenhæng i sundheds-, social- og beskæftigelsesindsatserne 26 sundhedspolitik okt.indd :38:57

27 Udfordring Sundhedsmæssige forhold kan spille ind, når en borger bliver ledig, får sociale problemer eller bliver udsat for social udstødning. Samtidig kan selve det at blive ledig og/eller socialt udsat føre til helbredsmæssige problemer. Det hænger bl.a. sammen med, at ledighed og sociale problemer påvirker en persons sundhedsadfærd fx i form af inaktivitet, usund kost, misbrug og isolation. Endelig kan et dårligt helbred både psykisk og fysisk eller fx overvægt og dårlig fysisk form være en barriere i forhold til igen at opnå beskæftigelse og/eller en forbedret social situation. Sundhedsindsatsen skal virke forebyggende i forhold til ledighed og sociale problemers opståen. Sundhedsindsatsen skal også positivt bidrage til, at sygemeldte og ledige vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, og at socialt udsatte får en forbedret livssituation. Mål En konsekvens af indsatsen er øget lighed i sundhed og mindre afhængighed af hjælp som følge af en målrettet indsats til borgere med særlige sundhedsudfordringer i forbindelse med sygemelding, ledighed og social udsathed. Indikatorer på succes Fastsættelse af relevante mål og målopfyldelser specifikt på beskæftigelsesområdet skal løbende tilpasses de aktuelle konjunkturer. Beskæftigelsesministeren udmelder årligt landspolitiske mål, som danner rammen for beskæftigelsesrettede delmål og indsatser i alle kommuner. Der henvises derfor til de aktuelle målsætninger, som vil fremgå af den årlige Beskæftigelsesplan for Aarhus Kommune 1. På det sociale område vil der blive målt på forebyggende indsatser og helbredsindsatser med henblik på forbedring af socialt og fysisk velvære hos udsatte borgere. Der vil bl.a. blive målt på: større andel voksne med handicap, der får årlig helbredsundersøgelse og sundhedsforløb end i Indsatser Gennem fortsat fokus på, at sundheds-, social- og beskæftigelsesindsatserne i Aarhus Kommune kobles tættere sammen, skal borgerne have tilbud, der bedre understøtter deres sundhed og mulighed for at blive raskmeldte/arbejdsmarkedsparate. Generelt tilbydes borgerne indsatser, der er tilpasset den enkeltes ønsker og behov, hvor der er fokus på både fysisk sundhed og socialt velvære. Endvidere er der tilbud på social- og beskæftigelsesområdet, som i sig selv integrerer sundhedsrettede indsatser, der understøtter sundhedspolitikken. 27 Sociale Forhold og Beskæftigelse tilbyder i samarbejde med Sundhed og Omsorg forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere gruppebaserede livsstilsindsatser i relation til kost, rygning, alkohol og motion samt stress, overvægt og sociale aktiviteter. Sundhedsindsatserne sammentænkes med beskæftigelsesindsatsen for de pågældende grupper. Sociale Forhold og Beskæftigelse arbejder på forskellige niveauer med tiltag til forbedring af udsatte borgeres livskvalitet og helbredstilstand via recoveryorienterede indsatser, medicinering og behandling for alkohol- og misbrugsproblemer. Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Sociale Forhold og Beskæftigelse tilbyder idræts- og sundhedsaktiviteter for socialt udsatte grupper. Sociale Forhold og Beskæftigelse tilbyder voksne med handicap årlige helsundhedspolitik okt.indd :38:57

28 bredsundersøgelser og sundhedsforløb. Investeringsmodellen for sygedagpengeindsatsen forlænges i 2012 og evt. yderligere afhængigt af evaluering i Modellen sigter på et fald i sygedagpengesager med over 26 ugers varighed. Midlerne er en generel administrativ oprustning og fremrykket en opfølgning i jobcentret. Sociale Forhold og Beskæftigelse udarbejder aktuelt en plan for intensiveret forebyggelse af førtidspensioneringer, så flest muligt fortsat kan fungere på arbejdsmarkedet sundhedspolitik okt.indd :38:57

29 Fakta Hver tredje voksne i Region Midtjylland, som ikke er i arbejde, oplever at have et dårligt helbred. Kun 7 procent af dem, som er i arbejde, synes, at de har et dårligt helbred. Kilde Hvordan har du det? 2010, Region Midtjylland sundhedspolitik okt.indd :38:57

30 Satsning: Styrket tobaksforebyggelse gennem målrettede indsatser 30 sundhedspolitik okt.indd :38:59

31 Udfordringen I Aarhus Kommune vil vi reducere andelen af rygestartere og rygere. Reduktionen skal især ske i grupper, hvor rygning har særligt store konsekvenser og/eller, hvor rygning er særligt udbredt. En styrket tobaksforebyggelse skal derfor målrettes gravide, større børn og unge, kortuddannede på arbejdsmarkedet, borgere, der modtager en social- eller beskæftigelsesindsats samt mænd af anden etnisk oprindelse end dansk. Hertil kommer en opdatering af Aarhus Kommunes rygepolitik for ansatte. Aarhusianere, der ryger dagligt, kan forvente 5-10 færre leveår samt yderligere 5-11 flere leveår med langvarig, belastende sygdom. Brugen af sundhedsydelser og omkostninger som følge af øget sygefravær, førtidspensionering og tidlig død er langt højere for rygere end for ikkerygere. WHO har udpeget tobaksrygning som den forebyggelige risikofaktor, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Mål På langt sigt er målet, at færre aarhusianere ryger. I 2012 til 2014 er målet, at andelen af rygestartere og rygere reduceres, og at rygestopraten øges blandt gravide, unge, kortuddannede, borgere uden for arbejdsmarkedet og mænd af anden etnisk oprindelse end dansk. Indikatorer på succes I 2013 er der en lavere andel rygere i Aarhus end i I 2013 er andelen af rygere i Aarhus faldet mere end på landsplan set i forhold til I 2012, 2013 og 2014 er der færre rygere blandt børn og unge end i I 2012, 2013 og 2014 er der et større antal rygestopindsatser samt et større antal tidligere rygere registreret i Rygestopdatabasen. Indsatser Gravide rygere Børn og Unge gennemfører tidlig opsporing og vejledning ved sundhedsplejen. Gravide rygere tilbydes skriftligt materiale og henvisning til gruppebaserede rygestoptilbud. Den gravides partner kan med fordel inddrages i tilbuddet. Børn og unge Børn og Unge gennemfører, inden for rammerne for det generelle sundhedsarbejde i skolerne Fælles Mål indsatser, der forebygger rygestart. Sundhed og Omsorg gennemfører i samarbejde med Børn og Unge og civilsamfundet rygestopindsatser i folkeskoler og på ungdomsuddannelser med særligt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser. Kortuddannede på arbejdsmarkedet Sundhed og Omsorg vil tilbyde en rygestopindsats forankret på arbejdspladser med en stor andel medarbejdere med kort eller ingen uddannelse i form af tilbud om et rygestopforløb, der er relevant for den enkelte og i særlige tilfælde introduktion til og udlevering af nikotinpræparater. Borgere der modtager social- eller beskæftigelsesindsats Sociale Forhold og Beskæftigelse vil sammen med Sundhed og Omsorg tilbyde rygestopkurser og i særlige tilfælde introduktion til og udlevering af nikotinpræparater som en del af den kombinerede sundheds-, social- og beskæftigelsesindsats. Mænd af anden etnisk oprindelse end dansk Sundhed og Omsorg vil give særlige rygestoptilbud til mænd af anden etnisk oprindelse end dansk. Disse forankres i naturlige samlingssteder (fx Bazar Vest og Folkesundhed Aarhus), i forbindelse med møder med andre dele af kommunens tilbud (fx beskæftigelsesindsats), i samarbejdet med det Boligsociale Fællessekretariat (fx sundhedscaféer) og på arbejdspladser. Indsatserne tilpasses til målgruppens særlige ønsker og behov. Rygestopindsats i boligsociale områder Sundhed og Omsorg vil tilbyde en rygestopindsats målrettet aarhusianere i boligsociale områder i samarbejde med Det Boligsociale Fællessekretariat. Indsatsen forankres i de eksisterende sundhedscaféer. Ny rygepolitik for Aarhus Kommune Den eksisterende rygepolitik for Aarhus Kommune fra 2005 opdateres med henblik 31 sundhedspolitik okt.indd :38:59

Notat. Bilag 6: Konkrete indsatser og finansiering i sundhedspolitik Den 30. marts 2012

Notat. Bilag 6: Konkrete indsatser og finansiering i sundhedspolitik Den 30. marts 2012 Notat Emne: Bilag 6: Konkrete indsatser og finansiering i sundhedspolitik 2012-2014 Den 30. marts 2012 Bilag 6: Konkrete indsatser og finansiering i sundhedspolitik 2012-2014 Satsning: Lighed i sundhed

Læs mere

Mere af det der virker!

Mere af det der virker! Mere af det der virker! Udkast i høring marts 2012 Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2012 til 2014 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Mere af det der virker!... 4 Satsning: Lighed i sundhed gennem målrettede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

Sundhed på tværs. 27. februar 2014

Sundhed på tværs. 27. februar 2014 Sundhed på tværs 27. februar 2014 Program I 10.00-10.45 Morgenmad og netværk 10.45-10.50 Velkomst Jes Bak Sørensen, Aarhus Kommune kl. 10.00 morgenmad Del I: Udvikling af sundhedspolitikker udfordringer

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016 Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Sundhed Godkendt den

Sundhed Godkendt den Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019 Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste

Læs mere

POLITIK POLITIK FOR SUNDHED

POLITIK POLITIK FOR SUNDHED POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes sundhedspolitik. S undhedspolitikken bygger videre og bedre

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedspolitik. Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv

Sundhedspolitik. Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv Sundhedspolitik Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv Indhold Indledning...Side 4 Politikkens opbygning... 5 Gennemgående værdier... 6 Samskabelse Lighed i sundhed Tidlig indsats Tilgængelighed

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2019-22 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fra vision til handling... 3 Sunde rammer... 5 Lighed i sundhed... 6 Mental sundhed... 7 Sundhed i fællesskab... 8 Fra politik til konkrete indsatser...

Læs mere