Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus"

Transkript

1

2 Senfølger efter el-ulykker Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus Dansk El-Forbund, København

3 Indholdsfortegnelse Forord Resumé Summary Indledning Formål Litteratursøgning Definition af el-ulykke El-ulykker i Danmark registrerede og beregnede Kønsfordeling Dødsulykker Patienter på arbejdsmedicinsk klinik Ellære Strømtype Spænding Strømstyrke Vævsmodstand Strømvej Varighed af strømstødet Skademekanismer Organskader, oversigt Hjerte og kar Respiration Hud Nyrer Bevægeapparat (muskel-skelet systemet) Syn og hørelse Smerter Neurologiske følgevirkninger Nervesystemet Centralnervesystemet Det perifere nervesystem Det autonome nervesystem Forsinkede nervelidelser Mulige årsagsmekanismer bag forsinkede neurologiske lidelser Casebeskrivelser Patientopgørelser Epidemiologiske studier Neuropsykologiske følgevirkninger PTSD Hyppigste symptomer Livskvalitet efter el-ulykker Diskussion Konklusioner Fremtidig forskning Referencer

4 Forord Under sloganet Nul spænding gjorde Dansk El-Forbunds miljøudvalg 2005 til et internt kampagneår mod el-ulykker. Kampagnen havde tre overordnede formål: at nedbringe antallet af el-ulykker, at fremme registreringen af indtrufne ulykker samt orientere sikkerhedsrepræsentanterne og følgevirkningerne efter strømstød. Indsatsen bestod af aktiviteter i form af artikler i fagbladet Elektrikeren, fyraftensmøder for sikkerhedsrepræsentanter i alle landets afdelinger samt uddeling af kampagnemateriale. Der blev arbejdet og argumenteret for, at forbundets medlemmer skal tage el-ulykker alvorligt, og at sikkerhedsorganisationerne skal begynde at føre dialog om, hvordan ulykker kan undgås. I forlængelse af kampagnen var det naturligt også at rette opmærksomheden mod helbredsfølgerne efter el-ulykker. Flere af Dansk El-forbunds medlemmer har savnet information, vejledning og anerkendelse af en sammenhæng mellem ulykke og efterfølgende symptomer og nedsat arbejdsevne. Også blandt læger har skadesramte oplevet manglende viden om mulige følger efter el-ulykker. Men hvad ved man egentlig om følger efter el-ulykker? Hvad er den videnskabelige dokumentation? For at få svar på dette spørgsmål rettede Dansk El-forbund henvendelse til Arbejdsmedicinsk klinik i Herning, som med denne rapport beskriver nogle grundlæggende mekaniske bag strømskader og sammenfatter den videnskabelige litteratur på udvalgte områder. Dansk El-Forbund har bidraget til rapporten med en finansieringsandel på kroner. Rapporten er gennemlæst og kommenteret af socialrådgiver Lotte Fischer, Dansk El-forbund, overlæge Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning Sygehus og overlæge dr.med. Kaj Bo Veiersted, Statens Arbeidsmiljøinstitutt, Norge. Kommentarer og tilføjelser er inddraget i den endelige version af rapporten. Det er Dansk El-forbunds håb, at rapporten vil blive brugt af læger, fagkonsulenter og andre aktører, som skal informere og rådgive patienter udsat for el-ulykker. Jens-Olav Pedersen, forbundssekretær Dansk El-forbund 3

5 Resumé Denne rapport er udarbejdet i forlængelse af Dansk El-forbunds kampagne Nul spænding i Det er rapportens formål er at bidrage til øget viden om el-ulykker og helbredsmæssige senfølger efter el-ulykker. Rapporten beskriver nogle grundlæggende mekaniske bag strømskader, og med en litteraturgennemgang sammenfattes den eksisterende viden på områderne: smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær i relation til el-ulykker. Målgruppen er læger, øvrige sundhedspersonaler og fagkonsulenter, som skal informere og rådgive patienter udsat for el-ulykker. Litteratursøgningen er gennemført i 2005 i de elektroniske tidsskriftdatabaser PubMed og Psychinfo ved søgning på electric injuries i kombination med en række neurologiske og psykologiske søgeord. I rapporten er medtaget både casebeskrivelser og patientopgørelser uden kontrolgrupper, da der kun findes yderst få studier med kontrolgrupper. De fleste artikler er originalarbejder, men der er også inddraget reviews. Der findes ingen registre eller opgørelser over det reelle antal årlige el-ulykker i Danmark. Da Arbejdstilsynets statistikker over ulykker kun er opgjort på branchegrupper, jobtyper og skadetyper, kan antallet af el-ulykker ikke udledes af denne statistik. Behæftet med stor usikkerhed laver Sikkerhedsstyrelsen som alternativ en årlig estimering af det samlede årlige antal el-ulykker i Danmark. El-ulykker rammer oftest mænd. Det er i hovedtræk elektrisk energi, termisk energi, lysbuedannelse, trykbølge, (thermoakustisk effekt), lynnedslag og sekundær mekanisk energi, der er mekanismerne bag vævsskader ved strømudsættelse Smerter i muskler, sener og led er almindeligt forekommende efter el-ulykker. Der er ved denne litteraturgennemgang ikke fundet studier, som har fokus på smerter hos el-ulykkes patienter hverken i relation til udbredelse, intensitet eller forløb. I en række tilfælde vil følgevirkninger efter el-ulykker kunne forklares umiddelbart ved enten termisk eller elektrisk skade. Der er flere kasuistiske eksempler på, at også lavspændingsulykker kan forårsage nervelidelser, både centrale og perifere. Nerver er det væv, der har den mindste modstand efterfulgt af blod, muskler, hud, sener, fedt og knogler. Ved lavspænding vil strømvejen automatisk gå, hvor modstanden er mindst. Litteraturen omfatter en lang række casebeskrivelser, hvor neurologiske og neuropsykologiske symptomer indsætter dage, uger eller måneder efter el-ulykken. Årsagsmekanismerne bag denne forsinkelse er ikke kendt, med i litteraturen diskuteres forskellige teorier, og disse er gengivet i rapporten. Otte patientopgørelser omhandler forsinkede neurologiske følger efter el-ulykker. Alle udgår fra specialafdelinger som brandsårsafdelinger, kirurgisk afdeling, neurologisk afdeling og behandlingscenter. Det er kendt, at der kan opstå neuropsykologiske følger efter en el-ulykke, men hvor udbredt dette problem er hos el-ulykkes patienter, og hvorvidt el-ulykker kan give dokumenterbare (målbare) kognitive reduktioner er genstand for megen diskussion. Rapporteringen i litteraturen er langt overvejende kasuistisk, men de senere år er tilkommet enkelte mindre case kontrol studier. Den bedst kendte ikke-organiske følgevirkning efter el-ulykker er posttraumatisk stress syndrom. Det bedst og eneste epidemiologisk studerede helbredsudfald efter el-ulykker er amyotrofisk lateral sclerose (ALS) (ikke at forveksle med dissemineret sclerose, som er en fundamental anden sygdom), som i case kontrolstudier er fundet henholdsvis 2,8 og 4,6 gange hyppigere hos el-ulykkes patienter. Den eksisterende viden om senfølger efter el-ulykker er hovedsageligt baseret på casebeskrivelser og patientopgørelser. Der er en stor mangel på forskning, der kan beskrive omfanget og alvorligheden af helbredsfølger efter udsættelse for strømstød. I særdeleshed er der mangel på forløbsstudier, hvor det også er muligt at beskrive forsinkede og eventuelt progressive symptomer. 4

6 Summary This report has been written in connection with the Danish Union of Electrician s campaign Nul spænding from The report aims at providing more knowledge about electrical accidents and their long-term health consequences. The report describes some basic mechanisms underlying electrical injuries. A literature review of existing knowledge is also summarised for the following themes: pain, nerve damage, and memory and concentration impairment in relation to electrical accidents. The report s target group is doctors, other health professionals, and consultants, who inform and advise patients exposed to electrical accidents. The literature review was conducted in 2005 via the net-based journal archives PubMed and Psychinfo, and involved electric injuries and a combination of various neurological and psychological terms as search criteria. The report includes both case descriptions and summaries of patient group characteristics, but without control groups, since studies with control groups are very rare. Most articles concern original research, but reviews are also included. No registers or statistics concerning the real number of yearly electrical accidents in Denmark exist. Since the Danish Working Environment Authority s accident statistics are specified only on the basis of trade, job-type and type of injury, the number of electrical injuries can not be estimated from them. As an alternative, The Danish Safety Technology Authority makes an estimate of the total yearly number of electrical accidents in Denmark, but this is encumbered with much uncertainty. Electrical accidents most often affect men. In general, the mechanisms behind tissue damage following exposure to electric current are electrical energy, thermal energy, arc formation, blasts, (thermo-acoustic effects), lightning strikes and secondary mechanical energy. Pain in muscles, tendons and joints are frequent after electrical accidents. The present literature review has not uncovered studies that focus on pain in electrical accident patients, neither in terms of frequency, intensity nor course. In a number of cases the consequences of electrical injuries could be accounted for by either thermal or electrical damage. There are several case examples showing that even low voltage accidents can cause neural disorders, both central and peripheral. Nerves are the tissue with the least resistance, followed by blood, muscles, skin, tendons, fat and bones. In the case of low voltage, the current will automatically take the path of least resistance. The literature contains many case descriptions, where neurological and psycho-neurological symptoms arise days, weeks or months after an electrical accident. The causal mechanisms behind such delays are not known, but various theories exist and are presented in the report. Eight summaries of patient characteristics deal with delayed neurological effects after electrical accidents. All originate from specialised hospital departments such as burn-units, surgical wards, neurological departments and treatment centres. It is established that neuropsychological consequences of electrical accidents can occur, but the extent of the problem and whether or not electrical accidents can give rise to measurable cognitive impairments are questions that remain to be answered. Reports in the literature are dominated by single case descriptions, but in recent years a few small case control studies have appeared. The best known non-organic effect of electrical accidents is post-traumatic stress disorder (PTSD). The only epidemiologically studied health effect of electrical accidents is amyotrophic lateral sclerosis (ALS) (not to be confused with disseminated sclerosis, which is a completely different disease), which has been found to occur 2.8 and 4.6 times more frequently in electrical accident patients in two case control studies. The existing knowledge of long-term consequences of electrical accidents is generally based on case descriptions and grouped patient summaries. There is a marked lack of research describing the extent and seriousness of health consequences following current surge. There is a particular lack of longitudinal studies which allow descriptions of delayed or progressive symptoms. 5

7 Indledning Formål Rapportens overordnede formål er at bidrage til øget viden om el-ulykker og følger efter el-ulykker. Målgruppen er læger, øvrige sundhedspersonaler og fagkonsulenter, som skal informere og rådgive patienter udsat for el-ulykker. Det specifikke formål er at identificere videnskabelige undersøgelser, som beskriver smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsproblemer. Disse områder er valgt, fordi de repræsenterer væsentlige senfølger hos arbejdsmedicinske patienter henvist efter strømstød, og fordi områderne samtidig antages som mindre velbeskrevne sammenlignet med de akutte skader. Gennem en litteraturgennemgang sammenfattes den eksisterende viden på området. Litteratursøgning Litteraturen, der knytter sig til el-ulykker i alle dets konsekvenser, er omfattende. Litteraturen er samtidig karakteriseret ved at være fokuseret på udvalgte specifikke områder, der naturligt afspejler forfatternes specialetilknytning. El-ulykkes patienter kommer ofte i kontakt med mange forskellige specialister fra plastikkirurger, neurologer og kardiologer til ortopædkirurger, reumatologer og neuropsykologer. Især litteraturen vedrørende brandsårsskader er omfattende. Ekspositionerne omfatter lavspænding, højspænding, lysbuedannelse samt lynnedslag. På nogle områder kan der paralleliseres mellem følger efter lynnedslag og øvrige el-ulykker 1. Da denne litteraturgennemgang omhandler følger efter el-ulykker, medtages kun litteratur om følger efter lynnedslag, hvor det skønnes relevant. I PubMed er lavet MeSH søgning (Medical Sub Heading) på electric injuries (3423 hits) i kombination med AND neurologic manifestations [MeSH] AND neurobehavioral Manifestations [MeSH] AND neurophysiology [MeSH] AND neuropsychological Tests [MeSH] AND pain [MeSH] AND rehabilitation [MeSH] AND cognitive AND long-term AND dystonia AND dystrophy AND delayed Dette gav tilsammen 429 artikler. Abstracts blev gennemlæst, og alle artikler, som alene beskrev akutte skader i form af brandsår, amputationer, akutte øjenskader, hjertelidelser eller andre foci uden for områderne smerter, nervebeskadigelse og hukommelses- og koncentrationsproblemer blev frasorteret. Efter gennemlæsning af abstracts resterede 82 artikler. Der blev suppleret med artikler efter tilsvarende søgning i Psychinfo. Der fandtes ingen referencer ved søgning i Cochrane Library. Ved gennemlæsning af artiklerne blev suppleret med relevante artikler fra referencelister og opfølgende søgninger i PubMed, mens andre artikler blev sorteret fra på grund af manglende relevans. I rapporten er medtaget både casebeskrivelser og patientopgørelser uden kontrolgrupper, da der kun findes yderst få studier med kontrolgrupper. De fleste artikler er originalarbejder, men der er også inddraget reviews. 6

8 Definition af el-ulykke Sikkerhedsstyrelsen (tidligere Elektricitetsrådet) definerer en el-ulykke som Enhver hændelse, hvor elektrisk strøm har medført, at en person, direkte eller indirekte, er blevet skadet ved strømgennemgang eller lysbue. Ifølge definitionen involverer en el-ulykke således altid en person. Definitionen er fælles for de nordiske lande. El-ulykker i Danmark registrerede og beregnede Der findes ingen registre eller opgørelser over det reelle antal årlige el-ulykker i Danmark. Som andre arbejdsulykker skal arbejdsrelaterede el-ulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, anmeldes til Arbejdstilsynet, og det er arbejdsgiverens pligt at anmelde ulykken. Alle har dog ret til at anmelde en arbejdsulykke; dvs. skadelidte selv, skadelidtes læge eller en anden, som handler på skadelidtes vegne, kan anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet 2. I Arbejdstilsynets statistikker er ulykker opgjort på branchegrupper, jobtyper og skadetyper. Da elulykker ikke er nogen selvstændig defineret skadetype og samtidig fordeler sig på tværs af stort set alle brancher og med meget forskellige følgevirkninger, er det ikke muligt at vurdere antallet af elulykker ud fra denne statistik. Sikkerhedsstyrelsen udgiver hvert år en statistik over egne registrerede el-ulykker i Danmark. I den seneste statistik 3 sammenlignes data fra 2004 med den seneste 10-årsperiode I 2004 registrerede Sikkerhedsstyrelsen således 81 el-ulykker, hvoraf de 78 var arbejdsulykker. Registreringen baserer sig på oplysninger fra Arbejdstilsynet, politiet og indberetninger fra forsyningsselskaberne. Der er imidlertid ingen indberetningspligt i Danmark, og tallene siger derfor intet om det reelle antal ulykker. Som alternativ laver Sikkerhedsstyrelsen hvert år i sin statistik en beregning (estimering) af det samlede årlige antal el-ulykker i Danmark. Denne estimering baserer sig på flere kilder, blandt andet tal fra skadestueregistreringer på 5 sygehuse i Danmark: Glostrup, Herlev, Frederikssund, Esbjerg og Randers. De fem sygehuse dækker 17 % af den danske befolkning, og registreringerne er skønnet repræsentative for befolkningen i relation til køn og alder. På de 5 skadestuer blev i 2004 registreret 89 arbejdsulykker og 54 hjemmeulykker i forbindelse med el. Samtidig refererer Sikkerhedsstyrelsen til en spørgeskemaundersøgelse fra 1995 om konsekvenser af el-chock (Elundersøgelsen) 4, hvor 29 % af de ulykkesramte bekræfter at have modtaget lægebehandling på grund af følger efter ulykken. Endelig benyttes en oplysning om, at 25% af ulykkesramte behandles udenfor skadestuerne (Arbejdsmiljøfondet, 1980), altså hos praktiserende læger eller andre steder. Disse oplysninger kombineres herefter til estimering af det årlige antal el-ulykker i Danmark i 2004: ( ) / (0,17 x 0,75 x 0,29) = Dette tal er behæftet med meget stor usikkerhed. Kønsfordeling El-ulykker rammer oftest mænd. Blandt de 78 arbejdsrelaterede el-ulykker, Sikkerhedsstyrelsen registrerede i 2004, var 86% mænd. En stor brandsårsafdeling i Alberta, Canada modtog over en 10 års periode 74 patienter med følger efter el-ulykker, heraf var 96% mænd 5. De 30 af tilfældene var på grund af lysbue, 42 skyldtes direkte kontakt og 2 tilfælde var lynnedslag. 74.3% af ulykkerne var arbejdsrelaterede. I Duffs review fra af 26 el-ulykkes studier udgør mændene 98%. Dødsulykker De seneste 10 år har antallet af omkomne ved el-ulykker i Danmark svinget mellem 0 og 5 personer. Gennemsnitlig er 2 omkommet pr år i perioden 1995 til I USA er el-ulykker den fjerde hyppigste enkeltårsag til arbejdsrelaterede dødsulykker 7 og i absolutte tal sker der cirka 1000 dødsulykker om året. 7

9 Patienter på arbejdsmedicinsk klinik Arbejdsmedicinsk klinik i Herning har i perioden 1997 til 2005 undersøgt 15 patienter med følger efter el-ulykker, heraf de 10 patienter inden for de seneste 4 år. Gennemsnitsalderen for de undersøgte var 42 år (25 til 56 år). Kønsfordelingen var 12 mænd og 3 kvinder. De 12 mænd fordelte sig på fagene: kabelmontør, plast maskinpasser, rørsmed, murer, 2 elektrikere, hvidevaremontør, ufaglært svejser, slagteriarbejder, asfaltarbejder, servicemedarbejder, operatør. De 3 kvinder var en isolatør, en rengøringsassistent og en tarmrenserlærling. Strømkilden var i 3 tilfælde højspænding, 7 lavspænding, 1 lynnedslag, 4 uangivne. Tidsintervallet fra ulykkeshændelsen til undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk klinik varierede jævnt fra ½ år og op til 9 år. Patienterne præsenterede ved undersøgelsen en række forskelligartede symptomer. Fælles for stort set alle patienterne var dog klager over muskelsmerter, udtalt trætbarhed, kraftesløshed, og tiltagende hukommelses- og koncentrationsbesvær. To patienter fik stillet diagnosen PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder). Allerede i 1991 skrev Hansen ON 8 i Ugeskrift for Læger tre kasuistikker om patienter, der ved arbejdspsykologisk undersøgelse efter en el-ulykke fremviste neuropsykologiske følger i form af dementiel tilstand, kognitive reduktioner og angsttilstand. Ellære El-ulykker forekommer hyppigst i relation til arbejdsfunktioner, men er dog ikke ualmindelige i forbindelse med aktiviteter i hjemmet. Ulykker ved lynnedslag udgør en helt særlig gruppe, men på grund af fælles helbredseffekter er el-ulykker og lynnedslags-ulykker ofte afrapporteret sammen i litteraturen. Nedenstående faktorer er afgørende for typen og alvorligheden af strømskader: Strømtype Der skelnes mellem jævnstrøm (hvor elektroner løber én vej) og vekselstrøm (hvor elektroner løber frem og tilbage). Vekselstrømmens svingninger opgives i Hertz (Hz). På grund af en tendens til at give tetaniske kramper med fiksering til strømkilden, er vekselstrøm anset for at være farligere end jævnstrøm 9. Dels kan kramperne betyde, at personen ikke er i stand til at slippe spændingskilden, og strømbelastningen forøges dermed. Dels forekommer hjertet at være mere følsomt overfor vekselstrøm især ved lave frekvenser omkring Hz, hvor risikoen for udløsning af hjertestop (ventrikelflimmer) er størst. Muskelkramperne kan være så kraftige, at muskler, sener og knogler beskadiges. Den almindelige strøm i privatboliger og kontorer (husholdningsstrøm) er lavspændings vekselstrøm (i Danmark 220volt, i USA 120 volt) med en frekvens omkring 60 Hz. Spænding I daglig omtale skelnes mellem højspænding og lavspænding. I litteraturen lægges skillelinien i de fleste tilfælde ved volt, selv om andre opdelinger også anvendes. Når skillelinien netop lægges der, har ikke noget klinisk argument blot at det kan bruges til at lave en opdeling af patienterne. Spænding angives i Volt (V), og spændingsforskel er det, som får den elektriske strøm til at løbe gennem et sluttet kredsløb. 8

10 Strømstyrke Elektrisk strøm måles i Ampere (antal elektroner der passerer et givet punkt pr sekund). Strømmængden vil ofte være betydende for omfanget af indre skader. Strømmen afhænger både af spænding og modstand. Ohms lov: I = U/R, hvor I er strømmen målt i ampere, U er spændingen i volt og R er modstanden i ohm, på det sted strømmen løber. Betydningen af strømstyrken for skader i et vævsområde kan i nogle tilfælde bedre beskrives ved strømtætheden i vævsområdet, målt som ampere/cm 2. Vævsmodstand Modstanden er sjælden kendt men vil nogle gange kunne estimeres. Huden er den primære (overgangs)-modstand overfor strømstød. Jo tykkere hud, jo større modstand jo fugtigere hud, jo mindre modstand. Mens en arbejdshånd med masser af hård hud vil kunne udgøre en modstand på over ohm, vil en almindelig tør gennemsnitshånd have en modstand på ohm og en våd hånd ohm 6,7,10,11. Til at illustrere betydningen heraf kan man foretage det regneeksempel, at en hårdhudet hånd (f.eks ohm) tager om en spændingskilde på almindelig husholdningsstrøm, 220 volt. Dette vil skabe en strøm på (I=U/R) under 0.5 ma, hvilket kun vil føles som et let knips. Til sammenligning vil modstanden på en svedig eller våd hånd måske være reduceret til 1000 ohm, og strømmen derfor 220 ma, hvilket er særdeles smertefuldt og kan være dødeligt (ventrikelflimmer), afhængigt af strømvejen. Normalt vil 15mA forårsage muskelkontraktioner, og allerede fra ma kan strømme udløse ventrikelflimmer 12. Kroppens øvrige indre modstand udgøres af alle væv og er skønnet til at ligge mellem 500 og 1000 ohm 7. Forskellige typer af væv i kroppen udgør forskellige modstandsforhold. Med største modstand nævnt først er rækkefølgen: knogler, fedt, sener, hud, muskler, blod, nerver 10. Strømvej Ved lavspænding vil strømvejen automatisk være der, hvor modstanden er mindst. Ved højspænding følger strømmen ikke på samme måde vejen med lavest modstand, men tager den direkte vej mellem kontaktpunkt og jord 13. Ved el-ulykker vil der typisk være ét eller flere steder, hvor strømmen går ind i kroppen og tilsvarende ét eller flere steder, hvor strømmen går ud. I langt de fleste tilfælde er indgangen gennem hænderne. De alvorligste skader opstår ved strømvej gennem centralnervesystemet eller brystet. Når strøm passerer fra hånd til hånd passeres også en del af halshvirvelsøjlen (C4-C8 regionen) med risiko for neurologiske og respiratoriske følger 13. Varighed af strømstød Jo længere tid strømmen virker, jo større termisk skade. For vekselstrøm gælder, at hvis varigheden er kortere end 1/3 af hjertecyklus, er der betydelig større risiko for hjertestop (ventrikelflimmer) end hvis varigheden er mere end 6 hjerteslag. Ved det korte stød kan udløses ventrikelflimmer, hvis stødet rammer i hjertets vulnerable fase (T-takken på EKG et) 9. 9

11 Skademekanismer Det er i hovedtræk følgende mekanismer, der kan forårsage vævsskader ved strømudsættelse: 1) Elektrisk energi, er energien relateret til positionen af elektriske ladninger i et elektrisk felt. Det elektriske felt, der dannes under et strømstød, antages at kunne medfører strukturelle ændringer i cellemembraner og dermed beskadigelser på celle niveau. Se side 15. 2) Termisk energi. Når strøm møder modstand dannes varme (termisk energi), der beskrives med enheden joule. Joules lov: J = U x I x t (J=joule, U=volt, I= ampere, t=tid ) Ohms lov: U = R x I => J = R x I 2 x t Den termiske energi, der afsættes i vævet, er således proportional med spændingen, men også med kvadratet af strømmen. Når den elektriske energi ved passage gennem kroppen hurtigt omsættes til termisk energi (varme), er dette årsagen til de fleste umiddelbare og varige skader 11,14 (vævsdestruktion og koagulativ nekrose). Eksempel: Hvis hudmodstanden er stor, vil højspænding ofte medføre betydelige brandsår som følge af varmeudviklingen. Hvis hudoverfladen derimod er fugtig og modstanden lav, kan der være beskedne forandringer i huden men til gengæld store skader i underliggende væv. Selv om modstanden er størst i knoglevæv (og varmeafgivelsen derfor stor), er knoglen også forholdsvis resistent overfor varmepåvirkning sammenlignet med kar- og nervevæv 13. Ved højspændingsskader eller langvarig lavspænding med strømgennemgang kan den termiske energi dog blive så høj, at der opstår destruktion og nekrotisering af knogler og omkringliggende væv. 3) Lysbuedannelse. Elektrisk strøm kan fremkalde skader ved lysbuedannelse (gnistdannelse i luften mellem strømførende materialer), hvor højspænding ioniserer luftens partikler. En lysbue kan række over flere meter og dermed forårsage skade, uden der har været direkte kontakt til spændingskilden 11. Ved lysbuedannelse løber der normalt ingen eller kun lidt strøm gennem personen, men temperaturen kan til gengæld i løbet af en brøkdel af et sekund blive meget høj ( C) 7,11. Beklædning kan antændes, og denne gruppe patienter vil derfor oftest præsentere de mest omfattende brandsårsskader 15. 4) Trykbølge. (thermoakustisk effekt) Ved lysbuedannelse/-eksplosion opstår på brøkdele af et sekund så kraftig varmeudvikling, at der dannes en trykbølge. Varigheden er ganske kort, men effekten kan være voldsom (f.eks. trommehindesprængning) 6,16. 5) Lynnedslag. Ved lynnedslag kan strømmen løbe gennem kroppen, men oftere vil den løbe langs huden, hvorved der kan aftegnes et karakteristisk bregnelignende mønster på huden 11. Hjertestop er den hyppigste dødsårsag (cirka 30 % af de ramte) 11. Ellers er forbrændingerne oftest begrænsede og de neurologiske udfald forbigående 11,15. 6) Sekundær mekanisk energi (voldsomme muskelkontraktioner eller fald). Stumpe traumer sker ikke sjældent, når personen i forbindelse med strømstødet falder, slår sig eller får noget ned over sig. 10

12 Organskader, oversigt Der anvendes i litteraturen mange måde til opdeling af helbredsskader efter el-ulykker. På følgende måde kan opdeles efter symptomdebut og varighed: 1. Akut skade opstår i umiddelbar relation til ulykken og kan enten være a) forbigående (f.eks. bevidstløshed, hukommelsestab, paræstesier) b) varige (f.eks. CNS-skader, neuropati, forringet korttidshukommelse). 2. Forsinket skade viser sig med kortere eller længere latenstid efter ulykken og kan enten være: a) forbigående eller varig (f.eks. myelopati, neuropati) De alvorligste akutte helbredsskader ved el-ulykker omfatter hjertestop, respirationsstop, brandsår, skader på nervevæv og nyresvigt. Hjerte og kar Et strømstød kan i alvorligste fald medføre hjertestop (ventrikelflimmer). I andre tilfælde kan følgerne være forskellige former for uregelmæssig hjerterytme (arytmi). Strøm, der ledes fra arm til arm, giver relativ størst risiko for hjertekomplikationer, fordi strømmen passerer hjertet 17. De farligste frekvensområder for vekselstrøm er Hz. Hvis en person umiddelbart efter en el-ulykke har et normalt EKG (hjertekardiogram), beskrives risikoen for hjertelidelse og uregelmæssig hjerterytme som ubetydelig 17. Tidligere lavede man på de fleste hospitaler et døgns arytmiovervågning af alle patienter udsat for el-ulykker, men det ser ikke ud til at være nødvendigt undtaget på helt bestemte indikationer 9. Skader på blodkar, herunder blodpropper (tromber) er en velkendt akut og subakut skade. Langsom trombosering kan være en mulig forklaring på sent indsættende symptomer, hvor muskulatur har fået ødelagt blodtilførslen 9. Der er beskrevet blodpropper i vener til hjernen. Mange tilfælde bliver angiveligt overset 17. Respiration Respirationsstop er ligesom hjertestop en umiddelbar livstruende konsekvens 11. Hud De sværeste brandskader forekommer ved lysbuedannelse og som sekundære brandskader på grund af lysbuens antændelse af beklædningsdele. Det skal altid erindres, at selv om huden er intakt, kan der på grund af energiafsættelse i vævet alligevel være betydelige skader i dybden. Nyrer Nyresvigt kan være en akut dødelig konsekvens direkte af strømmen. Sekundært kan opstå nyreskade ved ophobning af myoglobin (muskulaturens iltbinder) fra skadet muskelvæv. I de fleste tilfælde vil en påvirket nyrefunktion normaliseres, når der tilføres rigelige mængder væske 17. Bevægeapparatet (muskel-skelet systemet) Når strøm passerer væv med stor modstand som f.eks. knoglevæv, kan den afsatte varmeenergi medføre vævsdestruktion (nekrose) i både knogle og omkringliggende sene- og muskelvæv 10. Blod og væske, der trænger ud under stramme muskelhinder, kan medføre så højt et tryk, at blodkar og nerver bliver afklemt (kompartmentsyndrom). Højspændingsulykker er associeret med en høj forekomst af denne komplikation. Blandt 195 patienter, indlagt på et amerikansk brandsårscenter efter højspændingsulykker, forekom kompartmentsyndrom hos 29% inden for det første døgn 18. Risikoen for amputationer var tilsvarende høj. Ved muskelødelæggelse frigives store mængder kalium og myoglobin, som efterfølgende skal udskilles via nyrerne, og hvor en eventuel udfældning af myoglobin i nyrevævet kan medføre nyreskade. 11

13 Muskel-skelet systemet kan i øvrigt være påvirket indirekte via strømmens beskadigelser på nervesystemet medførende f.eks. nedsat muskelkraft eller muskelsvind (atrofi). Syn og hørelse El-ulykker kan forårsage forskellige øjenlidelser, hvoraf grå stær (katarakt) er den hyppigst beskrevne. Grå stær er beskrevet udviklet fra en måned og op til to år efter en el-ulykke, men kan også udvikles inden for få timer Høreskader forekommer efter el-ulykker med en hyppighed, der berettiger, at der udføres en høretest efterfølgende (audiometri) 17,22,23. En sammenligning af de væsentligste og mest karakteristika helbredsmæssige konsekvenser efter lavspænding, højspænding og lynnedslag ses i tabel 1. Tabellen er en oversættelse fra Koumbourlis AC s artikel Electrical injuries, Tabel 1 Helbredsmæssige konsekvenser efter lavspænding, højspænding og lynnedslag Lavspænding Højspænding Lynnedslag Spænding (V) <1000 >1000 >30 x 10 6 Varighed Længerevarende Kortvarig Øjeblikkelig (1-2 msek) Strømtype Oftest veksel Jævn eller veksel Jævn Årsag til hjertestop Ventrikelflimmer Ventrikelflimmer Asystoli Årsag til respirationsstop Tetaniske kontraktioner af respirationsmusklerne Indirekte traume eller tetaniske kontraktioner af respirationsmusklerne Direkte CNS skade Muskelkontraktioner Tetaniske Jævn: enkelt, Enkelt Veksel: tetaniske Forbrændinger Oftest overfladiske Hyppige, dybe Sjældne, overfladiske Rhabdomyolyse* Hyppig Meget hyppig Sjælden Årsag til stumpe skader Fald (sjældent) Muskelkontraktion, fald Trykbølge Akut dødelighed Lav Moderat Meget høj *Myoglobin i urinen, øget serumkreatinkinase (frigjorte proteiner som tegn på ødelæggelse af muskelceller) Tabellen er en oversættelse fra Koumbourlis AC s artikel Electrical injuries, Smerter Smerter i muskler, sener og led er almindeligt forekommende efter el-ulykker. Mange patienter vil have smerter i den ekstremitet strømmen er gået ind, også selv om der ikke er abnorme objektive fund. Der er ved denne litteraturgennemgang ikke fundet studier, som har fokus på smerter hos el-ulykkes patienter hverken i relation til udbredelse, intensitet eller forløb. I Hendlers artikel Overlooked diagnoses in chronic pain: Analysis of Survivors of electric shock and lightning strike fra august undersøges, hvilke diagnoser der kan stilles hos kroniske smertepatienter. Blandt 1579 nyhenviste til et multidisciplinært behandlingscenter for kroniske smertepatienter kom i perioden patienter med symptomer efter en el-ulykke. Heraf gennemgik 41 et fuldt udredningsprogram (24 havde ikke tilstrækkelig forsikring, 12 gennemgik delvis udredning). For hver patient blev lavet et review over undersøgelsesresultater (blodprøver, psykologiske testninger, lægeundersøgelser) før henvisning til centret. Afhængigt af patientens symptomer blev lavet en omfattende udredning med røntgen, Doppler scanning, MRI scanning, knoglescanning, EMG, nerveledningshastighed, neurometri (følesans), diagnostiske blokader, blodprøver, EEG, PET scanning af hjernen m.m. Kun meget få af de praktiserende lægers henvisningsdiagnoser på de 77 patienter kunne genfindes. Til gengæld blev stillet 444 nye diagnoser (beskrevet ved objektive fund), hvoraf kun 8 fremgik af henvisningerne. Det drejede sig primært om nerve beskadigelser og columnalidelser. 12

14 Neurologiske følgevirkninger Nervesystemet Nervesystemet kan anatomisk opdeles i centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, mens det perifere nervesystem består sensoriske nerver, der bringer signaler til hjernen, og motoriske nerver, der overfører kommandosignaler fra hjernen til musklerne. Funktionsmæssigt kan man inddele nervesystemet i det somatiske og det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er karakteriseret ved at være udenfor viljens kontrol (f.eks. nerver til blodkar og indre organer). Ved el-ulykker kan der opstå beskadigelse på alle niveauer af nervesystemet. Den lægelige betegnelse for nervebeskadigelse i det perifere nervesystem er neuropati, som kan ramme følenerver (sensoriske), bevægenerver (motoriske) eller begge. Neuropati kan ramme en enkelt nerve (mononeuropati) eller flere nerver (polyneuropati). Beskadigelse af hjernen betegnes encefalopati, beskadigelse af rygmarven betegnes myelopati og om beskadigelser i det autonome nervesystem bruges betegnelsen autonom neuropati. Der kan, ud over selve strømudsættelsen ved en el-ulykke, opstå andre akutte nervebeskadigelse på grund af sekundære traumer som f.eks. faldtraumer med slag mod hovedet eller frakturer. Stort set enhver kombination af neurologiske symptomer og lidelser kan opstå efter et strømstød, og der beskrives forsinkelse på op til måneder mellem ulykken og udviklingen af de neurologiske dysfunktioner. Centralnervesystemet Centralnervesystemet påvirkes ofte ved en el-ulykke. Bevidsthedsmæssigt kan det variere fra lettere desorientering umiddelbart efter ulykken over kortvarig bevidstløshed til langvarig bevidsthedstab (koma). Symptomer fra centralnervesystemet er oftest akutte og forbigående, men kan dog også vise sig som forsinkede symptomer, og ved alvorlige skader på centralnervesystemet kan symptomerne blive permanente i form af føleforstyrrelser eller lammelser, enten delvist (pareser) eller fuldstændigt (paralyser). I en diagnostisk udredning, kan funktionen af centralnervesystemet undersøges elektrofysiologisk med EP-undersøgelser (evoked potentials), hvor SEP (somatosensory evoked potentials) er en undersøgelse af sensoriske baner fra arme og ben til rygmarv og sensorisk hjernebark, og MEP (motor evoked potentials) er en undersøgelse af motoriske baner fra motorisk hjernebark til musklerne. I Hooshmands opfølgning af 16 patienter 25 med forskellige anfaldsfænomener efter el-ulykker fandtes abnormiteter i EP-undersøgelserne, mens EEG (elektroencephalografi, måling af hjerneaktivitet) og CT-scanning af hjernen var uden diagnostisk værdi. Amyotrofisk lateral sclerose (ALS) er en alvorlig lidelse i centralnervesystemet ( tilfælde i Danmark om året), hvis association til udsættelse for magnetfelter har været undersøgt i store register og kohorte studier de senere år 26. Også i relation til el-ulykker findes ALS flere gange kasuistisk beskrevet. ALS er en af flere sygdomme, der betegnes motor neuron sygdomme, hvor samlinger af nerveknopper beliggende i hjerne og rygmarv ødelægges, og hvor sygdommen udvikler sig i løbet af få år med et forudsigeligt tab af funktionsevne. Mekanismen bag sammenhæng mellem elulykke og ALS er ikke kendt. En case-kontrol undersøgelse fra (63 patienter med motor neuron lidelse, 61 kontroller) viste en 4,6 gange øget risiko for ALS, hvis man havde været udsat for elulykke eller ramt af lyn. Et større case-kontrol studie af Deapen og Henderson i (518 cases, 518 kontroller)(tabel 6) viste en signifikant øget risiko for ALS med en odds ratio på 2.8 i forhold til alvorlige elektriske chok. I Johansen og Olsens historiske kohorteundersøgelse fra fandt 13

15 man blandt mænd (ansatte på danske el-værker i perioden 1900 til 1993), en fordoblet risiko (SMR, 2.0) for at dø af ALS sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen. Det er uvist om overdødeligheden på grund af ALS skyldtes udsættelse for elektromagnetisk felt eller strømstød. Som for mange af de øvrige neurologiske lidelser opstår symptomerne ofte med betydelig forsinkelse i forhold til ulykkestidspunktet. Dette ses blandt andet i Jafaris 30 patientopgørelse fra 2001 af seks cases (tabel 4). Dystoni er betegnelsen for et symptom, men også en sygdom i hjernen. Sygdommen viser sig som en konstant og formålsløs overaktivitet i visse muskler, hvilket medfører enten ufrivillige, vridende/ rykvise bevægelser i hoved, krop, arme eller ben eller vedholdende muskelsammentrækninger, der kan give anledning til forkerte stillinger af dele af kroppen. Dystoni findes beskrevet i en række casebeskrivelser som følge efter el-ulykke, se tabel 3. Mekanismen, der fører til sygdommen, er ukendt, men tillægges normalt forstyrrelser i hjernens besked til musklerne. Bedst kendt er nok tilstanden torticollis (skævhals), der er en konstant drejning eller træk af hovedet mod den ene side. Diagnosen stilles ved hjælp af sygehistorien og den neurologiske undersøgelse, evt. EMG (elektromyografi). Karakteristisk for alle casebeskrivelser i tabel 3 er, at der er vel undersøgt for psykoneurotiske årsager og ikke fundet tegn på dette. I litteraturen er rygmarvslæsioner (spinal cord lesions) nok den hyppigst rapporterede neurologiske følge efter el-ulykker. I tabel 2 giver Holbrook 31, Farrell 32, Allan 33, Clouston 34 og Freeman 35 alle casebeskrivelser af rygmarvslæsioner (myelopati). Myelopathy er den engelske betegnelse for, at der er noget galt med selve rygmarven (spinal cord). Lidelsen er meget forskellig fra radiculopathy, som er tryk på konkrete nerverødder udspringende fra rygmarven. Forskellige former for rygmarvslæsioner kan forekomme, når strømmen passerer fra krop til ekstremitet eller fra ekstremitet til ekstremitet.. Forsinket rygmarvslæsion efter el-ulykker er et sjældent men veldokumenteret fænomen. Incidensen (hyppigheden) af rygmarvsskader som følge af el-ulykker angives fra flere traumecentre at ligge mellem 2-5% 34,35. Spinal beskadigelse er som regel enten akut og forbigående eller forsinket og vedvarende. Det perifere nervesystem Perifere nervebeskadigelser enten forbigående eller vedvarende er ikke ualmindelige efter elulykker, specielt i den ekstremitet strømmen er passeret. De fleste tilfælde findes blandt patienter udsat for højspænding 36. Skader kan opstå i relation til forbrændinger, enten direkte eller indirekte senere fordi arvævsdannelser medfører afklemning. Perifer neuropati kan dog også opstå uden umiddelbart synlige skader. Et eksempel er Paranos 37 beskrivelse af en seksårig dreng, som med begge hænders fugtige tommel og pegefinger sætter begge ender af en udrettet papirclips ind i en stikkontakt. Ud over lidt rødme på fingrene har drengen ingen umiddelbare symptomer. Efter seks uger opstår begyndelse følelsesløshed og kraftnedsættelse i hænderne. Der udvikles muskelsvind i håndfladerne (tenar atrofi), og seks måneder efter ulykken viser neurofysiologisk undersøgelse nedsat nerveledningshastighed svarende til medianusnerven på begge hænder. Der var ingen tegn på afklemning. Tabel 2 indeholder flere eksempler på perifer nervelidelse: Rosenberg 38 og Clouston 34 beskriver begge cases med carpal tunnel syndrom (CTS, afklemning af medianusnerven ved håndleddet) og Engrav 39 beskriver en case med både ulnaris- og medianusnerve affektion. Det autonome nervesystem Det autonome nervesystem påvirkes ofte i det akutte stadie efter en el-ulykke med forstyrrelser af tarmfunktion, blærefunktion, temperaturregulering, blodtryksregulering og vasomotion (ændring i blodkars kalibre). Forstyrrelsen forsvinder sædvanligvis igen, men kan hos enkelte blive kronisk. 14

16 En speciel tilstand af autonom nervebeskadigelse er refleksdystrofi (RSD, Reflex Sympathetic Dystrophy). Refleksdystrofi er en kronisk smertetilstand, hvor den sympatiske del af det autonome nervesystem er involveret. Tilstanden kan opstå efter en fysisk skade, blandt andet el-ulykker 40. Mekanismen er, at hjernen, på grund af beskadigede nerver det sted, hvor skaden har ramt, ikke kan genkende nervesignaler gennem det normale system. Der bliver så aktiveret nervesignaler fra hjernen og rygmarven gennem det ubevidste nervesystem, og symptomet er intense brændende smerter i det ramte område. Senere udvikles muskelsvind (atrofi), nedsat bevægefunktion og kølig cysnotisk (blålig bleg) hud. Sygdommen udvikles gradvist over måneder. Diagnosen stilles dels ved sygdomsbilledet og hudens udseende, dels ved at se effekt af at blokere for den sympatiske del af det ubevidste nervesystem højere oppe end det smertende sted (sympaticusblokade). Der findes en række kasuistiske beskrivelser af refleksdystrofi efter el-ulykker 40. Se desuden casebeskrivelserne Rosenberg DB 38, Demun EM 41 og Aldrete JA 42 i tabel 2. Forsinkede nervelidelser (delayed nerve injury) Mens de akutte helbredseffekter efter el-ulykker oftest er kendte og velbeskrevne, så overses de forsinkede effekter antageligt ofte efter en el-ulykke. Allerede i 1968 samlede Farrell tidligere beskrevne eksempler på forsinkede neurologiske symptomer, hvor alle havde udviklet symptomer mellem få dage og 24 måneder efter en el-ulykke. De fleste cases drejede sig om atrofisk paralyse af en ekstremitet. Farell supplerer selv i artiklen med et eksempel på forsinket neurogen atrofi (tabel 2). Mulige årsagsmekanismer bag forsinkede neurologiske lidelser Mekanismerne er stort set ukendte for skader på nervesystemet, som manifesterer sig efter uger eller måneder. I litteraturen diskuteres forskellige teoretiske årsagsmekanismer. Termisk energi kan forklare mange af de akut indsættende symptomer men ikke de forsinkede. Ændring i proteinsyntese: En hyppig antaget teori er, at strømmen medfører strukturelle ændringer i cellernes proteinsyntese (evt. mitoseændring i celler med hurtig celledeling som under stråling) og dermed beskadiger blodkarrenes intima (inderste cellelag i blodkar) medførende risiko for trombosering og ændring i blodflow. Denne udlægning gav allerede i 1969 anledning til en diskuterende leder i BMJ 43 om årsagerne til forsinkede neurologiske følger efter el-ulykker. I 1976 fulgte Low 44 efter med en casebeskrivelse af muskelsvækkelse, atrofi og nedsat følesans på hø hånd og underarm, debuterende 2 år efter ulykken (tabel 2). Vaskulær skade: Strømmen danner tromber i helt små blodkar, som ikke har akut betydning, men hvor vedvarende nedsat blodforsyning til væv og nerver medfører iskæmi, fibrose af strukturerne omkring nerven og dermed forsinket tab af nervefunktion. Apoptose (programmeret celledød): Apoptose er en proces, hvorved celler ødelægger sig selv 45. Mekanismerne har været studeret i dyre- og in vitro (reagensglas) forsøg i relation til cancerbehandling og udvikling af neurologiske lidelser. Teorien er, at beskadigede celler afgiver signalstoffer, der efterfølgende fører til nabocellers død. Electroporation: Det elektriske felt, der dannes under et strømstød, antages at kunne medfører beskadigelser på celle niveau. Baggrunden er ændringer i cellemembranernes proteinstruktur 46 med den konsekvens, at cellevægens permeabilitet ændres. Der opstår porer i cellemembranen og konsekvensen kan være irreversibel celledød 6,12. Især hvis strømstødet er kort, vil de ikke-termisk betingede skader være vigtige, og ødelæggelserne være relateret til cellemembraner 47. Electroporation med langsom celledød er én mulig forklaring på forsinkede neurologiske følger efter el-ulykker og er også en teoretisk mulig forklaring på forsinkede neuropsykologiske symptomer. 15

17 Casebeskrivelser I nedenstående tabel 2 og 3 ses casebeskrivelser af forsinkede neurologiske manifestation efter elulykker. I tabellerne ses flere eksempler på, at også lavspændingsulykker kan medføre perifer neuropati. Tabel 2 Casebeskrivelser. Forsinkede symptomer/lidelser efter el-ulykker. Forfatter/land/år Farrell DF 32 Californien USA 1968 Alder, Køn Profession Spænding 67 år, mand volt vekselstrøm Strøm ind/ud Akutte symptomer Hø hånd/ve fod Fortumlet få sekunder, smerter mellem skulderbladene, beh. m fysioterapi. Forsinkede symptomer/lidelse Føleforstyrrelser, muskelsvækkelse, atrofi, fascikulationer. Findes foreneligt med neurogen atrofi af ve ben. Ellers rask. Forsinkelse efter el-ulykke 24 måneder Christensen JA 10 Florida USA 1980 Ratnayake B 48 England år, kvinde volt 23 år, mand 20kV Ve hånd/ ve side kraniet Hø arm/ hø side af bryst og abdomen Svære brandsår, amputation af ve. underarm, kranieknoglenekrose. Forbrændinger 28%. Svære nekroser, amputation. Gradvis quadriplegi*. Spontan remission. Bevaret følesans. Perifer neuropati, forbigående dag 4 uger Vazquez D 49 Spanien år, mand Bar stilladselement mod højspænding volt Hals/ arme og ben Forbrændinger Nekroser, amputation. Paraplegi* m inkomplet tab af følesans. MR viste herniation af Th6/Th7 m anterior spinal compression. Fuld remission efter 1 år. 7 dage Rosenberg DB 38 Philadelfia, USA år, mand Tog mekaniker 600 volt, jævnstrøm Hø hånd/? Forbrænding på hånd og underarm 2%. Snurren og prikken i fingrene. Smerter og fornemmelse af følelsesløshed fra nakke og ned gennem hø arm. Påvist Carpal tunnel syndrom. 2-3 uger Rosenberg DB 38 Philadelfia, USA år I telefonboks Ve hånd/ Hø ben Svag og følelsesløs ve hånd. Normal neuro us og CT scan. Brændende, følelsesløs, stiv ve hånd. Ødematøs, varm, nedsat sens i området God effekt af sympatikusblokade. (ganglion stellate). Diagnose: refleksdystrofi. > 3 uger Demun EM 41 Virginia, USA 1993 Aldrete JA 42 USA år, kvinde Filmfremkalder 120 volt, 60 Hz 39 år, kvinde Rengøring af vådt metalbord 220 volt Hø hånd/? Hø hånd/begge fødder Ikke bevidstløs. Ingen forbrændinger. Normal neurologi. Hævelse af hø hånd, paræstesier, pulserende smerter i hø OE. Hudtemp lavere. Nedsat håndtrykskraft Ødem. Røntgen, øvrige neuro og obj us normal. Diagnose: Refleksdystrofi. Kortvarig bevidstløs Refleksdystrofi af hø arm med hårtab, kølig hud, hyperhidrose, allodyni, skøre negle. Smerter i hele armen. Senere refleksdystrofi af ve fod m sm i ve 1 tå, allodyni, hypersensibilitet. UL viser fibrose/arvæv i tåen dage 3-11 måneder 16

18 Parano E 37 Italien 1995 Holbrook LA 31 England 1970 Francis DA 50 England 1984 Allan RN 33 England 1969 Bariar LM 51 Indien 2002 Clouston PD 34 Australien 1989 Freeman CB 35 Canada år, dreng Hjemme 220 volt, vekselstrøm 23 år, mand Hjemme volt 34 år, mand Hjemme 240 volt, vekselstrøm 61 år, mand Egen båd 240 volt, vekselstrøm 35 år, mand Telefonmontør 34 år, mand Hang-glider i højspændingsledning volt 58 år, mand Lynnedslag Begge tommel og pegefingre om en udrettet papirclips, hvor enderne stikkes ind i en stikkontakt. Klipper i et kabel med en hækkesaks Hø hånd/ve hånd Tetaniske kramper Lille overfladisk sår på ve albue/ Rødt område til ve nederst på ryggen Let rødme og ødem, intet bevidsthedstab, ingen brandsår, ingen lægekontakt Bevidstløs indtil sygehuset, her ud af sengen uden problemer. Overfladisk forbrændt på 15%. Svære smerter i nakke og ve skulder. Klinisk undersøgelse normal Flere dage med muskelspasmer i ve arm. Findes bevidstløs. Hyperrefleksi i hø arm ellers normal neurologi. Desorienteret ca et døgn. Normal lumbalpunktur, blodprøver, BT, kliniks us.?/? 2 min bevidstløs EKG normal 2. og 3. grads forbrændiger, 35% Brandsår begge underarme og ve lår. Hø kranie og halside/ nederste ve side af brystvæggen Initialt normal kraft overalt. Rhabdomyolyse. Fascie spaltning. Brandsår. Kort tid bevidstløs. Snurren og svaghed i begge hænder. Atrofi af tenar bilat Nerveledningshastighed viser betydelig bilat medisnuspåvirkning. MRI af hjerne og rygmarv er normal. Ingen anden sygdom. 8.dag: føleforstyrrelser i ve tommel og pegefinger. 12.dag: spastisk parese i begge ben. 21.dag: lam og følelsesløs i alle fire ekstremiteter. 120.dage: bilat katarakt 160.dage: fuld følesans undtaget hænder. Svage ben, men går ved stokke. Ellers rask Progressiv kraftesløshed og muskelatrofi i ve arm verificeret ved klinisk us og EMG. Påvist kompressionsfraktur af caput humeri. Symp persisterer efter 4 måneder Kraftesløshed i begge arme, bekræftes ved EMG. Normal ben- og kranienerver. Normal ledningshastighed bekræfter den kliniske diagnose rygmarvslæsion og ikke perifer læsion. Blæreparese. Kraftesløshed i begge ben. Fremgang efter dag 3. Få uger 6 måneder 8-20 dage 3 uger 48 timer 1 døgn Svaghed i begge ben. 2 uger Følelsesløs på ve balle. Klin us viser bilat UE spasticitet og kraftnedsættelse. MR af hals og bryst columna er normal Diagnose: myelopati, vist ved EP-us. Desuden også Carpal tunnel syndrom hø side. Følesans og autonome nervesystem intakt. Næsten fuld remission. Gradvis følelsesløshed og 6 uger snurren i begge hænder, progredierende til underarme og fødder. Via MR ses hyperintens signal på niveau C1 til C3 Diagnose: forsinket myolopati. Desuden også hø Carpal tunnel syndrom. Ellers rask. 17

19 Jackson FE 52 USA år, dreng Dragesnor viklede sig omkring højspændingsladning volt Begge hænder/fødder Bevidstløs Brandsår, 36% God bevægelighed af ekstremiteter Konfus, hallucineret Gradvis motorisk og sensorisk quadriplegi. Postmortem: Makroskopisk og histologisk ingen tegn på traume eller infektion derimod et segment midtcervicalt til T4 med vævsnedbrud, ødem, sporadisk intravaskulær trombose. 7 uger Shreenivas DK år, mand Gadelys reparation Højspænding Brændsår hø albue og underarm. Bevidstløs et døgn Alle us normale. Ingen kendt sygdom Lammelse af hø ansigtshalvdel, hø arm, begge ben. Forenelig med upper motor neuron læsion. 1-2 uger Low YS 44 Malaysia år, mand Laboratorieassistent 220 volt Hø underarm/? (evt fødder) Ikke bevidstløs. Snurren i hø arm i to dage, herefter symptomfri Udvikler progressiv muskelsvaghed, atrofi og nedsat følesans på hø hånd og underarm. Diagnose: progressiv spinal atrofi. Grundig paramedicinsk us viser ingen tegn til anden sygdom. 2 år Breugem CC 54 Holland år, mand volt Hø side kraniet/ ve underben Sekunders bevidstløshed. Brandsår 8.5% Paralyse af begge ben + hypoton parese af begge arme. Katarakt hø øje. Efter 15 måneder fuld kraft og følesans i begge arme, benene bedring men nedsat kraft. 10 dage Baqain E 55 Australien år, mand elektriker volt Isse/fødder Brændsår på isse og fødder. Tiltagende påvirkning af kranienerver (respirator) + quadriplegia CT, MR, blodprøver normale. Diagnose: tetraplegi. Spontan bedring efter 8 uger. Symp væk efter 1 år. 7 dage Quadriplegia: lammelse af begge ben og begge arme. * Paraplegia: lammelse af halvdelen af kroppen, almindeligvis benene, * Hemiplegia: lammelse af den ene halvside af kroppen. Forkortelser: beh behandling m med symp symptomer bilat bilateralt MR magnet resonans scanning temp temperatur EMG elektromyografi obj objektivt UL ultralyd hø højre OE overekstremitet us undersøgelse klin klinisk sm smerter ve venstre 18

20 Tabel 3 Casebeskrivelser. Tvangsholdninger (dystoni) efter el-ulykker. Forfatter/land/år Alder, Køn Profession Spænding Strøm ind/ud Akutte symptomer Forsinkede symptomer/ lidelse Forsinkelse efter elulykke. (udredninger) Tarsy D 56 Massachusetts, USA år, Mand Arbejde 110 volt Fast i 10 sek Ind: hø hånd Ingen forbrændinger. Smerter, paræstesier og snurren i højre hånd. Tonisk ekstension af hø 2-4. finger. Herefter gradvis udvikling af refleksdystrofi med tynd skind, kølig hud, cyanose, ødem af fingre, nedsat følesans distalt for albue. 3 dage (Ingen psykoneurotiske eller hysteriske træk i anamnese eller klinisk us. MRI normal. Nerveledning normal) Tarsy D 56 Massachusetts, USA år Mand Arbejde? volt Ind: ve hånd Ud: fødder Kort bevidstløs Mindre forbrændinger. Udvikler brændende, snurrende smerter i ve arm og ve ben. Ufrivillig fleksion af ve 4 og 5 finger efter 6 uger + inversion af ve ankel 6 uger. (Normal nerveledning. MRI hjerne og columna normal) Tarsy D 56 Massachusetts, USA år Mand arbejde? volt (almindelig ledning) Ind: ve hånd Let overfladisk brandsår. Svag i ve tommel og pegefinger + smerter i hånden. Hypersensitiv. Spasmer i fingres bøjemuskler. Kan ikke aktivt strække. Normal passiv bevægelighed. Normal følesans 2 uger (Normal nerveledning. Årsag uforklarlig. Ingen indikationer på simulering) Cosolimo C 57 England år Mand Husholdningsmaskine Ind: hø hånd Fastsiddende indtil slået væk Intet bevidsthedstab. Svære smerter i hø arm, skulder og nakke. Normal kraft. Udvikler spasmer i hø arm, herefter torticollis (skævhals) med konstant hovedhældning mod ve, løftet ve skulder, og drejning af kind mod højre. 15 dage (CT normal, MRI normal. Normal bevægelighed under bedøvelse. Funktionelle årsager overvejet, men ingen forklaring i personligheden.) Bookongchuen P 58 England år Mand Jernbanemand 400 volt Ind: ve armhule Ud: hø arm Kortvarige kramper. Intet bevidsthedstab. Let forbrænding på begge skuldre. Prikken og stikken i fingre og arme. Stærke smerter i ve arm. Udvikler ufrivillig løft af hø skulder, hovedfældning mod hø, rykvis retrocollis (bagudbøjning)med rotation af kinden mod venstre. 1 uge (MR normal. CT normal. EMG ingen denervation. Effekt af botulinum toxin Ingen familiær eller personlig forklaring på dystoni.) Ondo W 59 Texas, USA 1997 Baskerville JR 60 Texas, USA 2002 (Samme case) 21 år Kvinde Skifte el-pære? (ang 110 v) Bevidstløs nogle minutter. Lille brandsår på hø pegefinger. Brændende fornemmelse omkring begge ører. Metalsmag i munden. Efter 3 minutter smertefri højresidig deviation af tungen - medførende læspende tale, tendens til tungebid og synkebesvær. Umiddelbart. (Ingen depression, histrioniske træk eller kognitive reduktioner. Ingen atrofi. MR og angiografi normal. Effekt af butolinum toxin. 19

Senfølger efter el-ulykker

Senfølger efter el-ulykker Senfølger efter el-ulykker Anette Kærgaard, overlæge, PhD < Arbejdsmedicinsk klinik < Herning Sygehus Dansk El-Forbund 2006 Indholdsfortegnelse Forord...........................................................

Læs mere

10 gode råd. Senskader EL-ULYKKER. Strømskader er farlige. Årsager til strømulykker. Nervesystemet. Smerter. Syn og hørelse.

10 gode råd. Senskader EL-ULYKKER. Strømskader er farlige. Årsager til strømulykker. Nervesystemet. Smerter. Syn og hørelse. Værd at vide om EL-ULYKKER Årsager til strømulykker 10 gode råd Syn og hørelse Strømskader er farlige Senskader DET ER DIT LIV NUL SPÆNDING Nervesystemet Hjerte og blodkar Smerter Nul spænding det er dit

Læs mere

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd EL-ULYKKER nul spænding det er dit liv Kun 2,5 % af alle elektrikere har aldrig fået elektrisk stød i deres arbejdsliv. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk El-Forbund har fået lavet i 2010.

Læs mere

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Elulykker klinisk erfaring 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Litteraturen Fokus på smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Senfølger efter elulykker

Senfølger efter elulykker 993 Senfølger efter elulykker Oversigtsartikel Overlæge Anette Kærgaard Regionshospitalet Herning, Arbejdsmedicinsk Klinik Resume Denne oversigt sammenfatter litteraturen om de ikkeakutte smerter samt

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Instruktions Manual (UN-2000M)

Instruktions Manual (UN-2000M) Instruktions Manual (UN-2000M) Dobbelt virkende thumper Massage Apparat (UN-2000M) Brugsanvisninger - Sæt stikket i stikkontakten.. Brug knappen til at vælge intensiteten af massagen (Fig.1) Sæt knappen

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Formålet med denne statistik er at synliggøre potentielle risikoområder for at fortsætte et målrettet arbejde med at højne elsikkerheden i Danmark.

Formålet med denne statistik er at synliggøre potentielle risikoområder for at fortsætte et målrettet arbejde med at højne elsikkerheden i Danmark. SIKKERHEDSSTYRELSEN STATISTIK OVER ELULYKKER 2010 Statistik over elulykker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvad er en elulykke?... 4 Datagrundlag... 5 Sikkerhedsstyrelsens registreringer... 6 Omkomne

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 (opgjort 5. marts 2008) Data er for ulykkestidspunkt i perioden 1.feb 2007 2. januar 2008 inkl., og omfatter skadestuerne i Glostrup, Frederikssund,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Karpaltunnelsyndrom Indeklemt nerve Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til karpaltunnel Håndrodsknoglerne danner sammen en lille

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

Behandlingstilbudogerfaringer

Behandlingstilbudogerfaringer Behandlingstilbudogerfaringer Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt Jesper Mehlsen, Synkopecenteret Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Sundheds-og Ældreudvalgets høring

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-2005

Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-2005 9. maj 6 Morten Wiberg Consult Status på fysiske skader som følge af fyrværkeri 1995-5 Indledning Siden 1989 har en kreds af nationale og regionale interessenter og aktører i samarbejde med en række NGO

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Fjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach)

Fjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach) Patientinformation Fjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach) Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag Underarmen har to knogler, spolebenet (radius) og

Læs mere

Columna Cervicalis Operationsindikationer

Columna Cervicalis Operationsindikationer Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om skumbehandling

Læs mere

MR esaote. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk

MR esaote. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk MR esaote Produktprogram 2011 SCANEX Medical Systems www.scanex.dk Hvorfor er Scanex... Vi kender vores marked rigtig godt Vi forhandler kun noget vi kan stå inde for En SCAnex serviceaftale sikrer dig

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

A-kursus Middelfart 2014

A-kursus Middelfart 2014 A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013 SCANEX Medical Systems www.scanex.dk HVORFOR ER SCANEX... VI KENDER VORES MARKED RIGTIG GODT VI FORHANDLER KUN NOGET VI KAN STÅ INDE FOR EN SCANEX SERVICEAFTALE SIKRER DIG

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere