Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus"

Transkript

1

2 Senfølger efter el-ulykker Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus Dansk El-Forbund, København

3 Indholdsfortegnelse Forord Resumé Summary Indledning Formål Litteratursøgning Definition af el-ulykke El-ulykker i Danmark registrerede og beregnede Kønsfordeling Dødsulykker Patienter på arbejdsmedicinsk klinik Ellære Strømtype Spænding Strømstyrke Vævsmodstand Strømvej Varighed af strømstødet Skademekanismer Organskader, oversigt Hjerte og kar Respiration Hud Nyrer Bevægeapparat (muskel-skelet systemet) Syn og hørelse Smerter Neurologiske følgevirkninger Nervesystemet Centralnervesystemet Det perifere nervesystem Det autonome nervesystem Forsinkede nervelidelser Mulige årsagsmekanismer bag forsinkede neurologiske lidelser Casebeskrivelser Patientopgørelser Epidemiologiske studier Neuropsykologiske følgevirkninger PTSD Hyppigste symptomer Livskvalitet efter el-ulykker Diskussion Konklusioner Fremtidig forskning Referencer

4 Forord Under sloganet Nul spænding gjorde Dansk El-Forbunds miljøudvalg 2005 til et internt kampagneår mod el-ulykker. Kampagnen havde tre overordnede formål: at nedbringe antallet af el-ulykker, at fremme registreringen af indtrufne ulykker samt orientere sikkerhedsrepræsentanterne og følgevirkningerne efter strømstød. Indsatsen bestod af aktiviteter i form af artikler i fagbladet Elektrikeren, fyraftensmøder for sikkerhedsrepræsentanter i alle landets afdelinger samt uddeling af kampagnemateriale. Der blev arbejdet og argumenteret for, at forbundets medlemmer skal tage el-ulykker alvorligt, og at sikkerhedsorganisationerne skal begynde at føre dialog om, hvordan ulykker kan undgås. I forlængelse af kampagnen var det naturligt også at rette opmærksomheden mod helbredsfølgerne efter el-ulykker. Flere af Dansk El-forbunds medlemmer har savnet information, vejledning og anerkendelse af en sammenhæng mellem ulykke og efterfølgende symptomer og nedsat arbejdsevne. Også blandt læger har skadesramte oplevet manglende viden om mulige følger efter el-ulykker. Men hvad ved man egentlig om følger efter el-ulykker? Hvad er den videnskabelige dokumentation? For at få svar på dette spørgsmål rettede Dansk El-forbund henvendelse til Arbejdsmedicinsk klinik i Herning, som med denne rapport beskriver nogle grundlæggende mekaniske bag strømskader og sammenfatter den videnskabelige litteratur på udvalgte områder. Dansk El-Forbund har bidraget til rapporten med en finansieringsandel på kroner. Rapporten er gennemlæst og kommenteret af socialrådgiver Lotte Fischer, Dansk El-forbund, overlæge Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning Sygehus og overlæge dr.med. Kaj Bo Veiersted, Statens Arbeidsmiljøinstitutt, Norge. Kommentarer og tilføjelser er inddraget i den endelige version af rapporten. Det er Dansk El-forbunds håb, at rapporten vil blive brugt af læger, fagkonsulenter og andre aktører, som skal informere og rådgive patienter udsat for el-ulykker. Jens-Olav Pedersen, forbundssekretær Dansk El-forbund 3

5 Resumé Denne rapport er udarbejdet i forlængelse af Dansk El-forbunds kampagne Nul spænding i Det er rapportens formål er at bidrage til øget viden om el-ulykker og helbredsmæssige senfølger efter el-ulykker. Rapporten beskriver nogle grundlæggende mekaniske bag strømskader, og med en litteraturgennemgang sammenfattes den eksisterende viden på områderne: smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær i relation til el-ulykker. Målgruppen er læger, øvrige sundhedspersonaler og fagkonsulenter, som skal informere og rådgive patienter udsat for el-ulykker. Litteratursøgningen er gennemført i 2005 i de elektroniske tidsskriftdatabaser PubMed og Psychinfo ved søgning på electric injuries i kombination med en række neurologiske og psykologiske søgeord. I rapporten er medtaget både casebeskrivelser og patientopgørelser uden kontrolgrupper, da der kun findes yderst få studier med kontrolgrupper. De fleste artikler er originalarbejder, men der er også inddraget reviews. Der findes ingen registre eller opgørelser over det reelle antal årlige el-ulykker i Danmark. Da Arbejdstilsynets statistikker over ulykker kun er opgjort på branchegrupper, jobtyper og skadetyper, kan antallet af el-ulykker ikke udledes af denne statistik. Behæftet med stor usikkerhed laver Sikkerhedsstyrelsen som alternativ en årlig estimering af det samlede årlige antal el-ulykker i Danmark. El-ulykker rammer oftest mænd. Det er i hovedtræk elektrisk energi, termisk energi, lysbuedannelse, trykbølge, (thermoakustisk effekt), lynnedslag og sekundær mekanisk energi, der er mekanismerne bag vævsskader ved strømudsættelse Smerter i muskler, sener og led er almindeligt forekommende efter el-ulykker. Der er ved denne litteraturgennemgang ikke fundet studier, som har fokus på smerter hos el-ulykkes patienter hverken i relation til udbredelse, intensitet eller forløb. I en række tilfælde vil følgevirkninger efter el-ulykker kunne forklares umiddelbart ved enten termisk eller elektrisk skade. Der er flere kasuistiske eksempler på, at også lavspændingsulykker kan forårsage nervelidelser, både centrale og perifere. Nerver er det væv, der har den mindste modstand efterfulgt af blod, muskler, hud, sener, fedt og knogler. Ved lavspænding vil strømvejen automatisk gå, hvor modstanden er mindst. Litteraturen omfatter en lang række casebeskrivelser, hvor neurologiske og neuropsykologiske symptomer indsætter dage, uger eller måneder efter el-ulykken. Årsagsmekanismerne bag denne forsinkelse er ikke kendt, med i litteraturen diskuteres forskellige teorier, og disse er gengivet i rapporten. Otte patientopgørelser omhandler forsinkede neurologiske følger efter el-ulykker. Alle udgår fra specialafdelinger som brandsårsafdelinger, kirurgisk afdeling, neurologisk afdeling og behandlingscenter. Det er kendt, at der kan opstå neuropsykologiske følger efter en el-ulykke, men hvor udbredt dette problem er hos el-ulykkes patienter, og hvorvidt el-ulykker kan give dokumenterbare (målbare) kognitive reduktioner er genstand for megen diskussion. Rapporteringen i litteraturen er langt overvejende kasuistisk, men de senere år er tilkommet enkelte mindre case kontrol studier. Den bedst kendte ikke-organiske følgevirkning efter el-ulykker er posttraumatisk stress syndrom. Det bedst og eneste epidemiologisk studerede helbredsudfald efter el-ulykker er amyotrofisk lateral sclerose (ALS) (ikke at forveksle med dissemineret sclerose, som er en fundamental anden sygdom), som i case kontrolstudier er fundet henholdsvis 2,8 og 4,6 gange hyppigere hos el-ulykkes patienter. Den eksisterende viden om senfølger efter el-ulykker er hovedsageligt baseret på casebeskrivelser og patientopgørelser. Der er en stor mangel på forskning, der kan beskrive omfanget og alvorligheden af helbredsfølger efter udsættelse for strømstød. I særdeleshed er der mangel på forløbsstudier, hvor det også er muligt at beskrive forsinkede og eventuelt progressive symptomer. 4

6 Summary This report has been written in connection with the Danish Union of Electrician s campaign Nul spænding from The report aims at providing more knowledge about electrical accidents and their long-term health consequences. The report describes some basic mechanisms underlying electrical injuries. A literature review of existing knowledge is also summarised for the following themes: pain, nerve damage, and memory and concentration impairment in relation to electrical accidents. The report s target group is doctors, other health professionals, and consultants, who inform and advise patients exposed to electrical accidents. The literature review was conducted in 2005 via the net-based journal archives PubMed and Psychinfo, and involved electric injuries and a combination of various neurological and psychological terms as search criteria. The report includes both case descriptions and summaries of patient group characteristics, but without control groups, since studies with control groups are very rare. Most articles concern original research, but reviews are also included. No registers or statistics concerning the real number of yearly electrical accidents in Denmark exist. Since the Danish Working Environment Authority s accident statistics are specified only on the basis of trade, job-type and type of injury, the number of electrical injuries can not be estimated from them. As an alternative, The Danish Safety Technology Authority makes an estimate of the total yearly number of electrical accidents in Denmark, but this is encumbered with much uncertainty. Electrical accidents most often affect men. In general, the mechanisms behind tissue damage following exposure to electric current are electrical energy, thermal energy, arc formation, blasts, (thermo-acoustic effects), lightning strikes and secondary mechanical energy. Pain in muscles, tendons and joints are frequent after electrical accidents. The present literature review has not uncovered studies that focus on pain in electrical accident patients, neither in terms of frequency, intensity nor course. In a number of cases the consequences of electrical injuries could be accounted for by either thermal or electrical damage. There are several case examples showing that even low voltage accidents can cause neural disorders, both central and peripheral. Nerves are the tissue with the least resistance, followed by blood, muscles, skin, tendons, fat and bones. In the case of low voltage, the current will automatically take the path of least resistance. The literature contains many case descriptions, where neurological and psycho-neurological symptoms arise days, weeks or months after an electrical accident. The causal mechanisms behind such delays are not known, but various theories exist and are presented in the report. Eight summaries of patient characteristics deal with delayed neurological effects after electrical accidents. All originate from specialised hospital departments such as burn-units, surgical wards, neurological departments and treatment centres. It is established that neuropsychological consequences of electrical accidents can occur, but the extent of the problem and whether or not electrical accidents can give rise to measurable cognitive impairments are questions that remain to be answered. Reports in the literature are dominated by single case descriptions, but in recent years a few small case control studies have appeared. The best known non-organic effect of electrical accidents is post-traumatic stress disorder (PTSD). The only epidemiologically studied health effect of electrical accidents is amyotrophic lateral sclerosis (ALS) (not to be confused with disseminated sclerosis, which is a completely different disease), which has been found to occur 2.8 and 4.6 times more frequently in electrical accident patients in two case control studies. The existing knowledge of long-term consequences of electrical accidents is generally based on case descriptions and grouped patient summaries. There is a marked lack of research describing the extent and seriousness of health consequences following current surge. There is a particular lack of longitudinal studies which allow descriptions of delayed or progressive symptoms. 5

7 Indledning Formål Rapportens overordnede formål er at bidrage til øget viden om el-ulykker og følger efter el-ulykker. Målgruppen er læger, øvrige sundhedspersonaler og fagkonsulenter, som skal informere og rådgive patienter udsat for el-ulykker. Det specifikke formål er at identificere videnskabelige undersøgelser, som beskriver smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsproblemer. Disse områder er valgt, fordi de repræsenterer væsentlige senfølger hos arbejdsmedicinske patienter henvist efter strømstød, og fordi områderne samtidig antages som mindre velbeskrevne sammenlignet med de akutte skader. Gennem en litteraturgennemgang sammenfattes den eksisterende viden på området. Litteratursøgning Litteraturen, der knytter sig til el-ulykker i alle dets konsekvenser, er omfattende. Litteraturen er samtidig karakteriseret ved at være fokuseret på udvalgte specifikke områder, der naturligt afspejler forfatternes specialetilknytning. El-ulykkes patienter kommer ofte i kontakt med mange forskellige specialister fra plastikkirurger, neurologer og kardiologer til ortopædkirurger, reumatologer og neuropsykologer. Især litteraturen vedrørende brandsårsskader er omfattende. Ekspositionerne omfatter lavspænding, højspænding, lysbuedannelse samt lynnedslag. På nogle områder kan der paralleliseres mellem følger efter lynnedslag og øvrige el-ulykker 1. Da denne litteraturgennemgang omhandler følger efter el-ulykker, medtages kun litteratur om følger efter lynnedslag, hvor det skønnes relevant. I PubMed er lavet MeSH søgning (Medical Sub Heading) på electric injuries (3423 hits) i kombination med AND neurologic manifestations [MeSH] AND neurobehavioral Manifestations [MeSH] AND neurophysiology [MeSH] AND neuropsychological Tests [MeSH] AND pain [MeSH] AND rehabilitation [MeSH] AND cognitive AND long-term AND dystonia AND dystrophy AND delayed Dette gav tilsammen 429 artikler. Abstracts blev gennemlæst, og alle artikler, som alene beskrev akutte skader i form af brandsår, amputationer, akutte øjenskader, hjertelidelser eller andre foci uden for områderne smerter, nervebeskadigelse og hukommelses- og koncentrationsproblemer blev frasorteret. Efter gennemlæsning af abstracts resterede 82 artikler. Der blev suppleret med artikler efter tilsvarende søgning i Psychinfo. Der fandtes ingen referencer ved søgning i Cochrane Library. Ved gennemlæsning af artiklerne blev suppleret med relevante artikler fra referencelister og opfølgende søgninger i PubMed, mens andre artikler blev sorteret fra på grund af manglende relevans. I rapporten er medtaget både casebeskrivelser og patientopgørelser uden kontrolgrupper, da der kun findes yderst få studier med kontrolgrupper. De fleste artikler er originalarbejder, men der er også inddraget reviews. 6

8 Definition af el-ulykke Sikkerhedsstyrelsen (tidligere Elektricitetsrådet) definerer en el-ulykke som Enhver hændelse, hvor elektrisk strøm har medført, at en person, direkte eller indirekte, er blevet skadet ved strømgennemgang eller lysbue. Ifølge definitionen involverer en el-ulykke således altid en person. Definitionen er fælles for de nordiske lande. El-ulykker i Danmark registrerede og beregnede Der findes ingen registre eller opgørelser over det reelle antal årlige el-ulykker i Danmark. Som andre arbejdsulykker skal arbejdsrelaterede el-ulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, anmeldes til Arbejdstilsynet, og det er arbejdsgiverens pligt at anmelde ulykken. Alle har dog ret til at anmelde en arbejdsulykke; dvs. skadelidte selv, skadelidtes læge eller en anden, som handler på skadelidtes vegne, kan anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet 2. I Arbejdstilsynets statistikker er ulykker opgjort på branchegrupper, jobtyper og skadetyper. Da elulykker ikke er nogen selvstændig defineret skadetype og samtidig fordeler sig på tværs af stort set alle brancher og med meget forskellige følgevirkninger, er det ikke muligt at vurdere antallet af elulykker ud fra denne statistik. Sikkerhedsstyrelsen udgiver hvert år en statistik over egne registrerede el-ulykker i Danmark. I den seneste statistik 3 sammenlignes data fra 2004 med den seneste 10-årsperiode I 2004 registrerede Sikkerhedsstyrelsen således 81 el-ulykker, hvoraf de 78 var arbejdsulykker. Registreringen baserer sig på oplysninger fra Arbejdstilsynet, politiet og indberetninger fra forsyningsselskaberne. Der er imidlertid ingen indberetningspligt i Danmark, og tallene siger derfor intet om det reelle antal ulykker. Som alternativ laver Sikkerhedsstyrelsen hvert år i sin statistik en beregning (estimering) af det samlede årlige antal el-ulykker i Danmark. Denne estimering baserer sig på flere kilder, blandt andet tal fra skadestueregistreringer på 5 sygehuse i Danmark: Glostrup, Herlev, Frederikssund, Esbjerg og Randers. De fem sygehuse dækker 17 % af den danske befolkning, og registreringerne er skønnet repræsentative for befolkningen i relation til køn og alder. På de 5 skadestuer blev i 2004 registreret 89 arbejdsulykker og 54 hjemmeulykker i forbindelse med el. Samtidig refererer Sikkerhedsstyrelsen til en spørgeskemaundersøgelse fra 1995 om konsekvenser af el-chock (Elundersøgelsen) 4, hvor 29 % af de ulykkesramte bekræfter at have modtaget lægebehandling på grund af følger efter ulykken. Endelig benyttes en oplysning om, at 25% af ulykkesramte behandles udenfor skadestuerne (Arbejdsmiljøfondet, 1980), altså hos praktiserende læger eller andre steder. Disse oplysninger kombineres herefter til estimering af det årlige antal el-ulykker i Danmark i 2004: ( ) / (0,17 x 0,75 x 0,29) = Dette tal er behæftet med meget stor usikkerhed. Kønsfordeling El-ulykker rammer oftest mænd. Blandt de 78 arbejdsrelaterede el-ulykker, Sikkerhedsstyrelsen registrerede i 2004, var 86% mænd. En stor brandsårsafdeling i Alberta, Canada modtog over en 10 års periode 74 patienter med følger efter el-ulykker, heraf var 96% mænd 5. De 30 af tilfældene var på grund af lysbue, 42 skyldtes direkte kontakt og 2 tilfælde var lynnedslag. 74.3% af ulykkerne var arbejdsrelaterede. I Duffs review fra af 26 el-ulykkes studier udgør mændene 98%. Dødsulykker De seneste 10 år har antallet af omkomne ved el-ulykker i Danmark svinget mellem 0 og 5 personer. Gennemsnitlig er 2 omkommet pr år i perioden 1995 til I USA er el-ulykker den fjerde hyppigste enkeltårsag til arbejdsrelaterede dødsulykker 7 og i absolutte tal sker der cirka 1000 dødsulykker om året. 7

9 Patienter på arbejdsmedicinsk klinik Arbejdsmedicinsk klinik i Herning har i perioden 1997 til 2005 undersøgt 15 patienter med følger efter el-ulykker, heraf de 10 patienter inden for de seneste 4 år. Gennemsnitsalderen for de undersøgte var 42 år (25 til 56 år). Kønsfordelingen var 12 mænd og 3 kvinder. De 12 mænd fordelte sig på fagene: kabelmontør, plast maskinpasser, rørsmed, murer, 2 elektrikere, hvidevaremontør, ufaglært svejser, slagteriarbejder, asfaltarbejder, servicemedarbejder, operatør. De 3 kvinder var en isolatør, en rengøringsassistent og en tarmrenserlærling. Strømkilden var i 3 tilfælde højspænding, 7 lavspænding, 1 lynnedslag, 4 uangivne. Tidsintervallet fra ulykkeshændelsen til undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk klinik varierede jævnt fra ½ år og op til 9 år. Patienterne præsenterede ved undersøgelsen en række forskelligartede symptomer. Fælles for stort set alle patienterne var dog klager over muskelsmerter, udtalt trætbarhed, kraftesløshed, og tiltagende hukommelses- og koncentrationsbesvær. To patienter fik stillet diagnosen PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder). Allerede i 1991 skrev Hansen ON 8 i Ugeskrift for Læger tre kasuistikker om patienter, der ved arbejdspsykologisk undersøgelse efter en el-ulykke fremviste neuropsykologiske følger i form af dementiel tilstand, kognitive reduktioner og angsttilstand. Ellære El-ulykker forekommer hyppigst i relation til arbejdsfunktioner, men er dog ikke ualmindelige i forbindelse med aktiviteter i hjemmet. Ulykker ved lynnedslag udgør en helt særlig gruppe, men på grund af fælles helbredseffekter er el-ulykker og lynnedslags-ulykker ofte afrapporteret sammen i litteraturen. Nedenstående faktorer er afgørende for typen og alvorligheden af strømskader: Strømtype Der skelnes mellem jævnstrøm (hvor elektroner løber én vej) og vekselstrøm (hvor elektroner løber frem og tilbage). Vekselstrømmens svingninger opgives i Hertz (Hz). På grund af en tendens til at give tetaniske kramper med fiksering til strømkilden, er vekselstrøm anset for at være farligere end jævnstrøm 9. Dels kan kramperne betyde, at personen ikke er i stand til at slippe spændingskilden, og strømbelastningen forøges dermed. Dels forekommer hjertet at være mere følsomt overfor vekselstrøm især ved lave frekvenser omkring Hz, hvor risikoen for udløsning af hjertestop (ventrikelflimmer) er størst. Muskelkramperne kan være så kraftige, at muskler, sener og knogler beskadiges. Den almindelige strøm i privatboliger og kontorer (husholdningsstrøm) er lavspændings vekselstrøm (i Danmark 220volt, i USA 120 volt) med en frekvens omkring 60 Hz. Spænding I daglig omtale skelnes mellem højspænding og lavspænding. I litteraturen lægges skillelinien i de fleste tilfælde ved volt, selv om andre opdelinger også anvendes. Når skillelinien netop lægges der, har ikke noget klinisk argument blot at det kan bruges til at lave en opdeling af patienterne. Spænding angives i Volt (V), og spændingsforskel er det, som får den elektriske strøm til at løbe gennem et sluttet kredsløb. 8

10 Strømstyrke Elektrisk strøm måles i Ampere (antal elektroner der passerer et givet punkt pr sekund). Strømmængden vil ofte være betydende for omfanget af indre skader. Strømmen afhænger både af spænding og modstand. Ohms lov: I = U/R, hvor I er strømmen målt i ampere, U er spændingen i volt og R er modstanden i ohm, på det sted strømmen løber. Betydningen af strømstyrken for skader i et vævsområde kan i nogle tilfælde bedre beskrives ved strømtætheden i vævsområdet, målt som ampere/cm 2. Vævsmodstand Modstanden er sjælden kendt men vil nogle gange kunne estimeres. Huden er den primære (overgangs)-modstand overfor strømstød. Jo tykkere hud, jo større modstand jo fugtigere hud, jo mindre modstand. Mens en arbejdshånd med masser af hård hud vil kunne udgøre en modstand på over ohm, vil en almindelig tør gennemsnitshånd have en modstand på ohm og en våd hånd ohm 6,7,10,11. Til at illustrere betydningen heraf kan man foretage det regneeksempel, at en hårdhudet hånd (f.eks ohm) tager om en spændingskilde på almindelig husholdningsstrøm, 220 volt. Dette vil skabe en strøm på (I=U/R) under 0.5 ma, hvilket kun vil føles som et let knips. Til sammenligning vil modstanden på en svedig eller våd hånd måske være reduceret til 1000 ohm, og strømmen derfor 220 ma, hvilket er særdeles smertefuldt og kan være dødeligt (ventrikelflimmer), afhængigt af strømvejen. Normalt vil 15mA forårsage muskelkontraktioner, og allerede fra ma kan strømme udløse ventrikelflimmer 12. Kroppens øvrige indre modstand udgøres af alle væv og er skønnet til at ligge mellem 500 og 1000 ohm 7. Forskellige typer af væv i kroppen udgør forskellige modstandsforhold. Med største modstand nævnt først er rækkefølgen: knogler, fedt, sener, hud, muskler, blod, nerver 10. Strømvej Ved lavspænding vil strømvejen automatisk være der, hvor modstanden er mindst. Ved højspænding følger strømmen ikke på samme måde vejen med lavest modstand, men tager den direkte vej mellem kontaktpunkt og jord 13. Ved el-ulykker vil der typisk være ét eller flere steder, hvor strømmen går ind i kroppen og tilsvarende ét eller flere steder, hvor strømmen går ud. I langt de fleste tilfælde er indgangen gennem hænderne. De alvorligste skader opstår ved strømvej gennem centralnervesystemet eller brystet. Når strøm passerer fra hånd til hånd passeres også en del af halshvirvelsøjlen (C4-C8 regionen) med risiko for neurologiske og respiratoriske følger 13. Varighed af strømstød Jo længere tid strømmen virker, jo større termisk skade. For vekselstrøm gælder, at hvis varigheden er kortere end 1/3 af hjertecyklus, er der betydelig større risiko for hjertestop (ventrikelflimmer) end hvis varigheden er mere end 6 hjerteslag. Ved det korte stød kan udløses ventrikelflimmer, hvis stødet rammer i hjertets vulnerable fase (T-takken på EKG et) 9. 9

11 Skademekanismer Det er i hovedtræk følgende mekanismer, der kan forårsage vævsskader ved strømudsættelse: 1) Elektrisk energi, er energien relateret til positionen af elektriske ladninger i et elektrisk felt. Det elektriske felt, der dannes under et strømstød, antages at kunne medfører strukturelle ændringer i cellemembraner og dermed beskadigelser på celle niveau. Se side 15. 2) Termisk energi. Når strøm møder modstand dannes varme (termisk energi), der beskrives med enheden joule. Joules lov: J = U x I x t (J=joule, U=volt, I= ampere, t=tid ) Ohms lov: U = R x I => J = R x I 2 x t Den termiske energi, der afsættes i vævet, er således proportional med spændingen, men også med kvadratet af strømmen. Når den elektriske energi ved passage gennem kroppen hurtigt omsættes til termisk energi (varme), er dette årsagen til de fleste umiddelbare og varige skader 11,14 (vævsdestruktion og koagulativ nekrose). Eksempel: Hvis hudmodstanden er stor, vil højspænding ofte medføre betydelige brandsår som følge af varmeudviklingen. Hvis hudoverfladen derimod er fugtig og modstanden lav, kan der være beskedne forandringer i huden men til gengæld store skader i underliggende væv. Selv om modstanden er størst i knoglevæv (og varmeafgivelsen derfor stor), er knoglen også forholdsvis resistent overfor varmepåvirkning sammenlignet med kar- og nervevæv 13. Ved højspændingsskader eller langvarig lavspænding med strømgennemgang kan den termiske energi dog blive så høj, at der opstår destruktion og nekrotisering af knogler og omkringliggende væv. 3) Lysbuedannelse. Elektrisk strøm kan fremkalde skader ved lysbuedannelse (gnistdannelse i luften mellem strømførende materialer), hvor højspænding ioniserer luftens partikler. En lysbue kan række over flere meter og dermed forårsage skade, uden der har været direkte kontakt til spændingskilden 11. Ved lysbuedannelse løber der normalt ingen eller kun lidt strøm gennem personen, men temperaturen kan til gengæld i løbet af en brøkdel af et sekund blive meget høj ( C) 7,11. Beklædning kan antændes, og denne gruppe patienter vil derfor oftest præsentere de mest omfattende brandsårsskader 15. 4) Trykbølge. (thermoakustisk effekt) Ved lysbuedannelse/-eksplosion opstår på brøkdele af et sekund så kraftig varmeudvikling, at der dannes en trykbølge. Varigheden er ganske kort, men effekten kan være voldsom (f.eks. trommehindesprængning) 6,16. 5) Lynnedslag. Ved lynnedslag kan strømmen løbe gennem kroppen, men oftere vil den løbe langs huden, hvorved der kan aftegnes et karakteristisk bregnelignende mønster på huden 11. Hjertestop er den hyppigste dødsårsag (cirka 30 % af de ramte) 11. Ellers er forbrændingerne oftest begrænsede og de neurologiske udfald forbigående 11,15. 6) Sekundær mekanisk energi (voldsomme muskelkontraktioner eller fald). Stumpe traumer sker ikke sjældent, når personen i forbindelse med strømstødet falder, slår sig eller får noget ned over sig. 10

12 Organskader, oversigt Der anvendes i litteraturen mange måde til opdeling af helbredsskader efter el-ulykker. På følgende måde kan opdeles efter symptomdebut og varighed: 1. Akut skade opstår i umiddelbar relation til ulykken og kan enten være a) forbigående (f.eks. bevidstløshed, hukommelsestab, paræstesier) b) varige (f.eks. CNS-skader, neuropati, forringet korttidshukommelse). 2. Forsinket skade viser sig med kortere eller længere latenstid efter ulykken og kan enten være: a) forbigående eller varig (f.eks. myelopati, neuropati) De alvorligste akutte helbredsskader ved el-ulykker omfatter hjertestop, respirationsstop, brandsår, skader på nervevæv og nyresvigt. Hjerte og kar Et strømstød kan i alvorligste fald medføre hjertestop (ventrikelflimmer). I andre tilfælde kan følgerne være forskellige former for uregelmæssig hjerterytme (arytmi). Strøm, der ledes fra arm til arm, giver relativ størst risiko for hjertekomplikationer, fordi strømmen passerer hjertet 17. De farligste frekvensområder for vekselstrøm er Hz. Hvis en person umiddelbart efter en el-ulykke har et normalt EKG (hjertekardiogram), beskrives risikoen for hjertelidelse og uregelmæssig hjerterytme som ubetydelig 17. Tidligere lavede man på de fleste hospitaler et døgns arytmiovervågning af alle patienter udsat for el-ulykker, men det ser ikke ud til at være nødvendigt undtaget på helt bestemte indikationer 9. Skader på blodkar, herunder blodpropper (tromber) er en velkendt akut og subakut skade. Langsom trombosering kan være en mulig forklaring på sent indsættende symptomer, hvor muskulatur har fået ødelagt blodtilførslen 9. Der er beskrevet blodpropper i vener til hjernen. Mange tilfælde bliver angiveligt overset 17. Respiration Respirationsstop er ligesom hjertestop en umiddelbar livstruende konsekvens 11. Hud De sværeste brandskader forekommer ved lysbuedannelse og som sekundære brandskader på grund af lysbuens antændelse af beklædningsdele. Det skal altid erindres, at selv om huden er intakt, kan der på grund af energiafsættelse i vævet alligevel være betydelige skader i dybden. Nyrer Nyresvigt kan være en akut dødelig konsekvens direkte af strømmen. Sekundært kan opstå nyreskade ved ophobning af myoglobin (muskulaturens iltbinder) fra skadet muskelvæv. I de fleste tilfælde vil en påvirket nyrefunktion normaliseres, når der tilføres rigelige mængder væske 17. Bevægeapparatet (muskel-skelet systemet) Når strøm passerer væv med stor modstand som f.eks. knoglevæv, kan den afsatte varmeenergi medføre vævsdestruktion (nekrose) i både knogle og omkringliggende sene- og muskelvæv 10. Blod og væske, der trænger ud under stramme muskelhinder, kan medføre så højt et tryk, at blodkar og nerver bliver afklemt (kompartmentsyndrom). Højspændingsulykker er associeret med en høj forekomst af denne komplikation. Blandt 195 patienter, indlagt på et amerikansk brandsårscenter efter højspændingsulykker, forekom kompartmentsyndrom hos 29% inden for det første døgn 18. Risikoen for amputationer var tilsvarende høj. Ved muskelødelæggelse frigives store mængder kalium og myoglobin, som efterfølgende skal udskilles via nyrerne, og hvor en eventuel udfældning af myoglobin i nyrevævet kan medføre nyreskade. 11

13 Muskel-skelet systemet kan i øvrigt være påvirket indirekte via strømmens beskadigelser på nervesystemet medførende f.eks. nedsat muskelkraft eller muskelsvind (atrofi). Syn og hørelse El-ulykker kan forårsage forskellige øjenlidelser, hvoraf grå stær (katarakt) er den hyppigst beskrevne. Grå stær er beskrevet udviklet fra en måned og op til to år efter en el-ulykke, men kan også udvikles inden for få timer Høreskader forekommer efter el-ulykker med en hyppighed, der berettiger, at der udføres en høretest efterfølgende (audiometri) 17,22,23. En sammenligning af de væsentligste og mest karakteristika helbredsmæssige konsekvenser efter lavspænding, højspænding og lynnedslag ses i tabel 1. Tabellen er en oversættelse fra Koumbourlis AC s artikel Electrical injuries, Tabel 1 Helbredsmæssige konsekvenser efter lavspænding, højspænding og lynnedslag Lavspænding Højspænding Lynnedslag Spænding (V) <1000 >1000 >30 x 10 6 Varighed Længerevarende Kortvarig Øjeblikkelig (1-2 msek) Strømtype Oftest veksel Jævn eller veksel Jævn Årsag til hjertestop Ventrikelflimmer Ventrikelflimmer Asystoli Årsag til respirationsstop Tetaniske kontraktioner af respirationsmusklerne Indirekte traume eller tetaniske kontraktioner af respirationsmusklerne Direkte CNS skade Muskelkontraktioner Tetaniske Jævn: enkelt, Enkelt Veksel: tetaniske Forbrændinger Oftest overfladiske Hyppige, dybe Sjældne, overfladiske Rhabdomyolyse* Hyppig Meget hyppig Sjælden Årsag til stumpe skader Fald (sjældent) Muskelkontraktion, fald Trykbølge Akut dødelighed Lav Moderat Meget høj *Myoglobin i urinen, øget serumkreatinkinase (frigjorte proteiner som tegn på ødelæggelse af muskelceller) Tabellen er en oversættelse fra Koumbourlis AC s artikel Electrical injuries, Smerter Smerter i muskler, sener og led er almindeligt forekommende efter el-ulykker. Mange patienter vil have smerter i den ekstremitet strømmen er gået ind, også selv om der ikke er abnorme objektive fund. Der er ved denne litteraturgennemgang ikke fundet studier, som har fokus på smerter hos el-ulykkes patienter hverken i relation til udbredelse, intensitet eller forløb. I Hendlers artikel Overlooked diagnoses in chronic pain: Analysis of Survivors of electric shock and lightning strike fra august undersøges, hvilke diagnoser der kan stilles hos kroniske smertepatienter. Blandt 1579 nyhenviste til et multidisciplinært behandlingscenter for kroniske smertepatienter kom i perioden patienter med symptomer efter en el-ulykke. Heraf gennemgik 41 et fuldt udredningsprogram (24 havde ikke tilstrækkelig forsikring, 12 gennemgik delvis udredning). For hver patient blev lavet et review over undersøgelsesresultater (blodprøver, psykologiske testninger, lægeundersøgelser) før henvisning til centret. Afhængigt af patientens symptomer blev lavet en omfattende udredning med røntgen, Doppler scanning, MRI scanning, knoglescanning, EMG, nerveledningshastighed, neurometri (følesans), diagnostiske blokader, blodprøver, EEG, PET scanning af hjernen m.m. Kun meget få af de praktiserende lægers henvisningsdiagnoser på de 77 patienter kunne genfindes. Til gengæld blev stillet 444 nye diagnoser (beskrevet ved objektive fund), hvoraf kun 8 fremgik af henvisningerne. Det drejede sig primært om nerve beskadigelser og columnalidelser. 12

14 Neurologiske følgevirkninger Nervesystemet Nervesystemet kan anatomisk opdeles i centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, mens det perifere nervesystem består sensoriske nerver, der bringer signaler til hjernen, og motoriske nerver, der overfører kommandosignaler fra hjernen til musklerne. Funktionsmæssigt kan man inddele nervesystemet i det somatiske og det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er karakteriseret ved at være udenfor viljens kontrol (f.eks. nerver til blodkar og indre organer). Ved el-ulykker kan der opstå beskadigelse på alle niveauer af nervesystemet. Den lægelige betegnelse for nervebeskadigelse i det perifere nervesystem er neuropati, som kan ramme følenerver (sensoriske), bevægenerver (motoriske) eller begge. Neuropati kan ramme en enkelt nerve (mononeuropati) eller flere nerver (polyneuropati). Beskadigelse af hjernen betegnes encefalopati, beskadigelse af rygmarven betegnes myelopati og om beskadigelser i det autonome nervesystem bruges betegnelsen autonom neuropati. Der kan, ud over selve strømudsættelsen ved en el-ulykke, opstå andre akutte nervebeskadigelse på grund af sekundære traumer som f.eks. faldtraumer med slag mod hovedet eller frakturer. Stort set enhver kombination af neurologiske symptomer og lidelser kan opstå efter et strømstød, og der beskrives forsinkelse på op til måneder mellem ulykken og udviklingen af de neurologiske dysfunktioner. Centralnervesystemet Centralnervesystemet påvirkes ofte ved en el-ulykke. Bevidsthedsmæssigt kan det variere fra lettere desorientering umiddelbart efter ulykken over kortvarig bevidstløshed til langvarig bevidsthedstab (koma). Symptomer fra centralnervesystemet er oftest akutte og forbigående, men kan dog også vise sig som forsinkede symptomer, og ved alvorlige skader på centralnervesystemet kan symptomerne blive permanente i form af føleforstyrrelser eller lammelser, enten delvist (pareser) eller fuldstændigt (paralyser). I en diagnostisk udredning, kan funktionen af centralnervesystemet undersøges elektrofysiologisk med EP-undersøgelser (evoked potentials), hvor SEP (somatosensory evoked potentials) er en undersøgelse af sensoriske baner fra arme og ben til rygmarv og sensorisk hjernebark, og MEP (motor evoked potentials) er en undersøgelse af motoriske baner fra motorisk hjernebark til musklerne. I Hooshmands opfølgning af 16 patienter 25 med forskellige anfaldsfænomener efter el-ulykker fandtes abnormiteter i EP-undersøgelserne, mens EEG (elektroencephalografi, måling af hjerneaktivitet) og CT-scanning af hjernen var uden diagnostisk værdi. Amyotrofisk lateral sclerose (ALS) er en alvorlig lidelse i centralnervesystemet ( tilfælde i Danmark om året), hvis association til udsættelse for magnetfelter har været undersøgt i store register og kohorte studier de senere år 26. Også i relation til el-ulykker findes ALS flere gange kasuistisk beskrevet. ALS er en af flere sygdomme, der betegnes motor neuron sygdomme, hvor samlinger af nerveknopper beliggende i hjerne og rygmarv ødelægges, og hvor sygdommen udvikler sig i løbet af få år med et forudsigeligt tab af funktionsevne. Mekanismen bag sammenhæng mellem elulykke og ALS er ikke kendt. En case-kontrol undersøgelse fra (63 patienter med motor neuron lidelse, 61 kontroller) viste en 4,6 gange øget risiko for ALS, hvis man havde været udsat for elulykke eller ramt af lyn. Et større case-kontrol studie af Deapen og Henderson i (518 cases, 518 kontroller)(tabel 6) viste en signifikant øget risiko for ALS med en odds ratio på 2.8 i forhold til alvorlige elektriske chok. I Johansen og Olsens historiske kohorteundersøgelse fra fandt 13

15 man blandt mænd (ansatte på danske el-værker i perioden 1900 til 1993), en fordoblet risiko (SMR, 2.0) for at dø af ALS sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen. Det er uvist om overdødeligheden på grund af ALS skyldtes udsættelse for elektromagnetisk felt eller strømstød. Som for mange af de øvrige neurologiske lidelser opstår symptomerne ofte med betydelig forsinkelse i forhold til ulykkestidspunktet. Dette ses blandt andet i Jafaris 30 patientopgørelse fra 2001 af seks cases (tabel 4). Dystoni er betegnelsen for et symptom, men også en sygdom i hjernen. Sygdommen viser sig som en konstant og formålsløs overaktivitet i visse muskler, hvilket medfører enten ufrivillige, vridende/ rykvise bevægelser i hoved, krop, arme eller ben eller vedholdende muskelsammentrækninger, der kan give anledning til forkerte stillinger af dele af kroppen. Dystoni findes beskrevet i en række casebeskrivelser som følge efter el-ulykke, se tabel 3. Mekanismen, der fører til sygdommen, er ukendt, men tillægges normalt forstyrrelser i hjernens besked til musklerne. Bedst kendt er nok tilstanden torticollis (skævhals), der er en konstant drejning eller træk af hovedet mod den ene side. Diagnosen stilles ved hjælp af sygehistorien og den neurologiske undersøgelse, evt. EMG (elektromyografi). Karakteristisk for alle casebeskrivelser i tabel 3 er, at der er vel undersøgt for psykoneurotiske årsager og ikke fundet tegn på dette. I litteraturen er rygmarvslæsioner (spinal cord lesions) nok den hyppigst rapporterede neurologiske følge efter el-ulykker. I tabel 2 giver Holbrook 31, Farrell 32, Allan 33, Clouston 34 og Freeman 35 alle casebeskrivelser af rygmarvslæsioner (myelopati). Myelopathy er den engelske betegnelse for, at der er noget galt med selve rygmarven (spinal cord). Lidelsen er meget forskellig fra radiculopathy, som er tryk på konkrete nerverødder udspringende fra rygmarven. Forskellige former for rygmarvslæsioner kan forekomme, når strømmen passerer fra krop til ekstremitet eller fra ekstremitet til ekstremitet.. Forsinket rygmarvslæsion efter el-ulykker er et sjældent men veldokumenteret fænomen. Incidensen (hyppigheden) af rygmarvsskader som følge af el-ulykker angives fra flere traumecentre at ligge mellem 2-5% 34,35. Spinal beskadigelse er som regel enten akut og forbigående eller forsinket og vedvarende. Det perifere nervesystem Perifere nervebeskadigelser enten forbigående eller vedvarende er ikke ualmindelige efter elulykker, specielt i den ekstremitet strømmen er passeret. De fleste tilfælde findes blandt patienter udsat for højspænding 36. Skader kan opstå i relation til forbrændinger, enten direkte eller indirekte senere fordi arvævsdannelser medfører afklemning. Perifer neuropati kan dog også opstå uden umiddelbart synlige skader. Et eksempel er Paranos 37 beskrivelse af en seksårig dreng, som med begge hænders fugtige tommel og pegefinger sætter begge ender af en udrettet papirclips ind i en stikkontakt. Ud over lidt rødme på fingrene har drengen ingen umiddelbare symptomer. Efter seks uger opstår begyndelse følelsesløshed og kraftnedsættelse i hænderne. Der udvikles muskelsvind i håndfladerne (tenar atrofi), og seks måneder efter ulykken viser neurofysiologisk undersøgelse nedsat nerveledningshastighed svarende til medianusnerven på begge hænder. Der var ingen tegn på afklemning. Tabel 2 indeholder flere eksempler på perifer nervelidelse: Rosenberg 38 og Clouston 34 beskriver begge cases med carpal tunnel syndrom (CTS, afklemning af medianusnerven ved håndleddet) og Engrav 39 beskriver en case med både ulnaris- og medianusnerve affektion. Det autonome nervesystem Det autonome nervesystem påvirkes ofte i det akutte stadie efter en el-ulykke med forstyrrelser af tarmfunktion, blærefunktion, temperaturregulering, blodtryksregulering og vasomotion (ændring i blodkars kalibre). Forstyrrelsen forsvinder sædvanligvis igen, men kan hos enkelte blive kronisk. 14

16 En speciel tilstand af autonom nervebeskadigelse er refleksdystrofi (RSD, Reflex Sympathetic Dystrophy). Refleksdystrofi er en kronisk smertetilstand, hvor den sympatiske del af det autonome nervesystem er involveret. Tilstanden kan opstå efter en fysisk skade, blandt andet el-ulykker 40. Mekanismen er, at hjernen, på grund af beskadigede nerver det sted, hvor skaden har ramt, ikke kan genkende nervesignaler gennem det normale system. Der bliver så aktiveret nervesignaler fra hjernen og rygmarven gennem det ubevidste nervesystem, og symptomet er intense brændende smerter i det ramte område. Senere udvikles muskelsvind (atrofi), nedsat bevægefunktion og kølig cysnotisk (blålig bleg) hud. Sygdommen udvikles gradvist over måneder. Diagnosen stilles dels ved sygdomsbilledet og hudens udseende, dels ved at se effekt af at blokere for den sympatiske del af det ubevidste nervesystem højere oppe end det smertende sted (sympaticusblokade). Der findes en række kasuistiske beskrivelser af refleksdystrofi efter el-ulykker 40. Se desuden casebeskrivelserne Rosenberg DB 38, Demun EM 41 og Aldrete JA 42 i tabel 2. Forsinkede nervelidelser (delayed nerve injury) Mens de akutte helbredseffekter efter el-ulykker oftest er kendte og velbeskrevne, så overses de forsinkede effekter antageligt ofte efter en el-ulykke. Allerede i 1968 samlede Farrell tidligere beskrevne eksempler på forsinkede neurologiske symptomer, hvor alle havde udviklet symptomer mellem få dage og 24 måneder efter en el-ulykke. De fleste cases drejede sig om atrofisk paralyse af en ekstremitet. Farell supplerer selv i artiklen med et eksempel på forsinket neurogen atrofi (tabel 2). Mulige årsagsmekanismer bag forsinkede neurologiske lidelser Mekanismerne er stort set ukendte for skader på nervesystemet, som manifesterer sig efter uger eller måneder. I litteraturen diskuteres forskellige teoretiske årsagsmekanismer. Termisk energi kan forklare mange af de akut indsættende symptomer men ikke de forsinkede. Ændring i proteinsyntese: En hyppig antaget teori er, at strømmen medfører strukturelle ændringer i cellernes proteinsyntese (evt. mitoseændring i celler med hurtig celledeling som under stråling) og dermed beskadiger blodkarrenes intima (inderste cellelag i blodkar) medførende risiko for trombosering og ændring i blodflow. Denne udlægning gav allerede i 1969 anledning til en diskuterende leder i BMJ 43 om årsagerne til forsinkede neurologiske følger efter el-ulykker. I 1976 fulgte Low 44 efter med en casebeskrivelse af muskelsvækkelse, atrofi og nedsat følesans på hø hånd og underarm, debuterende 2 år efter ulykken (tabel 2). Vaskulær skade: Strømmen danner tromber i helt små blodkar, som ikke har akut betydning, men hvor vedvarende nedsat blodforsyning til væv og nerver medfører iskæmi, fibrose af strukturerne omkring nerven og dermed forsinket tab af nervefunktion. Apoptose (programmeret celledød): Apoptose er en proces, hvorved celler ødelægger sig selv 45. Mekanismerne har været studeret i dyre- og in vitro (reagensglas) forsøg i relation til cancerbehandling og udvikling af neurologiske lidelser. Teorien er, at beskadigede celler afgiver signalstoffer, der efterfølgende fører til nabocellers død. Electroporation: Det elektriske felt, der dannes under et strømstød, antages at kunne medfører beskadigelser på celle niveau. Baggrunden er ændringer i cellemembranernes proteinstruktur 46 med den konsekvens, at cellevægens permeabilitet ændres. Der opstår porer i cellemembranen og konsekvensen kan være irreversibel celledød 6,12. Især hvis strømstødet er kort, vil de ikke-termisk betingede skader være vigtige, og ødelæggelserne være relateret til cellemembraner 47. Electroporation med langsom celledød er én mulig forklaring på forsinkede neurologiske følger efter el-ulykker og er også en teoretisk mulig forklaring på forsinkede neuropsykologiske symptomer. 15

17 Casebeskrivelser I nedenstående tabel 2 og 3 ses casebeskrivelser af forsinkede neurologiske manifestation efter elulykker. I tabellerne ses flere eksempler på, at også lavspændingsulykker kan medføre perifer neuropati. Tabel 2 Casebeskrivelser. Forsinkede symptomer/lidelser efter el-ulykker. Forfatter/land/år Farrell DF 32 Californien USA 1968 Alder, Køn Profession Spænding 67 år, mand volt vekselstrøm Strøm ind/ud Akutte symptomer Hø hånd/ve fod Fortumlet få sekunder, smerter mellem skulderbladene, beh. m fysioterapi. Forsinkede symptomer/lidelse Føleforstyrrelser, muskelsvækkelse, atrofi, fascikulationer. Findes foreneligt med neurogen atrofi af ve ben. Ellers rask. Forsinkelse efter el-ulykke 24 måneder Christensen JA 10 Florida USA 1980 Ratnayake B 48 England år, kvinde volt 23 år, mand 20kV Ve hånd/ ve side kraniet Hø arm/ hø side af bryst og abdomen Svære brandsår, amputation af ve. underarm, kranieknoglenekrose. Forbrændinger 28%. Svære nekroser, amputation. Gradvis quadriplegi*. Spontan remission. Bevaret følesans. Perifer neuropati, forbigående dag 4 uger Vazquez D 49 Spanien år, mand Bar stilladselement mod højspænding volt Hals/ arme og ben Forbrændinger Nekroser, amputation. Paraplegi* m inkomplet tab af følesans. MR viste herniation af Th6/Th7 m anterior spinal compression. Fuld remission efter 1 år. 7 dage Rosenberg DB 38 Philadelfia, USA år, mand Tog mekaniker 600 volt, jævnstrøm Hø hånd/? Forbrænding på hånd og underarm 2%. Snurren og prikken i fingrene. Smerter og fornemmelse af følelsesløshed fra nakke og ned gennem hø arm. Påvist Carpal tunnel syndrom. 2-3 uger Rosenberg DB 38 Philadelfia, USA år I telefonboks Ve hånd/ Hø ben Svag og følelsesløs ve hånd. Normal neuro us og CT scan. Brændende, følelsesløs, stiv ve hånd. Ødematøs, varm, nedsat sens i området God effekt af sympatikusblokade. (ganglion stellate). Diagnose: refleksdystrofi. > 3 uger Demun EM 41 Virginia, USA 1993 Aldrete JA 42 USA år, kvinde Filmfremkalder 120 volt, 60 Hz 39 år, kvinde Rengøring af vådt metalbord 220 volt Hø hånd/? Hø hånd/begge fødder Ikke bevidstløs. Ingen forbrændinger. Normal neurologi. Hævelse af hø hånd, paræstesier, pulserende smerter i hø OE. Hudtemp lavere. Nedsat håndtrykskraft Ødem. Røntgen, øvrige neuro og obj us normal. Diagnose: Refleksdystrofi. Kortvarig bevidstløs Refleksdystrofi af hø arm med hårtab, kølig hud, hyperhidrose, allodyni, skøre negle. Smerter i hele armen. Senere refleksdystrofi af ve fod m sm i ve 1 tå, allodyni, hypersensibilitet. UL viser fibrose/arvæv i tåen dage 3-11 måneder 16

18 Parano E 37 Italien 1995 Holbrook LA 31 England 1970 Francis DA 50 England 1984 Allan RN 33 England 1969 Bariar LM 51 Indien 2002 Clouston PD 34 Australien 1989 Freeman CB 35 Canada år, dreng Hjemme 220 volt, vekselstrøm 23 år, mand Hjemme volt 34 år, mand Hjemme 240 volt, vekselstrøm 61 år, mand Egen båd 240 volt, vekselstrøm 35 år, mand Telefonmontør 34 år, mand Hang-glider i højspændingsledning volt 58 år, mand Lynnedslag Begge tommel og pegefingre om en udrettet papirclips, hvor enderne stikkes ind i en stikkontakt. Klipper i et kabel med en hækkesaks Hø hånd/ve hånd Tetaniske kramper Lille overfladisk sår på ve albue/ Rødt område til ve nederst på ryggen Let rødme og ødem, intet bevidsthedstab, ingen brandsår, ingen lægekontakt Bevidstløs indtil sygehuset, her ud af sengen uden problemer. Overfladisk forbrændt på 15%. Svære smerter i nakke og ve skulder. Klinisk undersøgelse normal Flere dage med muskelspasmer i ve arm. Findes bevidstløs. Hyperrefleksi i hø arm ellers normal neurologi. Desorienteret ca et døgn. Normal lumbalpunktur, blodprøver, BT, kliniks us.?/? 2 min bevidstløs EKG normal 2. og 3. grads forbrændiger, 35% Brandsår begge underarme og ve lår. Hø kranie og halside/ nederste ve side af brystvæggen Initialt normal kraft overalt. Rhabdomyolyse. Fascie spaltning. Brandsår. Kort tid bevidstløs. Snurren og svaghed i begge hænder. Atrofi af tenar bilat Nerveledningshastighed viser betydelig bilat medisnuspåvirkning. MRI af hjerne og rygmarv er normal. Ingen anden sygdom. 8.dag: føleforstyrrelser i ve tommel og pegefinger. 12.dag: spastisk parese i begge ben. 21.dag: lam og følelsesløs i alle fire ekstremiteter. 120.dage: bilat katarakt 160.dage: fuld følesans undtaget hænder. Svage ben, men går ved stokke. Ellers rask Progressiv kraftesløshed og muskelatrofi i ve arm verificeret ved klinisk us og EMG. Påvist kompressionsfraktur af caput humeri. Symp persisterer efter 4 måneder Kraftesløshed i begge arme, bekræftes ved EMG. Normal ben- og kranienerver. Normal ledningshastighed bekræfter den kliniske diagnose rygmarvslæsion og ikke perifer læsion. Blæreparese. Kraftesløshed i begge ben. Fremgang efter dag 3. Få uger 6 måneder 8-20 dage 3 uger 48 timer 1 døgn Svaghed i begge ben. 2 uger Følelsesløs på ve balle. Klin us viser bilat UE spasticitet og kraftnedsættelse. MR af hals og bryst columna er normal Diagnose: myelopati, vist ved EP-us. Desuden også Carpal tunnel syndrom hø side. Følesans og autonome nervesystem intakt. Næsten fuld remission. Gradvis følelsesløshed og 6 uger snurren i begge hænder, progredierende til underarme og fødder. Via MR ses hyperintens signal på niveau C1 til C3 Diagnose: forsinket myolopati. Desuden også hø Carpal tunnel syndrom. Ellers rask. 17

19 Jackson FE 52 USA år, dreng Dragesnor viklede sig omkring højspændingsladning volt Begge hænder/fødder Bevidstløs Brandsår, 36% God bevægelighed af ekstremiteter Konfus, hallucineret Gradvis motorisk og sensorisk quadriplegi. Postmortem: Makroskopisk og histologisk ingen tegn på traume eller infektion derimod et segment midtcervicalt til T4 med vævsnedbrud, ødem, sporadisk intravaskulær trombose. 7 uger Shreenivas DK år, mand Gadelys reparation Højspænding Brændsår hø albue og underarm. Bevidstløs et døgn Alle us normale. Ingen kendt sygdom Lammelse af hø ansigtshalvdel, hø arm, begge ben. Forenelig med upper motor neuron læsion. 1-2 uger Low YS 44 Malaysia år, mand Laboratorieassistent 220 volt Hø underarm/? (evt fødder) Ikke bevidstløs. Snurren i hø arm i to dage, herefter symptomfri Udvikler progressiv muskelsvaghed, atrofi og nedsat følesans på hø hånd og underarm. Diagnose: progressiv spinal atrofi. Grundig paramedicinsk us viser ingen tegn til anden sygdom. 2 år Breugem CC 54 Holland år, mand volt Hø side kraniet/ ve underben Sekunders bevidstløshed. Brandsår 8.5% Paralyse af begge ben + hypoton parese af begge arme. Katarakt hø øje. Efter 15 måneder fuld kraft og følesans i begge arme, benene bedring men nedsat kraft. 10 dage Baqain E 55 Australien år, mand elektriker volt Isse/fødder Brændsår på isse og fødder. Tiltagende påvirkning af kranienerver (respirator) + quadriplegia CT, MR, blodprøver normale. Diagnose: tetraplegi. Spontan bedring efter 8 uger. Symp væk efter 1 år. 7 dage Quadriplegia: lammelse af begge ben og begge arme. * Paraplegia: lammelse af halvdelen af kroppen, almindeligvis benene, * Hemiplegia: lammelse af den ene halvside af kroppen. Forkortelser: beh behandling m med symp symptomer bilat bilateralt MR magnet resonans scanning temp temperatur EMG elektromyografi obj objektivt UL ultralyd hø højre OE overekstremitet us undersøgelse klin klinisk sm smerter ve venstre 18

20 Tabel 3 Casebeskrivelser. Tvangsholdninger (dystoni) efter el-ulykker. Forfatter/land/år Alder, Køn Profession Spænding Strøm ind/ud Akutte symptomer Forsinkede symptomer/ lidelse Forsinkelse efter elulykke. (udredninger) Tarsy D 56 Massachusetts, USA år, Mand Arbejde 110 volt Fast i 10 sek Ind: hø hånd Ingen forbrændinger. Smerter, paræstesier og snurren i højre hånd. Tonisk ekstension af hø 2-4. finger. Herefter gradvis udvikling af refleksdystrofi med tynd skind, kølig hud, cyanose, ødem af fingre, nedsat følesans distalt for albue. 3 dage (Ingen psykoneurotiske eller hysteriske træk i anamnese eller klinisk us. MRI normal. Nerveledning normal) Tarsy D 56 Massachusetts, USA år Mand Arbejde? volt Ind: ve hånd Ud: fødder Kort bevidstløs Mindre forbrændinger. Udvikler brændende, snurrende smerter i ve arm og ve ben. Ufrivillig fleksion af ve 4 og 5 finger efter 6 uger + inversion af ve ankel 6 uger. (Normal nerveledning. MRI hjerne og columna normal) Tarsy D 56 Massachusetts, USA år Mand arbejde? volt (almindelig ledning) Ind: ve hånd Let overfladisk brandsår. Svag i ve tommel og pegefinger + smerter i hånden. Hypersensitiv. Spasmer i fingres bøjemuskler. Kan ikke aktivt strække. Normal passiv bevægelighed. Normal følesans 2 uger (Normal nerveledning. Årsag uforklarlig. Ingen indikationer på simulering) Cosolimo C 57 England år Mand Husholdningsmaskine Ind: hø hånd Fastsiddende indtil slået væk Intet bevidsthedstab. Svære smerter i hø arm, skulder og nakke. Normal kraft. Udvikler spasmer i hø arm, herefter torticollis (skævhals) med konstant hovedhældning mod ve, løftet ve skulder, og drejning af kind mod højre. 15 dage (CT normal, MRI normal. Normal bevægelighed under bedøvelse. Funktionelle årsager overvejet, men ingen forklaring i personligheden.) Bookongchuen P 58 England år Mand Jernbanemand 400 volt Ind: ve armhule Ud: hø arm Kortvarige kramper. Intet bevidsthedstab. Let forbrænding på begge skuldre. Prikken og stikken i fingre og arme. Stærke smerter i ve arm. Udvikler ufrivillig løft af hø skulder, hovedfældning mod hø, rykvis retrocollis (bagudbøjning)med rotation af kinden mod venstre. 1 uge (MR normal. CT normal. EMG ingen denervation. Effekt af botulinum toxin Ingen familiær eller personlig forklaring på dystoni.) Ondo W 59 Texas, USA 1997 Baskerville JR 60 Texas, USA 2002 (Samme case) 21 år Kvinde Skifte el-pære? (ang 110 v) Bevidstløs nogle minutter. Lille brandsår på hø pegefinger. Brændende fornemmelse omkring begge ører. Metalsmag i munden. Efter 3 minutter smertefri højresidig deviation af tungen - medførende læspende tale, tendens til tungebid og synkebesvær. Umiddelbart. (Ingen depression, histrioniske træk eller kognitive reduktioner. Ingen atrofi. MR og angiografi normal. Effekt af butolinum toxin. 19

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd EL-ULYKKER nul spænding det er dit liv Kun 2,5 % af alle elektrikere har aldrig fået elektrisk stød i deres arbejdsliv. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk El-Forbund har fået lavet i 2010.

Læs mere

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Elulykker klinisk erfaring 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Litteraturen Fokus på smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær

Læs mere

Senfølger efter elulykker

Senfølger efter elulykker 993 Senfølger efter elulykker Oversigtsartikel Overlæge Anette Kærgaard Regionshospitalet Herning, Arbejdsmedicinsk Klinik Resume Denne oversigt sammenfatter litteraturen om de ikkeakutte smerter samt

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 (opgjort 5. marts 2008) Data er for ulykkestidspunkt i perioden 1.feb 2007 2. januar 2008 inkl., og omfatter skadestuerne i Glostrup, Frederikssund,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

EL-SIKKERHED I LABORATORIET

EL-SIKKERHED I LABORATORIET EL-SIKKERHED I LABORATORIET Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Februar 2015 / Claus Grosen 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Definitioner... 3 Svagstrøm... 3 Stærkstrøm... 3 Højspænding...

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område TNL / Dansk Pædodontisk Selskab / Børnerådet Odense, 25. marts 2010 Fysiske tegn påp overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område Dorthe Arenholt Bindslev Lektor MSK, PhD,, specialtandlæge Århus Tandlægeskole

Læs mere

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008

Disability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008 1 VEJLEDNING i brug af DRS Disability Rating Scale Hvidovre Hospital oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

DIATERMI. Q = R * I 2 * t

DIATERMI. Q = R * I 2 * t Finn West (DK), februar 2014. DIATERMI Elektrokirurgi med anvendelse af højfrekvent vekselstrøm har i høj grad været medvirkende til den stadige udvikling af terapeutisk endoskopi. Ved korrekt anvendelse

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I NAKKEN Diskus er betegnelsen for den elastiske båndskive

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere