Hirsholmene (skov nr. 38)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hirsholmene (skov nr. 38)"

Transkript

1 Hirsholmene (skov nr. 38) Beskrivelse Generelt Hirsholmene er Danmarks nordligste øer og ligger ca. 7 km nordøst for Frederikshavn. De omfatter Hirsholm, Græsholm, Deget, Kølpen og Tyvholm. Med sine mange sten minder øerne mere om den svenske skærgård end om de øvrige danske øer. Øerne har været beboet i 500 år. Befolkningen var størst i sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor der boede over 200 personer på hovedøen Hirsholm. De mange mennesker var beskæftiget med tilhugning af sten, som blev benyttet blandt andet til havneanlæg andre steder i landet. Senere var kystudkigget og fyrfunktionen hovedbeskæftigelsen på øen indtil fyret blev automatiseret i januar 2003 blev forvaltningen af øerne overført fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet. I dag er de fleste af øens 19 boliger lejet ud som sommerboliger. Hirsholmene blev i 1938 fredet som naturvidenskabeligt reservat. Bekendtgørelsen for Hirsholmene Naturreservat blev senest revideret i Skovarealer Naturarealer m.v. Andre arealer Strandbred 8,7 Andet 4,4 Strandeng m.v. Krat 33,8 0,9 I alt 0,0 43,4 4,4 48,0 Kort & Matrikelstyrelsen

2 Geologi og jordbund Hirsholmene er oprindelig en randmorænebakke, som hører sammen med randmorænebakkerne syd for Frederikshavn med Gedebjerg og Pikker Bakker som de højeste punkter. Herefter steg havet i to omgange. Først oversvømmede det senglaciale ishav (Yoldiahavet) store dele af Vendsyssel inklusive Hirsholmene. I Stenalderen blev en mindre del af Vendsyssel og Hirsholmene oversvømmet igen. Morænebakken, som blev til Hirsholmenes stenmarker, kom til at ligge i vandkanten så at sige, så kysterosion efterhånden nedbrød bakken og kun efterlod de største sten samt underlaget for morænebakken, der viste sig, at bestå af havaflejret ler fra sidste mellemistid. Efter Stenalderens forhøjede vandstand faldt havniveauet igen og hævede det havaflejrede sand med isprængte sten og blokke op over havniveau. Der skete derefter en holmdannelse og de forskellige kystformationer rundt om Hirsholm opstod. Stikket viser Hirsholms Fyr og er fra Trap Danmarks 3. udgave fra Af beskrivelsen i Trap Danmark fremgår, at Hirsholmene var det mindste sogn i landet dengang. Arealet af den beboede Hirsholm var 42 td. land, hvoraf de 38 td. land var stenmarker. Stenmarker er netop, hvad stikket viser. Stenene er udvasket af moræneaflejringer som det er beskrevet i den geologiske historie ovenfor. Kulturmiljø Omkring husene på Hirsholmen, findes et net af stendiger. I et af stendigerne, lige overfor indgangen til kirkegården, sidder en mindesten. Klokkestabelen er interessant, og på begge sider af molen ses i strandkanten rester af anløbspladser for små både, kaldet kåser. Desuden findes 2 markante bunkers fra 2, verdenskrig. På hhv. Græsholmen og på Kølpen findes 2 gamle båker (sømærker/varder). Lokale omtaler også en tingstedlignende plads og 2 brønde, som dog ikke er blevet lokaliseret endnu. På Deget findes en skanse bygget af Tordenskjold ( ). En del af skansens Ø-side er taget af havet, og skansen er desuden noget medtaget af tyske anlæg. 2 brønde findes udenfor skansen i NV. Sagnstenen Døde Anders skal nævnes, selv om den kun sjældent lader sig se, og i øvrigt ikke ligger på vort areal. Landskab Øgruppen Hirsholmene består, som før nævnt, af en beboet ø Hirsholm og fire mindre ubeboede holme og et antal mindre holme. Hirsholm skiller sig landskabeligt meget ud fra de andre ved at være beboet. Øen er karakteriseret ved 3 ting: 1) Havneanlægget, med en enkel eller to fiskekuttere og flere lystsejlere, 2) bebyggelsen, som består af gule, røde, hvide og sorte huse og et karakteristisk fyr, der stikker op, og 3) strandeng rundt om bebyggelsen med strandvolde og mængder af måger i luften. Overalt er der sten i store mængder, i bunker og rækker anvendt til bygning af huse og stendiger. Og i stendigerne er der mågereder og måger. Oplevelsesmulighederne er gode og specielle. I den lille skala kan man opleve en kystkultur med et strejf af noget der minder mere om Sverige, på grund af alle stenene og de omkringliggende holme af sten næsten uden vegetation, og i den store skala i godt vejr kan man se ud til horisonten og måske et par både ude på Kattegat.

3 Samlet er Hirsholmene vurderet til at have landskabelig god værdi. Hirsholm er desværre kraftig under tilgroning. Derfor er de tilgroede området mellem byen og stranden vurderet som middel værdi. Hele øgruppen er vurderet som særlig sårbar især over for tilgroning. Friluftsliv Hirsholmene har en turistmæssig betydning. Øerne kan besøges med postbåden og af lystsejlere. Herudover sejler et antal skibe mod betaling med grupper til øen. På øen er der et offentligt toilet, et informationshus og et fugleudkigshus. Der er en plads med borde og bænke. Det er ikke tilladt at telte på øen. Der er et stisystem som giver offentligheden adgang rundt om på øen. Forsvarsministeriet skønnede i 2001, at hovedøen årligt modtager mellem og besøgende, og at dette skøn var nogenlunde, hvad øen kan bære uden at risikere, at naturen eller kulturminderne lider overlast. Besøgstallet skønnes i de seneste år at have været uændret eller svagt stigende. Natur Naturinteresserne på Hirsholmene samler sig især om de marinbiologiske forhold, om ynglefuglene og om holmenes interessante flora. Marinbiologi De mange stenrev og de specielle boblerev mm. omkring holmene udgør et af de vigtigste enkeltområde i landet for marinbiologiske interesser. Det skyldes dels de usædvanligt mange store sten og de særlige revtyper og at farvandet ved Hirsholmene har nær oceanisk saltholdighed. Det giver en langt større mangfoldighed af havalger ( tang ) og andre marine organismer sammenlignet med de indre farvande, som har lavere og mere vekslende saltholdighed. Boblerevene rummer et koralrevslignende dyreliv med mange farvestrålende organismer. De opstår hvor methan og andre gasser siver op fra havbunden og giver grundlag for et særligt liv af mikroorganismer, som kitter sandet sammen i besynderlige søjle- og klippelignende formationer, der giver fæste for det specielle, marine liv. Stenmolerne i Hirsholmens havn er af særlig interesse, da man her kan opleve en let tilgængelig parallel til en nordisk klippekyst med en meget rig vegetation af havalger. Algerne optræder i en karakteristisk zonering efter vanddybde og bølgepåvirkning. Det skyldes, ud over den høje saltholdighed, at havnevandet er rent uden den næringsberigelse og påvirkning fra miljøfremmede stoffer, som er uundgåelig i fiskeri-, industri- og trafikhavne. Molerne på Hirsholm har da også i tidens løb været flittigt anvendt til studie- og undervisningsformål. Ynglefugle Fuglelivet på holmene er enestående med især kolonier af alle vore ynglende terne-arter (splitterne, fjordterne og havterne), landets største koloni af den normalt fuglefjeldsynglende tejst, skærpiber og en stor hættemågekoloni omgivet af mindre kolonier af sildemåge, sølvmåge, stormmåge og svartbag. Riden er derimod forsvundet som ynglefugl; dens forsvinden og en samtidig tilbagegang for terner og hættemager sættes i forbindelse med: en væsentlig tilbagegang i fiskebestande og fiskeri i området konkurrence fra de store måger, som æder ternernes og hættemågernes unger forstyrrelse fra turister og ødelæggelse af reder etablering af en stor skarvkoloni på Græsholmen med afledte forstyrrelser via regulering af denne Flora Hirsholmene rummer en interessant flora, som dels knytter sig til de naturlige biotoper - især strandeng, stenede strandvolde og samlinger af store sten med klippekystlignende forhold dels rummer mange gamle kulturplanter knyttet til beboelser og menneskelig aktivitet. Flere af de sidst-

4 nævnte ses kun lejlighedsvis, men da deres frø kan holde sig i live i årtier eller århundreder, spirer de undertiden frem. De sker typisk efter jordforstyrrelser (f.eks. bulmeurt). Desværre er især Hirsholmen i stigende grad præget af træ- og buskvækst, som tager lys og plads fra såvel den naturlige vegetation som de spændende, gamle kulturplanter, der er en slags levende fortidsminder. Særlig problematiske er de invasive arter rynket rose, japan-pileurt, bukketorn og kæmpe-balsamin. Bygninger Øens ældste bygning er den kullede kirke, som blev opført omkring Kirken betjenes af menighedsrådet fra Frederikshavn, som sørger for afholdelse af en række gudstjenester i løbet af sommeren og enkelte musikalske arrangementer. Præstegårdens udhus er fra 1700-tallet. De øvrige bygninger er bygget i perioden fra det tidlige 18. århundrede frem til første halvdel af det 20. århundrede. Bygningerne er under tilsyn af den kgl. Bygningsinspektør. Samlet oversigt over bygninger på øen: Hus: Anvendelse: Nr. 1 Informationshus Informationshus for publikum Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Præstebolig Nr. 5 Skolen Nr. 6 Jordmoderbolig Nr. 7 Strandly Nr. 8 Freddys Hus Helårshus Nr. 9 Kirken Kirke Nr. 10 Nr. 11 Østergaard Hus Nr. 12 Brødrenes Hus Nr. 13 Klokkehuset Nr. 14 Fyrassistentbolig Kunstnerbolig Nr. 15 Fyrmesterbolig Tjenestebolig Nr. 16 Ødumhus Nr. 17 Sprøjtehus Maskinhus Nr. 18 Toiletter Offentlige toiletter Nr. 19 Lodsgården Medarbejderbolig Nr. 20 Lodsgården Kunstnerbolig Nr. 21 Lodsgården Helårshus Nr. 22 Nr. 23 Fyrtårn Fyrtårn Nr. 24 Maskinhus Maskinhus/Elværk Nr. 24b Lodsudkiggen Fugleudkigstårn for publikum Nr. 25 Olielager Olielager Af anlæg er udover bygningerne to bunkers, kirkegården, havnen og molerne. Gældende udpegninger Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005):

5 Regionalt naturområde. Særligt værdifuldt landskab. Økologiske forbindelser og beskyttet natur. Geologisk interesseområde. Værdifulde kulturmiljøer: Nr. 18 Hirsholmene - Fiskerleje, fyrvæsen, kystnær produktion. Internationale beskyttelsesområder Hele øgruppen ligger i Natura 2000 område nr. 4 (Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb), der består af fuglebeskyttelsesområde nr. 11 og habitatområde nr. 4. Fuglebeskyttelsesområdet er desuden Ramsarområde nr. 8. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet rummer en del klittyper på land og marine naturtyper, på Hirsholmene kommer især 1210 enårig vegetation på stenede strandvolde, 1220 flerårig vegetation på stenede strande samt 1330 strandenge, samt Spættet Sæl og Gråsæl. Af fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag forekommer Splitterne, Fjordterne, Havterne og Tejst. Området rummer landets største ynglebestand af Tejst og oftest den største af Splitterne. Fredninger og vildtreservater Øerne er i deres helhed (sammen med omkringliggende søterritorium) fredet ved Bekendtgørelse af 1. september reg. nr.? Arealet er ca. 45 ha ha søterritorium. Fredningens formål er dels at sikre og bevare de forskellige biotoper og at sikre det landskabelige helhedsindtryk. Der er færdsel forbudt på de ubeboede øer og i en afstand af 50 meter fra øerne. Bestemmelser om adgang, færdsel og jagt. Der må ikke opføres byggeri, laves terrænændringer, anvendes gødning eller kemiske bekæmpelsesmidler, medbringes husdyr, fjernes eller udsættes dyr og planter. Til- og ombygning kun med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Reservatordningen indebærer, at jagt er forbudt i den nordlige del af området. Desuden er færdsel forbudt på de ubeboede øer (dog ikke Deget) samt i en zone på søterritoriet omkring disse i en afstand af 50 m regnet fra højeste, daglige vandstandslinie. Brætsejlads, sejlads med vandscootere, brug af vandski samt sejlads med motordrevet fartøj med højere hastighed end 10 knob er forbudt indenfor det jagtfri område. På Hirsholm er færdsel forbudt på dele af øen og Søndre Mole i perioden 1. april til og med 31. juli. Ved 2 lokaliteter på søterritoriet med boblerev er opankring og fiskeri med skrabende redskaber forbudt. I sommerhalvåret udlægges ankerbøjer i passende afstand ved de 2 boblerev. Jagt Der er ingen jagt i reservatet, men på det omkringliggende fiskeriterritorium udøves en til tider intensiv motorbådsjagt. I samarbejde med Politiet gennemføres opsøgende kontrol og tilsyn med jagtudøvelsen i området. Fiskeri Der fiskes intensivt i farvandet omkring øerne især sættes der mange åleruser. Enkelte lokale bierhvervsfiskere har personlig dispensation til at sætte åleruser nærmere end 50 m. til ubeboede øer. I samarbejde med Fiskerikontrollen gennemføres kontrol og tilsyn med fiskeri og fiskeredskaber i området. Målsætninger Friluftsliv Balancen mellem benyttelse og beskyttelse skal løbende vurderes under hensyntagen til formålet med Hirsholmene som naturvidenskabeligt reservat.

6 Det er meget få mennesker, der i øjeblikket reelt har mulighed for at opleve Hirsholmen. SNS Vendsyssel vil arbejde for, at flere besøgende uden særlig tilknytning til Hirsholmen kan opleve øen, og for at de besøgene får bedre muligheder for at forberede sig på besøget, så det kan afvikles så hensigtsmæssigt som muligt. Efterhånden som huse bliver frigjort for lejemål, skal det undersøges hvad det koster at indrette dem til korttidslejemål. Natur- og Landskabsplan Skov og krat fylder stedse mere på øen Hirsholm, og skovtræer og buske skal reduceres meget især nåletræet vil blive fjernet. Endvidere er der mange invasive arter, som der vil blive gjort en indsats imod. Herunder Rynket rose, Japansk Boghvede og Kæmpebalsamin. Fugle Med baggrund i trusler mod bestanden af hættemåger og splitterner på Hirsholm, har SNS Vendsyssel i vinteren/foråret 2007 gennemført målrettet naturpleje på sydlige del af Hirsholm. Vedagtige buske og grov vegetation er ryddet og knust, således at yngleområdet er frilagt og øget. Sideløbende har styrelsen forelagt Vildtforvalningsrådet en handleplan for regulering af ynglende sølvmåger og svartbag med henblik på at stoppe den tiltagende prædation af hættemåger og splitterner. Reguleringen søges gennemført ved redefangst og, i yderste tilfælde, skydning af enkeltindivider der har specialiseret sig i at prædere hættemåger og splitterner. Regulering af ynglende skarv på Græsholm udføres efter gældende skarvforvaltningsplan og vedtagelse i brugergruppen for Hirsholmene. Efter 2007, hvor der foreligger en revideret skarvforvaltningsplan, revurderes forvaltningen af ynglende skarv på Græsholm. Vegetation Udover rydninger bør muligheden for afbrænding i vinterhalvåret undersøges, med henblik på at blotlægge frøbank fra oprindelig vegatation. Alle tiltag i området skal foregå i overensstemmelse med Danmarks Miljøundersøgelsers kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper omfattet af EF-habitatdirektivet. Kulturmiljø De kulturhistoriske mindesmærker, som stendigerne, varderne, Skansen på Deget skal bevares og plejes. Plan og konsekvenser Friluftsliv SNS Vendsyssel vil arbejde for at der bl.a. gennemføres følgende i planperioden: - Etablering af overnatningsfaciliteter for gruppebesøg. - Særlig informationsindsats for gruppebesøg på Hirsholmen. - Informationstavler opsættes i Lodsudkigget. - Renovering af udstillingen i Informationshuset. - Udformning af informationsmateriale rettet mod skoleklasser. - Søge etableret udvidet offentlig besejling af Hirsholmen. - Udvikle operationel monitering af publikumsbesøg på Hirsholmen. - Udbygge samarbejdet med de kunstnere, der via Dansk Kunstnerråd, i perioder arbejder på Hirsholmen.

7 Natur Der er taget stilling til den marinebiologiske beskyttelse. Dette er sammenholdt i en samlet detaljeret plejeplan for Hirsholmene. Hættemåge og Splitternekolonien er beskyttet. Invasive plantearter er bekæmpet og de tilvoksede arealer er åbnet op og underlagt en detaljeret plejeplan. Kulturmiljø DNS Vendsyssel vil arbejde for at der bl.a. gennemføres følgende i planperioden: - Stendigerne på Hirsholmen skal bevares og plejes. - De 2 båker (sømærker/varder) på hhv. Græsholmen og Kølpen bør sættes i stand Istandsættelsen skal finde sted med Nationalmuseet mellemkomst. - Skansen på Deget bør gøres mere synlig ved at iværksætte vegetationspleje. - Desuden bør brøndene på Deget findes frem og markeres med rækværk. - Information om skansen på Deget etableres. Landskab Rydning af uønsket opvækst, se naturafsnittet

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest for og Elling Ås udløb. Habitatområde nr. 4,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Bekendtgørelse om fredning af øgruppen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium 1)

Bekendtgørelse om fredning af øgruppen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium 1) BEK nr 938 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i

Læs mere

Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13)

Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13) Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13) Beskrivelse Generelt Flere adskilte arealer beliggende øst og sydøst for Østerby Havn. 5 landfaste delarealer samt flere øer heraf de tre største Store Knot, Lille

Læs mere

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder

Læs mere

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Mårup Kirke (skov nr. 50) Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000-handleplan planperiode. Havet omkring Nordre Rønner. Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9

Natura 2000-handleplan planperiode. Havet omkring Nordre Rønner. Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Havet omkring Nordre Rønner Natura 2000-område nr. 20 Habitatområde H176 Fuglebeskyttelsesområde F9 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område

Læs mere

Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb

Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb Natura 2000-område nr. 4 Habitatområde H4 Fuglebeskyttelsesområde F11 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 684 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Vesterø Sønderland (skov nr. 14)

Vesterø Sønderland (skov nr. 14) Vesterø Sønderland (skov nr. 14) Beskrivelse Generelt Samlebetegnelse for arealer Vester Nyland, Stokken, Sønder Nyland beliggende sydøst for Vesterø Havn. Åbne kystarealer uden egentlig produktionsskov,

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, 78, stk. 5, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter

Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter Naturstyrelsen Thy Søholt vej 6 Thisted Att. Cornelia Maj Christensen Natur J.nr. nst-352-00005 Ref. MAQUI Den 3. februar 2017 Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27.

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 545 af 20/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00053 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 Udkast marts 2016 Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 I medfør af 33, 49, stk. 1 og 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 142 Saltholm og omkringliggende hav Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Bemærkninger. Domme. Taksationskommissionen. Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Bemærkninger. Domme. Taksationskommissionen. Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Bemærkninger Domme Taksationskommissionen Miljø- og Fødevareklagenævnet Fredningsnævnet Bekendtgørelse Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Page

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Forsidefoto: Lavvandet vade ved Sprogø Østrev.

Læs mere

Foto: Nordvestenden af Æbelø. Fotograf: Erik Vinther. Kort: ISBN nr

Foto: Nordvestenden af Æbelø. Fotograf: Erik Vinther. Kort: ISBN nr Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 108 Æbelø, havet syd for og Nærå Strand Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Erholmene. Domme. Taksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Erholmene. Domme. Taksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 08082.00 Afgørelser - Reg. nr.: 08082.00 Fredningen vedrører: Erholmene Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Bekendtgørelse 20-11-1984 Deklarationer

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Natura 2000-handleplan Dråby Vig. Natura 2000-område nr. 29. Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26

Natura 2000-handleplan Dråby Vig. Natura 2000-område nr. 29. Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dråby Vig Natura 2000-område nr. 29 Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016-2021 for Natura 2000 område

Læs mere

Gennemgang af høringssvar Forslag til Natura2000-handleplaner i Halsnæs Kommune

Gennemgang af høringssvar Forslag til Natura2000-handleplaner i Halsnæs Kommune Gennemgang af høringssvar Forslag til Natura2000-handleplaner i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Jacl Dato: okt 2012 Sagsnr: 2012 Nr 1 Arresøgruppen Om Arresø: støtter de tiltag, der fremgår af den fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om Nakskov Vildtreservat 1

Bekendtgørelse om Nakskov Vildtreservat 1 Udkast marts 2016 Bekendtgørelse om Nakskov Vildtreservat 1 I medfør af 33, 49, stk. 1 og 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

Læs mere

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82) Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i Lild Klitplantage ligger nord og vest for den egentlige plantage. Mod sydvest grænser arealerne op til hede-

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dråby Vig Natura 2000-område nr. 29 Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016-2021 for Natura

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Bekendtgørelse om Holsteinborg Nor Vildtreservat 1)

Bekendtgørelse om Holsteinborg Nor Vildtreservat 1) BEK nr 1762 af 15/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00052 Senere ændringer

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen AFLANDSHAGE natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Aflandshage, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 116 Habitatområde H100 Centrale Storebælt og Vresen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Bemærkninger. Domme. Taksationskommissionen. Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Bemærkninger. Domme. Taksationskommissionen. Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Bemærkninger Domme Taksationskommissionen Miljø- og Fødevareklagenævnet Fredningsnævnet Bekendtgørelse Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Page

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område

Læs mere

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Natura 2000-handleplan planperiode. Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45. Habitatområde H187

Natura 2000-handleplan planperiode. Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45. Habitatområde H187 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 1 Kolofon: Titel: Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område nr. 45 Korsø

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen REGAN VEST natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Regan Vest, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221. 1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2. planperiode

Natura 2000-handleplan 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2. planperiode 2016 2021 Venø og Venø Sund Natura 2000-område nr. 62 Habitatområde H55 Fuglebeskyttelsesområde F40 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016-2021

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007 om fredning af Ilulissat Isfjord I medfør af 16, stk. 1, 39, stk. 5 og stk. 6, 46, 60, stk. 2 og stk. 4 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Sejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å. Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134

Sejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å. Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134 Sejladsregulativ for amtsvandløbene Binderup Å Sønderup Å Villestrup Å Amtsvandløbene nr. 101, 113, 134 Teknik og Miljø Naturkontoret September 2006 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Lovgrundlag...3 2. Betegnelse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen STOLD SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Stold Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 62 Habitatområde H55 Fuglebeskyttelsesområde F40

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere