LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016"

Transkript

1 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser en uændret produktivitet sammenlignet med INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION OLE HELVERSKOV UDGIVET: 01. JUNI 2017 Dyregruppe: Fagområde: Svin Produktionsøkonomi Sammendrag Der er i 2016 indsamlet data fra AgroSoft (WinSvin og SvineIT) og Cloudfarms i Danmark. Data er leveret af de lokale rådgivningscentre samt fra Danish Crown. Der indgår i alt 570 sobesætninger med i alt årssøer, 541 smågrisebesætninger med i alt 12,6 millioner producerede smågrise og 714 slagtesvinebesætninger med i alt 5,6 millioner producerede slagtesvin. Dette er markant flere besætninger og dyr end i landsgennemsnittet for Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne fravænner i gennemsnit 32,2 grise pr. årsso, det er en fremgang på 0,8 grise i forhold til Den gennemsnitlige 1

2 besætningsstørrelse er 767 årssøer og den totale pattegrisedødelighed er på 21,3 procent, hvilket er en forbedring på 0,2 procentpoint. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Reference foderudnyttelsen er 1,88 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket er uændret sammenlignet med Reference daglig tilvækst er 446 gram, hvilket er marginalt højere end i Dødeligheden er 3,1 %, hvilket er uændret sammenlignet med Den gennemsnitlige slagtesvinebesætning producerer grise årligt. Reference daglig tilvækst er 940 gram, hvilket er en marginal stigning på 4 gram. Reference foderudnyttelsen er 2,70 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket er uændret sammenlignet med Døde og kasserede grise er 3,4 procent af producerede grise, svarende til en forbedring på 0,3 procentpoint. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både Agrosoft (WinSvin og SvineIT) og Cloudfarms i Danmark. Alle data er indberettet fra enten de lokale rådgivningscentre, som har stået for kvalitetssikringen, eller fra Danish Crown. Der er markant flere besætninger i dette års landsgennemsnit sammenlignet med Dette gælder specielt for slagtesvin, hvor der i dette års landsgennemsnit er 44 procent flere besætninger sammenlignet med sidste år. Dette skyldes til dels, at besætninger fra Danish Crown Rådgivning indgår for første gang. Der er forskel på håndtering af spildfoderdage mellem SvineIT og WinSvin. For at modvirke denne forskel er det seneste opgjorte kvartal fra WinSvin udeladt. Det udeladte kvartal vil være 1. kvartal Uanset det anvendte program, dækker data således over kalenderåret For alle dyrekategorier gælder, at besætninger, hvor status afviger mere end 5 procent, er udeladt. For slagtesvin indgår kun besætninger, hvor omregningsfaktor på 1,31 er anvendt (slagteprocent 76,3). Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget kontrol af, hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. 2

3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data. Specielt for foder- For alle opgørelser 1) opgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden 150 SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % FEsv + FEso pr. årsso SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt 5 15,5 kg Afgangsvægt kg FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst 1,4-2,5 SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt kg Slagtevægt > 60 kg FEsv pr. kg tilvækst 2,2-3,9 Slagteprocent 76,3 % 1) For WinSvin data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. Nøgletallene i tabel 2-10 er beregnet som simple gennemsnit mellem besætninger, hvilket betyder, at besætningernes størrelse ikke har indflydelse på beregningen af gennemsnitstallene. For at undersøge effekten af besætningernes størrelse, er et vægtet gennemsnit af hhv. antal årssøer og antal producerede grise beregnet i tabel Se appendiks for beregning af vægtet gennemsnit. Som en ny tilføjelse i appendiks er produktiviteten i soholdet opgjort, fordelt på de sohold, som fravænner flest kg gris pr. årsso. Se tabel 14 i appendiks. Døde og aflivede af årssøer I den seneste årrække er der afrapporteret procent døde og aflivede pr. årsso fra de besætninger, som anvender SvineIT. For besætninger, der anvender WinSvin, er antallet af døde søer indrapporteret og på baggrund heraf beregnes procent døde og aflivede pr. årsso. Totaldødelighed For årene er total pattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau efter samme princip som angivet i [1], og derefter er der regnet et gennemsnit på tværs af alle besætninger. For de foregående år er total pattegrisedødelighed udregnet på baggrund af gennemsnitsværdierne af levendefødte, dødfødte og fravænnede pr. kuld. 3

4 Produktionsværdi For data fra slagtesvine- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV). Denne er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser for året Grise på 7 kg: 217 kr. pr. gris, + 10,95 kr. pr. kg over 7 kg, 10,95 kr. pr. kg under 7 kg Grise på 30 kg: 371 kr. pr. gris, + 5,65 kr. pr. kg over 30 kg, 5,67 kr. pr. kg under 30 kg. Slagtesvin: 10,54 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling. Tillæg/fradrag på 16 øre pr. procentpoint kødprocenten afviger 61 %. Slagtesvinefoder: 1,52 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 2,10 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 % I tabel 3 og 4 er der i år anvendt 2016 priser på alle de foregående år, for at kunne beregnes indeks for de sidste 10 år. Dette medfører, at indeks samt produktionsværdi er ændret for de foregående år. Derfor kan niveauerne af disse ikke sammenlignes med de forudgående års notater om landsgennemsnittet. Resultater og diskussion I tabellerne 2, 3 og 4 vises de seneste 10 års gennemsnit af årssøjlerne for henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. I tabellerne 5, 6 og 7 vises opdeling i bedste 25 procent, midterste 50 procent og de dårligste 25 procent henholdsvis sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. P-rapporterne for søer Tabel 2 viser produktionsresultaterne for besætninger med sohold. Det kan ses, at fravænnede grise pr. årsso er 32,2, hvilket er en fremgang på 0,8 gris pr. årsso i forhold til Der indgår i alt 570 sobesætninger, som gennemsnitligt har 767 årssøer, i alt ca årssøer. Procent døde og aflivede søer er i 2016 opgjort til 9,0 %, hvilket svarer til et fald på et halvt procentpoint sammenlignet med sidste års landsgennemsnit, og er samtidig det laveste niveau for sodødelighed til dato. 4

5 De nationale tal for sodødelighed opgjort på baggrund af tal fra DAKA og Danmarks Statistik viser, at sodødeligheden i 2016 var 11,3 procent. Det svarer til et fald på 0,1 procentpoint sammenlignet med Udviklingen i de nationale tal er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks tal for landets husdyrbestand samt DAKA s opgørelser over antal søer leveret til destruktion [3]. Totalfødte pr. kuld er øget fra 17,6 til 18,0, da levendefødte pr. kuld stiger med 0,4 grise til 16,3 grise pr. kuld. Dødelighed frem til fravænning falder 0,1 procentpoint til 13,3 procent. Der er ingen ændring i dødfødte pr. kuld. Samlet set medfører dette, at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 21,5 procent i 2015 til 21,3 procent i 2016, svarende til et fald på 0,2 procentpoint. Reproduktionsresultaterne er ligeledes forbedret siden 2015, idet faringsprocenten var 0,5 procentpoint højere og antallet af spildfoderdage pr. kuld var 0,3 dage lavere pr. kuld i

6 Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer Periode jun- 08 jun- 09 okt- 07 okt- 08 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,6 23,5 24,3 23,7 23,5 23,9 23,5 23,9 24,7 23,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,3 15,9 15,6 15,4 15,1 14,8 14,5 14,2 14,1 14,0 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 1,8 1,8 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,1 13,8 13,5 13,3 13,1 12,7 12,4 12,2 12,1 12,1 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,6 6,8 6,9 7,0 7,0 7,1 7,2 7,4 7,4 7,3 Døde indtil fravænning, % 13,3 13,4 13,6 13,7 13,7 13,9 14,2 14,0 13,9 13,8 Total pattegrisedødelighed, % 1 21,3 21,5 21,9 22,3 22,4 23,0 23,6 24,2 23,9 23,4 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 12,7 13,0 13,6 14,2 14,1 13,8 14,2 14,9 15,3 14,8 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,7 5,7 5,8 5,9 5,9 6,0 5,9 5,6 5,6 5,1 Omløbere, % 5,2 5,3 5,9 6,5 6,1 6,1 6,4 6,6 6,9 6,4 Faringsprocent 88,6 88,1 87,2 86,6 87,0 87,3 86,7 86,4 86,0 86,7 Frav. grise pr. årsso, stk. 32,2 31,4 30,6 30,0 29,6 28,8 28,1 27,5 27,2 27,3 Kuld pr. årsso, stk. 2,27 2,27 2,26 2,25 2,26 2,26 2,26 2,25 2,24 2,25 1 Beregning af total pattegrisedødelighed er før 2010 lavet på baggrund af gennemsnitstal. I de efterfølgende år er total pattegrisedødelighed beregnet på besætningernes egne tal. Fremgangen i fravænnede grise pr. årsso stiger for andet år i træk med 0,8 grise pr. årsso. Denne stigning skyldes primært en fortsat fremgang i levendefødte grise pr. kuld. Fremgangen har for de fleste nøgletal i soholdet været stabile gennem de seneste 10 år. Figur 1 viser udviklingen i antal fravænnede grise pr. årsso set relativt til året juni 2008 til juni Fremgangen på 6

7 Total pattegrise dødelighed, % Fravænnede grise pr. årsso, stk. 0,8 fravænnede grise pr. årsso i både 2015 og 2016 er højere end fremgangen de tidligere år, som ligger omkring 0,5-0,6 grise om året. Figur 2 viser udviklingen i total pattegrisedødelighed Figur 1. Effektivitetsfremgangen for søer udtrykt i fravænnede grise pr. årsso. 24, , , , , , Figur 2. Udvikling i total pattegrisedødelighed i % 7

8 P-rapporterne for smågrise Produktiviteten for smågrisene er uændret i Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Daglig tilvækst er uændret og foderforbrug pr. kg tilvækst stiger 0,01 FEsv. En reduceret indgangsvægt medfører dog, at reference daglig tilvækst stiger 3 gram og reference foderudnyttelse er uændret sammenlignet med Produktionsværdi, både pr. gris og pr. stiplads, er uændret sammenlignet med 2015 og fortsat på det højeste niveau de sidste 10 år. Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise. Periode jun 08 jun 09 okt 07 okt 08 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), g Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,89 1,88 1,93 1,92 1,95 1,95 1,96 1,94 1,96 1,97 Reference foderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1 1,88 1,88 1,92 1,91 1,94 1,94 1,94 1,92 1,94 1,94 Døde, % 3,1 3,1 2,9 2,9 2,9 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,7 6,8 7,0 7,1 7,1 7,2 7,3 7,5 7,4 7,6 Vægt pr. afgået gris, kg 30,8 30,8 30,9 31,0 30,6 31,1 31,4 31,4 31,7 32,8 PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) PV pr. stiplads pr. år, kr Indeks (PV pr. stiplads pr. år) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2 Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). 8

9 Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år Figur 3 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år. Bemærk, at indførelsen af et nyt referencepunkt i forhold til sidste år medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau sammenlignet med tidligere års publikationer Figur 3. Effektivitetsfremgangen udtrykt ved produktionsværdi (kr. pr. stiplads pr. år) for smågrise. P-rapporterne for slagtesvin For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er svin pr. år, hvilket er lidt færre end i Foderudnyttelsen forringes med 0,01 FEsv pr. kg tilvækst, men da slagtevægten stiger fastholdes reference foderudnyttelsen på 2,70 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket er med til at illustrere, at sammenligningen mellem år bør ske på referencetallene for foderudnyttelse og daglig tilvækst. Dødeligheden er reduceret med 0,3 procenpoint, hvilket er den største fremgang siden Den gennemsnitlige kødprocent er steget for andet år i træk til 60,6 %, og er på sit hidtil højeste niveau. Øget tilvækst pr. gris samt forbedret kødprocent medfører en stigning i produktionsværdi pr. gris på 6 procentpoint. Da daglig tilvækst er stort set uændret sammenlignet med 2015 stiger produktionsværdien pr. stiplads mindre i år sammenlignet med stigningen fra 2014 til

10 Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin. Periode jun- 08 jun- 09 okt- 07 okt- 08 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1 Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv Reference foderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1 DIVERSE OPLYSNINGER ,67 2,65 2,64 2,59 2,58 2,58 2,57 2,54 2,54 2,55 2,81 2,80 2,84 2,84 2,86 2,87 2,87 2,84 2,85 2,83 2,70 2,70 2,74 2,75 2,78 2,79 2,79 2,77 2,78 2,74 Vægt ved indsættelse, kg 31,6 31,6 31,2 31,7 31,5 31,7 31,9 31,9 32,3 33,0 Gns. slagtevægt, kg 85,1 84,2 84,4 82,7 81,8 81,6 82,3 81,4 80,9 82,3 Tilvækst pr. prod. svin, kg 79,9 78,8 79,3 76,6 75,7 75,1 76,0 74,7 73,8 74,9 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,6 60,4 60,2 60,2 60,4 60,4 60,2 60,2 60,3 60,4 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, % 3,4 3,7 3,7 3,7 3,6 3,7 4,0 4,1 4,3 3,5 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2016 priser) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) PV pr. stiplads pr. år, kr Indeks (PV pr. stiplads pr. år) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 2 Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 4 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år for slagtesvin. Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år, og det medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. 10

11 Produktionsværdi, kr. pr. stiplads pr. år Figur 4. Effektivitetsfremgangen udtrykt ved produktionsværdi (kr. pr. stiplads pr. år) for slagtesvin. Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger, i forhold til effektivitetsniveau, angives i tabel 5 nøgletal for sohold sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. De højest producerende 25 procent har over 33,5 fravænnede grise pr. årsso. De laveste 25 procent producerende har under 30,9 fravænnede grise pr. årsso. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 4,7 fravænnede grise pr. årsso, når der sammenlignes på medianen. Denne forskel er identisk med sidste år. De højeste 25 procent af besætningerne har i gennemsnit 220 flere årssøer end de laveste 25 procent af besætningerne. De højeste 25 procent af besætningerne har 18,6 totalfødte grise pr. kuld og en total pattegrisedødelighed på 19,4 procent, mens de laveste 25 procent har 17,3 totalfødte og 23,3 procent total pattegrisedødelighed. 11

12 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i landsgennemsnittet for 2016, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2016 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 33,5 33,5 <=> 30,9 30,9 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 21,7 22,6 23,6 22,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 17,0 16,3 15,6 16,3 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 15,0 14,1 13,3 14,1 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,4 6,5 7,0 6,6 Døde indtil fravænning, % 11,7 13,2 15,0 13,3 Total pattegrisedødelighed, % 19,4 21,2 23,3 21,3 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 9,8 12,3 16,6 12,7 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,3 5,7 6,0 5,7 Omløbere, % 3,6 4,9 7,2 5,2 Faringsprocent 91,2 89,0 85,2 88,6 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 34,6 32,3 29,9 32,3 Kuld pr. årsso, stk. 2,33 2,28 2,2 2,27 1 Beregning af total pattegrisedødelighed er før 2010 lavet på baggrund af gennemsnitstal. I de efterfølgende år er total pattegrisedødelighed beregnet på besætningernes egne tal. Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 procent har en produktionsværdi pr. stiplads, der er højere end 345 kr. pr. år. De laveste 25 procent har en produktionsværdi pr. stiplads, der er lavere end 257 kr. pr. år. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 152 kr. pr. år for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Forskellen i produktionsværdi pr. stiplads mellem bedste og ringeste 25 procent er i 2016 mindre end i de foregående to år. 12

13 Indførelsen af 2016 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne produktionsværdien med værdierne i de foregående notater om landsgennemsnit for produktivitet. Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2016 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,76 1,87 2,06 1,89 Reference foderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1 1,76 1,87 2,04 1,88 Døde, % 2,8 3,0 3,6 3,1 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,3 6,5 7,4 6,7 Vægt pr. afgået gris, kg 31,0 30,6 31,2 30,8 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 procent har en produktionsværdi pr. stiplads, der er højere end 688 kr. pr. år. De laveste 25 procent har en produktionsværdi pr. stiplads, der er lavere end 561 kr. pr. år. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 procent er 223 kr. pr. år for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Forskellen er primært drevet af forskellen i foderforbrug pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. Indførelsen af 2016 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne produktionsværdien med værdierne i de foregående notater om landsgennemsnit for produktivitet. 13

14 Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2016 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,68 2,68 2,64 2,67 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,68 2,80 2,97 2,81 Reference foderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1 2,56 2,69 2,87 2,70 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 31,5 31,8 31,7 31,7 Gns. slagtevægt, kg 85,5 85,2 84,6 85,1 Tilvækst pr. prod. svin, kg 80,5 79,9 79,1 79,8 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,8 60,6 60,3 60,6 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,1 Døde, % 2,7 3,1 4,1 3,3 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 14

15 Sådan præsterer de højest ydende besætninger For at illustrere potentialet i danske sobesætninger er den gennemsnitlige produktivitet for de fem besætninger, som har det højeste antal fravænnede grise pr. årsso i datamaterialet, vist i tabel 8. Tabel 8. Gennemsnit af udvalgte nøgletal i top fem sobesætninger med flest fravænnede grise pr. årsso. Gennemsnit af top FEsv + FEso pr. årsso lægs kuld, % 19,6 21,8 22,1 21,6 26,2 Levendefødte pr. kuld, stk. 18,1 17,2 17,2 16,8 16,9 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,5 1,5 1,6 1,4 1,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 16,5 15,7 15,4 15,1 15,0 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,4 6,4 7,5 6,9 6,3 Døde indtil fravænning, % 8,9 9,1 10,5 10,3 11,2 Total pattegrisedødelighed, % 15,9 16,3 17,8 17,3 18,1 Omløbere, % 3,3 3,2 3,7 3,6 3,0 Faringsprocent 92,8 92,9 91,8 92,3 93,2 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 38,5 36,9 36,1 35,7 35,4 Døde og aflivede søer pr. årsso, % 6,4 8,1 5,8 5,7 6,4 Potentialet for danske smågrisebesætninger er vist i tabel 9, hvor gennemsnitstal for de fem besætninger, som har den højeste produktionsværdi pr. stiplads, fremgår. Top fem besætninger for smågrise er opgjort siden Produktionsværdi for tidligere år er beregnet med priser fra Tabel 9. Gennemsnit af udvalgte nøgletal fra 5 smågrisebesætninger med højest PV pr. stiplads. Gennemsnit af top Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,72 1,57 1,61 1,62 1,67 Reference foderudnyttelse (7-30 kg), FEsv 1,71 1,55 1,61 1,59 1,64 pr. kg tilvækst, 1 Døde, % 1,9 2,4 2,1 1,3 1,3 Vægt ved indsættelse, kg 6,7 6,4 6,8 7,2 6,8 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 32,0 30,2 33,9 32,8 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 15

16 Potentialet i danske slagtesvinebesætninger er vist i tabel 10. De fem besætninger er udvalgt efter produktionsværdi pr. stiplads. Top fem besætninger er for slagtesvin opgjort siden Produktionsværdi for tidligere år er beregnet med priser fra Tabel 10. Udvalgte nøgletal fra 5 slagtesvinebesætninger med højt PV pr. stiplads. Gennemsnit af top Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,83 2,76 2,45 2,54 2,75 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,59 2,56 2,50 2,53 2,56 Reference foderudnyttelse ( kg), 2,46 2,45 2,38 2,43 2,47 FEsv pr. kg tilvækst, 1 Vægt ved indsættelse, kg 31,4 34,0 31,0 33,2 31,7 Gns. slagtevægt, kg 86,6 83,7 86,0 82,9 82,7 Tilvækst pr. prod. svin, kg 82,1 75,6 81,6 75,4 76,6 Gns. kødprocent 61,1 60,5 60,8 60,7 59,6 Kasserede, % 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 Døde, % 3,4 2,0 3,1 1,9 1,7 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 16

17 Referencer [1] Vinther, J.; (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion. [2] Sloth, N. M.; Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. [3] Frandsen, C. K.; Udviklingen i sodødelighed tal fra DAKA Notat nr. 1714, SEGES Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af Bornholms Landbrug, SvineXperten, SvineRådgivningen, VKST, Centrovice, SAGRO, LMO, LandboNord og Danish Crown //JVI// 17

18 Appendiks Resultater vægtet pr. dyr Landsgennemsnit for produktivitet er opgjort som et gennemsnit af besætninger. I appendiks til dette års landsgennemsnit for produktivitet præsenteres gennemsnittet beregnet pr. dyr. Det betyder, at alle beregninger i de følgende tabeller er vægtet med hhv. antal årssøer og producerede grise pr. år, således at store besætninger vægter tungere i dataopgørelsen. Tabellerne er delt på effektivitetsniveau som i tabel 5-7 og for smågrise og slagtesvin gælder det, at kun besætninger med foderforbrug indgår i beregningen. Generelt ses det, at resultaterne forbedres for både søer, smågrise og slagtesvin når der opgøres pr. dyr (tabel 11-13). Dette indikerer, at store besætninger har højere produktivitet end små besætninger. Smågrisene opnår en bedre foderudnyttelse, men lavere daglig tilvækst, når der vægtes pr. produceret gris. Dette resulterer i en marginalt højere produktionsværdi pr. gris og pr. stiplads. 18

19 Tabel 11. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Gennemsnit er vægtet pr. årsso. VÆGTET PR. ÅRSSO Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2016 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 32,8 32,8 <=> 30,2 30,2 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,1 22,8 23,7 22,8 Levendefødte pr. kuld, stk. 17,0 16,3 15,7 16,4 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,7 1,7 1,6 Fravænnede pr. kuld, stk. 15,0 14,2 13,3 14,2 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,3 6,4 6,8 6,5 Døde indtil fravænning, % 11,6 13,0 14,7 13,0 Total pattegrisedødelighed, % 19,1 21,1 22,9 20,9 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 9,8 12,3 16,8 12,5 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,3 5,7 6,0 5,7 Omløbere, % 3,5 4,8 6,7 4,8 Faringsprocent 91,4 89,0 85,6 89,0 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 34,7 32,4 29,9 32,5 Kuld pr. årsso, stk. 2,33 2,28 2,21 2,28 Et vægtet gennemsnit af årssøer giver en median på 31,8 fravænnede grise pr. årsso og en gennemsnitlig total pattegrisedødelighed på 21,2 procent. Dette er en fremgang i antal fravænnede grise på 0,2 stk. på medianen og fald i total pattegrisedødelighed på 0,3 procentpoint sammenlignet med et gennemsnit af besætninger præsenteret i tabel 5. 19

20 Tabel 12. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i landsgennemsnittet 2016, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Gennemsnittet er vægtet pr. produceret gris. VÆGTET PR. PROD. GRIS Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2016 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,75 1,87 2,04 1,87 Reference foderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1 1,75 1,87 2,03 1,87 Døde, % 2,8 3,1 3,8 3,2 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,2 6,4 7,2 6,5 Vægt pr. afgået gris, kg 30,9 30,5 30,8 30,7 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 20

21 Tabel 13. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning i 2016, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget). Gennemsnittet er vægtet pr. produceret gris. VÆGTET PR PROD. GRIS Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2016 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,66 2,67 2,63 2,66 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,68 2,80 2,95 2,80 Reference foderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1 2,57 2,69 2,85 2,69 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 31,2 31,6 31,5 31,5 Gns. slagtevægt, kg 85,1 85,1 84,3 85,0 Tilvækst pr. prod. svin, kg 80,3 79,9 78,9 79,8 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 61,0 60,6 60,4 60,7 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,1 Døde, % 2,7 3,0 4,0 3,1 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [2]. 21

22 Sohold opdelt efter fravænnede kg Landsgennemsnit for produktivitet har hidtil opdelt soholdet i bedste og ringeste 25 procent baseret på fravænnede grise pr. årsso. For at analysere sammenhængen mellem antal fravænnede grise pr. årsso og fravænningsvægt er det totale antal fravænnede kg pr. årsso vist i tabel 14. Fravænnede kg pr. årsso er beregnet som fravænnede grise pr. årsso gange fravænningsvægt kg. Det bør bemærkes at fravænnde kg pr. årsso indeholder derfor usikkerhed og variation for begge førnævnte nøgletal. Tabel 14. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i landsgennemsnittet for 2016, opdelt efter fravænnede kg pr. årsso. Gennemsnit er vægtet pr. årsso. Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2016 Gns. Fravænnede kg pr. årsso, stk. > <=> > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 23,0 22,7 22,2 22,6 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,6 16,3 15,9 16,3 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,6 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,6 14,1 13,7 14,1 Diegivningstid, dage 32,2 30,3 29,2 30,5 Vægt ved fravænning, kg 7,4 6,5 5,9 6,6 Døde indtil fravænning, % 12,5 13,3 14,0 13,3 Total pattegrisedødelighed, % 20,1 21,3 22,3 21,3 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 11,0 12,8 14,3 12,7 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,5 5,7 5,8 5,7 Omløbere, % 4,4 5,3 5,6 5,2 Faringsprocent 90,3 88,6 87,1 88,6 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 33,3 32,3 31,4 32,3 Kuld pr. årsso, stk. 2,28 2,27 2,27 2,27 Fravænnede kg pr. årsso. Median

23 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 23

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 NOTAT NR. 1617 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Støttet af: HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS NOTAT NR. 1635 I projektet Minus30 er der lavet en række kontroller for at opnå en høj datakvalitet. Dermed undgås utroværdige E-kontroller,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP

DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere