Rapport: Uddannelseskaravanen 2006

Transkript

1 Rapport: Uddannelseskaravanen 2006 Jeg synes, at I er blevet s meget en del af bygden, at jeg kom til at t nke, om ikke I skulle ud at s tte langline i dag. (citat fra en grƒnlandsk l rers evaluering) Hanna A Hansen og Erik Torm Oktober 2006

2 BESKRIVELSE AF UDDANNELSESKARAVANEN 3 I PERIODEN 12. SEPTEMBER TIL 19. OKTOBER 2006 ved Hanna A. Hansen og Erik Torm. Projektet er ståttet af Knud HÅjgaards Fond. UUMMANNAQ 13/9: Forberedelse af fjernundervisning i fysik/el-lçre med henblik pé gennemfårelse af forlåb i 3 af bygderne og med henblik pé supervision af underviser. NUUGAATSIAQ 14., 15., 16. og 17/9: Skolens aktuelle problemstilling dråftet. Siden sidst er bevidstheden om, at der kan planlçgges mere fleksibelt helt tydeligt Åget. Der tages kritisk stilling til de forskellige omréder i Atuarfitsialak for at vurdere, hvad der er muligt, og hvad eleverne fér mest muligt ud af. For at skabe gode vilkér for dagens undervisning, er der lagt et morgenmodul med tilbud om morgenmad. Der er desuden fçlles morgensamling med sang og samtale for alle lçrere og elever. Der er behov for at lave skole pé en anden méde fordi eleverne pé de tre trin er meget forskellige i deres udvikling. Der er massive problemer pé trin 1 - de mindste - hvor flere af eleverne nçrmest er u-underviselige i en stårre gruppe. Mange af de emner, der blev taget op sidste Ér, arbejdes der hen imod, men enkelte skal vendes igen. BÅrns personlige udvikling hvad er grundlaget for at lçre. IdÜer til, hvordan man kan sammensçtte hold pé tvçrs af alder. Kravet til de voksne pé skolen om tydelige forventninger, opdragelse og undervisning Om at krçve fçllesskabet og give plads til den enkelte. Om konsekvens og fastholdelse i forhold til uartige elever - om forçldresamarbejdet i den forbindelse. Angusakka gennemgéet igen for at finde en mere hensigtsmçssig arbejdsgang med dokumentation. Desuden: HjÇlp til administrativt arbejde.

3 ET RESULTAT: bliver, at det gçldende skema Çndres, sé enkeltelever tilgodeses i håjere grad. Den sidste bemçrkning: Kommer I igen nçste Ér? Fleksibel holddannelse i praksis pä Saamup Atuarfia UKKUSISSAT 18., 19., 20.og 21./9: Skolens udvikling gennem de sidste Ér er meget synlig i forhold til de temaer, vi har vçret inde pé i 2004 og LÇrere og elever har en logbog og lçrerne er meget skriftlige i forhold til mange andre her i landet i forhold til de iagttagelser, vi har gjort hidtil. Angusakka virker godt, specielt ogsé i forçldresamarbejdet, ligesom eleverne er godt i gang med at have meninger om sig selv og egne styrker og svagheder. PlanlÇgningen er varieret, med tvçrfaglige forlåb, fokus pé gode arbejdsvaner og cirkelplanlçgning. LÇrernes mådeform er prçget af, hvad der tidligere er dråftet, og virker konstruktiv og aktiv. Skolen har netop haft et debatmåde med forçldre og elever om forventninger. Hvilke forventninger har vi elever lçrere forçldre til hinanden. Ud fra dette er skrevet en slags moralske mél samt en definition pé den gode lçrer. Desuden er der i foréret arbejdet pé et logo: Pilerfik Atuarfik skolen, hvor meningerne mådes. Problemfeltet er svçrt at beskrive, men det handler lidt om at holde fast og konkretisere, nér mélene er sat.

4 Desuden har en underviser med vidtgéende specialundervisning behov for idüer til og viden om, hvordan hun kan gribe undervisningen an. Hvad vil det sige, at meninger mådes hvem er det, der har meninger? Hvordan fér eleverne meninger? Kan man arbejde med det? Visionen om en bedre skole og dråmmen om et bedre samfund. Skolens/lÇrernes rolle i forhold til udvikling af et bedre samfund. Om handleplaner og om at vçlge konkrete handlinger. Indholdet lagde op til meget debat og mange overvejelser, sé formen blev sédan en slags fçlles eftertanke, med lidt input og samtale/dialog efterfålgende. Det blev nogle meget givtige dråftelser. Udenfor fçllesmådet blev givet supervision om vidtgéende specialundervisning til en enkelt lçrer. RESULTAT: LÇrergruppen beslutter at arbejde videre med handleplaner i forhold til deres aktuelle problemstilling, og ved at tage idüer fra dagenes oplçg ind i debatten. Vi deltager lidt pé sidelinien lçrerne fortsçtter selv efter vores afrejse, da de gerne vil have en konkret plan fçrdig til et kommende skolebestyrelsesmåde. OgsÉ her var sidste bemçrkning: Kommer I til nçste Ér? FJERNUNDERVISNING: PÉ 6.klassetrin gennemfåres et modul med fysikundervisning via TV. Modulet evalueres béde af den lokale underviser/observatår og af fjernunderviser og observatårer. Fjernundervisning i naturfag pä Atuarfik Pilerfik

5 ILLORSUIT DEN 25., 26. OG 27./9. Skolens situation er den, at de tre undervisere dette Ér alle er nye i forhold til vores tidligere ture. Skolelederen er nyansat, de to Åvrige har vçret under uddannelse og derved fravçrende ved kurserne i 2004 og De har dog vçret ansat pé skolen gennem lçngere perioder tidligere. Da gruppen er ny i forhold til vores forlåb fra de foregéende Ér, besluttes det, at der gennemgés dele af de tidligere forlåb, for at de alle tre har hårt det samme og derefter kan samarbejde ud fra det. Der er desuden behov for idüer til undervisning i sprog og idüer til holddannelse i forhold til en elevgruppe med stor forskel i den faglige udvikling. Der er bevilget 10 timers ståtte til en enkelt-elev, men der savnes idüer til, hvordan der kan skemalçgges fleksibelt, nér der er 3 undervisere, som underviser hver sit trin. Der blev lavet oplçg om: BÅrneliv elevliv. Hvordan opdrager vi eleverne til selvstçndighed? Arbejdsregler i skolen. PlanlÇgning af undervisning - og idüer til sprogundervisning. Gennemgang af Angusakka. PlanlÇgning af undervisning med elvernes mél inddraget. LÇreplaner, trinmél og lçringsmél. Desuden: HjÇlp til administrativt arbejde, isçr med udgangspunkt i, at skolelederen er uerfaren med skoleledelsesarbejde. ARBEJDSFORM: Formen var prçget af oplçg med dialog, sé lçrergruppen dels havde lejlighed til at fé stillet spårgsmél og dels havde mulighed for at diskutere deres egne idüer pé baggrund af oplçgget. Endelig blev problematikken om skemastruktur og holddannelse vendt. Der blev givet idüer til andre méder at planlçgge pé, sé det er muligt at tilgodese elevernes forskelligheder og de 10 ståttetimer, bevilget til en enkelt-elev. Der var enighed om, at dagene gav denne nye lçrergruppe en rigtig god platform for det videre samarbejde, og der var god stemning og god vilje til at hjçlpe hinanden med arbejdet. OgsÉ de glçder sig til at se os til nçste Ér!

6 Akka Oles fårste skoledag pä Aaraliup Atuarfia IKERASAK DEN 10/10 til 17/10. Skolen var allerede sidste Ér godt i gang med implementering af Atuarfitsialak, og indsatsomréderne har vçret: At styrke lçrersamarbejdet béde med indhold og form. Der er gode arbejdsrytmer i samarbejdet. At håjne elevernes arbejdsmoral pé skolen, sé de tager skolegangen mere alvorligt, og sé de opfårer sig som elever. At udarbejde handleplaner for hver elev og planlçgge derefter. Handleplanerne er udarbejdet i starten af skoleéret, og der planlçgges sé låbende med inddragelse af elevernes mél. Det er i håj grad lykkedes at Çndre elevernes skoleadfçrd og lçrerne er rigtig gode til at samarbejde om det. ánskerne til dette Érs oplçg er nçrmest en videreudvikling af skolens nye udviklingstrin pé flere omréder. Der er Ånsker om at samarbejdet endnu mere, med fokus ogsé pé det formelle SUsamarbejde og pé samarbejdet med forçldrene. Desuden er der Ånske om pé sigt at arbejde med en mélsçtning for skolen. Den ny evalueringsbekendtgårelse med vejledning Ånskes gennemgéet. Under den indledende runde om mulige temaer, tales om elevernes meget forskellige faglige trin hvordan fér vi alle elever med? lyder spårgsmélet som ogsé bliver et punkt i vores kommende dagsorden.

7 KURSUSFORLáB: Der arbejdes fçlles for alle lçrere 4 eftermiddage efter endt skolegang + nogle timer såndag, hvor der kommer besåg fra KIIIP. Desuden er der observationer i flere klasser med efterfålgende supervision. Det drejer sig om hvordan enkelte elever kan héndteres og hjçlpes og om idüer til undervisningen. Kurset fålger de Ånskede temaer, og det giver anledning til mange gode dråftelser i lçrerkollegiet. Samarbejdet i en lçrergruppe med béde danske og grånlandske lçrere har helt specielle problemer. Der kommer flere konstruktive forslag til forbedringer af samarbejdet pé lige vilkér, og trinsamarbejdet prioriteres håjere, for at sçtte det nçre samarbejde i fokus med henblik pé arbejdet omkring eleverne og planlçgning af tvçrfaglige forlåb. Der er i forvejen en fast mådeplanlçgning og en fast form pé måderne, som fungerer godt, og som fortsçtter. Elevernes forskellige forudsçtninger og forskellige faglige niveauer tages op, béde i forhold til observationerne og med idüer til holddannelse. LÇrerne arbejder generelt meget differentieret i forvejen, sé sammen bygger vi ovenpé med flere idüer til holddannelse. I kortere kursusform gennemgés evalueringscirkulçret med tilhårende vejledning, samarbejdsudvalgets opgave og sammensçtning, idüer til forçldresamarbejdet og idüer til arbejdet med at formulere en mélsçtning for skolen. Under mélsçtningsarbejdet tages begrebet indsatsomréder op. Hvordan arbejdes der med dem? Fysikundervisning i Ukkusissat

8 FJERNUNDERVISNING: To dage gennemfåres fjernundervisning i 6.-7.klasse med tilhårende observation og evaluering béde hos elever og lçrere. RESULTATER: Det kommende Érs indsatsomréder vil vçre: 1) Lovens krav - evalueringscirkulçret: fremlçgning af arbejder i 3.klasse og tvçrfagligt emnearbejde i 7.klasse. 2) Arbejdet med elever: Vi Ånsker, at eleverne bliver med selvstçndige i skolearbejdet. 3) Samarbejdet mellem lçrerne skal blive endnu bedre gennem flere trinmåder. SÉ der er igen noget at tage fat pé for lçrerne i Ikerasak: Som siger, at de glçder sig til at se os nçste Ér! En af de grånlandske lçrere sagde i evalueringsrunden tilmed, at hun nçsten havde tçnkt pé os som indbyggere i bygden. SÉ hun havde vçret tçt pé at spårge os, om vi havde vçret ude med langlinen i weekenden!(ligesom alle de andre i Ikerasak.) QAARSUT DEN 17. og 18./10. Skolen har siden sidste Ér skiftet 3 lçrere ud, sé det var pé flere méder en ny gruppe i forhold til sidste Ér. Det giver de samme vilkér som i Illorsuit, nemlig et behov for at håre nogle af de samme ting, som var fremme sidste Ér. Ved det indledende måde dråftes skolens situation og de Ånsker, der er for input til lçrergruppen. Fokus skal sçttes pé problemet med at undervise elever pé meget forskelligt niveau, og pé at fé sammenhçng mellem elevernes handleplaner og lçrernes planlçgning. Desuden er der Ånske om gennemgang af evalueringscirkulçret og et oplçg om, hvordan man kan forbedre samarbejdets indhold og form. Der er et Ånske om supervision i forhold til konkret undervisning det bliver dog kun til en kort snak. Hvad eleverne har brug for og forudsçtningen for, at de overhovedet er i stand til at lçre. Hvordan laver man samtaler med eleverne? Hvordan laver man handleplaner med eleverne? Hvordan kan man planlçgge og tage hensyn til elevernes forskellige faglighed og deres forskellige mél og handleplaner? EvalueringscirkulÇret med fokus pé lçrernes arbejde i forbindelse med de to fremlçggelser i 3. og 7.klasse.

9 Om samarbejde: om at bede om noget og give noget, om professionelt samarbejde, om samarbejdets nådvendighed og tryghed pé arbejdspladsen. Om mådernes form, sé alle har mulighed for - og forpligtelse til at ytre sig. Om det svçre samarbejde. Fjernundervisning i Qaarsut RESULTATER: Der blev taget hul pé forslag til dagsorden og andre samarbejdsomréder, som trçnger til at Çndres, men tiden låb, og vi néede ikke selve debatten. Den tages op pé skolen senere. Desuden tager lçrerne pé trin 1 og trin 2 fat pé at planlçgge, hvordan elevernes fremlçggelse i 3. kl. og de tvçrfaglige emne i 7. klasse skal organiseres og gennemfåres. FJERNUNDERVISNING: OgsÉ i Qaarsut gennemfåres den fårste time med el-lçre ved hjçlp af fjernundervisning. Det gér rigtig godt og en 2.omgang aftales mellem klassens lçrer og Simme Eriksen, der stér for undervisningen i fjernsynet. DesvÇrre var tiden begrçnset i Qaarsut. Interessen var stor, og der var Ånsker til flere oplçg. SÉ vi var velkomne en anden gang. Qaarsut, den 18. oktober 2006 Hanna A Hansen og Erik Torm