Ea Energianalyse. Energisparebeviser - Hvad kan vi lære af udlandet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ea Energianalyse. Energisparebeviser - Hvad kan vi lære af udlandet?"

Transkript

1 Ea Energianalyse Energisparebeviser - Hvad kan vi lære af udlandet? Mikael Togeby, Kirsten Dyhr-Mikkelsen og Edward James-Smith Ea Energianalyse a/s, November 2007

2 Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K Telefon: Web: 2 Energisparebeviser, november 2007

3 1 SAMMENFATNING INTRODUKTION HVAD ER ENERGISPAREBEVISER? PRÆSENTATION AF MÅLSÆTNINGER STORBRITANNIEN ENERGY EFFICIENCY COMMITMENT FRANKRIG CERTIFICATS D ÉCONOMIES D ÉNERGIE ITALIEN TITOLI EFFICIENZA ENERGETICA ANDRE LANDE HVAD KAN VI LÆRE? RAMMER FOR SYSTEMET OPGØRELSE, DOKUMENTATION OG VERIFIKATION OMKOSTNINGER ERFARINGER OG KOMMENDE ÆNDRINGER DANSKE AKTØRERS SYNSPUNKTER LITTERATUR Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K Telefon: Web: Energisparebeviser, november

4 Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K Telefon: Web: 4 Energisparebeviser, november 2007

5 1 Sammenfatning Hvordan fremmes energibesparelser mest effektivt? Hvad kan der gøres for at virkemiddelomkostningerne ikke bliver for store? Energisparebeviser eller hvide certifikater er muligt virkemiddel, som anvender markedsmekanismer for at realisere energibesparelser billigst muligt. Ved at give frihed i valg af kundesegmenter, energispareteknikker og virkemidler kan indsatsen effektiviseres. Sådan siger teorien, men hvordan er det i praksis? Vi har for Energistyrelsen analyseret ordningerne for energisparebeviser i Storbritannien, Frankrig og Italien. Formålet har været at undersøge, hvad Danmark kan lære af disse lande, hvis den danske energispareindsats skal drejes i retning af omsættelige energisparebeviser. Vores analyse har vist: At en børs for energisparebeviser kan fungere i praksis At det kan være hensigtsmæssigt at inkludere besparelsernes levetid og CO 2 -indholdet i brændslet og evt. andre energipolitiske aspekter, når effekten af besparelserne skal opgøres At det virker uhensigtsmæssigt at anvende en rentefod til at tilbagediskontere de fysiske energibesparelser At standardløsninger og energibesparelser i husholdninger er dominerende i Storbritannien, Frankrig og Italien At det foretrukne virkemiddel er tilskud At energibesparelser på transportområdet kan indgå i en ordning for energisparebeviser EU har peget på energisparebeviser som et muligt virkemiddel for medlemslandene, og flere lande forbereder brugen af energisparebeviser. Det forventes ikke, at der skal udvikles et fælles marked for energisparebeviser, men en vis harmonisering af forudsætninger og metoder kunne være hensigtsmæssig. Hvilke erfaringer fra de tre landes ordninger for energisparebeviser, der med fordel skal omsættes til praksis i Danmark, er stadig et åbent spørgsmål. Dette skal afgøres ud fra en bred energipolitisk vurdering og med erfaringerne fra evalueringen af den danske energispareindsats, som planlægges startet i Som bilag til denne rapport forligger en uddybende tekst på engelsk. Denne har været anvendt i dialogen med eksperter fra de tre lande. Ud over skriftlige kilder har en lang række nationale eksperter bidraget med nyttig information. Energisparebeviser, november

6 2 Introduktion Udfordringer med miljø, herunder klimaproblemer, forsyningssikkerhed og økonomisk stabilitet, gør at der er god grund til at fremme energibesparelser. Al erfaring viser, at der findes mange rentable energibesparelser, som ikke realiseres uden en særlig indsats. Selv om besparelserne er privatøkonomisk rentable, så overses de. Særlig store muligheder for besparelser eksisterer i forbindelse med nyindkøb lidt ekstra opmærksomhed, og evt. en ekstra investering, som er betalt tilbage på få år, kan give store besparelser. På grund af travlhed, manglende opmærksomhed eller et marked, som prioriterer andre egenskaber, så overses mulighederne. Den enkelte energibesparelses beskedne størrelse er imidlertid også medvirkende til, at det kan være en udfordring at udforme virkemidler, som ikke bliver for dyre. At anvende dyr timeløn på en enkelt husholdning kan hurtigt få økonomien til at vælte. For en række virkemidler gælder det endvidere, at de ikke er helt præcise: De anvendes bredt og i nogen tilfælde rettes de mod forbrugere, som alligevel ville have gennemført besparelserne. Interesserede brugere er ofte opsøgende og efterspørger hjælp. De ville måske finde de gode løsninger i alle tilfælde og de ressourcer, som anvendes her kan siges at være spildt. Brugere som modtager hjælp, uden at det fører til ekstra besparelser, kan siges at være free riders. Tilsvarende er det i forbindelse med konkrete energisparevirkemidler et problem, når der anvendes ressourcer, fx til energirådgivning, hvor det ikke fører til besparelser. 2.1 Hvad er energisparebeviser? Omsættelige energisparebeviser såkaldte hvide certifikater er et muligt virkemiddel til at fremme energibesparelser. Der er fire centrale elementer i design af en ordning for energisparebeviser: En myndighed pålægger en aktør at realisere en vis mængde energibesparelser. o Det kan fx være et netselskab (som i Danmark og Italien), et handelsselskab (som i Storbritannien og Frankrig), en energisparefond eller slutbrugere. En besparelse skal defineres. o Skal besparelserne opgøres på slutbrugerniveau (som i Danmark og Frankrig), eller skal det omregnes til sparet brændselsforbrug (som i Italien) eller CO 2 -udslip? I Storbritannien ændres systemet, så det er sparet CO 2 -udslip, der tælles. o Hvilken levetid besparelserne tilskrives har stor betydning. I Danmark regnes alene med første års besparelse, mens der i Italien, Frankrig og Storbritannien regnes med den akkumulerede besparelse i hele levetiden. Der er desuden store forskelle på hvilken levetid, der tillægges et givet tiltag i de tre lande. 6 Energisparebeviser, november 2007

7 o Kravet til dokumentation og rutinerne for evaluering af de realiserede besparelser er vigtig. Der skal etableres en mekanisme, som økonomisk kompenserer aktørerne med den nye forpligtelse. Dette er specielt relevant, når det er et netselskab, som har forpligtelsen. o I Italien anvendes en fast kompensation uafhængig af de faktiske omkostninger. Derved øges virksomhedens incitament til effektivisering. Endeligt skal der fastlægges regler for i hvilket omfang, der kan handles med besparelserne. o Italien er på dette punkt gået længst med en offentlig børs for energibesparelser. Dette kan skærpe konkurrencen og synliggøre omkostningerne i forbindelse med at producere energibesparelser. Der er store forskelle på, hvordan energisparebeviserne er designet i Danmark, Storbritannien, Frankrig og Italien. Disse forskelle analyseres nærmere i det følgende. 2.2 Præsentation af målsætninger Nedenstående tabel viser målsætningerne for de tre lande med energisparebeviser sammenholdt med den danske målsætning. Indenfor husholdningernes energiforbrug er den engelske målsætning størst, men Danmark er i spidsen i forhold til det samlede forbrug efterfulgt af Italien. Der er her taget udgangspunkt i de formulerede målsætninger, og disse er omsat til fælles enhed. Der er ikke taget stilling til kvaliteten af disse målsætninger er det fx realistisk, at alle de nævnte besparelser er ekstra besparelser (er free riders håndteret korrekt?)? FR UK IT DK Forventet første års besparelse i forhold til landets bruttoenergiforbrug 0,09% 0,21% 0,5% 0,56% Samlet aktive besparelse i det givne år For Storbritannien er også vist besparelsen i forhold til husholdningernes bruttoenergiforbrug 0,28% (2008/9) 2,21%/6,75% (2008) 1,8% (2009) 2,8% (2010) 2.3 Storbritannien Energy Efficiency Commitment Det britiske energispareprogram, EEC, er alene rettet mod energiforbruget i husholdninger. EEC er delt op i tre perioder af tre år hver, hvor hver periode har et nyt mål. Energispareforpligtelser er pålagt de kommercielle el- og gashandelsselskaber med flere end husstande i deres kundekatalog. Energisparebeviser, november

8 De små selskaber er undtaget. Der er en særlig bestemmelse om, at mindst halvdelen af besparelserne skal opnås i husholdninger, som er defineret som energi-fattige. Department for Environment, Food & Rural Affairs (DEFRA) beregner den samlede energispareforpligtelse ud fra en illustrativ sammensætning af energisparetiltag i repræsentative britiske husstande. DEFRA udvikler standardløsninger fra den illustrative sammensætning af energisparetiltag, hvor hvert tiltag er tildelt en årlig besparelse og en teknisk levetid. DEFRA bestemmer den samlede energispareforpligtelse ved at gange besparelserne fra standardtiltagene med antallet af potentielle tiltag i britiske husstande, der kan implementeres på et acceptabelt omkostningsniveau. Standardløsningernes besparelser er justeret for forventede free-riders og for CO 2 -indholdet af det fortrængte brændsel. En diskontorente er anvendt til at tilbagediskontere energibesparelsen. I den tredje EEC periode fra 2008 til 2011 bliver enheden for besparelser ændret fra kwh til kilogram fortrængt CO 2, og diskonteringen afskaffes. EEC omdøbes samtidig til Carbon Emission Reduction Target (CERT). De nye regler betyder, at fokus, til en vis grad, bliver drejet væk fra effektivt energiforbrug og rettet mod anvendelsen af CO 2 -neutrale energikilder. Nogle aktører anser dette for at være en uheldig udvikling, idet energieffektivitet er vigtigt samfundsøkonomisk uanset energikilden. De forpligtede selskaber må handle indbyrdes med energibesparelser. Der har dog ikke været handel til dato af to årsager: Muligheden for at overføre overskydende energibesparelser fra den indeværende forpligtelsesperiode til den efterfølgende periode, og at handelsselskaberne af konkurrencemæssige årsager er tilbageholdende med at afsløre omkostninger ved at opfylde energispareforpligtelsen gennem et salg af energibesparelser. Energiselskaberne kan opnå deres forpligtelser gennem et samarbejde med eksterne aktører. Disse aktører kan være private virksomheder eller offentlige organisationer- og programmer, såsom kommuner og Energy Savings Trust (delvist svarende til den danske Elsparefond). Der er ingen ESCO er, der er aktive under EEC, fordi det kun er forpligtede virksomheder, der må eje energisparebeviser. Selvom der ikke er et åbent marked for energisparebeviser i Storbritannien, ligger incitamentet for at finde de mest omkostningseffektive besparelser i markedet for el og gas til husholdninger. De forpligtede selskaber må sende omkostningerne i forbindelse med EEC videre til slutforbrugere, men slutforbrugere må frit skifte energiselskab. Høje omkostninger forbundet med EEC vil reducere konkurrenceevnen eller føre til lavere indtægter for den forpligtede virksomhed i forhold til andre markedsaktører. De gennemsnitlige omkostninger for EEC 1 ( ) var 70 DKK per år per husholdning. Standardløsninger inden for isolering har domineret tiltag under EEC og står for ca. 80% af de samlede besparelser, trods de højere omkostninger forbundet med bl.a. hulmursisolering. Det er et resultat af de lange levetider tildelt isoleringstiltag (helt op til 40 år), de relative store besparelser forbundet med isolering og de mange dårlige isolerede husstande i Storbritannien. Standard- 8 Energisparebeviser, november 2007

9 løsninger og lange levetider har vist sig at være effektive værktøjer for at realisere investeringstunge tiltag, som måske ikke var blevet gennemført ellers. Office of Gas and Electricity Markets (OFGEM) er energiregulatoren i Storbritannien og har det administrative ansvar for EEC. OFGEM anvender en exante metode til godkendelser af energibesparelser, og monitorering er hovedsagligt baseret på selvregulering fra de forpligtede virksomheder. OFGEMs omkostninger forbundet med EEC er dækket af licensaftaler med energiselskaber. De årlige omkostninger for at administrere EEC er ca. 4,5 millioner DKK. 2.4 Frankrig Certificats d économies d énergie Det overordnede mål for det franske energisparebevissystem er en 2,0% årlig reduktion i slutforbrugets intensitet (slutforbrug divideret med BNP) i perioden frem til 2015 og fra 2015 til 2030 en 2,5% reduktion. Systemet har kun eksisteret i ca. et år (fra sommer 2006). Derfor eksisterer der kun begrænset statistik, og denne er endnu ikke offentlig. Vores indtryk af det franske system er derfor baseret på interviews med en række eksperter. Forpligtelsen er på 54 TWh i den første treårige periode og er fordelt mellem energihandelsselskaber (elektricitet, naturgas, LPG og fjernvarme) med mindst 400 GWh samlet årligt salg til husholdninger, og den tertiære sektor, samt fyringsolieselskaber, der forsyner husholdninger. De absolut største aktører er EdF og GdF med forpligtelser på hhv. 30 TWh og 14 TWh. De forpligtede har fuld frihed mht. valg af energiform, kundesegment, og besparelsestiltag, men indtil videre holder de sig til deres egne kunder, og som resultat af dette er der ikke nogen reel konkurrence endnu. Ud over de forpligtede selskaber kan følgende også søge om energisparebeviser: Offentlige administrationer og industrielle og kommercielle virksomheder, som foretager energieffektiviseringer i deres egen virksomhed. Indtil videre er det kun de forpligtede, som har søgt om energisparebeviser. Levetiden for et bevis er 9 år og banking er mulig. Minimumsstørrelsen er 1 GWh cumac. Cumac betyder akkumuleret og tilbagediskonteret, og er GWh sparet over den tekniske levetid diskonteret med 4%. Det er indtil videre ikke hensigten at indføre en børs, tværtimod. Hensigten er blot at skabe tilstrækkelig likviditet i markedet via fleksible handlemuligheder det vil sige, at kontakt mellem interesserede parter faciliteres via det nationale registers hjemmeside (www.emmy.fr). Det er planen at offentliggøre priser på bilaterale handler på hjemmesiden. Besparelsestiltagene kan være standardiserede eller kundespecifikke. Frankrig har som det eneste land standardløsninger for transportområdet og besparelser, som relaterer sig til adfærd, fx via uddannelse i energirigtig adfærd. Fornybare energiformer, såsom solvarme, er også inkluderet på listen. Energisparebeviser, november

10 Det lader til, at de fleste, hvis ikke alle, implementerede tiltag indtil videre er standardløsninger, og at de fleste forbrugere overbevises vha. rabatter, lån og tilskud. Dette kan dog skyldes, at ordningen er ny, og at kundespecifikke løsninger tager lidt længere tid at udvikle. Interessant nok fokuserer de ansøgninger om energisparebeviser, der indsendt indtil nu, på reduktion af forbruget til opvarmning af bygninger og vand. Der er ingen innovationsbonus, men beviser tæller dobbelt for tiltag udført i områder udenfor hovedlandet (oversøisk). En bonus for Energy Performance Contracting er pt. til diskussion, eftersom det forventes at kunne give en større garanti for virkelige besparelser end en typisk installation af energieffektivt udstyr. DRIRE (Directions Régionales de l Industrie, de la Recherche et de l Environnement), Ademe (Agence de l Environnement et de la Maîtrise de l Energie) og ATEE (Association Technique Energie Environnement) sørger i fællesskab for opdatering, monitorering og evaluering af systemet. Sammen søger de at etablere konsensus omkring relevante emner. To fuldtidsstillinger er afsat til det tekniske i Ademe, og DRIRE bruger 1-3 fuldtidsstillinger til opdateringer plus 10 årsværk til håndtering af kontrol af bevis-ansøgninger. Registreringsarbejdet er udliciteret til Locasystem og selve registreringsgebyret genererer ca. 10 mio. DKK over en treårig periode, hvilket årligt svarer til 14 fuldtidsansatte. 2.5 Italien Titoli Efficienza Energetica Siden 2005 har Italien anvendt omsættelige energisparebeviser til at fremme energibesparelser. Energispareforpligtelser er pålagt 30 større netselskaberne for el og gas. Forpligtelserne stiger år for år og er indtil videre fastlagt frem til Energisparebeviserne måles i toe tons olieækvivalent. El omsættes til toe med en faktor 2,56, hvilket afspejler virkningsgraden fra brændsel til el. Netselskaberne skal levere mindst halvdelen af spareforpligtelsen inden for egen energiart. Ud over de 30 netselskaber har også 90 uafhængige selskaber leveret energisparebeviser. De uafhængige selskaber kan sælge energisparebeviserne direkte til de forpligtede selskaber eller afsætte dem på børsen. Omkring en tredjedel af samtlige energisparebeviser handles på børsen. El-sparebeviser handles til omkring 30 /toe, mens gas-sparebeviser handles til /toe (september 2007). Udviklingen i priserne kan følges på internettet (www.mercatoelettrico.org). I starten var handlen på børsen meget lav, men på det sidste (med de nye, fordoblede forpligtelser for 2007) er handlen taget til. De 30 /toe for elsparebeviser svarer til 5 øre/kwh el. Tilsvarende svarer 90 /toe på naturgas-energisparebeviser til 6 øre/kwh gas. På grund af den stærkt stigende forpligtelse kan sammensætningen af de realiserede besparelser tænkes at ændres de kommende år. For 2005 og Energisparebeviser, november 2007

11 har energibesparelser i husholdninger (ikke mindst lavenergipærer) og vejbelysning domineret. Dette resultat er tæt knyttet til standardløsningerne. Langt de fleste besparelser er standardløsninger, selv om der også er mulighed for at få godkendt besparelser på baggrund af en konkret beregning. Når de forpligtede selskaber indleverer energisparebeviser, så modtager de en omkostningskompensation på 100 /toe. Disse midler stammer fra et særligt tarifelement på både el og gas. Da kompensationen er uafhængig af de faktiske omkostninger, så bevarer selskaberne den fulde motivation til at effektivisere deres indsats. Aktuelt er kompensationen større end de typiske omkostninger, hvorfor der netto tilføres penge til selskaberne. Regulator arbejder på at nedsætte kompensationen, hvis ikke de øgede forpligtelser betyder højere omkostninger. Det statslige elselskab ENEL står for halvdelen af de samlede forpligtelser og er dermed en dominerende aktør, også i forbindelse med prissætningen af energisparebeviserne. ENEL har delt et stort antal lavenergipærer ud gratis (7 millioner i 2007) og har realiseret mange besparelser ved at effektivisere vejbelysning, som ejes af ENEL SOLE et datterselskab til ENEL. Der har kun været få konkrete evalueringer af systemet. Fx er der ikke gennemført undersøgelser af brugen af de gratis uddelte lavenergipærer, herunder en analyse af andelen af free riders. Der udtrykkes af regulator og forskere bekymring over, at der er planer om at lade støtten til kraftvarme ske via energisparebeviser. Bekymringen går på, om støtten til kraftvarme vil tage alle midlerne og at energibesparelser i slutforbruget derved overses. Endvidere er der bekymring om, hvorvidt der vil blive givet støtte til industrielle kraftvarmeanlæg, som i forvejen er rentable. Et særligt kritisk forhold ved det italienske system er, at energisparebeviserne for en given aktivitet udstedes fx fem år efter hinanden, svarende til besparelsens beregnede levetid. Da der ikke er fastsat energisparemål for perioden efter 2009 betyder det, at der er usikkerhed om værdien af en gennemført energibesparelse. En aktivitet gennemført i år 2007 kan typisk generere energisparebeviser hvert af årene 2007 til og med 2011, men for de sidste to år er der usikkerhed om, hvorvidt beviserne har nogen værdi. Det forventes, at forpligtelserne efter 2009 mindst vil være på niveau med 2009, men det er ikke endeligt vedtaget. De administrative omkostninger, fx til udvikling af standardløsninger og certificering af besparelser, har vi ikke kunne få oplyst. Etablering af handelssystemet for energisparebeviserne var relativ billig, da der kunne tages udgangspunkt i et lignende system for handel med VE-beviser. Ved handel med energisparebeviser (både bilateralt og via børsen) betales et mindre gebyr. Finansiering af regulator sker med et tariftillæg for el og gas. Nye data for det italienske system publiceres af den italienske regulator i november 2007 (www.autorita.energia.it). Energisparebeviser, november

12 2.6 Andre lande Også andre lande har arbejdet med energisparebeviser. Her gennemgås kort en række af disse lande og status præsenteres. Sverige Sverige har politiske mål for at forbedre energieffektiviteten i alle sektorer men har ikke indført energisparebeviser til dato. De vigtigste målsætninger vedrørende energibesparelser i Sverige er beskrevet i Det nationale program for energieffektivisering og energiintelligente bygninger og EU direktivet om energitjenester og energieffektiviseringer. Det nationale program for energieffektivisering og energiintelligente bygninger omfatter energiforbrug i husholdninger og servicesektoren. Formålet er at reducere det gennemsnitlige energiforbrug per m 2 til rumvarme og opvarmning af vand i husholdninger og kontorbygninger med mindst 20% i 2020 og med 50% i 2050 i forhold til forbruget i 1995, som var på 406 kwh/m 2 om året /Energimyndigheten (2007)/. Direktivet om energitjenester og energieffektiviseringer skal reducere energiforbruget i hele den svenske økonomi med 9% i løbet af 9 år. Målet er en 9% reduktion i energiforbruget målt ud fra det gennemsnitlige årlige energiforbrug i Sverige fra 2003 til og med Programmet træder i kraft 1. januar For at opnå de to målsætninger har Sverige indført følgende initiativer: Energiafgifter Støtteordninger til indførelse af mere energieffektive teknologier i husholdninger og servicesektoren Aftalevirksomheder Nyt bygningsreglement Informationskampagner og energideklarationer Den svenske energistyrelse overvejede at indføre energisparebeviser i 2006, men beslutningen blev udskudt. Begrundelsen var, at det var uhensigtsmæssigt at introducere endnu en markedsbaseret mekanisme i energisektoren i tillæg til EUs CO 2 kvotesystem (Emission Trading System, ETS) og VE certifikater, før disse mekanismers virkning har fået tid til at slå igennem og er blevet vurderet /Sveriges regerings proposition 2005/06:145 (2006)/. Holland Holland ønsker at skabe et marked for energisparetjenester men uden introduktion af et energisparebevissystem. Et forslag til energisparebevissystem blev diskuteret i parlamentet i 2007 (med mulig start i 2008), men energiselskaberne foreslog et alternativ nemlig en frivillig aftale som forventes at have lavere transaktionsomkostninger og færre free riders. Energiselskaberne, repræsenteret ved EnergiNed, har sammen med repræsentanter for firmaer indenfor bygningsrenovering, installatører og det sociale 12 Energisparebeviser, november 2007

13 byggeri tilbudt at implementere en energispareplan for perioden , kaldet More with less (ikke at forveksle med EU initiativet med samme navn). Denne har som mål at reducere energiforbruget med 30% i eksisterende husstande årligt vha. isolering, bedre vinduer, energieffektive kedler, osv. samt introduktion af mikro-kraftvarme, således at bygningerne opnår en energimærkning på niveau B 1. Den endelige aftale forventes forhandlet på plads senest til januar 2008, og implementeringen af planen forventes påbegyndt straks derefter, så fuldt niveau opnås allerede i 2009 eller I Holland betaler slutbrugerne deres energiregning i månedlige a conto bidrag. Et element af planen består af, at energiselskaberne tilbyder en reduktion i a conto betalingen svarende til kundernes forventede energibesparelse. Derved gøres der plads til, at kunderne kan finansiere investerings-omkostningerne via omlægning af deres huslån eller afbetalinger på et eventuelt energisparelån hos banker, som tilbyder specielle energisparelån med lav forrentning. Præcis hvilken strategi man vil vælge for at overtale de pågældende husstande diskuteres pt. En mulighed under overvejelse er at tilbyde et statsligt tilskud til kunderne til udgifterne forbundet med en detaljeret rådgivning af kunderne, der belyser sparemuligheder, omkostninger og finansiering. Statsbudgettet afsatte ca. 900 mio. DKK til støtte frem til 2011 og det samlede besparelsesmål for hele planperioden er 100 PJ (ca. 28 TWh). Belgien I Flandern har elselskaberne en spareforpligtelse, som er indgået som en frivillig aftale. Aktuel opgørelsesperiode dække Besparelse i alle energiarter kan medregnes. Der anvendes en faktor 2,5 for el. Sparemålet for 2007 er 2,2% for kunder på lavspændingsnettet og 1% for kunder på højspændingsnettet /Collys (2005), Labanca (2006)/. Irland Landet anvender hovedsageligt momsfritagelse for investeringer i energieffektive teknologier i byggebranchen og industri, informationskampagner og energimærkning, men nævner også energisparebeviser som en fremtidig mulighed /Dept. of Communication, Energy and Natural Resources (2007)/. Der anvendes også energiafgifter og tilskud/favorable lån til investeringer i energieffektive teknologier i industrien. Polen Polen har besluttet at anvende energisparebeviser som det vigtigste virkemiddel for energieffektivisering, og en analyse af hvilket set-up, der er bedst, forventes afsluttet med udgangen af oktober En aftale forventes færdigforhandlet i maj 2008, således at systemet kan introduceres i Alle nye boliger skal kunne opfylde krav højere end kravene til energimærke A. Energisparebeviser, november

14 Begrundelsen for at satse på energisparebeviser er et begrænset offentligt budget og gode erfaringer fra grønne certifikater. Det ser ud til, at forpligtelsen vil komme til at ligge på handelsselskaber for el, fjernvarme og naturgas. Målet er ikke kun energieffektiviseringer i slutforbruget men også i særdeleshed i produktion, transmission og distribution. Køb og salg af energisparebeviser vil også være tilladt for aktører, der ikke er pålagt nogen forpligtelse. 14 Energisparebeviser, november 2007

15 3 Hvad kan vi lære? Afhængig af synsvinkel, vil der kunne drages forskellige konklusioner af vores analyser af de tre landes ordninger for energisparebeviser. I dette kapitel beskrives vores konklusioner, mens vores anbefalinger er listet på punktform. En oversigt over de tre systemers karakteristika er præsenteret sidst i kapitlet. 3.1 Rammer for systemet Et væsentligt element i design af et system for energisparebeviser er hvilke sektorer, der er omfattet. Husholdningerne dominerer i forbindelse med de realiserede energibesparelser også i Italien og Frankrig, hvor besparelser i erhverv kan tælle med. Det er vores vurdering, at denne skævhed hænger sammen med, at ordningerne indtil videre i høj grad gør brug af standardløsningerne, som er velegnet til husholdningerne. Vi vurderer, at der er fordele ved i Danmark at bevare en bred indsats for energibesparelser i alle sektorer, givet de danske mål og potentialet synergier ved helhedstænkning. Hvorfor ikke udvide den danske energispareindsats til også at omfatte transportsektoren? I Frankrig er transport med om end de praktiske erfaringer endnu er få. Vi vurderer, at det ikke er mere vanskeligt at opgøre besparelser i transportsektoren end i de øvrige sektorer. Alle sektorer bør være omfattet, også transport. Der er ingen grund til at begrænse indsatsen med kvoter (for sektorer eller energiarter), da det øger risikoen for skævvridning og kan hæmme udnyttelse af synergier (helhedstænkning). I Danmark er enheden for spareforpligtelsen første års besparelse regnet i den aktuelle energiart. Ingen af de øvrige lande har valgt denne tilgang. Der anvendes alle steder energibesparelsen i levetiden. Der er store forskelle på hvilke levetider, der anvendes. Den danske metode kan give forkerte signaler med hensyn til prioritering mellem forskellige typer af energibesparelser (bygningsisolering har typisk lange levetider, mens adfærdsbesparelser, eller visse tekniske besparelser i industrien, har kort levetid). I vurderingen af hvor lange levetider, som skal anvendes, indgår også spørgsmålet om free riders (eller formuleret på en anden på referenceforløbet). En aktivitet for at fremme energibesparelser betyder ofte en fremrykning af den realiserede besparelse. Alternativet (referencen) er ofte ikke, at besparelsen aldrig ville blive gennemført, men blot senere (fx i løbet af de næste 10 år). Det synes relevant at anvende levetider for besparelserne. Ideen med 1 års levetid på aktiviteter rettet mod videns- og adfærdspåvirkning (som i Frankrig) kombineret to tekniske levetider på hhv. 5 og 8 år (som i Italien) synes for os at være en pragmatisk afvejning af enkelhed og nøjagtighed. Energisparebeviser, november

16 I Storbritannien og Frankrig anvendes desuden en økonomisk diskontering af besparelserne, hvilket reducerer betydningen af meget lange levetider. I Storbritannien bortfalder diskonteringen dog fra Spørgsmålet om diskontering er også diskuteret i Stern-rapporten. Vi finder ingen grund til at anvende diskontering. Etablering af en åben handelsplads (dog ikke nødvendigvis en børs) synes at være en god ide, da en velfungerende handelsplads giver flere aktører og en gennemsigtighed om omkostningerne ved aktiviteterne. Den helt kritiske forudsætning er imidlertid om opgørelsen af besparelserne kan ske troværdigt. Vurderingen af om en åben handelsplads er en hensigtsmæssig foranstaltning er således meget afhængig af kontrol-aspektet. I Storbritannien er der bare 8 virksomheder, som er forpligtet. I Danmark er det flere hundrede. Jo flere forpligtede selskaber, jo vanskeligere bliver kontrollen. En åben handelsplads, hvor uafhængige aktører kan levere besparelser, øger antallet af aktører. Uden en åben handelsplads, er det de forpligtede selskaber, som har ansvaret for kvaliteten af besparelserne. Få forpligtede selskaber kan have mere prestige på spil end mange, mindre uafhængige selskaber. I det omfang at opgørelsen af besparelserne kan foretages troværdigt, kan en åben handelsplads være hensigtsmæssig. Brancheforeningen Dansk Energi er i færd med at etablere en hjemmeside, hvor sælgere og købere af energibesparelser kan få kontakt med hinanden markedsplads for handel med energibesparelser som er et første skridt i denne retning. Et væsentligt element for at sikre dynamik i en offentlig initieret energispareindsats er gennemførelsen af evalueringer og justeringer baseret på evalueringsresultaterne. Evalueringer kan påpege uhensigtsmæssigheder og kan være med til at øge troværdigheden. Brugen af evalueringer i de tre lande er begrænset. I Storbritannien gennemføres rutinemæssige stikprøveundersøgelser, men deres fokus er primært på brugertilfredshed. Frankrigs system er endnu for nyt til, at der foreligger evalueringer. I Italien er der mange erfaringer men få systematiske evalueringer. En anbefaling til et kommende dansk system kunne være, at der fra starten blev forberedt de evalueringer, som bør anvendes til løbende at justere ordningen. 3.2 Opgørelse, dokumentation og verifikation Da langt de fleste besparelser i Storbritannien, Italien og Frankrig er baseret på standardløsninger, så er den formelle godkendelse enkel: Hvis forudsætningerne er opfyldt, så godkendes besparelsen. Hvilke forudsætninger, der er bygget ind i standardløsningerne, varierer. I en række tilfælde er der ikke krav om udgangspunktet (fx hvilken type vindue, der fandtes før indsatsen). Derved bliver proceduren nem, men resultatet tilsvarende upræcist. Standardløsninger 16 Energisparebeviser, november 2007

17 sikrer ikke per default additionalitet. Det er vores vurdering, at besparelser opgjort på basis af standardløsninger ikke kan siges at være nøjagtige. De gennemsnitlige betragtninger, som ofte ligger bag standardløsningerne, er ikke en garanti mod mange free riders. Erfaringer fra bl.a. Italien synes at vise, at hvis bare en enkelt standardløsning er formuleret for attraktivt, så vil den tiltrække en stor del af energispareaktiviteten. Et andet emne er dokumentation af den samlede effekt af ordningen på energiforbruget. Kun i Storbritannien er der gennemført grundige analyser af dette. Opgaven med at fastslå hvilken samlet energibesparelse, der ikke ville have været realiseret uden ordningen med energisparebeviser, er ikke nem. Fokus i den britiske undersøgelse synes at være om de gennemførte energibesparelser ville være gennemført samme år uden ordningen. Dette kunne kaldes første-års free riders. Imidlertid vil mange realiserede besparelser kunne ses blot som en tidligere gennemførelse, end hvad der ellers ville være tilfældet. Hvis en besparelse er rykket tre år frem, så er det egentlig kun besparelsen de tre første år, som er den egentlige besparelse. Der synes at være et behov for tidligt at planlægge dataindsamling og evaluering for at kunne foretage en empirisk funderet opgørelse af ordningernes samlede effekt. Enheden for de danske besparelser er som nævnt første års besparelse regnet i den aktuelle energiart. Der skelnes (bortset fra projekter med udskiftning af elopvarmning til anden energiart) ikke mellem el, gas, olie eller fjernvarme. I Italien regnes i tons olieækvivalent (bruttoenergiforbrug), i Frankrig i GWh slutforbrug og i Storbritannien vil der fra 2008 blive regnet i CO 2, svarende til bruttoenergiforbrug korrigeret for CO 2 -indhold. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der sker en vægtning af de forskellige energiformer så vægtningen af de forskellige danske energipolitiske målsætninger afspejles herunder vægtningen af energibesparelser som et vigtigt element i en langsigtet omstilling af energisystemet. 3.3 Omkostninger Det har været vanskeligt at få detaljerede opgørelser af omkostningerne knyttet til de tre systemer. Det er dog vores indtryk, at omkostningerne til certificering, administration, markedsplads og evaluering er begrænsede. Den langt største udgiftspost er det eller de støtteelement(er), som ligger i ordningerne. Denne post består både af bidrag fra supplerende ordninger såsom Warm deal i Storbritannien og moms reduktion og fradrag i indkomstskat i Frankrig, og udgiftsposter, som aktørerne har i forbindelse med markedsføring og tilskyndelser overfor målgrupperne. For eksempel regner aktørerne i Frankrig den sidste gruppe af udgifter som en del af deres salgsaktiviteter, og de indgår naturligt i kundeprisen. Energisparebeviser, november

18 3.4 Erfaringer og kommende ændringer I Storbritannien er der planlagt markante ændringer fra Diskonteringen af besparelserne afskaffes og måleenheden ændres til CO 2. Samtidig tillades en række forsyningsløsninger. Det diskuteres, om der fortsat skal være en særlig prioritering af lavindkomstgrupper. I Italien er der endnu ikke udmeldt, hvad spareforpligtelsen skal være efter 2009, hvilke er stærkt forstyrrende ikke mindst for de uafhængige aktører, da betalingen for en aktivitet sker over fem (eller otte) år. Der er således pt. uklarhed omkring værdien efter Det forventes, at ordningen fortsætter, men intet er givet. For at undgå en stop-go effekt skal der i god tid være klarhed om forventningerne til næstkommende periode. Det italienske parlament drøfter for tiden at fremme udbredelsen af kraftvarme. Dette tænkes at ske med støtte via systemet for energisparebeviser. Både forskere og regulator er bekymrede for, at dette vil fjerne fokus fra energibesparelser i slutforbruget. Valget af systemgrænse altså råderummet for hvilke tiltag der accepteres skal foretages efter nøje overvejelser. En af de mest tungtvejende barrierer for energibesparelser på forsyningssiden er manglende økonomiske midler, mens det på forbrugssiden ofte er ikke-økonomiske barrierer der dominerer. Ligeledes er der på forbrugssiden typisk tale om mange bække små.... Der kan derfor argumenteres for at holde de to adskilt. Systemafgrænsning UK IT FR Mål som former systemet Miljøbeskyttelse Forsyningssikkerhed Reduceret energiintensitet Forpligtelsesperiode , , Årligt Forpligtelse EEC1 62 TWh EEC2-130 TWh CERT 42 MtC 2,6 Mtoe gradvist fordelt over perioden 54 TWh cumac slutforbrug Fordelingsprincip Markedsandel Markedsandel Mængde solgt til husholdninger og tertiær sektor 2004 (75%) og gns. tarifniveau (25%) Forpligtede El- og gashandelsselskaber kunder I alt 8 (6 store) El- og gasnetselskaber + 100,000 kunder I alt ca. 30 (ENEL stor) Handelsselskaber indenfor el, naturgas, fyringsolie, LPG og varme/kulde +400 GWh/år og l fyringsolie/år I alt (EdF og GdF store) Råderum Indenfor husholdninger Minimum 50% lavind- Minimum 50% indenfor egen energiart Alle energiarter 18 Energisparebeviser, november 2007

19 komst husholdninger Bevis UK IT FR Mulige ejere Forpligtede Ikke egentlige beviser Forpligtede ESCO (400 registrerede, 90 har handlet på børs) Tre typer af beviser (el, gas, andet) Minimumsstørrelse Ingen Ingen 1 GWh Levetid af bevis Intet bevis, efter godkendelse er besparelsen taget ud af markedet Et godkendt tiltag med 5 års levetid fører til 1 bevis per år i 5 år Forpligtede Offentlige administrationer (stat, region, kommune) Ikke forpligtede som ikke har energibesparelser som primært indtjeningsområde Min. 5 år Omkostninger UK IT FR Transaktionsomkostning Frit marked Reguleret 100 EUR/toe kompensering uafhængig af omkostninger til el og gas tiltag til de forpligtede Prissætning Finansiering af system Sanktionsmulighed Handelsform Tendens Ingen prissætning EEC1 ca. 4,5 EUR/kunde/ energiregning om året EEC2 estimeret til ca. 13 EUR/kunde/energiregning om året OFGEMs omkostninger finansieret gennem licensafgifter for handelsselskaber DEFRAs omkostninger finansieret over finansloven Handelsselskaberne tiltag finansieret over energiregninger Ikke fastlagt Kan udgøre op til 10% af selskabsomsætning Bilateral handel Overskydende tilladt envejshandel med CO 2 kvotesystem Meget lidt horisontal handel Meget vertikalt og banking Børsbestemt Priser fra bilateral handel ikke offentlige Registreringsgebyr på 0,2 EUR/toe til børs Tarifelement til finansiering af omkostningskompensation og regulator Ikke fastlagt Størrelse af forpligtelse, størrelse af mangel og selskabssituation tages i betragtning Børs og bilateral handel 2/3 bilateral handel Børspriser er faldende Frit marked Forventet offentliggørelse af gennemsnitspriser for handlede mængder Registreringsgebyr lig 27,5-33 EUR/GWh for forpligtede og halvt så meget for øvrige. Ca.14 årsværk til offentligt check af formaliteter og vedligeholdelse og opdatering af ordning 0.02 EUR/kWh cumac og nulstilling af manko Bilateral handel med centralt organiseret web baseret kontaktsted Meget lidt handel Tiltag UK IT FR Løsningsmuligheder Forbrugssegmenter 19 hovedgrupper af standardløsninger Alle indenfor husholdninger eksklusive t t 20 standardløsninger Beregnede besparelser Projekter med monitorering Alle eksklusive transport +90 standardløsninger Standardløsninger hos alle Kundespecifikke løsninger i egen virksomhed kun hvis tilbagebetalingstiden > 3 å Alle inkl. transport dog ikke CO 2 kvotebelagte Energisparebeviser, november

20 Levetid af besparelse 8-40 år 5 eller 8 år 1-30 år Diskontering 6%, 3,5% og 0% afhængigt af periode Ingen 4% per år Belønning af innovation 50% på en række tiltag dog max. 10% af total selskabsforpligtelse Ingen Dobbelt for oversøiske besparelser Tendens Standard løsninger inkl. nogle med lange levetider Husholdninger og belysning inklusive offentlig belysning Standardløsninger Husholdninger og reduktion af varmeforbrug Certificering UK IT FR Godkendelse af beviser Efter investeringstidspunkt for tiltag Efter investeringstidspunkt for standard- og beregnede tiltag Før investering for projekter Efter investeringstidspunkt for tiltag Dokumentationskrav Kundeerklæringer, håndværkerregninger, etc. Kundeerklæringer, håndværkerregninger, etc. Evaluering af system Kvartalsvise rapporter til OFGEM og årlig OFGEM rapport til DEFRA 5% tiltag kvalitetstjek vha. spørgeskema 1% tiltag kundetilfredshedstjek vha. spørgeskema Nogle gør-det-selv tiltag undersøges mht. kundeanvendelse vha. statistisk signifikant stikprøve Nogle tiltag er undtaget såsom sparepærer og apparater Ikke specificeret Samlet evaluering og justering hver tredje år 3.5 Danske aktørers synspunkter De foreløbige resultater af analysen af de udenlandske erfaringer med energisparebeviser har været præsenteret for en række danske aktører. Ved mødet deltog en række aktører (fra el-, gas- og fjernvarmesiden, to rådgivere, en forsker, en fra virksomhedssiden og en fra Energistyrelsen). Det følgende er fra sammenfatningen af dette møde. Det vurderes som nærmest umuligt at forestille sig et fælles europæisk marked for energisparebeviser. De nationale forskelle er for store. Nationale forskelle kan også gøre det svært at overføre erfaringer fra et land til et andet. Det blev fremhævet, at nogle typer effektiviseringer i forbindelse med energisparebeviser (fx en børs) kunne blive fulgt af store omfordelinger mellem aktørerne. 20 Energisparebeviser, november 2007

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen 12. december 2008 Udarbejdet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Henrik Weldingh Dansk energi - forskning og udvikling Ønskerne til el(forsyning) Lokalt ønske: Billig Pålidelig Globalt hensyn: Anvendes hensigtsmæssig

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats

Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Sirid Sif Bundgaard Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere