Ea Energianalyse. Energisparebeviser - Hvad kan vi lære af udlandet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ea Energianalyse. Energisparebeviser - Hvad kan vi lære af udlandet?"

Transkript

1 Ea Energianalyse Energisparebeviser - Hvad kan vi lære af udlandet? Mikael Togeby, Kirsten Dyhr-Mikkelsen og Edward James-Smith Ea Energianalyse a/s, November 2007

2 Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K Telefon: Web: 2 Energisparebeviser, november 2007

3 1 SAMMENFATNING INTRODUKTION HVAD ER ENERGISPAREBEVISER? PRÆSENTATION AF MÅLSÆTNINGER STORBRITANNIEN ENERGY EFFICIENCY COMMITMENT FRANKRIG CERTIFICATS D ÉCONOMIES D ÉNERGIE ITALIEN TITOLI EFFICIENZA ENERGETICA ANDRE LANDE HVAD KAN VI LÆRE? RAMMER FOR SYSTEMET OPGØRELSE, DOKUMENTATION OG VERIFIKATION OMKOSTNINGER ERFARINGER OG KOMMENDE ÆNDRINGER DANSKE AKTØRERS SYNSPUNKTER LITTERATUR Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K Telefon: Web: Energisparebeviser, november

4 Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K Telefon: Web: 4 Energisparebeviser, november 2007

5 1 Sammenfatning Hvordan fremmes energibesparelser mest effektivt? Hvad kan der gøres for at virkemiddelomkostningerne ikke bliver for store? Energisparebeviser eller hvide certifikater er muligt virkemiddel, som anvender markedsmekanismer for at realisere energibesparelser billigst muligt. Ved at give frihed i valg af kundesegmenter, energispareteknikker og virkemidler kan indsatsen effektiviseres. Sådan siger teorien, men hvordan er det i praksis? Vi har for Energistyrelsen analyseret ordningerne for energisparebeviser i Storbritannien, Frankrig og Italien. Formålet har været at undersøge, hvad Danmark kan lære af disse lande, hvis den danske energispareindsats skal drejes i retning af omsættelige energisparebeviser. Vores analyse har vist: At en børs for energisparebeviser kan fungere i praksis At det kan være hensigtsmæssigt at inkludere besparelsernes levetid og CO 2 -indholdet i brændslet og evt. andre energipolitiske aspekter, når effekten af besparelserne skal opgøres At det virker uhensigtsmæssigt at anvende en rentefod til at tilbagediskontere de fysiske energibesparelser At standardløsninger og energibesparelser i husholdninger er dominerende i Storbritannien, Frankrig og Italien At det foretrukne virkemiddel er tilskud At energibesparelser på transportområdet kan indgå i en ordning for energisparebeviser EU har peget på energisparebeviser som et muligt virkemiddel for medlemslandene, og flere lande forbereder brugen af energisparebeviser. Det forventes ikke, at der skal udvikles et fælles marked for energisparebeviser, men en vis harmonisering af forudsætninger og metoder kunne være hensigtsmæssig. Hvilke erfaringer fra de tre landes ordninger for energisparebeviser, der med fordel skal omsættes til praksis i Danmark, er stadig et åbent spørgsmål. Dette skal afgøres ud fra en bred energipolitisk vurdering og med erfaringerne fra evalueringen af den danske energispareindsats, som planlægges startet i Som bilag til denne rapport forligger en uddybende tekst på engelsk. Denne har været anvendt i dialogen med eksperter fra de tre lande. Ud over skriftlige kilder har en lang række nationale eksperter bidraget med nyttig information. Energisparebeviser, november

6 2 Introduktion Udfordringer med miljø, herunder klimaproblemer, forsyningssikkerhed og økonomisk stabilitet, gør at der er god grund til at fremme energibesparelser. Al erfaring viser, at der findes mange rentable energibesparelser, som ikke realiseres uden en særlig indsats. Selv om besparelserne er privatøkonomisk rentable, så overses de. Særlig store muligheder for besparelser eksisterer i forbindelse med nyindkøb lidt ekstra opmærksomhed, og evt. en ekstra investering, som er betalt tilbage på få år, kan give store besparelser. På grund af travlhed, manglende opmærksomhed eller et marked, som prioriterer andre egenskaber, så overses mulighederne. Den enkelte energibesparelses beskedne størrelse er imidlertid også medvirkende til, at det kan være en udfordring at udforme virkemidler, som ikke bliver for dyre. At anvende dyr timeløn på en enkelt husholdning kan hurtigt få økonomien til at vælte. For en række virkemidler gælder det endvidere, at de ikke er helt præcise: De anvendes bredt og i nogen tilfælde rettes de mod forbrugere, som alligevel ville have gennemført besparelserne. Interesserede brugere er ofte opsøgende og efterspørger hjælp. De ville måske finde de gode løsninger i alle tilfælde og de ressourcer, som anvendes her kan siges at være spildt. Brugere som modtager hjælp, uden at det fører til ekstra besparelser, kan siges at være free riders. Tilsvarende er det i forbindelse med konkrete energisparevirkemidler et problem, når der anvendes ressourcer, fx til energirådgivning, hvor det ikke fører til besparelser. 2.1 Hvad er energisparebeviser? Omsættelige energisparebeviser såkaldte hvide certifikater er et muligt virkemiddel til at fremme energibesparelser. Der er fire centrale elementer i design af en ordning for energisparebeviser: En myndighed pålægger en aktør at realisere en vis mængde energibesparelser. o Det kan fx være et netselskab (som i Danmark og Italien), et handelsselskab (som i Storbritannien og Frankrig), en energisparefond eller slutbrugere. En besparelse skal defineres. o Skal besparelserne opgøres på slutbrugerniveau (som i Danmark og Frankrig), eller skal det omregnes til sparet brændselsforbrug (som i Italien) eller CO 2 -udslip? I Storbritannien ændres systemet, så det er sparet CO 2 -udslip, der tælles. o Hvilken levetid besparelserne tilskrives har stor betydning. I Danmark regnes alene med første års besparelse, mens der i Italien, Frankrig og Storbritannien regnes med den akkumulerede besparelse i hele levetiden. Der er desuden store forskelle på hvilken levetid, der tillægges et givet tiltag i de tre lande. 6 Energisparebeviser, november 2007

7 o Kravet til dokumentation og rutinerne for evaluering af de realiserede besparelser er vigtig. Der skal etableres en mekanisme, som økonomisk kompenserer aktørerne med den nye forpligtelse. Dette er specielt relevant, når det er et netselskab, som har forpligtelsen. o I Italien anvendes en fast kompensation uafhængig af de faktiske omkostninger. Derved øges virksomhedens incitament til effektivisering. Endeligt skal der fastlægges regler for i hvilket omfang, der kan handles med besparelserne. o Italien er på dette punkt gået længst med en offentlig børs for energibesparelser. Dette kan skærpe konkurrencen og synliggøre omkostningerne i forbindelse med at producere energibesparelser. Der er store forskelle på, hvordan energisparebeviserne er designet i Danmark, Storbritannien, Frankrig og Italien. Disse forskelle analyseres nærmere i det følgende. 2.2 Præsentation af målsætninger Nedenstående tabel viser målsætningerne for de tre lande med energisparebeviser sammenholdt med den danske målsætning. Indenfor husholdningernes energiforbrug er den engelske målsætning størst, men Danmark er i spidsen i forhold til det samlede forbrug efterfulgt af Italien. Der er her taget udgangspunkt i de formulerede målsætninger, og disse er omsat til fælles enhed. Der er ikke taget stilling til kvaliteten af disse målsætninger er det fx realistisk, at alle de nævnte besparelser er ekstra besparelser (er free riders håndteret korrekt?)? FR UK IT DK Forventet første års besparelse i forhold til landets bruttoenergiforbrug 0,09% 0,21% 0,5% 0,56% Samlet aktive besparelse i det givne år For Storbritannien er også vist besparelsen i forhold til husholdningernes bruttoenergiforbrug 0,28% (2008/9) 2,21%/6,75% (2008) 1,8% (2009) 2,8% (2010) 2.3 Storbritannien Energy Efficiency Commitment Det britiske energispareprogram, EEC, er alene rettet mod energiforbruget i husholdninger. EEC er delt op i tre perioder af tre år hver, hvor hver periode har et nyt mål. Energispareforpligtelser er pålagt de kommercielle el- og gashandelsselskaber med flere end husstande i deres kundekatalog. Energisparebeviser, november

8 De små selskaber er undtaget. Der er en særlig bestemmelse om, at mindst halvdelen af besparelserne skal opnås i husholdninger, som er defineret som energi-fattige. Department for Environment, Food & Rural Affairs (DEFRA) beregner den samlede energispareforpligtelse ud fra en illustrativ sammensætning af energisparetiltag i repræsentative britiske husstande. DEFRA udvikler standardløsninger fra den illustrative sammensætning af energisparetiltag, hvor hvert tiltag er tildelt en årlig besparelse og en teknisk levetid. DEFRA bestemmer den samlede energispareforpligtelse ved at gange besparelserne fra standardtiltagene med antallet af potentielle tiltag i britiske husstande, der kan implementeres på et acceptabelt omkostningsniveau. Standardløsningernes besparelser er justeret for forventede free-riders og for CO 2 -indholdet af det fortrængte brændsel. En diskontorente er anvendt til at tilbagediskontere energibesparelsen. I den tredje EEC periode fra 2008 til 2011 bliver enheden for besparelser ændret fra kwh til kilogram fortrængt CO 2, og diskonteringen afskaffes. EEC omdøbes samtidig til Carbon Emission Reduction Target (CERT). De nye regler betyder, at fokus, til en vis grad, bliver drejet væk fra effektivt energiforbrug og rettet mod anvendelsen af CO 2 -neutrale energikilder. Nogle aktører anser dette for at være en uheldig udvikling, idet energieffektivitet er vigtigt samfundsøkonomisk uanset energikilden. De forpligtede selskaber må handle indbyrdes med energibesparelser. Der har dog ikke været handel til dato af to årsager: Muligheden for at overføre overskydende energibesparelser fra den indeværende forpligtelsesperiode til den efterfølgende periode, og at handelsselskaberne af konkurrencemæssige årsager er tilbageholdende med at afsløre omkostninger ved at opfylde energispareforpligtelsen gennem et salg af energibesparelser. Energiselskaberne kan opnå deres forpligtelser gennem et samarbejde med eksterne aktører. Disse aktører kan være private virksomheder eller offentlige organisationer- og programmer, såsom kommuner og Energy Savings Trust (delvist svarende til den danske Elsparefond). Der er ingen ESCO er, der er aktive under EEC, fordi det kun er forpligtede virksomheder, der må eje energisparebeviser. Selvom der ikke er et åbent marked for energisparebeviser i Storbritannien, ligger incitamentet for at finde de mest omkostningseffektive besparelser i markedet for el og gas til husholdninger. De forpligtede selskaber må sende omkostningerne i forbindelse med EEC videre til slutforbrugere, men slutforbrugere må frit skifte energiselskab. Høje omkostninger forbundet med EEC vil reducere konkurrenceevnen eller føre til lavere indtægter for den forpligtede virksomhed i forhold til andre markedsaktører. De gennemsnitlige omkostninger for EEC 1 ( ) var 70 DKK per år per husholdning. Standardløsninger inden for isolering har domineret tiltag under EEC og står for ca. 80% af de samlede besparelser, trods de højere omkostninger forbundet med bl.a. hulmursisolering. Det er et resultat af de lange levetider tildelt isoleringstiltag (helt op til 40 år), de relative store besparelser forbundet med isolering og de mange dårlige isolerede husstande i Storbritannien. Standard- 8 Energisparebeviser, november 2007

9 løsninger og lange levetider har vist sig at være effektive værktøjer for at realisere investeringstunge tiltag, som måske ikke var blevet gennemført ellers. Office of Gas and Electricity Markets (OFGEM) er energiregulatoren i Storbritannien og har det administrative ansvar for EEC. OFGEM anvender en exante metode til godkendelser af energibesparelser, og monitorering er hovedsagligt baseret på selvregulering fra de forpligtede virksomheder. OFGEMs omkostninger forbundet med EEC er dækket af licensaftaler med energiselskaber. De årlige omkostninger for at administrere EEC er ca. 4,5 millioner DKK. 2.4 Frankrig Certificats d économies d énergie Det overordnede mål for det franske energisparebevissystem er en 2,0% årlig reduktion i slutforbrugets intensitet (slutforbrug divideret med BNP) i perioden frem til 2015 og fra 2015 til 2030 en 2,5% reduktion. Systemet har kun eksisteret i ca. et år (fra sommer 2006). Derfor eksisterer der kun begrænset statistik, og denne er endnu ikke offentlig. Vores indtryk af det franske system er derfor baseret på interviews med en række eksperter. Forpligtelsen er på 54 TWh i den første treårige periode og er fordelt mellem energihandelsselskaber (elektricitet, naturgas, LPG og fjernvarme) med mindst 400 GWh samlet årligt salg til husholdninger, og den tertiære sektor, samt fyringsolieselskaber, der forsyner husholdninger. De absolut største aktører er EdF og GdF med forpligtelser på hhv. 30 TWh og 14 TWh. De forpligtede har fuld frihed mht. valg af energiform, kundesegment, og besparelsestiltag, men indtil videre holder de sig til deres egne kunder, og som resultat af dette er der ikke nogen reel konkurrence endnu. Ud over de forpligtede selskaber kan følgende også søge om energisparebeviser: Offentlige administrationer og industrielle og kommercielle virksomheder, som foretager energieffektiviseringer i deres egen virksomhed. Indtil videre er det kun de forpligtede, som har søgt om energisparebeviser. Levetiden for et bevis er 9 år og banking er mulig. Minimumsstørrelsen er 1 GWh cumac. Cumac betyder akkumuleret og tilbagediskonteret, og er GWh sparet over den tekniske levetid diskonteret med 4%. Det er indtil videre ikke hensigten at indføre en børs, tværtimod. Hensigten er blot at skabe tilstrækkelig likviditet i markedet via fleksible handlemuligheder det vil sige, at kontakt mellem interesserede parter faciliteres via det nationale registers hjemmeside (www.emmy.fr). Det er planen at offentliggøre priser på bilaterale handler på hjemmesiden. Besparelsestiltagene kan være standardiserede eller kundespecifikke. Frankrig har som det eneste land standardløsninger for transportområdet og besparelser, som relaterer sig til adfærd, fx via uddannelse i energirigtig adfærd. Fornybare energiformer, såsom solvarme, er også inkluderet på listen. Energisparebeviser, november

10 Det lader til, at de fleste, hvis ikke alle, implementerede tiltag indtil videre er standardløsninger, og at de fleste forbrugere overbevises vha. rabatter, lån og tilskud. Dette kan dog skyldes, at ordningen er ny, og at kundespecifikke løsninger tager lidt længere tid at udvikle. Interessant nok fokuserer de ansøgninger om energisparebeviser, der indsendt indtil nu, på reduktion af forbruget til opvarmning af bygninger og vand. Der er ingen innovationsbonus, men beviser tæller dobbelt for tiltag udført i områder udenfor hovedlandet (oversøisk). En bonus for Energy Performance Contracting er pt. til diskussion, eftersom det forventes at kunne give en større garanti for virkelige besparelser end en typisk installation af energieffektivt udstyr. DRIRE (Directions Régionales de l Industrie, de la Recherche et de l Environnement), Ademe (Agence de l Environnement et de la Maîtrise de l Energie) og ATEE (Association Technique Energie Environnement) sørger i fællesskab for opdatering, monitorering og evaluering af systemet. Sammen søger de at etablere konsensus omkring relevante emner. To fuldtidsstillinger er afsat til det tekniske i Ademe, og DRIRE bruger 1-3 fuldtidsstillinger til opdateringer plus 10 årsværk til håndtering af kontrol af bevis-ansøgninger. Registreringsarbejdet er udliciteret til Locasystem og selve registreringsgebyret genererer ca. 10 mio. DKK over en treårig periode, hvilket årligt svarer til 14 fuldtidsansatte. 2.5 Italien Titoli Efficienza Energetica Siden 2005 har Italien anvendt omsættelige energisparebeviser til at fremme energibesparelser. Energispareforpligtelser er pålagt 30 større netselskaberne for el og gas. Forpligtelserne stiger år for år og er indtil videre fastlagt frem til Energisparebeviserne måles i toe tons olieækvivalent. El omsættes til toe med en faktor 2,56, hvilket afspejler virkningsgraden fra brændsel til el. Netselskaberne skal levere mindst halvdelen af spareforpligtelsen inden for egen energiart. Ud over de 30 netselskaber har også 90 uafhængige selskaber leveret energisparebeviser. De uafhængige selskaber kan sælge energisparebeviserne direkte til de forpligtede selskaber eller afsætte dem på børsen. Omkring en tredjedel af samtlige energisparebeviser handles på børsen. El-sparebeviser handles til omkring 30 /toe, mens gas-sparebeviser handles til /toe (september 2007). Udviklingen i priserne kan følges på internettet (www.mercatoelettrico.org). I starten var handlen på børsen meget lav, men på det sidste (med de nye, fordoblede forpligtelser for 2007) er handlen taget til. De 30 /toe for elsparebeviser svarer til 5 øre/kwh el. Tilsvarende svarer 90 /toe på naturgas-energisparebeviser til 6 øre/kwh gas. På grund af den stærkt stigende forpligtelse kan sammensætningen af de realiserede besparelser tænkes at ændres de kommende år. For 2005 og Energisparebeviser, november 2007

11 har energibesparelser i husholdninger (ikke mindst lavenergipærer) og vejbelysning domineret. Dette resultat er tæt knyttet til standardløsningerne. Langt de fleste besparelser er standardløsninger, selv om der også er mulighed for at få godkendt besparelser på baggrund af en konkret beregning. Når de forpligtede selskaber indleverer energisparebeviser, så modtager de en omkostningskompensation på 100 /toe. Disse midler stammer fra et særligt tarifelement på både el og gas. Da kompensationen er uafhængig af de faktiske omkostninger, så bevarer selskaberne den fulde motivation til at effektivisere deres indsats. Aktuelt er kompensationen større end de typiske omkostninger, hvorfor der netto tilføres penge til selskaberne. Regulator arbejder på at nedsætte kompensationen, hvis ikke de øgede forpligtelser betyder højere omkostninger. Det statslige elselskab ENEL står for halvdelen af de samlede forpligtelser og er dermed en dominerende aktør, også i forbindelse med prissætningen af energisparebeviserne. ENEL har delt et stort antal lavenergipærer ud gratis (7 millioner i 2007) og har realiseret mange besparelser ved at effektivisere vejbelysning, som ejes af ENEL SOLE et datterselskab til ENEL. Der har kun været få konkrete evalueringer af systemet. Fx er der ikke gennemført undersøgelser af brugen af de gratis uddelte lavenergipærer, herunder en analyse af andelen af free riders. Der udtrykkes af regulator og forskere bekymring over, at der er planer om at lade støtten til kraftvarme ske via energisparebeviser. Bekymringen går på, om støtten til kraftvarme vil tage alle midlerne og at energibesparelser i slutforbruget derved overses. Endvidere er der bekymring om, hvorvidt der vil blive givet støtte til industrielle kraftvarmeanlæg, som i forvejen er rentable. Et særligt kritisk forhold ved det italienske system er, at energisparebeviserne for en given aktivitet udstedes fx fem år efter hinanden, svarende til besparelsens beregnede levetid. Da der ikke er fastsat energisparemål for perioden efter 2009 betyder det, at der er usikkerhed om værdien af en gennemført energibesparelse. En aktivitet gennemført i år 2007 kan typisk generere energisparebeviser hvert af årene 2007 til og med 2011, men for de sidste to år er der usikkerhed om, hvorvidt beviserne har nogen værdi. Det forventes, at forpligtelserne efter 2009 mindst vil være på niveau med 2009, men det er ikke endeligt vedtaget. De administrative omkostninger, fx til udvikling af standardløsninger og certificering af besparelser, har vi ikke kunne få oplyst. Etablering af handelssystemet for energisparebeviserne var relativ billig, da der kunne tages udgangspunkt i et lignende system for handel med VE-beviser. Ved handel med energisparebeviser (både bilateralt og via børsen) betales et mindre gebyr. Finansiering af regulator sker med et tariftillæg for el og gas. Nye data for det italienske system publiceres af den italienske regulator i november 2007 (www.autorita.energia.it). Energisparebeviser, november

12 2.6 Andre lande Også andre lande har arbejdet med energisparebeviser. Her gennemgås kort en række af disse lande og status præsenteres. Sverige Sverige har politiske mål for at forbedre energieffektiviteten i alle sektorer men har ikke indført energisparebeviser til dato. De vigtigste målsætninger vedrørende energibesparelser i Sverige er beskrevet i Det nationale program for energieffektivisering og energiintelligente bygninger og EU direktivet om energitjenester og energieffektiviseringer. Det nationale program for energieffektivisering og energiintelligente bygninger omfatter energiforbrug i husholdninger og servicesektoren. Formålet er at reducere det gennemsnitlige energiforbrug per m 2 til rumvarme og opvarmning af vand i husholdninger og kontorbygninger med mindst 20% i 2020 og med 50% i 2050 i forhold til forbruget i 1995, som var på 406 kwh/m 2 om året /Energimyndigheten (2007)/. Direktivet om energitjenester og energieffektiviseringer skal reducere energiforbruget i hele den svenske økonomi med 9% i løbet af 9 år. Målet er en 9% reduktion i energiforbruget målt ud fra det gennemsnitlige årlige energiforbrug i Sverige fra 2003 til og med Programmet træder i kraft 1. januar For at opnå de to målsætninger har Sverige indført følgende initiativer: Energiafgifter Støtteordninger til indførelse af mere energieffektive teknologier i husholdninger og servicesektoren Aftalevirksomheder Nyt bygningsreglement Informationskampagner og energideklarationer Den svenske energistyrelse overvejede at indføre energisparebeviser i 2006, men beslutningen blev udskudt. Begrundelsen var, at det var uhensigtsmæssigt at introducere endnu en markedsbaseret mekanisme i energisektoren i tillæg til EUs CO 2 kvotesystem (Emission Trading System, ETS) og VE certifikater, før disse mekanismers virkning har fået tid til at slå igennem og er blevet vurderet /Sveriges regerings proposition 2005/06:145 (2006)/. Holland Holland ønsker at skabe et marked for energisparetjenester men uden introduktion af et energisparebevissystem. Et forslag til energisparebevissystem blev diskuteret i parlamentet i 2007 (med mulig start i 2008), men energiselskaberne foreslog et alternativ nemlig en frivillig aftale som forventes at have lavere transaktionsomkostninger og færre free riders. Energiselskaberne, repræsenteret ved EnergiNed, har sammen med repræsentanter for firmaer indenfor bygningsrenovering, installatører og det sociale 12 Energisparebeviser, november 2007

13 byggeri tilbudt at implementere en energispareplan for perioden , kaldet More with less (ikke at forveksle med EU initiativet med samme navn). Denne har som mål at reducere energiforbruget med 30% i eksisterende husstande årligt vha. isolering, bedre vinduer, energieffektive kedler, osv. samt introduktion af mikro-kraftvarme, således at bygningerne opnår en energimærkning på niveau B 1. Den endelige aftale forventes forhandlet på plads senest til januar 2008, og implementeringen af planen forventes påbegyndt straks derefter, så fuldt niveau opnås allerede i 2009 eller I Holland betaler slutbrugerne deres energiregning i månedlige a conto bidrag. Et element af planen består af, at energiselskaberne tilbyder en reduktion i a conto betalingen svarende til kundernes forventede energibesparelse. Derved gøres der plads til, at kunderne kan finansiere investerings-omkostningerne via omlægning af deres huslån eller afbetalinger på et eventuelt energisparelån hos banker, som tilbyder specielle energisparelån med lav forrentning. Præcis hvilken strategi man vil vælge for at overtale de pågældende husstande diskuteres pt. En mulighed under overvejelse er at tilbyde et statsligt tilskud til kunderne til udgifterne forbundet med en detaljeret rådgivning af kunderne, der belyser sparemuligheder, omkostninger og finansiering. Statsbudgettet afsatte ca. 900 mio. DKK til støtte frem til 2011 og det samlede besparelsesmål for hele planperioden er 100 PJ (ca. 28 TWh). Belgien I Flandern har elselskaberne en spareforpligtelse, som er indgået som en frivillig aftale. Aktuel opgørelsesperiode dække Besparelse i alle energiarter kan medregnes. Der anvendes en faktor 2,5 for el. Sparemålet for 2007 er 2,2% for kunder på lavspændingsnettet og 1% for kunder på højspændingsnettet /Collys (2005), Labanca (2006)/. Irland Landet anvender hovedsageligt momsfritagelse for investeringer i energieffektive teknologier i byggebranchen og industri, informationskampagner og energimærkning, men nævner også energisparebeviser som en fremtidig mulighed /Dept. of Communication, Energy and Natural Resources (2007)/. Der anvendes også energiafgifter og tilskud/favorable lån til investeringer i energieffektive teknologier i industrien. Polen Polen har besluttet at anvende energisparebeviser som det vigtigste virkemiddel for energieffektivisering, og en analyse af hvilket set-up, der er bedst, forventes afsluttet med udgangen af oktober En aftale forventes færdigforhandlet i maj 2008, således at systemet kan introduceres i Alle nye boliger skal kunne opfylde krav højere end kravene til energimærke A. Energisparebeviser, november

14 Begrundelsen for at satse på energisparebeviser er et begrænset offentligt budget og gode erfaringer fra grønne certifikater. Det ser ud til, at forpligtelsen vil komme til at ligge på handelsselskaber for el, fjernvarme og naturgas. Målet er ikke kun energieffektiviseringer i slutforbruget men også i særdeleshed i produktion, transmission og distribution. Køb og salg af energisparebeviser vil også være tilladt for aktører, der ikke er pålagt nogen forpligtelse. 14 Energisparebeviser, november 2007

15 3 Hvad kan vi lære? Afhængig af synsvinkel, vil der kunne drages forskellige konklusioner af vores analyser af de tre landes ordninger for energisparebeviser. I dette kapitel beskrives vores konklusioner, mens vores anbefalinger er listet på punktform. En oversigt over de tre systemers karakteristika er præsenteret sidst i kapitlet. 3.1 Rammer for systemet Et væsentligt element i design af et system for energisparebeviser er hvilke sektorer, der er omfattet. Husholdningerne dominerer i forbindelse med de realiserede energibesparelser også i Italien og Frankrig, hvor besparelser i erhverv kan tælle med. Det er vores vurdering, at denne skævhed hænger sammen med, at ordningerne indtil videre i høj grad gør brug af standardløsningerne, som er velegnet til husholdningerne. Vi vurderer, at der er fordele ved i Danmark at bevare en bred indsats for energibesparelser i alle sektorer, givet de danske mål og potentialet synergier ved helhedstænkning. Hvorfor ikke udvide den danske energispareindsats til også at omfatte transportsektoren? I Frankrig er transport med om end de praktiske erfaringer endnu er få. Vi vurderer, at det ikke er mere vanskeligt at opgøre besparelser i transportsektoren end i de øvrige sektorer. Alle sektorer bør være omfattet, også transport. Der er ingen grund til at begrænse indsatsen med kvoter (for sektorer eller energiarter), da det øger risikoen for skævvridning og kan hæmme udnyttelse af synergier (helhedstænkning). I Danmark er enheden for spareforpligtelsen første års besparelse regnet i den aktuelle energiart. Ingen af de øvrige lande har valgt denne tilgang. Der anvendes alle steder energibesparelsen i levetiden. Der er store forskelle på hvilke levetider, der anvendes. Den danske metode kan give forkerte signaler med hensyn til prioritering mellem forskellige typer af energibesparelser (bygningsisolering har typisk lange levetider, mens adfærdsbesparelser, eller visse tekniske besparelser i industrien, har kort levetid). I vurderingen af hvor lange levetider, som skal anvendes, indgår også spørgsmålet om free riders (eller formuleret på en anden på referenceforløbet). En aktivitet for at fremme energibesparelser betyder ofte en fremrykning af den realiserede besparelse. Alternativet (referencen) er ofte ikke, at besparelsen aldrig ville blive gennemført, men blot senere (fx i løbet af de næste 10 år). Det synes relevant at anvende levetider for besparelserne. Ideen med 1 års levetid på aktiviteter rettet mod videns- og adfærdspåvirkning (som i Frankrig) kombineret to tekniske levetider på hhv. 5 og 8 år (som i Italien) synes for os at være en pragmatisk afvejning af enkelhed og nøjagtighed. Energisparebeviser, november

16 I Storbritannien og Frankrig anvendes desuden en økonomisk diskontering af besparelserne, hvilket reducerer betydningen af meget lange levetider. I Storbritannien bortfalder diskonteringen dog fra Spørgsmålet om diskontering er også diskuteret i Stern-rapporten. Vi finder ingen grund til at anvende diskontering. Etablering af en åben handelsplads (dog ikke nødvendigvis en børs) synes at være en god ide, da en velfungerende handelsplads giver flere aktører og en gennemsigtighed om omkostningerne ved aktiviteterne. Den helt kritiske forudsætning er imidlertid om opgørelsen af besparelserne kan ske troværdigt. Vurderingen af om en åben handelsplads er en hensigtsmæssig foranstaltning er således meget afhængig af kontrol-aspektet. I Storbritannien er der bare 8 virksomheder, som er forpligtet. I Danmark er det flere hundrede. Jo flere forpligtede selskaber, jo vanskeligere bliver kontrollen. En åben handelsplads, hvor uafhængige aktører kan levere besparelser, øger antallet af aktører. Uden en åben handelsplads, er det de forpligtede selskaber, som har ansvaret for kvaliteten af besparelserne. Få forpligtede selskaber kan have mere prestige på spil end mange, mindre uafhængige selskaber. I det omfang at opgørelsen af besparelserne kan foretages troværdigt, kan en åben handelsplads være hensigtsmæssig. Brancheforeningen Dansk Energi er i færd med at etablere en hjemmeside, hvor sælgere og købere af energibesparelser kan få kontakt med hinanden markedsplads for handel med energibesparelser som er et første skridt i denne retning. Et væsentligt element for at sikre dynamik i en offentlig initieret energispareindsats er gennemførelsen af evalueringer og justeringer baseret på evalueringsresultaterne. Evalueringer kan påpege uhensigtsmæssigheder og kan være med til at øge troværdigheden. Brugen af evalueringer i de tre lande er begrænset. I Storbritannien gennemføres rutinemæssige stikprøveundersøgelser, men deres fokus er primært på brugertilfredshed. Frankrigs system er endnu for nyt til, at der foreligger evalueringer. I Italien er der mange erfaringer men få systematiske evalueringer. En anbefaling til et kommende dansk system kunne være, at der fra starten blev forberedt de evalueringer, som bør anvendes til løbende at justere ordningen. 3.2 Opgørelse, dokumentation og verifikation Da langt de fleste besparelser i Storbritannien, Italien og Frankrig er baseret på standardløsninger, så er den formelle godkendelse enkel: Hvis forudsætningerne er opfyldt, så godkendes besparelsen. Hvilke forudsætninger, der er bygget ind i standardløsningerne, varierer. I en række tilfælde er der ikke krav om udgangspunktet (fx hvilken type vindue, der fandtes før indsatsen). Derved bliver proceduren nem, men resultatet tilsvarende upræcist. Standardløsninger 16 Energisparebeviser, november 2007

17 sikrer ikke per default additionalitet. Det er vores vurdering, at besparelser opgjort på basis af standardløsninger ikke kan siges at være nøjagtige. De gennemsnitlige betragtninger, som ofte ligger bag standardløsningerne, er ikke en garanti mod mange free riders. Erfaringer fra bl.a. Italien synes at vise, at hvis bare en enkelt standardløsning er formuleret for attraktivt, så vil den tiltrække en stor del af energispareaktiviteten. Et andet emne er dokumentation af den samlede effekt af ordningen på energiforbruget. Kun i Storbritannien er der gennemført grundige analyser af dette. Opgaven med at fastslå hvilken samlet energibesparelse, der ikke ville have været realiseret uden ordningen med energisparebeviser, er ikke nem. Fokus i den britiske undersøgelse synes at være om de gennemførte energibesparelser ville være gennemført samme år uden ordningen. Dette kunne kaldes første-års free riders. Imidlertid vil mange realiserede besparelser kunne ses blot som en tidligere gennemførelse, end hvad der ellers ville være tilfældet. Hvis en besparelse er rykket tre år frem, så er det egentlig kun besparelsen de tre første år, som er den egentlige besparelse. Der synes at være et behov for tidligt at planlægge dataindsamling og evaluering for at kunne foretage en empirisk funderet opgørelse af ordningernes samlede effekt. Enheden for de danske besparelser er som nævnt første års besparelse regnet i den aktuelle energiart. Der skelnes (bortset fra projekter med udskiftning af elopvarmning til anden energiart) ikke mellem el, gas, olie eller fjernvarme. I Italien regnes i tons olieækvivalent (bruttoenergiforbrug), i Frankrig i GWh slutforbrug og i Storbritannien vil der fra 2008 blive regnet i CO 2, svarende til bruttoenergiforbrug korrigeret for CO 2 -indhold. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der sker en vægtning af de forskellige energiformer så vægtningen af de forskellige danske energipolitiske målsætninger afspejles herunder vægtningen af energibesparelser som et vigtigt element i en langsigtet omstilling af energisystemet. 3.3 Omkostninger Det har været vanskeligt at få detaljerede opgørelser af omkostningerne knyttet til de tre systemer. Det er dog vores indtryk, at omkostningerne til certificering, administration, markedsplads og evaluering er begrænsede. Den langt største udgiftspost er det eller de støtteelement(er), som ligger i ordningerne. Denne post består både af bidrag fra supplerende ordninger såsom Warm deal i Storbritannien og moms reduktion og fradrag i indkomstskat i Frankrig, og udgiftsposter, som aktørerne har i forbindelse med markedsføring og tilskyndelser overfor målgrupperne. For eksempel regner aktørerne i Frankrig den sidste gruppe af udgifter som en del af deres salgsaktiviteter, og de indgår naturligt i kundeprisen. Energisparebeviser, november

18 3.4 Erfaringer og kommende ændringer I Storbritannien er der planlagt markante ændringer fra Diskonteringen af besparelserne afskaffes og måleenheden ændres til CO 2. Samtidig tillades en række forsyningsløsninger. Det diskuteres, om der fortsat skal være en særlig prioritering af lavindkomstgrupper. I Italien er der endnu ikke udmeldt, hvad spareforpligtelsen skal være efter 2009, hvilke er stærkt forstyrrende ikke mindst for de uafhængige aktører, da betalingen for en aktivitet sker over fem (eller otte) år. Der er således pt. uklarhed omkring værdien efter Det forventes, at ordningen fortsætter, men intet er givet. For at undgå en stop-go effekt skal der i god tid være klarhed om forventningerne til næstkommende periode. Det italienske parlament drøfter for tiden at fremme udbredelsen af kraftvarme. Dette tænkes at ske med støtte via systemet for energisparebeviser. Både forskere og regulator er bekymrede for, at dette vil fjerne fokus fra energibesparelser i slutforbruget. Valget af systemgrænse altså råderummet for hvilke tiltag der accepteres skal foretages efter nøje overvejelser. En af de mest tungtvejende barrierer for energibesparelser på forsyningssiden er manglende økonomiske midler, mens det på forbrugssiden ofte er ikke-økonomiske barrierer der dominerer. Ligeledes er der på forbrugssiden typisk tale om mange bække små.... Der kan derfor argumenteres for at holde de to adskilt. Systemafgrænsning UK IT FR Mål som former systemet Miljøbeskyttelse Forsyningssikkerhed Reduceret energiintensitet Forpligtelsesperiode , , Årligt Forpligtelse EEC1 62 TWh EEC2-130 TWh CERT 42 MtC 2,6 Mtoe gradvist fordelt over perioden 54 TWh cumac slutforbrug Fordelingsprincip Markedsandel Markedsandel Mængde solgt til husholdninger og tertiær sektor 2004 (75%) og gns. tarifniveau (25%) Forpligtede El- og gashandelsselskaber kunder I alt 8 (6 store) El- og gasnetselskaber + 100,000 kunder I alt ca. 30 (ENEL stor) Handelsselskaber indenfor el, naturgas, fyringsolie, LPG og varme/kulde +400 GWh/år og l fyringsolie/år I alt (EdF og GdF store) Råderum Indenfor husholdninger Minimum 50% lavind- Minimum 50% indenfor egen energiart Alle energiarter 18 Energisparebeviser, november 2007

19 komst husholdninger Bevis UK IT FR Mulige ejere Forpligtede Ikke egentlige beviser Forpligtede ESCO (400 registrerede, 90 har handlet på børs) Tre typer af beviser (el, gas, andet) Minimumsstørrelse Ingen Ingen 1 GWh Levetid af bevis Intet bevis, efter godkendelse er besparelsen taget ud af markedet Et godkendt tiltag med 5 års levetid fører til 1 bevis per år i 5 år Forpligtede Offentlige administrationer (stat, region, kommune) Ikke forpligtede som ikke har energibesparelser som primært indtjeningsområde Min. 5 år Omkostninger UK IT FR Transaktionsomkostning Frit marked Reguleret 100 EUR/toe kompensering uafhængig af omkostninger til el og gas tiltag til de forpligtede Prissætning Finansiering af system Sanktionsmulighed Handelsform Tendens Ingen prissætning EEC1 ca. 4,5 EUR/kunde/ energiregning om året EEC2 estimeret til ca. 13 EUR/kunde/energiregning om året OFGEMs omkostninger finansieret gennem licensafgifter for handelsselskaber DEFRAs omkostninger finansieret over finansloven Handelsselskaberne tiltag finansieret over energiregninger Ikke fastlagt Kan udgøre op til 10% af selskabsomsætning Bilateral handel Overskydende tilladt envejshandel med CO 2 kvotesystem Meget lidt horisontal handel Meget vertikalt og banking Børsbestemt Priser fra bilateral handel ikke offentlige Registreringsgebyr på 0,2 EUR/toe til børs Tarifelement til finansiering af omkostningskompensation og regulator Ikke fastlagt Størrelse af forpligtelse, størrelse af mangel og selskabssituation tages i betragtning Børs og bilateral handel 2/3 bilateral handel Børspriser er faldende Frit marked Forventet offentliggørelse af gennemsnitspriser for handlede mængder Registreringsgebyr lig 27,5-33 EUR/GWh for forpligtede og halvt så meget for øvrige. Ca.14 årsværk til offentligt check af formaliteter og vedligeholdelse og opdatering af ordning 0.02 EUR/kWh cumac og nulstilling af manko Bilateral handel med centralt organiseret web baseret kontaktsted Meget lidt handel Tiltag UK IT FR Løsningsmuligheder Forbrugssegmenter 19 hovedgrupper af standardløsninger Alle indenfor husholdninger eksklusive t t 20 standardløsninger Beregnede besparelser Projekter med monitorering Alle eksklusive transport +90 standardløsninger Standardløsninger hos alle Kundespecifikke løsninger i egen virksomhed kun hvis tilbagebetalingstiden > 3 å Alle inkl. transport dog ikke CO 2 kvotebelagte Energisparebeviser, november

20 Levetid af besparelse 8-40 år 5 eller 8 år 1-30 år Diskontering 6%, 3,5% og 0% afhængigt af periode Ingen 4% per år Belønning af innovation 50% på en række tiltag dog max. 10% af total selskabsforpligtelse Ingen Dobbelt for oversøiske besparelser Tendens Standard løsninger inkl. nogle med lange levetider Husholdninger og belysning inklusive offentlig belysning Standardløsninger Husholdninger og reduktion af varmeforbrug Certificering UK IT FR Godkendelse af beviser Efter investeringstidspunkt for tiltag Efter investeringstidspunkt for standard- og beregnede tiltag Før investering for projekter Efter investeringstidspunkt for tiltag Dokumentationskrav Kundeerklæringer, håndværkerregninger, etc. Kundeerklæringer, håndværkerregninger, etc. Evaluering af system Kvartalsvise rapporter til OFGEM og årlig OFGEM rapport til DEFRA 5% tiltag kvalitetstjek vha. spørgeskema 1% tiltag kundetilfredshedstjek vha. spørgeskema Nogle gør-det-selv tiltag undersøges mht. kundeanvendelse vha. statistisk signifikant stikprøve Nogle tiltag er undtaget såsom sparepærer og apparater Ikke specificeret Samlet evaluering og justering hver tredje år 3.5 Danske aktørers synspunkter De foreløbige resultater af analysen af de udenlandske erfaringer med energisparebeviser har været præsenteret for en række danske aktører. Ved mødet deltog en række aktører (fra el-, gas- og fjernvarmesiden, to rådgivere, en forsker, en fra virksomhedssiden og en fra Energistyrelsen). Det følgende er fra sammenfatningen af dette møde. Det vurderes som nærmest umuligt at forestille sig et fælles europæisk marked for energisparebeviser. De nationale forskelle er for store. Nationale forskelle kan også gøre det svært at overføre erfaringer fra et land til et andet. Det blev fremhævet, at nogle typer effektiviseringer i forbindelse med energisparebeviser (fx en børs) kunne blive fulgt af store omfordelinger mellem aktørerne. 20 Energisparebeviser, november 2007

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet?

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Kirsten Dyhr-Mikkelsen A/S Hvad kan vi lære af udlandet? Opgave for Energistyrelsen: Udenlandske erfaringer Italien, Frankrig, Storbritannien m.fl. Hvilke

Læs mere

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Agenda 11.15-12.00 Om EnergiMidt Energistyring handler

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Göran Wilke, Sekretariatschef Elsparefonden Tilbageblik den gang i 90 erne I Danmark

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Status på øget energispareindsats

Status på øget energispareindsats Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Energiforbedringer i eksisterende bygninger Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen

Læs mere

Skærpede regler for energieffektivitet i EU

Skærpede regler for energieffektivitet i EU Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energispareordningen - Status og ny aftale Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk

Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk k v. Helge Ørsted Pedersen, Kommunernes Landsforening, 7. december 2007 Olieprisudviklingen DK energilovgivning DE76 PJ 1000 Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen 7514509 SFS/JNO/BONI Notat om overflytning af energispareforpligtelsen (sammendrag) 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Energistyrelsen er i færd med at undersøge, om energispareforpligtelsen, som inden for

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017 Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet

Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet NOTAT Dok. ansvarlig: RIS Sekretær: JLO Sagsnr: 08/5 Doknr: 55 13-08-2009 Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet Generaldirektoratet for Energi og Transport har på vegne

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn? Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,

Læs mere