Bilag A. Hovedkonklusioner fra datamateriale

Transkript

1 Bilag A Hovedkonklusioner fra datamateriale Datamaterialet tager udgangspunkt i artikler om sundhed fra de fire aviser Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende og Politiken. Dataet er indhentet mellem den 20. april og den 12. maj, og stammer både fra de trykte og elektroniske udgaver. Dataet består både af nyheder, features, guides og noter. Indledningsvis skal det siges, at det ikke altid er, at ordet ekspert bliver brugt i artiklerne. Men vi har vurderet om kilderne får lov at agere ekspert i artiklen eller ej. Der er mange steder, hvor kildetyperne bruges i overensstemmelse med vores teoretiske definition af de forskellige kildetyper. Dette fremgår af det samlede datamateriale i næste bilag. Men i følgende opsamling vil vi fokuserer på de problemstillinger, vi kan få øje på i brugen af eksperter. Ekstra Bladet Forskere, læger og professorer: 15 Partskilder (private virksomheder): 5 Partskilder (organisationer): 9 Politikere: 2 Skriftlige undersøgelser: 8 Sundhedsstyrelsen: 1 Ukendte forskere: 1 Der er fortsat en bred konsensus om, at en rigtig ekspert er en forsker, professor eller overlæge, og de bliver også inddraget i en stor del af artiklerne. Dette gælder alle fire aviser. Dog tyder det på, at også interesseorganisationer såsom Hjerteforeningen anses for at være eksperter på det område, de arbejder med. Dermed bliver der rodet rundt på kildetyperne. 1

2 Der er flere partskilder med økonomiske interesser, der får lov at agere ekspert. Her er der særligt tale om fitnessinstruktører, madbogsskribenter og livsstilskonsulenter. Men der er også virksomheder som bolius.dk og ALK Abello, der producerer allergivacciner, der får lov at udtale sig som eksperter. Det ses også i artiklen Pas på solen, som vejleder læserne, så de kan undgå sygdomme og skader. Her Lauritz Rejser, Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse afsendere, og artiklen kan anses for at være PR for den folder, som parterne har udviklet sammen. I 50 procent af artiklerne er der kun en kilde. Dermed bliver det meget unuancerede historier, der blot konkluderer, at sådan er det. Det skyldes især, at mange af sundhedsartiklerne er korte noter og ombrydelige tekster, der ikke bliver foldet ud i sin helhed. Men selv længere artikler lider til en vis grad under ensidighed, især når de kilder, der indgår, er partskilder. Derudover er sundhed ikke noget, der fylder særlig meget i Ekstra Bladet. Det er faktisk mere på eb.dk, at man kan finde nogen længere sundhedsartikler indenfor det felt, vi har afgrænset os til. Her støder man på rubrikker, såsom: Dit hjerte er i fare, og du ved det ikke. Denne artikel er udelukkende baseret på Hjerteforeningen og dennes formand Henrik Steen Hansens udtalelser. BT Forskere, læger og professorer: 24 Partskilder (private virksomheder):14 Partskilder (organisationer): 13 Politikere: 4 Skriftlige undersøgelser: 18 Sundhedsstyrelsen: 4 Forbrugerrådet: 1 Giftlinjen: 2 Ukendte forskere: 1 Erfaringskilde som ekspert: 1 2

3 Andet: Klinisk sexolog. Kandidat i ernæring (2) BT har sundhed som et af deres primære fokusområder. Det gælder både forbrugerguides og nyheder. Det mest iøjefaldende er deres store brug af partskilder som eksperter. Her er der tale om fitnesstrænere, madskribenter og andre livsstilskonsulenter, der har egen virksomhed ved siden af. Ud af de 37 artikler er der kun en kilde på 11 af dem. Dvs. de bruger flere kilder end Ekstra Bladet. Samtidig er de gode til at understøtte de fleste historier med skriftlige kilder. Men primært får de rodet sammen på eksperter og parter. F. eks. bruges den private stamcellevirksomhed Stemcare som primær ekspertkilde på en artikel om stamceller mod autisme.. Desuden understøttes faktaboksen ikke af en afsender. I en anden artikel ved navn Derfor elsker vi solen er der slet ikke nogen kilde på. Det er dermed BT selv, der agerer ekspert, og guider læseren gennem brugen af solcreme. I artiklerne De værste træningsfejl og Pas på styrketræningen er det en styrketræningsekspert, yogainstruktør, løbeekspert og en træningsekspert, der giver træningsråd på tre sider og samtidig reklamerer for deres egne bøger, blogs og virksomheder. Også personer som Chris McDonald får meget taletid i avisen som ekspert på mange forskellige områder inden for sundhed. I artiklen Spis dig gravid er det forfatteren bag bogen Bliv naturligt gravid, der agerer ekspert, selvom hun tydeligvis er partskilde. I casehistorien Rose fødte under hypnose bliver der forklaret, hvorfor hypnose er en god metode under fødslen. Ekspertkilden er moren til casen, og dermed en erfaringskilde. Samtidig er moren også hypnotisør, og derfor også en partskilde, der går ind for hypnotisering. Hun er også kilde på faktaboksen om, hvordan hypnose virker under fødslen. Udover den massive brug af partskilder, så udgør interesseorganisationer også en overrepræsentation som ekspertkilder. Særligt Hjerteforeningen og Kræftens går igen i mange af artiklerne, uden at blive understøttet af en traditionel ekspertkilde. I artiklen Sådan undgår du tarmkræft er alle 3 ekspertkilder fra Kræftens Bekæmpelse samt den undersøgelse, artiklen støtter sig op af. Det kan siges at være problematisk, at historien ikke nuanceres med kilder ude fra organisationen. Det samme gælder artiklen Den snigende dræbersygdom, der også kun er baseret på ekspertkilder fra Hjerteforeningen. 3

4 Berlingske Tidende Forskere, læger og professorer: 13 Partskilder (private virksomheder): 7 Partskilder (organisationer): 5 Politikere: 2 Skriftlige undersøgelser: 9 Sundhedsstyrelsen (?): 1 Fødevarestyrelsen: 1 Sundhed er ikke Berlingske Tidendes fokusområde. Området bliver primært dækket i en økonomisk sammenhæng, hvor mediet refererer tal og fremtidsanalyser fra medicinalvirksomheder og redegør for nye produkter. Ud af de 18 artikler er der mere end en kilde på dem alle. Ofte er det en mundtlig og en skriftlig, og det får artiklerne til at virke mere velunderbyggede. De lader ikke indholdet dikterer af interesseorganisationer i samme grad, som BT og Ekstra Bladet. Problemet for Berlingske Tidende ligger primært i, at de kommer til at bruge privatansatte analytikere til at udtale sig som eksperter om specifikke emner. Søren Løntoft Hansen fra Sydbank bruges i to artikler til at udtale sig om Novo Nordisk-aktiernes fremtid, og i begge er han meget positiv, på trods af artiklernes problematisering af produkter fra Novo Nordisk. Dette sker bl.a. i artiklen Tegn på bivirkninger ved Victoza. Også artiklen Novo-chef: Victoza giver ikke kræft kan man undrer sig over, at chefen Mads Krogsgaard Thomsen får lov at afgøre dette ene mand, idet hans konklusion er baseret på tal, som virksomheden selv er kommet frem til. Det virker ensidigt og præget af virksomhedens interesser. Berlingske kommer også til at læne sig op af selvbestaltede eksperter et par gange. I artiklen Det er naturligt at storspise om aftenen er det en ernæringsekspert og forfatter til bogen Mindful spisning, der agerer ekspert. Udover vi ikke får af vide, hvad der gør ham til ekspert, så har han også en økonomisk interesse i at udtale sig. Det samme gælder artiklen Drik ukrudt og bliv sund, hvor automekanikeren og forfatteren til bogen Drik dit ukrudt Mads Bo får lov at udtale sig som ekspert om 4

5 emnet. Hans vurderinger bliver understøttet af redaktøren Karna Maj fra havenyt.dk, som også kan siges at være en partskilde. I artiklen Kender du blodtypen? bliver blodbanken, givblod.dk, Nature Genetics og Den Store Danske brugt som ekspertkilder og dokumentation. De har formentlig viden til at forklare forskellen på blodtyper, men har også en tydelig interesse i at sætte fokus på behovet for bloddonorer fra sjældne blodtyper. Politiken Forskere, læger og professorer: 24 Partskilder (private virksomheder): 6 Partskilder (organisationer): 4 Politikere: 5 Erfaringskilde: 1 Skriftlige undersøgelser: 8 Sundhedsstyrelsen (?): 4 Statens Serum Institut: 1 Giftlinjen: 1 Vidensråd for forebyggelse: 1 Fødevarestyrelsen: 4 Andet: madsociolog (2) Ud fra analysen af Politikens sundhedsartikler kan vi konkluderer, at de har de mest veldokumenterede artikler ud af de fire medier. Ud af de 25 artikler bliver der brugt traditionelle ekspertkilder i 15 af dem, og i størstedelen af de andre indgår der skriftlige undersøgelser, der er udarbejdet af eksperter. 5 ud af de 25 artikler har kun en kilde på, og heraf er 2 af dem undersøgelser. Ud af de 25 artikler er 10 af dem fra tillæggende lørdagsliv og Spis & Bo, og det er primært her, der bliver rodet rundt på kildetyperne. Det ses bl.a. i artiklen Fisken er truet i Spis & Bo tillægget, som er baseret på tal og vurderinger fra Coop og konsulentvirksomheden FDB. I Lørdagsliv får en tidligere maratonløber, som kan kategoriseres som erfaringskilde, og Peter Ebro fra løbebutikken Løberen lov til at udtale sig som eksperter om, hvilke rygsække man som løber skal købe. Det kan siges at være reklame for løbebutikken. 5

6 I artiklen Salg af økomad står i stampe er det svært at vurdere, om formand for Økologisk Landsforening Per Kølster bruges som ekspert. Han har en tydelig interesse i emnet, og derfor bør det fremgå tydeligt, hvilken kildetype han er. Derudover kan man sige, at de fleste artikler er opbygget efter den mere klassiske nyhedsmodel, hvor flere sider af sagen bliver belyst, og parter, eksperter og politikere har de rigtige kasketter på. 6