Rovvig Efterskole - Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rovvig Efterskole - Indholdsplan 2010-2011"

Transkript

1 Rovvig Efterskole - Indholdsplan Indholdsfortegnelse: Det overordnede side 3 - Værdigrundlag side - Rovvig ånden side - Hovedsigtet side - Elevgruppen side Samvær og tilsyn side 4 - Dagens start/morgenmad side - Middagsmaden side - Stilletimen side - Rengøring side - Sengetid/nattero side - Nattilsyn side - Om at være på vagt side - Weekenderne side - Kontaktgrupperne side - Fester side Skolens pædagogiske linie side 7 - Regler og rammer i praksis side - Almen dannelse side Generelt om undervisningen side 9 - Skemaet side - Den differentierede underv. side - Specialundervisningen side - Skolevejledningen side - Organisering af underv. side Prøveforberedende undervisning side 14 - Dansk side - Matematik side - Engelsk side - Fysik/kemi side - Samfundsfag side - Historie side - Biologi side - Geografi side - Idræt side - Tysk side - Håndarbejde side De 5 verdenshjørner side 29 - Design og kreativitet side - Havkajak og sejlads side - Mad og gastronomi side - Sang og musik side - Natur- og friluftsliv side Valgfag side 32 - Fletteværksted side - Glas side - Keramik side - Skulptur side - Filt side -Tegning side - Havkajaksejlads side 1

2 - Meginsejlads side - Surfing side - Gastronomi side - Bageriet side - Friluftsmad side - Guitar side - Kor side - Sammenspil og musik side - Friluftsliv side - Outdoor Action side - Teatersport og drama side - Jagt side - IT og bevægelse side - Foto og billeder side - Idræt side - Fodbold side - Tøseaerobick side Fravalgsfag side 41 - Krea side - Aktiv side - Udeleg side - Film side Øvrig undervisning side 42 - Morgensamling side - Fortælletimer side - Fællesaften side - Fællesmøder side - Synge ud side - Undervisning i køkkenet side Anderledes forløb side 45 - Introperioden side - Brobygning side - Naturfagsuger side - Drenge- og pigeweekends side - Projektopgave side - Selvvalgt opgave side - Teaterperiode side - Terminsprøver side - Outtroperiode side 2

3 Det overordnede Værdigrundlag Grundlaget for Rovvig Efterskole er et menneskesyn, som bygger på gensidig tillid, ansvarlighed og respekt i et forpligtende fællesskab, som tager udgangspunkt i den enkeltes evner og muligheder. Livet er givet som gave ved fødselen og det er den enkeltes livsansvar, at tage imod denne gave med liv og lyst i efterstræbelsen af et godt liv; i denne ånd udvikles og modnes mennesket og indgives livsmod. Livet leves i fællesskab med andre. Derfor er det vigtigt at kunne møde andre med tillid og tiltro, at have respekt for forskelligheder og at kende og respektere demokratiets spilleregler. Det er vigtigt at vide at man har betydning og værdi for andre end sig selv. Man skal føle sig værdsat og tro på egne evner og muligheder. Man skal kunne nære omsorg og tage ansvar for andre, således at man udover at tage ansvar for eget liv også handler ansvarligt i forhold til andre - både lokalt og globalt. For at forstå den verden vi lever i, er det vigtigt at kende sig selv, sit ophav, sine rødder og sin historie. Det er vigtigt at kende sin danske kulturarv, men også berigende at møde andre med en anden kulturel og religiøs baggrund. Det levende ord, fortællingen, er sammen med fællessangen vigtige elementer i denne formidling. At opleve naturens mangfoldighed og være aktiv ude året rundt, styrker vores ansvarlighed for omgivelserne. Faglige kompetencer, viden og en kreativ tilgang til de praktiske, teoretiske og musiske områder, betragtes af os som vigtige redskaber, der øger den enkeltes handlemuligheder i alle livets situationer. Rovvig ånden Når man kommer kørende langvejs fra får man nogen gange en fornemmelse at Rovvig ligger helt ude ved verdens ende. Helt herude ved fjorden bor vi helt for os selv, omgivet af skøn natur. Og her hersker den særlige ånd, som vi kalder for Rovvig ånden. Vi er en lille skole med kun 80 elever - og det er vigtigt for os - for vi synes det er vigtigt, at vi kender hinanden rigtig godt. Eleverne synes at her er rart at være hyggeligt sådan næsten hjemligt. Vi elsker den brogede verden og holder meget af, at vores elevflok afspejler mangfoldigheden i ungdomskulturen. Her er plads til næsten alle vi tager i ndividuelle hensyn og tilpasser gerne skolen til eleverne. Her ude i den vestlige del af landet kaldes det at have højt til loftet. Hovedsigtet Af formålsparagraffen i Lov om frie kostskoler fremgår det, at hovedsigtet for et efterskolekursus er: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. I skolens værdigrundlag er begrebet livsoplysning bla. indskrevet i formuleringen om: For at forstå den verden vi lever i, er det vigtigt at kende sig selv, sit ophav, sine rødder og sin historie. Det er vigtigt at kende sin danske kulturarv, men også berigende, at møde andre med en anden kulturel og religiøs baggrund. Det levende ord, fortællingen, er sammen med fællessangen vigtige elementer i denne 3

4 formidling. Fortælletimer, morgensamlinger, fællesaftner, samt undervisningen i bla. dansk og Samfundsfag, rummer elementer af den folkelige oplysning. I værdigrundlaget understreges det yderligere at begrebet ansvarlighed overfor både sig selv og fællesskabet er vigtigt for os og en del af vores forståelse af begrebet folkelig oplysning. Det er vigtigt at vide at man har betydning og værdi for andre end sig selv. Man skal føle sig værdsat og tro på egne evner og muligheder. Man skal kunne nære omsorg og tage ansvar for andre, således at man udover at tage ansvar for eget liv også handler ansvarligt i forhold til andre - både lokalt og globalt. Den demokratiske dannelse af eleverne gennemsyrer hele vores praksis med eleverne. Helt i Grundtvigs ånd tilstræber vi at møde eleverne i øjenhøjde dvs. som ligeværdige med- og modspillere, hvorfor deres holdninger er væsentlige og bliver hørt, når beslutninger skal træffes. I undervisningen inddrages elevernes ønsker og holdninger til emner, metodik o.lign. På skolens fællesmøde kan eleverne bringe alle emner frem og afhængig af emnets karakter tilkendegive synspunkter eller træffe beslutninger om dette. Elevgruppen Skolen har plads til 80 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Vi tilstræber at optage lige mange drenge og piger og nogenlunde lige mange 9.- og 10. kl. elever. Eleverne er inden optagelsen på et besøg på skolen, hvor de rundvises af 2 elever fra nuværende årgang. Efter rundvisningen, som giver mulighed for at se undervisningen og efterskolehverdagen fra et elevsynspunkt, inviteres eleven til en optagelsessamtale med forstanderen eller en lærer. Formålet med optagelsessamtalen er at vi som skole, får et dybere kendskab til den enkelte elev, således at vi som skole i god tid kan sammensætte eleverne på værelser og i kontaktgrupper etc. Hvis eleven har særlige behov vi skal tage hensyn til, som faglige eller sociale vanskeligheder, giver optagelsessamtalen os også mulighed for at få igangsat disse foranstaltninger. Vi tilstræber at optage et mangfoldigt udsnit af en ungdomsårgang. Vi optager gerne enkelte flygtninge/ indvandrere eller deres efterkommere og enkelte elever fra Grønland, Færøerne eller Island. I det omfang det er nødvendigt tilbyder vi dem dansk for to-sprogede. Vi optager endvidere hvert år op til 6-8 specialundervisningskrævende elever og tilbyder specialundervisning som beskrevet om dette punkt. Samvær og tilsyn Dagens start/morgenmad: Alle skal møde til morgenmad kl Morgenvagtlæreren tilser at alle kommer til tiden. Eleverne har faste pladser i spisesalen og man begynder måltidet når alle elever ved bordet er ankommet. Det skaber en ansvarlighed blandt eleverne ved bordet om at alle er mødt. Men i højere grad er det også for at lære eleverne, at man selvfølgelig står op, når en ny dag starter; at man bliver set alle siger godmorgen og at det er 4

5 betydnings- og meningsfuldt, at man er til stede som en del af fællesskabet. Middagsmaden: er der mødepligt til. Som ved morgenmaden sidder man ved sin egen plads. Hvis det er rigtigt, at flere og flere måltider i danske hjem bliver indtaget foran TVet på de unges værelser, vil vi gerne være modkultur: Måltiderne skal bære præg af respekt omkring maden og dem, der har lavet den. Almindelige bordskikvaner fastholdes, således at selve bordfællesskabet omkring middagsmaden er skolens omdrejningspunkt midt på dagen. De tilstedeværende ansatte spiser med. Stilletimen: Hver aften er der én times stilletime. Det betyder, at alle elever skal være på deres værelser i dette tidsrum eller, efter aftale med vagtlærerne, på lærerværelset eller i et klasseværelse hvor 1 af vagterne vil være behjælpelig med lektierne. Målet med stilletimen er at hjælpe eleverne til, i hvert fald i en time om dagen, at have ro til sig selv og værelseskammeraterne samt at give dem en oplagt mulighed for at lave lektier, som det jo erfaringsvis kan være vanskelig at finde plads og ro til på en efterskole. Rengøring: Hver tirsdag gør eleverne rent på deres værelser. Herudover har hver elev et indendørsområde, hvis rengøring, de er ansvarlige for. På disse områder gøres der rent dagligt (bortset fra fællesaftner ) Ydermere kan der op til ferier og helligdage være udvidet rengøring, hvor eleverne gør sig ekstra umage på deres rengøringsområder og værelser. Alt dette har til mål at lære eleverne, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen hjælper hinanden med at gøre rent, så her er rart at være både på egne og fælles områder. Der bliver ikke gjort rent af sig selv, men hvis man hjælper hinanden, er det en overskuelig opgave. Herudover undervises eleverne i rengøring dels i begyndelsen af skoleåret, men også undervejs, så de får lært, hvordan man gør ordentlig rent. Sengetid/nattero: Når klokken er skal eleverne være på deres egen gang. Her bliver der serveret saft og brød/kage. Når klokken er skal eleverne være på deres egne værelser. Vagtlærere siger godnat til alle, og kl skal der være ro på værelset. På den måde ønsker vi, at hjælpe eleverne til 8 timers søvn, som er helt nødvendige, hvis vores krav om at være aktivt til stede hverdagen skal lykkes. Nattilsyn: I starten af skoleåret overnatter vagtlæreren på skolen. Denne praksis fortsætter indtil vi har en fornemmelse af, at eleverne har fundet ind i rytmen og at der er ro på skolen om natten. Resten af året har forstanderparret tilsynet om natten, således at de kan kontaktes af eleverne hvis der er problemer om natten. 5

6 Om at være på vagt Lærerne fører tilsyn dvs. er sammen med eleverne. Om aftenen er der 2 lærere på vagt. Den ene af vagterne planlægger og gennemfører en aktivitet med bred appel. Der tilstræbes åbne værksteder i det omfang, der er forsvarligt ud fra sikkerhedsregler mm. Her ud over motiveres eleverne til at bruge stranden, Valhalla, bålpladser, musikinstrumenter, iværksætte klubber, spille spil, være aktive på skolens fodboldbane eller i hallen. I det hele taget skal eleverne hjælpes til gode fritidsaktiviteter og det er en af vagtlærerens fineste opgaver. Men vi tilstræber, at det er lyst og engagement til at være sammen samt en sjov og god aftenaktivitet, der tiltrækker eleverne. Det er vigtigt, at de lærer at kende forskellen på undervisning, som de skal komme til og aftenaktiviteter, skønt disse sagtens kan have og ofte har elementer af læring i sig, som de meget gerne må komme til. Vagtlæreren: -Sætter aktiviteter i gang -Opsøger eleverne aktivt og deltager i deres gøremål -Lytter til elever som trænger til støtte -Spreder hygge, tryghed og varme -Går på putterunde og taler med dem som har behov Weekenderne Vi lægger vægt på at så mange elever som muligt bliver her i weekenderne. Hør føres ånden fra aftenerne videre. Eleverne har fri, og vi vil meget gerne have, at de bliver på efterskolen, når der er weekend, hvorfor vi her har lidt løsere rammer mht. sengetid mm. Vi tilstræber en stemning af hjemlig hygge, hvor der også er plads til lidt fjernsynskiggeri, at bage en kage i køkkenet og hygge med kreative sysler. Men det er stadig vigtigt, at eleverne motiveres til en aktivitet sammen med kammeraterne, så oplevelsen af fællesskabet og sammenholdet står centralt i elevernes opfattelse af en efterskoleweekend. Derfor skal weekendens program være en passende blanding af planlagte aktiviteter og afslapning. Eleverne har mulighed for at sove lidt længere, da morgenmaden normalt først serveres kl om lørdagen og kl om søndagen. Kontaktgrupperne: For at skabe tryghed og trivsel for den enkelte elev er alle skolens elever inddelt i 6 kontaktgrupper. Kontaktgruppen er elevens primære "netværk" med voksen tilknytning, - et overskueligt, trygt holdepunktet på skolen. Til hver kontaktgruppe tilknyttes en kontaktlærer, der skal støtte, hjælpe og vejlede eleven i alle spørgsmål, hvor han/hun har behov. Kontaktlæreren "holder øje" med sine elever og involveres, hvis der opstår større konflikter, der implicerer vedkommendes kontaktgruppeelever. Kontaktlæreren har den primære kontakt til hjemmet. I introperioden er kontaktgruppen den trygge ramme, hvorom alting organiseres. Her tager kontaktgruppen bla. på en tredages tur sammen, med det formål at lære hinanden og kontaktgruppelæreren bedre at kende. Der afholdes kontaktgruppemøde en gang ugentligt i forbindelse med medarbejdermødet. Herudover tager kontaktgruppen 2 aftner i løbet af året på hjemmebesøg hos kontaktgruppelæreren. 6

7 Det drejer sig om en aften med julehygge i december og en grillaften i den sidste uge. Målet med hjemmebesøget er udover alm. Hygge, at styrke relationen lærer-elev og at træne elevernes færdigheder i at tage på besøg og deltage i en mere formel social begivenhed hilse pænt, opføre sig ordentligt, sige pænt tak for mad og tak for i aften osv. Fester: To gange i løbet af året planlægger lærerne en fest på skolen. Det drejer sig om den første lørdag og gallafesten den sidste aften. Herudover planlægger kontaktgrupperne hver sin fest på skolen. Målet med disse fester er fortrinsvis at lære eleverne, hvordan man fester ordentligt med invitationer, velkomst, gode bordmanerer, -pynt og evt. -kort, overraskelser, sange og underholdning. Altså i det hele taget at lære dem, at der til en god fest hører med, at man har gjort sig umage. Som regel har festerne et tema og inkluderer udklædning eller anden forberedelse. Og at man faktisk kan have det rigtigt skægt til en fest uden alkohol. Skolens pædagogiske linie Helt overordnet tager vores værdigrundlag afsæt i et humanistisk livssyn. Det betyder for os at skolens pædagogiske linie ikke bygger på afrettelse og disciplinering, men på samtale og refleksion. Vi tager ikke udgangspunkt i at eleverne færdig-dannede når de kommer her: Almen dannelse er ikke en forudsætning - det er en opgave! Hver elev er unik og i efterstræbelsen af de fælles værdier, som er nævnt i skolens værdigrundlag, skal der derfor tages individuelle hensyn for at kunne møde den enkelte i øjenhøjde. Samtalen er derfor det vigtigste middel til at støtte eleverne i deres læringsproces fra barn til voksen. Vi opfatter os selv som en rummelig efterskole, som tilstræber at have inkluderende regler/rammer, der bygger på tryghed og accept af forskellighed. Det betyder ikke, at alle skal gennemføre efterskoleopholdet, men det betyder, at alle skal have mulighed for det. Regler og rammer i praksis: Derfor vil vi i udgangspunktet møde elever som handler uhensigtsmæssigt med at gøre vedkommende opmærksom på uhensigtsmæssigheden. Hvis dette ikke umiddelbart fører til at eleven handler anderledes, tager vi en reflekterende samtale med vedkommende. Forsøget med den reflekterende samtale kan evt. følges op med at kontaktgruppelæreren og evt. forstanderen forsøger at få eleven i gang med en refleksion, som fører til at handlingerne forandres. Skyldes den uhensigtsmæssige handling ikke mangel på refleksion, men derimod at eleven pga. magelighed, sløvhed el. lign. bevidst vælger den forkerte handling, sætter vi gerne ind med konsekvens/ straf som ekstra rengøringsarbejde, ekstra morgentjanser el. lign. Hvis sagen er mere alvorlig, eller ovennævnte ikke har ført til resultater, kan vi i særligt grelle tilfælde finde på at sende eleven hjem til forældrene til refleksion. Varigheden af denne ufrivillige tænkepause aftales med forældrene og afhænger bla. af deres mulighed for at komme til et tilbagerapporteringsmøde på skolen. 7

8 Som udgangspunkt smider vi ikke elever ud af skolen. Det sker dog desværre alligevel i enkelte situationer, hvor elevens handling er helt uforenelig med skolens værdier, og hvor tillidsforholdet imellem elev og skole ikke længere eksisterer. Almen dannelse: Hvad er almen dannelse set fra vores synsvinkel: Vi mener at det er hensigtsmæssigt at få indlært gode studie/ arbejdsvaner som: -at kunne komme op om morgenen -at kunne møde til tiden -at få lavet sine lektier -at kunne overholde en tidsfrist Vi mener at eleverne på en efterskole skal lære en række sociale færdigheder som: -at kunne respektere og tage hensyn til andre -at respektere andres ejendele og værdier -at opføre sig assertivt og gå til kilden hvis man er utilfreds med noget -være åben og imødekommende overfor alle En sund sjæl i et sundt legeme er vigtig, så: -Det er uforeneligt med et efterskoleliv, hvis man indtager euforiserende stoffer eller alkohol. -Rygning er sundhedsskadeligt. Det er derfor ikke tilladt at ryge på efterskolen, medmindre man har forældrenes tilladelse og overholder skolens rygeregler. -Det er vigtigt at spise god, sund og ernæringsmæssig rigtig kost. -Det er vigtigt at få sig rørt, dyrke motion og komme ud i den friske luft. Lærerne: Af hensyn til at kunne læse efterfølgende skemaer mv. følger hermed lærernes navne og initialer: Charlotte Frank Pedersen CF Anne Lise Lanther AL Lisbeth Hald LH Alla Suhl AS Lisa Bundgaard Jensen LBJ Jens Krogh JK Morten Dahl MD Torben Stamer TS Steen Lorentzen SL Henrik Høyer HH Jens Skovgaard Pedersen JSP 8

9 Generelt om undervisningen: Skemaet: Skemaet i skoleåret ser således ud: Periode 1 fra uge Periode 2 fra uge 43 uge 6 9

10 Periode 3 fra uge 8 uge 26 Den differentierede undervisning Grundtvigs tanker om at møde mennesket der hvor det er ligger til grund for vores tro på den differentierede undervisning. Læring fungerer bedst hvis man stimuleres lige på kanten af ens ydeevne Derfor opdeler vi i fagene dansk, matematik og til dels engelsk, eleverne i 5 forskellige hold, efter deres faglige standpunkt. Holdene er åbne forstået på den måde at man som elev i samråd med sin lærer, kan flytte hold hvis man ikke er placeret korrekt, eller hvis det faglige standpunkt flytter sig. Efter vinterferien beslutter fagudvalget for det pågældende fag på et tidspunkt, at det nu ikke længere er muligt at flytte hold således at den pågældende lærer har mulighed for at give holdet den bedst mulige forberedelse til de afsluttende prøver. Specialundervisningen Som en naturlig konsekvens af ovenstående tilbyder vi hvert år, 6-8 elever egentlig specialundervisning. Specialundervisningen tilbydes i fagene dansk, engelsk og matematik. Undervisningen kan enten have form af et egentligt specialundervisningshold hvor 3-10 elever undervises samtidig; eller være i form af en støttefunktion på ét af de 4 andre hold. Skolen er i besiddelse af forskellige IT-baserede softwaresystemer, som i nødvendigt omfang anvendes i undervisningen. I denne undervisning er der også mulighed for, at der kan tages hensyn til eventuelle elever med opmærksomhedsforstyrrelser, således at de ex. kan arbejde med musik i ørerne. 10

11 Skolevejledning Vi følger formålet fra folkeskolen for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering som er flg.: Stk. 1. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan. For den enkelte elev skal vejledningen sikre et forsvarligt grundlag for at træffe Realistiske beslutninger om uddannelse og erhverv, som svarer til elevens potentiale og som bliver til størst mulig gavn for den enkelte elev og for samfundet. Endvidere skal vejledningen give eleverne mulighed for at søge og anvende informationer fra diverse bøger, hæfter og it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af fremtidig uddannelse. Erhvervsafklaring Udarbejdelse af uddannelsesplan Koordinering af brobygningsforløb for 10. klaserne I samarbejde med eleven og forældrene at foretage den koordinerede tilmelding til ungdomsuddannelserne. Tilbagerapportering til hjemkommunerne Organisering af undervisningen: Undervisningen på skolen er opdelt på følgende måde: -Prøveforberedende undervisning Skolen tilbyder undervisning i de prøveforberedende fag, som står mål med den undervisning, man kan modtage i folkeskolen. De undervisningspligtige elever (dvs. 9. klasserne) har derfor følgende fag på skolen: dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi, samfundsfag, historie, kristendomskundskab og idræt. Herudover tilbydes tysk som prøveforberedende valgfag. I 10. kl. har man obligatorisk dansk, engelsk, og matematik. Herudover tilbydes fysik/kemi og tysk som prøveforberedende valgfag. -Obligatoriske fællesfag 11

12 udover de obligatoriske prøveforberedende fag, er følgende fag obligatoriske for 10. kl. eleverne på skolen: idræt og samfundsfag. -Verdenshjørner Fra skoleåret forsøger skolen en faglig opkvalificering af de 5 hovedområder, som er vores specialeområder verdenshjørnerne. I praksis handler det om, at eleverne lige inden vinterferien vælger et af de 5 verdenshjørner, som de ønsker at være en del af resten af skoleåret. På verdenshjørnet undervises der 2 eftermiddage á fra kl Herudover vælger verdenshjørnet selv en weekend hvor de pågældende elever er på verdenshjørnetur eller undervises på skolen. Efterskoleårets årlige lejrskole afvikles også på verdenshjørnerne, således at eleverne drager af sted på 5 forskellige ture. -Valgfag Udover verdenshjørnerne byder skoleåret på en lang række valgfag. -Fravalgsfag Af skematekniske hensyn og for at undgå at eleverne har mellemtimer, tilbyder skolen en række fravalgsfag. Fravalgsfagene er obligatoriske forstået således at alle elever skal have undervisning i alle moduler. Hvis nogle elever eks. har valgt tysk eller fysik, tilbydes de resterende typisk 2-3 fravalgsfag, som de så skal vælge imellem. Fravalgsfagene er derfor ofte knap så målrettede som de egentlige valgfag de er ofte bredt formuleret som krea eller aktiv og undervisningen har ofte karakter af aktivering og motivering. -Øvrig undervisning -Morgensamling, Fortælletimer, Fællesaften, Fællesmøder, Kontaktgruppemøder, synge ud, undervisning i køkkenet -Anderledes forløb Introperiode, brobygning, naturfagsuge, drenge- og pigeweekends, projektopgave, selvvalgt opgave, teaterperiode, terminsprøver, outtroperiode Omfanget af undervisningen og de ansvarlige lærere: Nedenstående tabel justeres ved skoleårets afslutning, hvis der har været ændringer i løbet af året. Antallet af timer er opført som klokketimer dvs. 60 min. Fag Lærer(e) Skema Skema Skema øvrige Ialt Dansk AL, CF, HH, LH ,5 90,5 Matematik MD, JK, AS, LBJ, 13, ,5 63 Engelsk SL MD, JK, AS, LBJ, SL 19, ,

13 Fysik/kemi SL, TS 19 25, ,5 Samfundsfag TS, LH, JK, HH Historie JK Biologi MD Geografi SL Idræt MD, JK, TS, LBJ ,5 39,5 Tysk LBJ, AS Håndarbejde AL ,5 62,5 Verdens hjørner Design og kreativitet Havkajak og Sejlads Mad og gastronomi Sang og musik Natur og Friluftsliv LH, CF 57, ,5 TS, SL 57, ,5 AL, JSP 57, ,5 HH, LBJ 57, ,5 MD, JK 57, ,5 Valgfag Flet CF Glas LH Keramik CF 13,5 13,5 Skulptur LH Filt LH Havkajak TS Megin TS, JK Surfing MD Gastronomi AL Bageriet AL 15 22,5 37,5 Friluftsmad CF, LH 27,5 27,5 Guitar HH 9 16,5 24,5 Kor HH Sammenspil HH Friluftsliv JK Outdoor action MD Teatersport AS 16,5 16,5 Drama AS 15 42,5 27,5 85 Jagt JSP, MD ,5 62,5 IT og bevægelse SL 22,5 22,5 Idræt TS, LBJ 30 62,5 27,5 120 Fodbold MD 0 0 Tøseaerobick LH 12 13

14 Prøveforberedende undervisning Dansk Undervisningen i dansk følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve ( FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens obligatoriske afgangsprøve i faget dansk. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) og en opgave i skriftlig fremstilling. Folkeskolens afgangsprøve er først aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasse-prøven i faget dansk. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. De enkelte dele af 10.-klasse-prøven kan afsluttes hver for sig. I danskundervisningen arbejdes der med sproget, det skriftlige og det mundtlige udtryk. Gennem arbejdet med forskellige tekstgenrer og metoder udvikles elevernes sproglige opmærksomhed. I korte forløb er arbejdet baseret på et tema. Arbejdet danner udgangspunkt for oplevelse, erkendelse, selvudfoldelse og kritisk opmærksomhed. Der afleveres flere skriftlige fremstillinger i løbet af året. Undervisningen er en vekselvirkning mellem tema- og projektundervisning og danskfaglige forløb. Vi stiller spørgsmål, læser og lytter for at forstå os selv, hinanden, samfundet og virkeligheden omkring os. Arbejdet med sprog og tekster støttes af samtaler om, hvad sprog og tekster er, hvordan de fungere og hvad de betyder for os som mennesker. Fagområder vi tager fat på : Egne og fælles oplevelser, tanker og følelser Fortællinger, beretninger, digte og breve. Sagn og myter, sange og salmer, rim og remser Non fiktion - artikler med emner der passer til vores tema. Anden fiktion, fx film og video 14

15 Romaner Novelle/ romanuddrag. Andre udtryksformer, f.eks. spillefilm, video, dias, fotografier og tegninger, Kortfilm - analyse af indhold og opsætning. Litteratur: Der lægges vægt på samværet og den frie samtale om litterære tekster med udgangspunkt i elevernes egen oplevelse og forståelse af teksterne. Der arbejdes med oplevelse, meddigtning, forståelse og fortolkning. Tale og lytte: Eleverne opøver deres færdighed i at udtrykke sig mundtligt ved at lytte og ved at arbejde med gode fortælle- og samtalevaner, herunder at tage ordet efter tur, kunne lytte og udtrykke sig i forhold til situationen. Læse: Der arbejdes med læsning, herunder med læseoplevelse og læselyst. Læsning indlæres ved arbejde med læsestrategier læseforståelse Billeder: Der arbejdes med oplevelse og forståelse af billeder og andre synsindtryk samt med billedet som udtryksform. Eleverne arbejder med billeders indhold billeders helhed og elementer samspillet mellem billede og tekst. Andre udtryksformer: Der arbejdes med andre udtryksformer, herunder medier samt teater og drama, i samspil med de øvrige danskfaglige områder. Organisering af danskundervisningen: Undervisningen i dansk varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i fem niveau-delte klasser. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen. Matematik Undervisningen i matematik følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage 15

16 ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens obligatoriske afgangsprøve i faget matematik. Prøven sammensat af to elementer: matematiske færdigheder af en times varighed og med en selvstændig karakter matematisk problemløsning af tre timers varighed og med en selvstændig karakter.. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasse-prøven i faget matematik. Prøven består af en skriftlig og/eller en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling af 4 timers varighed Den mundtlige varer 1½ time incl. Karakterfastsættelse. De enkelte dele af 10.-klasse-prøven kan afsluttes hver for sig. Matematisk -Tankegang (hvilken slags spørgsmål og svar er karakteristiske for matematik?) -Problembehandling (opstille og løse matematiske problemer) -Modellering (kendskab til modeller og deres brug sammenligne data med grafer) -Ræsonnering (kunne følge og bedømme en kæde af matematiske argumenter og kunne forstå hvad et matematisk bevis er) -Repræsentation (forstå og betjene forskellige matematiske repræsentationer eks. et ur) -Symbolisering og formalisering (kunne forstå og afkode symbol og formelsprog) -Kommunikation (at kunne sætte sig ind i matematiske tekster og selv kunne udtrykke sig i matematiske termer) -Hjælpemidler (at kende og kunne betjene forskellige matematiske hjælpemidler f.eks. en lommeregner) Undervisningsmateriale: -matematikbøger fra Sigma og Faktor til forskellige alderstrin -hjemmefremstillet materiale -problem - og færdighedsregning fra Undervisningsministeriet -RM prøver/tests -konkretmaterialer - f.eks. mælkekartoner, terninger, flagstænger, forskellige lodder, e - nødder til de, der kræver lidt ekstra udfordring Arbejdsformer: Eleverne arbejder enkeltvis, i grupper og har også almindelig tavleundervisning. Der lægges op til, at eleverne arbejder aktivt med at knække koden i matematikken både i plenum og i grupper. Evt. evaluering: Der afleveres problemregninger, som giver et indtryk af elevernes skriftlige evner. Derudover vurderer læreren elevernes mundtlige standpunkt løbende i undervisningen. Endelig får eleverne en RM test, der følger op på den RM test vi bruger i begyndelsen af skoleåret til at danne os et indtryk af elevernes matematiske forståelse. 16

17 I begyndelsen af skoleåret tager vi en samtale med eleverne om deres ønsker til forbedring af deres matematiske kunnen. Ud fra ønskerne sammensætter vi et kursusforløb, der skal hjælpe med at gøre eleverne mere parate til at indlære nyt stof. Organisering af matematikundervisningen: Undervisningen i matematik varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i fem niveau-delte klasser. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen. Engelsk Undervisningen i engelsk følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Ved afslutningen af 9. klassetrin er den mundtlige prøve obligatorisk for alle elever, og den skriftlige del bestemmes ved udtræk. Den skriftlige del omfatter en opgave i lytning, læsning, sprog og sprogbrug og skriftlig fremstilling. Den mundtlige del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne, hvor eleven trækker et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse er først aflagt, når eleven har gennemført den Mundtlige bundne prøve samt skriftlig engelsk, hvis denne prøve udtrækkes. Prøven efter 10. klasse omfatter både en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives 3 timer. Der vil blive arbejdet både skriftligt og mundtligt med forskellige emner hovedsageligt indenfor udenlandsk kultur med henblik på at lære eleven at sammenligne, vurdere og perspektivere værdier og normer i engelsktalende lande gennem arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier. Eleverne skal ligeledes lære at anvende Internettet og selektere i relevant materiale fra 17

18 engelsksprogede kilder, og belyse emner fra flere vinkler, bl.a. i forbindelse med fremlæggelse og debat. Undervisningsmateriale: Undervisningsmaterialet hentes hovedsageligt fra amtscentralen, men Internettet tages også i brug. Vi styrer ikke efter et specielt bogsystem, men henter forskellige materialer fra amtscentralen og Internettet afhængigt af lærernes og elevernes interesseområder. Årsplan for Engelsk Emne Varighed Indhold Music 4 uger -Gennemgang af musikhistorie -Genemgang og arbejde med medbragt musik -Film -Ikoner fra pop og rock Teenager in UK 3 uger -Subkulturer -Uddannelse og økonomi -Familie og sociale forhold Sydafrika 6 uger -Nelson Mandela -En anden verden -Udviklingsproblemer -Afrikansk musik -Film -Gruppearbejde på tværs af holdene The Empire 2 uger -Udvidelsen af riget -Emperiets historie -Sørøveri og handel Ireland 4 uger -Nordirland -Irlands historie -Film -Irsk kultur og natur Martin Luther King 3 uger -Racisme -Ligeret -Taler -Film Repetition 3 uger Prøveforberedelse 2 ½ uger Undervisningssprog: Engelsk Arbejdsformer: Eleven kommer både til at arbejde alene og gruppeorienteret med skriftligt og mundtligt stillede opgaver. Gruppearbejdet vil først og fremmest foregå i små grupper på 2-3 personer pr. gruppe. Opgaverne har til formål at teste eleven i dennes færdigheder indenfor mundtlig og skriftlig fremstilling. I timerne vil der ligeledes blive arbejdet med korrekt tekstudtale via oplæsning af givent tekstmateriale. Eleven vil også her blive testet i evnen til at genfortælle, analysere og medgive egne holdninger til læst tekstmateriale samt ekstemporaltekster, hvor samtalen vil foregå på engelsk. Eleverne vil også blive trænet i båndaflytning. Her skal de lytte til engelske båndeksempler, hvor deres evne til at opfange, sortere og selektere i den engelske 18

19 samtale vil blive trænet. I den forbindelse vil evnen til at relatere og sammenholde egen kultur til den udenlandske kultur også blive trænet via mundtlig debat. Både 9. og l0. klasse vil i årets løb se nogle film med relation til de temaer, der arbejdes med i undervisningen. Bearbejdningen af filmene kan både foregå enkeltvis og gruppevis via mundtligt eller skriftligt stillede opgaver. I undervisningen får eleverne ligeledes mulighed rar at chatte eller e med skoleelever fra engelsktalende lande. Evt. hjælpemidler: Til understøttelse af undervisningen anvendes både båndoptager, overheads samt video, internet, ekskursioner m.m. Evt. Evaluering: Hvert år på slutningen af skoleåret vil der blive foretaget en evaluering af årets undervisning med henblik på fortsat forbedring af engelskundervisningen. Evt. Ekskursioner: Vi foretager ikke ekskursioner til engelsktalende lande, men eleverne kan få mulighed for at komme i biografen og se en engelsktalende film- Diverse: Drama kan også benyttes i undervisningen til fremme af elevernes lyst til at tale sproget. Her kan man nemmere få elever, der har svært ved at tale engelsk til at engagere sig og tale sproget. Det er et godt værktøjssupplement til undervisningen. Formen kan både være åben, hvor eleverne selv finder på et engelsk skuespil, eller den kan være mere lukket, hvor eleverne skal forme et skuespil med relevans til det pågældende emne der arbejdes med. Læreren kan også komme et færdigt forslag, men give eleverne mulighed for at ændre på teksten, og forme stykket med deres egne ord. Den sidste arbejdsform er nemmest for elever, der har det svært med både den grammatiske og mundtlige side af engelsk. De kan måske ændre lidt på teksten, men det er nemmere for dem, at håndtere en allerede skreven tekst. Organisering af engelskundervisningen: Undervisningen i engelsk varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i fem klasser. Engelsklærerne vælger selv om nogle af klasserne niveaudeles. Det er ikke altid det mest hensigtsmæssige i engelsk, da det er vigtigt for undervisningens dynamitet, at i det mindste en del af eleverne tør formulere sig mundtligt på engelsk. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen. Fysik/ kemi Undervisningen i fysik/ kemi følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. 19

20 Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Til afgangsprøven arbejder cirka fem elever i to timer samtidig, men individuelt, med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. Til 10.-klasse-prøven arbejder cirka seks elever i to timer samtidig, men individuelt, med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. Fysik Kemi Naturfaglighed handler om indsigt i naturvidenskabelig fremgangsmåde og naturvidenskabeligt verdensbillede. Det handler om at forstå verden, forstå hvad alting består af, forstå og have indsigt i sammenhænge i naturen og i teknologi. Arbejdsform i undervisningen: Vores arbejde i faget veksler mellem praktiske forsøg og øvelser, teori og formidling af den viden vi får undervejs. Vores aktiviteter tager udgangspunkt i øvelserne/forsøgene. Ud fra dem bestræber vi os på at forklare og forstå teorien bag, hvad der sker i øvelsen/forsøget. Eleverne øver sig i at formidle den viden, de har fået undervejs. Målet med arbejdet er at give eleverne begreber til at forstå den verden, vi alle er en del af. Eksempler på emner vi arbejder med: -Lys og bølgeegenskaber. -Radioaktivitet, ioniserende stråling og atomfysik. -Tyngdeaccelerationen -Ammoniak. -Kalk og ioner. -Syrer, baser, salte, gas med Fremstil et salt, (fremstil HCl og fremstil salmiak som underemner.) -El-lære magnetisme, induktion, Ohms lov. Vi anvender følgende bøger: Bo Damgaard m.fl.: Ny Prisma 9, Malling Beck med tilhørende Kopimapper A og B og Lærerens bog. Egon Skjoldby m.fl.: Prisma Fysik 10U, Malling Beck med tilhørende kopimappe. Kopimappe Prisma Kemi 10. Lütken og Sønderup: Prisma plus, Malling Beck med tilhørende kopimappe. Ole Goldbech: FYSIK-KEMI Lexikon, Grafisk Forlag. Henriksen og Pawlik: Bogen om Grundstofferne, Gyldendal. E.S. Andersen m.fl.: Databog i fysik og kemi, F&K Forlaget. Helle Houkjær m. fl.: Gyldendals små opslagsbøger Fysik/Kemi 20

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan og skema gr. 2

Årsplan og skema gr. 2 Årsplan og skema gr. 2 Skema 2014-15 Mandag CE/MJ/OR Tirsdag MJ/CE Onsdag Torsdag CE/OR Fredag OR/SL 9.00-9.55 Morgensang Engelsk Fællestime (IJ) Samfundsfag Matematik Nyheder Pause 10.20-11.00 Pause 11.10-11.50

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Årsplan for faget: Engelsk 10. X skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo. Mål og indhold for engelsk i 10. klasse 2013/14 på Øse Efterskole:

Årsplan for faget: Engelsk 10. X skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo. Mål og indhold for engelsk i 10. klasse 2013/14 på Øse Efterskole: Årsplan for faget: Engelsk 10. X skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo Mål og indhold for engelsk i 10. klasse 2013/14 på Øse Efterskole: Overordnede formål og værdier Denne årsplan for 10. kl på Øse Efterskole

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge!

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Østskolen 7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Linier på Østskolen I den nye folkeskolereform, som Østskolen er i fuld gang med at implementere, satses der på at fastholde og udvikle folkeskolens

Læs mere

Årsplan for faget: Engelsk 9. X skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo. Mål og indhold for engelsk i 9. klasse 2013/14 på Øse Efterskole.

Årsplan for faget: Engelsk 9. X skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo. Mål og indhold for engelsk i 9. klasse 2013/14 på Øse Efterskole. Årsplan for faget: Engelsk 9. X skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo Mål og indhold for engelsk i 9. klasse 2013/14 på Øse Efterskole. Overordnede formål og værdier Denne årsplan for 9. kl på Øse Efterskole

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere