Rovvig Efterskole - Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rovvig Efterskole - Indholdsplan 2010-2011"

Transkript

1 Rovvig Efterskole - Indholdsplan Indholdsfortegnelse: Det overordnede side 3 - Værdigrundlag side - Rovvig ånden side - Hovedsigtet side - Elevgruppen side Samvær og tilsyn side 4 - Dagens start/morgenmad side - Middagsmaden side - Stilletimen side - Rengøring side - Sengetid/nattero side - Nattilsyn side - Om at være på vagt side - Weekenderne side - Kontaktgrupperne side - Fester side Skolens pædagogiske linie side 7 - Regler og rammer i praksis side - Almen dannelse side Generelt om undervisningen side 9 - Skemaet side - Den differentierede underv. side - Specialundervisningen side - Skolevejledningen side - Organisering af underv. side Prøveforberedende undervisning side 14 - Dansk side - Matematik side - Engelsk side - Fysik/kemi side - Samfundsfag side - Historie side - Biologi side - Geografi side - Idræt side - Tysk side - Håndarbejde side De 5 verdenshjørner side 29 - Design og kreativitet side - Havkajak og sejlads side - Mad og gastronomi side - Sang og musik side - Natur- og friluftsliv side Valgfag side 32 - Fletteværksted side - Glas side - Keramik side - Skulptur side - Filt side -Tegning side - Havkajaksejlads side 1

2 - Meginsejlads side - Surfing side - Gastronomi side - Bageriet side - Friluftsmad side - Guitar side - Kor side - Sammenspil og musik side - Friluftsliv side - Outdoor Action side - Teatersport og drama side - Jagt side - IT og bevægelse side - Foto og billeder side - Idræt side - Fodbold side - Tøseaerobick side Fravalgsfag side 41 - Krea side - Aktiv side - Udeleg side - Film side Øvrig undervisning side 42 - Morgensamling side - Fortælletimer side - Fællesaften side - Fællesmøder side - Synge ud side - Undervisning i køkkenet side Anderledes forløb side 45 - Introperioden side - Brobygning side - Naturfagsuger side - Drenge- og pigeweekends side - Projektopgave side - Selvvalgt opgave side - Teaterperiode side - Terminsprøver side - Outtroperiode side 2

3 Det overordnede Værdigrundlag Grundlaget for Rovvig Efterskole er et menneskesyn, som bygger på gensidig tillid, ansvarlighed og respekt i et forpligtende fællesskab, som tager udgangspunkt i den enkeltes evner og muligheder. Livet er givet som gave ved fødselen og det er den enkeltes livsansvar, at tage imod denne gave med liv og lyst i efterstræbelsen af et godt liv; i denne ånd udvikles og modnes mennesket og indgives livsmod. Livet leves i fællesskab med andre. Derfor er det vigtigt at kunne møde andre med tillid og tiltro, at have respekt for forskelligheder og at kende og respektere demokratiets spilleregler. Det er vigtigt at vide at man har betydning og værdi for andre end sig selv. Man skal føle sig værdsat og tro på egne evner og muligheder. Man skal kunne nære omsorg og tage ansvar for andre, således at man udover at tage ansvar for eget liv også handler ansvarligt i forhold til andre - både lokalt og globalt. For at forstå den verden vi lever i, er det vigtigt at kende sig selv, sit ophav, sine rødder og sin historie. Det er vigtigt at kende sin danske kulturarv, men også berigende at møde andre med en anden kulturel og religiøs baggrund. Det levende ord, fortællingen, er sammen med fællessangen vigtige elementer i denne formidling. At opleve naturens mangfoldighed og være aktiv ude året rundt, styrker vores ansvarlighed for omgivelserne. Faglige kompetencer, viden og en kreativ tilgang til de praktiske, teoretiske og musiske områder, betragtes af os som vigtige redskaber, der øger den enkeltes handlemuligheder i alle livets situationer. Rovvig ånden Når man kommer kørende langvejs fra får man nogen gange en fornemmelse at Rovvig ligger helt ude ved verdens ende. Helt herude ved fjorden bor vi helt for os selv, omgivet af skøn natur. Og her hersker den særlige ånd, som vi kalder for Rovvig ånden. Vi er en lille skole med kun 80 elever - og det er vigtigt for os - for vi synes det er vigtigt, at vi kender hinanden rigtig godt. Eleverne synes at her er rart at være hyggeligt sådan næsten hjemligt. Vi elsker den brogede verden og holder meget af, at vores elevflok afspejler mangfoldigheden i ungdomskulturen. Her er plads til næsten alle vi tager i ndividuelle hensyn og tilpasser gerne skolen til eleverne. Her ude i den vestlige del af landet kaldes det at have højt til loftet. Hovedsigtet Af formålsparagraffen i Lov om frie kostskoler fremgår det, at hovedsigtet for et efterskolekursus er: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. I skolens værdigrundlag er begrebet livsoplysning bla. indskrevet i formuleringen om: For at forstå den verden vi lever i, er det vigtigt at kende sig selv, sit ophav, sine rødder og sin historie. Det er vigtigt at kende sin danske kulturarv, men også berigende, at møde andre med en anden kulturel og religiøs baggrund. Det levende ord, fortællingen, er sammen med fællessangen vigtige elementer i denne 3

4 formidling. Fortælletimer, morgensamlinger, fællesaftner, samt undervisningen i bla. dansk og Samfundsfag, rummer elementer af den folkelige oplysning. I værdigrundlaget understreges det yderligere at begrebet ansvarlighed overfor både sig selv og fællesskabet er vigtigt for os og en del af vores forståelse af begrebet folkelig oplysning. Det er vigtigt at vide at man har betydning og værdi for andre end sig selv. Man skal føle sig værdsat og tro på egne evner og muligheder. Man skal kunne nære omsorg og tage ansvar for andre, således at man udover at tage ansvar for eget liv også handler ansvarligt i forhold til andre - både lokalt og globalt. Den demokratiske dannelse af eleverne gennemsyrer hele vores praksis med eleverne. Helt i Grundtvigs ånd tilstræber vi at møde eleverne i øjenhøjde dvs. som ligeværdige med- og modspillere, hvorfor deres holdninger er væsentlige og bliver hørt, når beslutninger skal træffes. I undervisningen inddrages elevernes ønsker og holdninger til emner, metodik o.lign. På skolens fællesmøde kan eleverne bringe alle emner frem og afhængig af emnets karakter tilkendegive synspunkter eller træffe beslutninger om dette. Elevgruppen Skolen har plads til 80 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Vi tilstræber at optage lige mange drenge og piger og nogenlunde lige mange 9.- og 10. kl. elever. Eleverne er inden optagelsen på et besøg på skolen, hvor de rundvises af 2 elever fra nuværende årgang. Efter rundvisningen, som giver mulighed for at se undervisningen og efterskolehverdagen fra et elevsynspunkt, inviteres eleven til en optagelsessamtale med forstanderen eller en lærer. Formålet med optagelsessamtalen er at vi som skole, får et dybere kendskab til den enkelte elev, således at vi som skole i god tid kan sammensætte eleverne på værelser og i kontaktgrupper etc. Hvis eleven har særlige behov vi skal tage hensyn til, som faglige eller sociale vanskeligheder, giver optagelsessamtalen os også mulighed for at få igangsat disse foranstaltninger. Vi tilstræber at optage et mangfoldigt udsnit af en ungdomsårgang. Vi optager gerne enkelte flygtninge/ indvandrere eller deres efterkommere og enkelte elever fra Grønland, Færøerne eller Island. I det omfang det er nødvendigt tilbyder vi dem dansk for to-sprogede. Vi optager endvidere hvert år op til 6-8 specialundervisningskrævende elever og tilbyder specialundervisning som beskrevet om dette punkt. Samvær og tilsyn Dagens start/morgenmad: Alle skal møde til morgenmad kl Morgenvagtlæreren tilser at alle kommer til tiden. Eleverne har faste pladser i spisesalen og man begynder måltidet når alle elever ved bordet er ankommet. Det skaber en ansvarlighed blandt eleverne ved bordet om at alle er mødt. Men i højere grad er det også for at lære eleverne, at man selvfølgelig står op, når en ny dag starter; at man bliver set alle siger godmorgen og at det er 4

5 betydnings- og meningsfuldt, at man er til stede som en del af fællesskabet. Middagsmaden: er der mødepligt til. Som ved morgenmaden sidder man ved sin egen plads. Hvis det er rigtigt, at flere og flere måltider i danske hjem bliver indtaget foran TVet på de unges værelser, vil vi gerne være modkultur: Måltiderne skal bære præg af respekt omkring maden og dem, der har lavet den. Almindelige bordskikvaner fastholdes, således at selve bordfællesskabet omkring middagsmaden er skolens omdrejningspunkt midt på dagen. De tilstedeværende ansatte spiser med. Stilletimen: Hver aften er der én times stilletime. Det betyder, at alle elever skal være på deres værelser i dette tidsrum eller, efter aftale med vagtlærerne, på lærerværelset eller i et klasseværelse hvor 1 af vagterne vil være behjælpelig med lektierne. Målet med stilletimen er at hjælpe eleverne til, i hvert fald i en time om dagen, at have ro til sig selv og værelseskammeraterne samt at give dem en oplagt mulighed for at lave lektier, som det jo erfaringsvis kan være vanskelig at finde plads og ro til på en efterskole. Rengøring: Hver tirsdag gør eleverne rent på deres værelser. Herudover har hver elev et indendørsområde, hvis rengøring, de er ansvarlige for. På disse områder gøres der rent dagligt (bortset fra fællesaftner ) Ydermere kan der op til ferier og helligdage være udvidet rengøring, hvor eleverne gør sig ekstra umage på deres rengøringsområder og værelser. Alt dette har til mål at lære eleverne, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen hjælper hinanden med at gøre rent, så her er rart at være både på egne og fælles områder. Der bliver ikke gjort rent af sig selv, men hvis man hjælper hinanden, er det en overskuelig opgave. Herudover undervises eleverne i rengøring dels i begyndelsen af skoleåret, men også undervejs, så de får lært, hvordan man gør ordentlig rent. Sengetid/nattero: Når klokken er skal eleverne være på deres egen gang. Her bliver der serveret saft og brød/kage. Når klokken er skal eleverne være på deres egne værelser. Vagtlærere siger godnat til alle, og kl skal der være ro på værelset. På den måde ønsker vi, at hjælpe eleverne til 8 timers søvn, som er helt nødvendige, hvis vores krav om at være aktivt til stede hverdagen skal lykkes. Nattilsyn: I starten af skoleåret overnatter vagtlæreren på skolen. Denne praksis fortsætter indtil vi har en fornemmelse af, at eleverne har fundet ind i rytmen og at der er ro på skolen om natten. Resten af året har forstanderparret tilsynet om natten, således at de kan kontaktes af eleverne hvis der er problemer om natten. 5

6 Om at være på vagt Lærerne fører tilsyn dvs. er sammen med eleverne. Om aftenen er der 2 lærere på vagt. Den ene af vagterne planlægger og gennemfører en aktivitet med bred appel. Der tilstræbes åbne værksteder i det omfang, der er forsvarligt ud fra sikkerhedsregler mm. Her ud over motiveres eleverne til at bruge stranden, Valhalla, bålpladser, musikinstrumenter, iværksætte klubber, spille spil, være aktive på skolens fodboldbane eller i hallen. I det hele taget skal eleverne hjælpes til gode fritidsaktiviteter og det er en af vagtlærerens fineste opgaver. Men vi tilstræber, at det er lyst og engagement til at være sammen samt en sjov og god aftenaktivitet, der tiltrækker eleverne. Det er vigtigt, at de lærer at kende forskellen på undervisning, som de skal komme til og aftenaktiviteter, skønt disse sagtens kan have og ofte har elementer af læring i sig, som de meget gerne må komme til. Vagtlæreren: -Sætter aktiviteter i gang -Opsøger eleverne aktivt og deltager i deres gøremål -Lytter til elever som trænger til støtte -Spreder hygge, tryghed og varme -Går på putterunde og taler med dem som har behov Weekenderne Vi lægger vægt på at så mange elever som muligt bliver her i weekenderne. Hør føres ånden fra aftenerne videre. Eleverne har fri, og vi vil meget gerne have, at de bliver på efterskolen, når der er weekend, hvorfor vi her har lidt løsere rammer mht. sengetid mm. Vi tilstræber en stemning af hjemlig hygge, hvor der også er plads til lidt fjernsynskiggeri, at bage en kage i køkkenet og hygge med kreative sysler. Men det er stadig vigtigt, at eleverne motiveres til en aktivitet sammen med kammeraterne, så oplevelsen af fællesskabet og sammenholdet står centralt i elevernes opfattelse af en efterskoleweekend. Derfor skal weekendens program være en passende blanding af planlagte aktiviteter og afslapning. Eleverne har mulighed for at sove lidt længere, da morgenmaden normalt først serveres kl om lørdagen og kl om søndagen. Kontaktgrupperne: For at skabe tryghed og trivsel for den enkelte elev er alle skolens elever inddelt i 6 kontaktgrupper. Kontaktgruppen er elevens primære "netværk" med voksen tilknytning, - et overskueligt, trygt holdepunktet på skolen. Til hver kontaktgruppe tilknyttes en kontaktlærer, der skal støtte, hjælpe og vejlede eleven i alle spørgsmål, hvor han/hun har behov. Kontaktlæreren "holder øje" med sine elever og involveres, hvis der opstår større konflikter, der implicerer vedkommendes kontaktgruppeelever. Kontaktlæreren har den primære kontakt til hjemmet. I introperioden er kontaktgruppen den trygge ramme, hvorom alting organiseres. Her tager kontaktgruppen bla. på en tredages tur sammen, med det formål at lære hinanden og kontaktgruppelæreren bedre at kende. Der afholdes kontaktgruppemøde en gang ugentligt i forbindelse med medarbejdermødet. Herudover tager kontaktgruppen 2 aftner i løbet af året på hjemmebesøg hos kontaktgruppelæreren. 6

7 Det drejer sig om en aften med julehygge i december og en grillaften i den sidste uge. Målet med hjemmebesøget er udover alm. Hygge, at styrke relationen lærer-elev og at træne elevernes færdigheder i at tage på besøg og deltage i en mere formel social begivenhed hilse pænt, opføre sig ordentligt, sige pænt tak for mad og tak for i aften osv. Fester: To gange i løbet af året planlægger lærerne en fest på skolen. Det drejer sig om den første lørdag og gallafesten den sidste aften. Herudover planlægger kontaktgrupperne hver sin fest på skolen. Målet med disse fester er fortrinsvis at lære eleverne, hvordan man fester ordentligt med invitationer, velkomst, gode bordmanerer, -pynt og evt. -kort, overraskelser, sange og underholdning. Altså i det hele taget at lære dem, at der til en god fest hører med, at man har gjort sig umage. Som regel har festerne et tema og inkluderer udklædning eller anden forberedelse. Og at man faktisk kan have det rigtigt skægt til en fest uden alkohol. Skolens pædagogiske linie Helt overordnet tager vores værdigrundlag afsæt i et humanistisk livssyn. Det betyder for os at skolens pædagogiske linie ikke bygger på afrettelse og disciplinering, men på samtale og refleksion. Vi tager ikke udgangspunkt i at eleverne færdig-dannede når de kommer her: Almen dannelse er ikke en forudsætning - det er en opgave! Hver elev er unik og i efterstræbelsen af de fælles værdier, som er nævnt i skolens værdigrundlag, skal der derfor tages individuelle hensyn for at kunne møde den enkelte i øjenhøjde. Samtalen er derfor det vigtigste middel til at støtte eleverne i deres læringsproces fra barn til voksen. Vi opfatter os selv som en rummelig efterskole, som tilstræber at have inkluderende regler/rammer, der bygger på tryghed og accept af forskellighed. Det betyder ikke, at alle skal gennemføre efterskoleopholdet, men det betyder, at alle skal have mulighed for det. Regler og rammer i praksis: Derfor vil vi i udgangspunktet møde elever som handler uhensigtsmæssigt med at gøre vedkommende opmærksom på uhensigtsmæssigheden. Hvis dette ikke umiddelbart fører til at eleven handler anderledes, tager vi en reflekterende samtale med vedkommende. Forsøget med den reflekterende samtale kan evt. følges op med at kontaktgruppelæreren og evt. forstanderen forsøger at få eleven i gang med en refleksion, som fører til at handlingerne forandres. Skyldes den uhensigtsmæssige handling ikke mangel på refleksion, men derimod at eleven pga. magelighed, sløvhed el. lign. bevidst vælger den forkerte handling, sætter vi gerne ind med konsekvens/ straf som ekstra rengøringsarbejde, ekstra morgentjanser el. lign. Hvis sagen er mere alvorlig, eller ovennævnte ikke har ført til resultater, kan vi i særligt grelle tilfælde finde på at sende eleven hjem til forældrene til refleksion. Varigheden af denne ufrivillige tænkepause aftales med forældrene og afhænger bla. af deres mulighed for at komme til et tilbagerapporteringsmøde på skolen. 7

8 Som udgangspunkt smider vi ikke elever ud af skolen. Det sker dog desværre alligevel i enkelte situationer, hvor elevens handling er helt uforenelig med skolens værdier, og hvor tillidsforholdet imellem elev og skole ikke længere eksisterer. Almen dannelse: Hvad er almen dannelse set fra vores synsvinkel: Vi mener at det er hensigtsmæssigt at få indlært gode studie/ arbejdsvaner som: -at kunne komme op om morgenen -at kunne møde til tiden -at få lavet sine lektier -at kunne overholde en tidsfrist Vi mener at eleverne på en efterskole skal lære en række sociale færdigheder som: -at kunne respektere og tage hensyn til andre -at respektere andres ejendele og værdier -at opføre sig assertivt og gå til kilden hvis man er utilfreds med noget -være åben og imødekommende overfor alle En sund sjæl i et sundt legeme er vigtig, så: -Det er uforeneligt med et efterskoleliv, hvis man indtager euforiserende stoffer eller alkohol. -Rygning er sundhedsskadeligt. Det er derfor ikke tilladt at ryge på efterskolen, medmindre man har forældrenes tilladelse og overholder skolens rygeregler. -Det er vigtigt at spise god, sund og ernæringsmæssig rigtig kost. -Det er vigtigt at få sig rørt, dyrke motion og komme ud i den friske luft. Lærerne: Af hensyn til at kunne læse efterfølgende skemaer mv. følger hermed lærernes navne og initialer: Charlotte Frank Pedersen CF Anne Lise Lanther AL Lisbeth Hald LH Alla Suhl AS Lisa Bundgaard Jensen LBJ Jens Krogh JK Morten Dahl MD Torben Stamer TS Steen Lorentzen SL Henrik Høyer HH Jens Skovgaard Pedersen JSP 8

9 Generelt om undervisningen: Skemaet: Skemaet i skoleåret ser således ud: Periode 1 fra uge Periode 2 fra uge 43 uge 6 9

10 Periode 3 fra uge 8 uge 26 Den differentierede undervisning Grundtvigs tanker om at møde mennesket der hvor det er ligger til grund for vores tro på den differentierede undervisning. Læring fungerer bedst hvis man stimuleres lige på kanten af ens ydeevne Derfor opdeler vi i fagene dansk, matematik og til dels engelsk, eleverne i 5 forskellige hold, efter deres faglige standpunkt. Holdene er åbne forstået på den måde at man som elev i samråd med sin lærer, kan flytte hold hvis man ikke er placeret korrekt, eller hvis det faglige standpunkt flytter sig. Efter vinterferien beslutter fagudvalget for det pågældende fag på et tidspunkt, at det nu ikke længere er muligt at flytte hold således at den pågældende lærer har mulighed for at give holdet den bedst mulige forberedelse til de afsluttende prøver. Specialundervisningen Som en naturlig konsekvens af ovenstående tilbyder vi hvert år, 6-8 elever egentlig specialundervisning. Specialundervisningen tilbydes i fagene dansk, engelsk og matematik. Undervisningen kan enten have form af et egentligt specialundervisningshold hvor 3-10 elever undervises samtidig; eller være i form af en støttefunktion på ét af de 4 andre hold. Skolen er i besiddelse af forskellige IT-baserede softwaresystemer, som i nødvendigt omfang anvendes i undervisningen. I denne undervisning er der også mulighed for, at der kan tages hensyn til eventuelle elever med opmærksomhedsforstyrrelser, således at de ex. kan arbejde med musik i ørerne. 10

11 Skolevejledning Vi følger formålet fra folkeskolen for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering som er flg.: Stk. 1. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan. For den enkelte elev skal vejledningen sikre et forsvarligt grundlag for at træffe Realistiske beslutninger om uddannelse og erhverv, som svarer til elevens potentiale og som bliver til størst mulig gavn for den enkelte elev og for samfundet. Endvidere skal vejledningen give eleverne mulighed for at søge og anvende informationer fra diverse bøger, hæfter og it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af fremtidig uddannelse. Erhvervsafklaring Udarbejdelse af uddannelsesplan Koordinering af brobygningsforløb for 10. klaserne I samarbejde med eleven og forældrene at foretage den koordinerede tilmelding til ungdomsuddannelserne. Tilbagerapportering til hjemkommunerne Organisering af undervisningen: Undervisningen på skolen er opdelt på følgende måde: -Prøveforberedende undervisning Skolen tilbyder undervisning i de prøveforberedende fag, som står mål med den undervisning, man kan modtage i folkeskolen. De undervisningspligtige elever (dvs. 9. klasserne) har derfor følgende fag på skolen: dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi, samfundsfag, historie, kristendomskundskab og idræt. Herudover tilbydes tysk som prøveforberedende valgfag. I 10. kl. har man obligatorisk dansk, engelsk, og matematik. Herudover tilbydes fysik/kemi og tysk som prøveforberedende valgfag. -Obligatoriske fællesfag 11

12 udover de obligatoriske prøveforberedende fag, er følgende fag obligatoriske for 10. kl. eleverne på skolen: idræt og samfundsfag. -Verdenshjørner Fra skoleåret forsøger skolen en faglig opkvalificering af de 5 hovedområder, som er vores specialeområder verdenshjørnerne. I praksis handler det om, at eleverne lige inden vinterferien vælger et af de 5 verdenshjørner, som de ønsker at være en del af resten af skoleåret. På verdenshjørnet undervises der 2 eftermiddage á fra kl Herudover vælger verdenshjørnet selv en weekend hvor de pågældende elever er på verdenshjørnetur eller undervises på skolen. Efterskoleårets årlige lejrskole afvikles også på verdenshjørnerne, således at eleverne drager af sted på 5 forskellige ture. -Valgfag Udover verdenshjørnerne byder skoleåret på en lang række valgfag. -Fravalgsfag Af skematekniske hensyn og for at undgå at eleverne har mellemtimer, tilbyder skolen en række fravalgsfag. Fravalgsfagene er obligatoriske forstået således at alle elever skal have undervisning i alle moduler. Hvis nogle elever eks. har valgt tysk eller fysik, tilbydes de resterende typisk 2-3 fravalgsfag, som de så skal vælge imellem. Fravalgsfagene er derfor ofte knap så målrettede som de egentlige valgfag de er ofte bredt formuleret som krea eller aktiv og undervisningen har ofte karakter af aktivering og motivering. -Øvrig undervisning -Morgensamling, Fortælletimer, Fællesaften, Fællesmøder, Kontaktgruppemøder, synge ud, undervisning i køkkenet -Anderledes forløb Introperiode, brobygning, naturfagsuge, drenge- og pigeweekends, projektopgave, selvvalgt opgave, teaterperiode, terminsprøver, outtroperiode Omfanget af undervisningen og de ansvarlige lærere: Nedenstående tabel justeres ved skoleårets afslutning, hvis der har været ændringer i løbet af året. Antallet af timer er opført som klokketimer dvs. 60 min. Fag Lærer(e) Skema Skema Skema øvrige Ialt Dansk AL, CF, HH, LH ,5 90,5 Matematik MD, JK, AS, LBJ, 13, ,5 63 Engelsk SL MD, JK, AS, LBJ, SL 19, ,

13 Fysik/kemi SL, TS 19 25, ,5 Samfundsfag TS, LH, JK, HH Historie JK Biologi MD Geografi SL Idræt MD, JK, TS, LBJ ,5 39,5 Tysk LBJ, AS Håndarbejde AL ,5 62,5 Verdens hjørner Design og kreativitet Havkajak og Sejlads Mad og gastronomi Sang og musik Natur og Friluftsliv LH, CF 57, ,5 TS, SL 57, ,5 AL, JSP 57, ,5 HH, LBJ 57, ,5 MD, JK 57, ,5 Valgfag Flet CF Glas LH Keramik CF 13,5 13,5 Skulptur LH Filt LH Havkajak TS Megin TS, JK Surfing MD Gastronomi AL Bageriet AL 15 22,5 37,5 Friluftsmad CF, LH 27,5 27,5 Guitar HH 9 16,5 24,5 Kor HH Sammenspil HH Friluftsliv JK Outdoor action MD Teatersport AS 16,5 16,5 Drama AS 15 42,5 27,5 85 Jagt JSP, MD ,5 62,5 IT og bevægelse SL 22,5 22,5 Idræt TS, LBJ 30 62,5 27,5 120 Fodbold MD 0 0 Tøseaerobick LH 12 13

14 Prøveforberedende undervisning Dansk Undervisningen i dansk følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve ( FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens obligatoriske afgangsprøve i faget dansk. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) og en opgave i skriftlig fremstilling. Folkeskolens afgangsprøve er først aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasse-prøven i faget dansk. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. De enkelte dele af 10.-klasse-prøven kan afsluttes hver for sig. I danskundervisningen arbejdes der med sproget, det skriftlige og det mundtlige udtryk. Gennem arbejdet med forskellige tekstgenrer og metoder udvikles elevernes sproglige opmærksomhed. I korte forløb er arbejdet baseret på et tema. Arbejdet danner udgangspunkt for oplevelse, erkendelse, selvudfoldelse og kritisk opmærksomhed. Der afleveres flere skriftlige fremstillinger i løbet af året. Undervisningen er en vekselvirkning mellem tema- og projektundervisning og danskfaglige forløb. Vi stiller spørgsmål, læser og lytter for at forstå os selv, hinanden, samfundet og virkeligheden omkring os. Arbejdet med sprog og tekster støttes af samtaler om, hvad sprog og tekster er, hvordan de fungere og hvad de betyder for os som mennesker. Fagområder vi tager fat på : Egne og fælles oplevelser, tanker og følelser Fortællinger, beretninger, digte og breve. Sagn og myter, sange og salmer, rim og remser Non fiktion - artikler med emner der passer til vores tema. Anden fiktion, fx film og video 14

15 Romaner Novelle/ romanuddrag. Andre udtryksformer, f.eks. spillefilm, video, dias, fotografier og tegninger, Kortfilm - analyse af indhold og opsætning. Litteratur: Der lægges vægt på samværet og den frie samtale om litterære tekster med udgangspunkt i elevernes egen oplevelse og forståelse af teksterne. Der arbejdes med oplevelse, meddigtning, forståelse og fortolkning. Tale og lytte: Eleverne opøver deres færdighed i at udtrykke sig mundtligt ved at lytte og ved at arbejde med gode fortælle- og samtalevaner, herunder at tage ordet efter tur, kunne lytte og udtrykke sig i forhold til situationen. Læse: Der arbejdes med læsning, herunder med læseoplevelse og læselyst. Læsning indlæres ved arbejde med læsestrategier læseforståelse Billeder: Der arbejdes med oplevelse og forståelse af billeder og andre synsindtryk samt med billedet som udtryksform. Eleverne arbejder med billeders indhold billeders helhed og elementer samspillet mellem billede og tekst. Andre udtryksformer: Der arbejdes med andre udtryksformer, herunder medier samt teater og drama, i samspil med de øvrige danskfaglige områder. Organisering af danskundervisningen: Undervisningen i dansk varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i fem niveau-delte klasser. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen. Matematik Undervisningen i matematik følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage 15

16 ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Ved afslutningen af 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens obligatoriske afgangsprøve i faget matematik. Prøven sammensat af to elementer: matematiske færdigheder af en times varighed og med en selvstændig karakter matematisk problemløsning af tre timers varighed og med en selvstændig karakter.. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasse-prøven i faget matematik. Prøven består af en skriftlig og/eller en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling af 4 timers varighed Den mundtlige varer 1½ time incl. Karakterfastsættelse. De enkelte dele af 10.-klasse-prøven kan afsluttes hver for sig. Matematisk -Tankegang (hvilken slags spørgsmål og svar er karakteristiske for matematik?) -Problembehandling (opstille og løse matematiske problemer) -Modellering (kendskab til modeller og deres brug sammenligne data med grafer) -Ræsonnering (kunne følge og bedømme en kæde af matematiske argumenter og kunne forstå hvad et matematisk bevis er) -Repræsentation (forstå og betjene forskellige matematiske repræsentationer eks. et ur) -Symbolisering og formalisering (kunne forstå og afkode symbol og formelsprog) -Kommunikation (at kunne sætte sig ind i matematiske tekster og selv kunne udtrykke sig i matematiske termer) -Hjælpemidler (at kende og kunne betjene forskellige matematiske hjælpemidler f.eks. en lommeregner) Undervisningsmateriale: -matematikbøger fra Sigma og Faktor til forskellige alderstrin -hjemmefremstillet materiale -problem - og færdighedsregning fra Undervisningsministeriet -RM prøver/tests -konkretmaterialer - f.eks. mælkekartoner, terninger, flagstænger, forskellige lodder, e - nødder til de, der kræver lidt ekstra udfordring Arbejdsformer: Eleverne arbejder enkeltvis, i grupper og har også almindelig tavleundervisning. Der lægges op til, at eleverne arbejder aktivt med at knække koden i matematikken både i plenum og i grupper. Evt. evaluering: Der afleveres problemregninger, som giver et indtryk af elevernes skriftlige evner. Derudover vurderer læreren elevernes mundtlige standpunkt løbende i undervisningen. Endelig får eleverne en RM test, der følger op på den RM test vi bruger i begyndelsen af skoleåret til at danne os et indtryk af elevernes matematiske forståelse. 16

17 I begyndelsen af skoleåret tager vi en samtale med eleverne om deres ønsker til forbedring af deres matematiske kunnen. Ud fra ønskerne sammensætter vi et kursusforløb, der skal hjælpe med at gøre eleverne mere parate til at indlære nyt stof. Organisering af matematikundervisningen: Undervisningen i matematik varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i fem niveau-delte klasser. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen. Engelsk Undervisningen i engelsk følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Ved afslutningen af 9. klassetrin er den mundtlige prøve obligatorisk for alle elever, og den skriftlige del bestemmes ved udtræk. Den skriftlige del omfatter en opgave i lytning, læsning, sprog og sprogbrug og skriftlig fremstilling. Den mundtlige del består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne, hvor eleven trækker et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse er først aflagt, når eleven har gennemført den Mundtlige bundne prøve samt skriftlig engelsk, hvis denne prøve udtrækkes. Prøven efter 10. klasse omfatter både en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives 3 timer. Der vil blive arbejdet både skriftligt og mundtligt med forskellige emner hovedsageligt indenfor udenlandsk kultur med henblik på at lære eleven at sammenligne, vurdere og perspektivere værdier og normer i engelsktalende lande gennem arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier. Eleverne skal ligeledes lære at anvende Internettet og selektere i relevant materiale fra 17

18 engelsksprogede kilder, og belyse emner fra flere vinkler, bl.a. i forbindelse med fremlæggelse og debat. Undervisningsmateriale: Undervisningsmaterialet hentes hovedsageligt fra amtscentralen, men Internettet tages også i brug. Vi styrer ikke efter et specielt bogsystem, men henter forskellige materialer fra amtscentralen og Internettet afhængigt af lærernes og elevernes interesseområder. Årsplan for Engelsk Emne Varighed Indhold Music 4 uger -Gennemgang af musikhistorie -Genemgang og arbejde med medbragt musik -Film -Ikoner fra pop og rock Teenager in UK 3 uger -Subkulturer -Uddannelse og økonomi -Familie og sociale forhold Sydafrika 6 uger -Nelson Mandela -En anden verden -Udviklingsproblemer -Afrikansk musik -Film -Gruppearbejde på tværs af holdene The Empire 2 uger -Udvidelsen af riget -Emperiets historie -Sørøveri og handel Ireland 4 uger -Nordirland -Irlands historie -Film -Irsk kultur og natur Martin Luther King 3 uger -Racisme -Ligeret -Taler -Film Repetition 3 uger Prøveforberedelse 2 ½ uger Undervisningssprog: Engelsk Arbejdsformer: Eleven kommer både til at arbejde alene og gruppeorienteret med skriftligt og mundtligt stillede opgaver. Gruppearbejdet vil først og fremmest foregå i små grupper på 2-3 personer pr. gruppe. Opgaverne har til formål at teste eleven i dennes færdigheder indenfor mundtlig og skriftlig fremstilling. I timerne vil der ligeledes blive arbejdet med korrekt tekstudtale via oplæsning af givent tekstmateriale. Eleven vil også her blive testet i evnen til at genfortælle, analysere og medgive egne holdninger til læst tekstmateriale samt ekstemporaltekster, hvor samtalen vil foregå på engelsk. Eleverne vil også blive trænet i båndaflytning. Her skal de lytte til engelske båndeksempler, hvor deres evne til at opfange, sortere og selektere i den engelske 18

19 samtale vil blive trænet. I den forbindelse vil evnen til at relatere og sammenholde egen kultur til den udenlandske kultur også blive trænet via mundtlig debat. Både 9. og l0. klasse vil i årets løb se nogle film med relation til de temaer, der arbejdes med i undervisningen. Bearbejdningen af filmene kan både foregå enkeltvis og gruppevis via mundtligt eller skriftligt stillede opgaver. I undervisningen får eleverne ligeledes mulighed rar at chatte eller e med skoleelever fra engelsktalende lande. Evt. hjælpemidler: Til understøttelse af undervisningen anvendes både båndoptager, overheads samt video, internet, ekskursioner m.m. Evt. Evaluering: Hvert år på slutningen af skoleåret vil der blive foretaget en evaluering af årets undervisning med henblik på fortsat forbedring af engelskundervisningen. Evt. Ekskursioner: Vi foretager ikke ekskursioner til engelsktalende lande, men eleverne kan få mulighed for at komme i biografen og se en engelsktalende film- Diverse: Drama kan også benyttes i undervisningen til fremme af elevernes lyst til at tale sproget. Her kan man nemmere få elever, der har svært ved at tale engelsk til at engagere sig og tale sproget. Det er et godt værktøjssupplement til undervisningen. Formen kan både være åben, hvor eleverne selv finder på et engelsk skuespil, eller den kan være mere lukket, hvor eleverne skal forme et skuespil med relevans til det pågældende emne der arbejdes med. Læreren kan også komme et færdigt forslag, men give eleverne mulighed for at ændre på teksten, og forme stykket med deres egne ord. Den sidste arbejdsform er nemmest for elever, der har det svært med både den grammatiske og mundtlige side af engelsk. De kan måske ændre lidt på teksten, men det er nemmere for dem, at håndtere en allerede skreven tekst. Organisering af engelskundervisningen: Undervisningen i engelsk varetages af 5 lærere, som i fællesskab fordeler eleverne i fem klasser. Engelsklærerne vælger selv om nogle af klasserne niveaudeles. Det er ikke altid det mest hensigtsmæssige i engelsk, da det er vigtigt for undervisningens dynamitet, at i det mindste en del af eleverne tør formulere sig mundtligt på engelsk. Den konkrete placering af timerne fremgår af de tre periodeskemaer ovenfor. Den endelige fordeling af lærernes timer fremgår af tællefilen. Fysik/ kemi Undervisningen i fysik/ kemi følger folkeskolens mål, som er: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. 19

20 Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Undervisningen på skolen forbereder derfor eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Til afgangsprøven arbejder cirka fem elever i to timer samtidig, men individuelt, med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. Til 10.-klasse-prøven arbejder cirka seks elever i to timer samtidig, men individuelt, med en opgave, der både er praktisk og teoretisk. Fysik Kemi Naturfaglighed handler om indsigt i naturvidenskabelig fremgangsmåde og naturvidenskabeligt verdensbillede. Det handler om at forstå verden, forstå hvad alting består af, forstå og have indsigt i sammenhænge i naturen og i teknologi. Arbejdsform i undervisningen: Vores arbejde i faget veksler mellem praktiske forsøg og øvelser, teori og formidling af den viden vi får undervejs. Vores aktiviteter tager udgangspunkt i øvelserne/forsøgene. Ud fra dem bestræber vi os på at forklare og forstå teorien bag, hvad der sker i øvelsen/forsøget. Eleverne øver sig i at formidle den viden, de har fået undervejs. Målet med arbejdet er at give eleverne begreber til at forstå den verden, vi alle er en del af. Eksempler på emner vi arbejder med: -Lys og bølgeegenskaber. -Radioaktivitet, ioniserende stråling og atomfysik. -Tyngdeaccelerationen -Ammoniak. -Kalk og ioner. -Syrer, baser, salte, gas med Fremstil et salt, (fremstil HCl og fremstil salmiak som underemner.) -El-lære magnetisme, induktion, Ohms lov. Vi anvender følgende bøger: Bo Damgaard m.fl.: Ny Prisma 9, Malling Beck med tilhørende Kopimapper A og B og Lærerens bog. Egon Skjoldby m.fl.: Prisma Fysik 10U, Malling Beck med tilhørende kopimappe. Kopimappe Prisma Kemi 10. Lütken og Sønderup: Prisma plus, Malling Beck med tilhørende kopimappe. Ole Goldbech: FYSIK-KEMI Lexikon, Grafisk Forlag. Henriksen og Pawlik: Bogen om Grundstofferne, Gyldendal. E.S. Andersen m.fl.: Databog i fysik og kemi, F&K Forlaget. Helle Houkjær m. fl.: Gyldendals små opslagsbøger Fysik/Kemi 20

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 1 BIOLOGI Skolen følger de af ministeriet fastsatte fælles mål for faget biologi. Undervisningens indhold er valgt i henhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Læreplaner for Halsnæs lilleskole Generelle betragtninger om undervisningen på Halsnæs Lilleskole. Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Projektarbejde:

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Ollerup. Sang&Musik EN LEVENDE EFTERSKOLE PÅ DET SMUKKE SYDFYN

Ollerup. Sang&Musik EN LEVENDE EFTERSKOLE PÅ DET SMUKKE SYDFYN Efterskole Ollerup Sang&Musik EN LEVENDE EFTERSKOLE PÅ DET SMUKKE SYDFYN Skolen Skolen er startet i 1997 af en kreds af lokale borgere. Den har til huse i den tidligere håndværkerskole fra 1932. Den bygger

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING SYDDJURS FRISKOLE

TILSYNSERKLÆRING SYDDJURS FRISKOLE TILSYNSERKLÆRING SYDDJURS FRISKOLE gældende for skoleåret 2012-2013 Tilsynsførende: Bodil Madsen pensioneret lærer. Tilsynet er bl.a. foretaget over 3 almindelige skoledage: D. 30.4, 1.5, 3.5, 6.5 2013.

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S

INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S INDHOLDSPLAN FOR SPORTSEFTERSKOLEN SJÆLSØLUND S/E/S Indholdsplan gældende til 31. juli 2015 A. Lov om frie kostskoler herunder hovedsigte B. Vores målsætninger i relation til loven C. Værdigrundlag D.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere