Dannelse og refleksivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse og refleksivitet"

Transkript

1 Den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, gæster Danmark og DPU i maj måned. I dette telefoninterview advarer han imod tomme pædagogiske buzz-words, mens han genfortolker dannelsestanken og slår til lyd for, at det moderne menneske må lære decentreringens og refleksivitetens vanskelige kunst. 22 Er dannelse (Bildung) knyttet direkte sammen med opdragelse og uddannelse, eller er dannelse snarere et udtryk for en sjælens og personlighedens forædling? Dannelsesbegrebet skal ikke gøres til noget normativt højtravende. Og det sker, hvis dannelse forstås som en sjælens forædling. De subjektive følger af evnen til dannelse skal ikke overdrives. Det andet ekstreme synspunkt vil være at undervurdere dannelsesbegrebet. Her reduceres dannelse til et rent informationsproblem. Begge positioner er problematiske. I dag er det mere passende at angive to hjælpedefinitioner: Ganske pragmatisk er dannelse for det første den kompetente omgang med højkulturer. Og for det andet er dannelse kultivering af evnen til at lære. Denne sidste definition er noget mere formel. Men det fælles for dem er, at de ikke tager afsæt i den idealistiske filosofi som en byrde eller som et stykke arvegods. Desuden skal man være varsom, hvis en tradition påberåber sig en høj normativ fordring. Har du brug for et dannelsesbegreb, eller er det blevet forældet? Når jeg tænker over, hvad der sker i skolen, er det vigtigt at fastholde, at det gælder om at lære at kunne tage del i og forstå højere former for kultur. Eleverne skal selvfølgelig lære at beherske dannelses-kanonen, men i dag er højere former for kultur ved at blive tvunget ud i periferien. Det finder jeg problematisk, idet der er en tæt sammenhæng mellem højkulturer og dannelse. At udvide horisonten og at overskride sig selv Er dannelsesprocesser traditionsforpligtede processer, der prøver at højne den humane mulighedssans? Ja, definitivt. Jeg er ingen kompromisløs kulturkritiker; men det er et stort problem i dag, at nutiden er så dominerende. Det er vigtigt både at kunne overskride samtiden, at kunne forstå fortiden og se ind i fremtiden. Dannelse er også muligheden for en udvidelse af horisonten, der rækker ud over det givne. Drejer dannelse sig også om selvdannelse? Netop. Selvdannelse er at afstemme ens egen holdning, så man kan komme det andet, de andre og det nye i møde. Det er meget vigtigt at lære at kunne bearbejde sin egen holdning. Nutidens individer synes at være knyttet meget stærkt til deres egne verdener: Det kan vise sig at blive et problem for de unge. For selvdannelse skal ikke fikseres på eller i den egne verden. At kunne se bort fra sig selv er en vigtig evne. Det moderne menneske står midt i to udfordringer. Det må evne at udvikle selvdistance og lære kunsten at kunne skifte perspektiv. Hvordan ser du på de stærke tyske dannelsesfædre? Hegel taler også om nødvendigheden af at kunne se bort fra det blot private for at realisere det almene, og Kant taler imod blotte private tilbøjeligheder og ønsker, at vi skal udvikle evnen til rationalitet og abstraktion? Grundfiguren, som du netop har skitseret, er vigtig. Hos Kant drejer det sig om et moment af universalisme (at kunne se bort fra den blot egne verden), og hos Hegel om at kunne yderliggøre sig selv og lære det fremmede at kende for at komme frem til sig selv. Disse tanker er højaktuelle. Man går ud af og over sig selv og vender tilbage til sig selv. Dén figur må fastholdes. Men Oplysningens pathos må fortolkes i en ny kontekst, for i dag er der så at sige oplysning overalt, og ingen ønsker at blive overdynget med belæringer. En naiv pædagogisk optimisme er helt forfejlet. Det er ikke enhver, der glæder sig over, at en ekspert kan lære ham noget. Faktisk eksisterer denne glæde knapt nok længere. Eksperterne har ikke længere det samme renommé. Det ved enhver, der har med undervisning at gøre. Der er ikke længere tale om, at det såkaldte lægfolk tager taknemmeligt imod eksperternes gaver, eller om at eleverne jubler over lærerne. Er Bildung så uden forbillede eller ledetråd Leitbild? Med Bild i Bildung vil jeg forstå, at man går ud over sig selv, transcenderer sig selv og vender tilbage til sig selv. Det drejer sig ikke om forbilleder, men om en større evne til modtagelighed. At lære at blive i stand til at optage noget andet i sig end sig selv. Mere vil jeg ikke sige om et menneskebillede. Det er interessant, at dannelsestankens bedstefader, Wilhelm von Humboldt, fastholdt, at dannelsen har en formel side, og at den ikke blot kan indholdsbestemmes. Dannelse drejer sig ikke mindst om den egne tilgang til sig selv. At lære at vælge på usikre vilkår For 20 år siden skrev du, at ungdommen i det Moderne er blevet frisat fra tradition og kultur. Du præsenterede også begrebet identitetsarbejde. Er det stadigvæk en teoretisk og erfaringspraktisk nødvendighed at knytte traditionstab og identitetsarbejde tæt sammen? Eller holdt denne diagnose kun for begyndelsen af 80'erne? Begrebet traditionstab er lidt for heavy. Der eksisterer to begreber for tradition. Det ene drejer sig om det før-moderne, det traditionelle samfund. Dette begreb er ikke så væsentligt længere. Og så findes der hvad socialhistoriske undersøgelser har vist også noget, der er blevet selvfølgeligt inden for industrisamfundet. Det drejer sig egentligt her om de fleste sammenhænge, hvori man anvender begrebet tradition: hvordan man fejrer juleaften osv. Traditionstab er for mig primært at forstå som tab af højkultur, der også drejer sig om tabet af det kulturelt moderne. Når man ellers normalt taler om traditionstab, lyder det kulturkonservativt. Tradition må i

2 Individualiteten må lære at decentrere sig selv og det må en livsverden eller kultur også kunne lære. Fællesskaber må lære at overskride sig selv kommunikativt og på andre måder, også selv om individerne kan have brug for identitetsmæssige holdepunkter og stabilitet. 23 UDSNIT ILLUSTRATION:PETER MADSEN dag også forstås som jazz, blues og Kafka. Lidt forsigtigt formuleret er højkulturen ikke kongevejen tilbage til kultur, men det drejer sig om at skabe adgang til denne og helt enkelt om at muliggøre at mennesker får delagtighed i denne. Ethvert individ skal have fået tilbudet. Stærkere vil jeg ikke formulere det. Det drejer sig således nærmere om at åbne for adgangen til højere former for kultur end om at værne om traditionen. Den kulturelle frisættelse har du altid forstået som en dobbeltbevægelse, som en mulig frihedshorisont og som et uundslippeligt krav. Kan dette analytiske greb stadig begribe nutidens verden? Den kulturelle frisættelse sker stadigvæk. Mennesker fjernes fra de kontekster, de er indlejret i, og får på den ene side skænket en større valgfrihed, men samtidig også en større uvished. Det sker også for unge i dag. De får en mental frihed, der er enorm sammenlignet med tidligere generationers; men kontingensen og usikkerheden er også enorm. I Tyskland ser vi, at mange af nutidens unge udtrykker et kolossalt behov for stabilitet, hvilket forfærder mange af de gamle 68'ere. Længslen efter stabilitet er meget stærk, men det er alt for forenklet at sige, at de unge er blevet meget konservative. Men sikkert er det, at vi ser en opvoksende generation, der ikke blot fryder sig over den vundne frihed. Fælleshed i forskellighed De unge opfatter sig jo heller ikke længere som en generation med et fælles projekt, men vel snarere som eksperimenterende, juvenile enkelt-atomer? I dag er de (vi!) vel blevet gennemindividualiserede. Nærer eller ser du stadigvæk håb om kollektive udtryksformer? I øjeblikket ser det ikke ud som om, der er stærke kollektive bevægelser, men det er altid svært at sige. Habermas' tankefigur er interessant i denne sammenhæng: Det, vi skal dele kollektivt med de andre, er den indsigt, at vi er forskellige. Samfundet må vænne sig til pluralisme og til en mangfoldighed af forskellige livsformer. Og det synes det at have problemer med; men der er også tale om en vunden frihed. Det fælles projekt kunne være at anerkende mangfoldigheden snarere end at reagere destruktivt på denne. Alle de populistiske partier, vi ser, er egentlig mentale bevægelser, der udtrykker et had mod pluraliseringen af samfundet. Der findes ikke længere indholdsmæssige, kollektive værdier men man må på et meta-niveau, som man kunne kalde forfatningspatriotisk, gensidigt kunne forsikre hinanden om, at du kan have ret til at være en anden end mig. Så det handler snarere om at forsvare en fælleshed i forskelligheden end om en lamentering over en ren atomisering eller om at lancere hjemløse håb om store, substantielt enige kollektivbevægelser. Hvilke forventninger har du til, at de enkelte subjekter i samfundet kan lære at håndtere kontingens og lære at cope med den evige tilblivelse? Hvordan styrkes den enkeltes suverænitet? Kant har engang sagt, at i frie samfund er det ikke friheden, der er problemet, som det er i diktaturer, men dovenskaben. Kant har ret. Det drejer sig om at lære at ville lære under frie betingelser. Jeg kender mange unge, der ikke magter eller har lyst til det. De har ikke den impuls, der kunne muliggøre, at de kunne finde sig selv og sige: Jeg vil noget. De evner ikke at se, at de ikke blot er det, de er netop nu; men at de kunne forandre sig ved at lære noget mere eller noget nyt. Måske kunne de komme til at lære noget, de slet ikke vidste eller troede, de kunne lære. Beredvilligheden til at lære udfordrer bekvemmeligheden. Peter Sloterdijk skrev engang de smukke linier: Lernen ist Vorfreude auf sich selbst. Man projicerer sig ud i fremtiden og forestiller sig, at man vil kunne glæde sig over denne, når man har lært noget. Sloterdijk har også sagt, at vi lever i en evig, anden fødsel. Suverænitet drejer sig om som også Nietzsche skrev at vi må lære at vokse ud af og over os selv af egen kraft. Jeg ser her bort fra Nietzsches krigeriske sider. Hvad angår omgangen med usikkerhed og uoverskuelighed, drejer suverænitet sig også om at kunne vælge at kunne sige nej, at kunne beslutte sig ikke bare om at flyde med, men også om at navigere på et oprørt hav. Udfordringen er tosidet: At lære at ville lære og at lære at mestre livet midt i uoverskueligheden. Institutionelle strukturer ikke kun af det onde Eksisterer der strukturelle modsætninger mellem uddannelsesinstitutionerne og livsformerne? Er der konflikt mellem system og dannelse, mellem uddannelsessystemer og dannelsesprocesser? Den ældre venstreorienterede tænkning i Vesttyskland og Danmark havde en anti-institutionel nerve, og den fandt jeg egentlig ganske berettiget. Historisk set stemmer kritikken, da institutionerne er modelleret efter fængselsvæsenet. Friheden blev barberet, og skolekritikken fra Nietzsche til Foucault så dagens lys. Men disse tankeformer muliggør kun én fortælling. Institutionerne kan også bestemmes langt mere positivt. I den store forvirring, vi erfarer i disse år, er institutionel strukturerethed ikke ensbetydende med et fængselsvæsen. Inden for psykoanalysen kan der tales om a setting. Der findes forskellige selvfølgeligheder og regler inden for en institution, som danner forudsætninger for produktivitet og tilregnelighed. Med et eksempel: En kunstmaler har normalt et ganske ryddeligt atelier, selvom han laver vilde billeder. I denne setting skabes der rammer for kunstneriske udfoldelser. Det vil således være forkert at sige, at en ydre orden nødvendigvis forhindrer kreativitet. Asterisk

3 Længslen efter stabilitet er meget stærk, men det er alt for forenklet at sige, at de unge er blevet meget konservative. Men sikkert er det, at vi ser en opvoksende generation, der ikke blot fryder sig over den vundne frihed. ILLUSTRATION:PETER MADSEN

4 Din tænkning synes altid at have søgt inspiration hos Jürgen Habermas. Udfolder dannelsesprocesserne sig mellem system og livsverden? Hos Niklas Luhmann findes et andet begreb om dannelse. Institutionerne er på den ene side organisation, på den anden side interaktion. Den ældre Habermas er også blevet læst forkert. Livsverdenen er blevet fortolket som den sociotop, der skulle forsvares, og systemerne er blevet fortolket som entydigt problematiske og koloniserende. Dannelsesinstitutioner må såvel forstås som et net af regler og som handlingsaflastende. De muliggør, at levende mennesker mødes ansigt til ansigt på en organiseret facon. Det lader sig for eksempel ikke gøre, at disse mulige læreprocesser erstattes af fjernuniversitære studietiltag. Og selvom Luhmann siger, at mennesket lever uden for de sociale systemer, der består af kommunikation, betyder det ikke, at de sociale systemer herunder dannelsesinstitutionerne er subjektfrie. Habermas er fortsat en stor inspirationskilde for mig. Hans tese om decentrering, modstykket til egocentrisme, er vigtig. Individualiteten må lære at decentrere sig selv og det må en livsverden eller kultur også kunne lære. Fællesskaber må lære at overskride sig selv kommunikativt og på andre måder, også selv om individerne kan have brug for identitetsmæssige holdepunkter og stabilitet. Hvad angår den ældre kritiske teori, har jeg nok ikke mere så megen nærkontakt til den længere. Men det var meget vigtigt, at Adorno pointerede, at det Moderne havde en værdi, da de fleste intellektuelle i Tyskland var kulturpessimister. Imod tristhedens mainstream viste han, hvorfor det Moderne var et normativt projekt, selvom han primært så på dets æstetiske potentialiteter. Her har Habermas ret i, at der også gives et moralsk-moderne og et kognitivt-moderne. Han udvidede perspektivet. Refleksivitet at tænke er at medtænke Eksisterer der en modsætning mellem friheden til refleksivitet og tvangen til refleksivitet? En tese kunne voves: I dag er refleksivt identitetsarbejde blevet et ganske almindeligt krav i det moderne samfundsliv ikke mindst i arbejdssfæren og vel ikke i sig selv noget, der angiver en emancipatorisk frihedshorisont. Er hovedbegreberne fra Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser blevet integreret, nivelleret og banaliseret? Jeg giver dig ret. Refleksivitet er intet kritisk udtryk i sig selv. Men modpolen ville være at trivialisere begrebet. Men der findes jo også andre alternativer. Refleksivitet er et almindeligt og hverdagsligt krav til mennesker i dag og ikke af den grund et trivielt krav. Hvis du ønsker at få en stilling i dag, så kræver arbejdsgiveren, at du endda kan finde på at sige denne imod, og at du i hvert fald er i stand til at sige eller gøre noget andet end det forventede. Den, der blot er konform, får ingen stilling. Refleksivitetsbeherskelse er således blevet et arbejdsmarkedskrav, en helt nødvendig kvalifikation. Med Luhmann ville man kalde denne ene side for selviagttagelse. Men i udvidet forstand betyder det at være refleksiv ikke blot, at individer er refleksive, men også at teorier må lære at være refleksive. Man bør ikke som pædagog eller lærer sætte de store normative krav på dagsordenen, men snarere spørge om, hvad pædagogik overhovedet kan ville, hvilket også er et refleksivt og helt nødvendigt spørgsmål. Man skal ikke indtage et naivt konge-standpunkt, eller et arkimedisk standpunkt og sige: det og det vil vi gøre med menneskene, og kun det her skatter vi højt. Derimod er det uhyre vigtigt, at en teori lærer at kunne beskrive sine egne grænser. Det drejer sig om beskedenhed og ikke som i nogle kredse i 70'erne om bedrevidenhed. Dengang savnedes refleksivitet. Den, der siger noget om verden, må også tænke sig selv med i udsagnet om verden. Kant sagde: at tænke er at medtænke. Tænkning må ikke have storhedsvanvid, men kende sine egne grænser. Pædagogikken producerer ikke bedre mennesker, men stiller tilbud til rådighed, og hvad folk får ud af disse, det véd vi ikke. Hverken professionelle skolefolk eller pædagogiske teoretikere kan eller skal kunne forudse eller styre disse mulige erfaringsprocesser. I dag florerer der mange buzz-words, for eksempel refleksivitet og fleksibilitet. Men er det ikke muligt at sige, at refleksivitet kan vende sig imod fleksibilitet? Det kan for eksempel vise sig nødvendigt at sige nej til forandring og fleksible løsninger. Fleksibilitetsbegrebet er gået i forfald, det er blevet til et plastik-ord. Det er et frygteligt ord, og det spiller en stadig større rolle i pædagogiske kredse. Sammen med andre klichéer som eksempelvis kompetence skabes et højglanspoleret sprog. Begrebet om Lifelong-learning er også blevet banaliseret. Man kan knap nok længere anvende ordet. Det er blevet trivielt. Man bør vare sig for disse ord, måske endda prøve at undgå dem. Du refererer ofte til Niklas Luhmann. Spiller hans analyser en stadig større rolle for dig i dit teoretiske arbejde? Ja, som tankevækkende ansporing. Jeg er ikke systemteoretiker, men jeg mener, at Luhmann har skabt en række vigtige tankeformer. Jeg siger altid, at pædagogikkens ideal ikke skal være det lærevillige og gennemsigtige menneske; eleven, vi kan se direkte igennem. I stedet for denne gamle 70'erdrøm om transparens og fiktionen om fundamental ærlighed og åbenhed, må vi lære pædagogikkens grænser nøje at kende. Varsomhed er påkrævet. Vi må lære at udvise empati og lære ikke at trampe brutalt ind over andre menneskers grænser. Gøren er ikke bedre end tænken Tør du skitsere dit bud på et drømmeuniversitet for pædagogik og dannelse? Det kunne være spændende at høre for os her på dette forholdsvis nykonstituerede pædagogiske universitet Danmarks Pædagogiske Universitet. Oh Gott! Jeg er ikke idealist. I Tyskland er det et problem, at den typiske åndsvidenskabelige stil bliver stadig mere marginaliseret i øjeblikket. Den eftertænksomme undervisning og samtale bliver diskrimineret. Den bliver erstattet af instruktionstyper, hvor der rigtig bliver undervist Unterricht. Alt, hvad læreren siger, gøres senere til eksaminationsspørgsmål. Der er tale om en teknokratisering iklædt moderne gevandter. Hvis de studerende selv havde selvdannelsesprojekter, som lærerne kunne følge og spille ud i forhold til, så ville situationen være anderledes utopisk. De studerende skal ikke sidde passivt og kigge og blot bede læreren om at fortælle noget. Og læreren skal ikke være et lager for informationer. Måske kan man uddanne ingeniører eller tekniske mennesker på denne facon, men inden for ånds- og socialvidenskaberne, finder jeg, at teknokratiske undervisningsformer er højest uheldige. Min drøm drejer sig mere om en holdning til og en re- 25 Asterisk

5 Pædagogikken producerer ikke bedre mennesker, men stiller tilbud til rådighed, og hvad folk får ud af disse, det véd vi ikke. 26 spekt for en konversation, der må anerkendes og geninstalleres som princip for tænksom udveksling. Nogle steder har gamle venstreorienterede haft heldet med sig og grundlagt moderne reform-universiteter, som for eksempel RUC i Danmark. Ikke bare her arbejdes der i projektgrupper, men også spredt rundt på de gamle universiteter og på Handelshøjskolen i København. Mange studerende vælger selv, hvad de vil arbejde med; lærerne ophører med at være lærere og bliver til vejledere. Denne projektarbejdsform kender vi også til i Tyskland i mindre grad, og det kan være fornuftigt at arbejde med selvvalgte projekter; men der vil altid kunne rejses et spørgsmål: Hvad bliver der mon af tankeformer, kategorier og teorier? Jeg finder projekt-idéen god, når den ikke fører til en nedvurdering af abstraktionens kraft, eller hvis den med pathos fremfører, at gøren er bedre end tænken. Den nordiske stemthed Du er æresdoktor i Finland, og mange danske pædagoger og lærere har læst dine bøger og artikler igennem de sidste 20 år. Hvordan kan det være, du er blevet så populær i Norden? Er dine perspektiver og pædagogiske tænkning i samklang med nordiske former for liv og læring? Måske endda mere her end i Tyskland eller for eksempel i Italien...? Her må jeg være forsigtig og prøve på at foretage en selviagttagelse af anden eller tredje orden. Jeg kan godt lide de nordiske lande, for de er deliberative forhandlingssamfund. Og kommunikationsnettene dér er tættere vævet end her i Tyskland. På den vis er de nordiske samfund meget moderniserede samfund, i den positive forstand af ordet. Da jeg holdt foredrag i de nordiske lande i 80'erne mødte jeg ofte to holdninger. Den ene forstod Moderne og modernisering som negative begreber og bød på en meget massiv kulturkritik. Denne venstreorienterede position satte lighedstegn mellem Moderne, kapitalisme og fremmedgørelse. Den anden position var klassisk socialdemokratisk eller konservativ og fastholdt, at alle problemer kan finde en teknokratisk løsning, byggende på systematisk rationalisering. Og når man, som jeg, søgte at undgå begge positioner, samtidig med at jeg havde ambition om at udarbejde et begreb om positiv og frihedsskabende kulturel modernisering, lykkedes det måske for mig at ramme noget, som tiden 'erne kunne genkende og bruge. Måske dannede mine værker resonanskasser for de strømninger, der ikke ønskede, at de kulturelle frisættelsesog søgeprocesser, der allerede var i gang, skulle stagnere.y Steen Nepper Larsen Thomas Ziehe er en af hovedtalerne på konferencen Professional Development and Educational Change, der afholdes på Danmarks Pædagogiske Universitet den 14. maj. Thomas Ziehe (f.1947) er professor i pædagogik ved universitetet i Hannover. Hans forskningsområde er kulturvidenskabelig ungdomsforskning, herunder forholdet mellem kulturelle moderniseringsprocesser og mentalitetsforandringer. Han har foretaget analyser af populærkulturens betydning og fokuseret på forandringer i elevog lærerroller i uddannelsesinstitutionerne. Det er ikke mindst læreprocesser og erfaringsdannelse i de moderne samfund efter 1950'erne, der står i centrum for de seneste små 30 års forskning, der er udgået fra Ziehes hånd. Dybt inspireret af kritisk teori og nyere psykoanalyse har han udviklet en egensindig og sensitiv form for subjektnær socialpsykologi, der til stadighed formår at inspirere pædagogiske tænkere og praktikere, ikke mindst herhjemme. Ziehe nævner selv Jürgen Habermas (f.1929) og Niklas Luhmann ( ) som uomgængelige kilder til den teoretiske tankevirksomhed. Ziehes begreber om den kulturelle frisættelse og det livslange identitetsarbejde synes at være blevet en ganske almindelig del af det moderne danske pædagogik-vokabularium. De vigtigste af hans 84 publikationer er Pubertät und Narzissmus, Köln 1975 og Plädoyer für ungewöhnliches Lernen. Ideen zur Jugendsituation, Hamburg 1982 ( på dansk: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, Kbh. 1983). På dansk findes også værket Ambivalenser og mangfoldighed, Kbh og talrige artikler. I 1996 blev Ziehe udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Jyväskylä i Finland.

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

det skabende menneske og mening

det skabende menneske og mening Ledelse det skabende menneske og mening Lennart Nørreklit 2010 Fokus på mennesket Alt kan sættes i og på spil. Ledelse drejer sig om at sætte mennesker ikke ressourcer, teknologi, natur i og på spil. Fra

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur Unge og generationer Den klassiske

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Foredrag om Rollespil Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Fra Rollespilsakademiet Lidt om OS Vores primære foredragsholder er Claus Raasted, der siden 2002 har holdt mere end 50 foredrag om rollespil

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Workshop KL s Projektlederkonference, Århus den 11. juni 2012 Julie Becher, Strategi- og sekretariatschef, jube@holb.dk Hvad er det for et landskab,

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere