Dannelse og refleksivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse og refleksivitet"

Transkript

1 Den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, gæster Danmark og DPU i maj måned. I dette telefoninterview advarer han imod tomme pædagogiske buzz-words, mens han genfortolker dannelsestanken og slår til lyd for, at det moderne menneske må lære decentreringens og refleksivitetens vanskelige kunst. 22 Er dannelse (Bildung) knyttet direkte sammen med opdragelse og uddannelse, eller er dannelse snarere et udtryk for en sjælens og personlighedens forædling? Dannelsesbegrebet skal ikke gøres til noget normativt højtravende. Og det sker, hvis dannelse forstås som en sjælens forædling. De subjektive følger af evnen til dannelse skal ikke overdrives. Det andet ekstreme synspunkt vil være at undervurdere dannelsesbegrebet. Her reduceres dannelse til et rent informationsproblem. Begge positioner er problematiske. I dag er det mere passende at angive to hjælpedefinitioner: Ganske pragmatisk er dannelse for det første den kompetente omgang med højkulturer. Og for det andet er dannelse kultivering af evnen til at lære. Denne sidste definition er noget mere formel. Men det fælles for dem er, at de ikke tager afsæt i den idealistiske filosofi som en byrde eller som et stykke arvegods. Desuden skal man være varsom, hvis en tradition påberåber sig en høj normativ fordring. Har du brug for et dannelsesbegreb, eller er det blevet forældet? Når jeg tænker over, hvad der sker i skolen, er det vigtigt at fastholde, at det gælder om at lære at kunne tage del i og forstå højere former for kultur. Eleverne skal selvfølgelig lære at beherske dannelses-kanonen, men i dag er højere former for kultur ved at blive tvunget ud i periferien. Det finder jeg problematisk, idet der er en tæt sammenhæng mellem højkulturer og dannelse. At udvide horisonten og at overskride sig selv Er dannelsesprocesser traditionsforpligtede processer, der prøver at højne den humane mulighedssans? Ja, definitivt. Jeg er ingen kompromisløs kulturkritiker; men det er et stort problem i dag, at nutiden er så dominerende. Det er vigtigt både at kunne overskride samtiden, at kunne forstå fortiden og se ind i fremtiden. Dannelse er også muligheden for en udvidelse af horisonten, der rækker ud over det givne. Drejer dannelse sig også om selvdannelse? Netop. Selvdannelse er at afstemme ens egen holdning, så man kan komme det andet, de andre og det nye i møde. Det er meget vigtigt at lære at kunne bearbejde sin egen holdning. Nutidens individer synes at være knyttet meget stærkt til deres egne verdener: Det kan vise sig at blive et problem for de unge. For selvdannelse skal ikke fikseres på eller i den egne verden. At kunne se bort fra sig selv er en vigtig evne. Det moderne menneske står midt i to udfordringer. Det må evne at udvikle selvdistance og lære kunsten at kunne skifte perspektiv. Hvordan ser du på de stærke tyske dannelsesfædre? Hegel taler også om nødvendigheden af at kunne se bort fra det blot private for at realisere det almene, og Kant taler imod blotte private tilbøjeligheder og ønsker, at vi skal udvikle evnen til rationalitet og abstraktion? Grundfiguren, som du netop har skitseret, er vigtig. Hos Kant drejer det sig om et moment af universalisme (at kunne se bort fra den blot egne verden), og hos Hegel om at kunne yderliggøre sig selv og lære det fremmede at kende for at komme frem til sig selv. Disse tanker er højaktuelle. Man går ud af og over sig selv og vender tilbage til sig selv. Dén figur må fastholdes. Men Oplysningens pathos må fortolkes i en ny kontekst, for i dag er der så at sige oplysning overalt, og ingen ønsker at blive overdynget med belæringer. En naiv pædagogisk optimisme er helt forfejlet. Det er ikke enhver, der glæder sig over, at en ekspert kan lære ham noget. Faktisk eksisterer denne glæde knapt nok længere. Eksperterne har ikke længere det samme renommé. Det ved enhver, der har med undervisning at gøre. Der er ikke længere tale om, at det såkaldte lægfolk tager taknemmeligt imod eksperternes gaver, eller om at eleverne jubler over lærerne. Er Bildung så uden forbillede eller ledetråd Leitbild? Med Bild i Bildung vil jeg forstå, at man går ud over sig selv, transcenderer sig selv og vender tilbage til sig selv. Det drejer sig ikke om forbilleder, men om en større evne til modtagelighed. At lære at blive i stand til at optage noget andet i sig end sig selv. Mere vil jeg ikke sige om et menneskebillede. Det er interessant, at dannelsestankens bedstefader, Wilhelm von Humboldt, fastholdt, at dannelsen har en formel side, og at den ikke blot kan indholdsbestemmes. Dannelse drejer sig ikke mindst om den egne tilgang til sig selv. At lære at vælge på usikre vilkår For 20 år siden skrev du, at ungdommen i det Moderne er blevet frisat fra tradition og kultur. Du præsenterede også begrebet identitetsarbejde. Er det stadigvæk en teoretisk og erfaringspraktisk nødvendighed at knytte traditionstab og identitetsarbejde tæt sammen? Eller holdt denne diagnose kun for begyndelsen af 80'erne? Begrebet traditionstab er lidt for heavy. Der eksisterer to begreber for tradition. Det ene drejer sig om det før-moderne, det traditionelle samfund. Dette begreb er ikke så væsentligt længere. Og så findes der hvad socialhistoriske undersøgelser har vist også noget, der er blevet selvfølgeligt inden for industrisamfundet. Det drejer sig egentligt her om de fleste sammenhænge, hvori man anvender begrebet tradition: hvordan man fejrer juleaften osv. Traditionstab er for mig primært at forstå som tab af højkultur, der også drejer sig om tabet af det kulturelt moderne. Når man ellers normalt taler om traditionstab, lyder det kulturkonservativt. Tradition må i

2 Individualiteten må lære at decentrere sig selv og det må en livsverden eller kultur også kunne lære. Fællesskaber må lære at overskride sig selv kommunikativt og på andre måder, også selv om individerne kan have brug for identitetsmæssige holdepunkter og stabilitet. 23 UDSNIT ILLUSTRATION:PETER MADSEN dag også forstås som jazz, blues og Kafka. Lidt forsigtigt formuleret er højkulturen ikke kongevejen tilbage til kultur, men det drejer sig om at skabe adgang til denne og helt enkelt om at muliggøre at mennesker får delagtighed i denne. Ethvert individ skal have fået tilbudet. Stærkere vil jeg ikke formulere det. Det drejer sig således nærmere om at åbne for adgangen til højere former for kultur end om at værne om traditionen. Den kulturelle frisættelse har du altid forstået som en dobbeltbevægelse, som en mulig frihedshorisont og som et uundslippeligt krav. Kan dette analytiske greb stadig begribe nutidens verden? Den kulturelle frisættelse sker stadigvæk. Mennesker fjernes fra de kontekster, de er indlejret i, og får på den ene side skænket en større valgfrihed, men samtidig også en større uvished. Det sker også for unge i dag. De får en mental frihed, der er enorm sammenlignet med tidligere generationers; men kontingensen og usikkerheden er også enorm. I Tyskland ser vi, at mange af nutidens unge udtrykker et kolossalt behov for stabilitet, hvilket forfærder mange af de gamle 68'ere. Længslen efter stabilitet er meget stærk, men det er alt for forenklet at sige, at de unge er blevet meget konservative. Men sikkert er det, at vi ser en opvoksende generation, der ikke blot fryder sig over den vundne frihed. Fælleshed i forskellighed De unge opfatter sig jo heller ikke længere som en generation med et fælles projekt, men vel snarere som eksperimenterende, juvenile enkelt-atomer? I dag er de (vi!) vel blevet gennemindividualiserede. Nærer eller ser du stadigvæk håb om kollektive udtryksformer? I øjeblikket ser det ikke ud som om, der er stærke kollektive bevægelser, men det er altid svært at sige. Habermas' tankefigur er interessant i denne sammenhæng: Det, vi skal dele kollektivt med de andre, er den indsigt, at vi er forskellige. Samfundet må vænne sig til pluralisme og til en mangfoldighed af forskellige livsformer. Og det synes det at have problemer med; men der er også tale om en vunden frihed. Det fælles projekt kunne være at anerkende mangfoldigheden snarere end at reagere destruktivt på denne. Alle de populistiske partier, vi ser, er egentlig mentale bevægelser, der udtrykker et had mod pluraliseringen af samfundet. Der findes ikke længere indholdsmæssige, kollektive værdier men man må på et meta-niveau, som man kunne kalde forfatningspatriotisk, gensidigt kunne forsikre hinanden om, at du kan have ret til at være en anden end mig. Så det handler snarere om at forsvare en fælleshed i forskelligheden end om en lamentering over en ren atomisering eller om at lancere hjemløse håb om store, substantielt enige kollektivbevægelser. Hvilke forventninger har du til, at de enkelte subjekter i samfundet kan lære at håndtere kontingens og lære at cope med den evige tilblivelse? Hvordan styrkes den enkeltes suverænitet? Kant har engang sagt, at i frie samfund er det ikke friheden, der er problemet, som det er i diktaturer, men dovenskaben. Kant har ret. Det drejer sig om at lære at ville lære under frie betingelser. Jeg kender mange unge, der ikke magter eller har lyst til det. De har ikke den impuls, der kunne muliggøre, at de kunne finde sig selv og sige: Jeg vil noget. De evner ikke at se, at de ikke blot er det, de er netop nu; men at de kunne forandre sig ved at lære noget mere eller noget nyt. Måske kunne de komme til at lære noget, de slet ikke vidste eller troede, de kunne lære. Beredvilligheden til at lære udfordrer bekvemmeligheden. Peter Sloterdijk skrev engang de smukke linier: Lernen ist Vorfreude auf sich selbst. Man projicerer sig ud i fremtiden og forestiller sig, at man vil kunne glæde sig over denne, når man har lært noget. Sloterdijk har også sagt, at vi lever i en evig, anden fødsel. Suverænitet drejer sig om som også Nietzsche skrev at vi må lære at vokse ud af og over os selv af egen kraft. Jeg ser her bort fra Nietzsches krigeriske sider. Hvad angår omgangen med usikkerhed og uoverskuelighed, drejer suverænitet sig også om at kunne vælge at kunne sige nej, at kunne beslutte sig ikke bare om at flyde med, men også om at navigere på et oprørt hav. Udfordringen er tosidet: At lære at ville lære og at lære at mestre livet midt i uoverskueligheden. Institutionelle strukturer ikke kun af det onde Eksisterer der strukturelle modsætninger mellem uddannelsesinstitutionerne og livsformerne? Er der konflikt mellem system og dannelse, mellem uddannelsessystemer og dannelsesprocesser? Den ældre venstreorienterede tænkning i Vesttyskland og Danmark havde en anti-institutionel nerve, og den fandt jeg egentlig ganske berettiget. Historisk set stemmer kritikken, da institutionerne er modelleret efter fængselsvæsenet. Friheden blev barberet, og skolekritikken fra Nietzsche til Foucault så dagens lys. Men disse tankeformer muliggør kun én fortælling. Institutionerne kan også bestemmes langt mere positivt. I den store forvirring, vi erfarer i disse år, er institutionel strukturerethed ikke ensbetydende med et fængselsvæsen. Inden for psykoanalysen kan der tales om a setting. Der findes forskellige selvfølgeligheder og regler inden for en institution, som danner forudsætninger for produktivitet og tilregnelighed. Med et eksempel: En kunstmaler har normalt et ganske ryddeligt atelier, selvom han laver vilde billeder. I denne setting skabes der rammer for kunstneriske udfoldelser. Det vil således være forkert at sige, at en ydre orden nødvendigvis forhindrer kreativitet. Asterisk

3 Længslen efter stabilitet er meget stærk, men det er alt for forenklet at sige, at de unge er blevet meget konservative. Men sikkert er det, at vi ser en opvoksende generation, der ikke blot fryder sig over den vundne frihed. ILLUSTRATION:PETER MADSEN

4 Din tænkning synes altid at have søgt inspiration hos Jürgen Habermas. Udfolder dannelsesprocesserne sig mellem system og livsverden? Hos Niklas Luhmann findes et andet begreb om dannelse. Institutionerne er på den ene side organisation, på den anden side interaktion. Den ældre Habermas er også blevet læst forkert. Livsverdenen er blevet fortolket som den sociotop, der skulle forsvares, og systemerne er blevet fortolket som entydigt problematiske og koloniserende. Dannelsesinstitutioner må såvel forstås som et net af regler og som handlingsaflastende. De muliggør, at levende mennesker mødes ansigt til ansigt på en organiseret facon. Det lader sig for eksempel ikke gøre, at disse mulige læreprocesser erstattes af fjernuniversitære studietiltag. Og selvom Luhmann siger, at mennesket lever uden for de sociale systemer, der består af kommunikation, betyder det ikke, at de sociale systemer herunder dannelsesinstitutionerne er subjektfrie. Habermas er fortsat en stor inspirationskilde for mig. Hans tese om decentrering, modstykket til egocentrisme, er vigtig. Individualiteten må lære at decentrere sig selv og det må en livsverden eller kultur også kunne lære. Fællesskaber må lære at overskride sig selv kommunikativt og på andre måder, også selv om individerne kan have brug for identitetsmæssige holdepunkter og stabilitet. Hvad angår den ældre kritiske teori, har jeg nok ikke mere så megen nærkontakt til den længere. Men det var meget vigtigt, at Adorno pointerede, at det Moderne havde en værdi, da de fleste intellektuelle i Tyskland var kulturpessimister. Imod tristhedens mainstream viste han, hvorfor det Moderne var et normativt projekt, selvom han primært så på dets æstetiske potentialiteter. Her har Habermas ret i, at der også gives et moralsk-moderne og et kognitivt-moderne. Han udvidede perspektivet. Refleksivitet at tænke er at medtænke Eksisterer der en modsætning mellem friheden til refleksivitet og tvangen til refleksivitet? En tese kunne voves: I dag er refleksivt identitetsarbejde blevet et ganske almindeligt krav i det moderne samfundsliv ikke mindst i arbejdssfæren og vel ikke i sig selv noget, der angiver en emancipatorisk frihedshorisont. Er hovedbegreberne fra Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser blevet integreret, nivelleret og banaliseret? Jeg giver dig ret. Refleksivitet er intet kritisk udtryk i sig selv. Men modpolen ville være at trivialisere begrebet. Men der findes jo også andre alternativer. Refleksivitet er et almindeligt og hverdagsligt krav til mennesker i dag og ikke af den grund et trivielt krav. Hvis du ønsker at få en stilling i dag, så kræver arbejdsgiveren, at du endda kan finde på at sige denne imod, og at du i hvert fald er i stand til at sige eller gøre noget andet end det forventede. Den, der blot er konform, får ingen stilling. Refleksivitetsbeherskelse er således blevet et arbejdsmarkedskrav, en helt nødvendig kvalifikation. Med Luhmann ville man kalde denne ene side for selviagttagelse. Men i udvidet forstand betyder det at være refleksiv ikke blot, at individer er refleksive, men også at teorier må lære at være refleksive. Man bør ikke som pædagog eller lærer sætte de store normative krav på dagsordenen, men snarere spørge om, hvad pædagogik overhovedet kan ville, hvilket også er et refleksivt og helt nødvendigt spørgsmål. Man skal ikke indtage et naivt konge-standpunkt, eller et arkimedisk standpunkt og sige: det og det vil vi gøre med menneskene, og kun det her skatter vi højt. Derimod er det uhyre vigtigt, at en teori lærer at kunne beskrive sine egne grænser. Det drejer sig om beskedenhed og ikke som i nogle kredse i 70'erne om bedrevidenhed. Dengang savnedes refleksivitet. Den, der siger noget om verden, må også tænke sig selv med i udsagnet om verden. Kant sagde: at tænke er at medtænke. Tænkning må ikke have storhedsvanvid, men kende sine egne grænser. Pædagogikken producerer ikke bedre mennesker, men stiller tilbud til rådighed, og hvad folk får ud af disse, det véd vi ikke. Hverken professionelle skolefolk eller pædagogiske teoretikere kan eller skal kunne forudse eller styre disse mulige erfaringsprocesser. I dag florerer der mange buzz-words, for eksempel refleksivitet og fleksibilitet. Men er det ikke muligt at sige, at refleksivitet kan vende sig imod fleksibilitet? Det kan for eksempel vise sig nødvendigt at sige nej til forandring og fleksible løsninger. Fleksibilitetsbegrebet er gået i forfald, det er blevet til et plastik-ord. Det er et frygteligt ord, og det spiller en stadig større rolle i pædagogiske kredse. Sammen med andre klichéer som eksempelvis kompetence skabes et højglanspoleret sprog. Begrebet om Lifelong-learning er også blevet banaliseret. Man kan knap nok længere anvende ordet. Det er blevet trivielt. Man bør vare sig for disse ord, måske endda prøve at undgå dem. Du refererer ofte til Niklas Luhmann. Spiller hans analyser en stadig større rolle for dig i dit teoretiske arbejde? Ja, som tankevækkende ansporing. Jeg er ikke systemteoretiker, men jeg mener, at Luhmann har skabt en række vigtige tankeformer. Jeg siger altid, at pædagogikkens ideal ikke skal være det lærevillige og gennemsigtige menneske; eleven, vi kan se direkte igennem. I stedet for denne gamle 70'erdrøm om transparens og fiktionen om fundamental ærlighed og åbenhed, må vi lære pædagogikkens grænser nøje at kende. Varsomhed er påkrævet. Vi må lære at udvise empati og lære ikke at trampe brutalt ind over andre menneskers grænser. Gøren er ikke bedre end tænken Tør du skitsere dit bud på et drømmeuniversitet for pædagogik og dannelse? Det kunne være spændende at høre for os her på dette forholdsvis nykonstituerede pædagogiske universitet Danmarks Pædagogiske Universitet. Oh Gott! Jeg er ikke idealist. I Tyskland er det et problem, at den typiske åndsvidenskabelige stil bliver stadig mere marginaliseret i øjeblikket. Den eftertænksomme undervisning og samtale bliver diskrimineret. Den bliver erstattet af instruktionstyper, hvor der rigtig bliver undervist Unterricht. Alt, hvad læreren siger, gøres senere til eksaminationsspørgsmål. Der er tale om en teknokratisering iklædt moderne gevandter. Hvis de studerende selv havde selvdannelsesprojekter, som lærerne kunne følge og spille ud i forhold til, så ville situationen være anderledes utopisk. De studerende skal ikke sidde passivt og kigge og blot bede læreren om at fortælle noget. Og læreren skal ikke være et lager for informationer. Måske kan man uddanne ingeniører eller tekniske mennesker på denne facon, men inden for ånds- og socialvidenskaberne, finder jeg, at teknokratiske undervisningsformer er højest uheldige. Min drøm drejer sig mere om en holdning til og en re- 25 Asterisk

5 Pædagogikken producerer ikke bedre mennesker, men stiller tilbud til rådighed, og hvad folk får ud af disse, det véd vi ikke. 26 spekt for en konversation, der må anerkendes og geninstalleres som princip for tænksom udveksling. Nogle steder har gamle venstreorienterede haft heldet med sig og grundlagt moderne reform-universiteter, som for eksempel RUC i Danmark. Ikke bare her arbejdes der i projektgrupper, men også spredt rundt på de gamle universiteter og på Handelshøjskolen i København. Mange studerende vælger selv, hvad de vil arbejde med; lærerne ophører med at være lærere og bliver til vejledere. Denne projektarbejdsform kender vi også til i Tyskland i mindre grad, og det kan være fornuftigt at arbejde med selvvalgte projekter; men der vil altid kunne rejses et spørgsmål: Hvad bliver der mon af tankeformer, kategorier og teorier? Jeg finder projekt-idéen god, når den ikke fører til en nedvurdering af abstraktionens kraft, eller hvis den med pathos fremfører, at gøren er bedre end tænken. Den nordiske stemthed Du er æresdoktor i Finland, og mange danske pædagoger og lærere har læst dine bøger og artikler igennem de sidste 20 år. Hvordan kan det være, du er blevet så populær i Norden? Er dine perspektiver og pædagogiske tænkning i samklang med nordiske former for liv og læring? Måske endda mere her end i Tyskland eller for eksempel i Italien...? Her må jeg være forsigtig og prøve på at foretage en selviagttagelse af anden eller tredje orden. Jeg kan godt lide de nordiske lande, for de er deliberative forhandlingssamfund. Og kommunikationsnettene dér er tættere vævet end her i Tyskland. På den vis er de nordiske samfund meget moderniserede samfund, i den positive forstand af ordet. Da jeg holdt foredrag i de nordiske lande i 80'erne mødte jeg ofte to holdninger. Den ene forstod Moderne og modernisering som negative begreber og bød på en meget massiv kulturkritik. Denne venstreorienterede position satte lighedstegn mellem Moderne, kapitalisme og fremmedgørelse. Den anden position var klassisk socialdemokratisk eller konservativ og fastholdt, at alle problemer kan finde en teknokratisk løsning, byggende på systematisk rationalisering. Og når man, som jeg, søgte at undgå begge positioner, samtidig med at jeg havde ambition om at udarbejde et begreb om positiv og frihedsskabende kulturel modernisering, lykkedes det måske for mig at ramme noget, som tiden 'erne kunne genkende og bruge. Måske dannede mine værker resonanskasser for de strømninger, der ikke ønskede, at de kulturelle frisættelsesog søgeprocesser, der allerede var i gang, skulle stagnere.y Steen Nepper Larsen Thomas Ziehe er en af hovedtalerne på konferencen Professional Development and Educational Change, der afholdes på Danmarks Pædagogiske Universitet den 14. maj. Thomas Ziehe (f.1947) er professor i pædagogik ved universitetet i Hannover. Hans forskningsområde er kulturvidenskabelig ungdomsforskning, herunder forholdet mellem kulturelle moderniseringsprocesser og mentalitetsforandringer. Han har foretaget analyser af populærkulturens betydning og fokuseret på forandringer i elevog lærerroller i uddannelsesinstitutionerne. Det er ikke mindst læreprocesser og erfaringsdannelse i de moderne samfund efter 1950'erne, der står i centrum for de seneste små 30 års forskning, der er udgået fra Ziehes hånd. Dybt inspireret af kritisk teori og nyere psykoanalyse har han udviklet en egensindig og sensitiv form for subjektnær socialpsykologi, der til stadighed formår at inspirere pædagogiske tænkere og praktikere, ikke mindst herhjemme. Ziehe nævner selv Jürgen Habermas (f.1929) og Niklas Luhmann ( ) som uomgængelige kilder til den teoretiske tankevirksomhed. Ziehes begreber om den kulturelle frisættelse og det livslange identitetsarbejde synes at være blevet en ganske almindelig del af det moderne danske pædagogik-vokabularium. De vigtigste af hans 84 publikationer er Pubertät und Narzissmus, Köln 1975 og Plädoyer für ungewöhnliches Lernen. Ideen zur Jugendsituation, Hamburg 1982 ( på dansk: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, Kbh. 1983). På dansk findes også værket Ambivalenser og mangfoldighed, Kbh og talrige artikler. I 1996 blev Ziehe udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Jyväskylä i Finland.

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Arbejdskraft i fremtiden Centralt spørgsmålet for uddannelse Hvordan udvikle den arbejdskraft

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Mennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi

Mennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Mennesket i centrum! Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Dannelse i uddannelse

Dannelse i uddannelse Dannelse i uddannelse hvad er vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, AU AU AARHUS UNIVERSITET Indledning Min aktuelle forskning Dannelse i uddannelse Hvad er dannelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Foredrag om Rollespil Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Fra Rollespilsakademiet Lidt om OS Vores primære foredragsholder er Claus Raasted, der siden 2002 har holdt mere end 50 foredrag om rollespil

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere