rte e Indeklimaproblemer og byfornyelsesloven Af advokat Jacob Brandt og advokat Sofie Dehlholm Holst, Bech-Bruun advokatfirma
|
|
- Rune Bendtsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 rte e Indeklimaproblemer og byfornyelsesloven Af advokat Jacob Brandt og advokat Sofie Dehlholm Holst, Bech-Bruun advokatfirma Regionerne støder under udførelsen af den offentlige indsats i henhold til jordforureningslovens kapitel 3 ofte på indeklimaproblemer i boliger. Prioriteringen af de begramsede midler under den offentlige indsats indebærer, at afværge de konstaterede indeklimaproblemer kan have lange udsigter. I sådanne situationer bliver det kommunens opgave a~ overveje, om der er grundlag for at træffe afgørelse i medfør af byggeloven eller byfornyelsesloven, herunder evt. i form af påbud til grundejeren. Nærværende artikel fokuserer på reglerne i byfornyelsesloven. 1. Indledning Byfornyelsesloven er en sammensat lov, som tager sigte på at regulere en række forhold, der i større eller mindre grad passer ind under lovens titel. Byfornyelsesloven indeholder imidlertid et koncept for håndtering af boliger, som på grund af sundhedsfare er uegnede til beboelse, herunder regler om tilskudsordninger, forbud, påbud og genhusning. Loven lægger i vid udstrækning ansvaret for at sikre sunde boliger hos kommunen, mens byrden forbundet med boligens forbedring ikke mindst økonomisk i realiteten må bæres af grundejeren. Artiklen gennemgår i det følgende de relevante dele af byfornyelsesloven, som kan komme i spil, hvis et indeklimaproblem, herunder som følge af jordforurening, konstateres. Indledningsvist behandles spørgsmålet om, hvorvidt byfornyelsesloven overhovedet finder anvendelse på indeklimaproblemer som følge af jordforurening, når vi har j ordforureningsloven? 2. Byfornyelseslovens anvendelsesområde jordforurening? Byfornyelsesloven fokuserer i lighed med byggeloven ikke på årsagen til, at en bolig måtte være sundhedsfarlig. Byfornyelsesloven fokuserer alene på, at boliger ikke må være sundhedsfarlige. Det er særligt byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering af sundhedsfarlige boliger, der er relevant for indeklimaproblemer som følge af jordforurening. Ifølge bestemmelserne i kapitel 9 er kommunerne forpligtede til at føre tilsyn med sundhedsfarlige boliger, ligesom kommunerne har mulighed for at meddele påbud om afhjælpning af sundhedsfare samt forbud mod ophold i kondemnablebygninger. For så vidt angår anvendelse af byggeloven til løsning af indeklimaproblemer, der skyldes jordforurening, har landsretten slået fast, at byggeloven kun finder anvendelse, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne kan løses under jordforureningsloven.' 2 Det er fristende at drage en lignende konklusion for byfornyelsesloven. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vejledning om kondemnering angiver imidlertid udtrykkeligt følgende: "Hvis der ifølge anden lovgivning foreligger ulovlige forhold vedrørende ejendommen, behandles disse forhold efter den lovgivning, de er r strid med og af den myndighed, som varetager den pågaeldende lovgivning. Det forhold, at der gribes ind efter anden lovgivning, tilsidesaetter dog ikke kommunalbestyrelsens forpligtelse til at gribe ind efter byfornyelseslovens kondemneringsbestemmelser, hvis der e oreligger nærliggende ofare. " (vores understregning}.3 Vejledningen lægger op til, at der skal foretages en selvstændig sagsbehandling under byfornyelsesloven uafhængigt af en evt. sagsbehandling under V. 2. Se Jacob Brandt (TfM ff.) og Peter Pagh (Tflv ff.) om diskussion af byggelovens anvendelse på indeklimaproblemer som følge af jordfonuening. 3. Vejledning nr af 18. maj 2015 om kondemnering. O Tidsskrift for Mi jø, Marts 2016 TfM 2016
2 /, jordforureningsloven.4 Ilyset af byfornyelseslovens udtrykkelige ordlyd om sikring af sundhedsfarlige boliger, som har et utilfredsstillende indeklima, er vejledningens udlægning af retsstillingen efter vores vurdering korrekt. At kommunerne har en selvstændig forpligtelse til at føre tilsyn med boliger, der er sundhedsfarlige uanset om årsagen er jordforurening er ligeledes fastslået i MAD I sagen var der tale om, at et amt i 1994 gennemførte en undersøgelse af en ejendom, der siden 1950'erne var blevet og fortsat blev benyttet til renseri. Rapporten fastslog, at der var en betydelig forurening under renseriet, som kunne udgøre en sundhedsrisiko for den eksisterende anvendelse af de nærmeste naboejendomme, der alle blev benyttet til beboelse. Amtet oversendte sagen til kommunen med bemærkning om, at renseriejendommen ville blive registreret som affaldsdepot efter de dagældende regler, men at sagsbehandlingen i Ørigt skulle varetages af kommunen, da renseriet fortsat var i drift. Da kommunen ikke fandt, at der var grundlag for at udstede påbud om oprensning af forureningen til ejeren af renseriejendommen, henlagde kommunen sagen, uden at orientere ejerne af naboejendommene om den eksisterende forureningsrisiko. Da ejeren af naboejendommen i 1998 satte denne til salg, blev der indhentet kommunalt ejendomsskema, som var påført en bemærkning om, at renseriejendommen var registreret som affaldsdepot. En efterfølgende indeklimaundersøgelse påviste, at indeluften i boligen udjorde en sundhedsmæssig risiko ved anvendelse til beboelse. Ejendommen var herefter usælgelig, indtil den i 2001 blev ryddet op efter værditabsloven. Ejeren af ejendommen lagde derfor sag an mod kommunen med krav om erstatning, hvor det blandt andet blev hjort gældende, at kommunen havde tilsidesat sin forpligtelse til at føre tilsyn med ejendommen i overensstemmelse med byfornyelsesloven. Heroverfor fjorde kommunen gældende, at den i 1994 gældende byfornyelseslovs 70 ikke inde- 4. Se desuden Mogens Moe og Jacob Brandt, Miljøret, Karnov Group A/S, 8. udgave, 2015, s. 195, der lægger vejledningens beskrivelse af retsstillingen til grund. holdt en bestemmelse om, at beboelsesrum skulle have et tilfredsstillende indeklima, og at der skulle være tale om sundhedsfare, som udgik fra bygningen selv, hvorfor en forurening i bygningens omgivelser ikke kunne give anledning til en sag efter byfornyelsesloven.s Hertil bemærkede retten, at "det må lægges til grund, at [~'XXJ Amt ved skrivelse af 21. juli 1994 blandt andet meddelte sagsøgte, at Ør var konstateret en kra, ftig jord, forurening på renseriet, Vesterbro 28, med organiske chlorforbindelser, og at Øt vurøredes, at de målte koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler iporeluften kunne udgøre en sundhedsrisiko for beboelsen af sagsøgerens ejendom. Efter den dagældende byfornyelseslovs ~ 70 skulle kommunalbestyrelsen føre tilsyn med beboecsesejendomme, når det måtte befrygtes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold, var sundhedsfarlige. Hverken den omstændighed, at bestemmelsen ikke på daværende tidspunkt indeholdt en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i forbinølse med sønnet over, om benyttelsen til boliger var forbundet med sundhedsfare, også skulle vaere opmc~rksom på inøklimaet, eller det forhold, at den mulige sundhedsfare hrdrørte fra en jordforuyening på en naboejendom, findes at medføre, at sagen ikke kunne behandles efter byfornyelsesloven." Retten fandt således, at kommunen havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have opstartet en sag i henhold til byfornyelsesloven i 1994, selvom sundhedsfaren skyldtes en udefrakommende jordforurening.6 5. Dette blev først udtrykkeligt vedtaget ved lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse. 6. For god ordens skyld bemærkes, at jordforureningsloven og de omfattende forarbejder hertil trådte i kraft 1. januar Med jordforureningsloven tilkendegav lovgiver, at jordforurening føst og fremmest skulle håndteres af forureneren, og at det offentlige skulle træde til, hvis der r tilfælde, hvor en forurener ikke kunne drages til ansvar, var risiko for grundvandet eller menneskers sundhed (typisk ved indeklimøroblemer i boliger). Som landsretten på basis af Miljøstyrelsens Betænkning 2/1996, s. 101f., som ligger til grund for jordforureningsloven, fastslog i V, betyder dette imidlertid ikke, at anden lovgivning ikke finder anvendelse, hvis jordforureningsloven ikke afhjælper problemet. TfM 6O 207 Tidsskrift, for Mil jø, Marts 2016
3 701 Det er dog efter vores opfattelse vigtigt, at kommunerne ikke forstår vej ledningens ordlyd derhen, at de er forpligtede til at meddele påbud efter byfornyelsesloven iethvert tilfælde, hvor der i en bolig konstateres et usundt indeklima som følge af jordforurening. Selvom der efter byfornyelsesloven gælder en selvstændig pligt til at handle i forhold til usundt indeklima i boliger, må kommunen være berettiget til at koordinere sin sagsbehandling med regionens opgavevaretagelse efter jordforureningsloven. Som anført ovenfor fremgår det da også af vejledningen, at forpligtelsen til at gribe ind, selvom problemet kan løses efter anden lovgivning, navnlig gør sig gældende, hvor der er "nærliggendeḟare ". Pligten til at initiere en selvstændig sagsbehandling efter byfornyelsesloven afskærer ikke kommunen fra at koordinere sin sagsbehandling med regionen. Eksempelvis kan der være udsigt til, at boligen prioriteres af regionen til en offentlig indsats, jf. jordforureningslovens 17-19, hvorved en koordinering kan sikre, at grundejeren eksempelvis ikke meddeles et påbud til at udføre foranstaltninger, som planlægges udført af regionen inden for en overskuelig tidshorisont, som det er forudsat i betænkningen og Fredericia-dommen.' 3. Kommunens tilsynspligt Det er først og fremmest et grundejeransvar at til-- sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig for personer, der bor eller opholder sig i den. Såfremt en bygning, der benyttes til beboelse eller ophold, vurderes at være sundhedsfarlig, har kommunalbestyrelsen imidlertid en forpligtelse til at føre tilsyn med bygningen. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv retningslinjerne for udøelsen af tilsynet. Det ex dog enbetingelse, at tilsynet tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med reglerne opfyldes. Tilsynet kan delvist gennemføres ved indhentelse af oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR), forsyningsvirksomheder mv. Derudover kan kommunalbestyrelsen foretage besigtigelse af de bygninger, der formodes at være sundhedsfarlige. 7. MiljØstyrelsens betænkning 2/1996, s. 101 f. og V Kommunalbestyrelsens vurdering af, om benyttelsen af en bolig ex forbundet med sundhedsfare, er sønspræget, idet byfornyelsesloven i 75, stk. 3-4, fastsætter forskellige mindstekrav, herunder at boligen har et tilfredsstillende indeklima. Med undtagelse af tilfælde, hvor en bolig lider af helt åbenlyse mangler, vil det derfor være nødvendigt at foretage en konkret vurdering. 4. Sagens oplysning Der er ikke i byfornyelsesloven i lighed med miljøbeskyttelsesiovens 72 eller jordforureningslovens 40 særskilt hjemmel til at meddele påbud om undersøgelse af en forurening med henblik på at klarlægge, hvordan en afgørelse om afværge skal målrettes og udformes. Det er følgelig kommunalbestyrelsens ansvar at sikre sagens oplysning.$ ForureningsundersØgelser kan være særdeles bekostelige at gennemføre, og kommunen er, uden særlig hjemmel til at overvætte omkostningerne til grundejeren, forpligtet til i overensstemmelse med det forvaltningsretlige of~icialprincip at sikre en sags tilstrækkelige oplysning. Som udgangspunkt må kommunen således selv forestå en sådan oplysning af sagen, at den er i stand til at udstede et påbud, der opfylder de forvaltningsretlige krav til klarhed og bestemthed. Kommunens oplysning af sagen kan dog naturligvis målrettes indeklimaproblemerne, idet byfornyelsesloven jo ikke i modsætning til jordforureningsloven er "interesseret i ", hvorvidt jordforureningen udgør en risiko for jorden eller grundvandsressourcer. Kommunen vil dog sædvanligvis ikke stå helt alene med opgaven om at oplyse sagen. Regionen forestår, når et areal, eksempelvis pga. forurenet indeklima i en bolig, er kortlagt på vidensniveau 1, jf. jordforureningslovens 3, stk. 1, "tekniske un- 8. I V meddelte kommunen efter byggeloven et kombineret undersøgelses- og afværgepåbud. UdfØelsen af påbuddets afværgede] var betinget af, at påbuddets undersøgelsesdel klarlagde en afværgeløsning, der kunne gennemføes i overensstemmelse med proørtionalitetsprincippet. IfØlge påbuddet ville kommunen genoverveje sagen, hvis afvaergeløsningen viste særligt omkostningstungt. Som anført af Jacob Brandt i TfM #~: er landsrettens accept af denne løsning under byggeloven næppe udtryk for, at det er en model til efterfølgelse. O Tidsskrift for Mil 'ø, Marts 2016 TfM 2016
4 X02 dersøgelser i foam af opgravninger, boringer analyser eller lzgnende en kortlogning af den mulige jordforurening frem til viønsniveau 2 ", jf. jordforureningslovens 7, stk. 1. Kortlægningen frem til vidensniveau 2 kan dog godt lade vente på sig, idet eneste tidspres, som regionen reelt er underlagt er en anmodning fra grundejeren om afklaring, hvorefter regionen har et år til at gennemføre undersøgelserne, jf. jordforureningslovens 7, stk. 3. Ofte vil regionens undersøgelser være årsagen til, at man bliver opmærksom på indeklimaproblemer i en bolig. Kommunen vil derfor ofte kunne fa detaljerede oplysninger om forureningen fra regionen, men der kan på den anden side også være sager, som af hensyn til sundheden for beboerne har en sådan hastende karakter, at regionen ikke i tide vil have tilvejebragt viden, der kan udnyttes af kommunen. 5. Påbud9 Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at benyttelsen af en bygning er forbundet med sundhedsfare, kan kommunalbestyrelsen ifølge byfornyelseslovens 75a, stk. 1, meddele påbud til grundejer om at gennemføre foranstaltninger, som afhjælper faren. Byfornyelsesloven bygger med andre ord på et grundejeransvar imodsætning til jordforureningsloven, som bygger på et forureneransvar. Det er herefter spørgsmålet, om og i hvilken udstrækning kommunen kan meddele påbud efter byfornyelsesloven til en grundejer om at afhjælpe en sundhedsfare, der skyldes jordforurening, som grundejeren i Ørigt ikke er ansvarlig for. Den på området eksisterende praksis har fastslået, at kommunerne er forpligtede til at iværksaette sagsbehandling imedfør af byfornyelsesloven itilfælde, hvor de sundhedsfarlige forhold stammer fra jordforurening. Praksis har derimod ikke konkret vurderetmuligheden for og udstrækningen af påbud til grundejer i den anledning. 9. Ifølge byfornyelseslovens 75a om påbud er det i visse tilfælde muligt at søge offentlig støe til at gennemføre afhjælpning. AnvendelsesomrØet for støe til afhjælpning af sundhedsfare er imidlertid meget snævertog findes ikke at kunne bringes i spil i forbindelse med sundhedsfare, der skyldes en jordforurening. Disse regler er derfor ikke behandlet i artiklen. Forud for vedtagelsen af jordforureningsloven blev der bl.a. udarbejdet en betaenkning, der overordnet behandler forholdet til anden lovg~vning.lo Betænkningen behandler kun udtrykkeligt forholdet til byggeloven, der imidlertid ligesom byfornyelsesloven bygger på et grundejeransvar." Det fremgår af betænkningen, s. 101 f.: "SØemt grundejeren ikke selv har forårsaget eller medvirket til, at en forurening er opstået på ejendommen, forekommer det mest rimeligt, at den nødvendige afhjælpning af indeklimøroblemerne bekostes af miljømyndighederne efter den prioritering, der i Ørigt foretages af den offentlige indsats. Der ses således ikke at være nogen begrundelse for, at afhjaelpning af indeklimøroblemer ibestående bygninger skal bekostes af den uskyldige grundejer, mens aflljælpning af andre miljøproblemer på ejendommen i alt væsentligt skal bekostes af miljømyndighederne. Omfanget af indsatsen må som hidtil fastlægges efter drøftelse med bygningsmyndigheden (kommunalbestyrelsen). Udvalget forudsætter derfor, at jordforureningsloven betragtes som en speciallovgivning på jordforureningsområdet, der finder anvendelse forud for den generelle byggelov Opmærksomhedenhenledes dog på, at der ikke foreslås gennemførtnogen generel offentlig indsa#s på arealer, der ikke anvendes til følsom anvendelse (bolig- og institutionsformål m.v.). I disse situationer vil det således være arbejdsmiljø- og byggelovgivning,der finder anvendelse, hvor en indsats i formentligsjældne tilfælde sønnes nødvendig. Hertil kommer, at den offentlige indsats efter jordforureningsloven skal miljømæssigtprioriteres. Finder bygningsmyndigheden sagen mere hastende,vil byggeloven således fortsat kunne anvendes. [...] Heraf følger tillige, at Ør skal gives påbud (til forureneren) efter jordforureningsloven, når denne mucighed består, selv om Ør principielt kunne meøeles påbud til gruøjeren efter byggeloven. Dette gcelør, uanset hvilket formål ejendommen anveøs til. "'Z 10. Betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996 om forurenet jord. l 1. I bemærkningerne til jordforureningsloven henvises der til betænkningen. 12. Efter lovbemærkningerne til jordforureningslovens kan der ikke gennemføres en offentlig indsats, hvor der er mulighed for at meddele påbud. Det må dog bl.a i lyset af sidste afsnit i citatet fra betænkningenlægges til grund, at forarbejderne her alene sigter til påbud efter jordforureningsloven (og evt. miljøbeskyttelsesloven), herunder fordi lovbemaerkningerne også Øtoner, at den offentlige indsats er subsidiær i forhold til at meddele påbud til forureneren. Loven nævner intetsteds, at den offentlige indsats må vige for etpåbud til grundejeren efter bygge- eller byfornyelsesloven. TfM 2016 O Tidsskrift for Mi ~ø, Marts 2016
5 7 03 Selvom citatet vedrører samspillet mellem byggeloven og jordforureningsloven, er det vores opfattelse, at indholdet i hvert fald delvist også kan tjene som bidrag til vurderingen af, om der efter byfornyelsesloven kan meddeles påbud til grundejer begrundet i en jordforurening, som grundejeren ikke er ansvarlig for. Hensynet til den uskyldige grundejer er således det samme for såvel byggeloven som byfornyelsesloven. Det fremgår direkte af betaenkningen, at lex specialis-princippet skal tages alvorligt, og at prioriteringen af placeringen af ansvar skal ske med fokus påforurener, dernæst offentlig indsats og kun hvis det af hensyn til menneskers sundhed ikke bør undlades, skal evt. grundejeransvar efter byggeloven bringes i spil. Det betyder, at muligheden fox at meddele påbud efter anden lovgivning end jordforureningsloven er subsidiær. Slutter man modsætningsvist fra betænkningens formulering, er det imidlertid ikke udelukket, at der i tilfælde, hvor muligheden for at meddele påbud efter jordforureningsloven af den ene eller den anden årsag er udelukket, kan meddeles påbud efter i hvert fald byggeloven. Det er nærliggende at antage, at der i sådanne tilfælde tilsvarende kan meddeles påbud efter byfornyelsesloven. Denne betragtning understøes yderligere af det under pkt. 2 behandlede, hvorefter der skal gennemføres enselvstændig sagsbehandling i medfør af byfornyelsesloven, uanset om der pågår sagsbehandling ihenhold til anden lovgivning. Det er således ikke i sig selv en begrundelse fox ikke at meddele påbud om afhjælpning efter byfornyelsesloven, at sundhedsfaren hidrører fra en jordforurening, som grundejeren ikke bærer et ansvar for. IfØlge byfornyelsesloven gælder der imidlertid visse betingelser for at meddele påbud om afhjælpning af sundhedsfarlige forhold. Det er således et krav, at det ud fra en samlet økonomisk og bebyggelses-, brand- og sundhedsmæssig vurdering er rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, der aflljælper faren. Ved vurderingen af om det er rimeligt, at der gennemføres afhjælpende foransta.ltninger, skal der blandt andet lægges vægt på omkostningerne forbundet med afhjælpning set i forhold til lokaliteternes standard efter arbejdernes gennemførelse, herunder bygningens restlevetid.13 Kommunalbestyrelsen har derfor først og fremmest til opgave at vurdere, om det ud fra en samlet betragtning er økonomisk forsvarligt at meddele påbud om aflijælpning af kondemnable forhold. Hertil kommer, at der skal være tale om foranstaltnrnger, som afhjc~lper.fagyen. Påbudte foranstaltninger skal altså være egnede til at afhjælpe de sundhedsfarlige indeklimaforhold med henblik på igen at gøre bygningen benyttelig til sit hidtidige formål. Kan sundhedsfaren for eksempel afl~jælpes ved, at gulvet tætnes eller aktiv ventilation etableres, vil der i lyset af proportionalitetsprincippet alene være hjemmel til at påbyde sådanne mindre bebyrdende foranstaltninger. Selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af lovteksten, må det endvidere være en forudsætning for påbuddet, at det er muligt at iværksætte forånstaltninger, der er egnede til at afhjælpe sundhedsfaren. 1 det tilfælde, hvor sundhedsfaren hidrører fira en naboejendom, kan kommunen således være forhindret i at meddele påbud efter byfornyelsesloven, hvis sundhedsfaren ikke kan afhjaelpes, medmindre der sker en oprydning af forureningen på naboejendommen. IfØlge bemærkningerne til byfornyelseslovens 75a skal påbuddet være klart formuleret og angive foranstaltningernes art og omfang. Det stiller efter vores opfattelse store krav til komrnunalbestyrelsens kendskab til, og indsigt i, den pågældende sundhedsfare, og det vil derfor som ovenfor anført, ikke være muligt at meddele påbud til grundejeren orn nærmere undersøgelser af en konstateret sundhedsfare, herunder jordforurening. Sådanne undersøgelser forudsættes derimod allerede gennemført påtidspunktet for meddelelse af påbuddet. Det forhold, at kommunalbestyrelsen under forudsætning af opfyldelse af betingelserne herfor kan meddele påbud om afhjælpning af sundhedsfare, der hidrører fra jordforurening, fi-itager dog ikke kommunen for at sikre, at grundejeren ikke i medfør af byfornyelsesloven påføes unødige byrder, hvilket eksempelvis fordrer, at der ikke træffes afgørelse om et påbud om at afhjælpe forhold, som 13. Jf. Vejledning nr af 18. maj 2015 om kondemnering afsnit 6.1. O Tidsskrift for Mi jø, Marts 2016 TfM
6 104 på sundhedsmæssig forsvarlig vis kan afvente en indsats fra regionen under jordforureningslovens kap Forbud (kondemnering) Er kommunalbestyrelsen blevet opmærksom på, at der i en bygning kan vaere sundhedsrisiko forbundet med beboelse eller ophold for mennesker, skal kommunalbestyrelsen rejse en sag efter byfornyelsesloven. Dette indebærer dels en nærmere undersøgelse af lokaliteten, dels en underretning til beboerne/brugerne om resultatet af undersøgelsen, herunder også hvis der alene er tale om en mulig sundhedsfare. I tilfælde af konstateret sundhedsfare har kommunalbestyrelsen derudover pligt til at gribe ind ved at nedlægge forbud mod bygningens benyttelse til beboelse eller ophold for mennesker, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 1.'a Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytning af den sundhedsfarlige bygning, der kan variere alt afhængigt af karakteren af sundhedsfaren. Fristen må ikke overstige seks måneder, hvis fortsat benyttelse skønnes at være forbundet med naerliggende fare, men kan i Ørige tilfælde løbe helt op til 15 år. Reglerne om påbud, jf. pkt. 5 ovenfor, og forbud spiller sammen på den måde, at det er en forudsætning for at meddele påbud, at der senest samtidig nedlægges forbud mod den pågældende bygnings anvendelse. Det er imidlertid ikke tilsvarende en betingelse for at nedlægge forbud, at der kan meddeles påbud om afhjælpning. Det er således muligt for kommunalbestyrelsen at forbyde anvendelsen af en bygning til beboelse og ophold, uden at der består en pligt til at meddele grundejeren påbud om aflljælpning af sundhedsfaren. Itilfælde af sundhedsfare, der skyldes jordforurening, kan det således medføre, at en bygning bliver uanvendelig, indtil der r medfør af værditabsordningeneller som led i den offentlige indsats sker en oprydning af jordforureningen, der afhjælper sundhedsfaren. Grundet regionernes prioritering og de begrænsede økonomiske ressourcer til oprydning af forurenede ejendomme, kan et forbud mod 14. Vejledning nr af 18. maj 2015 om kondemnering, afsnit 1.1. og 5.1. benyttelse af en bygning således skulle opretholdes gennem en årrække. Dertil kommer den uheldige bivirkning for en kondemneret bolig, at der ikke består en akut fare for boligens beboere, hvilket uvægerligt vil is indflydelse på regionernes prioritering af de begrænsede midler. En kondemnering kan således betyde, at andre boliger prioriteres på den kondemnerede boligs bekostning, fordi en kondemneret bolig ikke udgør en aktuel fare for menneskers sundhed. Kondemneringenkan, efter vores vurdering, lovligt inddrages iregionens prioritering af afværgemidlerne i den offentlige indsats under jordforureningslovens kap. 3. Afslutningsvist bemærkes, at ejeren efter byfornyelseslovens 79 har mulighed for at fremsætte forslag til afhjælpning af de kondemnable forhold, hvorved kondemneringen kan ophæves, hvis kommunen kan godkende forslaget. Kondemneringen ophæves i givet fald, når det godkendte forslag er gennemført. 7. Genhusning Hvis en bolig ikke har et tilfredsstillende indeklima, og den derfor er sundhedsfarlig, er det kommunens opgave i medfør af byfornyelsesloven at gennemføre en genhusning af boligens beboere, hvilket kan ske enten midlertidigt eller permanent. Byfornyelsesovens bestemmelser spiller i denne forbindelse sammen med jordforureningsloven, der, jf. 66, stk. 4, bestemmer, at en region, som konstaterer indeklimaproblemer i enbolig som følge af jordforurening, er forpligtet til at underrette kommunen herom. Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunen så Tidligt i forløbet som muligt, kan varetage sine forpligtelser efter navnlig bygge- og byfornyelsesloven, herunder vurdere om sundhedsfaren er af en sådan karakter, at det er nødvendigt at gennemføe en genhusning samt omfanget heraf Midlertidig genhusning IfØlge byfornyelseslovens 63, stk. 1, kan der ske midlertidig genhusning i tilfælde, hvor den kondemnable ejendom forventes igen at blive beboelig inden for højst seks måneder. I særlige tilfælde kan den midlertidige genhusning forlænges til 12 måneder. TfM Tidsskri, ft for Miljø, Marts 2016
7 105 Ved midlertidig genhusning betaler husstanden boligudgiften i den hidtidige bolig, mens kommunen betaler udgiften til den midlertidige bolig, inkl. omkostninger til flytning, depositum mv. Kommunen har mulighed for at genhuse såvel husstande i udlejningsboliger som fejer- og andelsboliger Permanent genhusning Som alternativ til midlertidig genhusning kan kommunen ihenhold til byfornyelseslovens 61, stk. 1, gennemføre permanent genhusning af husstande, der bor i en kondemnabel bolig. Permanent genhusning som følge af kondemnable forhold tilkommer både husstande i udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger. I modsaetning til tilfælde af midlertidig genhusning er kommunen ikke forpligtet til at afholde udgifter til erstatningsboligen. Istedet indeholder byfornyelsesloven nogle bestemmelser, hvorefter der i nogle tilfælde kan ydes tilskud eller støe til betaling af huslejen i erstatningsboligen. Disse bestemmelser findes i henholdsvis byfornyelseslovens 67 og 78. IfØlge 67 kan der i forbindelse med anvisning af en erstatningsbolig gives indfasningsstøe, der det første år udgør to tredjedele af forskellen mellem hidtidig leje og lejen i den anviste erstatningsbolig. Herefter nedsættes støen hvert år gradvist. Sådan som bestemmelsen er formuleret, ydes indfasningsstøe udelukkende ved permanent genhusning af lejere. Da byfornyelsesloven iørige bestemmelser foretager en skarp sondring mellem genhusning af henholdsvis lejere og ejere, kan bestemmelsen ikke, efter vores opfattelse, udstra~kkes til at finde anvendelse ved permanent genhusning af ejere af en kondemnabel bolig. Husstande i andelsog ejerboliger er derfor som udgangspunkt overladt til selv at betale omkostningerne forbundet med en permanent genhusning. Som en undtagelse hertil er der mulighed for efter byfornyelseslovens 78 at ansøge om et særligt tilskud, hvis en andels- eller ejerbolig bliver omfattet af et forbud mod beboelse eller ophold i medfør af 76, stk. 1. Tilskuddet opgøres til forskellen mellem værdien af boligen i handel og vandel henholdsvis før og efter nedlaeggelse af forbuddet. Bestemmelsen vurderes imidlertid at have et endsige meget begrænset anvendelsesområde, da det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at boligens værdiforringelse er en direkte følge af kommunens beslutning om kondemnering. Som eksempel kan nævnes kondemnering af en hidtil lovlig kælderbolig, hvor dagslysforholdene ikke længere lever op til nutidens krav til en menneskeværdig bolig. Derimod finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvor årsagen til kondemnering er forhold, som var til stede før kommunens beslutning om kondemnering, herunder for eksempel skimmelsvamp. I sådanne tilfælde skyldes værdiforringelsen en udefrakommende omstændighed, hvorimod selve beslutningen om kondemnering ikke rykker nævneværdigt ved værdien af ejendommen, hvorfor husstande i andels- og ejerboliger i sådanne tilfælde ikke er berettigettil tilskud i medfør af bestemmelsen. Der eksisterer ikke praksis, som tager stilling til, om der kan ydes tilskud ved permanent genhusning, som skyldes jordforurening. Det er imidlertid vores vurdering, at jordforurening i denne sammenhæng på lige fod med skimmelsvamp er et forhold, der var til stede før kommunens beslutning om kondemnering, hvorfor der ikke er hjemmel til at yde tilskud til genhusningen. 8. Sammenfatning og konklusion Som det fremgår ovenfor, må det indtil det modsatte måtte blive fastslået af domstolene antages, at byfornyelsesloven finder anvendelse på indeklimaproblemer, der skyldes jordforurening. På baggrund af navnlig den foreliggende vejledning om lovens anvendelse må det endvidere konstateres, at loven skal anvendes, uanset om der er tale om et problem, som kan blive genstand for afhjælpning i medfør af j ordforureningsloven. Indgriben efter byfornyelsesloven kan dog udskydes, hvis der er udsigt til, at problemet løses efter anden lovgivning under forudsætning af, at der ikke er nærliggende fare for beboerne. Kommunerne har efter byfornyelsesloven en forpligtelse til at føre tilsyn med usunde boliger, og regionernes underretningspligt efter jordfor- O Tidsskrift for Mi jø, Marts 2016 TfM 207 6
8 X06 ureningslovens 66, stk. 4, burde være en kilde til betydelig sagsbehandling i de kommunale forvaltninger. Der foreligger imidlertid ikke nævneværdig retspraksis om byfornyelseslovens anvendelse på indeklimaproblemer som følge af jordforurening. Den manglende indgriben efter byfornyelsesloven udgør potentielt en erstatningspligtig tilsidesættelse af kommunernes tilsynsforpligtelse, hvis eksempelvis købere af ejendomme efterfølgende kan konstatere, at kommunen havde viden eller burde have haft mistanke om, at den erhvervede bolig havde et forurenes indeklima. Byfornyelsesloven indeholder stærke hjemler til indgreb overfor sundhedsfarlige boliger, men den vanskelige opgave med at oplyse sagen tilstrækkeligt til at txæffe de relevante afgørelser efter loven påhviler kommunen. En koordinering af sagen med regionen vil dog ofte lette byrden for kommunen, ligesom det er relevant for kommunen at koordinere de enkelte indgreb med regionen i det omfang, at regionen rent faktisk kunne finde på at rykke huriigere ud med en offentlig indsats, end kommunen kan træffe afgørelse efter byfornyelsesloven. I de sager, hvor kommunen har adgang til at meddele påbud til forureneren i medfør af jordforureningslovens 40, 41 eller 48, mådet lægges til grund, at der lovligt kan fremmes sagsbehandling efter jordforureningsloven på bekostning af indgreb efter byfornyelsesloven, idet kommunen derved varetager det lovlige hensyn efter jordforureningsloven, at forureneren i videst mulig omfang skal holdes ansvarlig for sine gerninger. TfM 6O 207 Tidsskrift, for 11~filjØ, Marts 2016
Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14
Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle
Læs mereMyndighedsroller i indeklimasager, og rækkevidden af de forskellige lovgivninger- De værste forureninger eller de dårligste huse?
Myndighedsroller i indeklimasager, og rækkevidden af de forskellige lovgivninger- De værste forureninger eller de dårligste huse? Af Susanne Rinette Pedersen & Jacob Brandt Lovgivning og indeklimasager
Læs mereJuridiske udfordringer i jordforureningsloven. oktober 2018
Juridiske udfordringer i jordforureningsloven oktober 2018 Disposition 2 Er forureneren betaler-princippet under pres? Er samspillet mellem jordforurenings-, bygge- og byfornyelsesloven hensigtsmæssig?
Læs mereIndeklimaproblemer. Anvendelse af byfornyelses- og byggeloven. EnviNa Jord Årsmøde, den 6. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
Indeklimaproblemer Anvendelse af byfornyelses- og byggeloven EnviNa Jord Årsmøde, den 6. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V)
Læs mereANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER
ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER Advokat (H) Kim Trenskow Kromann Reumert ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården,
Læs mereBoligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt. Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25.
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Socialministeriet Byfornyelse og lejelovgivning J.nr. 2007-1418 psh 25. september 2007 Udkast til Vejledning om kommunernes mulighed for at
Læs merePåbud om lovliggørelse af spildevandsforhold
Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav
Læs mereMiljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg
[Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter
Læs mereIndsatsplanen set i et juridisk lys
Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11
Læs mereNOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP
NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens
Læs mereVejledning til beboerne om genhusning
Vejledning til beboerne om genhusning 2017 2 Information om genhusning ved bygningsfornyelse I denne folder kan du læse mere om muligheder for genhusning permanent eller midlertidig i relation til støttet
Læs mereInformation. Rettigheder
Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder
Læs mereAng. behandling af sager om asbestforurening
Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål
Læs mereAtt.: Kasserer, Freddy Andersen Andelsboligforeningen Ankermedet Lønningen 27, 9990 Skagen Sendt via:
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att.: Kasserer, Freddy Andersen Andelsboligforeningen Ankermedet Lønningen 27, 9990 Skagen Sendt via: sebas@skagennet.dk Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk
Læs mere1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag
Læs mereBARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma
BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma Barrierer for genanvendelse af byggematerialer og restprodukter Emnet
Læs mereOrientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2
Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler
Læs mereP AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse
Læs mereBech-Bruun Jordforurening. Oktober 2018
Bech-Bruun Jordforurening Oktober 2018 Jordforureningsloven fra 1999 til 2018 en tilblivelseshistorie 2 Nedslag og udpluk: 1995: To betænkninger; 1995/1996: en betænkning om den juridiske verden og en
Læs mereBYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse
BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,
Læs mereÅrsmøde 5. oktober 2017 Advokat Mads Kobberø
Årsmøde 5. oktober 2017 Advokat Mads Kobberø Disposition 1. 2 8-landsretsdomme 2. Holbæk II (påbud til flere adressater + overtagelse af påbud) 3. Horsens II (officialprincippet ved ikke-påbud) 4. 2 højesteretsdomme
Læs mereVEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP
VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5
Læs mereLovliggørelse af bygninger i Farum kommune
Lovliggørelse af bygninger i Farum kommune Udtalt, at de kommunale tilsynsmyndigheder i almindelighed ikke har mulighed for, endsige pligt til, at foretage en nærmere efterprøvelse af rigtigheden af indhentede
Læs mereHÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014
HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD NATUR & MILJØ 2014 Advokat (H) Alex Puggaard og advokat Vibeke Westergaard (H) Onsdag den 21. maj 2014 Håndhævelse Udfordringer ved håndhævelsen - som eksempel ulovlig opfyld af råstofgrave
Læs mereEnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø
EnviNa - Årsmøde for jord og grundvand 2014 Advokat Mads Kobberø Forurener efter hvilken? NMK-11-00127 af 25. august 2014 I den konkrete sag havde kommunen meddelt påbud til en virksomhed, der havde udledt
Læs mereBrev 1 til Miljøstyrelsen
Brev 1 til Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens hovedmail: mst@mst.dk cc: Helle Okholm cc: Preben Bruun Ref: Susanne Prior Drønen SPR@fredensborg.dk Sagsnr. 15/28023 27. september 2015 Mindre bureaukrati, bedre
Læs mereAnvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013
2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-
Læs mereVejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp
VEJ nr 46 af 05/08/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-1418 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereDato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr.
Rosenholm Kommune Tingvej 17 8543 Hornslet Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 16. oktober 2006 8-76-5-733-79-06 Inge Broberg Kristiansen 89446698 Lokalitetsnr.: 733-0174 boal Bedes oplyst ved henvendelse
Læs mereNOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning
NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for
Læs mereJordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll
Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller
Læs mereLov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014
Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56
Læs mereUDKAST VEJLEDNING OM KOMMUNERNES MULIGHED FOR AT GRIBE IND OVER FOR FUGT OG SKIMMELSVAMP I BOLIGER OG OPHOLDSRUM
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 92 Offentligt UDKAST VEJLEDNING OM KOMMUNERNES MULIGHED FOR AT GRIBE IND OVER FOR FUGT OG SKIMMELSVAMP I BOLIGER OG OPHOLDSRUM Side 1 af 21 Indhold Indhold...2
Læs mereLov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri
LOV nr 273 af 19/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2652 Senere
Læs mereNaturstyrelsen har på denne baggrund udarbejdet vejledende svar til de mest hyppige spørgsmål om de nye regler.
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. ancma/todue Den 24. februar 2015 Spørgsmål og vejledende svar om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud
Læs mereMiljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus
Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )
Læs mereBekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017
Læs mereFremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven
Fremtidens Landsbyer Værktøjskassen Byfornyelsesloven Begrænsninger i Landsbypuljen Kun frivillige sager, jf. retningslinjerne. Kondemnering, genhusning, påbudt nedrivning ikke omfattet. Uigennemtænkt
Læs mereVEJLEDNING OM KOMMUNERNES MULIGHED FOR AT GRIBE IND OVER FOR FUGT OG SKIMMELSVAMP I BOLIGER OG OPHOLDSRUM
VEJLEDNING OM KOMMUNERNES MULIGHED FOR AT GRIBE IND OVER FOR FUGT OG SKIMMELSVAMP I BOLIGER OG OPHOLDSRUM INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...4 Oversigt over sagsgangen i en skimmelsvampesag...5 1. Kommunalbestyrelsen
Læs mereBoligministeriet. nye regler om ERSTATNINGS. boliger. ved byfornyelse N Y E L Y F O R S E. vejledning
Boligministeriet nye regler om RSTATNINGS ved byfornyelse boliger B Y F O R N Y L S vejledning Nye regler om erstatningsboliger ved byfornyelse vejledning er udgivet af Boligministeriet, Slotsholmsgade
Læs mereNotat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold.
Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Resumé Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 vedrørte en konkret sag om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling
Læs mereVed skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:
Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet
Læs mereNedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.
Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale
Læs mereBesigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012. Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup. Den 28.
Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag den 12. juni 2012 Ålsbovej 34, Ålsbo, 5560 Aarup Mat. nr. 28, Ålsbo by, Rørup Den 28. juni 2012 Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen
Læs mereStatsforvaltningens brev til en borger
Statsforvaltningens brev til en borger 2016-32751 Dato: 14-02-2017 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har ved e-mail af 5. april 2016 meddelt Region Midtjylland, at du ønsker at klage over
Læs mereNotat. Planlovens 14. Dato: Sagsnr: Kontakt Mette Carstensen Byggesagsbehandler Direkte tlf
Kontakt Mette Carstensen Byggesagsbehandler Direkte tlf. 48492482 Center for Teknik Team Byg Tlf. 4849 2490 Planlovens 14 tek-post@horsholm.dk horsholm.dk Hvilke regler er der for nedlæggelse af et forbud
Læs mereStatsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:
Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,
Læs mereNyere afgørelser efter jordforureningsloven.
Nyere afgørelser efter jordforureningsloven https://naevneneshus.dk/ ORGANISATION Miljø- og fødevareklagenævnet er et uafhængigt klagenævn. Nævnenes Hus er en styrelse under erhvervsministeriet, som fungerer
Læs mereEnvina 10. april 2014
Envina 10. april 2014 Formalia og formulering af påbud - Påbud om undersøgelse og oprensning i jord- og grundvandsforureningssager ( 69 MBL og 40 og 41 i JFL) Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe
Læs mereHvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?
Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? 2 Hjemlen: Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående
Læs mereNOTAT OM INDSIGELSER TIL RESTAURATIONSFORSKRIFT
Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 176880 17. september 2018 NOTAT OM INDSIGELSER TIL RESTAURATIONSFORSKRIFT FORVALTNINGSRETLIGE PRINCIPPER OG OVERGANGSBESTEMMELSER
Læs mereing b y g g e r p å v i d e n
ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -
Læs mereNatur & Miljøkonference Advokat Mads Kobberø
Natur & Miljøkonference Advokat Mads Kobberø Baggrunden for problemstillingen Ubetinget påbudsgrundlag 1) Virksomheder - Sket (helt eller i det væsentligste) efter 1. januar 2001 og ikke brand/hærværk
Læs mereSkråfoto. Facadefoto. Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge, Plan- og Miljøafdelingen
44A 44 42C 42B 2 15 11 13 7 9 3 5 1 52 40 51 47 28m 28n 45 28o A 41 39 28q 37 35 28v 33B 33A 31 28b 29 38 27 81 45B 28x 40 32 33 31 30 28ai 30 28ef 28eh 1 29 26 24 28 28an 26 27 25 28az 28eb 28at 28aæ
Læs mereODENSE KOMMUNE Flakhaven Odense C Orientering om afgørelse
Statsforvaltningen, Østergade 41, 6950 Ringkøbing ODENSE KOMMUNE Flakhaven 2 5000 Odense C 2017-59293 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til Advodan Thisted, Frederiksgade 14, 7700 Thisted, som advokat
Læs mereHÅNDHÆVELSE I SPILDEVANDSARBEJDET S Æ R L I G T O M T I L S L U T N I N G S T I L L A D E L S E R
HÅNDHÆVELSE I SPILDEVANDSARBEJDET S Æ R L I G T O M T I L S L U T N I N G S T I L L A D E L S E R DET VIL JEG TALE OM Dilemmaer Tilslutningstilladelse Lokalplanens betydning Landvæsenskommissions kendelses
Læs mereI brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.
Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/03024-11 Side 1/5 Vedligeholdelse af en række private fællesveje Jeres sagsnr.: H-860-41470 I brev
Læs mereATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.
ATV jord og grundvand s Vintermøde Vingstedcentret - tirsdag, den 8. marts 2011 JORDFORURENING - status og tendenser Slaggesagen UfR 2011.465 H Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Gothersgade Fredericia Orientering om afgørelse
Statsforvaltningen, Østergade 41, 6950 Ringkøbing FREDERICIA KOMMUNE Gothersgade 20 7000 Fredericia 2016-48708 Dato: 26-10-2017 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til vedrørende ejendommen matr.nr.,
Læs mereRevision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Læs mereInformation. Rettigheder
Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der
Læs mereDato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november
Inger Kirsten Bang Kroer Askedalsvej 2 Bjødstrup 8410 Rønde Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 21. november 2006 8-76-5-739-75-06 Keld Juhl Knudsen 89446104 Lokalitetsnr.: 739-0120 Anna Marie Sørensen
Læs mereEt byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.
VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse
Læs mereN O T A T om isolation under anholdelse
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017 Sag 110/2017 A (advokat Charlotte Castenschiold, beskikket) mod B I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten i Svendborg den 14. november 2016
Læs mereIndeklimaforureninger
Indeklimaforureninger v/ Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Årsmøde for jord og grundvand ENVINA den 1. oktober 2015 Miljøafdelingen Side 1 Disposition Lovgivningsmæssig ramme En konkret indeklimasag
Læs mereI henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:
1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.
Læs mereBekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold
BEK nr 721 af 13/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-960-0025. Senere ændringer til forskriften
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsen mod dårlige boliger i Lemvig Kommune
Administrationsgrundlag for indsatsen mod dårlige boliger i Lemvig Kommune Indhold Indledning... 3 Undersøgelse for sundhedsfare i bygninger med ophold og beboelse... 4 Indledende besøg i leje- og ejerboliger...
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp
Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har
Læs mereJ.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme
Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338
Læs mereBILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE
BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE Side 1/9 Aftale om databehandling mellem Kunden og Leverandøren Side 2/9 Vejledning: [Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør således i sin helhed et mindstekrav
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning
Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereStatsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger
Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger 26-08- 2008 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK Statsforvaltningen har modtaget Deres henvendelse af 29.
Læs mereAlmene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-
Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 01.11.00-P00-1-14
Læs mere3.2. Forhøjede strafminima
Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum
Læs mereEjendomsforeningen Kronjylland Middelgade 1 8900 Randers C
Ejendomsforeningen Kronjylland Middelgade 1 8900 Randers C 18-11- 2010 TILSYNET Ejendomsforeningen Kronjylland har i brev af den 21. december 2009 anmodet Statsforvaltningen Midtjylland om at undersøge,
Læs mereForurenet jord. Birgitte Refn Wenzel Vivi Bruhn Knudsen. 2. udgave. ved Jens Ahrendt, Line Marie Pedersen og Lars Hammer Wentoft
Birgitte Refn Wenzel Vivi Bruhn Knudsen Forurenet jord 2. udgave ved Jens Ahrendt, Line Marie Pedersen og Lars Hammer Wentoft Birgitte Refn Wenzel & Vivi Bruhn Knudsen Forurenet jord 2. udgave/1. oplag
Læs mereVejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje
Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia Sagsnr. 2012-01552 Doknr. 149916 Dato 19-12-2013 Vejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse
Læs mereJura. J.nr. M DBH. Status på anvendelsen af håndhævelsespakken Den 24. maj 2005
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 294 Offentligt N O T A T MILJØSTYRELSEN Jura J.nr. M 1034-0389 DBH Status på anvendelsen af håndhævelsespakken Den 24. maj 2005 Håndhævelsespakken
Læs mereForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Bilag 8 Databehandleraftale [Vejledning til Tilbudsgiverne: Bilaget skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud. Bilag udfyldes i fællesskab med FMI, hvis det er nødvendigt.
Læs mereStatsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt
2016-22035 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 01-06-2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt Du har som journalist på JydskeVestKysten den 7.
Læs mereDu har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98.
Dato 11. september 2014 Dokument 14/10156 Side Klage over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 om istandsættelse Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014,
Læs mereKommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet
2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning
Læs mereFri proces under anke til højesteret
Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen
Læs mereat det tillige er tilsynets opfattelse, at en kommune skal ændre en praksis, der ikke har været lovlig.
NOTAT Juridisk Afdeling er, af Teknisk Forvaltning, blevet bedt om en juridisk vurdering af spørgsmålet om betalingen af driften for gadebelysning på private fællesveje i Tønder Kommune. Det følger af
Læs mereudbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen
Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 Sag 251/2016 DONG Energy Sales & Distribution A/S og Radius Elnet A/S (advokat Erik Bertelsen for begge) mod Transport- og Bygningsministeriet (Kammeradvokaten
Læs mereBrug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015
2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.
Dato 7. november 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/14172-2 Side 1/5 Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale vedrørende private fællesveje Statsforvaltningens
Læs mereLov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013
Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013
Læs mereRedegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge
Dato: 22. april 2014 Brevid 2280173 Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge Baggrund På ejendommen Tujavej 15 i Køge, har der i en periode fra før 1960 til midt 80érne ligget
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereATV jord og grundvand Schæffergården torsdag, den 27. oktober2011. Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab
ATV jord og grundvand Schæffergården torsdag, den 27. oktober2011 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus Lind Cadovius Advokataktieselskab JORDFORURENINGSLOVEN 2011 Case No. 1 Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus
Læs mereNotat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108
Folketinget Christiansborg 1240 København K København, d. 16. september 2016 Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108 I forbindelse med socialtilsynenes regodkendelse af sociale tilbud
Læs mereDet danske godkendelsessystem i retlig belysning (revurdering)
AARHUS UNIVERSITET Det danske godkendelsessystem i retlig belysning (revurdering) Gå-hjem-møde i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Ålborg den 23. maj 2017 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse,
Læs mere- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.
Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup att.: Dorthe Rømø Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 5. maj 2014 Journalnr.:202925 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Kystbeskyttelsesloven - kommunalfuldmagt
Læs mere