DEC ÅRGANG NR. 4

Transkript

1 DEC ÅRGANG NR. 4

2 INDHOLD BESTYRELSEN Formand: Sune Blinkenberg Næstformand: Jacob Melsted Thomsem Kasserer: Inge Ø. Jensen PR minister: Mads Sander Sportsminister: Rune G. Henvig Bådformand: Christian Liebergreen Barformand: Gorm Knudsen Barnæstformand: Mads G. Nielsen Suppleanter: Ulrich Skovbo Jesper Rosenmai Kaare Pedersen Jimmi Vile Fra rektors kontor, november Maritim 3-kamp semesters tur til København Studietur til Hamborg En coastercowboy sadler om Julehjælp i Rotterdam En svingom med kompasset Den»glemte«styrmandseksamen - eller»uddannelsen til styrmand for voksne erhvervsfiskere og skibsassistenter« HF-Søfart Historien om en bro Nyt fra elevforeningen Indlæg fra Elisabeth og Catrine (Næsten) nyt ansigt på Marstal Navigationsskole Kursusplan - åbne kurser Halloween Succesen fortsætter Fem timer om bord på farøjet»støren« Et tiltrængt løft af navigationen Marstal, samlet delt samlet igen Ice Navigation Course Annoncer, kontakt: Mads Sander navigatorforeningen@gmail.com MARSTAL TLF FAX Forsidebillede: MARNAVs navigatører rykker. Styrmanden er Hans O' Leary. Foto: Arne Jørgensen, HFV. MARITIM LITTERATUR Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være re - daktionen i hænde senest den 14. fe - bruar Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Spørg os vi har erfaringen OPLAG: 1300 EKSEMPLARER ÆRØ UGEAVIS BOGTRYKKERI ApS IVER C. WEILBACH & CO. A/S Toldbodgade København K Tlf Fax nautical@weilbach.dk 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, NOVEMBER 2007 Endnu et semester med fuldt tryk på lakker mod enden. Der har været travlt på skolen med flere studerende end nogen sinde før og dette betyder forhåbentlig da at der den 20. december atter kan sendes et godt hold tilbage til erhvervet. Ud over undervisningen har semesteret budt på travlhed i kursusafde - lingen hvor vi bl. a. har fået gang i iskurserne på simulatoren. Det indkøbte software og isenkram har vist sig at kunne løfte opgaven og der har været gode tilbage meldinger på det første kursus. I simulatoren er der poppet et andet kursus op. BP har i deres visdom bestemt at navigatører som skal op i Sortehavet skal have gennemgået simulatortræning specifikt i områ der - ne Dardannelerne og Bosporus, så vi har indkøbt software for områderne og har allerede afviklet det første kursus. Og sådan kommer der hele tiden lidt nyt. På personalesiden er der ikke sket alverden, men i den nærmeste fremtid nemlig 31/12 - går Knud Kristensen på pension efter en lang, lang karriere ved de maritime skoler. Knud har igennem årene være ansat både ved Københavns Navigationsskole, Svend borg Maskinmesterskole, Simac og så her. Knud vil blive savnet både for sit gode humør og ikke mindst på grund af sin enorme viden. Igennem længere tid har vi arbejdet med en satsning inden for e-learning. Vi var fra starten enige om, at det skulle være af høj kvalitet og altså ikke bare en brevskole. Arbejdet er udført i partnerskab med Green-Jakobsen, som har en del erfaring med elektronisk undervisning. Vi har netop sendt det første kursus på markedet og er nu ret spændte på om de store investeringer vil vise sig at komme hjem igen. Kurset drejer sig om»dansk Søfartslovgivning for udenlandske seniorofficerer«og er opbygget som et interaktivt internetkursus, hvor kursisten dels får instant feed-back på visse spørgsmål og dels får feed-back fra instruktørerne på andre opgaver. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen så også evalueringen vil foregå på højeste kvalitetsniveau. Med Henrik Bisbo som ankermand fortsættes der nu med udvikling af andre kurser. I vores bestyrelse har Mogens Fynbo valgt at stoppe efter at have været med helt fra skolens start som selvejende institution. Vi takker Mogens for et meget stort arbejde, hvor han endog har beklædt formands - posten i de seneste år. Som afløser er vi så heldige at vi har fået Senior Vice President Claus Usen Jensen fra Torm og vi glæder os til samarbejdet. Med ønsket om en god jul og et godt nytår. Søren Vestergaard Husk! Skibsføreruddannelsen tager kun 1 år efter sætteskippereksamen M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN. Har du lysten, har vi skibet. MARNAV METROPOLITAN 3

4 MARITIM 3-KAMP 70 studerende fra MARNAV deltog i maritim 3-kamp; den årlige dyst mellem de maritime skoler. HF erne og navigatørerne stillede hver med et hold, og navigatørerne var kun to sekunder fra at slå Kogtved i travajleroning. HFérne blev dog nr. 1 i skallepadling og navigatørerne nr. 1 i dragtsvømning. Af Mads Sander Hovedvejen mellem Rudkøbing og Svendborg kl lørdag d. 29. september. En dobbeltdækkerbus godt proppet med sportsudøvere og til - skuere fra MARNAV baner sig frem. Foran kører navigationsskolens vare - vogn proppet med t-shirts, madpak - ker og sodavand til folket. Naturligvis er der også en håndfuld ølkasser med til at fejre den forventelige sejr. Enorm opbakning fra MARNAV Elevforeningens bestyrelse havde sat alle sejl til, for at også denne maritime 3-kamp skulle blive både en social og sportslig begivenhed, der kunne ryste skolens studerende sammen. Og de studerende var helt med på den.»det er jo fantastisk, at 70 mennesker en lørdag morgen gider tage en færge kl og bruge en hel dag på at for - svare skolens ære«, konstaterer elevforeningens formand Sune Blin ken - berg, da tropperne er samlet på Jessens Mole i Svendborg.»Og egentlig er det jo kun 35 af deltagerne, der er sports - udøvere. De øvrige 35 er supporters, og jeg er rigtig glad for at vi har så mange af dem. Sportsudø verne har jo trænet intensivt den sidste halvanden måned, og de skal altså ikke sidde der helt alene i travajlerne og skallerne«, fortsætter Sune og retter samtidig en tak til MARNAVs rektor Søren Ve - stergaard fordi, han gan ske enkelt betaler samtlige udgifter til arrangementet.»det betyder meget, at vi som forening kan koncentrere os, om at lave gode arrangementer for medlemmerne, og så tænke knapt så meget på økonomien«, siger Sune og gør med et blik i øjet opmærksom på, at rektor også giver smørrebrød og øl til alle, når færgen igen sejler tilbage til Marstal. Men inden vi når til smørrebrødet, skal der lige bruges nogle kræfter på at ro, padle, svømme og heppe! 3 mand om en dragt Det er Handelsflådens Velfærdsråd, der år efter år indbyder de maritime uddannelser på Fyn til at dyste i tra - valjeroning, dragtsvømning og skalle - padling. Travaljeroning giver sig selv, men hvad med konkurrencerne i dragtsvømning og skallepadling? Jo, her er der både tænkt på sikkerheden og udfordringerne. Ved dragtsvøm - ning, er der således et hold på tre personer; 1 svømmer, 1 roer og 1 hjælper. De tre personer skal i samme HF erne under kommando af Cengiz Gülsen. Foto: Arne Jørgensen, HFV. 4 MARNAV METROPOLITAN

5 Koncentreret skallepadler. Foto: Arne Jørgensen, HFV båd, på tid først ro fra den ene side af havnebassinet mellem Jessens mole og værftet. Ved værftet springer svømmeren i vandet, og tiden slutter først når han eller hun slår hånden i bolværket på Jessens Mole. Heppekor på pletten»marstal, Marstal, Marstal «, hver gang en eller flere sportsudøvere fra MARNAV var i ilden, stod MARNAVs supporter-team på kajen, og leverede en imponerende opbakning. Resulta - terne udeblev heller ikke. HFérnes tre skalle padler padlede sig således med 149 meter på fem minutter frem til en 1. plads, og i dragtsvøm ning kom navigatørerne frem og til bage til Jessens Mole på 1,49 sekunder. Drikker Kogtved øl? I travajleroningen (10 mand og 1 styrmand) kom begge hold fra MAR- NAV i semifinalen, men HFernes tid på 2,42 minutter blev slået af Kogtved med 2,27 minutter. Således endte Kogtved og MARNAVs navigatører i finalen, og det var et imponerende HF erne var mødt talstærkt op. Foto: Arne Jørgensen, HFV. Skallen synker! Skallepadlingen foregår i skaller fra en oppustelig redningsflåde, og i hver skalle sidder der en person på knæ, og padler løs med hænderne. Iført en tyk redningsdragt, er det ikke verdens letteste job. Padleren har fem minutter til at padle så mange gange som muligt frem og tilbage mellem to punkter på bolværket. Der er bare det store problem, at jo hurtigere man padler, jo mere vand kommer der ind i skallen. Der var da også adskillige padlere, der pludselig måtte se skallen synke under dem. Men så er vi tilbage ved sikkerheden. Kogtved Søfarts skole lå nemlig konstant standby med en redningsbåd, så både padleren og skallen ikke for alvor kom i havsnød! Der er i øvrigt tre padlere på hvert hold. Hvor er SIMAC? Til dette års 3-kamp var der kun fem tilmeldte hold; Svendborg Søfarts - skole, Rantzausminde Skole, Kogtved og et HF-hold og et navigatørhold fra MARNAV.»Vi undrer os altså ge - valdigt over at SIMAC nu for andet år i træk, ikke stiller med et hold. MARNAV er dermed den eneste maritime lederuddannelse, og som kommende ledere burde vi nok vise lidt mere opbakning til Velfærds - rådet«fastslår Sune Blinkenberg, inden han selv hopper ned i travajlen. Det er heller ikke for godt med pu - blikumstilstrømningen.»godt, at vi kom fra MARNAV med 35 tilskuere, ellers ville det da have været en tam affære. De andre hold, har jo kun nogle få tilskuere, og det er synd for jeg mener, at arrangementet også er med til at kommende søfolk møder hinanden på tværs af skolerne«, for - klarer Sune Blinkenberg. Navigatørerne rejser årerne. Navigatørerne fejrer 2. præmien i mari tim 3-kamp. Foto: Arne Jørgensen, HFV. MARNAV METROPOLITAN 5

6 EBBES BÅDEBYGGERI DUSØR: Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på kr. EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK NYBYGNING SEJLMAGERI REPARATION KRAN 32 T BÅDHALLER YACHT SERVICE STOR MEGIN DIESEL - BENZIN Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk DU KAN LIGE NÅ DET! Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter 7. januar 2008 Maritim forberedelse (10. kl.) Starter 10. marts 2008 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF syn, at se de to både drøne tværs over Svendborgsund. MARNAV kom ind på 2,35 minutter, og var dermed kun et kvart åretag fra Kogtved, der klarede turen på 2,32 minutter. Naturligvis var det yderste af kajen fyldt op med et kæmpe kor af MARNAV studerende iklædt skolens t-shirts og bevæbnet med foreningens fane! Men nej. Den gik ikke. Kogtved vandt de var vist på EPO! Øl var det i hvert fald ikke, for mens at vi inde på kajen stod klar med en klapsalve og en kold øl til kammeraterne fra tra vajlen, tja så udskød Kog t ved vist festen!»de skal hjem og vaske både«forlød det fra en tidligere Kogtved-elev, og nuværende MAR- NAV-studerende. Nr. 1 i højt humør! Kogtveds sejr i roningen betød, også at da alle pointene fra skallepadling, dragt svømning og roningen var talt sammen, fik Kogtved 52 point og vandt dermed 3-kampen. MARNAVs navigatører tog 2. pladsen med 50 point og HFérne fik 3. pladsen med 49 point. Dertil kom HF ernes 1. plads i dragt svømning og navigatørernes 1. plads i skallepad ling.»så helt skidt gik det da ikke! Og når det gælder højt humør, kamme - ratskab og det at vise flaget, blev vi klart nr. 1!«, sagde Sune Blin kenberg, og tilføjede at det altså er de maritime uddannelsers ansvar at bakke op om velfærdsrådets arrangementer. Rektor gav smørrebrød I løftet stemning forlod MARNAVfolket nu Svendborg for at nå færgen fra Rudkøbing. Og så er vi tilbage ved det smørrebrød fra rektor, som Sune Blinkenberg talte om. Også i år stod Hotel Skandinavien i Rudkøbing, for den ærefulde opgave, at sikre en god kulinarisk af slutning på 3-kampen. Og det gjorde hotelejer Svend Erik Dej - bjerg og frue med 130 stykker højt belagt, særdeles velsmagende smørrebrød, leveret direkte ombord på færgen. Og siden en del af deltagerne, havde valgt at blive i Svendborg, var der mere end rigeligt til alle. Midt mellem to stykker smørrebrød, nåede Sune Blinkenberg at runde dagens arrangement af:»naturligvis skal vi helst vinde, men det vigtigste for mig, er at det er en rigtig god oplevelse både for sportsudøverne og supporterne. Og det er der vist ingen tvivl om at årets 3-kamp var!«billeder og resultater for 3-kampen kan ses på linket www. hfv.dk.web98. w a n - nafind.dk/sider.asp?id=3&uid=50 6 MARNAV METROPOLITAN

7 5. SEMESTERS TUR TIL KØBENHAVN Vi tog med færgen kl fra Mar - stal og kørte til DMI i København. Her blev vi modtaget af Ulrik, som fortalte om satellitter, vejrrute planlægning samt WISE. Derefter blev vi vist rundt i vejr - ruteplanlægningsafdelingen og så kørte vi videre til kort- og matrikel sty - relsen Her fortalte Jes Christensen fra Pu blikationsenheden og Peter Ladegaard fra kortenheden om opdatering af søkort, håndbøger, opmåling og hvad de ellers foretager sig derinde. Vi fik også set afdelingen, hvor de opdaterer søkort. Det sidste vi skulle, var at tage ud til FURUNO på Avedøre Holme, hvor Dennis og en kollega viste os en film om FURUNO, samt gav os lidt info og viste os det sidste nye inden for radar, GPS, raster scan, kort plottere og hvad de ellers laver. De havde en simulator som vi fik lov til at prøve, hvor alle deres instrumenter var tilsluttet. Kl. ca. 17 kørte vi mod Svendborg og var hjemme i Marstal kl Over alt hvor vi kom frem blev vi modtaget meget venligt med sodavand, kaffe og kage. Det var et meget positivt besøg og de forskellige firmaer havde forberedt sig virkeligt godt, og selv om det var sidst på dagen, arbejdede salgs teamet på FURUNO over, for at vi kunne få maximalt udbytte at deres instrumenter. STØT VORE ANNONCØRER - de støtter os! MARNAV METROPOLITAN 7

8 Studietur til Hamborg Elevforeningen gentager succesen med at arrangere studieture! I 2008 går turen til Hamborg, hvor vi besøger det internationale sømandscenter»duc d Alben«, Blohm+Voss værftet, VTSen, slæbebådsrederiet Fair-play og sømands kirken. Lørdag aften spiser vi middag på Reberbahn! Afrejse: Fredag den 7. marts 2008 kl med bus fra skolens p-plads. Hjemkomst: Søndag den 9. marts 2008 kl til skolens p-plads. Program: Fredag: I moderne turistbus via Mommark (madpakker på færgen) til Hamborg, og besøg på det internationale sømandscenter»duc d Alben«. Videre til aftensmad på den danske sømandskirke; lige ved sømandshjemmet»krayen kamp«, hvor vi skal bo. Lørdag: Deltagerne deles op i grupper, og der tørnes om at komme på rundvisning hos VTS Hamborg, Blohm+Voss værftet og slæbebådsrederiet Fair Play. Vi sejler rundt i havnen, og alle får madpakker undervejs. Om aftenen byder elevforeningen på 3-retters middag på Reberbahn i Hamborgs livligste bydel; St. Pauli. Søndag: Gudstjeneste og brunchbuffet i den danske sømandskirke (5 min fra hotellet), og kl afgang fra Hamborg. Kort indkøbspause ved grænsen, og hjem via Mommark. Der tages forbehold for ændringer i programmet! Deltagerpris: 300 kr. for transport, 2 x madpakker, 2 x overnatning i delt dobbeltværelse, 2 x aftensmad m. 1 drink,1 x morgenmad og 1 x brunchbuffet m. kaffe og 1 drink. Tilmeldingsfrist: Senest den 1. februar 2008 på elevforeningens kontor. Max 40 pladser! BEMÆRK AT: Ved tilmelding skal fødselsdato og pasnr/søfartsbogsnr. oplyses, og at indkvarteringen sker på delte dobbeltværelser. Så hvis to vil bo sammen skal de tilmelde sig samtidig! OBS: Alle deltagere skal være fyldt 18 år ved turens begyndelse! Hotelinformation - Seemannsheim»Krayenkamp«Pænt sømandshjem under Deutsche Seemannsmission. Ligger i Hamborgs centrum blot 10 minutters gang fra Reberbahn og havnen. Alle værelserne er moderne og har bad/wc. BIDRAG MODTAGES MEGET GERNE! Hvis nogle af bladets læsere har lyst til at støtte turen med et økonomisk bidrag vil elevforeningen være jer meget taknemmelige! Eventuelle bidrag kan indsættes under teksten»hamborg«på vores konto i Fioina Bank (reg.nr 0823 konto ). Foto: Hamburg Tourismus GmbH Fredagsbarens leverandør af fadøl 8 MARNAV METROPOLITAN

9 EN COASTERCOWBOY SADLER OM Af Jens Lundgaard, SKF. 4 For præcis 15 år siden startede jeg som elev på Marstal Navigationsskole. Målet var en skibsførereksamen, og så tilbage på den store blå plade så hurtigt som muligt. Tålmodigheden rakte ikke, og fristelsen blev for stor da endnu et togt som kvartermester på skoleskibet Danmark bød sig efter VO eksamen (ja det var der virkeligt noget der hed dengang!). Efter togtet tilbage til Fanø og afslutte sætteskipperen, og så aldrig se sig til bage. Skolegang var vist ikke lige sagen, man kan ikke sætte en fuldblods coastercowboy i bur på den måde! En del år pas serede på bedste beskub, coasterne blev til en slæbebåd som blev til en skonnert. Skonnerten forvandlede sig til såvel lyst - yachter som galeaser, og jeg blev mere og mere rynket. En dag opstod ideen om at afløse i noget andet om vinteren, og stik imod forventning svarede DFDS A/S på ansøgningen fra en almindelig»åle - stanger«indenfor 18 timer. Jeg mønstrede 5 dage senere. Det blev til et par afløsninger og siden en fastansættelse. Jeg tog beslutningen om at forsøge mig med at få afsluttet skibsførereksamen, da det gik op for mig, at man kunne gøre det på et år, og oven i købet Drømmer du stadig? eller ta r du udfordringen op? Siunissat qanoq takorloorpiuk? kunne gøre det på fjernstudie. Det skulle prøves om man kunne kombinere 14 dage ude / 14 dage hjem me med to små børn, en ung kone, en stor vennekreds, et gammelt hus, en ditto bil, anpart i et par gamle træskibe og et næsten fuldtids studie. Jeg vurderede, at jeg kunne finde et par timer om dagen til skolen, forudsat at der ikke skete noget uforudset om bord. (Det gør der i øvrigt forbavsende ofte!). I hjemmeperioderne skulle jeg så tage til Marstal noget af tiden, og få noget fra hånden derhjemme, når un - gerne er i skole / børnehave. Da jeg meddelte min arbejdsgiver at jeg ville starte på skolen fik jeg med det samme at vide, at jeg bare skulle sende regningerne for undervisningsmaterialer derind, så skulle de tage sig af den side af sagen. Det har været en stor hjælp, det er jo ikke småpenge der skal spenderes på den konto. Det meste af min plan holder stik. Det der halter mest er nok at få tid til at komme til Marstal regelmæssigt. Jeg støt ter mig meget op ad mine gode klasse kammerater, særligt»min«gamle styr mand som jeg i sagens natur kan tvinge til at tage noter for mig (og til at have mig boende flere dage ad gangen!) En gang skipper, altid skipper! qanoq iliuuseqarfigerusuppiuk? Der har til tider været brug for velvilje i forhold til»elastik«i afle - veringer, og der er som regel også mulighed for det indenfor rimelighedens grænser, hvis man har en forklaring. Systemet med at aflevere elektronisk fungerer utroligt godt, vi har en fast Vsat forbindelse om bord, og kan altid få adgang til internettet i en tålelig hastighed. Studievant er jeg vel næppe efter år væk fra skolebænken, og man bliver det nok heller ikke 100 % når man kun er i skole i meget begræn - sede perioder. Evnen til at tilegne sig viden om nye ting er nok intakt for de flestes vedkommende. Der har undervejs været nye regler, love og andre regulativer man skulle sætte sig ind i det daglige arbejde, ligesom man har måttet følge med i elektronikkens indtog i det omfang, det har været muligt. Jeg har, ud over en indbygget nysgerrighed overfor alt nyt, deltaget i kurser, der har holdt enkelte dele af hjernen i gang med mellemrum, det er nok det nærmeste jeg har været stu - dieaktivitet siden jeg fik min sætte - skippereksamen. Rygsækken er fuld af gode ting fra mange år på søen, der gør, at der er visse ting man har let ved at samle op. Den praktiske side af sagen er prøvet MARNAV METROPOLITAN 9

10 af i mange sammenhænge, så er det ofte lidt lettere at få den teoretiske side med. Engelsk tales næsten hver dag, og der er vist nogenlunde styr på geografi og den slags. Ledelse i praksis og ISM, syn, audit og andre lovmæssige ting har været en del af hverdagen i mange år. Med lidt held kan man søge oplysninger hos de andre styrmænd om bord, men man må regne den faktor med der hedder tid. Vi glemmer nok alle sammen det vi ikke bruger. Der er rige muligheder for at blive frustreret undervejs. Man har ikke altid resultatet af den opgave man lige har afleveret, billedet af om arbejdet er på rette vej, netværket på skolen at trække på og trække i, nogen at spørge når man er i tvivl, en vej ud af SIDSTE FRIST for indlevering af stof til næste nummer er 14. FEBRUAR 2008 Besøg MARSTAL SØFARTS- MUSEUM en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! desperationen eller nogen at dele glæden over en god opgave med. Man har til gengæld: Stabil indkomst under studiet, frihed til selv at tilrettelægge sin tid og sit studie, travlt som bare fanden i fritiden, evige frustrationer over at være bagud med opgaver og læsning, en evig tvivl om man er på rette vej og stadige økonomiske udfordringer (det er ikke gratis at have to husholdninger i perioder, og færgebilletterne er heller ikke ligefrem til foræringspriser.) Man må nok forlige sig med altid at have lidt dårlig samvittighed, enten overfor sig selv på grund af alt det der hænger, familien, fordi man tager af den tid de har krav på, studiekammeraterne, fordi man er nødt til at trække hårdt på dem i perioder, skibs rederen, fordi der sikkert er en ar - bejdsopgave eller to der bliver udsat lidt, kollegerne. fordi man ikke deltager i det sociale liv om bord eller vennerne, som man aldrig ser. Der er en del skepsis blandt kollegerne i forhold til den type uddannelse, jeg bliver ofte spurgt af de»gamle«styrmænd (altså dem på min alder!): Har I slet ikke el-lære mere? Det kan da ikke passe, at man må have bøgerne med ind til eksamen? Hvad er der sket med den astronomiske navigation? Det er da utroligt, at en ålestanger kan få en skibsførereksamen på et år? Lærer man slet ikke noget mere? Det virker måske også, som om der slet ikke er noget man skal lære mere, hvis man forbinder det at lære noget med at lære udenad. Man kan vist roligt sige at uddannelsen har skiftet karakter over de sidste år, jeg er sikker på, at det meste af det har ændret sig til det bedre. Kampen mod fordommene kan man vist lige så godt opgive på for - hånd, der er rigeligt andet at kæmpe med. De gode gamle dage kommer sandsynligvis aldrig igen, og den uddannelse man selv har fået vil sikkert altid være den bedste. Som styrmand i et RoRo skib i Nordsø-fart, sker der i forvejen meget i ens dagligdag. Rise Sparekasse Tlf Så er kursen sat sat..... Spørgsmål trænger sig på fra mange sider: Har vi flere sikkerhedssko str. 43? Hvordan gik det, fik vi noget spulevand i Esbjerg? Hvor mange passagerer kommer der i dag? Hvornår er der afgang? Må en IMO klasse 6.1 og klasse 3 pakkegruppe III stå sammen? Fik du bestilt de der kontorartikler? Har matroserne skrevet under på deres hviletid? Passer ETA? Hvad er ladetrykket? Hvordan ser det ud med højvande i Esbjerg? Så du der kom en palle stores om bord? Kan du ikke lige kigge på elektrikerens øje? Tager du lige en times vagt for mig, så jeg kan overholde min hviletid? SMS fra den smukke derhjemme Husker du, at vi skal til forældremøde på tirsdag, når du kommer hjem? Skulle vi ikke invitere nogle venner til middag på lørdag, det er så længe siden vi har set dem? Telefon fra ungerne Hej Far, vi glæder os til du kommer hjem, skal du i skole hele tiden denne gang? fra rederiet Kursus i ny lastbehandlingssoftware, tirsdag i anden friuge. Frustrationen breder sig og usik - ker heden nager Ofte er det næste der presser sig på, en til læreren: Kære Mogens, er der mon mulighed for at skyde afleveringen af denne uges skibsteknik til efter weekenden? Konklusionen må være: Jeg er glad for at jeg tog springet, og at der er en masse mennesker der vælger at støtte mig og acceptere, at for at jeg kan komme en tand videre er de nødt til at betale en pris. For - håbentlig er græsset grønnere på den anden side! Man kommer ikke sovende til en skibsførereksamen, selvom man som jeg har bredt det ud over tre semestre. Det er der nu heller ingen der har lovet, så der ligger ikke de store overraskelser der. Jeg er dybt afhængig af mit bagland og mit gode humør, og sætter stor pris på at have begge dele. Uden de to ting ville det helt sikkert blive tre meget lange semestre. Til jer der tvivler: Tænk det ordentligt igennem og se så at komme i gang! Der er hjælp at hente hos de gode folk på Ærø. 10 MARNAV METROPOLITAN

11 JULEHJÆLP I ROTTERDAM»Velgørende kirkearbejde«; raslebøsser, og blødt brød toner sig frem på nethinden hos de fleste, men for mit indre blik ser jeg smørrebrød, højt belagt og i mængder, som gør selv Ida Davidsen misundelig! Rapport fra et stykke med velgørende kirkeligt arbejde i Rotterdam, pyntet med læssevis af friske glade mennesker, nydt med indtil flere kølige»kerstbier«og en udsigt a la New Yorks skyline. Af Mads Sander, 4. semester»you liked it? Why not take something home to your romantic Dutch home, with Delft porcelain and wooden shoes?«lørdag eftermiddag den 3. november kl ; hver en euro tæller, rekorden skal slås og kirken bestå! For tredje år i træk er jeg frivillig hjælper til det årlige julemarked i den danske sømandskirke i Rotterdam. Og det forpligter! Fire gæve danske kvinder i hver deres bedste alder, står i det specialindrettede smørrebrødskøkken og knokler! Den ene grønlandske reje, gør den anden selskab på endnu et stykke højt belagt smørrebrød, hvor også æggene og mayonnaisen kæmper om pladsen. Ind i mellem kommer de (altså kvinderne) ud og siger,»mads, nu må du tage dig sammen. Sidste år solgte du 101 rejemadder om lørdagen, og det kan du gøre meget bedre«!»ja, mor Helga«, siger jeg og kigger rundt i teltet, der er sat op foran sømandskirken. Juleøl er IKKE for børn! Her er fyldt med glade danskere og hollændere i alle aldre - nogle er sågar gift med hinanden - og de propper sig med æbleskiver, hot-dogs og natur - ligvis smørrebrød. Heldigvis for fordøjelsen nydes disse tre gastronomiske perler i omvendt rækkefølge, og ledsages af»kerstbier«og gløgg.»kerstbier«betyder juleøl på hollandsk, og er lige som alle andre madvarer på julemarkedet naturligvis importeret fra Danmark (eller Grønland). Så gæt hvad det er for en juleøl!»tuborg«selvfølgelig. Faktisk tænder dåsens dekoration med det godmodige rensdyr, og den runde julemand, så store julelys i øjnene på børnene, at de insisterer på at få en juleøl til deres hotdog. Meeen; selvom Holland er et liberalt land med stærk tobak og røde lygter, så siger mor og far fra her! Lille Signe, skal ikke drikke juleøl, men må nøjes med en cola og den tomme øldåse, når far vel mærke omhyggeligt har tømt den! Pensionister strikker til Rotterdam Enten før eller efter de kulinariske oplevelser i teltet, er der inde i selve kirken også maser af boder. Eksempelvis sy- og håndværksboden med læssevis af uldne sokker, vanter, trøjer og sågar en pakkekalender, så også danske børn i Holland kan opleve de danske juletraditioner. Meget af strikketøjet er i øvrigt doneret af danske pensionistforeninger og støttekredse! Frister ulden ikke i syboden, kommer lommeulden med garanti frem i den næste bod, der bærer det uskyldige navn,»dansk Design«. Det skulle nok have heddet»ægtemandens mareridt«, for her er der ringe, halskæder, ørestikker og hvad kvinder nu ellers ynder! Dansk gør-det-selv design Overfor den dyre bod, er der også noget andet unikt dansk design; heldigvis af et billigere materiale, og endda i gør-det-selv udgave. Vi taler om noget så jule agtigt, som glanspapir, og karton; og selvom lænkehunden mangler (præsten overvejer dog at anskaffe sig en) er vi jo praktisk taget allerede på præstegården julesneen undtagen! Inde i selve kirkerummet er salmebøgerne røget ud til fordel for en særlig indrettet boghandel; hovedsageligt med danske bøger. And på alteret»nu er det snart jul, husk at købe fugl«, står der på et stort skilt ovenover korset. En god påmindelse, for efter alle disse julegaver-ideer, må julemarkedets gæster jo også til at bekymre sig om det vigtigste: julemiddagen. På det podium hvor præsten normalt prædiker, og vi andre modtager»jesus kristi blod og legme«, er der derfor en købmandsbod med træreoler, frysere og køleskabe. Rødkål, sild og frosne ænder langes i en lind strøm over alteret ja du læste rigtigt alteret. Sømandskirkens solide alter, er nemlig den perfekte købmandsdisk! Udsigt til skyline Således forsynet med julegaver og julemad, skal gæsterne nu vælge mellem heldet og hyggen! Inde i selve kirken, er der nemlig livemusik le - veret af danske konservatoriestuderende, der for tiden studerer i Holland. Og her er også kaffebaren med et imponerende udvalg af lækre kager! Et skilt på baren med ordene»alkohol hører ikke hjemme i en kirke, så kom og hjælp os med at tømme baren«slår dog også fast, at kagerne kan nydes med andet end»madam Blå«. Udover de våde varer, kan man i øvrigt også nyde efterårs - solen og udsigten. Hele dagen strømmer lyset nemlig ind ad de sydvendte vinduer, og udsigten til de traditionelle hollandske huse, det høje TVog udkigstårn»euromast«og Rotterdams kontorskyskrabere er betagende. Men skal heldet prøves af, må man ud i teltet, hvor hele den ene endevæg er optaget af tombolaens mange gevinster, som luksus-hotel - ophold i Danmark og Holland, bøger, radioer og naturligvis t-shirts fra Marstal Navigatørforening. Med an - dre ord: julemarkedet gør sit, for at der også bliver rigtig dansk jul i de danske hjem i Holland. Op ad bakke for kirken Og noget tyder på at rigtigt mange mennesker tog imod den hjælp! Ca mennesker besøgte nemlig dette års julemarked, og henover markedets fire dage blev de betjent af omkring 100 frivillige hjælpere. En indsats som gav pote! Julemarkedet omsatte nemlig for ca euro ( kr), og gav et omtrentlig overskud på ca euro ( kr.). Med det be - løb kan sømandskirken betale en stor del af sine årlige driftsudgifter (el, vand, varme og indkøb), og det gør en kæmpe forskel. Kirken er nemlig hårdt presset økonomisk. De forskellige til - skud fra Danmark er ganske enkelt blevet beskåret, og der er langt mellem at vi søfolk kommer forbi og køber en stribe øl! Og konsekvenserne af den økono miske situation er kommet hurtigt: Da jeg som styrmandsaspirant i januar 2005 for første gang besøgte kirken, var der præst, assistent, husmor og to juniorassistenter. Da jeg december samme år sagde farvel til kirken, inden jeg drog på MARNAV, var de to juniorassistenter sparet væk! Det medførte færre skibsbesøg, begrænsede åbningstider og manglende vedligeholdelse af den arkitektoniske perle, som kirkens bygning er. Kan ikke tages for givet! Den udvikling havde jeg det rigtig dårligt med: I min aspiranttid var jeg MARNAV METROPOLITAN 11

12 nemlig en flittig bruger af sømands - kirkerne i Hamburg, Hull og Rotterdam. Som mange andre danske søfolk oplevede jeg, at kirkerne altid var flinke til at hente og bringe mig ved skibet, og vigtigst af alt, til at tage en snak også om de lidt sværere emner. Det var jo også herligt, at mange af dem der arbejdede i kirkerne eller kom i dem, var unge på min egen alder! Da Rotterdam for alvor blev ramt af sparekniven, gik det op for mig, at sømandskirkerne ikke bare kunne tages for givet. Jeg indså, at hvis der også skulle være en dansk sømandskirke i Rotterdam, når jeg engang kom tilbage fra navigationsskolen, måtte jeg selv gøre en indsats. Det nemmeste havde naturligt nok været at støtte med nogle kontanter, men inden jeg nåede så langt ramte julemarkedet mig! I november 2005 var jeg nemlig så heldig at mit skib lå inde en hel søndag i Rotterdam. Jeg havde fri, kirken holdt julemarked og jeg ville egentlig gerne hjælpe nogle af mine jævnaldrende venner i kirken. Så jeg tog en metro, ankom ved frokosttid til sømands kir - ken og få minutter senere stod jeg med en nissehue og solgte smørrebrød. Hollænderne var vilde med dansk smørrebrød, og jeg blev belejret med spørgs mål og bestillinger på hollandsk! Hel digvis gik det også fint på engelsk, og da markedet lukkede klokken havde jeg solgt omkring 90 rejemadder foruden en masse smørrebrød med ål, flæskesteg, laks osv. Aktivitetsplan for elevforeningen Hver uge: Badminton i Ærøhallen, mandag fra kl til Badminton og volleyball i Ærøhallen, tirsdag fra kl til Indendørs fodbold i Ærøhallen, fra onsdag kl til Fredagsbar, fra kl til Foreningens kontor er åbent tirsdag og torsdag fra kl til kl Alle aktiviteter er forbeholdt medlemmer af Marstal Navigatørforening! Ret til ændringer forbeholdes så hold øje med opslag. Mvh. Bestyrelsen Med døbefonten i hænderne De tidligere omtalte gæve kvinder roste mig til skyerne, men jeg fik ikke lov til at hvile på laurbærrene. Den venlige, men meget handlingsorienterede daværende sømandspræst Søren Fahnøe, stak nemlig en skruemaskine i hånden på mig, og bad mig gå i gang med at demontere boderne. Jeg knoklede sammen med blandt andet en del unge shippingfolk, indtil der var aftensmad. Der spiste om - kring 50 hjælpere smørrebrød, mens kirkens kasserer fortalte at julemarkedet havde indbragt ca euro! Klapsalver bragende, og jeg indrømmer det: Jeg blev ramt af en stærk følelse af sammenhold og dansk hed og tænkte;»hold kæft; det her rykker«. Men knapt havde jeg fået tænkt færdig før end præsten sagde:»mads vi skal have monteret kirkesalen«, og snart stod jeg med døbefronten mellem hænderne. Da præsten efterhånden var tilfreds med sit eget, shipping-folkenes og mit arbej - de, satte han nogle juleøl på spisebordet. Vi knappede op, skålede og sagde»sååh er det i sømandskirken!«hvorfor frivillig hjælper Jeg fik en masser nye venner den aften, og julemarkedet stod for mig som en rigtig fed oplevelse. Jeg tænkte, at hvis fastboende danskere i Holland, kom og hjalp med julemarkedet, og dermed var med til at sikre, at der også i fremtiden var en sømandskirke, ja så kunne jeg også godt afse tid, kræfter og penge til at rejse fra Marstal til Rotterdam. Så i november 2006 stod jeg hele weekenden og solgte smørrebrød, og det var mindst lige så fedt som året før! I foråret 2007 fik Rotterdam så en ny sømandspræst: Line Nicolaisen. Hun stod fra dag nr. 1, med en bunke problemer; blandt andet en slunken pengekasse, og underbemanding. Heldigvis gav mange af de fastboende danskere hende en stor hjælpende hånd. Na tur - ligvis ville jeg også være med! Matrosuniformen trak! Samtidig pressede de gæve kvinder fra smørrebrødskøkkenet, på for at jeg igen skulle komme til julemarkedet. Så her i begyndelsen af november var jeg endnu for tredje gang på plads bag smørrebrødsboden. Alle vi frivillige var enige om at vores nye præst skulle have et kanon første-julemarked, og vi udtænkte derfor hver vores måde at tiltrække mere opmærksomhed til julemarkedet på. Da jeg også er ansat i søværnets personelreserve (som ma - rinekonstabel), søgte jeg SOK om til - ladelse til at bære uniform i udlandet. På den måde fik ikke blot søværnet, men også sømandskirken god reklame og opmærksomhed, og samtidig blev de be søgende mindet om hvorfor, der egentlig er en dansk kirke i Europas største havn! Indtil flere besøgene udtrykte også en klar sympati for det faktum, at de med egne øjne kunne se at»det blå Danmark«bakker op om sømandskirken. SOK var med på ideen om uniformen, og resultatet blev, at jeg fik solgt mere smørrebrød end nogensinde, og at en hel masse danske og hollandske børn og deres forældre lærte at binde knob og stik. Jeg havde nemlig fundet ud af, at børnene ind i mellem kedede sig, og siden de nu var i en sømandskirke, kunne de da lige så godt lære nogle knob og stik. Børnene var vilde med ideen, og vi bandt på livet løs, mens hollandsk TV i øvrigt stod med kameraet næsten helt oppe i min matroskrave. Uniformen tog naturligvis ikke skade af smørrebrødssalget! Det hører også med til historien, at jeg bestemt ikke var den eneste sømand, der var frivillig ved julemarkedet. En dansk gasmester bosat i Rotterdam, var nemlig også at finde blandt hjælperne! Bedste julemarked i tre år! Og resultat af alle os frivilliges arbej - de, stod ikke til at diskutere: Julemarkedet blev, målt på omsætning, det bedste i tre år, og hyggen fejlede bestemt heller ikke noget! Alle var glade, øllene kolde og endnu engang følte jeg, at jeg gjorde en forskel. Og der tror jeg faktisk, at jeg har det på samme måde, som de mennesker der gang på gang går rundt med raslebøsserne ved de danske husdøre, og som tak herfor får en kop kaffe og et stykke blødt brød i den lokale kirke! Hjælp søges Hvis der er nogle derude, der har fået lyst til at støtte sømandskirken kan I overveje forskellige måder at gøre det på. Til julemarkedet er kirken meget glad for at modtage håndarbejde, som sweatere, vanter, sokker, pakkekalendere osv. Det bliver så solgt i boderne. Tombolaen modtager også meget ger - ne ting, som kan bruges som præ mier. Og endelig er der til julemar kedet altid behov for frivillige hjælpere! Men man kan selvfølgelig støtte kir - ken hele året; f.eks. ved at melde sig ind i kirkens støtteforening for 60 euro årligt, eller indsætte et økonomisk bidrag på kirkens konto. Uanset hvad du har lyst til, kan sømandspræst Line Nicolaisen hjælpe dig videre. Send hende en mail på lvn@dsuk eller ring på MARNAV METROPOLITAN

13 EN SVINGOM MED KOMPASSET Af Sune Blinkenberg En søndag formiddag i november med efterårssol og en svag vestlig vind, gik vi tre mand om bord i en norsk coaster, der lige var kommet ud af dokken. Vi var blevet hyret ind til at rette skibets magnetkompas. For det kan man jo, når man går på Marstal Navigationsskole. Ud over misvisningen, forskellen mellem den magnetiske og geografiske nordpol, bliver et magnetkompas påvirket af skibets magnetfelt, deviationen. Deviationen ændrer sig hele tiden, dels bliver skibet påvirket af Jordens magnetfelt, men laster af for skellig art, nye maskininstallationer, ombygninger osv., er også med til at ændre skibets magnetfelt. Sø - værnet har forskellige steder, blandt andet i Københavns havn, undersø - iske anordninger, hvor de kan fjerne skibet magnetisme næsten 100 %. Dette er dog ret bekosteligt udstyr, og mest minded på at kunne undgå magnetismefølsomme miner. Vi an - dre dødelige i handelsflåden bruger i stedet metoden, hvor vi kompenserer for skibets påvirkning ved hjælp af magneter. Under kompasset, i kompashuset, sidder der X (typisk under 10) antal stangmagneter, tvær- og langskibs. De kan flyttes op og ned, og dermed påvirker visningen på kompasset. På siden af kompashuset sidder der to blødtjernskugler. Ved at flytte på magneter og blødtjernskugler, kan skibets påvirkning så mindskes, men hvordan er en længere teknisk forklaring jeg ikke vil rode mig ud i her. Styrmanden der tog imod os, var en ældre nordmand, der havde sejlet siden 60erne. Hans første råd, til os unge studerende, var, at når vi kom ud og sejle, skulle vi glemme alt det vi havde lært. I stedet for skulle vi bruge vores sunde fornuft. Inde i hovedet skimmede jeg hurtig vores pensumlister igennem, men kunne ikke lige komme i tanker om, hvad det var for et fag. Det må helt sikkert være noget, jeg kommer til at lære om bord i skibene, eller også bruges det ikke mere! Styrmanden fortalte, at surveyoren fra Loyds havde været om bord. Oppe på Monkey Island havde surveyoren nævnt et eller andet om at de (skibet) ikke kunne sætte rød/ hvid/rød, da den hvide lanterne manglede. Styrmanden havde givet MARNAV METROPOLITAN 13

14 ham ret, men kunne ikke helt huske, hvad denne lanterneføring betød. Til gengæld for at han lærte os lidt om sund fornuft, kunne vi fortælle ham at det betyder: skibet er begrænset i sin evne til at manøvrere. Det undrede også styrmanden lidt, at gyroen ikke virkede. Surveyoren ALT I ANTENNER OG PARABOLER & TV CENTER ApS EGET SERVICEVÆRKSTED KONGENSGADE MARSTAL havde jo tikket den af på sin liste, selvom den viste 30 grader forkert. På Monkey Island, øverst på apteringen, stillede vi vores medbragte pejleadapter op i skibets diametralplan, lige agten for skibet magnetkompas. For at gøre det nemmere for os selv, var planen at finde fejlvisningen på skibets gyrokompas, og derefter rette magnetkompasset efter det. Desværre var inverteren, som leverede strøm til gyroen, brændt af. For os betød det, at vi måtte rette magnetkompasset ind efter solen, og dermed konstant korrigere for tiden. Solens vinkelhastighed er ca. en kvart grad i minuttet, så vi skulle bare huske at dreje kompasskiven 1 grad hver fjerde minut. For skibets besætning betød det, at de skulle håndstyre hele vejen til Rønne. Efter en dejlig dag på søen, hvor vi havde sikret at endnu et skib kan styre, selvom deres syv GPS er med selvstændig strømforsyning, det elektroniske søkort, gyroen, autopiloten, de fire hjælpemotorer og satellit - kom passet brækker ned på en gang, sejlede vi tilbage til vores kollegieværelser og bøgerne. Læs om det lokale i Ærø Ugeavis! Skibsfører Single Purpose Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf MARNAV METROPOLITAN

15 DEN»GLEMTE«STYRMANDSEKSAMEN«- eller»uddannelsen til styrmand for voksne erhvervsfiskere og skibsassistenter«af Søren Vestergaard Uddannelsen, som har eksisteret siden 2002 har ikke haft så mange deltagere. En af årsagerne kunne være at den igennem længere tid ikke har kunnet findes på Søfartsstyrelsens side Men uddannelsen eksisterer i bedste velgående og har umiddelbart en kæmpefordel frem for Kyst- eller Sætteskipperuddannelsen. Man kan få SVU Statens VoksenUddannelsesstøtte hvis man er berettiget til det. Styrmandsuddannelsen er den eneste af navigatøruddannelserne hvor det er muligt at oppebære SVU i stedet for SU og der er en væsentlig forskel på de to støttemuligheder idet fuld SU er kr pr måned imedens SVU er kr. pr. uge. For at være berettiget til optagelse på uddannelsen skal man imidlertid opfylde følgende betingelser. Fartstid til sønæringsbevis som styrmand af 3. grad. (Samme krav som til sætteskipperuddannelsen). Gyldigt sundhedsbevis. Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Almene skolekundskaber i dansk, engelsk, matematik og fysik sva - rende mindst til 10 kl. prøve med mindst karakteren 6 (efter 13 ska - laen). For at opnå SVU skal man endvidere have været i arbejde lige op til skolestart og kunne opnå orlov fra sin arbejdsgiver. Orloven medfører dog ingen forpligtelser for arbejdsgiveren med hensyn til aflønning eller senere beskæftigelse. Efter styrmandsuddannelsen kan man få sønæringsbevis som styrmand af 3. grad og man kan læse videre til sætte skippereksamen på ½ år. Dette semester vil så være på SU. For de, som opfylder betingelserne er styrmandsuddannelsen således en virkelig god mulighed for at få en bedre finansiering af det første studie - år i sin navigatøruddannelse. Se skolens hjemmeside FORENINGEN HAR TRÆFFETID tirsdag og torsdag fra kl til Annoncer, kontakt: MADS SANDER navigatorforeningen@gmail.com Vidste du at: Volvo er et latinsk ord og betyder»jeg ruller«.? SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ«GS Skolegade 1 DK 5960 Marstal tlf Fax ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER NU OGSÅ LYSTBÅDE»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»ved fælles hjælp«den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. MARNAV METROPOLITAN 15

16 NEM ADGANG TIL FREMTIDEN Marstal Navigationsskole Vælg sætteskipperuddannelsen. HF-SØFART Af Karina Skovgaard og Marie Rygaard Vi startede i august på navigations - skolen i Marstal. Oven i dette startede vi også på VUC, som ligger lige op ad navigationsskolen. På HF-Søfart får man mulighed for at lære en masse håndværkssmæssige fag og få en anderledes, spændende og varierende skoledag. Selvom man ikke har planer om en fremtid på havet, er det alligevel en god ting at melde sig til, fordi man som sagt får de håndværksmæssige fag, som kan hjælpe én med at skaffe et godt job i fremtiden. Uddannelsen tager tre år hvis man vil have hele HF delen med. Hvis man vil til søs med det samme er det kun nødvendigt med to år. Efter man har taget de 2 eller 3 år, er der mange muligheder for hvad man kan blive. I bund og grund er det jo en normal HF med en masse praktiske fag oveni som kun gør mulighederne fremover større. Boligforholdene er okay. Vi bor på forskellige kollegier, nogen har fundet en lejlighed eller købt hus, men man skal have økonomien i orden for at have råd til det. Så i starten er det smartest at bo på kollegium. Der er nogle få som dropper ud i løbet af de første 2 måneder, men det er jo normalt noget, der sker på alle skoler. Man får 2610 kr. om måneden for at gå på skolen og kollegieværel - serne koster fra , nogle steder skal der også betales for eget forbrug. Fylla 2007, HF 1.2 Efter ca. to måneder på navigations - skolen, skulle vi ud og sejle med et slags skoleskib, ved navn Fylla, i en uge. Fylla er en tremastet jagtbygget skonnert, byg get af træ fra kølen til toppen af masterne. Vi var afsted hele klassen og vi var alle spændte på tu - rens udskejelser. Vi mødte op mandag morgen på Ærøskø bing havn, hvor vi alle stod med vores oppakning og så Fylla lægge til kaj. Vi blev smidt om bord og fik hurtigt fundet vores køjer og lagt vores ting på plads. Vi sov i en rum som bliver kaldt banjen, som ligger under dækket. Kort efter skulle vi mønstre på dækket. Vi blev delt op i 4 skifter, som hver især fik forskellige opgaver for dagen. Der var et hold som skulle i ka byssen og lave eftermiddagskaffe og aftensmad. Et andet skif te skulle lære om knobbinding, et tred je om vagttjeneste og det fjerde om lods lejderen og andre praktiske ting. Ma den om bord på et skib er vigtig, så man får altid god mad som mætter og smager godt. Første dag fik vi kokosmakroner til kaffen og lasagne til aftensmad. Om - kring kl. 18 lagde vi til i Kiel, Tyskland. Vi rengjorde skibet (Bakstørn) og fik derefter landlov. Vi mønstrede på skibet igen kl og blev gjort opmærksom på nattevagterne og blev derefter smidt til køjs. Nattevagten blev skiftet hver anden time og det var fra kl der skulle gås vagt på skibet. Der skulle gås vagt på skibet for at holde øje med brand og uvedkommende gæster. Den sidste nattevagt skulle gøre klar til morgenskafning og vække de andre. Man går nattevagt to og to sammen. Som 16 MARNAV METROPOLITAN

17 nattevagt kommer man ud for nogle pudsige ting, en af vores klassekammerater mente, han havde hørt et får gå omkring ved kabyssen. Næste morgen var der morgenskafningen, som bestod af nybagt brød (lavet af de næstsidste nattevagter) og cornflakes, havregryn mm. Det er vigtigt med et godt morgenmåltid så man kan holde sig frisk resten af dagen. Dernæst var der bakstørn igen. Det er meget vigtigt, at skibet hele tiden bliver holdt rent, så der var rengøring to til tre gange om dagen. Efter rengøringen mønstrede vi og fik tildelt dagens opgaver, som bestod af det samme som foregående dag, bare roteret så alle prøvede det hele. Vagttjenesten bestod af at én styrede skibet og én eller to stod i stævnen og holdt øje med drivtømmer og skibe. Hver gang man så, så meget som en flydende flaske skulle man melde det til ham/hende der styrede og kaptajnen. Ham/hende der sty rede skulle bare sørge for at holde den kurs kaptajnen havde beordret. Efter hårdt arbejde hen over formiddagen, var der frokost, som bestod af rugbrød og brød fra morgenskafningen. Der var alt muligt slags lækkert pålæg, som gav god energi til eftermiddagens udskejelser. Efter at have rigget af mønstrede vi igen og fik nye opgaver. Denne gang skulle vi lære om stilling, taljer og bådsmandsstol. Alle tre ting er nogen man bruger til at vedligeholde skibet med. En stilling er til når man skal f.eks. male på skibets yderside. Taljer er til reb. Bådsmandsstol er til at blive hejst op i masterne med. Det var vigtigt at kunne sine knob, når man skulle op i bådsmandsstolen, for man skulle selv binde det knob, der holdt stolen sammen. Ud over det, var det vigtigt at høre efter, for både torsdag og fredag, var der en slags eksamen i de forskellige opgaver, man havde lavet. Efter dagens strabadser var der aftens skafning og derefter ren gøring igen. Denne gang lagde vi til i Sønderborg, hvor der var mulighed for et bad på havnen. Vi havde igen landlov til kl Landlov er nogle få timer om dagen, hvor man har lov til at gå i land for f.eks. at hand le, gå en tur evt. sove, det vil sige, at man stort set kan gøre, hvad man vil. Kl , stod vi alle til mønstring igen og fik tildelt vagtplanen. Selvfølgelig var det ikke hårdt arbejde hele dagen, der var også tid til sjov og hygge med klassekammeraterne. Man bestemte ofte selv sine pauser. Vi havde i hele ugen undtagen torsdag, et fantastisk vejr, så vi blev alle lidt røde i hovederne af den skarpe sol. Næste dag forløb som de andre, med opgaver og en masse hygge på dækket i solen. Da vi hen under eftermiddagen ankom til Fåborg, skulle vi prøve at hoppe i vandet med overlevelsesdragter på. Vi blev delt op i nogle grupper, hvor vi sammen skulle»tage springet«. Da vi kom i vandet skulle vi lægge os sammen i en kæde, og samarbejde om at komme tilbage til skibet. Det var ikke ligefrem en fornøjelse at være pakket ind som et andet stykke kød i en køledisk, men det var meget sjovt at prøve. Aftenen forløb som de andre aftener. Næste morgen var det dårligt vejr og det blev kun værre hen af dagen, det regnede og var koldt. Vi skulle til Svendborg den sidste dag og vi skulle være der tidligt, fordi der kom et hold, som skulle en tur på skibet i to timer. Imens havde vi landlov i Svendborg, hvor der blev shoppet. Torsdag var der prøver, det var ikke svært, så alle bestod. Om fre dagen skulle vi hjem og alle glædede sig. Vi lagde til i Ærøskøbing ved 11-tiden og ventede på bussen i en times tid. Vi var alle rigtig trætte og glædede os til at komme hjem og få et ordentlig bad, men vi var også alle glade for alle de nye oplevelser, vi havde fået. MARNAV METROPOLITAN 17

18 HISTORIEN OM EN BRO Af Nick Nørgaard, tidligere Skibsfører studerende Skibet lå sikkert fortøjet langs kajen i Mumbai, Indien. Det var blevet sejlet gennem farefyldte vande helt fra Santos, Brasilien, tværs over Atlanterhavet, syd om Afrika, og op gennem Mozambique Strædet. Herefter forsatte skibet op gennem Somali Basin, hvor der var rapporteret adskillige piratoverfald. Skibets besætning havde holdt god afstand til kysten og nåede til sidst over det Arabiske Hav, uden at blive udsat for overfald. Det var hen under aften og temperaturen i Mumbai var næsten uudholdelig. Losningen ville først starte næste morgen, hvorfor hele besætningen, på nær en vagtmand, var gået i land. Til dels for at købe nogle personlige remedier, men måske særligt for at nyde lidt lokal stemning, efter den lange rejse. Kun det mest nødvendige maski - neri kørte ombord, og på broen åndede alt fred og ro, da langt de fleste instrumenter var lukket ned. Skibets hovedkompas, der anså sig selv som det vigtigste instrument på broen, åndede tungt ud og stønnede;»nu skal det blive godt med en lur, det trænger jeg virkelig til«. Han havde engang haft en veninde der hed Sekstanten, og de havde ubetinget regeret skibet i lyst og nød. Nu var hun desværre død og borte, og Kompasset følte sig til tider lidt en - som. Han holdt meget af selskab, og indledte derfor ofte samtaler med de andre instrumenter, der dog anså ham som lidt af en pralhals. Gyroen fnyste hånligt;»en lur, ha, du har jo ikke bestilt andet end at sove hele rejsen. Du kan da umuligt være træt i andre dele end dine ophæng«. Gyroen var meget nære venner med både Radar den gamle, og Radar den nye, Autopiloten, samt en ny starut der kaldte sig selv AISen. Han var derfor ikke bange for at sætte Kompasset på plads. Også selv om Kompasset havde været ombord siden skibet blev søsat for mere end tyve år siden. Gyroen mente, han havde fuld opbakning fra sine venner, og forsatte;»næ, jeg derimod, sørger nu for at skibet holder kursen, og det uden alle de skavanker du lider af, såsom deviation og misvisning. Du er her kun fordi du stadig er et lovkrav«. Han lo hånligt og afventede sine venners opbakning, men der blev ganske stille. Autopiloten kunne til sidst ikke nære sig mere, og sagde;»du holder altså kun kursen fordi du har mig. Uden mig ville skibet slingre håbløst rundt, fordi en eller anden papand skulle stå ved roret hele tiden«. Han smækkede med tungen, da han var fast overbevist om sin vigtighed. Radar den gamle brød ind;»at holde kursen er ikke alt. Næh, der er store farer og der skal hele tiden navigeres for ikke at sejle på grund, eller endnu værre, sejle ind i andre. Ser I, til det er jeg den vigtigste. Jeg viser Navigatøren, hvor der er farer, så han kan undgå dem«. Han var næsten lige så gammel som Kompasset, og var med årene blevet lidt sløv i knapperne, men han kunne stadig sige fra.»ja, det er rigtigt, men du er jo ved at være lidt gammel«. Sagde Radar den nye. Han var kommet ombord for et par år siden, da han skulle afløse en model magen til Radar den gamle. Det var næsten altid ham, der blev brugt i det daglige, han anså derfor Radar den gamle som pensioneret.»jeg kan det samme som du, og oven i købet kan jeg plotte andre skibe, og gøre det langt lettere for Navigatøren end nogen af jer til sammen«han, Gyroen, og GPSen havde et broderskab ud over det sædvanlige, og han var træt af, at have en så gammel makker som Radar den gamle. Nu kunne GPSen ikke nære sig længere;»hov hov, hold mig udenfor. Jeg er helt uafhængig af jer alle sammen, og fortæller hele tiden, hvor skibet helt præcist befinder sig. Desuden kan jeg oplyse om både kurs og fart. Og det er vel at mærke kurs og fart over grunden, vi taler om«. Han havde været ombord en del år, og der blev trykket på hans knapper flere gange om dagen. Han havde også et display der blev studeret ind - gående af Navigatørerne ombord. Loggen, der som regel var en stille fyr fnyste;»fart over grunden, hør ham lige. Jeg fortæller om farten både langskibs og tværskibs, og kan dermed oplyse Navigatøren om strømmens indvirkning«. Han hadede GPSen der altid var så højt på strå. Han brød sig i det hele taget ikke om alle de nyere instrumenter på broen. Han mindedes med længsel de gode gamle dage hvor Kompasset, Sekstanten, Radar den gamle, og han selv herskede på broen. Ekkoloddet tikkede;»ja og jeg kan fortælle, hvis vi kommer ind på lavt vand, og kan derved forhindre en grundstødning«.»hvad nytter det alt sammen hvis ikke Navigatøren har en vejrmelding at rette sig efter«, brød Sat C ind. Ham og hans ven Printer, der var en højrøstet fyr, mente, at de var alle de andre overlegne. Printer forsatte;»ja, vi fortæller om vejret, og vi sørger for nye laster til skibet via vor kontakt med rederiet. Ydermere kan vi kalde efter hjælp, hvis skibet kommer i nød«navtex forsatte;»det er ret vigtigt med de der vejr - meldinger, og det er jeg altså også ret god til«. Han ville helst ikke have problemer med nogle af de andre, men måtte alligevel bakke sin egen sag op. Nu måtte HF bryde ind;»ja ja ja, hør dem lige. Sat C skal jo først hele vejen op til nogle satelitter og så hele vejen tilbage igen. Og Navtex er begrænset af sin rækkevidde. Det er jo håbløst. Næh mig kan man tale i, nu og her uden forsinkelse. Og jeg kan nå rigtig langt«. Han mindedes de gode gamle dage, hvor søfolkene stod i kø, omkring Jul og Nytår, for at tale med familien derhjemme, gennem ham. Mini M, et helt nyt instrument, kendte sin ret til at være på broen, og bed ham af;»du skal ikke tale ondt om satelitterne min fine ven. Og hvor lang tid er det egentlig siden, du sidst havde en samtale?«han kiggede overlegent på HF, og forsatte;»nu er det mig søfolkene står i kø efter. Ja jeg ved, du drømmer om gamle dage, men det er og bliver fortid. Du er ligesom Kompasset bare et lovkrav«. Han afventede de andres aner - kendelse, med der var ganske stille et stykke tid. Alle tænkte på det med lovkravet. De to VHFer hviskede, og så sagde den ene;»når der skal kaldes en lods, en havn, eller et andet skib, er det altså altid os, der bliver brugt. Vi lytter også altid på kanal 16, og alle inden for rækkevidde kan få fat i en af os. Vi har hjulpet til rigtig mange gange, og 18 MARNAV METROPOLITAN

19 der er ikke en eneste havn, hvor vi ikke blev brugt. Og så er vi ganske gratis at tale i«. De nikkede begge og afgav en skrattende lyd.»snak snak snak, det er jo slet ikke det, det handler om. Det handler om at vide, hvem man er, hvor man har været, hvor man skal hen, hvornår man er der, og hvem de andre er«. Det var AISen der ellers aldrig sagde en lyd, han forsøgte bare at passe sit arbejde. Han var kommet meget pludselig til verden, faktisk via et lovkrav, men var overbevist om, at det han lavede, var essentielt for skibets drift og sikkerhed. Han var splejset sammen med Gyroen og GPSen, men følte ikke rigtig, at nogen af dem accepterede ham, hvorfor han for det meste forholdt sig tavs. ECDIS så sit snit til at fordelag - tigøre sig selv;»ja hvor man har været, og hvor man skal hen, det er det, det handler om. Jeg erstatter stort set alle de nus - sede papirkort, der altid ligger og flyder«. Han var blevet gode venner med GPSen lige fra starten, som hjalp med at vise, hvor skibet var på ECDIS fine skærm. AISen var også en af gutterne, men ECDIS havde også mindreværdskomplekser, og ville være venner med kaffemaskinen, hvis han kunne. Det havde været lidt af en kamp for at opnå Gyroens anerkendelse, men de var i dag gode venner. Helt galt var det gået med Radar den nye, som ikke kunne se, at han kunne få noget ud af ECDIS venskab, og derfor foragtede ham. Man talte om, at Radar den nye var bange for at miste sit job, nu da ECDIS var kommet. Broens PC vågnede pludselig fra dva len, og udbrød;»du er ikke andet end en computer ligesom jeg selv, og hvis jeg fik din CD rom, kunne jeg fuldstændig det samme. Næ, jeg styrer skibets ved ligehold fra dæk til ma - skine, besætningens hviletid, hyre - regnskab, medicinkistens indhold og forbrug, samt skibets stabilitet. Jeg har styr på malingsbeholdning, storeslister, reservedele, og skibets ISM sy - stem, i form af selve manualen, og de dertil hørende checklister, der for - t æller hvornår, og hvordan, I alle sammen skal kigges efter i søm mene, og eventuelt erstattes. Jeg er klart den vigtigste her ombord, og optager mere end halvtreds procent af Navigatørens tid«. Nu havde han fat i den lange ende, og pralede med en flot pauseskærm, for at understrege sin overlegenhed. Han var kommet ombord for omkring fem år siden, og havde dag for dag påtaget sig flere og flere opgaver. I dag sad han på hele skibets drift, og det frydede ham, når han hørte Navigatørerne tale om, hvad de dog skulle gøre uden ham. Ind imellem hørte han også deres forbandelser over, at han styrede deres dag ligdag i så høj en grad. Men han vidste, at han var kommet for at blive.»ja, ja gabte Kompasset, men den dag strømmen ryger, og jeres UPSer, og nødbatterier, løber tør for strøm, virker jeg stadig. Og selv om mine ophæng måske er trætte, vil jeg kunne vise Navigatøren en kurs, han til nød kan bruge. Jeg vil bare håbe, at han har tid til at kigge på mig, i stedet for at ligge og rode med kabler og ledninger til jer«. Der blev meget stille på broen, alle tænkte på, om den gamle kunne have ret. Han havde jo været her længst. Var strømmen i virkeligheden det vigtigste? SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD. Nordre Kajgade 9A DK-5700 Svendborg Tel: Fax: info@svendborgbugser.dk Web: Ærøs største udvalg af frisksmurte sandwich GULDBAGEREN MARSTAL TLF TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING MARNAV METROPOLITAN 19

20 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen,»gammel«styrmandseksamen, juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 20 MARNAV METROPOLITAN