I lære som Allahs ven: Selvets renselse på et islamisk universitet i Yemen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I lære som Allahs ven: Selvets renselse på et islamisk universitet i Yemen"

Transkript

1 I lære som Allahs ven: Selvets renselse på et islamisk universitet i Yemen Af Kasper Mathiesen Abstract Islamic education and existential learning is directed at purifying the self (nafs) and the cultivation of certitude (yaqîn). A central aspiration in the learning process is to become an intimate friend of Allah (a walî), who embodies the prophetic presence (istihdâr al-nûr almuhammadiyya) and who by that presence directs other people to Islam. This article uncovers life and learning in a leading Islamic institution of learning and analyzes the processes of selftransformation and education that constitute the foundation for the rise of a walî. It is based on my work on the Bâ Alawî tradition, one of the most influential Islamic traditions of learning and self-cultivation in the present age, since 2006 and in particular on my visit to the Islamic university Dar al-mustafa in Yemen during the summer and the fall of The paradoxical tension between Sufism s ideal of ascetic seclusion on one hand, and the extremely hectic and much courted social lifestyle of leading Sufis on the other, is discussed. It is suggested that the cultivation of a prophetic will to direct others to Islam is the key to understanding this tension. Allahs venner afsondrethed og ombejlethed Det islamiske begreb walî henviser til en særlig klasse af mennesker, der er Allahs intime venner. Som bl.a. Carl Ernst har påpeget, er begrebet en grundakse i sufismen (Ernst 2011). I modsætning til rækken af profeter, som ifølge islamisk teologi afsluttedes med Muhammad, kommer der til stadighed ny walî er efter Koranens åbenbaring. En walî er almindeligvis en person, der gennem årelang hengivenhed til Allah og selv-disciplin baseret på den islamiske åbenbarings forskrifter, har opnået og er velsignet med en særlig intimitet, omsorg, beskyttelse og kærlighed til/fra Allah. En af walîbegrebets mest paradigmatiske hadith er den såkaldte hadith alnawafil som har følgende formulering: 39

2 Allah, den ophøjede, sagde: Enhver som viser fjendskab mod Min walî vil Jeg erklære krig imod. Min tjener drager ikke nærmere på Mig på nogen måde, som Jeg elsker mere end ved, at han handler i overensstemmelse med det, Jeg har pålagt ham og gjort obligatorisk for ham. Derefter nærmer han sig til stadighed mere og mere ved at tjene Mig gennem frivillige tilbedelseshandlinger (nawâfil), indtil Jeg elsker ham. Når Jeg elsker ham, bliver Jeg det øre, han hører med, det øje, han ser med, den hånd, han tager fat med, og den fod, han går på. Hvis han beder Mig om noget, giver Jeg ham det. Hvis han søger Min beskyttelse, beskytter Jeg ham. Denne hadith beskriver både den særlige relation mellem Allah og walî en og det, der former og kendetegner en walî, nemlig den fuldstændige overgivelse til Allahs vejledning og opslugthed i Allah. 1 Begrebet refererer til et efterstræbt eksistentielt modus og er som sådan et mål og et ideal for islamisk selvkultivering og uddannelse. I denne artikel vil jeg med udgangspunkt i dette ideal præsentere en analyse af et indflydelsesrigt islamisk læringsparadigme, som i nutiden spiller en markant rolle i Vesten, herunder også i Skandinavien. Det drejer sig om Bâ Alawî traditionen (se nedenfor) og mere specifikt den måde, læringsparadigmet folder sig ud på det islamiske universitet Dar al-mustafa i Yemen. Jeg har siden 2006 beskæftiget mig med Bâ Alawî traditionen forskellige steder i verden og har bl.a. været vidne til, at den er kommet til Danmark og har slået rødder. På den ene side spiller afsondrethed fra omverdenen ( uzla) i samvær med den spirituelle mester (suhba) en afgørende rolle for den 1 Begreberne fard og nawâfil, obligatoriske og frivillige tilbedelseshandlinger, i den arabiske originaltekst er identiske med de betegnelser, man bruger i islamisk lov og det praktiske grundlag for tilnærmelsen er almindeligvis netop sharia ens regler og vejledning. 40

3 selvkultivering og det værensmodus, der efterstræbes i Bâ Alawî traditionen. På den anden side lever mange af dens ledende skikkelser et meget travlt og omsværmet liv, som indbefatter omfattende rejseplaner på tværs af verden, relationer med politiske ledere, konferencer, TV-optrædener, og at de konstant er omgivet af mennesker. Det er spændingen mellem afsondringsidealet og denne virkelighed, som i denne artikel er konstrueret som et af sufismens paradokser. Da en af Allahs venner kom til Danmark Efter Jyllands-Postens karikaturer af Profeten Muhammad i 2005 blev det klart for verden og især danskere, at mange muslimer er følsomme over for afbildninger af Profeten. Det anføres blandt muslimer ofte, at Profetens væsen og budskab er af en sådan spirituel karakter, at afbildninger blot forvirrer pointen. Den islamiske lærde og verdenskendte TV-prædikant Habib Ali al-jifri (f. 1971) kom til Danmark i 2006 i forbindelse med en forsoningskonference arrangeret af Udenrigsministeriet efter netop Jyllands-Postens tegninger. For en række deltagende danske muslimer var mødet med Habib Ali en stærk og livsforandrende spirituel oplevelse, og mødet blev startskuddet for etableringen af Bâ Alawî traditionen i Danmark. En af disse, en mand i trediverne, oplevede at Habib Ali under sit besøg i København i 2006 skiftede fysisk form: Vi var inde i et stort lokale, og der var fuldt af mennesker. Jeg snakkede med en af de tre tilrejsende lærde, Amr Khaled 2, som jeg var meget fascineret af og kendte fra TV. Han opfordrede mig til at tale med Habib Ali og pegede ham ud for mig. Da jeg så ham, var det som 2 Amr Khaled (f. 1967) er en egyptisk TV-prædikant. 41

4 om alt i rummet forandrede sig. Fra at være almindelig størrelse skiftede han pludselig form og blev stor og fyldte hele rummet ud, så jeg ikke kunne se andet end ham. 3 En jævnaldrende oplevede mødet med Habib Ali som at være i selskab med Profeten selv: Her har du en person, der er nøje opfostret på Koranen og Profetens sunna [hans praksis og levevis] - fred være med ham. Som siden han var lille har fået alt det bedste fra islam fra en ubrudt linje af profetiske efterkommere. Vi var et lille selskab, der blev inviteret ind på hans hotelværelse efter de officielle arrangementer var forbi. Det er første gang, jeg oplever islam i så ren en form. Hver eneste lille bevægelse, ytring, blik i øjet og hele hans fremtoning var som at se Profeten foran sig. 4 Habib Ali nedstammer fra Profeten Muhammad og har sine familiemæssige og uddannelsesmæssige religiøse rødder i byen Tarim i det østlige Yemen. Tarim er spirituel hovedstad for den globale Bâ Alawî-tradition, en art sunnimuslimsk sufi orienteret netværk som har Profetens efterkommere som omdrejningspunkt, og som siden det 15. århundrede har været udbredt i regionen omkring det Indiske Ocean (Ho 2006). 5 Siden Yemens genforening i starten af 1990 er Tarim genopstået som Bâ Alawî-traditionens globale spirituelle hovedstad og skoler og universiteter, der modtager studerende fra hele verden, er skudt op. En af disse er universitetet Dar al-mustafa, som er grundlagt i 1993 af den islamiske lærde og sufi sheikh Habib Umar 3 Samtale med dansk informant, Samtale med dansk informant, For en introduktion til Bâ Alawî traditionens historie og geografi henvises til Ho

5 bin Hafîz (f. 1963), og som siden er vokset år for år og idag fungerer som moderinstitution og hovedinspiration for utallige universiteter, skoler, institutioner, organisationer, netværk, læringscirkler og velgørenhedsprojekter verden over, i særdeleshed i Sydøstasien, Østafrika og den arabiske verden, men også i USA, Australien og Europa (Knysh 2001; Kotb 2004). Under Habib Alis besøg etablerede flere danske moskeer, netværk af muslimske aktivister og organisationer kontakter med ham. Folk relateret til organisationen MID (Muslimer I Dialog) har siden 2006 eksempelvis organiseret årlige studierejser til Dar al-mustafa, hvorfra Habib Ali er uddannet. I 2010 besøgte Habib Umar selv Danmark i forbindelse med en turné gennem flere europæiske lande, og båndene til danske muslimer blev yderligere styrket. I løbet af de sidste efterhånden syv år, hvor jeg har arbejdet med folk fra Bâ Alawî-traditionen, har jeg ved flere lejligheder været vidne til Habib Ali og grundlæggeren af Dar al-mustafa Habib Umars overvældende indflydelse på folk. En dansk muslim oplevede under et besøg i Tarim, at Habib Ali kunne læse hans tanker og meget klart gengive præcist, hvad der var i hans hjerte. Samme person oplevede at Habib Umar var i stand til at heale ham og fremkalde fysiske reaktioner og velvære alene ved berøring og ved at lave duʿâ (forbøn) for ham. Adskillige af mine informanter er blevet opsøgt af Habib Umar i deres drømme, hvor de har modtaget spirituel vejledning eller ord, som på forskellig vis har haft afgørende indflydelse på deres livsvalg og handlinger. Folk, som er bosat i Vesten, beretter, at de oplever at have selskab af Habib Umar i deres dagligdag, og at han følger med dem i deres liv på trods af, at han er i Yemen. En informant oplevede det at sidde ved siden af Habib Umar under dennes besøg i Danmark i 2010 som at sidde ved siden af et enormt 43

6 kraftværk. Jeg frygtede, at den fysiske kontakt ville medføre en kortslutning af mig selv, fordi strømmen var for kraftig. Oplevelser som disse er velkendte i den islamiske sufi tradition (se bl.a. Renard 2008). Betegnelsen Habib er en betegnelse for Profetens efterkommere, som nedstammer fra området Hadramawt i det østlige Yemen. De findes over hele verden, særligt på den arabiske halvø, i Sydøstasien og Afrika, og jeg har bevidnet lignende Habib-effekt, altså det at folk oplever mødet med en Habib som en stærk spirituel oplevelse, under feltarbejde i Singapore og Malaysia og hørt utallige førstehåndsberetninger om det fra bl.a. Indonesien, den arabiske verden og Østafrika. En nordafrikansk informant bosat i Skandinavien fortæller, at han nærmest tilfældigt kom til at befinde sig i Habib Alis selskab under et af dennes besøg i Cairo for 12 års tid siden. Han var indtil da ikke synderligt religiøs. Mødet ændrede hans liv fuldstændigt. Han bestemte sig for at rejse videre med Habib Ali og endte i Tarim, hvor han tilbragte de næste syv år i studiet af de islamiske videnskaber (såsom islamisk lov, Koran-fortolkning, Profetens liv, hadith, troslære og sufisme). Almindeligvis har folk, jeg har arbejdet med, været draget af Habib Ali og Habib Umars (eller andre habib ers) dybe medmenneskelighed, religiøsitet, viden og spirituelle indsigt. Folk oplever, at de legemliggør Profeten og selve den islamiske åbenbaring. Som sådan opfattes de som walî er og det læringsparadigme, de repræsenterer, stræber efter at fremelske den profetiske tilstedeværelse (istihdâr alnûr al-muhammadiyya 6 ), som kendetegner walî en. 6 Jeg har valgt at oversætte begrebet al-nûr al-muhammadiyya, bogstaveligt det muhammadanske lys, med den profetiske tilstedeværelse. 44

7 Islamisk (ud)dannelse og dydskultivering mellem selvets autonomi og Allahs almagt En række nutidige studier af islamisk uddannelse tager udgangspunkt i Clifford Geertz udtalelse, at madrassaer er islamiske samfunds master institution, og at de udgør en nøgle til at forstå muslimske samfund som helhed. Politisk såvel som i forhold til transmissionen af værdier, normer og verdenssyn (Alam 2008; Malik 2008). I den postkoloniale periode har mange muslimske samfund oplevet en stigning i antallet af madrassaer, og deres rolle og tilstedeværelse i samfundet er tiltagende (Rahman 2008; Riaz 2008). De store bølger af muslimsk immigration til Vesten og i særdeleshed opkomsten af globale jihad-bevægelser, 11. september, karikaturkrisen og krigen mod terror har skabt et enormt forskningsmæssigt og politisk fokus på islamiske uddannelsesinstitutioner (Kadi 2007; Pohl 2007; Riaz 2008). Den mest centrale politiske og kulturelle bekymring og antagelse var og er, at madrassaer, som er blevet samlebetegnelse for islamisk skoling, og andre islamiske skoler i og uden for Vesten er rugekasser for religiøs indoktrinering, parallelsamfund, ekstremisme, terrorisme, kønsdiskrimination, intolerance, overtro og farlige politiske og kulturelle identiteter (Boyle 2004; Lahmar 2011; Riaz 2008; Tan 2011). Islamisk uddannelse er blevet tildelt en stor del af skylden for disse dårligdomme, og megen nutidig forskning og forskningsfinansiering på området er direkte motiveret af disse forestillinger og bekymringer. Den styrke og overbevisning, med hvilken kritikere af islam og muslimer, herunder også i Danmark, udpeger islamiske uddannelsesinstitutioner som roden til problemerne, er i sig selv et paradoks set i lyset af, hvor lidt saglig viden der er om den religiøse læring og den selv-formation, der finder sted i muslimske institutioner, og hvor lidt den viden, der findes på området, inddrages i debatten. 45

8 Hvilke konsekvenser har det for en persons selv-dannelse at være langvarigt opslugt af studiet af det, der inden for rammerne af paradigmet opfattes som Allahs åbenbaring til menneskeheden? Hvad indebærer det emotionelt, socialt, moralsk og kognitivt, når en person strukturerer sin tid, sin energi og sine handlinger på basis af en aspiration om at tjene Allah fuldstændigt og efterleve Profetens praksis og efterstræbe opnåelsen af hans moralske, psykologiske og spirituelle stadier? Hvordan kan vi forklare, at folk, der gennemgår denne intensiverede religiøse disciplin og læring, herunder flere af dem jeg har arbejdet med i kontekst af Dar al-mustafa, efterfølgende bliver højtelskede religiøse ledere, walî er og moralske rollemodeller for lokale og translokale samfund og ofte stoles på og opfattes som legemliggørelsen af og vogtere over sandheden, islams åbenbarede livsverden og guddommeligt inspirerede fromheds- og handlingsmodaliteter? En af de paradigmatisk mere nytænkende strømninger inden for nutidig islamforskning omhandler spørgsmålet om islamisk selvformation og kultiveringen af en persons selv, personlighed eller subjektivitet, således at det stemmer overens med de idealer, den islamiske tradition foreskriver. Talal Asads studier af kristen klosterdisciplin i middelalderen og ritualets selv-formative funktion udgør et hovedudgangspunkt for denne forskning. Asad argumenter for, at den systematisk disciplinerede og ritualiserede livsførelse var et hovedredskab i munkesamfundene til at kultivere specifikke moralske, emotionelle og agens-relaterede dyder og dispositioner. Den subjektets teleologi der, ifølge Asad, udgjorde munketilværelsens omdrejningspunkt og ideal var formationen af et ydmygt og lydigt selv (Asad 1987: 192-3). Asads grundideer angående selvets disciplinering og transformation er umiddelbart relevante for og kan 46

9 overføres til en islamisk kontekst, som den der er denne analyses fokus. Flere af klosterlivets rituelle strukturer og de lærings- og selvformative processer, metoder og idealer, som Asad analyserer, minder om livet på Dar al-mustafa. Dette gælder ikke mindst læringens dybdegående, selvforandrende og holistiske karakter. I sit studie af islamiske læringstraditioner i særligt Indonesien peger den singaporeanske filosof og læringsteoretiker Charlene Tan på, at disse ofte er kendetegnet ved meget høj intensitet og ved at personens subjektivitet, emotioner og selv-struktur omformes. Læringen er rettet mod en grundlæggende omstrukturering eller kolonisering af det kognitive landskab og en omfattende forandring af personens livsverden (Tan 2011). I Bâ Alawî traditionens kontekst afstedkommer dette en dyb forandring af personens selvopfattelse såvel som kultiveringen af psykologisk stærke kategorier, det Tan kalder control beliefs (Tan 2011: 22-23), der knytter subjektets perception, handlemønstre og emotionalitet an til de grundlæggende teologiske principper, tawhîd (læren om Allahs enhed og almagt) og kærligheden til Allah og Profeten. Begrebet yaqîn, fuldstændig overbevisning om åbenbaringens sandhed, er i den sammenhæng centralt i Bâ Alawî traditionen, og kultiveringen af yaqîn er et centralt læringsmål. En af traditionens ledende teoretikere, Imam al-haddad (d. 1734), skriver således: Certainty (yaqîn) is the essential thing, and all other noble ranks, praiseworthy traits of character and good works are its branches and results. Virtues and actions are strong or weak, sound or unsound, according to the strength or otherwise of certainty. Luqman, upon whom be peace, said: action is possible only in the presence of certainty; a servant acts in obedience only to the extent that he has certainty, and a 47

10 man becomes neglectful in his actions only when his certainty diminishes. This is why the Messenger of Allah, may blessings and peace be upon him, has said: certainty is the whole of faith (al- Haddâd 1989). Den amerikanske antropolog Saba Mahmoods forskning i kultiveringen af dyd, dispositioner og subjektivitet blandt nutidige egyptiske kvinder inden for rammerne af den såkaldte moskebevægelse i Cairo (the mosque movement) kombinerer Asads forskning med en aristotelisk grundopfattelse af, hvordan dyd og moral kultiveres. Denne gør gældende, at moralske dispositioner og dyder ikke er medfødte, men skal kultiveres gennem praktisk disciplinering. Dette sammentænkes hos Mahmood med Michel Foucaults begreb om selvets teknologier, altså de midler, diskurser, idealer og praksisser som en person har til rådighed i en bestemt kulturel kontekst til at opnå magt over selvet og forme det i overensstemmelse med et bestemt kulturelt personlighedsideal (Mahmood 2006). Medtænkningen af Aristoteles grundopfattelse er nærliggende, idet den har haft indflydelse på udspecificeringen af islamisk praksis og teori for selv-transformation via særligt den islamiske teolog og tænker al-ghazali (d. 1111) (al-ghazali/winter 1995), hvis værker, tænkning og metodologi for kultivering af selvet ydermere er en hovedhjørnesten i Bâ Alawî traditionen. 7 Al-Ghazalis opfattelse af 7 Under sit tre-dages besøg i Danmark underviste Habib Umar således på basis af bog nummer 22 og 23 af Al-Ghazalis 40-binds magnum opus Ihyâ ulûm al-dîn, bøgerne om hhv. selvets disciplinering (bog 22 kitâb riyâdat al-nafs) og kontrollen med de basale begærskategorier (bog 23 kitâb kasr al-shahwatain). Sammen med Imam al-haddads bøger, hvoraf flere er oversat til engelsk, udgør al-ghazalis værker et af de elementer, der praksis og læringsmæssigt binder Bâ Alawî traditionen sammen på tværs af verden og på tværs af historien. 48

11 menneskets psykologi er influeret af de arabiske filosoffer, særligt al- Farabî (d. 950) og Ibn Sînâ (d. 1037), som igen var inspirerede af den græske tænkning, herunder Aristoteles ideer angående dydernes kultivering (Janssens 2011). Hos Al-Ghazali tænkes dette sammen med islamisk dogmatik og sufisme, således at dydernes kultivering centreres omkring Allah, åbenbaringen af en guddommelig standard for praksis, moral, dyd og synd (Koranen og Profetens sunna) og et altoverskyggende fokus på efterlivet (tarîq al-akhira) (Gianotti 2011). Amira Mittermaier sætter på basis af sit arbejde med religiøsitet og drømme i nutidens Egypten spørgsmålstegn ved den agens-opfattelse, der ligger til grund for det selv-kultiveringsparadigme inden for islamforskningen, som bl.a. Asad og Mahmood har været med til at lancere. Hun påpeger, at grundlæggende elementer og dynamikker i islamisk religiøsitet og selvets spirituelle transformation ikke udtømmende begribes inden for rammerne af en grundlæggende moderne, liberal og for den islamiske tradition på mange måder fremmed model for det autonome individ, der lægger vægt på individets intentionelle bearbejdning af sig selv. Den islamiske subjektivitet- og individopfattelse, Mittermaier foreslår, gør gældende, at selvet og dets grænser er langt mere flydende, interrelationelle og transcenderbare. Der er ikke kun tale om et autonomt individ, der intentionelt bearbejder sig selv, som f.eks. Mahmood beskriver, i overensstemmelse med et bevidst paradigmatisk dydigheds-telos. Selvet bearbejdes i høj grad udefra, hos Mittermaier gennem visitationer og guddommeligt inspirerede visioner og drømme, og har langt fra overblik og kontrol over sit religiøse projekt. Dette er snarere kendetegnet ved uforudsigelighed, guddommelig intervention og uventede hændelser, der har dyb indflydelse på den enkeltes religiøse liv, livsvalg og selv (Mittermaier 2011; 2012). Mittermaiers perspektiv nytænker og udfordrer udbredte sekulære opfattelser af 49

12 selvets grænser og autonomi. Samtidig reflekterer Mittermaiers forskning et centralt element i den metafysik, der ligger til grund for det dominerende islamiske selv-formations og selv-kultiverings paradigme, nemlig Allahs almagt. Den nordafrikanske islamiske lærde, tænker og sufi-sheikh Ibn Ata Allah al-iskanderî skriver således i slutningen af 1300-tallet: Those who have a firm and certain knowledge of what has been unveiled before the insights of their hearts have witnessed that they are cared-for rather than able to care for themselves, acted-upon rather than able to act aptly themselves, and directed rather than moving by their own volition (al-iskanderî 2005: 90. Min kursivering). I det følgende foreslås en udvidelse af Mahmood og Mittermaiers analytiske perspektiver på tre områder. (1) Det teoretiske udgangspunkt i dette studie er, at selv-kultiveringsparadigmet, der tager udgangspunkt i et individ, der mere eller mindre intentionelt bearbejder sig selv, godt kan kombineres med Mittermaiers individ, der bearbejdes udefra. Snarere end at være modsatrettede opfattelser vil jeg hævde, at de udgør to gensidigt komplementerende analytiske perspektiver på islamisk selvdannelse. Ikke nok med det; walî begrebet, som det forstås i den islamiske tradition, jeg har arbejdet med, er netop kombinationen af personlig indsats (Mahmoods fokus) og givethed (Mittermaiers fokus), af opnåelse og tildelelse (Renard 2008: 253). En central analogi blandt de folk, jeg har arbejdet med, er, at en person, der søger Allahs kærlighed, intimitet og tilfredshed (en murîd), som er selve selvkultiveringens mål, er ligesom en arbejdsom landmand: Han vælger en god jord, pløjer den, vælger de bedste frø, sår på det mest gunstige tidspunkt og vælger den rigtige gødning. Han fjerner ukrudt og beskytter de fremspirende planter så godt, han kan. 50

13 Han har brug for omfattende viden og ekspertise til dette. Men i sidste ende er han er afhængig af regn og sol udefra ligesom de ting, han betjener sig af (jord, frø, viden, ekspertise etc., og i sidste ende ham selv), er ham givne. Denne dobbelt-agens er ydermere den samme, der gør sig gældende i den hadith al-nawâfil, som nævntes indledningsvist, og som ligeledes beskriver en walî som en, der stræber ved at følge Allahs anvisninger og efterfølgende får Allahs kærlighed og bliver overtaget af Allahs attributter. (2) Jeg vil i højere grad end nogen af de to inddrage den teoretiske islamiske sufitradition for selv-transformation. Mittermaier arbejder antropologisk inden for rammerne af nutidige sufi-kontekster, men inddrager kun i begrænset omfang den terminologi og de teoretiske opfattelser af selvet, som traditionen igennem mere end 1000 år har udviklet. Mahmood arbejder ligeledes nutidigt antropologisk, men inden for rammerne af det hun definerer som salafisme. Mange af de dydsbegreber og psykologiske dynamikker, hun kortlægger, hører dog traditionelt hjemme i sufi-traditionen. Ved i højere grad at inddrage den teoretiske islamiske sufi-tradition mere kastes et klarere lys over islamiske opfattelser af og dynamikker for selvets kultivering og eksistentielle læring. (3) Læringsfællesskabet og kontekstens betydning for læring synes at være relativt nedprioriteret i både Mittermaier og Mahmoods analyser af islamisk selv-dannelse. Der opstår et enormt rum af socialitet i kløften mellem Mahmoods intentionelt selv-kultiverende subjekt og Mittermaiers subjekt, der handles på udefra gennem drømme og visitationer. Min analyse tager udgangspunkt i begreberne uzla (afsondrethed fra verden) og suhba (det gode selskab). Jeg vil foreslå den sociale kontekst som et tredje og afgørende teoretisk felt for studiet af den islamiske selv-dannelse og læring. I dette felt bearbejder selvet sig selv mere eller mindre autonomt ved at lade sig bearbejde udefra i specifikke for selvets kultivering gunstige og overskuelige kontekster. 51

14 Nafs - selvet som islamisk begreb Det er nødvendigt at uddybe begreberne selv og selvets transformation og kultivering. Islamisk psykologi, selv-kultivering og eksistentiel læring er centreret om begrebet nafs og renselsen af nafs et (tazkiyya al-nafs) og dets moralske og spirituelle disciplinering (mudjâhidat al-nafs). Der findes ikke en universel islamisk model for eller teori om nafs et. Snarere er begrebet centralt i den akkumulative og mangefacetterede tradition, der gennem den islamiske historie er bygget omkring den indre sharia (al-fiqh al-bâtin) og sufisme. Nafs er menneskets selv eller ego og nævnes under forskellige betegnelser i Koranen. Det er disse, der er det begrebsmæssige udgangspunkt for senere opfattelser og teoridannelser inden for islamisk psykologi (Ernst 1997: 32ff). Nafs har en fysisk og passionsbaseret dimension (al-nafs alshahwâniyya) og en rationel/bevidsthedsbaseret spirituel dimension (al-nafs al-nâtiqa). I det følgende vil jeg bruge betegnelserne begærsnafs et og det rationelle nafs. Det er det rationelle nafs, der kultiveres, og dets forhold til begærs-nafs et og til Allah er afgørende for, hvilket åndeligt stadie personen befinder sig på. I sin ubehandlede form udgør begærs-nafs et det rationelle nafs akse og orientering. På dette niveau er mennesket kun forskelligt fra dyr i sin fysiske form og tjener reelt begærs-nafs et som en afgud. Denne centrale akse overskygger helt orienteringen mod Allah, som har skabt mennesket for at tjene sig selv. Det rationelle nafs betegnes på dette niveau som ammaratun bi-lsû, altså drevet af begærs-nafs-orienterede tendenser (seksuelt begær, nærighed, grådighed, nydelse, arrogance, selvophøjelse, illusion, vrede, selvretfærdighed, jalousi, had, længsel efter prestige, magt og status, etc.). Når et højere niveau af det rationelle nafs vækkes, bliver personen bevidst om Allah og Allahs vejledning (sharia). På dette 52

15 niveau begynder personen at opdage sine fejl og synder og betegnes som al-nafs al-lawwâma, det (selv)-bebrejdende nafs. Viljen til at leve i overensstemmelse med Allahs åbenbaring er tilstede, men det lavere nafs-niveau har stadig tit overhånd. Det rationelle nafs overgang fra at være domineret af og orienteret mod begærs-nafs et til det (selv)- bebrejdende nafs stadie er begyndelsen på den spirituelle forandring. Alle teoretiske manualer og veje (tarîqa/turuq) for islamisk kultivering af selvet starter med tawba (anger, syndsbevidsthed eller et opgør med ens tidligere levevis og livsopfattelse) og viljen til forandring (Ernst 1997; Schimmel 1975). Islamisk selv-kultivering er det rationelle nafs renselse eller forfinelse, indtil mennesket overgiver sig fuldstændigt til Allah. Denne selv-transformeringsproces etableres ved, at finere og finere niveauer og attributter af det rationelle nafs bliver dominerende i takt med at personens orientering mod Allah forøges og overtager. Begrebet sulûk betegner nafsets gradvise tilbagevenden til Allah, dets opløsning eller forsvinden i Allah (fanâ) og det, at det bliver opfyldt med Allahs attributter i stedet for sine egne (baqâ). Nafsets renselse indebærer, at Allah ses og opleves (shuhûd og hudûr) klarere og klarere, og at tawhîd, altings enhed og Allahs almagt, begribes dybere og dybere. I takt med at individet overgiver, eller rettere tilbagegiver, sit nafs (sig selv) til Allah, indser det, at alle stadier, handlinger og dynamikker i sulûk er Allahs. I takt med at omfanget af Allahs agens, Hans magt, viden og vilje, afsløres (mukâshifa) også nafs ets grundlæggende illusion, nemlig at det selv har en fortjeneste i forhold til sin egen vilje og evne til selv-renselse. Også det er Allahs nåde og værk. 8 8 Afsnittet er overvejende, men ikke udelukkende, baseret på al-shabrawis (d. 1947) redegørelse for nafs ets stadier og dets renselse. Al-Shabrawi er valgt, fordi han udover at være højt uddannet fra det velrenommerede egyptiske universitet al-azhar også er initieret i både Naqshbandî-traditionen, som repræsentant for den østlige sufi-tradition, og Shâdhilî-traditionen, som repræsentant for den vestlige. Således 53

16 Tarim og det afsondrede læringsfællesskab på Dar al-mustafa I dette afsnit vil jeg introducere det, jeg kalder det afsondrede læringsfællesskab og læringsmiljøet på Dar al-mustafa. De læringsidealer og religiøse praksisser, der kendetegner Tarim og Dar al-mustafa, er repræsentative for Bâ Alawî traditionen globalt og udgør en slags ren grundform eller ideal for resten af verden. Et meget vigtigt element i Bâ Alawî traditionen og sandsynligvis en hovedårsag til dens globale udbredelse er imidlertid dens fleksibilitet og dens principper for og evne til tilpasning til andre kulturelle kontekster. Bâ Alawî traditionen fungerer globalt og på samme tid på vidt forskellige niveauer for engagement, og i andre lande og kontekster er den religiøse læring og praksis, såvel som det kulturelle udtryk den antager, ofte mindre intens, om end den stiler efter de samme moralske og spirituelle idealer. Tarim kaldes lokalt og blandt de folk, der orienterer sig mod den, for Medinas søster og Madinat al-siddîq. Det første er en reference til klimaet og den spirituelle stemning, der er i byen, som skulle minde om klimaet og stemningen i Medina. Det andet refererer til, at den første kalif, Abu Bakr (al-siddîq), skulle være gået i forbøn for Tarîm, fordi dens beboere som de eneste i området ikke gjorde oprør mod zakat-betalingen efter Profetens død i de såkaldte riddah-krige. I hans trefoldige forbøn bad han om, at Tarims vand altid måtte være velsignet, at den måtte forblive beboet indtil dommedag (yawm alqiyâma), og at der fra Tarim indtil dommedag skulle fremkomme kombinerer han to hovedstrømninger i islamisk selv-kultivering på samme måde, som Bâ Alawî-traditionen gør det. Denne siges almindeligvis at være ghazâliyya alzâhir wa shadhiliyya al-bâtin, altså i sin ydre form baseret på al-ghazâlîs (østlige) asketiske selv-disciplinerings regime og i sin indre form baseret på shâdhilîtraditionens (vestlige) fokus på dhikr og shukr (konstant ihukommelse af Allah og taknemmelighed) og Allahs nåde (al-shabrawi 1997). 54

17 wali er så talrigt, som der vokser planter op af jorden. 9 I sig selv anses byen, med sine efter sigende mere end 1500 profetiske ledsagere og titusindvis af wali er begravet i sin undergrund, for at have en rensende effekt på folk, og et almindeligt udbredt ordsprog er, at den, der ikke har nogen spirituel guide (shaykh), har Tarims gader som shaykh. Tilrejsende yemenitter, og ikke-yemenitter, bekræfter, at Tarim ikke er som resten af Yemen (eller, efter sigende, noget andet sted i verden). En informant gik så vidt som til at sige, at Tarim er en selvstændig stat (dawla), og inden for Tarim er Habib Umar en selvstændig stat. En stat, der kalder hele verden til islam. 10 Det er imidlertid også en udbredt opfattelse, at selv Tarim begyndelsesvist er blevet ramt af den korrumperede omverden med sin materialisme, TV og spirituelle sygdomme. Konceptet al-bi a al-mustafawiyya, det profetiske miljø, som er opfundet af Habib Umar selv, beskriver det selv-transformerende miljø omkring og på Dar al-mustafa. Her er den studerende afskåret fra verden, og Tarims oprindelige ånd hyldes og holdes i hævd. Det er i denne læringskontekst af afsondrethed i samvær, at sulûk, selvets spirituelle renselse og dets rejse mod Allah, finder sted. Læringssystemet på Dar al-mustafa er institutionaliseringen af uzla og suhba, afsondrethed i fællesskab. I det afsondrede fællesskab sker den langvarige selv-transformation af den studerende via den kollektive fremmaning af den profetiske tilstedeværelse (istihdâr). Habib Umar er stedets åndelige leder. For de studerende er han legemliggørelsen af den profetiske tilstedeværelse. En skandinavisk studerende beskrev Habib Umar som havende den mest velsignede (baraka) slægtslinje i hele verden. På både mødrene og fædrene side 9 Refereret fra et natligt oplæg, ved Yahya Rhodus, om Tarim på Zambalgravpladsen, hvor de mange wali er og profetiske ledsagere ligger begravet. August Citeret fra samtale med yemenitisk studerende i Tarim,

18 nedstammer han fra Profeten - fred være med ham. Alle hans forfædre og mødre fra Profetens tid har været huffaz (flertal af hâfiz, en person der kender Koranen udenad), og alle har været ledende spirituelle lærde og vejledere i deres samtid. 11 Set udefra er Dar al-mustafa en imponerende og stor kridhvid bygning med lysegrønne udsmykningsdetaljer. Den skiller sig ud fra de omkringliggende gråbrune og lavere lerklinede huse. Inden for hovedporten ankommer man til en større åben plads, der er centrum for universitetet, og hvorfra der er adgang til det store moske- og undervisningsrum, biblioteket, spisesalen, badeværelserne, den lille kiosk hvor de studerende spiser nudelsuppe og drikker te, trapperne der leder til sovesale, undervisningslokaler, kontorer og et radio/tv studie på de øvrige etager. De studerende indlogeres på sovesale i årevis isoleret fra dunyâs 12 (denne verdens) distraktioner. I Tarim findes dunyâ ikke. Alt er akhira (efterlivet, fokus på efterlivet), som en af de studerende betroede mig. Man bor og sover typisk studerende på hvert værelse. Hvert værelse har et navn, som refererer til et fænomen, en skikkelse eller en begivenhed i den islamiske tradition, f.eks. isrâ -værelset, med henvisning til Profetens natterejse fra Mekka til Jerusalem. De studerende sover på madrasser på gulvet, ligesom Profeten sov på gulvet. Sommetider har en elev dannet en slags rum omkring sin soveplads ved hjælp af sin kuffert, sine bøger eller en lille taburet eller lignende. Dette er det nærmeste, man kommer på en fysisk privatsfære på Dâr al-mustafa. Toilet og bad er fælles og indrettet i båse, således at der er et hul i gulvet for neden, der både fungerer som toilet og afløb for vandet fra bruseren, der er 11 Citerer fra samtale med skandinavisk studerende i Tarim, Dunyâ kommer fra ordet dânâ, som betyder at forgå eller forsvinde. Dunyâ er således betegnelsen for denne verden, som forsvinder og forgår. Denne verden er et middel til efterlivet og til Allahs kærlighed og tilfredshed og er ikke i sig selv syndig. Dunya er menneskets fjende i det omfang, den leder dets opmærksomhed væk fra Allah. 56

19 placeret henover. Der er ikke varmt vand i bruseren. Udenfor toilet og badebåsene er der vaskefaciliteter i form af vandhaner indrettet i båse, der er adskilt fra hinanden med en lav mur. Her foretages afvaskning, wudû (den rituelle afvaskning) og tøjvask. Spisning foregår på bestemte tidspunkter i en fælles spisesal. Alle spiser, i overensstemmelse med Profetens praksis, med fingrene siddende på flisegulvet i grupper omkring et enkelt fad. De basale manerer (adab) fra Profetens lære, som står på en planche på væggen, er at starte måltidet med en bøn, spise med højre hånd og fra det sted på fadet, der er nærmest. Ikke at stirre på de andres spisendes mund og slutte af med en bøn som taknemmelighed. Ris er hovedbestanddelen i alle måltider. Sommetider medfølger lidt tomatsovs, kød, kylling, fisk eller et æg til hver. Det meste af tiden, når de studerende ikke sover, tilbringes i det store lysegrønne moskerum, hvor de fleste læringscirkler (halaqa) finder sted omkring de søjler, der bærer loftet. Under mit feltophold på Dar al-mustafa i august og september 2011 så eller kommunikerede jeg ikke med en eneste kvinde. På Tarims gader uden for de religiøse institutioner ser man sommetider kvindeskikkelser, bl.a. de studerende for den kvindelige pendant til Dar al-mustafa, som hedder Dar al-zahra og ligger i nærheden. 13 Men i så fald er de altid klædt i fuld løstsiddende niqab, så hverken ansigt, hud eller kroppens kvindelige konturer er synlige. En række andre elementer, som er nærmest allestedsnærværende i en almindelig dansk eller vestlig hverdag, er ligeledes fraværende i Tarim. Der er ingen TV og radio, musik, billeder, reklamer, nyheder eller lignende sekulære informationskilder i det offentlige rum. Der er ganske vist adgang til internet via en lille netcafe i nærheden af Dar al-mustafa. Men de godt 13 Jeg havde selvsagt ikke adgang til Dar al-zahra, og mit feltarbejde er udelukkende baseret på omgang med mandlige studerende. For en udførlig øjenvidneberetning af livet på Dar al-zahra se El Katatney (2010) (http://thedowra.blogspot.dk/2008/) 57

20 600 studerende beboere på stedet har kun udgangsret en halv time hver dag efter eftermiddagsbønnen (salât al- asr) og den daglige spirituelle fælleslektion (rawhah). Ved indgangen til Dar al-mustafa holder vagten øje med, hvem der går ind og ud, og tilladelse dertil er påkrævet. En britisk-somalisk studerende i begyndelsen af tyverne, den mellemste af tre studerende brødre, har boet i Yemen i mere end tre år. Hans fremtoning er blid, harmonisk, rolig og venlig. Karaktertræk, der kendetegner nærmest alle studerende, jeg møder. Han forklarer smilende at kontrollen med de studerende er endnu mere omfattende i andre af Dar al-mustafas mere end 40 institutioner i Yemen. Det er nødvendigt at afskære sig fra dunyâ - som ung mand kan man meget nemt miste fokus. Selv har han studeret et år i byen Mukalla på sydkysten. Han smiler og forklarer, at du går ind igennem hoveddøren, men du går ikke ud igen. Ikke før der er gået et år. Det er lidt sat på spidsen, men hvis du vælger at gå ud, er du overladt til dig selv og du kommer ikke ind igen. Da vi startede på det år, var vi seksten studerende. Da vi sluttede, var vi fem tilbage. Disciplinen og afsondretheden var for meget for de øvrige. 14 ʿIlm - sulûk - daʿwa - et islamisk læringsparadigme I det nedenstående afsnit vil jeg introducere det læringsparadigme, som kendetegner Dar al-mustafa. De fleste studerende på Dar al- Mustafa, og mere generelt i Tarim, stammer fra de dele af verden, som Bâ Alawî traditionen historisk har haft størst indflydelse på, nemlig det sydøstlige Asien, Østafrika og Den Arabiske Halvø. Bâ Alawî ernes indflydelsessfære i nutiden er imidlertid langt bredere, og under mit ophold var mere end halvtreds forskellige nationaliteter repræsenteret med adskillige studerende fra Vesten, Centralasien, hele den arabiske verden, såvel som Indien og Pakistan (sidstnævnte ofte 14 Samtale med studerende,

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 6 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 1 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Du a i Qur anen I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Følgende er en samling af Ad iyah (Du a i flertal) fra den Noble Qur an, som er stillet op i rækkefølge i forhold til deres forekomst i Qur anen.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Islams principper DIN OG SHARIA

Islams principper DIN OG SHARIA ----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

af: Habib Umar bin Hafiz

af: Habib Umar bin Hafiz GRUNDLÆGGENDE VEJLEDNING af: Habib Umar bin Hafiz Lærd og fortolker af klassisk islam Leder af Dar al- Mustafa for Traditionel Islamisk Videnskab (Tarim, Yemen) Oversat og opstillet efter tilladelse fra

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,

Mange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift, 08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,

Læs mere

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER

TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER TROEN PÅ ALLAHS HERREDØMME, ENHED OG EGENSKABER Vi tror på Allahs Guddommelighed, at Han er Herren, Skaberen, Regenten, og styrer alle sager. Vi tror på, at Allah er den Sande Gud, og enhver anden guddom

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme Wakf & Munida 2010-2011 Wakf.com Munida.dk?(ضعف ا و تلاشى الالتزام) Hvad er svaghed i Iltizâm ا مراض القلوب تلاشى som betyder svaghed, nedsættelse mens ضعف Sammensat af betyder forsvindelse eller bortgang.

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Imam al-bukhârî Sheik al-hadîth

Imam al-bukhârî Sheik al-hadîth Imam al-bukhârî Sheik al-hadîth Intro Kendskab til de lærde Forståelse for deres liv Indsigt i historikken Hjælpe vores egen situation Indsigt i behandling af forskellige hændelser Opnåelse af Respekt

Læs mere

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

5. Hadj, pilgrimsfærd til Mekka: Skal udføres én gang i éns levetid, hvis man økonomisk og fysisk er i stand til det.

5. Hadj, pilgrimsfærd til Mekka: Skal udføres én gang i éns levetid, hvis man økonomisk og fysisk er i stand til det. Nedenstående tekstuddrag fra Koranen er medtaget i dybeste respekt for Islam og profeten Muhammed og hans tilhængere. Tekstuddragene er sammenholdt med, hvad Sathya Sai Baba i forskellige taler har sagt

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN Bilag 2 J.nr. 2006-41-0151 15. marts 2006 Islam og profeten Muhammed 1. Indledning Dette bilag indeholder en kort beskrivelse af islam og

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Islams Principper. www.masjed.dk -------------------------------------------------------------------------------------------------

Islams Principper. www.masjed.dk ------------------------------------------------------------------------------------------------- ----- Kapitel 2 - Tro og lydighed Tro - Hvad er det for noget? Hvordan opnår man viden om Gud? Troen på det ukendte TRO OG LYDIGHED Islam står for Lydighed overfor Gud. Det er almindelig sund fornuft,

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Note fra forfatteren

Note fra forfatteren Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvor får din viden fra?

Hvor får din viden fra? Hvor får din viden fra? Indholdsfortegnelse 1 Idéen om at følge Quran og Sunna... 1 2 Kompetencer... 2 3 Et spørgsmål om tillid... 4 4 Den rette vej... 5 1 Idéen om at følge Quran og Sunna I enhver tid

Læs mere

Det arabiske ord ISLAM har sin oprindelse i to ord med samme rod (SLM):

Det arabiske ord ISLAM har sin oprindelse i to ord med samme rod (SLM): Islam - kort fortalt Islam og muslimer Budskabets sammenhæng Islams "fem søjler" Mennesket og den frie vilje Koranen og Hadith Meningen med tilbedelsen Islamisk livsførelse Det historiske perspektiv Islams

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Noter til Forberedelse af Døden

Noter til Forberedelse af Døden Noter til Forberedelse af Døden Et brev af imam al-ghazali Risalat Sharh as-sadr 1 Af imam Hujjat al-islam (Islams bevis) Muhammad bin Muhammad Abu Hamid al-ghazali Må Allah være ham barmhjertig d. 505

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

Majlis Sibawayh. Dar al-hijrah Masjid Taiba. Arabisk for alle. Masjid Taiba Titangade 15 2200 KBH N taiba.dk facebook.

Majlis Sibawayh. Dar al-hijrah Masjid Taiba. Arabisk for alle. Masjid Taiba Titangade 15 2200 KBH N taiba.dk facebook. Majlis Sibawayh Dar al-hijrah Masjid Taiba Arabisk for alle 1 INTRO I Allahs navn, al taknemmelighed og lovprisning tilkommer Ham og må Hans velsignelser og fredshilsner være over Hans elskede Sendebud,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

I Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige.

I Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige. I Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige. En af de største problemstillinger vi står med i dag, som er med til at skabe forvirring blandt mange muslimer, er folk som holder fast i deres holdninger

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis

7. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 661: Gud ene tiden deler 518: På Guds nåde i al våde 655: Er du modfalden, kære ven 675: Gud, vi er i gode hænder Dette hellige

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere