Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005

Transkript

1 Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005 af Inger Frydendahl Oktober 2005 Nyhavn 31 E 1051 K Tlf Fax E-post bs@bs.dk

2 Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2005 Af Inger Frydendahl Redaktion: Vibeke Cranfield og Mette Udesen Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 K Telefon: Fax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Elektronisk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning - formål og datagrundlag Datagrundlaget Omfang og udvikling af interurbanudlån af musik og multimedier fra centralbibliotekerne... 6 Tabel 2.1 Antal interurbanudlån (excl. fornyelser) fra 16 centralbiblioteker 1. marts til 31. maj... 6 Tabel 2.2 Antal interurbanudlån (ekskl. fornyelser) fra 1. marts til 31. maj 2005 fordelt på centralbiblioteker Låneveje til musik i fast form Tabel 3.1 Fjernlånsbestillinger fra 1. marts til 31. maj 2005 samt fordeling Tabel 3.2 Fordeling af bestillinger til MOB og MUL der er centralbiblioteker Bestillinger inden for og mellem netværk Tabel 3.3 Geografisk fordeling af musikbestillinger 2003 og 2005 fra biblioteker i netværksområderne 1 og Tabel 3.4 Geografisk fordeling af musikbestillinger 2003 og 2005 fra biblioteker i netværksområde 3 og Tovholderbibliotekernes suppleringskilder Tabel 4.1 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Tabel 4.2 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Roskilde Tabel 4.3 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Tabel 4.4 De 5 biblioteker som får flest bestillinger fra Sammenfatning Bilag 1: Tabeller Bilag 2: Overbygningsområdernes musikbestillinger

4 1. Indledning - formål og datagrundlag Biblioteksstyrelsen har i 2003 lavet en analyse af centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og af multimedier. Denne undersøgelse er en opfølgning på analysen fra Undersøgelsen er gennemført på baggrund af data som Biblioteksstyrelsen har indsamlet i perioden 1. marts til 31. maj Undersøgelsen i 2003 blev lavet i den tilsvarende periode fra 1. marts til 31. maj. Formålet med begge analyser har været at undersøge de nye låneveje og belastningen på overbygningen i forbindelse med at udlån af musik og multimedier i fast form er blevet obligatorisk, at der er kommet nye formidlingsformer som bibliotek.dk og bibliotekernesnetmusik.dk samt at overbygningsstrukturen er ændret. Fire biblioteker har fra 1. januar 2004 været tovholdere i musikoverbygningen for musik i fast form de såkladte MOB-biblioteker. Det er, Roskilde, og. Statsbiblioteket er naturligvis også overbygning på musik i fast form. 17 biblioteker deltager derudover i overbygningen som musikunderleverandører de såkaldte MUL-biblioteker. Disse i alt 21 biblioteker kan ikke opkræve betaling fra en anden kommune for formidling der er led i varetagelsen af overbygningsfunktionen. Musikoverbygningen dækker både musikoptagelser i fast form og elektronisk materiale som benævnes multimedier i undersøgelsen. Tre biblioteker som havde overbygningsforpligtelser i forbindelse med musik og multimedier i 2003 deltager ikke i 2005 i denne overbygning. Det er, Bornholm og. De øvrige centralbiblioteker som i den ændrede struktur ikke er MOB er, deltager alle som MUL er. Denne undersøgelses primære formål er at undersøge udviklingen som følge af den ændrede overbygningsstruktur. Aftalerne med såvel MOB er som MUL er er to-årig. Undersøgelsen skal danne baggrund for en vurdering af om der bør ske ændringer i musikoverbygningen bl.a. også hvorvidt overbygningsmidlerne bør fordeles anderledes mellem musik i fast og flydende form. Vi vil med undersøgelsen følge op på hvor stort omfanget af interurbanudlånet er blevet for henholdsvis musik og multimedier. I kapitel 2 redegøres ved hjælp af udlånsstatistik fra centralbibliotekerne for omfang, udvikling og fordeling på medier. I kapitel 3 analyseres lånevejene på baggrund af fjernlånsbestillinger i DanBib inden for og imellem de fire regioner (netværksområderne). Det belyses om lånevejen har ændret sig i relation til intentionen med strukturændringen. I kapitel 4 undersøges de vigtigste suppleringskilder til samlingerne i de fire MOBbiblioteker. 4

5 I 2003 forsøgte vi at analysere hvilken indflydelse bibliotek.dk havde på lånevejene for interurbanlånene. Vi fandt ingen entydige sammenhænge. Da man nu kan genbruge en DanBib-bestilling som forlæg for en ny bestilling, er det blevet væsentligt mere kompliceret at foretage udtræk som kan give oplysning om hvorvidt en bestilling stammer fra en bibliotek.dk-bestilling. Vi har derfor undladt denne analyse i Vi undersøgte også bestillingernes fordeling på musikgenre i Resultaterne fra denne analyse vurderes stadig generelt at gælde. Der er derfor ikke lavet en tilsvarende analyse i Datagrundlaget Der er indsamlet data fra perioden 1. marts til 31. maj i henholdsvis 2003 og Denne periode indeholder påsken, hvor det ikke er muligt at låne og maj måned, og hvor en del studerende læser til eksamen og derfor ikke benytter biblioteket i sædvanligt omfang. Man må derfor være opmærksom på at omfanget af interurbanudlånene kan blive underestimeret hvis det dokumenterede omfang ganges op på årsbasis. Undersøgelsen er gennemført dels ved hjælp af data om fjernlånsbestillinger i DanBib til og fra de 16 centralbiblioteker opgjort på bestillende og långivende bibliotek, dels ved hjælp af statistikoplysninger fra hvert enkelt centralbibliotek som har lavet et udtræk for den samme tre måneders periode af interurbanudlånene for musik, elektronisk materiale, lydoptagelser der ikke er musik samt levende billeder. Da formålet med undersøgelsen primært gælder en vurdering af behovet for eventuelle ændringer i centralbibliotekernes resultatkontrakter fra 2006, har vi valgt ikke at udvide undersøgelsen til de 8 biblioteker som er underleverandører men ikke centralbiblioteker. Analysen dækker dog hovedparten af aktørerne i musikoverbygningen nemlig 13 ud af 21 biblioteker. Man skal i den forbindelse også være opmærksom på at analysen heller ikke dækker den del af de interurbane lån som ikke involverer et centralbibliotek. Fjernlånsbestillingerne giver os tilstrækkelige oplysninger om låneveje til at kunne beskrive lånemønstret. Vi får også oplysninger om andre musiksamlingers udlån til overbygningen. Vi får imidlertid ikke oplysninger om den fulde mængde interurbanlån da mange bestillinger sker direkte i de enkelte centralbibliotekers baser. Derfor suppleres undersøgelsen med statistikoplysningerne fra hvert centralbibliotek. Statistikudtrækket giver ikke oplysninger om lånevejene, men derimod om det reelle omfang af udlånet. Fire centralbiblioteker har Aleph500-biblioteksystemer som ikke umiddelbart kan udtrække statistik for en periode der er mindre end ét år. Det er Roskilde, Bornholm, Esbjerg og Viborg. For disse biblioteker har vi anvendt optællinger af fjernlånsbestillingerne til at beskrive omfanget af interurbanudlånet. Der er ikke et entydigt billede af forholdet mellem bestillinger i DanBib via Netpunkt og de reelle udlån. Forskellen mellem Netpunkt-bestillinger og de reelle udlån skyldes flere faktorer hvoraf den vigtigste er at nogle bestillinger sker direkte i bibliotekernes egne databaser i stedet for at gå via Netpunkt. Der foretages altså flere bestillinger i alt end dem der registreres i DanBib. En anden forskel skyldes at ikke alle bestillinger resulterer i et udlån især ikke inden for registreringsperioden. Der er således færre udlån end bestillinger. 5

6 2. Omfang og udvikling af interurbanudlån af musik og multimedier fra centralbibliotekerne Folkebibliotekernes udlån fra et bibliotek til et andet - det såkaldte interurbanudlån - har været stærkt stigende i de sidste år. Det er et udtryk for at samarbejdet i biblioteksvæsenet virker. Samtidig har udlån af musik og multimedier i det hele taget været stærkt stigende i de sidste fem år. I den tre måneder lange undersøgelsesperiode har interurbanudlånet af musik og multimedier da også været væsentligt højere i 2005 end i Tabel 2.1 Antal interurbanudlån (excl. fornyelser) fra 16 centralbiblioteker 1. marts til 31. maj Musikoptagelser Multimedier Der er sket over en fordobling i det samlede interurbanudlån af musikoptagelser fra de 16 centralbiblioteker på de sidste to år, og næsten en firedobling af interurbanudlånet af multimedier. Forøgelsen af udlånene er imidlertid ikke sket ligeligt på de enkelte centralbiblioteker. Af figur a ses at fordelingen af antal interurbanudlån især er steget i de fire MOB og i, mens niveau 3 bibliotekerne,, og Viborg har færre interurbanudlån i 2005 end i Disse tre biblioteker lå på et middelhøjt udlån i 2003 hvor de havde materialeforpligtelser på lige fod med de øvrige centralbiblioteker. har også færre musikinterurbanudlån i Figur a. Antal interurbanudlån af musikoptagelser 1. marts til 31. maj i 2005 (blå/lys) og 2003 (rød/mørk) fordelt på centralbiblioteker Gentofte* Roskilde* Bornholm* Esbjerg* Århus** Viborg* Roskilde er det bibliotek som har forøget antallet af interurbanudlån mest med udlån i måleperioden maj til marts fra 2003 til har flere udlån i 2005 end i 2003, og har på trods af et højt interurbanudlån i 2003 som underleverandør (MUL) 6

7 forøget udlånet med yderlig i 2005 og er stadig nummer to hvad angår det totale antal interurbanudlån. Forøgelsen i Århus er ikke i den størrelsesorden som det umiddelbart ser ud, idet der i 2005 er medregnet 937 udlån til kommunens skolebiblioteker. Disse lån blev ikke registreret i 2003 hvor tallet fra Århus pga. statistikproblemer stammede fra fjernlånsregistreringer i DanBib. Af figuren ses endvidere at spredningen mellem centralbibliotekerne er blevet større når det gælder ydelse af interurbanudlån af musik fra 2003 til Tabel 2.2 Antal interurbanudlån (ekskl. fornyelser) fra 1. marts til 31. maj 2005 fordelt på centralbiblioteker Musikoptagelser Multimedier Biblioteker i cbområde Andre folkebiblioteke r Forskningsuddannelses biblioteker m.v. I alt musikop -tagelser Biblioteker i cbområde Andre folkebiblioteke r Forsknings-, uddannelsesbi blioteker m.v. I alt multimedier Gentofte* Roskilde* Bornholm* Esbjerg* Århus** Viborg* Aalborg I alt s indberetning mangler opgørelse på overbygning * Antal bestillinger i DanBib da disse biblioteker ikke kan levere statistik for mindre end et år. De øvrige tal er statistikudtræk fra bibliotekernes systemer ** Århus har registreret 937 musik- og 863 multimedieudlån til skoler De fire tovholderbiblioteker (MOB er) er sammen med de største leverandører af musikinterurbanudlån. Som i 2003 tegner der sig tre niveauer for omfanget af bidrag fra centralbibliotekerne til fjernlånet, dog med væsentlig større spredning mellem niveauerne., og Roskilde har ydet i størrelsesordenen interurbanudlån i perioden fra 1. marts til 31. maj. ligger på 6000 og på udlån. Dernæst kommer et niveau med omkring interurbanudlån i kvartalet hvor fem biblioteker befinder sig, og endelig et niveau med fire biblioteker på ca udlån. og er praktisk talt gledet ud som bidragsyder, mens Bornholm koncentrerer sig om at være selvforsynende. og er sammen med 7

8 Bornholm de eneste centralbiblioteker som ikke deltager i musikoverbygningen som enten MOB eller MUL. Niveauerne i 2003 lå på henholdsvis 4.500, og De centralbiblioteker som er underleverandører, sender en forholdsmæssig mindre andel af interurbanudlånene til andre biblioteker end til de biblioteker der er tilknyttet centralbibliotekets materialeoverbygning. Dette er illustreret i figur b. Vi ser i den sammenhæng bort fra statistikken fra som ikke er indberettet med opdeling på overbygning. Det modsatte gør sig gældende for MOB-bibliotekerne som, bortset fra Roskilde, sender flere musikoptagelser ud af eget cb-område end indenfor. Det kan således konkluderes at overbygningsstrukturen er slået tydeligt igennem på omfanget af centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form. De fire MOBbiblioteker ligger alle i den øverste ende af udlånsstatistikken, og de yder tilsammen knapt halvdelen (47 %) af de samlede interurbanudlån af musik fra centralbibliotekerne. Overbygningsrollerne som henholdsvis MOB eller MUL ses også tydeligt idet MOB er klart servicerer lånere udover eget cb-område, mens MUL er primært servicerer lånere inden for eget cb-område. De tre centralbiblioteker som ikke har aftaler om deltagelse i musikoverbygningen yder ingen nævneværdige interurbanudlån, mens de to niveau 3 biblioteker der er underleverandører til musikoverbygningen, stadig yder en andel af musikinterurbanudlånet, men ikke tilnærmelsesvis i samme omfang som tidligere. Figur b. Forholdet mellem antal interurbanudlån af musik til eget cb-område (blå/lys), andre folkebiblioteker (rød/mørk) og forsknings-, uddannelses- og skolebiblioteker (hvid) Gentofte* Roskilde* Bornholm* Esbjerg* Århus** Viborg* I 2003 var antallet af interurbanudlån af multimedier forsvindende lille, men et enkelt bibliotek ydede 300 udlån i måleperioden, og der ud over tegnede der sig niveauer på 200 og på 100 udlån. Omfanget af interurbanudlån af multimedier lægger sig tilsvarende på flere niveauer i 2005, selvom spredningen stadig nominelt er lille. Dette er illustreret i figur c. 8

9 Figur c. Forholdet mellem antal interurbanudlån af multimedier til eget cb-område (blå/lys), andre folkebiblioteker (rød/mørk) og forsknings, uddannelses- og skolebiblioteker (hvid) Gentofte* Roskilde* Bornholm* Esbjerg* Århus** Viborg* Når vi ser bort fra Århus s 863 udlån til kommunens skolebiblioteker (den hvide del af søjlen i figur b) skiller Roskilde sig ud med ca. 650 interurbanudlån i det analyserede kvartal, mens, og Gentofte ligger i intervallet udlån. ligger sammen med Aalborg og Esbjerg på ca. 300, ligger sammen med og Nykøbing F omkring 200, mens både,, Bornholm, og Viborg udlåner under 100 multimedier ud til andre kommuner eller institutioner pr. kvartal. For multimedier er der altså ikke en entydig sammenhæng mellem interurbanudlånet og bibliotekernes funktion i overbygningen som enten MOB eller MUL, således som det ses for musikudlånet. Der er dog et entydigt billede af at niveau 3 bibliotekerne (bortset fra MOB en ) ikke bidrager til overbygningen af multimedier. Omfanget af interurbanudlånene af multimedier kan i øvrigt ikke siges at være af et større omfang og ingen af centralbibliotekerne belastes urimeligt i forhold til de øvrige deltagere i overbygningen. I det følgende vil vi derfor koncentrere analysen om låneveje til musikoptagelserne i fast form. 9

10 3. Låneveje til musik i fast form En sammenligning mellem tabel 2.2 og tabel 3.1 viser at det samlede antal af fjernlånsbestillinger er mindre end det reelle antal udlån indsamlet via statistik fra bibliotekerne. Dette gælder både for musikoptagelser og multimedier. Vi antager imidlertid i den følgende analyse, som i 2003, at fordelingen af bestillingerne mellem de forskellige aftagere er nogenlunde i overensstemmelse med den reelle fordeling af interurbanlånene. En sammenligning af forholdet mellem bestillinger fra eget cb-område og bestillinger fra andre biblioteker og forholdet mellem interurbanudlån til eget overbygningsområde og interurbanudlån til andre biblioteker viser at dette er en rimelig antagelse. En undtagelse er hvor der mangler ca musikbestillinger og 300 bestillinger af multimedier i tallene fra DanBib i forhold til de reelle udlån. Dette skyldes primært Fynbib-samarbejdet, hvor cb-områdets biblioteker bestiller direkte i s base. Tabel 3.1 Fjernlånsbestillinger fra 1. marts til 31. maj 2005 samt fordeling 2003 Antal Fordeling af Fordeling af Antal Fordeling af Fordeling af musikbestillinger 2005 musikbestillinger 2005 i % musikbestillinger 2003 i % multimediebestillinger 2005 multimediebestillinger 2005 i % multimediebestillinger 2003 i % Bestillinger i alt Bestillinger fra eget cb-omr Bestillinger fra 4 MOB Bestillinger fra MUL Bestillinger fra andre biblio Netværksområde Netværksområde Netværksområde Netværksområde Forskningsbiblioteker m.v I alt Når man læser tallene fra 2005, skal man være opmærksom på at der i cb-områderne for, Gentofte,, Esbjerg,, og Århus ligger andre underleverandører og i en MOB. Det vil sige at disse bibliotekers bestillinger indgår både i Bestillinger fra eget cb-område og i Bestillinger fra MUL. Derfor er en sammenlægning af underopdelingen af bestillingerne i den øverste del af tabel 3.1 større end Bestillinger i alt (og %-erne mere end 100). Antallet af bestillinger fra de enkelte netværksområder er rimelig ligeligt fordelt, og det kan konkluderes at ingen af de fire geografiske områder belastede overbygningen væsentligt mere end de øvrige både med hensyn til musik og multimedier. Den samme konklusion kunne drages i Der er imidlertid sket en mindre forskydning af fordelingen, idet biblioteker beliggende i netværk 1 står for en større andel af musikbestillingerne i dag end i 2003 og tilsvarende bestiller biblioteker fra netværk 4 en mindre andel. For multimediernes vedkommende er netværks 1 s andel imidlertid gået ned. Vi konstaterede i 2003 at set under ét var der bemærkelsesværdigt mange bestillinger fra biblioteker uden for eget cb-område. En femtedel kom fra andre centralbiblioteker og over 10

11 en tredjedel (37 %) fra andre biblioteker i øvrigt. 41 % af bestillingerne var fra de respektive cb-områders biblioteker. I 2005 er de centralbiblioteker der har materialeforpligtelse, ikke på tilsvarende vis overbygning med hensyn til musik i fast form og multimedier. Som nævnt i indledningen udgør fire biblioteker den primære musikoverbygning (MOB) og 17 biblioteker er underleverandører til overbygningen (MUL). Alle niveau 1 og niveau 2 centralbiblioteker som ikke er MOB, har tegnet kontrakter som underleverandører. Derudover har to niveau 3 centralbiblioteker også kontrakter som underleverandører ( og Viborg). Denne ændrede struktur har ikke haft nogen omvæltende indflydelse på den overordnede fordeling. Det er stadig omkring 40% af bestillingerne der kommer fra biblioteker i de 10 centralbibliotekers egne materialeforsyningsområder. 24% i stedet for 2 kommer fra andre biblioteker inden for musikoverbygningen heriblandt er også MUL er som ligger i det pågældende centralbiblioteks materialeforsyningsområde. Der er sket en meget lille stigning i den andel af bestillingerne som stammer fra andre biblioteker der hverken ligger i cb-området eller er del af overbygningen. Andelen er nu 39 % mod 37 % i Strukturændringen gik ud på at gøre fire biblioteker til overbygning for musik i fast form og multimedier for hele landet eventuelt i hvert sit geografiske netværk. Det undersøges i tabel 3.2 hvorvidt de fire MOB bryder ovennævnte generelle fordeling. Tabel 3.2 Fordeling af bestillinger til MOB og MUL der er centralbiblioteker MOB'er MOB'er i % Cb-MUL'er Cb-MUL'er i % Musikbestillinger i alt Bestillinger fra eget cb-omr Bestillinger fra MOB Bestillinger fra MUL Bestillinger fra andre biblioteker De bestillinger MOB erne modtager fra eget cb-område udgør kun 30 % af de samlede bestillinger. 46 % af bestillingerne er fra andre biblioteker i landet som ikke deltager i musikoverbygningen på nogen måde. De tilsvarende tal for de syv centralbiblioteker som er underleverandører, er henholdsvis 50 % og 32 %. Det viser klart MOB ernes rolle som landsdækkende musikoverbygning og MUL ernes bidrag til primært cb-områdets biblioteker. En fjerdedel af bestillingerne hos både MOB-bibliotekerne og MUL-bibliotekerne stammer fra andre aktører i musikoverbygningen. 3.1 Bestillinger inden for og mellem netværk I dette afsnit undersøges de overordnede låneveje i og mellem de geografiske netværksområder. Netværksområderne består af: 1. s Kommunes Biblioteker, Kommunes Biblioteker, s Amt, Frederiksborg Amt 2. Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Bornholm 3. Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Amt 4. Ringkøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt, Nordjyllands Amt. 11

12 Tabel 3.3 Geografisk fordeling af musikbestillinger 2003 og 2005 fra biblioteker i netværksområderne 1 og 2 Bestilt fra: Netværk i % Netværk i % Netværk i % Netværk i % Bestilt hos centralbiblioteker i: Netværksområde 1 herunder: Kbh. Kommunes Biblioteker Frb. Kommunes Biblioteker Gentofte Bibliotekerne Kommunes Biblio Netværksområde 2 herunder: Roskilde Centralbibliotek Centralbibliotek Centralbibliotek Bornholms Biblioteker Netværksområde 3 herunder: Centralbibliotek Det Sønderjydske Landsbiblio Esbjerg Centralbibliotek Biblioteket for By og Amt Netværksområde 4 herunder: Centralbibliotek Århus Kommunes Biblioteker Viborg Centralbibliotek Det nordjyske Landsbibliotek I netværksområde 1 er Gladsaxe og Herlev underleverandører tillige med centralbibliotekerne, og Gentofte, mens er tovholder. Af de bestillinger som går til centralbibliotekerne fra bibliotekerne i netværksområde 1, udgør bestillinger til nu en fjerdedel. Det er en markant stigning siden 2003 hvor kun 11 % blev bestilt hos. I 2003 var det først og fremmest Gentofte og som fik bestillingerne. Gentofte tager stadig en stor del og ligger på samme niveau som, mens er gledet ud som en væsentlig aftager af bestillinger. Bestillingerne hos er faldet fra 12 % til 10 % fra netværksområdet. I alt sendes 60 % af musikbestillinger til centralbiblioteker til netværkets egne centralbiblioteker hvilket er 6 % mindre end i Der hentes til gengæld 3 % mere i både netværksområde 2 og 3 især i Roskilde. I 2003 var den store overraskelse at 14 % af bestillingerne fra netværksområdet blev sendt til netværk 4, og at især s Kommunes Biblioteker bestilte 36 % af sine lån i Nord- og midtjylland. sendte 24 % til det samme område. I 2005 er det 31 % (se bilag 2, diagram 1) fra disse biblioteker tilsammen (34% af KKB s og 25% af ), som bestilles i Nord- og midtjylland. Det er stadig meget store andele der således sendes fra den ene ende af landet til den anden. Biblioteker tilknyttet Gentofte bestiller overvejende inden for netværksområdet (65 %) og der går lige så mange bestillinger til som til Gentofte (se bilag 2, diagram 2). 12

13 I netværksområde 2 er Roskilde tovholder, mens Nykøbing Falster er underleverandør. Derudover er Næstved også underleverandør. Næsten halvdelen af bestillingerne fra netværkets biblioteker sendes til Roskilde (47 %) i I 2003 var det 27 %. Nykøbing Falsters andel er faldet fra 22 % til 20 %, hvilket stadig er et stort bidrag. Derimod deltager hverken (som tidligere tog 17 %) eller Bornholm i overbygningen, og det slår igennem som det skal der er ingen registrerbare bestillinger af musik til disse niveau 3 centralbiblioteker. I alt bliver 67 % af bestillingerne inden for netværksområdet. Netværk 1 får ikke mere så mange af bestillingerne kun 11 % mod tidligere 17 %. tager her imod 4 %. Netværksområde 3 får 13 % af bestillingerne, hvilket er 4 % mere end i tager sig af de 4 %. Endelig sendes 9 % til netværksområde 4, hvor modtager 5 %. Bibliotekerne i netværksområdet bestiller primært musik i det centralbibliotek som har materialeforpligtelsen over for dem (se bilag 2, diagram 3-4). Således går hele 60 % af musikbestillingerne i Roskildes cb-område til Roskilde Centralbibliotek, mens 7 % går til underleverandøren Nykøbibg F. 6 % hentes i. På Lolland Falster sendes 50 % af bestillingerne til Nykøbing Falster Centralbibliotek, mens der suppleres med 12 % hos Roskilde. 7 % hentes både i og i, mens 6 % hentes i og i. Tabel 3.4 Geografisk fordeling af musikbestillinger 2003 og 2005 fra biblioteker i netværksområde 3 og 4 Bestilt fra: Netværksomr i % Netværksomr i % Netværksomr i % Netværksomr i % Bestilt hos: Netværksområde 1 herunder: Kbh. Kommunes Biblioteker Frb. Kommunes Biblioteker Gentofte Bibliotekerne Kommunes Biblioteker Netværksområde 2 herunder: Roskilde Centralbibliotek Centralbibliotek Centralbibliotek Bornholms Biblioteker Netværksområde 3 herunder: Centralbibliotek Det Sønderjydske Landsbibliotek Esbjerg Centralbibliotek Biblioteket for By og Amt Netværksområde 4 herunder: Centralbibliotek Århus Kommunes Biblioteker Viborg Centralbibliotek Det nordjyske Landsbibliotek I netværksområde 3 er tovholder for musikoverbygningen, mens centralbibliotekerne i og Esbjerg er underleverandører. Derudover er Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde, Sønderborg & Sydals Kommunes Biblioteker samt Kolding underleverandører. 13

14 Analysen af lånevejene for bestillinger fra dette netværksområde kan ikke blive pålideligt. Hovedparten af bestillingerne fra de fynske biblioteker til registreres ikke i DanBib da bibliotekerne bestiller direkte i s katalog pga. Fynbib-samarbejdet. Der er sandsynligvis ca bestillinger mere end de 903 fra fynske biblioteker som denne analyse bygger på. I første kolonne i opgørelsen af netværk 3 for 2005 er opført den fordeling der er lavet på basis af de registrerede bestillinger i DanBib, mens der i anden kolonne er opført den fordeling som fremkommer ved at korrigere de fynske bibliotekers bestillinger til med Uanset om tallene korrigeres eller ej, sender bibliotekerne i netværk 3 flest bestillinger til, men med korrigerede tal følger bestillingerne til lige efter. De øvrige centralbiblioteker i netværksområdet er små aftagere. To tredjedele af bestillingerne til centralbibliotekerne modtages inden for netværksområdet. Knap 1/4 af bestillingerne sendes til netværksområde 4 hvor modtager %. Netværksområde 1 og netværksområde 2 benyttes ikke nævneværdigt af bibliotekerne i netværksområde 3. modtager 55 % af de bestillinger som sendes fra biblioteker i s cb-område. Cbområdets biblioteker bestiller derudover 14 % i og 12 % i. I netværksområde 4 er Centralbibliotek tovholder i overbygningen med centralbibliotekerne Århus, Viborg og Aalborg som underleverandører tillige med Randersegnens Biblioteker og Holstebro Bibliotek. Netværkets låneveje domineres klart af som nu modtager 33 % af områdets bestillinger mod 25 % i Aalborg er dog stadig en stor aktør med 20 % af bestillingerne mod 22 % i Århus modtager 15 %, mens bestillingerne til Viborg er skåret ned fra 10 til 3 %. Netværket sender meget få bestillinger til det øvrige land. 71 % af bestillingerne til centralbibliotekerne bliver inden for netværksområdet. s cb-område sender naturligt nok, som i 2003, 66 % af bestillingerne til (se bilag 2, diagram 8). 49 % af Nordjyllands Amts bestillinger sendes til Aalborg mod 54 % i 2003 og 20 % sendes til. I Århusområdet sendes 32 % til Århus og 29 % til, mens 11 % havner i. Sammenfattende kan det konkluderes at der er sket store forskydninger i bestillingsmønsteret inden for de enkelte netværk. Tydeligst ses dette i netværksområde 1 og 2, hvor og Roskilde hver især lever op til rollen som den primære leverandør af musik i fast form, og med en enkelt stor underleverandør hver til hjælp i de to tunge områder. I netværksområde 4 er hovedmodtager af bestillinger med især Aalborg som underleverandør. Netværksområde 3 er dog både domineret af og af, og der rekvireres også væsentlige bidrag fra. På det overordnede netværksniveau er der ikke sket store forandringer i den geografiske fordeling af bestillinger af musik fra 2003 til I den ene ende af skalaen har vi stadig netværksområde 4 hvor 71 % af bestillingerne havner i eget netværksområde (samme procent i 2003), og i den anden ende ligger netværksområde 1 som kun sender 60 % til eget område (mod 66 % i 2003), og som har forøget trafikken over Storebælt til 27 % mod 25 % i Netværksområde 3 tager, som i 2003, ca. to tredjedele af bestillingerne fra eget netværksområde og sender ca. en fjerdel nordpå i Jylland, mens netværksområde 2 også stabilt tager imod % af netværkets bestillinger. Netværk 2 har dog omdirigeret 5 % af bestillingerne fra Sjælland til Fyn og Jylland. Skønt både netværksområde 2 og 3 14

15 stadig hver i sær sender relativt få bestillinger over Storebælt, er der kommet en anelse mere opløsning i de geografiske bindinger. 15

16 4. Tovholderbibliotekernes suppleringskilder Tovholderbibliotekerne (MOB) supplerer i et vist omfang deres samlinger af musik og multimedier med bestillinger i andre biblioteker. Figur d. MOB-bibliotekernes bestillinger af musik og multimedier i andre biblioteker Roskilde har et stort suppleringsbehov. Fra 1. marts til 31. maj 2005 bestilte biblioteket således 1292 stykker musik eller multimedier hos andre. Det er en stigning på 21 % i forhold til samme periode i 2003, hvor bestilte Roskildes bestillinger hos andre biblioteker er steget med 33 % siden 2003 eller fra 430 til 571. I er behovet for supplering steget markant siden Stigningen er på 92 %, men fra et forholdsvist lavt udgangspunkt på 490 i 2003 til 942 bestillinger i supplerer i meget lille omfang sin samling med bestillinger udefra. Kun 336 bestillinger er sendt fra marts til og med maj 2005 mod 255 i samme periode i 2003 en stigning svarende til 32 %. Figur e. Antal bestillinger fra MOB i forhold til antal bestillinger modtaget i MOB Roskilde MOB-bibliotekernes bestillinger af musik og multimedie Bestillinger af musik og multimedier hos MOB 16

17 s bestillinger hos andre biblioteker svarer til godt en fjerdel (27 %) af de bestillinger som modtager. s egne bestillinger svarer til 15 % og Roskildes til 7 % af antallet af bibliotekernes modtagne bestillinger. I udgør bestillingerne fra centralbiblioteket kun 3 % af de bestillinger som modtages. Tabel 4.1 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Bestilt hos: Musik Multimedier I alt I alt s Kommunes Biblioteker Statsbiblioteket Roskilde Bibliotek Centralbibliotek Centralbibliotek Bibliotek Herlev-Bibliotekerne Gentofte Bibliotekerne Århus Kommunes Biblioteker Nykøbing Falster Centralbibliotek Tårnby Kommunebibliotek Bibliotekerne i Søllerød Af i alt 1292 bestillinger fra er de 1098 eller 85 % sendt til de viste 12 biblioteker. De første 5 leverandører tegner sig for 63 % af s supplering. I alt bestilles 85 % hos MOB og MUL-biblioteker. Der er sket en væsentlig koncentration af s suppleringskilder siden 2003, hvor 80 % af s bestillinger blev modtaget af 14 biblioteker og de 5 største aftagere fik 55 % af bestillingerne. Det er især der har måttet må lægge ryg til koncentrationen. I 2003 fik 131 bestillinger fra, i 2005 var det 289 i måleperioden. Tabel 4.2 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Roskilde Bestilt hos bibliotek: Musik Multimedier I alt I alt Statsbiblioteket Nykøbing Falster Centralbibliotek Centralbibliotek Centralbibliotek Bibliotek Kommunes Biblioteker s Kommunes Biblioteker Tårnby Kommunebibliotek Af de i alt 571 bestillinger fra Roskilde er 397 eller 70 % bestilt hos de 8 biblioteker som har fået mindst 20 bestillinger fra Roskilde. I 2003 udgjorde bestillingerne til de 8 største leverandører 51 %. De første 5 leverandører tegner sig for halvdelen af Roskildes supplering i 2005 mod 36 % i I alt bestilles 82 % hos MOB- og MUL-biblioteker. Roskilde har altså lige som fået primære suppleringskilder og en koncentration i suppleringsbibliotekerne. 17

18 Tabel 4.3 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Bestilt hos bibliotek: Musik Multimedier I alt I alt Statsbiblioteket Centralbibliotek Bibliotek Kommunes Biblioteker Roskilde Bibliotek s Kommunes Biblioteker Århus Kommunes Biblioteker Det Nordjyske Landsbibliotek Herlev-Bibliotekerne Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde Kommuner Centralbiblioteket i Esbjerg Viborg Bibliotekerne Svendborg Bibliotek Af i alt 942 bestillinger fra er de 736, svarende til 78 %, sendt til de viste 13 biblioteker. De første 5 leverandører tegner sig for 52 % af s supplering. I alt bestilles 84 % hos MOB- og MUL-biblioteker. I 2003 var der kun 7 biblioteker som hver modtog mindst 20 bestillinger fra og disse biblioteker leverede 58 % af s suppleringer. De første 5 leverandører tegnede sig for 49 % af s supplering i Tabel 4.4 De 5 biblioteker som får flest bestillinger fra Bestilt hos bibliotek: Musik Multimedier I alt I alt Statsbiblioteket Holstebro Bibliotek Bibliotek Centralbibliotek s Kommunes Biblioteker bestiller 73 % af sine suppleringer af musik og multimedier i MOB- eller MULbiblioteker. Kun tre biblioteker modtager mindst 20 bestillinger fra. De 5 biblioteker som får flest bestillinger modtager tilsammen knapt halvdelen (47 %) af s bestillinger. I 2003 modtog de fem største kun 38 %. Samlet kan det konkluderes at i høj grad klarer udbuddet af musik og multimedier til landets borgere og andre biblioteker selv, mens det kniber mere i, som forsyner det tætbefolkede hovedstadsområde. Det er i langt overvejende grad andre overbygningssamlinger (MOB eller MUL) som supplerer samlingerne i de enkelte tovholderbiblioteker, og der er hos alle tovholderne sket en koncentration i suppleringerne i forhold til

19 5. Sammenfatning Omfanget af interurbanudlånet af musik og multimedier er steget betydeligt i centralbibliotekerne set under et. Der er sket en fordobling af musikudlånet til andre biblioteker og næsten en firedobling af udlånet af multimedier. Den ændrede overbygningsstruktur slår tydeligt igennem når man gå dybere i tallene. Det er de fire biblioteker med fuld musikoverbygningsforpligtelse (MOB) som klart har det største interurbanudlån sammen med der er underleverandør (MUL). Det er også de fire MOB og som har haft den største stigning i interurbanudlånet siden De 5 niveau 3 centralbiblioteker, som siden 1. januar 2004 ikke har materialeforpligtelser over for et geografisk overbygningsområde, har derimod oplevet et mærkbart fald i interurbanudlånet af musikoptagelser og de tre som ikke i nogen form deltager i musikoverbygningen, er praktisk taget gledet ud som leverandører. og Viborg er imidlertid underleverandører og kunne i princippet være blevet belastet på lige fod med de andre syv centralbiblioteker som er underleverandører, men det bliver de langt fra. Her spiller det ind at disse syv biblioteker har overbygningsforpligtelsen for trykte materialer i deres respektive overbygningsområder, og det er da også fra biblioteker i deres egne overbygningsområder at de først og fremmest får musikbestillinger. De syv har alle oplevet en stigning i interurbanudlånet, men på nær i er stigningen langt fra så stor som i MOB-bibliotekerne, og der ses også at være et stort spring i antallet af udlån fra disse centralbiblioteker op til MOB-bibliotekerne. MOB-bibliotekerne er hver især en meget betydende leverandør af musikmaterialer i hver sit geografiske område, og i de tre af områderne er de den største modtager af bestillingerne. De har dog også klart hver især én betydelig medleverandør. I Nordsjælland er det Gentofte, i Sydsjælland Nykøbing Falster, i syd- og midt Jylland og i Nordjylland er det Aalborg. Hovedstadsområdet og Nordsjælland er blevet mindre selvforsynende med musikoptagelser siden 2003 og henter stadig en forholdsvis stor andel af musikmaterialerne fra Nord- og midtjylland. Som i 2003 er det især og der er de helt store lånere i de jyske samlinger. Ellers er billedet en geografisk opdelt musikoverbygning hvor to tredjedele eller mere af materialerne bestilles inden for netværksområderne. Dette var også tilfældet i

20 Bilag 1, Tabel 1 Procentvis fordeling af musikbestillinger pr. centralbibliotekerne Gentofte Roskilde I alt i % Bestillinger fra eget cb-omr Bestillinger fra MOB Bestillinger fra MUL Bestillinger fra andre biblioteker Bestillinger fordelt geografisk Biblioteker tilknyttet KKB Biblioteker tilknyttet Gentofte Netværksområde Biblioteker tilknyttet Roskilde Biblioteker tilknyttet Netværk Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Esbjerg Biblioteker tilknyttet Netværk Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Århus Biblioteker tilknyttet Netværk Forsk,udd,skole m.v Bornholm Esbjerg Århus Viborg

21 Bilag 1, Tabel 2 Fordeling af musikbestillinger til centralbibliotekerne Gentofte Roskilde Musikbestillinger i alt Bestillinger fra eget cb-omr Bestillinger fra MOB Bestillinger fra MUL Bestillinger fra andre biblioteker Bestillinger fordelt geografisk Biblioteker tilknyttet KKB Biblioteker tilknyttet Gentofte Netværksområde Biblioteker tilknyttet Roskilde Biblioteker tilknyttet Nykøbing F Netværk Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Esbjerg Biblioteker tilknyttet Netværk ,0 174,0 241,0 Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Århus Biblioteker tilknyttet Netværk Forsk,udd,skole m.v Bornholm Esbjerg Århus Viborg

22 Bilag 1, Tabel 3 Fordeling af bestillinger af multimedier til centralbiblioteker Gentofte Roskilde Multimediebestillinger i alt Bestillinger fra eget cb-omr Bestillinger fra MOB Bestillinger fra MUL Bestillinger fra andre biblioteker Bestillinger fordelt geografisk Biblioteker tilknyttet KKB Biblioteker tilknyttet Gentofte Netværksområde Biblioteker tilknyttet Roskilde Biblioteker tilknyttet Netværk Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Esbjerg Biblioteker tilknyttet Netværk Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Århus Biblioteker tilknyttet Netværk Forsk,udd,skole m.v Bornholm Esbjerg Århus Viborg

23 Bilag 1, Tabel 4 Fordeling af bestillinger af multimedier til centralbiblioteker Gentofte Roskilde Multimediebestillinger i alt Bestillinger fra eget cb-omr Bestillinger fra MOB Bestillinger fra MUL Bestillinger fra andre biblioteker Bestillinger fordelt geografisk Biblioteker tilknyttet KKB Biblioteker tilknyttet Gentofte Netværksområde Biblioteker tilknyttet Roskilde Biblioteker tilknyttet ,0 5 Netværk Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Esbjerg Biblioteker tilknyttet Netværk Biblioteker tilknyttet Biblioteker tilknyttet Århus Biblioteker tilknyttet Netværk Forsk,udd,skole m.v Bornholm Esbjerg Århus Viborg

24 Bilag 2: Overbygningsområdernes musikbestillinger 2005 Procentvis fordeling på centralbiblioteker af musikbestillinger fra hvert af de ti materialeoverbygningsområder. Diagram 1: Musikbestillinger fra og 6% 2% 2% 9% Gentofte 10% Roskilde 20% 1 Bornholm 0% 1 0% 5% 16% 5% Esbjerg Århus Viborg Diagram 2: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet Gentofte 0% 7% 4% 0% 2% 8% 6% 6% 3% 2% 10% Gentofte Roskilde 24% Bornholm Esbjerg Århus 25% Viborg

25 Diagram 3: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet Roskilde 6% 5% 5% 2% 0% 5% 7% 0% 4% 2% 0% 60% Gentofte Roskilde Bornholm Esbjerg Århus Viborg Diagram 4: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet 2% 4% 6% 6% 2% 7% 0% 12% 7% 0% 0% 50% Gentofte Roskilde Bornholm Esbjerg Århus Viborg

26 Diagram 5: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet 12% 15% 2% 0% 7% 4% 2% 4% 5% 2% Gentofte 5% Roskilde 2% 0% Bornholm Esbjerg Århus 38% Viborg Diagram 6: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet Esbjerg 32% 1 2% 0% 3% 2% 3% 0% 0% 9% 33% Gentofte Roskilde Bornholm Esbjerg Århus Viborg

27 Diagram 7: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet 14% 4% 2% 55% 3% 2% 0% 2% 0% 0% Gentofte 12% Roskilde 2% Bornholm Esbjerg Århus Viborg Diagram 8: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet 3% 4% 65% 3% 3% 4% 0% 2% 0% 3% 0% Gentofte Roskilde 9% Bornholm Esbjerg Århus Viborg

28 Diagram 9: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet Århus 29% 5% 3% 3 5% 3% 0%3% 0% 5% 0% 2% 1 Gentofte Roskilde Bornholm Esbjerg Århus Viborg Diagram 10: Musikbestillinger fra biblioteker tilknyttet 49% 4% 2%0%3% 0% 0% 5% 0% 6% 20% 7% Gentofte Roskilde Bornholm Esbjerg Århus Viborg