Terapi hvor som helst. Portræt af Eva. Lollandsk svingom. Ham & hende

Transkript

1 3. maj årgang Dansk Psykolog Forening 8 Terapi hvor som helst Internettet har ophævet de fysiske rammer for psykoterapi. Vi ser på mulighederne i et felt, der udvikler sig hastigt. Side 6 Portræt af Eva Samtale med Psykologforeningens nye formand om person, baggrund og politiske planer. SIDE 4 Ham & hende Mænd er mænd, kvinder er kvinder og forskellen er værd at slå på stortromme for. SIDE 10 Lollandsk svingom Begrebet dannelse er noget trængt, men et dansegulv på Lolland giver det en renæssance. SIDE 13

2 Samtale med Psykologforeningens nye formand om person, baggrund og politiske planer. SIDE 4 Mænd er mænd, kvinder er kvinder og forskellen er værd at slå på stortromme for. SIDE maj årgang Dansk Psykolog Forening 8 Internettet har ophævet de fysiske rammer for psykoterapi. Vi ser på mulighederne i et felt, der udvikler sig hastigt. SIDE 6 Begrebet dannelse er noget trængt, men et dansegulv på Lolland giver det en renæssance. SIDE 13 LEDER Når medlemmer sukker over, at møderne har det med at klumpe sig i København og Aarhus, har de en pointe. Det er ikke blot nogens problem, men vores alles.portræt af Eva Terapi hvor som helst Ham & hende Lollandsk svingom Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Grib mulighederne V i har netop set medlemsdemokratiet fungere i en ny klædedragt. Den aktuelle urafstemning i tilknytning til vores generalforsamling i marts var et skridt i retning af at folde beslutningstagningen ud og invitere medlemmerne ind. Også alle dem, der ikke har mulighed for at hive en weekend ud af kalenderen. Når jeg som et tema har slået på behovet for øget medlemsdemokrati, er det dog også tænkt ind i foreningens dagligdag. Demokrati er meget mere end retten til at afgive sin stemme hvert andet år, men muligheden for løbende at påvirke udviklingen. Så vi kan tale om aktivt medlemsdemokrati. At forening og medlemmer er én og samme ting, skal ses afspejlet i praksis. Vi er allerede hjulpet af den decentrale struktur, der sikrer os mange platforme med hensyn til geografi, tilknytning til arbejdsmarkedet og vores faglige interesse. Men der ligger mange uudnyttede muligheder, som vi i den kommende periode skal vurdere og afprøve. Når medlemmer sukker over, at møderne har det med at klumpe sig i København og Aarhus, har de en pointe. Det er ikke blot nogens problem, men vores alles. De fysiske afstande skal imidlertid ikke hindre os i at skype eller bruge andre nye teknologier til at overvinde de geografiske uligheder. Medlemsmøder over nettet er en form, der skal afprøves når nu berøringsangsten over for nettet alligevel har fortaget sig. Vi mailer flittigt, men skal nok bare øve os på at nytænke kommunikationsformerne. Psykologforeningens nys åbnede facebookside kan være med til at skubbe vognen i den rigtige retning. Som ny formand har jeg en voldsom nysgerrighed og lyst til at møde psykologerne, overalt hvor de er. Men mødestedet er nu engang mindre vigtigt end det, at informationskanalerne er åbne, og at holdninger, visioner og viden bliver delt. Grib mulighederne og kræv gerne af os, at der bliver flere af dem. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox NYT: Annoncer 2012 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 10 14/5 1/6 11 Ti. 29/5 15/ /6 29/6 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Ny bestyrelse VALGT Dansk Psykolog Forening har valgt ny bestyrelse. Den 16. april 2012 foreslå resultatet af personvalgene, der for første gang i foreningens historie skete ved urafstemning. Ved bestyrelsesvalget blev stemmeprocenten opgjort til 18,1. Bestyrelsen består af: Merete Strømming, Rie Rasmussen, Arne Grønborg Johansen, Henriette Palner Stick alle genvalgt og som nyvalgte Lotte Ahrensbach, Rikke Halse, Zenia Børsen og Claus Wennermark. Førstesuppleant blev Jørgen Casparsen. Afstemningen for den kritiske revision mundede ud i, at Mugge Pinner og Per Markussen blev valgt, mens Werner Regli blev suppleant. Formandsvalget og valgene til Etiknævnet blev afviklet uden afstemning, da der var overensstemmelse mellem antal opstillede kandidater og ledige poster. Man kan se en komplet oversigt over personvalgene, herunder stemmetal, på > Om foreningen > GF2012. På hjemmesiden vil man i bestyrelsesreferaterne kunne læse sig til konstitueringen (fordeling af udvalgsposter mv.), efterhånden som den falder på plads. jc Uagtsom voldtægt? Hvornår voldtægt er voldtægt, afhænger ikke kun af den ene parts (typisk kvindens) nej, men også af, hvor i verden man befinder sig. Selv i de nordiske lande ser lovgivningen forskelligt på, hvad der er voldtægt. I Norge indførte man i 2000 begrebet uagtsom voldtægt, hvorved den seksuelle handling gjordes strafbar, selv om manden ikke opfattede situationen som voldtægt. I en artikel i Information påpeger juraprofessor Vagn Greve, at svensk lovgivning kriminaliserer sex mellem 14-årige i en sådan grad, at det betragtes som gensidig voldtægt! Alle de nordiske lande undtagen Danmark har siden 2000 indført stramninger i deres voldtægtslovgivning, og nu kommer turen måske til os. Til sommer skal Strafferådet efter næsten tre års arbejde komme med et udspil til ændringer i den danske lovgivning. Blandt mange andre hilser Vagn Greve en reform velkommen, men advarer mod at gå så vidt som fx i Sverige. På Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet håber psykolog Annalise Rust på ændringer af lovgivningen for straffe for voldtægt, fordi de nuværende regler betoner voldsaspektet ved voldtægten. Det kan give problemer for offeret. - Du kan ikke blive dømt for voldtægt, medmindre der har været vold eller trusler om vold, og i langt de fleste tilfælde har der ikke været nogen af delene. Det gør det enormt svært for offeret at løfte bevisbyrden og kan føre til, at mange ofre slet ikke vælger at politianmelde voldtægten, siger hun til Information. jc Misbrug af Facebook Kommunale sagsbehandlere giver i stigende grad oplysninger fra borgernes facebookprofiler til psykologer til brug i undersøgelser om fx førtidspension, skriver DR-P4 på sin hjemmeside i forbindelse med en sag fra Sydjylland. Her har en psykolog følt sig presset af sagsbehandleren til at forholde sig til facebookoplysningerne for at få en hurtig diagnose. Patienten har i den forbindelse udtrykt vrede over, at sagsbehandleren har hentet oplysninger via Facebook. De kommunale sagsbehandlere har ret til at hente oplysninger om borgere fra deres facebookprofiler, hvis der er tale om åbne og altså offentlige profiler. Når profilen er åben, fraskriver klienten sig automatisk tavshedspligt. Til nyhedsmediet giver Etiknævnets formand, Lisbeth Sten Jensen, udtryk for betænkelighed. Hun mener, at der skal ligge et informeret samtykke på forhånd til at bruge materialet i behandlingen, da klienten skal vide, hvilke oplysninger der ligger til grund for behandlingen. Samtidig påpeger hun, at facebookoplysninger ofte er utroværdige, da mange brugere af de sociale medier ønsker at give et billede af sig selv, som de vil fremstå udadtil, men som måske ikke har helt hold i virkeligheden. DR-P4 oplyser, at kommuner i stigende grad bruger facebookoplysninger i forbindelse med sager om socialt bedrageri. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 PORTRÆTINTERVIEW Eva fået ny formand. Og så oven i købet en ung kvinde! lød en pri vat kommentar til det aktuelle formandsskifte i Dansk Psykolog Forening. Begge dele er udpræget sandt, men anden del af udsagnet slet ikke den sensation, der kunne udledes af stemmeføringen. Af foreningens 14 formænd siden stiftelsen i 1947 har de syv været kvinder og de syv mænd. Og selv om Eva Secher Mathiasen med sine netop fyldte 34 år er en ung formand i psykologsammenhæng, har flere af forgængerne været i trediverne. Foreningens allerførste formand var blot 29 år. Skal man en anderledes vej rundt om nyheden, kan den fx gå over Lemvig. Her fødtes Eva i april 1978 og blev boende frem til studentereksamen 19 år senere. De senere år har hun boet på Nørrebro i København, men opvæksten farver stadig hendes sprog, og tilløb til at kalde hende københavner afviser hun bestemt. Selv om vestjyde kommer sandheden nærmere, afslører en samtale med hende dog hurtigt, at Eva i sit voksenliv har været på farten. Studenterhuen på, og så - En veninde og jeg rejste efter eksamen til Spanien, og siden er jeg faktisk aldrig kommet tilbage til Lemvig andet end på besøg. Jeg har altid rejst meget, så var det Thailand, så var det Mellemamerika, tili maskinrummet I nogle måneder har det stået klart, at Eva Secher Mathiasen ville blive psykologernes formand. Hvor hun kommer fra, og hvor hun vil hen, åbner hun for i en samtale med Psykolog Nyt. I har SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR foto: Nana Reimers

5 bage til Spanien flere gange, og min familie og jeg boede under min barsel et halvt år på Tenerife. Den danske base blev dog København, men over årene på så mange adresser og under så forskellige omstændigheder, at der tegnede sig et mønster af en meget søgende person. Et jobmæssig spændvidde fra pizzabud til skuespiller og seriøse studier på teknisk skole ( for at lære at lave tegnefilm ) og universitetet ( jeg læste biologi for at lære noget om hjernen ) peger i samme retning. - Jeg plejer at bruge det udtryk, at jeg gerne vil ind i maskinrummet for at forstå, hvad der sker, siger Eva. Jeg ville jo ikke være biolog, det fandt jeg hurtigt ud af, men ville forstå processerne inde bag. Det er faktisk kendetegnede for, hvordan jeg er. Studium, job, politik Hvorfor faldt valget så på psykologi? - Ja, egentlig af samme grund. Biologistudiet skabte interessen for mennesket eller forstærkede den. - Selv om jeg gerne ville fortælle historien om et kald, må jeg dog ærligt sige, at værdierne hjemmefra spillede en stor rolle. Jeg har lært, at man gør tingene færdig, og efter det, andre ville betegne som et fjumreår, måtte jeg leve op til principperne og altså gøre psykologi færdig. Men jeg må så også sige, at faget fangede mig, måske også fordi fjumrerierne havde været nyttige. At have læst biologi og fået indsigt i kemi var et fint afsæt for fx kognitionspsykologien. En praktik på Anstalten i Herstedvester pegede imod det retspsykiatriske område, og efter kandidateksamen i 2007 har Eva da også haft en fagligt spændende fireårig ansættelse ved Retspykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Men så springet til politik? - Det var igen maskinrumstanken. Gad vidst hvordan den politiske proces foregår, sådan tænkte jeg, da jeg i 2010 fik mulighed for at deltage i Psykologforeningens generalforsamling. Min plan var mest at få stillet nysgerrigheden og lytte jeg havde ingen tanker om andet end det at vinde indsigt. Men interessen voksede undervejs, og jeg endte med at stille op til bestyrelsen, fordi jeg kunne se ideen i at gøre en indsats. Og så blev jeg valgt. På vej mod større opgaver Siden er der gået to begivenhedsrige år i Evas liv. I bestyrelsen blev hun formand for Professionsudvalget og fik plads i forretningsudvalget arbejdede sig op, som man ville sige, hvis målet allerede da stod klart for hende. Det gjorde det dog ikke, men hun kunne bare godt lide at være der, hvor det sker, som hun formulerer det. Det var vigtigt at være med til at bestemme, hvor der var en mening med det. En graviditet og barsel indebar selvfølgelig nye livsomstændigheder, men det politiske arbejde havde fænget, og da det efterhånden stod klart, at ingen andre kandidater til formandsposten gav sig til kende, modnedes beslutningen. - Det er måske et år siden, jeg første gang tænkte tanken om, at jeg ville påtage mig opgaven bare ikke nu, men engang ad åre. Imidlertid lå opgaven der og skulle løses, foreningen har gang i gode projekter, der skal videreføres, der var så meget vigtigt. - Ja, og så kunne jeg jo sige mig selv, at når også kvindelige toppolitikere, fx en minister som Astrid Krag, kan kombinere det at have et lille barn med det at yde en stor politisk indsats, så måtte jeg også kunne. Derfor besluttede jeg mig for at stille mig til rådighed. Det politiske projekt Hvad er så det politiske projekt? - Der er flere, men jo overordnet det at føre foreningen godt ind i fremtiden. I den tidligere bestyrelse har vi arbejdet med perspektivet frem til 2025, og der er meget at bygge videre på. - For mig er det vigtigt at se foreningens udvikling i sammenhæng med medlemsinddragelsen. Vi er måske nok en forening, som i højere grad end andre fagforeninger trækker på medlemmernes frivillige engagement, men vi skal videre end det og skabe bedre forudsætninger for, at psykologernes ideer får lov at blomstre. Liv i foreningslivet, hvis jeg må udtrykke opgaven lidt sloganagtigt. - Ellers har vi på kortere sigt de kendte udfordringer, som jeg jo også har ytret mig om i præsentationen af min kandidatur og i andre sammenhænge. Der er beskæftigelsen, som er under pres, og hvor vi med vedtagelsen af beskæftigelsesprojektet får helt nye muligheder. Der er udbygningen af ordningen med specialpsykologer, et projekt, der har løbet i flere år, men hvor vi skal meget videre. Der er lovgrundlaget for psykologers tavshedspligt. For nu bare at pege på tre opgaver. Og det er vitterlig bare, eftersom der er meget, meget mere, der skal løbes hjem. Mod på opgaven mangler ikke hos den ny formand og heller ikke tro på værdien i alt det, hun og den nyvalgte bestyrelse står med ansvaret for: - Psykologer er superdygtige, deres kompetencespektrum er fantastisk bredt, og jeg tænker, at andre bare skulle vide, hvor vigtig en faggruppe vi er. Det har jeg sat mig for at udbrede, det skylder vi som forening virkelig at formidle af al kraft. Jørgen Carl, redaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 ONLINE PSYKOLOGI via internettet Internettet bliver allerede i stor udstrækning brugt terapeutisk, også her i Danmark. Hvad er det for nogle muligheder, der findes, og som både psykologen og klienten kan drage nytte af? M ed udviklingen af internettet til, hvad det er i dag, har vi som psykologer fået endnu et redskab, som vi kan nå vores nuværende klienter med, og hvorigennem vi kan nå de klienter, der ellers ikke opsøger psykologhjælp ad mere traditionelle veje. Klienter verden over betragter allerede psykologisk behandling via internettet som acceptabelt, hvad der skyldes den lette adgang til det, anonymiteten, fortroligheden og den reducerede stigmatisering, i forhold til, hvad der ellers traditionelt kan følge ved opsøgningen af psykologisk hjælp i den fysiske virkelighed. Mon ikke også både klienterne og psykologerne i Danmark er ved at være klar til at følge med. Internettet bliver allerede i stor udstrækning brugt terapeutisk, også her i Danmark. Men hvad er det for nogle muligheder, der findes, og som både psykologen og klienten kan drage nytte af? Rigtig mange psykologer bruger allerede teknologi i deres daglige virke. Mange har fx prøvet at anvende telefonsamtaler terapeutisk eller at have kontakt via med deres klienter. Det kan virke tilfældigt, hvem man benytter disse metoder over for, men hvis man ser mere bevidst på, hvilke klienter man har, er det muligt at målrette og optimere brugen af internettet i behandlingen. Internettet kan anvendes forskelligt i flere forskellige faser af et behandlingsforløb. Man kan anvende noget så simpelt som en hjemmeside til at oplyse og psykoedukere sine klienter i forhold til deres problemer, og på den måde også skabe en forbyggende indsats. Man kan benytte , ikke kun til den indledende kontakt, hvor klienten åbner op for svære emner, men også supplerende i ansigt til ansigt-behandling. Derudover findes der selvhjælpsprogrammer til angstbehandling og chat rådgivning til fx sårbare børn og unge. Behandling via internettet kan skabe større frihed for både klient og terapeut i forhold til de geografisk, transportmæssige og fysisk forhindringer, der ellers kan være forbundet med traditionel ansigt til ansigt-behandling. Evidensbaserede selvhjælpsprogrammer Noget af det, der er størst evidens for inden for de internetbasere- de psykologydelser, er de større selvhjælpsprogrammer, der er udviklet til bl.a. angstpatienter (fx PTSD, panikangst, socialfobi) og deprimerede. Disse programmer er baseret på kognitiv adfærdsterapi og benyttes i stor stil i blandt andet England og Sverige. I Danmark er et stort psykologledet projekt i gang på Aarhus Universitets Hospital, Risskov, hvor det engelske angstbehandlingsprogram FearFighter er blevet omsat til danske forhold og nu er ved at blive testet. Forskning på området foreslår, at for at behandling ad denne vej skal virke optimalt, er det nødvendigt, at klienten er korrekt diagnosticeret, inden behandlingen sættes i værk, at der bliver ydet et omfattende behandlingstilbud, at behandlingen er brugervenlig og ikke al for teknisk avanceret, og at dels støtte og dels et helt klart sluttidspunkt gives i behandlingsforløbet. Ligesom det flere steder står klart, at jo mere terapeutstøtte, jo større chance er der for, at klienten fuldfører behandlingen og opnår en forbedring i sin tilstand. Terapeutstøtte skal forstås som tid, hvor klienten har en eller anden form for kontakt med terapeuten i virkeligheden (dvs. telefonisk eller ansigt til ansigt) eller fx i form af eller chat. Man kan sige, at når symptomerne for klienten er de samme, og når det grundlæggende kognitive adfærdsterapeutiske syn ikke har ændret sig stort i dag, så er den omstændighed, at man flytter scenen til at foregå på internettet, i det store hele kun et spørgsmål om ændring i de tekniske detaljer af, hvordan behandlingen foregår, og ikke hvad behandlingen består af. Det anslås, at der i Danmark er mere end personer, som lider af forskellige former for angst. Det er umuligt at hjælpe dem alle ad traditionel vej, fordi der mangler ressourcer og uddannede, kvalificerede kognitive adfærdsterapeuter. Mange flere kunne hjælpes, end det sker nu, og både personlige og samfundsmæssige omkostninger kunne reduceres betydeligt. Der kan i det lys være god grund til at begynde at tage internettet i brug til denne type behandling, men også på grund af de specifikke kendetegn, der findes ved angstklienter (kan være utrygge ved at skulle forlade eget hjem, kan være bekymrede for andres negative bedømmelse osv.), og som lettere kan imødekommes ad denne vej. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 modelfotos: Colourbox Baggrund Artiklen udspringer af det seminar om Internetbaseret rådgivning & terapi, som Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP, afholdt 20. februar Anne Sophie Bauer er medlem af selskabets Online Udvalg, der stod bag seminaret, og holdt oplæg. Andre artikler med tilsvarende udgangspunkt er på vej i Psykolog Nyt. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Det er selvfølgelig problematisk, hvis man ved at udbyde terapi via internettet er med til at fastholde klienter med angstforstyrrelser i deres undgåelses- og sikkerhedsadfærd et kritikpunkt, man er nødt til at forholde sig til. Men hvis alternativet er ingen behandling, så kan det trods alt ses som et godt sted at begynde. Chat en vej til unge Den enkelte psykolog har også andre muligheder på egen hånd. Ud over mulighederne ved hjemmesideoplysninger og -kontakt, er der et stort potentiale i chatrådgivning. Chat er en samtale, der foregår ved at skrive sammen på computeren via internettet frem for med den fysiske stemme. Der opstår en dynamik, som man kender den fra ansigt-til-ansigt-samtaler, men dog med den filtrering, at man ikke får gestik, mimik og andre nonverbale cues med. Der er åbenlyse begrænsninger i denne kontaktform, men disse kan der til dels kompenseres for med internetspecifikke faktorer som fx online disinhibition, der blandt andet karakteriseres ved, at klienter hurtigt kaster vi-har-lige-mødt-hinan den-normer over bord og afslører personlige og intime detaljer om sig selv. Chatrådgivning kan bruges i flere faser af et behandlingsforløb, blandt andet indledende til at få taget hul på fx skamfulde og stigmatiserende problemer, understøttende/suppleren de til et ansigt til ansigt-forløb eller som et efterværn til at understøtte og vedligeholde en opnået effekt i et ansigt til ansigt-behandlingsforløb. Anonymitet og usynlighed gør det lettere for klienten overhovedet at henvende sig, men spiller også en rolle for, hvor meget og hvor hurtigt klienten åbner sig og afslører sig. Chatrådgivning giver en enestående mulighed for at nå nogle helt specifikke grupper, som man kan have svært ved at nå ad traditionelle veje. Blandt disse står særligt sårbare børn og unge med forskellige former for psykosociale problemstillinger frem. I et frit, ikke-dømmende, ikke-stressende miljø kan de unge reflektere over og afdække årsagssammenhænge sammen med chatrådgiveren. Rigtig mange mennesker bruger allerede internettet som første henvendelsessted, når de søger oplysninger af helbredsmæssig karakter, herunder også psykologiske problemer. Så hvorfor ikke møde klienten der, hvor han er? Hvis vi ikke begynder at tage fat på området og sætte retningslinjerne, skal der nok være andre faggrupper, der skaber rammerne og så er det ikke sikkert det bliver efter psykologiske principper og værdier. Referencer Anne Sophie Bauer, cand.psych. sophiebauer@live.com Andersson, G. (2009). Using the Internet to provide cognitive behaviour therapy. Behaviour Research and Therapy, 47, Barak, A.; Hen, L.; Boniel-Nissim, M. og Shapira, N. (2008b) A comprehensive review and a meta-analysis of the effectiveness of Internet-based psychotherapeutic interventions. Journal of Technology in Human Services, 26 (2/4), Barak, A. & Grohol, J.M. (2011). Current and future trends in Internet supported mental health interventions. Journal of Technology in Human Services, 29:3, SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 NYE BØGER Jeanne Fløe (red.): Er du dum eller hva? Hvert år erhverver mellem 500 og børn og unge en hjerneskade som følge af ulykke eller sygdom. I første del af bogen beskriver en psykolog, en neuropædagog, en læge og en præst de fysiske, psykiske og sociale følger, en erhvervet hjerneskade kan give hos børn og unge. Anden del består af fortællinger fra de unge selv, deres forældre og søskende om oplevelsen af at være hjerneskadet og den mangel på forståelse, man nogle gange møder fra omgivelserne. Frydenlund, 2012, 178 sider, 249 kr. Stuart Brown: Leg. Ifølge forfatteren er leg en grundlæggende drift, der er lige så væsentlig for vores helbred og udvikling som søvn og mad. Bogen fortæller om legen og dens betydning for vores udvikling som mennesker. Over mange år har forfatteren indsamlet mere end 600 legehistorier blandt mennesker fra alle samfundslag fra nobelpristagere til seriemordere. Han trækker på klinisk forskning og på studier af dyr såvel som på ny viden inden for neurovidenskab og psykologi. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 213 sider, 298 kr. Sarah Bowen; Neha Chawla; G. Alan Marlatt: Mindfulness-baseret misbrugsbehandling. En vejledning i tilbagefaldsforebyggelse inden for misbrugsbehandling. Vejledningen er udformet med henblik på at tilbyde opmærksomhedstræning til personer, der er fanget i misbrug og afhængighed. Formålet med træningen er at forøge opmærksomhed på triggere, vanemønstre og automatiske reaktioner. KLIM, 2012, 173 sider, 265 kr. Inge Schützsack Holm: Ledergruppen. Uden en velfungerende ledergruppe kan der i virksomheder og organisationer ikke træffes de nødvendige beslutninger, med negative konsekvenser for såvel kvalitet, effektivitet som arbejdsglæde. Der rivaliseres under overfladen og gives udtryk for mistillid, utryghed og konformitet. Der foregår en masse i ledergruppen, som spænder ben for kreativitet og udvikling. Det store spørgsmål er: Hvordan samarbejder man, når man også konkurrerer? Hans Reitzels Forlag, 2012, 222 sider, 249 kr. Rikke Bøye; Morten Kjølbye (red.): Borderline. Hvad vil det sige at have en borderline personlighedsforstyrrelse? Hvad er behandlingsmulighederne, og kan man overvinde en borderline personlighedsforstyrrelse og få et normalt liv? Spørgsmålene søges besvaret i denne bog, der er skrevet til såvel patienter og deres pårørende som til behandlere, og som formidler viden om borderline personlighedsforstyrrelsen, herunder baggrundsfaktorer, de psykologiske vanskeligheder, som forstyrrelsen indebærer. Hans Reitzels Forlag, 2012, 242 sider, 280 kr. Annette Ilfeldt: Bleeding Suzie. Novellesamling, hvis tekster bevæger sig i et univers af mobning og selvskade. Der er, uden at det specifikt nævnes, tale om en tekstsamling, som skal fungere debatskabende i fx folkeskolen, hvor emnerne i anden sammenhæng (Klassens time?) er på dagsordenen. Forfatteren er psykolog. Forlaget Enogai, 2011, 78 sider, 88 kr. (tlf ) NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 SYNSPUNKT modelfoto: Colourbox SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Kønnet eksisterer og gemmer på flere magtfulde sandheder. Sandheder, som hvis de bliver behandlet med respekt, kan vise sig at være frigørende frem for undertrykkende. Hvilken fantastisk forskel E ksisterer kønnet? Ja, det gør. Desværre bliver kønnet af mange ikke behandlet med respekt. Det bliver behandlet fra et teoretisk elfenbenstårn, hvorfra der verdensfjernt skues ud over verden. Herfra opløses det kropsligt erfarede køn i teoretiske koncepter puff, og kønnet blev væk. Med et trylleslag er kønnet forsvundet eller reduceret (kraftigt!) til den fysiske skal, der omgiver os. Det bliver afskrevet, at køn skulle være noget i sig selv kønnet er, hvad det bliver gjort til synger konstruktionisterne. Det er blevet ualmindelig farligt at snakke om, at der skulle være en forskel på mænd og kvinder fra starten. Om der er en forskel fra starten, er imidlertid blevet grundigt undersøgelse af blandt andre Simon Baron-Cohen, som har set, hvordan spædbørns hjerner er kønnede altså inden de indgår i en dreng eller pige-socialisering. Forskellige centre i hjernerne er simpelt hen større ved pigebørnene end drengebørnene og omvendt. Ligeledes har man undersøgt kønnenes blikpræferencer for henholdsvis mekaniske og livlige objekter her finder man signifikant, at drengebørnene har præference for det mekaniske, hvor pigerne foretrækker objekter, der forestiller menneskelige ansigter. Undersøgelser som ifølge Baron-Cohen peger på, at pigebørn har en anden parathed til at leve sig ind i empatiske relationer, hvor drengebørn har et talent for at betragte fænomener med et distanceret blik. Atter andre undersøgelser peger på, at pigebørn, som i fostertilstanden har været udsat for unormalt høje mængder testosteron, udviser præferencer for typisk drengelegetøj (traktorer, sværd, skydevåben) (Malicinski, 2009). Baron-Cohen refererer ydermere til et studie, hvor man har videooptaget et venteværelse, med henblik på fædrenes kontakt med henholdsvis deres pige- og drengebørn. Man finder da, at fædrenes irettesættelser er mere kontante (voldsommere) over for drengebørnene. Studiet er blevet brugt som argument for, at fædrene i kraft af deres adfærd fremelsker bestemte adfærdsformer hos deres drenge. Ved nærmere eftersyn giver forskelsbehandlingen imidlertid god mening optagelserne viser således tydeligt, at drengene i kraft af deres adfærd, inviterer til en mere kontant behandling end deres kvindelige modstykke. Således betragtet kan opdragelse forstås som konsekvensen af kønnet frem for årsagen til det. Fri os fra kønnet! Så der er forskel og hvilken fantastisk forskel! For det er sandsynligvis her, de mest alvorlige linjer bliver trukket op. Konstruktionister, feminister og især de nyere queer-teoretikere anser forskellene som barrierer snarere end som potentialer. De ser opløsningen af de kønsmæssige grænser som et efterstræbelsesværdigt frigørelsesprojekt for individet. Et frigørelsesprojekt, som imidlertid har haft sin tid. Vi har brudt de kulturelt unaturlige grænser, der især har været sat for kvinder. Og det var vigtigt! I dag kommer idealerne til at gøre mere skade end gavn. Det er, som om vi simpelt hen ikke kan blive frie nok! Som jeg ser det, er der to idealer på spil. Først og fremmest idealet om ubegrænsede muligheder uanset race, social arv og nu også køn. Det er et smukt og vigtigt ideal, som imidlertid også har sine naturlige begrænsninger, særligt når det gælder PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 Desværre bliver kønnet af mange ikke behandlet med respekt. Det bliver behandlet fra et teoretisk elfenbenstårn, hvorfra der verdensfjernt skues ud over verden. kønnet. Disse begrænsninger er vi gået ud over. Hermed kan idealet om ubegrænsede muligheder skabe og har skabt et undertrykkende krav om at være noget, man i virkeligheden ikke er. Vi bliver nødt til at forstå, at frihed ikke nødvendigvis er fravær af begrænsninger. Tværtimod kan man hente en enormt frigørende forklaringskraft i de rammer kønnet sætter. Uden at gå ned i specifikke terapiforløb er min erfaring, at mænd ofte føler en kæmpe lettelse, når deres særlige mandlige måde at håndtere psykiske problemer på bliver forstået og anerkendt. Et eksempel fra et kursus i Psykologisk Færdighedstræning: En mand var af sin kone blevet bedt om at gå i terapi, fordi han tilsyneladende ikke viste nogen særlig begejstring for deres kommende barn. De fleste af terapeuterne oplevede en kraftig modstand fra hans side. En modstand, som han senere forklarede havde sin rod i, at han ikke følte sig mødt. Først da en i øvrigt kvindelig terapeut foreslog, at det da i virkeligheden var meget naturligt, at man som mand ikke følte samme begejstring som den vordende mor, åbnede han op. Mere skulle der ikke til. Atter andre mænd føler sig på udebane, når det eksempelvis gælder parterapi som led i sager om skilsmisse og forældremyndighed. Går han ikke med, ved han, at hele systemet vil betragte det som manglende vilje til at løse problemerne og den lige vej mod skilsmisse og tab af forældremyndighed. Samtidig ved han, at det er hendes fortrin, der hersker i samtalerummet. Hvis man vil undgå, at mændene føler, at de er på udebane, må man møde dem på en mandlig måde. I bogen An international psychology of men beretter en terapeut om den kraftfulde effekt, der lå i at flytte terapien ud af terapilokalet. Da det hele ikke længere forekom så samtale-opfordrende, lukkede den mandlige klient pludselig op. Der vil naturligvis altid være undtagelser, mænd, der har kvindelige kompetencer, og omvendt, men det skal ikke afholde os fra de sandheder, som også ligger i generaliseringerne og som kan virke enormt frigørende. Det andet ideal, jeg vil fremhæve, er det postmoderne ideal om uafhængighed, hvilket afføder et nødvendigt ideal om selvtilstrækkelighed. Vi skal rumme det hele i én og samme person fx både mandlige og kvindelige sider. Samfundets udvikling har med fertilitetsklinikker befordret denne udvikling. Det er nu praktisk muligt at starte som alenemor. Der er imidlertid flere farer ved selvtilstrækkeligheden. Her skal imidlertid blot nævnes én nemlig at vi bliver blinde over for de særlige talenter eller paratheder, vi som køn har fået med ind i verden. Det kan gælde parforhold: Hvad skal jeg med dig, hvis jeg har det hele selv? Eller det kan gælde børneopdragelse: Hvad kan vi hver især bidrage med, og hvornår giver det mening? Medfødte talenter Når forskellene forekommer destruktive og undertrykkende, som de nogle gange unægtelig gør, er det ikke vores opgave at konstruere kønnet om. For eksempel med mændenes mangel på hjælpesøgende adfærd i forhold til terapi. Her skal vi som psykologer konstruere vores tilbud om, så de bliver på deres præmisser. Således undgår vi, at mændene føler sig forkerte, fordi de endelig oplever at kunne leve i overensstemmelse hermed. På samme måde med barslen. Det er et faktum, at kvinderne i højere grad befolker arbejdsmarkedet. Derfor skal vi skabe betingelser for, at kvinder i langt højere grad kan integrere moderskabet på arbejdspladsen i stedet for at konstruere moderskabet bort. I stedet for initiativer af denne art, har man foreslået øremærket barsel til mænd. Et område, hvor den kønslige sandhed i den grad bliver fornægtet. Det har tilsyneladende ikke slået nogen, at kvinden, der har båret barnet i ni måneder, har nogle kompetencer, hvad angår tilknytning til sit barn, som manden ikke har. At kvinden faktisk selv oplever en tættere tilknytning til sit barn. Og at kvinden generelt er den bedste til at afstemme sit spæde barns følelser. Argumenter kan forekomme overflødige. Forestil jer følgende scenarier: Moderen i barselssengen med barnet digende ved brystet. Andet billede: Faderen med sutteflasken. Hvor er tilknytningen størst? Mærk efter! Vi kan forsøge at konstruere tilknytningen bort, men sandheden vil altid eksistere bag konstruktioner og kultur. Det insisterer jeg på. Litteratur Frej Prahl, stud.psych. Blazina, C.; Miller, D.S. (Ed.) An international psychology of men. Taylor & Francis, 2010 Baron-Cohen, S. Den afgørende forskel. Systime, 2004 Sjørup Simonsen, S. Mænd, sundhed og sygdom. KLIM, 2006 Malicinski, L. Den dag jeg opdagede, jeg var undertrykt. Gyldendal, 2009 SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Dannelsesvise fra Lolland F or et par år siden var jeg til en 50- års fødselsdag i en egn af landet, jeg ellers ikke kender meget til. Landsdelen går da også under den tvivlsomme betegnelse udkants-danmark. Fødselaren bor på Lolland, og festen for de godt 125 især lokale foregik i et partytelt med kulørte lamper på en kartoffelmark ved bopælen langt fra alfarvej. Aftenen forløb typisk efter danske traditioner, og efter middagen blev der spillet op til dans. Både min mand og jeg har gået på danseskole; det hørte i 1960 erne med til opdragelsen, også i hjem uden klaver. Vi kan stadig træde en vals og grundtrinnene i en cha-cha-cha, men måtte sande, at vi her kom til kort. Vi søgte snart baren for i stedet at nyde synet af alle variationerne i bl.a. foxtrot, jive og tango. Der er mange, ikke mindst triste opfattelser og myter om udkants-danmark; men danse på Sydhavsøerne kan de i hvert fald! Så var det også, selv om børnene smilede mere ad os end til os, at vi begyndte at gå til dans igen. Ikke den frie, tilfældige, hvor man danser hver for sig, men den dannede, i ordnede bevægelsesmønstre, der skal to til, som følges ad (!). For det er aldrig sjovt at gå bagud af dansen. Ud over at jeg synes, denne form for udfoldelse er en herlig form for motion og samvær, så er mit ærinde ikke vild med dans, men netop dannelse i dagens Danmark. Når jeg kommer rundt i landet som underviser og foredragsholder, er det min erfaring, at jo længere ud på landet, desto mere hjemme i den traditionelle dannelse er man. Højskolesangbogen er på bordene, men mange sange kan man ofte udenad, ligesom man er fortrolig med kernen i dansk litteratur, almanakken og den kristne børnelærdom. Hvad dannelse er Men hvad er dannelse og livsoplysning i dag? Hvad skal der til for at have en form for fælles fodslag i det almenmenneskelige? Hvem sætter eller skal sætte dagsordenen i en tid, hvor vi dagligt konfronteres af nye, krævende og anderledes måder at anskue verden på ja, af nødvendige krav, hvis vi skal kunne følge trit med vores tiltagende komplicerede samfund. Dannelse er traditionelt omgangsformer, almen viden og sociale færdigheder, og disse flytter sig hurtigere end nogen sinde. En 25-årig danser ikke som mor og mormor, og hun vil også vinde anderledes farvede lagkagestykker i Trivial Pursuit end far og farfar. De gafler så andre stykker, som hun ikke kan få. Takt og tone, som at man ikke putter kniven i munden, mister sin logik på McDonald s og Burger King. Engang havde man nogenlunde det samme billede af almen dannelse bare med forskellige og ulige muligheder. Sandt nok var Whopper ne ikke opfundet på Emma Gads tid og spisepinde hovedsagelig ukendte, men i dag er det mere opfattelsen af, hvad dannelse er, der er forskellig, selv om vi i højere grad har samme muligheder. Vi kan alle profilere os, blive set og hørt via Facebook, blogs o.a. Med nettet, e-bøger også fra biblioteket kan hele landet være med i meget af det, der i fordums tid hørte borgerskabet og eliten til. Med andre ord, så er dannelse i dag inden for mange fleres rækkevidde, men opfattelserne af, hvad det er, synes at række lige så vidt. Men kan vi overhovedet forestille os en verden uden et fælles dannelsesbegreb, noget, vi alle kender, kan referere og forholde os til, uanset om det er Dansetime eller at begå sig virtuelt? Det er en stor udfordring i tiden for alle generationer og må vel nødvendigvis være en værdibaseret fusion mellem det traditionelle og det moderne. Ellers går ikke kun ikke-lollikker bag ud af dansen, men os alle, tænker jeg, en udkants-odenseaner, der nødigt undværer min ipad og som bare elsker at danse rumba. Lene Bischoff-Mikkelsen, cand.theol. sognepræst i Agedrup, Odense, supervisor KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 FORHANDLINGER Mere arbejde venter Trepartsforhandlingerne indledes snart, og alle parter er i færd med at forberede sig. Der vil stå mere arbejde på dags ordenen, som ellers ligger helt åben. T repartsforhandlinger er forhandlinger mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: arbejdsgiverorganisationer, centralorganisationer (lønmodtagerne) og Finansministeriet (staten). I Dansk Psykolog Forening deltager vi ikke direkte i forhandlingerne, men vores hovedorganisation, Akademikernes Centralorganisation, AC, er med ved bordet og forhandler på vegne af os. Hvorfor har vi disse forhandlinger, og hvorfor kommer de nu? Trepartsforhandlingerne er ikke en ny opfindelse, men stammer tilbage fra det såkaldte Septemberforlig i Overenskomster aftales som bekendt direkte mellem arbejdsmarkedets parter, dvs. fagforeninger og arbejdsgivere, men indimellem er der behov for at indgå aftaler, der går ud over lige det, der kan aftales mellem parterne. Det sker specielt, når der er kriser eller man er enige om særlige nye udfordringer. For det hænger jo sammen. Et eksempel: Hvis vi skal øge vores konkurrenceevne over for udlandet, kan løntilbageholdenhed være løsningen. Men skal lønmodtageren gå med til det, kan det fx være nemmere, hvis skatten sættes ned. Aftaler om skatten kan jo ikke aftales ved overenskomstforhandlingerne, og derfor er der behov for en tredje part, nemlig regeringen. De trepartsforhandlinger, der nu tages hul på, tager udgangspunkt i Socialdemokratiets og SF s valgoplæg fra 2010, Fair Løsning. Her slog de to partier fast, at der var behov for at øge arbejdsudbuddet, men løsningen var ikke afskaffelsen af efterlønnen som den daværende regering under Lars Løkke havde foreslået. Man aftalte i stedet for med LO, at arbejdsmarkedets parter via trepartsforhandlinger skulle finde 18 mia. kr. og i fællesskab øge arbejdsudbuddet. Ikke alle fagforeninger under LO tog opgaven til sig, og i hovedorganisationerne FTF og AC var der heller ikke uddelt begejstring. Da De Radikale inden valget indgik efterlønsforliget og der efter valget var flertal herfor, skrumpede trepartsforhandlingerne efterhånden meget ind. Nu er dagsordenen derfor en noget anden, og meget tyder på, at opgaven til de kommende trepartsforhandlinger bliver at finde 4 mia. kr. og øge arbejdsudbuddet med frem til Formuleringen tyder på skal tages for pålydende: emnerne for forhandlingerne er endnu ikke klarlagt. Hvor ligger problemet? Er det arbejdsudbuddet eller finanserne, der er problemet? Der er ingen tvivl om, at vi med finanskrisen har pengemangel i den offentlige og private sektor. De offentlige skal spare, og de private virksomheder er tvunget til at holde omkostningerne i ro. Derimod mangler der ikke arbejdskraft, så det er ikke her den store udfordring ligger. Men det bliver der på længere sigt, slår økonomerne stadig fast. Vi skal igennem 2-3 år med ledighed, og så får vi igen mangel på arbejdskraft. Regnedrengene fra Finansministeriet har dog her og nu et økonomiske problem at slås med. Her sender de signaler ud om løntilbageholdenhed og decideret lønnedgang. Men skal arbejdsmarkedets parter være med til at løse denne opgave, og kan de det? De private overenskomstforhandlinger for de næste to år er netop på plads, og om et år er det de offentlige arbejdsgiveres tur. Hvis trepartsforhandlingerne aftaler løntilbageholdenhed, er det så ikke kun de offentlige ansatte, der bliver ramt af dette, når nu de andre har aftalt? Og hele diskussionen om at arbejde mere? Ja, hvad vil organisationerne (og deres medlemmer) sige til at fjerne store bededag som helligdag, øge den ugentlige arbejdstid til 40 timer eller vinke farvel til den betalte frokostpause i en tid med ledige lønmodtagere, der i høj grad gerne vil have en plads på arbejdsmarkedet? For Dansk Psykolog Forening kan forhandlingerne på længere sigt blive særlig vigtige. Vi ved, at vi de næste ti år skal finde plads til op i mod 40 % flere psykologer på arbejdsmarkedet. Hvis vi i samme periode skal opleve øget arbejdstid, vil opgaven reelt blive større. Vi står ikke alene med denne udfordring. Meget tyder på, at der de næste mange år løbende skal skabes flere og flere akademiske arbejdspladser, fordi der uddannes og skal uddannes flere og flere akademikere. Regeringens mål er, at op imod 25 % af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse. Det burde dog ikke være et problem, men et gode, for samfundet skal leve af viden både på kort og lang sigt. Løn, arbejdstid, beskæftigelse Trepartsforhandlingerne vil munde ud i en aftale om løntilbageholdenhed, det er svært at forestille sig andet! Men udfordringen for fagforeninger med mange offentlige ansatte, fx Dansk Psykolog Forening, bliver at sikre, at vi mindst få en lønudvikling, som de private ansatte har fået. Dette gælder også på arbejdsmarkedsudbuddet. Hvis man ensidigt fjerner de betalte frokostpauser og betragter SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 det som løsningen på arbejdsmarkedsudbuddet, er der grund til at sige fra. Om vi skal arbejde mere, må hænge sammen med, at der rent faktisk er mangel på arbejdskraft og ikke som nu er ledige på dagpenge. Så hvis der skal kigges på arbejdsudbuddet, må det være øgning af arbejdstiden ved lov. Det var også rent faktisk det, der skete sidst i 1980 erne, da man på arbejdsmarkedet gik ned på 37 timers arbejdsuge. Et andet spændende område gælder beskæftigelsen. Der er blandt arbejdsmarkedets parter enighed om, at vores nuværende aktiveringsindsats ikke er god nok. Lønmodtagersiden har fokus på forsikringsdelen, som er en vigtig enhed i den danske model, mens arbejdsgiverne fokuserer på, hvordan de kan få billig og kvalificeret arbejdskraft. Her kunne der opnås aftaler med en omlægning af dagpengesystemet og en ændring af beskæftigelsesområdet. Ligeledes kan der måske skabes enighed om en tillidsreform inden for den offentlige sektor, altså en reform med det formål at fjerne unødvendig kontrol og bureaukrati. Men er det tilstrækkelig konkret? Dele af fagbevægelsen ønsker loftet væk over den del af fagforeningskontingentet, der er fradragsberettiget. Men hvad er prisen? LO forventes at lægge vægt på uddannelse. Andre har foreslået, at der skal være fokus på sygefravær og arbejdsmiljø. Der er, som man vil forstå, masser af løse ender, og ingen ved helt, hvad vej vi skal gå. AC s mål er dog, at vi skal have styrket konkurrenceevnen, men vil ikke acceptere, at den offentlige sektor skal have negativ særbehandling. Forhandlingerne ventes at blive gennemført og afsluttet inden sankthans. Bliver det mon hvid røg, der stiger op fra forhandlingernes midsommerbål? Niels Kjeldsen, cand.oecon., chefkonsulent, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 FORSKNINGSNYT En global identitet? Ivores oplevelse af vores egen identitet indgår der ofte en geografisk afgrænsning af de mennesker, vi føler os særligt forbundet med. Man kan sige, de i nogen grad er omfattede af vores identitetsfølelse. Man kan fx opleve sig selv som en rigtig københavner eller en ægte dansker eller måske en kristen vesterlænding. Sådanne oplevelser af sammenhæng mellem dem, man lever blandt, kan være med til at skærpe og afgrænse ens egen identitet, men det indebærer samtidig, at de, som lever uden for den pågældende kategori, ses som udenforstående og måske endda ringere mennesker. Københavnere kan som bekendt synes, at århusianere er dumme (Århus-historier), og danskere kan synes, at de har noget specielt, der gør dem bedre end tyskerne og værst af alt: De kristne vesterlændinge kan synes, at de er bedre Guds børn end de ukristne asiater. Det sidste kan forekomme særlig betænkeligt, for så vidt der ofte indgår en blanding af territoriale og religiøse afgrænsninger i de voldelige konflikter, der udspiller sig i vore dage, fx mellem protestanter og katolikker i Nordirland og mellem sunni- og shia-muslimer i Mellemøsten samt mellem kristne og muslimer i Afrika. På den baggrund kunne man ønske, at der med tiden kunne udvikle sig en slags global identitet hos menneskene overalt på kloden, så man kunne føle mere samhørighed og solidaritet med alle Jordens folk og derfor ikke behøvede at afgrænse nogle mennesker fra sin egen identitet. Denne smukke tanke om en global identitet har en forskergruppe nu undersøgt nærmere. Forekommer der en global identitet hos nogle mennesker, og hvis ja: Hvad betyder den for deres adfærd? For at besvare disse spørgsmål fik forskergruppen i hvert af de seks lande, de kommer fra, ca. 200 personer i alle aldre til at besvare et spørgeskema til måling af graden af global identitet, og derefter deltog de 200 personer i hvert land i det samme eksperiment, der testede betydningen af deres eventuelle forskelle i global identitet. Spørgeskema indeholdt følgende spørgsmål: 1. Hvor meget på en skala fra 1 til4 føler du dig forbundet med mennesker i A: Din by. B: Dit land. C: Hele verden. 2. Hvor meget på en skala fra 1til4 definerer du dig selv som beboer i A: Din by. B: Dit land. C: Hele verden. 3. Hvor meget på en skala fra 1 til 4 synes du at du føler for andre mennesker i A: Din by. B: Dit land. C: Hele verden. Graden af global identitet blev beregnet simpelt hen som summen af besvarelser på den sidste del af de tre spørgsmål, således at den globale identitet for hver person blev et tal mellem 3 og 12 hvis de havde scoret lavest eller højest ved de tre spørgsmål. De seks lande og deres gennemsnitlige scoring på dette mål for global identitet var: Italien 8,89. USA 8,29. Sydafrika 7,88. Rusland 7,85. Argentina 7,24. Iran 6,63. Det forekommer umiddelbart forståeligt, at graden af global identitet var størst i det europæiske land, Italien, og lavest i det meget tillukkede og meget religiøse land, Iran. Men selvfølgelig var der stor forskel inden for hvert af de seks lande på, hvor meget global identitet der forekom hos den enkelte, og det næste spørgsmål var altså: Ville graden af global identitet spille nogen rolle for ens adfærd i en situation, hvor man kunne fordele nogle goder til større eller mindre grupper af mennesker? Dette blev undersøgt ved en særlig form for spil, hvor man satte den enkelte til at fordele en tildelt sum, svarende til 10 dollars, således at han kunne vinde flere eller færre penge, afhængig af hvor mange af de ti dollars han satte på hver af tre forskellige plader: Den første plade hed selv. Hvis han satte en dollar på denne plade, ville han vinde den tilbage. Den anden plade hed by-gruppen, og hvis spilleren satte en dollar på denne plade, ville dollaren blive fordoblet af banken og fordelt til fire mennesker i samme by heriblandt ham selv, SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 FORSKNINGSNYT således at hver fik en halv dollar. I så fald kunne spilleren være helt sikker på at få en halv dollar tilbage af sin ene dollar, og hvis de tre andre i gruppen gjorde det samme, ville de hver få fire gange en halv dollar, altså det dobbelte af indsatsen. Men det forudsatte altså, at de alle fire var solidariske, og havde den enkelte spiller nu tillid til de andre? Endelig kunne spilleren for det tredje vælge at sætte nogle af de ti dollars på en plade, hvor der stod verden, og hvor spilleren kun fik en kvart dollar tilbage, men til gengæld blev den pågældende dollar firedoblet af banken og fordelt med en kvart dollar til 16 mennesker i verdensgruppen, som bestod af spillere fra alle de seks lande (inkl. spilleren selv). I dette tilfælde kunne spilleren altså satse på at komme 15 mennesker fra hele verden til gode og hvis han havde så meget tillid til disse andre 15 fra hele verden, at han regnede med, at de i nogen grad ville gøre det samme, kunne han vente at få en god betaling tilbage: Helt op til 4 dollars for den indsatte dollar. Umiddelbart før den enkelte spiller besluttede sig for at fordele sine ti dollars på de tre plader, blev han bedt om at udfylde et lille spørgeskema om, hvor meget han troede, at de to grupper fra henholdsvis byen og verden ville satse på fællesskabet, og altså selv sætte penge på by-gruppen eller på verdens-gruppen. Endelig så man på, hvordan spilleren faktisk placerede sine penge og analyserede efterfølgende, om mængden af de penge, der blev sat på verdenspladen som udtryk for en slags global solidaritet dels afhang af forventningen om at få flere penge tilbage, dels afhang af den tidligere målte globale identitet. Det viste sig ikke overraskende, at indsatsen på verdenspladen i nogen grad afhang af forventningen om, at de andre i verdensgruppen ville gøre det samme, så man fik en del penge tilbage, men den pågældende indsats afhang også af graden af global identitet, altså hvor meget man identificerede sig med alle folk på kloden. Særlig overraskende og opmuntrende var det måske, at man kunne påvise, at den globale identitet spillede en større rolle end forventningen om udbytte og en rolle, der var uafhængig af denne forventning om evt. gevinst. Hvis to spillere således havde samme grad af forventning til at få penge tilbage på den globale plade, så ville det udpræget være den spiller, som havde mest global identitet, der satte flest penge på verdenspladen af disse to spillere. Det viser altså, at villigheden til at satse på fordeling af goder til hele verden ikke blot udspringer af en nøgtern forventning om, at det kan betale sig, men også af en høj grad af følelsesmæssig identificering med alverdens folk altså en global identitet. Måtte der blive mere af den i fremtiden! Thomas Nielsen Kilde: Buchan, Nancy R.; Brewer, Marilynn B.; Grimalda, Gianluca; Wilson, Rick K.; Fatas, Enrique; et al. Global social identity and global cooperation. Psychological Science (Jun 2011): Ved vi, hvor tiltrækkende vi er? M an taler i den moderne psykologi om et menneskes mate-value som betegnelse for, hvor tiltrækkende dette menneske er for det modsatte køn, altså som mulig partner i et kærlighedsforhold. Begrebet mate-value stammer oprindelig fra zoologien, hvor det bruges om den omstændighed, at visse hanner i en dyreflok tiltrækker hunnerne i højere grad end andre hanner, og tilsvarende med hunnerne. Det er oplagt, at også kvinder og mænd kan have forskellige grader af tiltrækningskraft på det modsatte køn. Selv om personlig smag og behag selvfølgelig spiller en vis rolle i vores valg af partner i kærlighedslivet, er der også visse almene ting, som generelt kan siges at øge eller svække vor tiltrækningskraft. Fx kan et smukt udseende øge både mænds og kvinders tiltrækningskraft, mens de personlighedstræk, der kommer til udtryk i vor adfærd, også spiller en væsentlig rolle. En høj grad af selvsikkerhed hos mænd virker tiltrækkende på de fleste kvinder, som også tit lægger vægt på egenskaber som trofasthed, offervillighed og lav grad af vredladenhed. For mændene spiller partnerens udseende generelt en større rolle end for kvinderne, men mænd bliver også tiltrukket af kvinder med visse karaktertræk, såsom imødekommenhed og føjelighed - og selvfølgelig også en lav grad af vredladenhed. Uanset hvad der konkret bestemmer et menneskes mate-value, er det oplagt, at man kan tale om to forskellige mål for denne mate-value, nemlig det objektive og det subjektive. Det objektive mål for vores mate-value kan dels bestemmes ved en måling eller rating af de egenskaber, som ifølge forskning generelt virker tiltrækkende på andre, eller ved faktisk at finde ud af, hvor meget en person i konkrete sammenhænge virker tiltrækkende på andre. Den subjektive vurdering af vores mate-value er selvfølgelig vores egen mere eller mindre indbildte vurdering af, hvor tiltrækkende vi gennemgående virker på det modsatte køn. Det er allerede antydet, at det subjektive mål måske ikke helt svarer til det objektive mål for vores mate-value altså at vi anser os selv for at være mere (eller mindre) tiltrækkende, end vi faktisk er, når det måles objektivt. Nu har en tysk forskergruppe imidlertid påvist, at vi ikke blot kan tage lidt fejl af vores mate-value eller tiltrækningskraft, men at nogen tager endog systematisk fejl, og at disse sidstnævnte er karakteriseret ved forskellige ting, afhængig af om de er mænd eller kvinder. I en undersøgelse lod man først 190 unge kvinder og 190 unge mænd udfylde et spørgeskema om deres personlige egenskaber. I den forbindelse er det nok at se på to af de personlighedstræk, der blev målt i denne undersøgelse. For det første målte man graden af socio-seksualitet, dvs. i hvor høj grad den PSYKOLOG NYT NR SIDE 17