UNDERVISNINGSMATERIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSMATERIALE"

Transkript

1 TIL ALLE FOLKESKOLER OKTOBER 2014 UNDERVISNINGSMATERIALE PRODUCERET styrpaaklimaet.dk

2 Selv om klimaforandringerne kan virke både skræmmende og uoverskuelige, behøver vi ikke bare at lade stå til. I denne plakatudstilling har vi samlet 20 forskellige eksempler på, hvad vi kan gøre for at bekæmpe ændringerne i klimaet. Vi håber, at historierne vil inspirere jer til selv at gøre noget og samtidig lære mere om klimaet. Klimaforandringer er ikke noget, der først sker om mange år de er en realitet lige nu og her. Og meget peger på, at det er vores egen skyld, at de finder sted. Menneskers udledning af klimagasser fra vores forbrug af fossile brændstoffer som kul, olie og gas, vores fældning af skove og dyrkning af landbrugsjord, er ifølge langt de flest eksperter med til at skabe eller forstærke den drivhuseffekt, der skaber højere temperaturer. Temperaturstigningerne har store konsekvenser. Vandet stiger, isen på polerne og i bjergområderne smelter, ørkenen breder sig, og vejret bliver mere ekstremt. FNs klimapanel, IPCC, har systematisk indsamlet forskning om Jordens klima siden 1988, slår i den seneste rapport fast, at ingen på vores planet vil gå fri af følgerne af klimaforandringerne. Det kan virke uoverskueligt at skulle kæmpe mod klimaforandringer. Men der sker hver dag fremskridt. Både når det drejer sig om at skære ned i udslippet af klimagas ser, og når mennesker skal tilpasse sig et forandret klima. Det nytter noget at tænke nyt, at ændre den måde vi gør tingene på. Vi har i denne plakatudstilling samlet 20 forskellige historier, der alle handler om, hvordan klima-forandringer bekæmpesover hele verden. Historierne spænder vidt fra enkle løsninger, I selv kan være en del af, til nye højteknologiske opfindelser, der peger mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Der er løsninger i stor skala og i lille skala. Det er vores håb, at historierne vil inspirere jer til at ville lære mere om klimaforandringer og om det, vi alle kan gøre for at tage hånd om fremtiden. Men det er de mennesker, der allerede i dag er mest udsatte, de fattigste, dem med de dårligste jorde og et minimalt sikkerhedsnet, der vil blive ramt hårdest. Dette undervisningsmateriale er udviklet af Andreas Bech, for Life Exhibitions 2014 Life Exhibitions arbejder med udstillinger, bogudgivelser, udsmykning og events. Life Exhibitions har tidligere skabt succesudstillingerne Jorden set fra Himmelen, klimaudstillingen 100 Steder at huske før de forsvinder, naturprojektet Wild Wonders of Europe og har i sommeren 2014 skabt projektet og udstillingen Københavnergrøn, der omhandler 100 grønne rekreative steder i København og omegn. Life Exhibitions har igennem de seneste 15 år arrangeret mere end 30 udstillinger i 25 byer i 11 lande i Europa.

3 Side 3 Baggrund for materialet Dette materiale, tager udgangspunkt i tyve fotografier, hvortil der er en tilhørende tekst. Fotografierne er trykt som plakater, der enten kan hænges op i klassen eller et sted på skolen, hvor flere elever vil komme forbi. Den optimale placering, vil være hvor der er god afstand mellem fotografierne. Materialet er blevet udarbejdet ud fra praksiserfaringer med elever i 7. og 8. Klasse, i faget geografi. Til læreren Målgruppe Materialet er udviklet til elever i 7. til 9. klasse. Det er primært tænkt til geografi, som i høj grad er et syntesefag, der danner sammenhæng mellem naturfag og historie/samfundsfag. Materialet kan dog let tilpasses til faget Natur og Teknologi (1. 6. klasse). Varighed Undervisningen kan vare fra minimum to lektioner til seks. Den vil samtidig kunne bruges som afsæt til en rapport eller projektopgave, hvilket forlænger varigheden. Arbejdsspørgsmålene består af nogle forholdsvis enkle, som de fleste elever vil kunne finde svar på i den tilhørende historie og så af de mere komplekse, der kan gives et langt og mere komplekst svar på. På den måde, vil alle elever kunne gå til opgaven. Fag Materialet er velegnet til tværfaglig undervisning mellem et eller flere af følgende fag: samfunds- fag, dansk, engelsk, natur og teknik, geografi, fysik/kemi og matematik. Fælles Mål Materialet er udviklet med henblik på at bruge elevernes naturlige nysgerrighed aktivt i undervisningen og lade den være retningsbestemmende i høj grad. Undervisningen er altså ikke tænkt som den traditionelle, hvor curriculum (det, der skal læres) er afgjort på forhånd. Fotografiernes æstetiske kvalitet indbyder til en dialog om billedet. Alle kan sige noget om et billede, om ikke andet, kan man beskrive hvad man ser og hvad man tror det er. På denne måde, er billederne geografiske kilder, som den enkelte elev vil udlede forskelligt indhold fra, i dialog med de andre elever og den faciliterende lærer. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Formål for faget geografi, gældende skoleåret 14/15. Da man I Københavns kommune, har besluttet at tage de nye forenklede mål for skoleåret 15/16 i brug, er der i dette materiale anvendt de fire temaer: Demografi og erhverv, jordkloden og dens klima, globalisering, naturgrundlag levevilkår. Lærerens Rolle I denne type undervisning, hvor der skal være plads til en dialog om billederne, er det vigtigt at læreren bruger gode autentiske spørgsmål, til dels at fremme nysgerrigheden og dels at understøtte med faglige begreber. Udstillingen Når plakaterne er hængt på skolen, i klasselokalet eller et tredje sted, vil forløbet kunne starte. 1.lektion Læreren finder et lokale med et verdenskort (rullekort) eller bedre, der bruges Google Earth på et IWB (interaktiv tavle). Eleverne skal nu tale om hvad de ved om de forskellige verdensdele. I denne fase, er der ikke fokus på problemer og klima alene, men der er tale om en aktivering af elevernes interesser. Det er ikke for at afgøre fagligt niveau, men for at tydeliggøre elevernes medindflydelse og dermed danne afsæt for den videre dialog. (15-30 min) Bed nu eleverne om at tale sammen, to og to, om hvad de tænker når de hører ordet klimaforandringer. Efter 5-10 minutters diskussion, samles op på tavlen. Gruppér, så relaterede ord skrives samme sted på tavlen. 2. lektion Eleverne skal nu se fotografierne på egen hånd. De må meget gerne gå rundt i grupper, men skal se alle fotografier. Bed eleverne udvælge tre, som de finder særlig interessante. Til disse fotografier, skal eleverne arbejde med spørgsmålene og selv finde på flere. Der bruges smartphones eller bærbare til at søge informationer Lektion Eleverne fremlægger et af deres billeder, for resten af klassen. Der tales om alle billederne og det er vigtigt, at der er tid til alles tilføjelser og spørgsmål.

4 Side 4 Josh Humbert / Getty Images Søren Rud/ Life Exhibitions Perth bølgeenergi Hvordan laver man energi med bølger? Hvad er det unikke ved bølgekraftmaskinen i Perth? Undersøg hvilke bølgekraftteknologier der findes. Læs evt. på: Undersøg vands kredsløb og hvorfor det er vigtigt i forhold til bølgeenergi. Hvor mange mennesker har adgang til rent drikkevand i verden? Samsø Hvordan er Samsø blevet co 2 -neutral? Hvad er co 2 kompensation? Hvad er målet for Samsø i 2030? Find eksempler på hvad forsker i. Undersøg hvilke forskellige slags vindmøller der findes. Todd Lawson / Getty Images Bloomberg / Getty Images Sollamper Hvor mange mennesker lever uden adgang til el? Hvilke fordele er der ved at skifte petroleumslampen ud med el? Undersøg forbruget af el i et par lande. Du kan f.eks. sammenligne et andet land med Danmark. Hvilke lande kunne have størst fordel af solcelle-lamper? Masdar City Hvilke energiformer findes i byen? Undersøg, hvor mange af jordens befolkning der bor i byer? Hvordan producerer man el i Danmark og andre lande? Læs om den demografiske transitionsmodel og stil spørgsmål til billedet. Hvor i verden er der urban vækst og i hvilke områder giver det udfordringer?

5 Side 5 Tony Burns / Getty Images Rose Callahan Flydende haver Hvilke problemer løser de flydende haver? Hvordan har nedbør ændret sig globalt? Undersøg hvilke udfordringer vand giver både når der er for meget og for lidt. Undersøg hvordan man producerer fødevarer i forskellige lande. Taghaver Hvilke fordele giver byhaver? Undersøg om der er en byhave i nærheden af dig og læs om den eller besøg den. Hvordan transporterer vi fødevarer rundt i verden? Hvad gør en byhave for byens klima? Stine Norden / Life Exhibitions Solar Impulse Maersk Triple E Hvad står de tre E er for? Hvad transporterer den globale skibstrafik? Hvor er der mest transport af containere og hvorfor? Undersøg hvordan skibe ophugges i Bangladesh. Hvor stor er en 20-fods container? Hvor mange (find selv på en ting) kan der være i en container/på skibet? Solcellefly Hvor langt fløj flyet Solar Impulse og på hvilken teknologi? Undersøg planerne for flyet i fremtiden. Forestil dig, at du i fremtiden flyver med et solcelledrevet fly. Hvordan ville det være? Find eksempler på andre elektriske fly med eller uden passagerer. Hvor meget co 2 udleder flytrafikken?

6 Side 6 ChinaFotoPress / Getty Images Alex Barlow / Getty Images Flybrændstof Hvad flyver fly på normalt? Hvorfor kan tang og alger være en løsning? Undersøg flybranchens udledning af klimagasser. Hvilke tiltag gøres der politisk, for at mindske udledning af klimagasser fra fly? Seoul vandløb Hvorfor blev vandløbet dækket til og så åbnet op igen? Hvilke fordele er der ved et vandløb igennem byen? I København har man også lukket en å til og den er stadig lukket. Se på siden: og undersøg hvilke udfordringer der er med at åbne åen. Hvad betyder en grøn park for biodiversiteten i byen? James L. Stanfield / Getty Images Søren Rud / Life Exhibitions Drypvanding Hvad er drypvanding? Hvordan kan ændringer i vandets kredsløb give udfordringer for fødevareproduktion? Undersøg hvilke lande der har lidt nedbør, men som producerer fødevarer til eksport. Brug bla. hydrotermfigurer. Vand er en ressource og en handelsvare. Hvad koster vand? Regn ud, hvor meget vand der bruges i en almindelig dansk husholdning. Mangrove Hvorfor bliver mangrove fældet? Hvad er problemerne med det? Undersøg og find nogle lande, som sikrer deres kyst mod oversvømmelse. Hvordan gør de det? Undersøg organisationen Cares arbejde i Vietnam. Hvorfor er Vietnam særlig udsat for oversvømmelse?

7 Side 7 Søren Rud / Life Exhibitions Søren Rud / Life Exhibitions Maputo bordkomfurer Hvad er co 2 neutralt brændsel? Hvorfor laves maniokken om til bioethanol? Hvilke fordele er der ved et komfur til bioethanol? Hvilke problemer giver afskovning? Hvilke fordele og ulemper har træ som brændsel? Nepals skove Hvorfor er skovene blevet fældet i Nepal? Hvilke fordele giver det at lade ansvaret for skovene være hos de lokale? Undersøg hvordan Care har hjulpet i Nepal? Bloomberg / Getty Images Yusnizam Yusof Globale virksomheder Nestlé er verdens største producent af fødevarer. Hvilke produkter kender du fra Nestlé? Firmaer har en såkaldt CSR-politik, der fortæller noget om hvad firmaet gør for miljø. Find en stor global virksomhed og se nærmere på deres CSR. Hvad menes der med bæredygtighed i produktion af fødevarer? Undersøg hvilke mærkningsordninger der findes til fødevarer. Vugge til vugge Hvad er vugge til vugge principperne? Hvordan kan man lave produkter, så de bliver vugge til vugge? Undersøg om du kan købe et produkt, der er vugge til vugge i Danmark? Hvad vil vugge til vugge betyde for jordens ressourcer?

8 Side 8 Sam Bloxham / FIA Formula E Fernando Moleres / Polfoto Formula E Hvornår blev den første elbil produceret? Hvad skal der til, for at elbiler bliver mere udbredte? Hvilke udfordringer er der med ressourcerne til at producere elbiler? Undersøg hvor meget co 2 elbiler udleder og sammenlign med andre biler og transportformer? Hvilke problemer løser elbiler IKKE? Formulér selv et eller flere spørgsmål til billedet. Skraldebyen Hvorfor er indbyggerne i skraldebyen så gode til at indsamle og genanvende skrald? Hvad kan skraldet bruges til? Hvad er godt og skidt ved denne måde at genbruge på? Hvad bruger vi skrald til i Danmark? Hvor meget skrald producerer vi i Danmark pr. indbygger om året? Søren Rud/ Life Exhibitions Søren Rud/ Life Exhibitions Madspild Hvad er madspild og hvorfor opstår det? Hvor meget mad bliver smidt ud? Undersøg hjemme, hvornår der bliver smidt mad ud og hvor meget. Hvad kan man gøre for at der bliver smidt mindre mad ud? Hvor mange penge bruger vi på mad i 2014 i forhold til for 50 år siden, i 1964? Mobiltelefoner i afrika Hvordan kan mobiltelefoner være en klimaløsning? Hvad bruger afrikanerne mobiltelefonen til i hverdagen? Hvordan bruger du din telefon? Skriv en liste. Undersøg, hvor mange der har mobiltelefoner i din klasse.

9 Side 9 Arbejdsspørgsmål til alle billeder/emner Hvilke problematikker arbejder organisationen Care med at løse? Find billeder, der har med Cares arbejde at gøre. Vælg et billede og forbered en præsentation, hvor du inddrager andre billeder, evt. video. Faglig fantasi (evt. tværfaglig med dansk) Efter eleverne har set og arbejdet med de 20 klimaløsninger, skal de faglige begreber blandes med elevernes egen fantasi. Individuelt eller i mindre grupper sættes eleverne til at beskrive fremtiden. Eleverne skal inddrage klimaløsninger og forestille sig en by i fremtiden. Opgaven sættes i gang i klasselokalet. Denne genre kendes under navnet Cli-Fi. Altså en Sci-fi tekst, hvor fokus i stedet for videnskab alene, er klima. (Klimafiktion som genre.) 1. Bliv enige om årstal. F.eks. år 2050, da eleverne så vil være godt voksne og have børn selv, på samme alder som dem selv nu. 2. Diskutér om det skal være Danmark, et andet land eleverne kender eller evt. et af stederne fra fotografierne. 3. Fokuspunkter, der skal med i besvarelsen: Boformer Mad Transportformer Energiformer Udfordringer i fremtiden Links til relevant viden humanitær organisation, med fokus på uland og klima portal udgivet af Danida, med nyt fra ulande portal udgivet af Danida, til elever portal, med en række værktøjer til at finde lær om forskellige typer affald og hvordan de bortskaffes lær om det ultimative genbrug hvor alt bliver taget i brug igen side om luftkvalitet forskellige steder i Danmark Danmarks læringsportal viden om skove om Samsø genbrugsguld/subsitefrontpage.aspx affald er guld, om affald og hvordan du sorterer affald Care Danmark tilbyder skolerne at få besøg af en af den humanitære organisations story tellere, der kan fortælle om de barske realiteter ude i verden, og hvad Care gør for hjælpe fattige familier med at tilpasse sig klimaforandringerne. Kontakt Care Danmark: Trésor Kankindi på tlf eller på mail:

10 Side 10 Ordliste med fagord Biodiversiteten At der findes mange forskellige arter i et område. Det kan være træer, planter og dyr. Byhave Når der er en have i byen, hvor man kan dyrke grøntsager og lignende. Det kan være på et tag eller imellem husene. Bæredygtighed At naturen ikke bliver slidt ned. At ressourcer bliver genbrugt, så der er til fremtidige generationer. Bølgeenergi Elektricitet, produceret af bølger. Bølgekraftteknologier Forskellige typer teknologi, til at lave strøm med bølger. Container En beholder, der blev opfundet i 1950 erne og som kan transporteres med skib, lastbil og tog. CSR-politik Corporate social responsibility. Kan oversættes til: et firmas politik, ansvarlighed og bæredygtighed. Demografiske transitionsmodel Når et samfund går fra at være et landbrugssamfund og få mange børn, til at være et industrisamfund og få færre børn. Energiformer Bredt ord, der dækker over de forskellige former der findes for energi. Til at lave elektricitet, som brændstof og opvarmning. Flybranchen Fly, både transport af varer og passagerer. Genanvende At bruge dele af noget/det hele igen. Handelsvare En vare, som handles og som firmaer eller stater tjener penge på. Husholdning En bolig og dens beboere, betragtet som en økonomi. Hydrotermfigurer En figur, der viser et steds gennemsnitlige nedbør og temperatur gennem et år. Giver et godt overblik over et steds klima. Klimagasser Kaldes også drivhusgasser. Luftarter, der kan opsamle varmestrålingen og dermed medvirke til at temperaturen stiger. Mærkningsordninger Forskellige mærker, der viser at et produkt f.eks. ikke er lavet med børnearbejde, at det er økologisk, at der er blevet betalt en rimelig løn mv. Nedbør Fællesbetegnelse for regn, sne, slud, hagl, dug og rim. Ophugning Når en bil eller båd skal skrottes, skal den først hugges i stykker og derefter kan dele af den måske genbruges. Ressourcer Råmateriale, der ikke er forarbejdet af mennesker. Vand og luft regnes også med. Mange ressourcer er ikke fornybare og vil derfor kunne slippe op, hvis man ikke udnytter dem bæredygtigt. Solcelledrevet Når en bil eller et fly, får sin energi fra solceller, der producerer elektricitet. Transportformer Bil, tog, fly, skib, cykle og flere andre. Urban vækst Når en by eller et byområde vokser, ved at der er tilflytning. Vands kredsløb Vands flytter sig rundt, fra det fordamper, bliver til regn, bliver til vand (og måske is) og bliver udnyttet eller løber i søer og havet igen. Støttet af: LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING en del af LB Forsikring

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 2. klasse Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2014-15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper 39-40 Masseeksperiment 2014 Individuelt og forsøg i grupper Indeklima.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve År 1 med fælles naturfag Den enkelte og samfundets udledning af stoffer Den fællesfaglige naturfagsprøve Program Præsentation af DK og MFB 1. øvelse, sortér affald (fælles) År 1, fra mindmap til de 4 forløb

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec. 2016 Institution VUC Lyngby [407] Uddannelse Hf enkeltfag Fag og niveau Geografi Geografi C geografi

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Lærebog Horsens Hf & VUC Hf2 nf-geografi Hans Lindebjerg Legard 1d Naturgeografi C (NC)

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere