Anvendelser af faglig læsning i naturfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelser af faglig læsning i naturfag"

Transkript

1 Anvendelser af faglig læsning i naturfag Af Jørgen Haagen Petersen og Rene B. Christiansen Abstract Faglig læsning i naturfag er en særlig fagdidaktisk disciplin, der har naturfaglig, kritisk dannelse som sit mål. I artiklen argumenterer vi for faglig læsning som en særlig værdi og nødvendig aktivitet i naturfag og giver eksempler på, hvordan faglig læsning i naturfag kan forstås, og hvordan man kan arbejde med dette område i skolen. Undervejs i artiklen stiller vi en række individuelle og/eller studiegruppeegnede arbejds- og forståelsesspørgsmål, som har til hensigt at kvalificere arbejdet med faglig læsning i naturfag som studerende og den faglige læsning af artiklen. Indledning Denne artikel handler om at læse faglige tekster i naturfagene. Artiklens forfattere forstår læsningen af faglige tekster som en særlig (fag)didaktisk disciplin, som ikke er orkestreret af det store læsefag i skolen, danskfaget. Læsekompetencen optræder i den faglige læsning som et middel, nemlig et middel til at tilegne sig særlige, faglige tekster, der viser ind til særlige faglige indholdsområder og arbejder med særlige begreber og ord, som betyder noget ganske særligt i en særlig faglig sammenhæng. At være i stand til at læse alderssvarende, faglige tekster i naturfag er basis for et naturfagligt handleberedskab (Arnbak, 2008). Faglig læsning er med andre ord en handlekategori faglig læsning i naturfag sætter elever i stand til at handle på et naturfagligt grundlag. Det betyder, at de via arbejdet med faglig læsning i naturfag har opnået indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udviklet tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv, som det hedder i formålet for faget natur/teknologi. (EMU, 2014). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 1

2 Faglig læsning i det naturfaglige område i skolen Faglig læsning er en aktivitet, der har med elevernes dannelse at gøre. I folkeskolelovens første paragraf betones det blandt andet, at eleverne skal udstyres med kundskaber og færdigheder, der giver dem lyst til at lære mere og bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen (UVM, 2014). Faglig læsning spiller i denne sammenhæng en central rolle og at dette også vægtes højt, er jo indikeret af, at det står i det første afsnit i den første paragraf i loven. Man må som lærer gøre sig klart, hvorfor læsning er en hensigtsmæssig aktivitet, og derefter kan man med fordel formulere læringsmål, således at man også kan gøre det klart for eleverne, hvad der er hensigten med, at de nu skal investere tid og kræfter i at få styr på en tekst. Faglig læsning handler basalt set om, at man som læser skal tilegne sig en viden, som man kan bruge til at give videre til andre eller til selv at kunne handle med (Arnbak, 2008). Begrebet scientific literacy, som vi gerne vil oversætte til naturfaglig dannelse, defineres som det, at man er i stand til at use the habits of mind and knowledge of science, mathematics, and technology they have acquired to think about and make sense of many of the ideas, claims, and events that they encounter in everyday life (AAAS, 1993, s. 322). I lyset heraf kan man godt anskue faglig læsning som et dannelsesaspekt ved naturfaglig dannelse. I gang med den faglige læsning Inden man går i gang med at læse eller sætter elever i gang med at læse, bør det nøje overvejes, om den traditionelle form for læsning er den mest hensigtsmæssige strategi i forhold til at skaffe sig de informationer og den viden, man måtte være ude efter. I naturfagene er der mange veje til viden, færdigheder og kompetencer. Det kan i nogle sammenhænge være mere udbytterigt at se en video, spørge nogen eller gå ud og undersøge et eller andet end at læse om det. At læse om ræven er kun en tilgang blandt mange til at få viden om ræven. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at vi ikke skal bruge tid på at læse faglige tekster eller at lære eleverne at kunne tilegne sig disse, men at vi bør gøre os helt klart inden, hvorfor det er en vigtig undervisningsaktivitet, og at der kan være andre veje i naturfag til indsigt, erkendelse og læring. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 2

3 Faglige tekster i naturfagene er anderledes opbygget end tekst med et fortællende forløb, som eleverne arbejder med i flere andre fag i skolen. Der er sjældent brugt plads til at vise, hvordan andre tænker. Oftere er der tale om tekster, der beskriver kronologiske hændelsesforløb, udviklingsforklaringer, eller hvordan en opgave skal løses. Forskellige typer tekster har forskellig sandhedsværdi og forskellige formål eller hensigter. Her kan være tekster, som er: Berettende: Fortæller for at underholde eller informere eller dele oplevelser. Det kan være naturoplevelser. Beskrivende: Beskriver, hvordan noget ser ud, virker eller er indrettet. Det kan fx være en beskrivelse af en planet Forklarende: Forklarer trin for trin. Det kan være en forklaring på, hvorledes et mikroskop skal betjenes. Instruerende: Fortæller meget systematisk, hvordan man skal gøre noget. Kendes fra instruktionsbøger og samleanvisninger eller fra forsøgsbeskrivelser i naturfag og fra matematik. Diskuterende: Forsøger nuanceret at belyse en problemstilling og måske lægge op til revurdering eller debat. Det kan være en belysning af forskellige natursyn, og hvad de kan betyde for brugen af forskellige naturområder. Argumenterende: Fremlægger belæg for sandhedsværdien af noget eller søger at overbevise modparten med holdningsargumenter. Det kan være argumenter, som underbygges af forskningsartikler. Ikke-fortløbende eller multimodale: Vil give et overblik og uddybe og vise nuancer og kompleksiteten i noget. Det kan fx være et opslag om en planet eller om et grundstof i en fagbog. Evaluerende eller opsamlende: Vil vurdere/kontrollere, om læringsmål er opfyldt, eller påpege de centrale pointer (Jespersen & Kamp, 2010). Jespersen og Kamp (2010, s. 29) har også en anden definition eller beskrivelse af en multimodal tekst: tekst, der er sammensat af forskellige teksttyper, fx sammensat af flere af ovenstående ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 3

4 teksttyper. På hjemmesider er der endnu større læseudfordringer. Her behøver de forskellige teksttyper ikke at have noget med hinanden at gøre, det kan fx være reklamer eller henvisninger til andre sider. Tekstelementer er mangfoldige og kan eksempelvis være: faktabokse, ordforklaringer, billedtekst, illustrationer som: tidslinjer, diagrammer, grafer/kurver, tabeller/skemaer, kort, tegninger, forsøgsopstillinger, fotos mv. Figur 1: Opslag fra Fra natur til teknik, kredsløb 3 (Dalgård et al., 2013, s ) Når vi læser i naturfag og ofte har at gøre med en særlig tekstgenre, må læreren derfor nøje udvælge, hvor og hvad der skal læses. Er lærebogen den bedste eller eneste kilde, eller vil en hjemmeside være velegnet? Er det traditionel tekst, der skal læses, eller illustrerer grafer, diagrammer, billeder, modeller pointen bedre? Under alle omstændigheder må eleverne klædes på, forstået på den måde, at deres fokus for læsningen må skærpes. Ud over at vi synes, at læreren altid i forhold til hver lektion bør opstille læringsmål og delagtiggøre eleverne i disse, er der en række andre strategier fra det didaktiske felt om faglig læsning, som vi kan drage nytte af. Ifølge Jesper Bremholm (2014) risikerer naturfagsundervisningen at have den utilsigtede effekt at lære eleverne, at de ikke har glæde af at læse faglige tekster. Undervisningsteksterne i ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 4

5 naturfag kan ifølge Bremholm generelt betegnes som ubetænksomme. De indeholder mangelfulde fremstillinger og forklaringer, svag sammenhæng og uklar læsevej. Undervisningen støtter kun i ringe grad eleverne i at læse de udfordrende fagtekster med udbytte. På figuren ovenfor fra en fagbog til natur/teknik ser vi et eksempel på et opslag, der rummer mange modaliteter. Dette eksempel er absolut ikke af de værste, men alligevel er det svært tilgængeligt for elever. Fremstillingen af drivhuseffekten er meget kortfattet og kan meget let misforstås. Fossile brændstoffer forklares heller ikke her, og i øvrigt forudsættes det, at man forstår begreberne ppm, atmosfære og gasser. Man skal desuden have styr på stråler og kendskab til vand, som kan fordampe, udvide sig, når det bliver opvarmet, blive til skyer, fryse til gletsjeris og havis, og som kan spille en rolle for havet og isbjørne. Opslaget rummer desuden 5 billeder, hvoraf 2 er satellitfotos, 1 er et diagram og 1 er en modeltegning, der skal vise ind- og udstråling på jorden. Det sidste billede er et mærke for en klimakampagne. Der er 4 faktabokse, hvoraf 2 indeholder ordforklaringer, og 2 andre beskriver perspektiver, som eleverne skal forklare yderligere eller lave et forsøg om. Endelig er der 1 overskrift og 4 centrale begreber, som er fremhævet i et farvet bånd forneden. Der er meget at forholde sig til. Der er meget, der skal kobles sammen, fx figur og figurtekst og brødtekst. Desuden skal overskriften forstås og kobles med indholdet hvad har feber med klima at gøre, og er jorden syg? Reelt er der meget lidt tekst, og den, der er, er spækket med faglige begreber og kortfattede forklaringer. Til gengæld er der rigtig mange billeder, som er meget krævende at forstå og tolke. Det er ikke sikkert, at alle elever kan se, at de to satellitfotos viser det samme sted, altså området omkring Arktis, og er det hvide skyer eller is? Dette skyldes tre former for fravær (Bremholm, 2014): fraværet af tydeligt læseformål, fraværet af fokuseret tekstarbejde (dvs. at forståelsesarbejdet med teksten ikke prioriteres i undervisningen) samt fraværet af tekstcentreret elevstemme (dvs. at eleverne ikke kommer fagligt til orde i undervisningen). Vi vil i det følgende prøve at give nogle bud på, hvorledes disse udfordringer kan tages op. Før læsning Første trin er det, der i faglig læsningsterminologi kaldes før læsning. I naturfag vil vi sammenligne det med at afdække enten hverdagsforståelse, forforståelse eller misconceptions hos eleverne, inden læsningen påbegyndes. Hverdagsforståelse er det danske ord for misconceptions, og vi har valgt at abonnere på det danske begreb, da vi synes, en hverdagsforståelse både bør accepteres, inddrages og kompetenceopskrives i en god konstruktivistisk ånd: Det er det udgangspunkt, eleven starter fra, det er det erkendelsesniveau, ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 5

6 eleven magtede, da forståelsen blev til, eller det er den bid af sandheden, eleven fik med (Sjøberg, 2005). Udtrykket misconception signalerer i højere grad, at noget er forkert, misforstået, urigtigt eller usandt. Det anerkender ikke tydeligt nok eleven som en ligeværdig deltager i opbygningen af klassens forståelse af et fænomen eller en naturvidenskabelig beskrivelse. Hvis vi ikke tager elevernes tanker og beskrivelser seriøst, risikerer vi, at de står af (fraværet af elevstemme) eller blot lærer lærerens eller bogens forklaring udenad. De vil ikke få mulighed for at lære og forstå betydningen af fænomener, så de kan tænke med naturfaglige forklaringsmodeller. Som socialkonstruktivismen (se fx Sjøberg, 2005, kap. 9) fortæller os, er elevens tilegnelse af viden via sprog og forhandling af betydninger vejen til indsigt og forståelse. Derfor er deres hverdagsforståelser eller umiddelbare forståelser og tolkninger af naturfænomener væsentlige elementer i undervisningen. Det vil desuden forstærke elevernes opfattelse af naturfag som uvirkelig, verdensfjern, autoritativ og lukket, et sted, hvor der ikke er plads til dem, hvis de ikke tages seriøst og kommer til orde. Desuden kan fraværet af elevernes egne ideer i opbygningen af klassens forståelse af et fænomen være en trussel, der kan bidrage til at eleverne opfatter naturfag som en autoritet i sig selv, der ikke kan modsiges og diskuteres. Megen viden sætter vi selvfølgelig ikke længere spørgsmål ved, men al frontforskning diskuteres jo livligt, og forskerne er ofte uenige om hvilken forklaringsmodel eller teori der bedst forklarer et naturfænomen. Det er den måde ny viden skabes! Desuden ændres vores opfattelse af forståelser eller viden også løbende. Det er vigtigt, at eleverne får indsigt i sådanne diskussioner og her er faglig læsning en velegnet indgang. Et aktuelt eksempel på diskussioner af mere grundlæggende karakter er livets udvikling, hvor DNA-forskning hele tiden ændrer på og udfordrer vores tidligere opfattelser af livets udvikling, ligesom nanoforskning hele tiden ændrer vores forståelse af materialers egenskaber og molekylers opbygning. Så der er både en læringsmæssig og en naturfaglig dannelsesmæssig grund til at lade elevernes stemmer indgå. Eleverne bør vide, at naturvidenskabelig viden hele tiden skabes, og at naturvidenskab er et dynamisk og spændende felt, hvor de måske en dag kan bidrage med interessante data eller observationer det er den dannelsesmæssige del. Elevernes hverdagsforståelser må dog ikke efterlades uantastede, uudfordrede og ikkediskuterede i undervisningen, de skal netop udfordres fagligt. Og eleverne skal selvfølgelig heller ikke efterlades med den opfattelse, at alle synspunkter er rigtige eller lige værdifulde fagligt set. Forforståelse er en betegnelse for det fænomen, at alle har gjort og gør sig tanker om ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 6

7 genstande og fænomener, man møder. Når man siger salt, har de fleste en klar og lukket opfattelse af, hvad det er. Det er noget, vi bruger i og på mad, og som er i havvand og vejsalt. Men i kemien er det en betegnelse for en hel gruppe stoffer, som består af en metalion og en syrerestion. Hvis vi ikke lader de to opfattelser stå klart frem i kemi i overbygningen, vil eleverne ikke forstå, hvordan der kan komme salt ud af en blanding af salpetersyre og zink. Hvor er havet, og hvor er smagen? Elevernes forforståelser kan være værdifulde afsatser, som danner et godt fundament for at forstå noget. Ofte glemmer læreren at mobilisere alt det, eleverne har lært tidligere eller lært hjemme, og så risikerer eleverne, at den nye viden bliver afskåret fra virkeligheden, eller at der ikke skabes sammenhæng og mening i deres forståelse af forskellige fænomener. Fx kender elever masser af eksempler på korrosion. De har da ofte oplevet, at jern ruster, og at kobber bliver grønt, og at det går hurtigere, når der er fugtighed og køkkensalt til stede. Ved at anvende en række diagnostiske evalueringsværktøjer kan læreren hjælpe disse erfaringer og oplevelser frem i undervisningsrummet. Man kan fx lave mindmaps, begrebskort og makkersamtaler, og tegninger kan bringe elevernes forforståelser frem. Disse involverende læringsaktiviteter gør, at alle har noget at bidrage med og får sat fokus på det, de ved. Læseformål Lad os antage, at forståelser og nuværende elevviden er afdækket. Vi ved måske, hvad eleverne ønsker at få svar på, og hvad vi må have afklaret, fordi der er forskellige opfattelser. Måske er der ligefrem opstået forskellige ideer eller hypoteser, som vi skal have testet. Eller læreren beskriver andre opfattelser eller ligefrem udfordrer elevernes forståelse med en aktivitet. Under alle omstændigheder må vi fastsætte, hvad vi søger oplysning, klarhed, svar, beskrivelser, data om. Måske er der så flere kilder, der kan afsøges, og måske er de også til stede i en tekst i en lærebog, fx i form af modeltegninger, grafer eller diagrammer, og hvis det er muligt, har vi lige pludselig en differentieringsmulighed og en mulighed for, at elever kan vælge egne veje og dermed vinde personlig ejerskab i det undersøgelsesprojekt, læreren har initieret eller igangsat. Under alle omstændigheder skulle vi nu gerne have fået et læseformål. Langsom læsning Langsom læsning kan forstås som læsning, der tager tid, fordi man skal analysere figurer, tabeller eller andet datamateriale samt eventuelt undersøge ords nærmere betydning og skrive noter undervejs. Multimodale tekster, som jo er hyppigt forekommende både i naturfagsbøger og på hjemmesider, stiller, som vi var inde på tidligere, store krav til elevernes læsekompetencer. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 7

8 Eleverne skal have blik for alle modaliteter på en tekstside. De skal være opmærksomme på, at de indeholder megen information, som først skal pakkes ud. Eleverne skal studere tabeller, illustrationer og symboler for at sætte sig ind i, hvad de indeholder. De skal måske bruge noget af det, de har beskæftiget sig med i matematik. Og endelig skal eleverne skabe sammenhæng mellem de forskellige informationskilder. I nogle tekster fortæller illustrationen det samme som selve teksten. I andre tekster kan læseren kun få en særlig information ved netop at studere illustrationen eller tabellen. Ord og sætninger kan beskrive og forklare om emnet. Illustrationer, figurer og fotos kan hurtigt give et overblik over mere komplekse forhold. De kan rumme mange oplysninger på forholdsvis lidt plads. Tabeller og diagrammer kan give et overblik over mange oplysninger eller vise en oversigt over noget. Farver kan give et hurtigt overblik over en lærebogs kapitler, når de fx fremstår med forskellig farve. Farver kan også signalere, at her er der noget vigtigt eller her kommer siden med opgaver. Det er langsom læsning at læse i multimodale tekster, og der er mange tegn, symboler og signaler, der skal forstås. For at kunne læse multimodale tekster må man kunne identificere de centrale pointer og faglige begreber i figurer og tekster og så kunne opsøge eller opnå kendskab til betydningen af disse. Dertil må man kunne aktivere relevante indre forestillingsbilleder af tekstens emne. Her kan brugen af før læsnings-opgaver vise sig at være en hjælp til at mobilisere sådanne, som informationer fra teksten kan hænges op på. Hvad har jeg oplevet, eller hvad ved jeg, som ligner det her? Det er jo, hvad Piaget ville kalde en assimilativ proces. Og hvorledes adskiller det sig fra det, jeg ellers tænker og ved? Så er vi måske inde i en krævende akkomodativ proces (se Sjøberg, 2005, kap. 9). Der kan på en sådan tekstside være meget at fare vild i eller fortabe sig i. Derfor er det nødvendigt at hjælpe eleverne til at finde en hensigtsmæssig rækkefølge at gribe opslaget an på. Faglige begreber i faglig læsning Et fagligt begreb er et ord, som har en særlig og helst entydig definition på et fænomen. Det rummer ofte en omfattende betydning, som fagfolk kender, og ved at anvende dette kan man i kortfattet form kommunikere noget ret komplekst. Eksempler fra naturfag kunne være evolution, rentvandsindikatorer, pladetektonik, tyngdekraft og ionforbindelser. Eleverne skal lære at tale naturfagenes sprog dette gøres ved at lære fagterminologien at kende og siden hen at anvende den i faglige samtaler. Nogen påstår ligefrem, at det at tilegne sig et naturfag kan sammenlignes med at lære et nyt sprog (Abildgård, 2012). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 8

9 Formuleringerne eller skriftsproget er ofte også meget forskelligt fra det, vi kender i hverdagssproget og i skønlitterære tekster. Lad os give et eksempel. Yngre børn vil kunne konstatere, at en køleskabsmagnet hænger fast på køleskabet, men ikke på træbordet (konkret hverdagssprog). Mere videnskabeligt kodet: Magneter tiltrækkes af nogle former for metal. Øget abstraktionsgrad: Magnetisk tiltrækningskraft forekommer mellem visse metaller og legeringer. Arbejdet med læsestier En læsesti er en særlig hensigtsmæssig måde at afkode eller læse et tekstopslag i en fagbog eller en hjemmeside på. Det er den rækkefølge, man læser teksten i. Det kan være hensigtsmæssigt at læse et fagligt opslag i en undervisningsbog på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge. Det vil ofte være nødvendigt og hensigtsmæssigt, at læreren helt konkret viser eleverne, hvordan han ville gribe en side an: Først læser jeg overskriften, her står der..., så vil jeg gå ned til Farven og skrifttyperne her fortæller os, at dette her er en opgave... osv. Altså, hvad betyder farvekoderne, hvad illustrerer billedet, hvad viser diagrammet, og hvilken sammenhæng har det til teksten? Hvor står det vigtigste i teksten, hvilke faglige begreber introduceres, og hvad dækker de over? Hvilke opgaver skal løses, og hvor henter jeg baggrundsmateriale til det? Hvad kan jeg læse ud af tabellen, og hvor lyver /forenkler modellen virkeligheden? Hvad angår tabeller, diagrammer, figurer m.fl., ligger der ofte en stor afkodningsopgave gemt her. Opgaven kræver både naturfaglig indsigt og ikke mindst matematisk kompetence. At springe disse figurer over er en stor fejl, netop her ligger ofte pointerne gemt og det reelle forhold, som teksten søger at beskrive. Dertil kommer, at vi møder mange af disse i tekster med naturfagligt indhold uden for skolebogen, fx aviser og tidsskrifter. Man kan altså, som en kollega sagde, arbejde med faglig læsning i naturfag, uden at der er ord til stede i teksten. Læsemåder Jespersen og Kamp (2010) beskriver følgende: Lystlæsning (fx roman eller faktion, frilæsning). Overblikslæsning: Læseformålet er her at danne sig et overblik over, hvilken slags materiale man har foran sig, og vurdere dets anvendelighed (anvendes fx ved søgning på internettet). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 9

10 Punktlæsning: Læseformålet her er at finde og læse netop den information, man skal bruge. Det er hurtiglæsning, og det kræver en del øvelse, eller en forforståelse, blandt andet at kunne udvælge de rette søgeord eller signalord eller nøgleord. Nærlæsning: Læseformålet er at sætte sig grundigt ind i noget. Læsemåden er grundig læsning af alle detaljer, ord slås op, noter tages, sætninger analyseres, figurer og diagrammer tolkes, og alt søges sat sammen til en personlig forklaring. Noter Læsning af faglige tekster kræver ofte, at eleven har en velfungerende arbejdshukommelse. Den kan det være nødvendig at støtte ved at bede dem tage noter undervejs, for når det netop er langsom og kompleks læsning, kan man nemt glemme betydningen eller miste overblikket. Der må hele tiden holdes fokus på: Hvad var det, jeg skulle? Hvad var det, jeg ville finde svar på eller finde ud af? Hvad ved jeg indtil nu? Hvad var det nu, den her graf fortæller os om? Hvad fortæller billedet eller illustrationen om det her? Tekstforarbejdning og læseforståelsesstrategier, under og efter læsning Arbejdet med faglig læsning kan med fordel fordeles mellem lærere og fag på et årgangsteam for at sikre, at det ikke kun overlades til et enkelt fag, at det anvendes i alle fag, og at det anvendes ens og samstemmende, så der sikres kohærens og tværfaglig læsekompetence. Det kan dreje sig om læsemetoder, strategier til at finde ud af ords og begrebers betydning og afklaring af elevens egen forståelse. Det kan også dreje sig om metoder til organisere det man har lært, her kan det fx dreje sig om at skabe klassens eget leksikon/ordbog eller måske wiki. Endelig kan det handle om metoder til at hjælpe sig med at huske noget, det kan dreje sig om at lære at tage noter eller udarbejde egne begrebskort. Læs mere om dette i (Jespersen & Kamp, 2010, s. 35). Brudholm (2002) nævner fem argumentationsstrukturer. Man kunne også tale om fem taksonomiformer eller fem måder at systematisere sine forståelser på. Ved taksonomi forstås inddeling af et område i kategorier. Termen stammer oprindelig fra biologien, hvor taksonomi er videnskaben om organismernes klassifikation, dvs. deres beskrivelse, navngivning og indplacering i klassifikationssystemet. Enhver enhed har et navn, hvis udformning bestemmes af rangen i det hierarkiske system og af de internationalt vedtagne nomenklaturregler. Disse fem former har vi her suppleret med andre former fra Jespersen og Kamp (2010) samt egne eksempler: ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 10

11 Rækkefølge. Her kan anvendes en tidslinje som illustration eller hjælpemiddel til at skabe overblik. Kan også bruges ved arbejde med film eller fortløbende fortællinger. Årsag/følge: Her kan skrives en overskrift øverst (eller midt) på et begrebskort), nedenunder placeres en række kasser med årsager. Hver kasse efterfølges af en pil, som peger frem mod den næste årsag, der følger af dette. Eksempel: Eutrofiering af søer (overskrift). Gødskning (årsag) (medfører) næringsberigelse (årsag) algeopblomstring udskygning ophobning af døde alger på bunden nedbrydning aerob nedbrydning anaerob iltsvind bundlevende dyr dør. Skemamodeller er en anden mulighed. Her ses to enkle eksempler, som løbende kan kvalificeres, og som man kan vende tilbage til, når eleverne får stadig mere viden om det beskrevne: Dyr Dyrets kendetegn Foretrukken føde Levested Billede Organ (Fx lunge) Hvor er det placeret i kroppen? Udseende Funktion Hvordan udføres denne funktion? Billede Taksonomimodeller (se forklaring ovenfor, her bruges betydningen kategorisering) laves ofte på baggrund af en længere tekstbeskrivelse af et fænomen eller som her en biotop, hvor plantelivet beskrives: ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 11

12 Planter i søen Over vandet Sumpplanter Alle Tagrør Billede rodfæstede i bunden På vandet Flydeblade Rodfæstede i Åkande Billede bunden Frit flydende Andemad Billede Under vandet Rankegrøde Rodfæstet i Vandpest Billede bunden Planteplankton Frit flydende i lyszonen Grønalger Billede Disse produktioner kan eleverne gemme og bruge i forbindelse med videre arbejde eller repetition. De bør selv tage billeder af fænomenet, hvis det er muligt, ellers finde et egnet på nettet og sætte ind. Sådanne modeller kan printes ud, men egner sig godt til at blive præsenteret digitalt enten på en wiki eller en blog eller et andet onlineværktøj, da det giver mulighed for at arbejde videre og for at kunne præsentere sit arbejde for andre elever eller forældre mv. Sammenligning/kontrast: Her kan bruges et Venn-diagram, hvor to cirkler ligger lidt ind over hinanden. I fællesmængden anbringes det, der er ens, og uden for denne de træk, der er forskellige. Det kan fx være sammenligning af dyrelivet i en sø med dyrelivet i et vandløb, hvor fællesmængden er de dyr, der er fundet begge steder: Søen Vandløbet Over/underbegreber: Her skelner Brudholm (2002) mellem en traditionel taksonomi og en nøgle. Taksonomi: Pattedyr kan opdeles i rovdyr og planteædere. Rovdyr kan være ulv, mår, kat og planteædere kan være rådyr, hare, kanin. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 12

13 Taksonomier kendes inden for mange fag og er en måde at skabe et hierarki af begreber, fx i skønlitteratur: eventyr, romaner, noveller eller om planeter: Mars, jorden, Venus og Merkur. Nøgle: En nøgle beskriver flere veje igennem en række kendetegn, man skal vælge imellem med henblik på at finde frem til navnet på fx et dyr eller en plante. Enten et dyr med seks ben med dækvinger biller (har dækvinger). Eller med seks ben med to flyvevinger guldsmede (har to par vinger). Eksempler på nøgler er de bestemmelsesduge, som i vid udstrækning bruges i biologi og natur/teknologi. Eksempler kan ses her. Resume/referat (Jespersen & Kamp, 2010) At skrive et resume eller et referat af en tekst er karakteriseret ved, at man fuldstændig neutralt, dog gerne med egne ord, og i en kortfattet form gengiver det væsentligste. I et resume gengiver man kun hovedpointerne, mens man i et referat også har argumenter og begrundelser med. Streg unødvendige oplysninger ud. Streg også gentagelser ud. Find den/de vigtigste ideer og nøgleord, som beskrives eller er i teksten, streg eventuelt under eller skriv i margin. Brug disse i resumeet. Formuler selv afslutningsvis de overordnede ideer fra teksten, hvis forfatteren ikke har gjort det. Faglig logskrivning: Her vil man dokumentere arbejde (fx et forsøg, eksperiment eller undersøgelse), forklare, hvad man tror, der skete, eller hvad man fandt ud af, samt reflektere over processen og ens udbytte af arbejdet. Faglige tekster (faglitteratur) adskiller sig hyppigt fra skønlitteratur på den måde, at det sjældent handler om at skulle sætte sig ind i andre menneskers liv og følelser eller store gerninger, desværre. Det ville nok ellers hjælpe mange elever på vej. Som Brudholm mener også Kirsten Paludan (2004) dette. I hendes bog Skole, natur og fantasi har hun et kapitel om den trefasede model. Her argumenterer hun for at anvende skønlitterære tekster til elever på mellemtrinnet. Dem, der er i den fase, hun kalder Den store verden. Følgende faser går elever igennem i deres skoletid (ifølge Kirsten Paludan), og de korrelerer med de stadier, som også kendes fra blandt andet Piaget. Den første fase, Egen verden, drejer sig om, at barnet er optaget af Hvad er det? og at gøre sig en masse erfaringer med vand, salt, sand, batterier og pærer og små enkle teknologier. Alt det, som børn tidligere lærte ved at rende rundt mellem de voksne og spørge og være lidt med til noget og at reparere et eller andet. Børn i den alder synes, det er sejt at kende navne på planter og at kunne genkende fuglestemmer, og da de stadig er i en fase, hvor de meget nemt tilegner sig sprog, har de også ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 13

14 nemt ved det. Det betyder ikke, at man skal terpe alt muligt, men at de skal opleve en masse og få svar på: Hvad er det? Hvad er der indeni? Hvad kan den? Der skal bygges og undersøges og gås på opdagelse og fanges og kigges på stjerner og opleves, at ting kan opløses, opslæmmes, fryses, slibes, smages og lugtes. De skal blive fortrolige med deres egen lille verden på et helt konkret niveau, som Kirsten Paludan siger (2004: ), men uden store og grundige forklaringer eller svar på noget, de ikke har spurgt om. Men de må gerne komme med en række forklaringer og forestillinger, som læreren er åben over for at lytte til uden at sige, at det er rigtigt eller forkert, blot interessant, og måske kunne der også være andre forklaringer? Der skal gives tid til denne fase, så de kan blive færdige med at lege med vand og is og batterier og... så det er udforsket, så langt eleven formåede. Børn i ca klasse begynder at interessere sig for Den store verden på sådan er det -niveau (Paludan, 2004, s. 308). Det er historier om opdagelsesrejser ud i verden, ned i vandet, over bjergene, ud i rummet, ind i mennesket, ned i mikroverdenen og tilbage i tiden. Man bør sammenligne med egen verden. Eleverne kan følge de første naturvidenskabsmænds erkendelser og opdagelsesrejsendes fortællinger. Eleverne finder ud af, hvordan jorden ser ud, og møder meget anderledes dyr og kulturer. Encyklopædier for børn er lige sagen og at dissekere fisk, kigge i mikroskop, se i atlas, høre om naturkatastrofer og få de store fortællinger, altså dem, der ikke er så komplicerede, men ret logiske: pladetektonik og landjorden som puslespil, solsystemet, livet i en sø, salte kan opløses og udfældes osv. Børn fra ca. 6. klasse kan forholde sig til Videnskabens verden og menneskets samspil med naturen. De begynder at kunne gøre sig forestillinger af mere abstrakt karakter og se ting fra andre og andres synsvinkler. Nu kan læreren tage hul på det svære, og Kirsten Paludan nævner her: økologi, evolution, genetik, fotosyntese og solenergi, DNA og bioteknologi, kraftbegrebet og kræfter, energi, atommodellen, termodynamik, el-lære, syre/base, forbrændingsprocesser, det periodiske system, jordens udvikling og kontinentalpladeforskydninger osv. Hertil kan man tilføje de store spørgsmål om menneskets forholden sig til naturen: bæredygtighed, klimaændringer, energiproduktion, sundhed og kost, sundhed og motion, udnyttelse af naturresurser osv. Altså alt det, voksne går og bekymrer sig om, og som alle borgere i et demokratisk samfund må kunne forholde sig til, når man skal være naturfagligt dannet. Naturfaglige tekster er beskrivelser af, hvordan noget er indrettet, hvordan forskellige sammenhænge er, eller hvordan naturfænomener kan forklares. Faglige tekster har altså et helt andet formål og taler til en helt anden type tænkning og relation til elevens liv end skønlitterære tekster. Danske lærebogstekster er meget korte og multimodale, det narrative ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 14

15 er helt fraværende. Amerikanske er meget fortællende og uddybende, forklarende og lange (Bremholm, 2014). Begrebskort og evaluering En anden måde til at afklare og belyse faglige begreber på er at anvende et begrebskort. Lad fx eleverne tale sammen to og to inden en fælles opsamling på klassen, hvor de udvalgte begreber sættes i relation til hinanden og forklares, så alle kan forstå, hvad de indeholder. Figur 2: Illustration efter: Andersen, A.M. & Sørensen, H. (1994). Alle elever har nu ord og begreber i frisk erindring og kan bidrage til den fælles samtale. Hvis man har lavet begrebskort inden forløbet, vil man kunne sammenligne og forhåbentlig se, hvor mange flere relationer og forklaringer der er opstået. Man har dermed fået en mulighed for at styrke elevernes selvværd ved at vise dem, hvor meget dygtigere de er blevet, og hvor meget deres indsats har båret frugt. Denne emotionelle ballast eller affektive mobilisering er vigtig, når vi hurtigt derefter kommer med en ny stor opgave, der vender rundt på deres opfattelser ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 15

16 og udfordrer deres færdigheder og under alle omstændigheder kræver, at de investerer en masse energi. Den motivationelle faktor i undervisningen kan næsten ikke overvurderes, men den skal selvfølgelig være ægte og reel. Man kan desuden anvende den metode, som hedder Lærerens tjek, den er rigtig god til at bearbejde centrale faglige begreber. Man opretter fire kolonner. I første kolonne skrives begrebet, der skal forklares. I den næste kolonne skrives den umiddelbare forståelse af begrebet, før man læser om det (altså ens forforståelse). I den tredje kolonne skrives den eller de forklaringer, man kan finde i bogen eller på Wikipedia eller i et leksikon eller, og endelig i den fjerde kolonne skriver man en forklaring, som man i klassen er blevet enige om, og som man synes er god og forståelig. Forklar begrebet Vores umiddelbare Forklaring (samt hvor Sådan vil vi forklare og forståelse man har fundet den) definere begrebet i klassen Den vedtagne forklaring kan eksempelvis indgå i opbygningen af klassens eller skolens hjemmeside enten i form af en blog eller en wiki klassen egen faglige wikipedia. Herefter kan næste begreb tages op. Vi vil anbefale ikke at tage for mange begreber ad gangen. Modellerne fra tidligere i dette afsnit kan også indgå i denne sammenhæng. Gode modeller i naturfagene, som er funderet fagligt og didaktisk, er en del af arbejdet med faglig læsning. Med Arnbak kan vi slutteligt konkludere: En af faglærernes store udfordringer er, at bogen blot er en af mange forskellige informationskilder i den faglige læsning. Det er faglærerens ansvar at sikre, at eleverne forstår, hvor i fagbogen de kan finde de forskellige informationer, og at de skal kæde de forskellige typer af informationer sammen for at skabe faglig indsigt. Både de informationer, eleverne får i lærerens gennemgang, i den diskussion, som foregår i klassen, i fagteksterne, videoklippene og det, de oplever, når de er på besøg et sted eller selv arbejder praktisk. Ellers ender de forskellige stumper viden blot som brudstykker i en mosaik, der ikke er samlet (Arnbak, afsnit nederst). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 16

17 Arbejdsspørgsmål Hvad er faglig læsning for dig? Giv eksempler på, hvordan du/i vil arbejde med faglig læsning i indskolingen i natur/teknologi. Giv eksempler på, at forskere inden for det naturvidenskabelige område er uenige. Kan du komme med aktuelle eksempler på, at ny forskning har ændret tidligere forestillinger? Giv et bud på en forforståelse, som du måske selv har haft, og som kunne have været vigtig at mobilisere, inden et specifikt emne blev taget op i undervisningen? Giv flere bud på, hvordan man kan gennemføre diagnostiske evalueringer? Lav et opslag i en naturfaglig lærebog. Kan du her finde eksempler på forskellige former for tekster eller figurer, altså forskellige modaliteter? Diskuter deres indhold og relevans med din studiegruppe. Nominaliseringer og analogier forekommer hyppigt i naturfaglige tekster. Undersøg, hvad de to begreber indeholder, og søg efter eksempler i naturfaglige lærebøger. Diskuter, om de fremmer eller hæmmer læsning og forståelse af teksterne. Kan du komme med et eksempel på en skønlitterær tekst med et naturfagligt indhold? Kan du komme med et eksempel på en tekst, der behandler det samme emne, men som er strengt naturfaglig og traditionel i sin opbygning? Kunne den første erstatte den anden? Diskuter i en gruppe, hvordan I vil bruge de forskellige modeller, der er nævnt ovenfor. Prøv at konstruere jeres egen/egne. Nævn andre metoder til efterbehandling af en naturfaglig tekst eller til at evaluere elevernes udbytte og opfattelser. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 17

18 Litteratur AAAS American Association for the Advancement of Science (1993). Benchmarks for scientific literacy. New York: Oxford University Press. Abildgård, M.R. et al. (2012). Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo. Andersen, A.M. & Sørensen, H. (1994). Strukturering og medbestemmelse. I A.M. Andersen et al. (red.) Nogle tanker om natur/teknik. København: Danmarks Lærerhøjskole. Arnbak, E. (2008). Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Citatet er lokaliseret den 4. oktober 2013 her. EMU (2014): Fagformålet for Natur/teknologi lokaliseret august 2014 her. Bremholm, J. (2014). Veje og vildveje til læsning som ressource. Teksthændelser i naturfagsundervisning med og uden læseguide. Et interventionsstudie om literacy i naturfag i udskolingen. Ph.d-afhandling. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Brudholm, M. (2002). Læseforståelse. Alinea. København. Dalgaard, I. et al. (2013). Fra natur til teknik. Kredsløb 3. Alinea. København. Jespersen, L.S. & Kamp, A.R. (2010). Faglig læsning i fagene. Akademisk Forlag. København. Paludan, K. (2004). Skole, natur og fantasi. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Sjøberg, S. (2005). Naturfag som almendannelse. Aarhus: Klim. UVM, 2014: Folkeskolens formålsparagraf. Lokaliseret 27/ her. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 18

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere