Anvendelser af faglig læsning i naturfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelser af faglig læsning i naturfag"

Transkript

1 Anvendelser af faglig læsning i naturfag Af Jørgen Haagen Petersen og Rene B. Christiansen Abstract Faglig læsning i naturfag er en særlig fagdidaktisk disciplin, der har naturfaglig, kritisk dannelse som sit mål. I artiklen argumenterer vi for faglig læsning som en særlig værdi og nødvendig aktivitet i naturfag og giver eksempler på, hvordan faglig læsning i naturfag kan forstås, og hvordan man kan arbejde med dette område i skolen. Undervejs i artiklen stiller vi en række individuelle og/eller studiegruppeegnede arbejds- og forståelsesspørgsmål, som har til hensigt at kvalificere arbejdet med faglig læsning i naturfag som studerende og den faglige læsning af artiklen. Indledning Denne artikel handler om at læse faglige tekster i naturfagene. Artiklens forfattere forstår læsningen af faglige tekster som en særlig (fag)didaktisk disciplin, som ikke er orkestreret af det store læsefag i skolen, danskfaget. Læsekompetencen optræder i den faglige læsning som et middel, nemlig et middel til at tilegne sig særlige, faglige tekster, der viser ind til særlige faglige indholdsområder og arbejder med særlige begreber og ord, som betyder noget ganske særligt i en særlig faglig sammenhæng. At være i stand til at læse alderssvarende, faglige tekster i naturfag er basis for et naturfagligt handleberedskab (Arnbak, 2008). Faglig læsning er med andre ord en handlekategori faglig læsning i naturfag sætter elever i stand til at handle på et naturfagligt grundlag. Det betyder, at de via arbejdet med faglig læsning i naturfag har opnået indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udviklet tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv, som det hedder i formålet for faget natur/teknologi. (EMU, 2014). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 1

2 Faglig læsning i det naturfaglige område i skolen Faglig læsning er en aktivitet, der har med elevernes dannelse at gøre. I folkeskolelovens første paragraf betones det blandt andet, at eleverne skal udstyres med kundskaber og færdigheder, der giver dem lyst til at lære mere og bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen (UVM, 2014). Faglig læsning spiller i denne sammenhæng en central rolle og at dette også vægtes højt, er jo indikeret af, at det står i det første afsnit i den første paragraf i loven. Man må som lærer gøre sig klart, hvorfor læsning er en hensigtsmæssig aktivitet, og derefter kan man med fordel formulere læringsmål, således at man også kan gøre det klart for eleverne, hvad der er hensigten med, at de nu skal investere tid og kræfter i at få styr på en tekst. Faglig læsning handler basalt set om, at man som læser skal tilegne sig en viden, som man kan bruge til at give videre til andre eller til selv at kunne handle med (Arnbak, 2008). Begrebet scientific literacy, som vi gerne vil oversætte til naturfaglig dannelse, defineres som det, at man er i stand til at use the habits of mind and knowledge of science, mathematics, and technology they have acquired to think about and make sense of many of the ideas, claims, and events that they encounter in everyday life (AAAS, 1993, s. 322). I lyset heraf kan man godt anskue faglig læsning som et dannelsesaspekt ved naturfaglig dannelse. I gang med den faglige læsning Inden man går i gang med at læse eller sætter elever i gang med at læse, bør det nøje overvejes, om den traditionelle form for læsning er den mest hensigtsmæssige strategi i forhold til at skaffe sig de informationer og den viden, man måtte være ude efter. I naturfagene er der mange veje til viden, færdigheder og kompetencer. Det kan i nogle sammenhænge være mere udbytterigt at se en video, spørge nogen eller gå ud og undersøge et eller andet end at læse om det. At læse om ræven er kun en tilgang blandt mange til at få viden om ræven. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at vi ikke skal bruge tid på at læse faglige tekster eller at lære eleverne at kunne tilegne sig disse, men at vi bør gøre os helt klart inden, hvorfor det er en vigtig undervisningsaktivitet, og at der kan være andre veje i naturfag til indsigt, erkendelse og læring. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 2

3 Faglige tekster i naturfagene er anderledes opbygget end tekst med et fortællende forløb, som eleverne arbejder med i flere andre fag i skolen. Der er sjældent brugt plads til at vise, hvordan andre tænker. Oftere er der tale om tekster, der beskriver kronologiske hændelsesforløb, udviklingsforklaringer, eller hvordan en opgave skal løses. Forskellige typer tekster har forskellig sandhedsværdi og forskellige formål eller hensigter. Her kan være tekster, som er: Berettende: Fortæller for at underholde eller informere eller dele oplevelser. Det kan være naturoplevelser. Beskrivende: Beskriver, hvordan noget ser ud, virker eller er indrettet. Det kan fx være en beskrivelse af en planet Forklarende: Forklarer trin for trin. Det kan være en forklaring på, hvorledes et mikroskop skal betjenes. Instruerende: Fortæller meget systematisk, hvordan man skal gøre noget. Kendes fra instruktionsbøger og samleanvisninger eller fra forsøgsbeskrivelser i naturfag og fra matematik. Diskuterende: Forsøger nuanceret at belyse en problemstilling og måske lægge op til revurdering eller debat. Det kan være en belysning af forskellige natursyn, og hvad de kan betyde for brugen af forskellige naturområder. Argumenterende: Fremlægger belæg for sandhedsværdien af noget eller søger at overbevise modparten med holdningsargumenter. Det kan være argumenter, som underbygges af forskningsartikler. Ikke-fortløbende eller multimodale: Vil give et overblik og uddybe og vise nuancer og kompleksiteten i noget. Det kan fx være et opslag om en planet eller om et grundstof i en fagbog. Evaluerende eller opsamlende: Vil vurdere/kontrollere, om læringsmål er opfyldt, eller påpege de centrale pointer (Jespersen & Kamp, 2010). Jespersen og Kamp (2010, s. 29) har også en anden definition eller beskrivelse af en multimodal tekst: tekst, der er sammensat af forskellige teksttyper, fx sammensat af flere af ovenstående ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 3

4 teksttyper. På hjemmesider er der endnu større læseudfordringer. Her behøver de forskellige teksttyper ikke at have noget med hinanden at gøre, det kan fx være reklamer eller henvisninger til andre sider. Tekstelementer er mangfoldige og kan eksempelvis være: faktabokse, ordforklaringer, billedtekst, illustrationer som: tidslinjer, diagrammer, grafer/kurver, tabeller/skemaer, kort, tegninger, forsøgsopstillinger, fotos mv. Figur 1: Opslag fra Fra natur til teknik, kredsløb 3 (Dalgård et al., 2013, s ) Når vi læser i naturfag og ofte har at gøre med en særlig tekstgenre, må læreren derfor nøje udvælge, hvor og hvad der skal læses. Er lærebogen den bedste eller eneste kilde, eller vil en hjemmeside være velegnet? Er det traditionel tekst, der skal læses, eller illustrerer grafer, diagrammer, billeder, modeller pointen bedre? Under alle omstændigheder må eleverne klædes på, forstået på den måde, at deres fokus for læsningen må skærpes. Ud over at vi synes, at læreren altid i forhold til hver lektion bør opstille læringsmål og delagtiggøre eleverne i disse, er der en række andre strategier fra det didaktiske felt om faglig læsning, som vi kan drage nytte af. Ifølge Jesper Bremholm (2014) risikerer naturfagsundervisningen at have den utilsigtede effekt at lære eleverne, at de ikke har glæde af at læse faglige tekster. Undervisningsteksterne i ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 4

5 naturfag kan ifølge Bremholm generelt betegnes som ubetænksomme. De indeholder mangelfulde fremstillinger og forklaringer, svag sammenhæng og uklar læsevej. Undervisningen støtter kun i ringe grad eleverne i at læse de udfordrende fagtekster med udbytte. På figuren ovenfor fra en fagbog til natur/teknik ser vi et eksempel på et opslag, der rummer mange modaliteter. Dette eksempel er absolut ikke af de værste, men alligevel er det svært tilgængeligt for elever. Fremstillingen af drivhuseffekten er meget kortfattet og kan meget let misforstås. Fossile brændstoffer forklares heller ikke her, og i øvrigt forudsættes det, at man forstår begreberne ppm, atmosfære og gasser. Man skal desuden have styr på stråler og kendskab til vand, som kan fordampe, udvide sig, når det bliver opvarmet, blive til skyer, fryse til gletsjeris og havis, og som kan spille en rolle for havet og isbjørne. Opslaget rummer desuden 5 billeder, hvoraf 2 er satellitfotos, 1 er et diagram og 1 er en modeltegning, der skal vise ind- og udstråling på jorden. Det sidste billede er et mærke for en klimakampagne. Der er 4 faktabokse, hvoraf 2 indeholder ordforklaringer, og 2 andre beskriver perspektiver, som eleverne skal forklare yderligere eller lave et forsøg om. Endelig er der 1 overskrift og 4 centrale begreber, som er fremhævet i et farvet bånd forneden. Der er meget at forholde sig til. Der er meget, der skal kobles sammen, fx figur og figurtekst og brødtekst. Desuden skal overskriften forstås og kobles med indholdet hvad har feber med klima at gøre, og er jorden syg? Reelt er der meget lidt tekst, og den, der er, er spækket med faglige begreber og kortfattede forklaringer. Til gengæld er der rigtig mange billeder, som er meget krævende at forstå og tolke. Det er ikke sikkert, at alle elever kan se, at de to satellitfotos viser det samme sted, altså området omkring Arktis, og er det hvide skyer eller is? Dette skyldes tre former for fravær (Bremholm, 2014): fraværet af tydeligt læseformål, fraværet af fokuseret tekstarbejde (dvs. at forståelsesarbejdet med teksten ikke prioriteres i undervisningen) samt fraværet af tekstcentreret elevstemme (dvs. at eleverne ikke kommer fagligt til orde i undervisningen). Vi vil i det følgende prøve at give nogle bud på, hvorledes disse udfordringer kan tages op. Før læsning Første trin er det, der i faglig læsningsterminologi kaldes før læsning. I naturfag vil vi sammenligne det med at afdække enten hverdagsforståelse, forforståelse eller misconceptions hos eleverne, inden læsningen påbegyndes. Hverdagsforståelse er det danske ord for misconceptions, og vi har valgt at abonnere på det danske begreb, da vi synes, en hverdagsforståelse både bør accepteres, inddrages og kompetenceopskrives i en god konstruktivistisk ånd: Det er det udgangspunkt, eleven starter fra, det er det erkendelsesniveau, ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 5

6 eleven magtede, da forståelsen blev til, eller det er den bid af sandheden, eleven fik med (Sjøberg, 2005). Udtrykket misconception signalerer i højere grad, at noget er forkert, misforstået, urigtigt eller usandt. Det anerkender ikke tydeligt nok eleven som en ligeværdig deltager i opbygningen af klassens forståelse af et fænomen eller en naturvidenskabelig beskrivelse. Hvis vi ikke tager elevernes tanker og beskrivelser seriøst, risikerer vi, at de står af (fraværet af elevstemme) eller blot lærer lærerens eller bogens forklaring udenad. De vil ikke få mulighed for at lære og forstå betydningen af fænomener, så de kan tænke med naturfaglige forklaringsmodeller. Som socialkonstruktivismen (se fx Sjøberg, 2005, kap. 9) fortæller os, er elevens tilegnelse af viden via sprog og forhandling af betydninger vejen til indsigt og forståelse. Derfor er deres hverdagsforståelser eller umiddelbare forståelser og tolkninger af naturfænomener væsentlige elementer i undervisningen. Det vil desuden forstærke elevernes opfattelse af naturfag som uvirkelig, verdensfjern, autoritativ og lukket, et sted, hvor der ikke er plads til dem, hvis de ikke tages seriøst og kommer til orde. Desuden kan fraværet af elevernes egne ideer i opbygningen af klassens forståelse af et fænomen være en trussel, der kan bidrage til at eleverne opfatter naturfag som en autoritet i sig selv, der ikke kan modsiges og diskuteres. Megen viden sætter vi selvfølgelig ikke længere spørgsmål ved, men al frontforskning diskuteres jo livligt, og forskerne er ofte uenige om hvilken forklaringsmodel eller teori der bedst forklarer et naturfænomen. Det er den måde ny viden skabes! Desuden ændres vores opfattelse af forståelser eller viden også løbende. Det er vigtigt, at eleverne får indsigt i sådanne diskussioner og her er faglig læsning en velegnet indgang. Et aktuelt eksempel på diskussioner af mere grundlæggende karakter er livets udvikling, hvor DNA-forskning hele tiden ændrer på og udfordrer vores tidligere opfattelser af livets udvikling, ligesom nanoforskning hele tiden ændrer vores forståelse af materialers egenskaber og molekylers opbygning. Så der er både en læringsmæssig og en naturfaglig dannelsesmæssig grund til at lade elevernes stemmer indgå. Eleverne bør vide, at naturvidenskabelig viden hele tiden skabes, og at naturvidenskab er et dynamisk og spændende felt, hvor de måske en dag kan bidrage med interessante data eller observationer det er den dannelsesmæssige del. Elevernes hverdagsforståelser må dog ikke efterlades uantastede, uudfordrede og ikkediskuterede i undervisningen, de skal netop udfordres fagligt. Og eleverne skal selvfølgelig heller ikke efterlades med den opfattelse, at alle synspunkter er rigtige eller lige værdifulde fagligt set. Forforståelse er en betegnelse for det fænomen, at alle har gjort og gør sig tanker om ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 6

7 genstande og fænomener, man møder. Når man siger salt, har de fleste en klar og lukket opfattelse af, hvad det er. Det er noget, vi bruger i og på mad, og som er i havvand og vejsalt. Men i kemien er det en betegnelse for en hel gruppe stoffer, som består af en metalion og en syrerestion. Hvis vi ikke lader de to opfattelser stå klart frem i kemi i overbygningen, vil eleverne ikke forstå, hvordan der kan komme salt ud af en blanding af salpetersyre og zink. Hvor er havet, og hvor er smagen? Elevernes forforståelser kan være værdifulde afsatser, som danner et godt fundament for at forstå noget. Ofte glemmer læreren at mobilisere alt det, eleverne har lært tidligere eller lært hjemme, og så risikerer eleverne, at den nye viden bliver afskåret fra virkeligheden, eller at der ikke skabes sammenhæng og mening i deres forståelse af forskellige fænomener. Fx kender elever masser af eksempler på korrosion. De har da ofte oplevet, at jern ruster, og at kobber bliver grønt, og at det går hurtigere, når der er fugtighed og køkkensalt til stede. Ved at anvende en række diagnostiske evalueringsværktøjer kan læreren hjælpe disse erfaringer og oplevelser frem i undervisningsrummet. Man kan fx lave mindmaps, begrebskort og makkersamtaler, og tegninger kan bringe elevernes forforståelser frem. Disse involverende læringsaktiviteter gør, at alle har noget at bidrage med og får sat fokus på det, de ved. Læseformål Lad os antage, at forståelser og nuværende elevviden er afdækket. Vi ved måske, hvad eleverne ønsker at få svar på, og hvad vi må have afklaret, fordi der er forskellige opfattelser. Måske er der ligefrem opstået forskellige ideer eller hypoteser, som vi skal have testet. Eller læreren beskriver andre opfattelser eller ligefrem udfordrer elevernes forståelse med en aktivitet. Under alle omstændigheder må vi fastsætte, hvad vi søger oplysning, klarhed, svar, beskrivelser, data om. Måske er der så flere kilder, der kan afsøges, og måske er de også til stede i en tekst i en lærebog, fx i form af modeltegninger, grafer eller diagrammer, og hvis det er muligt, har vi lige pludselig en differentieringsmulighed og en mulighed for, at elever kan vælge egne veje og dermed vinde personlig ejerskab i det undersøgelsesprojekt, læreren har initieret eller igangsat. Under alle omstændigheder skulle vi nu gerne have fået et læseformål. Langsom læsning Langsom læsning kan forstås som læsning, der tager tid, fordi man skal analysere figurer, tabeller eller andet datamateriale samt eventuelt undersøge ords nærmere betydning og skrive noter undervejs. Multimodale tekster, som jo er hyppigt forekommende både i naturfagsbøger og på hjemmesider, stiller, som vi var inde på tidligere, store krav til elevernes læsekompetencer. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 7

8 Eleverne skal have blik for alle modaliteter på en tekstside. De skal være opmærksomme på, at de indeholder megen information, som først skal pakkes ud. Eleverne skal studere tabeller, illustrationer og symboler for at sætte sig ind i, hvad de indeholder. De skal måske bruge noget af det, de har beskæftiget sig med i matematik. Og endelig skal eleverne skabe sammenhæng mellem de forskellige informationskilder. I nogle tekster fortæller illustrationen det samme som selve teksten. I andre tekster kan læseren kun få en særlig information ved netop at studere illustrationen eller tabellen. Ord og sætninger kan beskrive og forklare om emnet. Illustrationer, figurer og fotos kan hurtigt give et overblik over mere komplekse forhold. De kan rumme mange oplysninger på forholdsvis lidt plads. Tabeller og diagrammer kan give et overblik over mange oplysninger eller vise en oversigt over noget. Farver kan give et hurtigt overblik over en lærebogs kapitler, når de fx fremstår med forskellig farve. Farver kan også signalere, at her er der noget vigtigt eller her kommer siden med opgaver. Det er langsom læsning at læse i multimodale tekster, og der er mange tegn, symboler og signaler, der skal forstås. For at kunne læse multimodale tekster må man kunne identificere de centrale pointer og faglige begreber i figurer og tekster og så kunne opsøge eller opnå kendskab til betydningen af disse. Dertil må man kunne aktivere relevante indre forestillingsbilleder af tekstens emne. Her kan brugen af før læsnings-opgaver vise sig at være en hjælp til at mobilisere sådanne, som informationer fra teksten kan hænges op på. Hvad har jeg oplevet, eller hvad ved jeg, som ligner det her? Det er jo, hvad Piaget ville kalde en assimilativ proces. Og hvorledes adskiller det sig fra det, jeg ellers tænker og ved? Så er vi måske inde i en krævende akkomodativ proces (se Sjøberg, 2005, kap. 9). Der kan på en sådan tekstside være meget at fare vild i eller fortabe sig i. Derfor er det nødvendigt at hjælpe eleverne til at finde en hensigtsmæssig rækkefølge at gribe opslaget an på. Faglige begreber i faglig læsning Et fagligt begreb er et ord, som har en særlig og helst entydig definition på et fænomen. Det rummer ofte en omfattende betydning, som fagfolk kender, og ved at anvende dette kan man i kortfattet form kommunikere noget ret komplekst. Eksempler fra naturfag kunne være evolution, rentvandsindikatorer, pladetektonik, tyngdekraft og ionforbindelser. Eleverne skal lære at tale naturfagenes sprog dette gøres ved at lære fagterminologien at kende og siden hen at anvende den i faglige samtaler. Nogen påstår ligefrem, at det at tilegne sig et naturfag kan sammenlignes med at lære et nyt sprog (Abildgård, 2012). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 8

9 Formuleringerne eller skriftsproget er ofte også meget forskelligt fra det, vi kender i hverdagssproget og i skønlitterære tekster. Lad os give et eksempel. Yngre børn vil kunne konstatere, at en køleskabsmagnet hænger fast på køleskabet, men ikke på træbordet (konkret hverdagssprog). Mere videnskabeligt kodet: Magneter tiltrækkes af nogle former for metal. Øget abstraktionsgrad: Magnetisk tiltrækningskraft forekommer mellem visse metaller og legeringer. Arbejdet med læsestier En læsesti er en særlig hensigtsmæssig måde at afkode eller læse et tekstopslag i en fagbog eller en hjemmeside på. Det er den rækkefølge, man læser teksten i. Det kan være hensigtsmæssigt at læse et fagligt opslag i en undervisningsbog på en bestemt måde eller i en bestemt rækkefølge. Det vil ofte være nødvendigt og hensigtsmæssigt, at læreren helt konkret viser eleverne, hvordan han ville gribe en side an: Først læser jeg overskriften, her står der..., så vil jeg gå ned til Farven og skrifttyperne her fortæller os, at dette her er en opgave... osv. Altså, hvad betyder farvekoderne, hvad illustrerer billedet, hvad viser diagrammet, og hvilken sammenhæng har det til teksten? Hvor står det vigtigste i teksten, hvilke faglige begreber introduceres, og hvad dækker de over? Hvilke opgaver skal løses, og hvor henter jeg baggrundsmateriale til det? Hvad kan jeg læse ud af tabellen, og hvor lyver /forenkler modellen virkeligheden? Hvad angår tabeller, diagrammer, figurer m.fl., ligger der ofte en stor afkodningsopgave gemt her. Opgaven kræver både naturfaglig indsigt og ikke mindst matematisk kompetence. At springe disse figurer over er en stor fejl, netop her ligger ofte pointerne gemt og det reelle forhold, som teksten søger at beskrive. Dertil kommer, at vi møder mange af disse i tekster med naturfagligt indhold uden for skolebogen, fx aviser og tidsskrifter. Man kan altså, som en kollega sagde, arbejde med faglig læsning i naturfag, uden at der er ord til stede i teksten. Læsemåder Jespersen og Kamp (2010) beskriver følgende: Lystlæsning (fx roman eller faktion, frilæsning). Overblikslæsning: Læseformålet er her at danne sig et overblik over, hvilken slags materiale man har foran sig, og vurdere dets anvendelighed (anvendes fx ved søgning på internettet). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 9

10 Punktlæsning: Læseformålet her er at finde og læse netop den information, man skal bruge. Det er hurtiglæsning, og det kræver en del øvelse, eller en forforståelse, blandt andet at kunne udvælge de rette søgeord eller signalord eller nøgleord. Nærlæsning: Læseformålet er at sætte sig grundigt ind i noget. Læsemåden er grundig læsning af alle detaljer, ord slås op, noter tages, sætninger analyseres, figurer og diagrammer tolkes, og alt søges sat sammen til en personlig forklaring. Noter Læsning af faglige tekster kræver ofte, at eleven har en velfungerende arbejdshukommelse. Den kan det være nødvendig at støtte ved at bede dem tage noter undervejs, for når det netop er langsom og kompleks læsning, kan man nemt glemme betydningen eller miste overblikket. Der må hele tiden holdes fokus på: Hvad var det, jeg skulle? Hvad var det, jeg ville finde svar på eller finde ud af? Hvad ved jeg indtil nu? Hvad var det nu, den her graf fortæller os om? Hvad fortæller billedet eller illustrationen om det her? Tekstforarbejdning og læseforståelsesstrategier, under og efter læsning Arbejdet med faglig læsning kan med fordel fordeles mellem lærere og fag på et årgangsteam for at sikre, at det ikke kun overlades til et enkelt fag, at det anvendes i alle fag, og at det anvendes ens og samstemmende, så der sikres kohærens og tværfaglig læsekompetence. Det kan dreje sig om læsemetoder, strategier til at finde ud af ords og begrebers betydning og afklaring af elevens egen forståelse. Det kan også dreje sig om metoder til organisere det man har lært, her kan det fx dreje sig om at skabe klassens eget leksikon/ordbog eller måske wiki. Endelig kan det handle om metoder til at hjælpe sig med at huske noget, det kan dreje sig om at lære at tage noter eller udarbejde egne begrebskort. Læs mere om dette i (Jespersen & Kamp, 2010, s. 35). Brudholm (2002) nævner fem argumentationsstrukturer. Man kunne også tale om fem taksonomiformer eller fem måder at systematisere sine forståelser på. Ved taksonomi forstås inddeling af et område i kategorier. Termen stammer oprindelig fra biologien, hvor taksonomi er videnskaben om organismernes klassifikation, dvs. deres beskrivelse, navngivning og indplacering i klassifikationssystemet. Enhver enhed har et navn, hvis udformning bestemmes af rangen i det hierarkiske system og af de internationalt vedtagne nomenklaturregler. Disse fem former har vi her suppleret med andre former fra Jespersen og Kamp (2010) samt egne eksempler: ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 10

11 Rækkefølge. Her kan anvendes en tidslinje som illustration eller hjælpemiddel til at skabe overblik. Kan også bruges ved arbejde med film eller fortløbende fortællinger. Årsag/følge: Her kan skrives en overskrift øverst (eller midt) på et begrebskort), nedenunder placeres en række kasser med årsager. Hver kasse efterfølges af en pil, som peger frem mod den næste årsag, der følger af dette. Eksempel: Eutrofiering af søer (overskrift). Gødskning (årsag) (medfører) næringsberigelse (årsag) algeopblomstring udskygning ophobning af døde alger på bunden nedbrydning aerob nedbrydning anaerob iltsvind bundlevende dyr dør. Skemamodeller er en anden mulighed. Her ses to enkle eksempler, som løbende kan kvalificeres, og som man kan vende tilbage til, når eleverne får stadig mere viden om det beskrevne: Dyr Dyrets kendetegn Foretrukken føde Levested Billede Organ (Fx lunge) Hvor er det placeret i kroppen? Udseende Funktion Hvordan udføres denne funktion? Billede Taksonomimodeller (se forklaring ovenfor, her bruges betydningen kategorisering) laves ofte på baggrund af en længere tekstbeskrivelse af et fænomen eller som her en biotop, hvor plantelivet beskrives: ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 11

12 Planter i søen Over vandet Sumpplanter Alle Tagrør Billede rodfæstede i bunden På vandet Flydeblade Rodfæstede i Åkande Billede bunden Frit flydende Andemad Billede Under vandet Rankegrøde Rodfæstet i Vandpest Billede bunden Planteplankton Frit flydende i lyszonen Grønalger Billede Disse produktioner kan eleverne gemme og bruge i forbindelse med videre arbejde eller repetition. De bør selv tage billeder af fænomenet, hvis det er muligt, ellers finde et egnet på nettet og sætte ind. Sådanne modeller kan printes ud, men egner sig godt til at blive præsenteret digitalt enten på en wiki eller en blog eller et andet onlineværktøj, da det giver mulighed for at arbejde videre og for at kunne præsentere sit arbejde for andre elever eller forældre mv. Sammenligning/kontrast: Her kan bruges et Venn-diagram, hvor to cirkler ligger lidt ind over hinanden. I fællesmængden anbringes det, der er ens, og uden for denne de træk, der er forskellige. Det kan fx være sammenligning af dyrelivet i en sø med dyrelivet i et vandløb, hvor fællesmængden er de dyr, der er fundet begge steder: Søen Vandløbet Over/underbegreber: Her skelner Brudholm (2002) mellem en traditionel taksonomi og en nøgle. Taksonomi: Pattedyr kan opdeles i rovdyr og planteædere. Rovdyr kan være ulv, mår, kat og planteædere kan være rådyr, hare, kanin. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 12

13 Taksonomier kendes inden for mange fag og er en måde at skabe et hierarki af begreber, fx i skønlitteratur: eventyr, romaner, noveller eller om planeter: Mars, jorden, Venus og Merkur. Nøgle: En nøgle beskriver flere veje igennem en række kendetegn, man skal vælge imellem med henblik på at finde frem til navnet på fx et dyr eller en plante. Enten et dyr med seks ben med dækvinger biller (har dækvinger). Eller med seks ben med to flyvevinger guldsmede (har to par vinger). Eksempler på nøgler er de bestemmelsesduge, som i vid udstrækning bruges i biologi og natur/teknologi. Eksempler kan ses her. Resume/referat (Jespersen & Kamp, 2010) At skrive et resume eller et referat af en tekst er karakteriseret ved, at man fuldstændig neutralt, dog gerne med egne ord, og i en kortfattet form gengiver det væsentligste. I et resume gengiver man kun hovedpointerne, mens man i et referat også har argumenter og begrundelser med. Streg unødvendige oplysninger ud. Streg også gentagelser ud. Find den/de vigtigste ideer og nøgleord, som beskrives eller er i teksten, streg eventuelt under eller skriv i margin. Brug disse i resumeet. Formuler selv afslutningsvis de overordnede ideer fra teksten, hvis forfatteren ikke har gjort det. Faglig logskrivning: Her vil man dokumentere arbejde (fx et forsøg, eksperiment eller undersøgelse), forklare, hvad man tror, der skete, eller hvad man fandt ud af, samt reflektere over processen og ens udbytte af arbejdet. Faglige tekster (faglitteratur) adskiller sig hyppigt fra skønlitteratur på den måde, at det sjældent handler om at skulle sætte sig ind i andre menneskers liv og følelser eller store gerninger, desværre. Det ville nok ellers hjælpe mange elever på vej. Som Brudholm mener også Kirsten Paludan (2004) dette. I hendes bog Skole, natur og fantasi har hun et kapitel om den trefasede model. Her argumenterer hun for at anvende skønlitterære tekster til elever på mellemtrinnet. Dem, der er i den fase, hun kalder Den store verden. Følgende faser går elever igennem i deres skoletid (ifølge Kirsten Paludan), og de korrelerer med de stadier, som også kendes fra blandt andet Piaget. Den første fase, Egen verden, drejer sig om, at barnet er optaget af Hvad er det? og at gøre sig en masse erfaringer med vand, salt, sand, batterier og pærer og små enkle teknologier. Alt det, som børn tidligere lærte ved at rende rundt mellem de voksne og spørge og være lidt med til noget og at reparere et eller andet. Børn i den alder synes, det er sejt at kende navne på planter og at kunne genkende fuglestemmer, og da de stadig er i en fase, hvor de meget nemt tilegner sig sprog, har de også ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 13

14 nemt ved det. Det betyder ikke, at man skal terpe alt muligt, men at de skal opleve en masse og få svar på: Hvad er det? Hvad er der indeni? Hvad kan den? Der skal bygges og undersøges og gås på opdagelse og fanges og kigges på stjerner og opleves, at ting kan opløses, opslæmmes, fryses, slibes, smages og lugtes. De skal blive fortrolige med deres egen lille verden på et helt konkret niveau, som Kirsten Paludan siger (2004: ), men uden store og grundige forklaringer eller svar på noget, de ikke har spurgt om. Men de må gerne komme med en række forklaringer og forestillinger, som læreren er åben over for at lytte til uden at sige, at det er rigtigt eller forkert, blot interessant, og måske kunne der også være andre forklaringer? Der skal gives tid til denne fase, så de kan blive færdige med at lege med vand og is og batterier og... så det er udforsket, så langt eleven formåede. Børn i ca klasse begynder at interessere sig for Den store verden på sådan er det -niveau (Paludan, 2004, s. 308). Det er historier om opdagelsesrejser ud i verden, ned i vandet, over bjergene, ud i rummet, ind i mennesket, ned i mikroverdenen og tilbage i tiden. Man bør sammenligne med egen verden. Eleverne kan følge de første naturvidenskabsmænds erkendelser og opdagelsesrejsendes fortællinger. Eleverne finder ud af, hvordan jorden ser ud, og møder meget anderledes dyr og kulturer. Encyklopædier for børn er lige sagen og at dissekere fisk, kigge i mikroskop, se i atlas, høre om naturkatastrofer og få de store fortællinger, altså dem, der ikke er så komplicerede, men ret logiske: pladetektonik og landjorden som puslespil, solsystemet, livet i en sø, salte kan opløses og udfældes osv. Børn fra ca. 6. klasse kan forholde sig til Videnskabens verden og menneskets samspil med naturen. De begynder at kunne gøre sig forestillinger af mere abstrakt karakter og se ting fra andre og andres synsvinkler. Nu kan læreren tage hul på det svære, og Kirsten Paludan nævner her: økologi, evolution, genetik, fotosyntese og solenergi, DNA og bioteknologi, kraftbegrebet og kræfter, energi, atommodellen, termodynamik, el-lære, syre/base, forbrændingsprocesser, det periodiske system, jordens udvikling og kontinentalpladeforskydninger osv. Hertil kan man tilføje de store spørgsmål om menneskets forholden sig til naturen: bæredygtighed, klimaændringer, energiproduktion, sundhed og kost, sundhed og motion, udnyttelse af naturresurser osv. Altså alt det, voksne går og bekymrer sig om, og som alle borgere i et demokratisk samfund må kunne forholde sig til, når man skal være naturfagligt dannet. Naturfaglige tekster er beskrivelser af, hvordan noget er indrettet, hvordan forskellige sammenhænge er, eller hvordan naturfænomener kan forklares. Faglige tekster har altså et helt andet formål og taler til en helt anden type tænkning og relation til elevens liv end skønlitterære tekster. Danske lærebogstekster er meget korte og multimodale, det narrative ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 14

15 er helt fraværende. Amerikanske er meget fortællende og uddybende, forklarende og lange (Bremholm, 2014). Begrebskort og evaluering En anden måde til at afklare og belyse faglige begreber på er at anvende et begrebskort. Lad fx eleverne tale sammen to og to inden en fælles opsamling på klassen, hvor de udvalgte begreber sættes i relation til hinanden og forklares, så alle kan forstå, hvad de indeholder. Figur 2: Illustration efter: Andersen, A.M. & Sørensen, H. (1994). Alle elever har nu ord og begreber i frisk erindring og kan bidrage til den fælles samtale. Hvis man har lavet begrebskort inden forløbet, vil man kunne sammenligne og forhåbentlig se, hvor mange flere relationer og forklaringer der er opstået. Man har dermed fået en mulighed for at styrke elevernes selvværd ved at vise dem, hvor meget dygtigere de er blevet, og hvor meget deres indsats har båret frugt. Denne emotionelle ballast eller affektive mobilisering er vigtig, når vi hurtigt derefter kommer med en ny stor opgave, der vender rundt på deres opfattelser ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 15

16 og udfordrer deres færdigheder og under alle omstændigheder kræver, at de investerer en masse energi. Den motivationelle faktor i undervisningen kan næsten ikke overvurderes, men den skal selvfølgelig være ægte og reel. Man kan desuden anvende den metode, som hedder Lærerens tjek, den er rigtig god til at bearbejde centrale faglige begreber. Man opretter fire kolonner. I første kolonne skrives begrebet, der skal forklares. I den næste kolonne skrives den umiddelbare forståelse af begrebet, før man læser om det (altså ens forforståelse). I den tredje kolonne skrives den eller de forklaringer, man kan finde i bogen eller på Wikipedia eller i et leksikon eller, og endelig i den fjerde kolonne skriver man en forklaring, som man i klassen er blevet enige om, og som man synes er god og forståelig. Forklar begrebet Vores umiddelbare Forklaring (samt hvor Sådan vil vi forklare og forståelse man har fundet den) definere begrebet i klassen Den vedtagne forklaring kan eksempelvis indgå i opbygningen af klassens eller skolens hjemmeside enten i form af en blog eller en wiki klassen egen faglige wikipedia. Herefter kan næste begreb tages op. Vi vil anbefale ikke at tage for mange begreber ad gangen. Modellerne fra tidligere i dette afsnit kan også indgå i denne sammenhæng. Gode modeller i naturfagene, som er funderet fagligt og didaktisk, er en del af arbejdet med faglig læsning. Med Arnbak kan vi slutteligt konkludere: En af faglærernes store udfordringer er, at bogen blot er en af mange forskellige informationskilder i den faglige læsning. Det er faglærerens ansvar at sikre, at eleverne forstår, hvor i fagbogen de kan finde de forskellige informationer, og at de skal kæde de forskellige typer af informationer sammen for at skabe faglig indsigt. Både de informationer, eleverne får i lærerens gennemgang, i den diskussion, som foregår i klassen, i fagteksterne, videoklippene og det, de oplever, når de er på besøg et sted eller selv arbejder praktisk. Ellers ender de forskellige stumper viden blot som brudstykker i en mosaik, der ikke er samlet (Arnbak, afsnit nederst). ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 16

17 Arbejdsspørgsmål Hvad er faglig læsning for dig? Giv eksempler på, hvordan du/i vil arbejde med faglig læsning i indskolingen i natur/teknologi. Giv eksempler på, at forskere inden for det naturvidenskabelige område er uenige. Kan du komme med aktuelle eksempler på, at ny forskning har ændret tidligere forestillinger? Giv et bud på en forforståelse, som du måske selv har haft, og som kunne have været vigtig at mobilisere, inden et specifikt emne blev taget op i undervisningen? Giv flere bud på, hvordan man kan gennemføre diagnostiske evalueringer? Lav et opslag i en naturfaglig lærebog. Kan du her finde eksempler på forskellige former for tekster eller figurer, altså forskellige modaliteter? Diskuter deres indhold og relevans med din studiegruppe. Nominaliseringer og analogier forekommer hyppigt i naturfaglige tekster. Undersøg, hvad de to begreber indeholder, og søg efter eksempler i naturfaglige lærebøger. Diskuter, om de fremmer eller hæmmer læsning og forståelse af teksterne. Kan du komme med et eksempel på en skønlitterær tekst med et naturfagligt indhold? Kan du komme med et eksempel på en tekst, der behandler det samme emne, men som er strengt naturfaglig og traditionel i sin opbygning? Kunne den første erstatte den anden? Diskuter i en gruppe, hvordan I vil bruge de forskellige modeller, der er nævnt ovenfor. Prøv at konstruere jeres egen/egne. Nævn andre metoder til efterbehandling af en naturfaglig tekst eller til at evaluere elevernes udbytte og opfattelser. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 17

18 Litteratur AAAS American Association for the Advancement of Science (1993). Benchmarks for scientific literacy. New York: Oxford University Press. Abildgård, M.R. et al. (2012). Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo. Andersen, A.M. & Sørensen, H. (1994). Strukturering og medbestemmelse. I A.M. Andersen et al. (red.) Nogle tanker om natur/teknik. København: Danmarks Lærerhøjskole. Arnbak, E. (2008). Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Citatet er lokaliseret den 4. oktober 2013 her. EMU (2014): Fagformålet for Natur/teknologi lokaliseret august 2014 her. Bremholm, J. (2014). Veje og vildveje til læsning som ressource. Teksthændelser i naturfagsundervisning med og uden læseguide. Et interventionsstudie om literacy i naturfag i udskolingen. Ph.d-afhandling. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Brudholm, M. (2002). Læseforståelse. Alinea. København. Dalgaard, I. et al. (2013). Fra natur til teknik. Kredsløb 3. Alinea. København. Jespersen, L.S. & Kamp, A.R. (2010). Faglig læsning i fagene. Akademisk Forlag. København. Paludan, K. (2004). Skole, natur og fantasi. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Sjøberg, S. (2005). Naturfag som almendannelse. Aarhus: Klim. UVM, 2014: Folkeskolens formålsparagraf. Lokaliseret 27/ her. ntsnet.dk/naturfagsdidaktik side 18

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Faglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen

Faglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Faglig læsning og skrivning

Faglig læsning og skrivning Forældreguide Faglig læsning og skrivning Mellemtrinnet på 36-42 dage. unger efter en drægtighedsperiode Sciurus vulgaris, der føder tre-syv bronzealderfund i bronze og guld. nationalklenodie et enestående

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014 Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere