Senfølger efter elulykker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger efter elulykker"

Transkript

1 993 Senfølger efter elulykker Oversigtsartikel Overlæge Anette Kærgaard Regionshospitalet Herning, Arbejdsmedicinsk Klinik Resume Denne oversigt sammenfatter litteraturen om de ikkeakutte smerter samt neurologiske og neuropsykologiske følger efter elulykker. Ekstremitetssmerter er almindeligt forekommende. Neurologiske og neuropsykologiske symptomer kan indsætte dage til måneder efter elulykken. Årsag til forsinkelsen er ikke kendt. Den bedst kendte ikkeorganiske følge er posttraumatisk stress-syndrom. Den eksisterende viden om senfølger efter elulykker er primært baseret på cases og patientopgørelser. Der er stor mangel på forløbsstudier, som også kan beskrive forsinkede og progressive senfølger. Mange elulykkespatienter leder forgæves efter information om og forståelse af en sammenhæng mellem deres ulykke og efterfølgende symptomer og nedsatte arbejdsevne. Formålet med denne oversigt er at bidrage til øget viden om elulykker og følger efter elulykker. Oversigten beskriver mekanismer bag strømskader og sammenfatter litteraturen på områderne: smerter, nervebeskadigelse og neuropsykologiske dysfunktioner i relation til elulykker. Metode Litteratursøgningen er gennemført i PubMed og Psychinfo ved MeSH-søgning på electric injuries i kombinationer med neurologic manifestations, neurobehavioral manifestations, neurophysiology, neuropsychological tests, pain, rehabilitation, cognitive, long-term, dystonia, dystrophy, delayed. Artikler, som alene beskrev akutte skader i form af brandsår, amputationer, akutte øjenskader, hjertelidelser eller andre foci, blev frasorteret. Der fandtes ingen referencer ved søgning i Cochrane Library. Strømstyrke: Strømmængden vil ofte være betydende for omfanget af indre skader. Vævsmodstand: Jo tykkere hud, jo større modstand jo fugtigere hud, jo mindre modstand. En arbejdshånd med hård hud vil kunne udgøre en modstand, der er gange større end en våd hånd [1, 2, 4-6]. Med største vævsmodstand nævnt først er rækkefølgen: knogler, fedt, sener, hud, muskler, blod, nerver [4]. Strømvej: Ved højspænding følger strømmen ikke på samme måde som ved lavspænding vejen med lavest modstand, men tager den direkte vej mellem kontaktpunkt og jord [7]. Varighed af strømstød: Jo længere varighed, jo større termisk skade. Skademekanismer bag vævsskader Elektrisk energi: Det elektriske felt, der dannes under et strømstød, antages at kunne medføre strukturelle ændringer i cellemembraner og dermed beskadigelser på celleniveau. Term isk e n ergi: Når strøm møder modstand, dannes der varme. Den elektriske energis hurtige omsætning til termisk energi ved passage gennem kroppen er årsag til de fleste umiddelbare og varige skader [5, 8]. Hvis hudmodstanden er stor, vil højspænding ofte medføre betydelige brandsår som følge af varmeudviklingen. Hvis hudoverfladen derimod er fugtig og modstanden lav, kan der være beskedne forandringer i huden, men til gengæld store skader i de underliggende væv. Lysbuedannelse: Lysbuedannelse er en gnistdannelse i luften mellem strømførende materialer, hvor højspænding ioniserer luftens partikler [5]. Ved lysbuedannelse kan temperaturen i Elulykker i Danmark Der findes ingen registrering af det årlige antal elulykker i Danmark. Arbejdsrelaterede elulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, men da elulykker ikke er en selvstændig defineret skadetype og har meget forskellige følgevirkninger, kan antallet ikke vurderes ud fra denne statistik. I Duffs review fra 2001 [1] af 26 elulykkesstudier udgør mænd 98%. Relevant ellære Strømtype: På grund af en tendens til at give tetaniske kramper med fiksering til strømkilden anses vekselstrøm for at være farligere end jævnstrøm [2, 3]. Spænding: I daglig omtale skelnes mellem højspænding og lavspænding. I litteraturen skilles oftest ved volt. Smerter i muskler, sener og led er almindeligt forekommende efter elulykker, og i en række tilfælde vil følgevirkninger kunne forklares umiddelbart ved enten termisk eller elektrisk skade. Neuropsykologiske følger efter elulykker er kendte, men problemets udbredelse, og hvorvidt elulykker kan give dokumenterbare kognitive reduktioner, er genstand for megen diskussion. Foto: Istock.

2 994 UGESKR LÆGER 171/ MARTS 2009 løbet af brøkdele af et sekund blive C [2, 5]. Beklædning kan antændes og medføre omfattende brandsårsskader [9]. Trykbølge (termoakustisk effekt): Ved lysbuedannelse/ -eksplosion opstår så kraftig varmeudvikling, at der dannes en trykbølge. Trods kort varighed kan effekten være voldsom (f.eks. trommehindesprængning) [1, 10]. Lynnedslag: Ved lynnedslag kan strømmen løbe gennem kroppen, men oftere vil den løbe langs huden, hvorved der kan aftegnes et karakteristisk bregnelignende mønster på huden [5]. Sekundær mekanisk energi (voldsomme muskelkontraktioner eller fald): Stumpe traumer sker ikke sjældent, når personen falder i forbindelse med strømstødet. Akutte organskader, kort oversigt Hjerte og kar: Et strømstød kan i alvorligste fald medføre ventrikelflimmer. Strøm, der ledes fra arm til arm, giver relativ størst risiko for hjertekomplikationer [11]. Hvis elektrokardiogram (ekg) umiddelbart efter en elulykke er normalt, beskrives risikoen for hjertelidelse og arytmi som ubetydelig [11]. Skader på blodkar herunder tromber er en velkendt akut og subakut skade. Respiration: Strømstød kan medføre akut respirationsstop [5]. Hud: De sværeste brandskader forekommer i relation til lysbuedannelse og antændelse af beklædningsdele. Nyrer: Akut nyresvigt kan være direkte konsekvens af strømmen. Sekundær nyreskade ses ved ophobning af myoglobin fra skadet muskelvæv [11]. Bevægeapparatet: Når strøm passerer væv med stor modstand som f.eks. knoglevæv, kan den afsatte varmeenergi medføre nekrose i både knogle og omkringliggende væv [4]. Højspændingsulykker er associeret med en høj forekomst af kompartmentsyndrom [12]. Syn og hørelse: Katarakt er den hyppigst beskrevne øjenlidelse som følge af strømstød [13]. Høreskader forekommer efter elulykker med en hyppighed, der berettiger audiometri [11, 14, 15]. Faktaboks Følgende mekanismer kan forårsage vævsskader ved strømudsættelse Elektrisk energi Termisk energi Lysbuedannelse Trykbølge (termoakustisk effekt) Sekundær mekanisk energi Lynnedslag Smerter Smerter er almindeligt forekommende efter elulykker. Patienter vil primært have smerter i den ekstremitet, hvor strømmen er gået ind. Der er ved denne litteraturgennemgang ikke fundet studier, som har fokus på smerter hos elulykkespatienter hverken i relation til udbredelse, intensitet eller forløb. Neurologiske følgevirkninger Centralnervesystemet påvirkes ofte ved en elulykke. Bevidsthedsmæssigt kan det variere fra lettere desorientering umiddelbart efter ulykken over kortvarig bevidstløshed til langvarig koma. Symptomerne kan også vise sig forsinkede, og ved alvorlige skader på centralnervesystemet kan symptomerne blive permanente i form af parestesier eller pareser/ paralyser. I Hooshmands opfølgning af 16 patienter [16] med forskellige anfaldsfænomener efter elulykker fandtes abnormiteter i evoked potential (EP)-undersøgelserne, mens elektroencefalografi (EEG) og computertomografi af cerebrum var uden diagnostisk værdi. Amyotrofisk lateral sklerose (ALS), hvis association til udsættelse for magnetfelter har været undersøgt i store registerog kohortestudier de senere år [17], findes beskrevet i relation til elulykker. Mekanismen bag sammenhængen er ikke kendt. Et stort case-kontrol-studie af Deapen & Henderson fra 1986 [18] (518 cases, 518 kontroller) viste en signifikant øget risiko for ALS med en oddsratio på 2,8 i forhold til alvorlige strømstød. Dystoni herunder torticollis findes beskrevet i en række casebeskrivelser som en følge efter elulykke. Rygmarvslæsioner er nok den hyppigst kasuistisk rapporterede neurologiske følge efter elulykker [19-21]. Forsinket rygmarvslæsion efter elulykker er et sjældent, men veldokumenteret fænomen. Det perifere nervesystem kan forbigående eller vedvarende beskadiges, specielt i den ekstremitet gennem hvilken strømmen er passeret. De fleste tilfælde findes blandt patienter, der har været udsat for højspænding [22]. Perifer neuropati kan opstå uden umiddelbare synlige skader [23]. Ulnarisog medianusnervepåvirkning er beskrevet i mange kasuistikker [24]. Det autonome nervesystem påvirkes ofte i det akutte stadie efter en elulykke med forstyrrelser af tarmfunktion, blærefunktion, temperaturregulering, blodtryksregulering og vasomotion. En speciel tilstand af autonom nervebeskadigelse er refleksdystrofi opstået efter elulykker [25]. Forsinkede nervelidelser og mulige årsagsmekanismer (delayed nerve injury) Mens de akutte helbredseffekter efter elulykker oftest er kendte og velbeskrevne, overses de forsinkede effekter antageligt ofte [20]. Mekanismerne bag forsinkede nervelidelser er stort set ukendte. Termisk energi kan forklare mange akut indsættende symptomer, men ikke de forsinkede. I littera-

3 995 turen diskuteres forskellige teoretiske årsagsmekanismer: 1) strukturelle ændringer i cellernes proteinsyntese, der medfører intimabeskadigelser, trombosering og ændring i blodgennemstrømningen [26], 2) vaskulær skade, med trombedannelse i helt små blodkar, 3) apoptose [27], hvor teorien er, at beskadigede celler afgiver signalstoffer, der efterfølgende fører til nabocellers død, 4) elektroporation (programmeret celledød), hvor det elektriske felt antages at kunne medføre beskadigelser i cellemembranernes proteinstruktur [28], ændret permeabilitet i cellevæggen og irreversibel celledød [1, 6]. Mange casebeskrivelser illustrerer forsinkede neurologiske manifestationer efter elulykker. I langt de fleste tilfælde gøres seriøse overvejelser og undersøgelser for at finde en organisk forklaring [29]. Denne oversigt omfatter otte patientopgørelser, hvoraf de fem udgår fra brandsårsafdelinger. I den største opgørelse, som omfatter 700 elulykkespatienter, der blev indlagt over en tyveårs periode ( ), beskriver Arnoldo [9], at mens der under indlæggelsesperioden kun var 5% af patienterne, der havde neurologiske komplikationer, var der ved opfølgning 25% af de samme patienter, der havde perifer mono- eller polyneuropati. Neuropsykologiske følgevirkninger Hvorvidt elulykker kan give dokumenterbare kognitive reduktioner er genstand for megen diskussion. I 2001 lavede Duff [1] en opgørelse over otte tidligere casestudier af sammenlagt 65 elulykkespatienter, hvor man havde udført forskellige neuropsykologiske test. De hyppigst nedsatte funktioner var hukommelse, opmærksomhed/koncentration og senso-motorisk funktion. Der var ingen sammenligningsgrupper. I 1998 sammenlignede Pliskin [30] somatiske, kognitive og emotionelle symptomer hos en gruppe elulykkesramte med en gruppe elektrikere, der aldrig havde været udsat for elulykker. Som forventet var forekomsten af somatiske symptomer højere hos ulykkesgruppen, men det overraskende var fundet af en markant højere forekomst af kognitive og emotionelle symptomer hos de ulykkesramte, hvor der var gået mere end tre måneder siden ulykken. Deltagerne blev ikke vurderet i forhold til posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). I Martins longitudinelle casestudie fra 2003 [31] præsenteres progression af kognitive problemer (dårlig hukommelse, indlæring, global intellektuel funktion) hos en 49-årig kvinde, der havde været udsat for en højspændingsulykke, og som blev neuropsykologisk testet henholdsvis seks måneder og 56 måneder efter ulykken. I en efterfølgende undersøgelse af Pliskin [32] sammenlignes neuropsykologiske testresultater fra 45 elulykkescases med 29 raske personer. Her er specielt den visuelle hukommelsesfunktion dårlig hos casene. Det er igen de postakutte, som klarer sig dårligst. I studierne findes ingen statistisk association mellem spænding, bevidstløshed, hjertestop, hospitalisering, kirurgi Faktaboks Hyppigste fysiske senfølger efter elulykke Generel fysisk svaghed Muskelsmerter Stikken og prikken Muskeltrækninger/kramper Hovedpine Hyppigste neuropsykologiske senfølger efter elulykke Nedsat korttidshukommelse Koncentrationsbesvær Søvnforstyrrelser Personlighedsændringer og risikoen for udvikling af neuropsykologiske symptomer eller depression. I det seneste studie fra Pliskin [33] matches 29 elulykkespatienter med 29 raske elektrikere. Ved neuropsykologisk testning findes signifikante kognitive reduktioner blandt casene. I undersøgelsen kontrolleres for depression, men ikke for PTSD. Posttraumatisk stress- syndrom Den bedst kendte ikkeorganiske følgevirkning efter elulykker er PTSD. Symptomerne kan opstå umiddelbart efter traumet eller først måneder senere. Hændelsen genopleves via påtrængende minder og tilbagevendende mareridt. Når man udsættes for nye hændelser, som minder om den traumatiske hændelse, oplever personen et intenst ubehag og undgår derfor sådanne situationer. I forlængelse af Pliskins studie om neuropsykologiske symptomer efter elulykker [30] iværksatte Kelley [34] i 1999 et studie med det formål at påvise prædiktorer for udvikling af PTSD og depression hos elulykkespatienter. Hun fandt, at traumet ikke at kunne slippe strømkilden (no-let-go), bevidstløshed og amnesi for ulykken, hver især signifikant øgede risikoen for PTSD. No-let-go og amnesi øgede risikoen for depression. Hyppigste symptomer I 2004 lavede Morse [8] en webbaseret undersøgelse af de hyppigste kroniske symptomer hos 89 personer med vedvarende symptomer efter en elulykke. De hyppigste generelle fysiske symptomer (uafhængig af spændingsniveau og bevidsthedstab) var generel fysisk svaghed, muskelsmerter, muskeltrækninger/kramper. De hyppigste neuropsykologiske symptomer var nedsat koncentrationsevne, nedsat hukommelse (især korttidshukommelse), personlighedsændringer, søvnforstyrrelser og øget emotionalitet. En

4 996 UGESKR LÆGER 171/ MARTS 2009 ret betydelig andel generes af seksuel/erektil dysfunktion, hvilket i øvrig bekræftes af en nyere patientopgørelse [35]. Tilsvarende fordeling af symptomer er fundet i nyere patientopgørelse af 150 elulykkespatienter [36]. I Pliskins [30] spørgeskemaundersøgelse af 63 elulykkesramte var de hyppigste somatiske symptomer stikken og prikken, hovedpine, muskeltrækninger, gangproblemer og smerter. De hyppigste kognitive symptomer var hukommelses- og koncentrationsbesvær, langsom tankevirksomhed og besvær med at finde ordene. I Primeaus [37] review om adfærdsmæssige konsekvenser af elulykker refereres symptomrapportering fra 65 elulykkespatienter retrospektivt indhentet og mindst to år efter ulykken. De ti hyppigst rapporterede symptomer var: søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, hovedpine, irritabilitet, indlæringsbesvær, følelsesløshed, stikken og prikken, depression og muskeltrækninger. Diskussion Denne oversigt har fokus på symptomer hos de patienter, som måske først søger læge længe efter ulykken. Disse patienter har ofte gradvist udviklet symptomer, der i første omgang ikke forbindes med elulykken. Litteraturen om senfølger efter elulykker består langt overvejende af casebeskrivelser og patientopgørelser. Enkelte cases beskrives over et forløb, men om disse cases er typiske eller atypiske er uvist. Samtidig øger tilstrækkelig mange enslydende rapporteringer sandsynligheden for en årsagssammenhæng. Når det gælder uspecifikke symptomer som smerter, snurren og prikken, hukommelses- og koncentrationsbesvær, er det afgørende at have kontrolpersoner til sammenligning. Tolkningen af patientopgørelser vanskeliggøres af, at stort set alle opgørelser baserer sig på patienter med massive akutte symptomer. De fleste patientopgørelser er fra brandsårsafdelinger, kirurgiske afdelinger eller behandlingscentre. Patienter med ikkeakutte symptomer bliver ikke registreret eller gjort op. Der er intet i litteraturen, der beskriver, hvor ofte et strømstød medfører varige gener. Andelen, som vender tilbage til arbejde efter en elulykke, varierer i forskellige studier fra 5% til 68%, hvilket er et klart eksempel på, at patientgrupperne ikke er sammenlignelige. Litteraturen på det neuropsykologiske område er mangelfuld, men har dog været under betydelig udvikling gennem de senere år. Der findes ret overbevisende beskrivelser af både kognitive og emotionelle ændringer efter elulykker, men patofysiologien er ikke kendt, og der er variation i symptomerne. I en række tilfælde vil følgevirkninger efter elulykker kunne forklares ved enten termisk eller elektrisk skade, når skaderne sker i de områder, hvor der har været strømgennemgang. Der findes herudover patienter med symptomer fra områder af kroppen, hvor hverken strømvej eller spændingsfelt umiddelbart kan give en forklaring. Her er den tidsmæssige sammenhæng mellem ulykke og symptomer måske det væsentligste argument for en årsagssammenhæng. Det bedste studie til dokumentation af forsinkede symptomer er Arnoldos [9] opfølgning af 700 elulykkespatienter, hvor forekomsten af perifer mono- eller polyneuropati blev femdoblet i løbet af opfølgningstiden. Konklusioner Der foregår ingen systematisk registrering af elulykker eller følgevirkninger efter elulykker i Danmark. I den gennemgåede litteratur findes ikke svar på, hvor ofte et strømstød stærkstrøms eller svagstrøms medfører varige gener. I en række tilfælde vil følgevirkninger efter elulykker kunne forklares umiddelbart ved enten termisk eller elektrisk skade. Der er mange kasuistiske eksempler på, at også lavspændingsulykker kan forårsage nervelidelser både centrale og perifere. Fælles for stort set alle cases er, at ulykkesofrene oplever smerter i forlængelse af deres ulykke. Mange patienter vil opleve smerter, specielt i den eller de ekstremiteter, der har været strømførende, uden at der kan stilles nogen specifik diagnose. Der er ingen artikler, som selvstændigt beskriver smerter i relation til elulykker. Neuropsykologiske følgevirkninger kan indsætte umiddelbart efter ulykken eller opstå med uger eller måneders forsinkelse. Hukommelses- og koncentrationsproblemer er gennemgående de hyppigst rapporterede symptomer. De kognitive dysfunktioner kan ligne tilstanden efter en traumatisk hjerneskade eller PTSD. Den bedst beskrevne ikkeorganiske følgevirkning efter elulykker er PTSD. Der er i høj grad brug for forløbsstudier og flere case-kontrol-studier, der kan bekræfte fundene i de foreliggende caseog patientopgørelser. psycho-neurological SummaryAnette Kærgaard:Late symptoms can sequelae arise days following or months electrical after an electrical accidentsugeskr accident. Læger The causal 2009;171: - A mechanisms are literature not known. review The of non-acute best known pain, non-organic neurological effect and is post-traumatic psycho-neurological stress disorder. impairments The in existing relation knowledge to electrical of long-term accidents is consequences performed. Pain of electrical in extremities accidents is frequent. is generally Neurological based on cases and and patient summaries. There is serious lack of longitudinal studies describing delayed or progressive non-acute symptoms. Korrespondance: Anette Kærgaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, DK-7400 Herning. Antaget: 2. november 2008 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Duff K, McCaffrey RJ. Electrical injury and lightning injury: a review of their mechanisms and neuropsychological, psychiatric, and neurological sequelae. Neuropsychol Rev. 2001;11: Koumbourlis AC. Electrical injuries. Crit Care Med 2002;30: Lippestad C, Erikssen J, Vaagenes P et al. [Injuries caused by electricity]. Tidsskr Nor Laegeforen 1990;110: Christensen JA, Sherman RT, Balis GA et al. Delayed neurologic injury secondary to high-voltage current, with recovery. J Trauma 1980;20: Docking P. Electrical burn injuries. Accid Emerg Nurs 1999;7: Leibovici D, Shemer J, Shapira SC. Electrical injuries: current concepts. Injury 1995;26: Dendooven AM, Lissens M, Bruyninckx F et al. Electrical injuries to peripheral nerves. Acta Belg Med Phys 1990;13: Morse MS, Berg JS, TenWolde RL. Diffuse electrical injury: a study of 89 subjects reporting long-term symptomatology that is remote to the theoretical current pathway. IEEE Trans Biomed Eng 2004;51: Arnoldo BD, Purdue GF, Kowalske K et al. Electrical injuries: a 20-year review. J Burn Care Rehabil 2004;25: Capelli-Schellpfeffer M, Miller GH, Humilier M. Thermoacoustic energy effects in electrical arcs. Ann N Y Acad Sci 1999;888:19-32.

5 997 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL 11. Veiersted KB, Moian R, Remo E et al. Akutte og kroniske skader etter strømulykker. Tidsskr Nor Laegeforen 2003;123: Cancio LC, Jimenez-Reyna JF, Barillo DJ et al. One hundred ninety-five cases of high-voltage electric injury. J Burn Care Rehabil 2005;26: Miller BK, Goldstein MH, Monshizadeh R et al. Ocular manifestations of electrical injury: a case report and review of the literature. CLAO J 2002;28: Grossman AR, Tempereau CE, Brones MF et al. Auditory and neuropsychiatric behavior patterns after electrical injury. J Burn Care Rehabil 1993;14: Veiersted KB, Goffeng LO, Tynes T. [Late effects of low-voltage electricity accidents. Rotator cuff tendinitis, hearing loss and neuropsychological dysfunction]. Tidsskr Nor Laegeforen 1997;117: Hooshmand H, Radfar F, Beckner E. The neurophysiological aspects of electrical injuries. Clin Electroencephalogr 1989;20: Johansen C, Riber HH. Magnetfelter fra højspændingsanlæg. Status om viden om virkning på mennesker. Teknisk rapport. COWI, Deapen DM, Henderson BE. A case-control study of amyotrophic lateral sclerosis. Am J Epidemiol 1986;123: Jafari H, Couratier P, Camu W. Motor neuron disease after electric injury. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2001;71: Farrell DF, Starr A. Delayed neurological sequelae of electrical injuries. Neurology 1968;18: Freeman CB, Goyal M, Bourque PR. MR imaging findings in delayed reversible myelopathy from lightning strike. AJNR Am J Neuroradiol 2004;25: Grube BJ, Heimbach DM, Engrav LH et al. Neurologic consequences of electrical burns. J Trauma 1990;30: Parano E, Uncini A, Incorpora G et al. Delayed bilateral median nerve injury due to low-tension electric current. Neuropediatrics 1996;27: Engrav LH, Gottlieb JR, Walkinshaw MD et al. Outcome and treatment of electrical injury with immediate median and ulnar nerve palsy at the wrist: a retrospective review and a survey of members of the American Burn Association. Ann Plast Surg 1990;25: Cohen JA. Autonomic nervous system disorders and reflex sympathetic dystrophy in lightning and electrical injuries. Semin Neurol 1995;15: Low YS. Delayed neurological manifestations secondary to electrical injury a case report. Singapore Med J 1976;17: Tews DS. Muscle-fiber apoptosis in neuromuscular diseases. Muscle Nerve 2005;32: Lee RC, Kolodney MS. Electrical injury mechanisms: electrical breakdown of cell membranes. Plast Reconstr Surg 1987;80: Shreenivas, Srivastava DK, Narain CK. Varied and delayed neurological sequelae of electric shock. J Assoc Physicians India 1971;19: Pliskin NH, Capelli-Schellpfeffer M, Law RT et al. Neuropsychological symptom presentation after electrical injury. J Trauma 1998;44: Martin TA, Salvatore NF, Johnstone B. Cognitive decline over time following electrical injury. Brain Inj 2003;17: Pliskin NH, Fink J, Malina A et al. The neuropsychological effects of electrical injury. New insights. Ann N Y Acad Sci 1999;888: Pliskin NH, Ammar AN, Fink JW et al. Neuropsychological changes following electrical injury. J I N S 2006;12: Kelley KM, Tkachenko TA, Pliskin NH et al. Life after electrical injury. Risk factors for psychiatric sequelae. Ann N Y Acad Sci 1999;888: Kim HJ, Choi SH, Shin TS et al. Erectile dysfunction in patients with electrical injury. J urology 2007;70: Andrews CJ. Further documentation of remote effects of electrical injuries, with comments on the place of neuropsychological testing and functional scanning. IEEE Trans Biomed Eng 2006;53: Primeau M, Engelstatter GH, Bares KK. Behavioral consequences of lightning and electrical injury. Semin Neurol 1995;15: Diagnoseklassifikation i Danmark med fokus på almen praksis Statusartikel Seniorforsker Marianne Rosendal & læge Erik Falkø Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis, og Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, Det Almenmedicinske Kvalitetssikringsprojekt (DAK) I 2009 vil det diagnostiske klassifikationssystem i dansk almen praksis blive ændret fra det nuværende Udvidet dansk International Classification of Primary Health Care (ICPC-e) til den opdaterede version ICPC-2-DK. Samtidig sker der løbende ændringer i anvendelsen af klassifikationssystemer i hele sundhedsvæsenet, og vi ønsker med denne artikel at gøre status over diagnosekodning med særligt fokus på almen praksis. Før indførelsen af den elektroniske patientjournal (EPJ) var der ikke tradition for at sætte en diagnose på patientkontakter i almen praksis. I 1993 diagnosekodede kun 1% af de praktiserende læger. Det International Classification of Disease (ICD)- 10-baserede klassifikationssystem, som benyttes på sygehusene, har været en barriere, fordi det er omfattende og forudsætter afklarede sygdomsbilleder. Almen praksis har i højere grad brug for at kunne beskrive uafklarede helbredsproblemer, som præsenteres i begyndelsen af et sygdomsforløb. Såkaldte symptomdiagnoser er derfor vigtige i almen praksis, hvor et problem ofte behandles på dette niveau gennem hele forløbet, uden at man når til en specifik diagnose. Med indførelsen af EPJ og den eksplosionsagtige udvikling i elektronisk kommunikation er det blevet nødvendigt, at data lagres i en struktur, der sikrer overblik. Samtidig har der fra et forsknings- og kvalitetsudviklingssynspunkt været behov for at skabe indblik i, hvad der foregår i almen praksis. I øjeblikket tjener klassifikation til at strukturere helbredsproblemer udtrykt ved et navn og en kode, hvilket giver mulighed for [1]: 1) at skabe overblik i journalen ved dynamisk filtrering ud fra diagnosekoder, 2) adgang til beslutningsstøtte, 3) hjælp til kvalitetsudvikling og 4) understøttelse af forskning. Generelt om diagnoser Disease exists in the minds of doctors; you don t have it until they name it! [2]. En diagnose eller en klassifikation af en tilstand kan betragtes som en konstruktion, der muliggør et fælles sprog og en relevant kommunikation i uddannelsen af læger, i samarbejdet i sundhedsvæsenet og i udforskningen af området. En diagnose er reduktionistisk og vil kun sjældent beskrive hel-

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd EL-ULYKKER nul spænding det er dit liv Kun 2,5 % af alle elektrikere har aldrig fået elektrisk stød i deres arbejdsliv. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk El-Forbund har fået lavet i 2010.

Læs mere

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Elulykker klinisk erfaring 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Litteraturen Fokus på smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær

Læs mere

Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus

Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus Senfølger efter el-ulykker Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus Dansk El-Forbund, København 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord...........................................................

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

EL-SIKKERHED I LABORATORIET

EL-SIKKERHED I LABORATORIET EL-SIKKERHED I LABORATORIET Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Februar 2015 / Claus Grosen 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Definitioner... 3 Svagstrøm... 3 Stærkstrøm... 3 Højspænding...

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Hjernerystelse. Johs. Højberg Højbjergklinikken Oddervej 91, 8270 Højbjerg www.højbjergklinikken.dk. jh@hoejbjergklinikken.dk

Hjernerystelse. Johs. Højberg Højbjergklinikken Oddervej 91, 8270 Højbjerg www.højbjergklinikken.dk. jh@hoejbjergklinikken.dk Hjernerystelse Johs. Højberg Højbjergklinikken Oddervej 91, 8270 Højbjerg www.højbjergklinikken.dk jh@hoejbjergklinikken.dk Hvem er jeg Til daglig leder af det tværfaglige sundhedscenter Højbjergklinikken,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Måleopstillinger. Lkaa 2012

Måleopstillinger. Lkaa 2012 Måleopstillinger Lkaa 2012 Fysiologiske reaktioner Strømstimulerer muskler og nerver Fra svag kilden til voldsom krampe Hjertekammerflimmer Lammelse af åndedrætsfunktionen Forbrænding af forskellige grader

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Brugermanual ELECTRO FLEX. Læs venligst før brug

Brugermanual ELECTRO FLEX. Læs venligst før brug ELECTRO FLEX Electro Flex giver en behagelig og afslappende behandling ved hjælp af mikro current stimulation, som er udviklet til at lindre smerte og ømhed, som associeres med en række fysiske eller medicinske

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Langvarige symptomer efter commotio cerebri

Langvarige symptomer efter commotio cerebri VIDENSKAB 2679 Langvarige symptomer efter commotio cerebri Reservelæge Mikkel Mylius Rasmussen, afdelingslæge Dorte Clemmensen & overlæge Steffen Skov Jensen RESUME INTRODUKTION: Commotio cerebri-patienter

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

DIATERMI. Q = R * I 2 * t

DIATERMI. Q = R * I 2 * t Finn West (DK), februar 2014. DIATERMI Elektrokirurgi med anvendelse af højfrekvent vekselstrøm har i høj grad været medvirkende til den stadige udvikling af terapeutisk endoskopi. Ved korrekt anvendelse

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere