Senfølger efter elulykker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senfølger efter elulykker"

Transkript

1 993 Senfølger efter elulykker Oversigtsartikel Overlæge Anette Kærgaard Regionshospitalet Herning, Arbejdsmedicinsk Klinik Resume Denne oversigt sammenfatter litteraturen om de ikkeakutte smerter samt neurologiske og neuropsykologiske følger efter elulykker. Ekstremitetssmerter er almindeligt forekommende. Neurologiske og neuropsykologiske symptomer kan indsætte dage til måneder efter elulykken. Årsag til forsinkelsen er ikke kendt. Den bedst kendte ikkeorganiske følge er posttraumatisk stress-syndrom. Den eksisterende viden om senfølger efter elulykker er primært baseret på cases og patientopgørelser. Der er stor mangel på forløbsstudier, som også kan beskrive forsinkede og progressive senfølger. Mange elulykkespatienter leder forgæves efter information om og forståelse af en sammenhæng mellem deres ulykke og efterfølgende symptomer og nedsatte arbejdsevne. Formålet med denne oversigt er at bidrage til øget viden om elulykker og følger efter elulykker. Oversigten beskriver mekanismer bag strømskader og sammenfatter litteraturen på områderne: smerter, nervebeskadigelse og neuropsykologiske dysfunktioner i relation til elulykker. Metode Litteratursøgningen er gennemført i PubMed og Psychinfo ved MeSH-søgning på electric injuries i kombinationer med neurologic manifestations, neurobehavioral manifestations, neurophysiology, neuropsychological tests, pain, rehabilitation, cognitive, long-term, dystonia, dystrophy, delayed. Artikler, som alene beskrev akutte skader i form af brandsår, amputationer, akutte øjenskader, hjertelidelser eller andre foci, blev frasorteret. Der fandtes ingen referencer ved søgning i Cochrane Library. Strømstyrke: Strømmængden vil ofte være betydende for omfanget af indre skader. Vævsmodstand: Jo tykkere hud, jo større modstand jo fugtigere hud, jo mindre modstand. En arbejdshånd med hård hud vil kunne udgøre en modstand, der er gange større end en våd hånd [1, 2, 4-6]. Med største vævsmodstand nævnt først er rækkefølgen: knogler, fedt, sener, hud, muskler, blod, nerver [4]. Strømvej: Ved højspænding følger strømmen ikke på samme måde som ved lavspænding vejen med lavest modstand, men tager den direkte vej mellem kontaktpunkt og jord [7]. Varighed af strømstød: Jo længere varighed, jo større termisk skade. Skademekanismer bag vævsskader Elektrisk energi: Det elektriske felt, der dannes under et strømstød, antages at kunne medføre strukturelle ændringer i cellemembraner og dermed beskadigelser på celleniveau. Term isk e n ergi: Når strøm møder modstand, dannes der varme. Den elektriske energis hurtige omsætning til termisk energi ved passage gennem kroppen er årsag til de fleste umiddelbare og varige skader [5, 8]. Hvis hudmodstanden er stor, vil højspænding ofte medføre betydelige brandsår som følge af varmeudviklingen. Hvis hudoverfladen derimod er fugtig og modstanden lav, kan der være beskedne forandringer i huden, men til gengæld store skader i de underliggende væv. Lysbuedannelse: Lysbuedannelse er en gnistdannelse i luften mellem strømførende materialer, hvor højspænding ioniserer luftens partikler [5]. Ved lysbuedannelse kan temperaturen i Elulykker i Danmark Der findes ingen registrering af det årlige antal elulykker i Danmark. Arbejdsrelaterede elulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, men da elulykker ikke er en selvstændig defineret skadetype og har meget forskellige følgevirkninger, kan antallet ikke vurderes ud fra denne statistik. I Duffs review fra 2001 [1] af 26 elulykkesstudier udgør mænd 98%. Relevant ellære Strømtype: På grund af en tendens til at give tetaniske kramper med fiksering til strømkilden anses vekselstrøm for at være farligere end jævnstrøm [2, 3]. Spænding: I daglig omtale skelnes mellem højspænding og lavspænding. I litteraturen skilles oftest ved volt. Smerter i muskler, sener og led er almindeligt forekommende efter elulykker, og i en række tilfælde vil følgevirkninger kunne forklares umiddelbart ved enten termisk eller elektrisk skade. Neuropsykologiske følger efter elulykker er kendte, men problemets udbredelse, og hvorvidt elulykker kan give dokumenterbare kognitive reduktioner, er genstand for megen diskussion. Foto: Istock.

2 994 UGESKR LÆGER 171/ MARTS 2009 løbet af brøkdele af et sekund blive C [2, 5]. Beklædning kan antændes og medføre omfattende brandsårsskader [9]. Trykbølge (termoakustisk effekt): Ved lysbuedannelse/ -eksplosion opstår så kraftig varmeudvikling, at der dannes en trykbølge. Trods kort varighed kan effekten være voldsom (f.eks. trommehindesprængning) [1, 10]. Lynnedslag: Ved lynnedslag kan strømmen løbe gennem kroppen, men oftere vil den løbe langs huden, hvorved der kan aftegnes et karakteristisk bregnelignende mønster på huden [5]. Sekundær mekanisk energi (voldsomme muskelkontraktioner eller fald): Stumpe traumer sker ikke sjældent, når personen falder i forbindelse med strømstødet. Akutte organskader, kort oversigt Hjerte og kar: Et strømstød kan i alvorligste fald medføre ventrikelflimmer. Strøm, der ledes fra arm til arm, giver relativ størst risiko for hjertekomplikationer [11]. Hvis elektrokardiogram (ekg) umiddelbart efter en elulykke er normalt, beskrives risikoen for hjertelidelse og arytmi som ubetydelig [11]. Skader på blodkar herunder tromber er en velkendt akut og subakut skade. Respiration: Strømstød kan medføre akut respirationsstop [5]. Hud: De sværeste brandskader forekommer i relation til lysbuedannelse og antændelse af beklædningsdele. Nyrer: Akut nyresvigt kan være direkte konsekvens af strømmen. Sekundær nyreskade ses ved ophobning af myoglobin fra skadet muskelvæv [11]. Bevægeapparatet: Når strøm passerer væv med stor modstand som f.eks. knoglevæv, kan den afsatte varmeenergi medføre nekrose i både knogle og omkringliggende væv [4]. Højspændingsulykker er associeret med en høj forekomst af kompartmentsyndrom [12]. Syn og hørelse: Katarakt er den hyppigst beskrevne øjenlidelse som følge af strømstød [13]. Høreskader forekommer efter elulykker med en hyppighed, der berettiger audiometri [11, 14, 15]. Faktaboks Følgende mekanismer kan forårsage vævsskader ved strømudsættelse Elektrisk energi Termisk energi Lysbuedannelse Trykbølge (termoakustisk effekt) Sekundær mekanisk energi Lynnedslag Smerter Smerter er almindeligt forekommende efter elulykker. Patienter vil primært have smerter i den ekstremitet, hvor strømmen er gået ind. Der er ved denne litteraturgennemgang ikke fundet studier, som har fokus på smerter hos elulykkespatienter hverken i relation til udbredelse, intensitet eller forløb. Neurologiske følgevirkninger Centralnervesystemet påvirkes ofte ved en elulykke. Bevidsthedsmæssigt kan det variere fra lettere desorientering umiddelbart efter ulykken over kortvarig bevidstløshed til langvarig koma. Symptomerne kan også vise sig forsinkede, og ved alvorlige skader på centralnervesystemet kan symptomerne blive permanente i form af parestesier eller pareser/ paralyser. I Hooshmands opfølgning af 16 patienter [16] med forskellige anfaldsfænomener efter elulykker fandtes abnormiteter i evoked potential (EP)-undersøgelserne, mens elektroencefalografi (EEG) og computertomografi af cerebrum var uden diagnostisk værdi. Amyotrofisk lateral sklerose (ALS), hvis association til udsættelse for magnetfelter har været undersøgt i store registerog kohortestudier de senere år [17], findes beskrevet i relation til elulykker. Mekanismen bag sammenhængen er ikke kendt. Et stort case-kontrol-studie af Deapen & Henderson fra 1986 [18] (518 cases, 518 kontroller) viste en signifikant øget risiko for ALS med en oddsratio på 2,8 i forhold til alvorlige strømstød. Dystoni herunder torticollis findes beskrevet i en række casebeskrivelser som en følge efter elulykke. Rygmarvslæsioner er nok den hyppigst kasuistisk rapporterede neurologiske følge efter elulykker [19-21]. Forsinket rygmarvslæsion efter elulykker er et sjældent, men veldokumenteret fænomen. Det perifere nervesystem kan forbigående eller vedvarende beskadiges, specielt i den ekstremitet gennem hvilken strømmen er passeret. De fleste tilfælde findes blandt patienter, der har været udsat for højspænding [22]. Perifer neuropati kan opstå uden umiddelbare synlige skader [23]. Ulnarisog medianusnervepåvirkning er beskrevet i mange kasuistikker [24]. Det autonome nervesystem påvirkes ofte i det akutte stadie efter en elulykke med forstyrrelser af tarmfunktion, blærefunktion, temperaturregulering, blodtryksregulering og vasomotion. En speciel tilstand af autonom nervebeskadigelse er refleksdystrofi opstået efter elulykker [25]. Forsinkede nervelidelser og mulige årsagsmekanismer (delayed nerve injury) Mens de akutte helbredseffekter efter elulykker oftest er kendte og velbeskrevne, overses de forsinkede effekter antageligt ofte [20]. Mekanismerne bag forsinkede nervelidelser er stort set ukendte. Termisk energi kan forklare mange akut indsættende symptomer, men ikke de forsinkede. I littera-

3 995 turen diskuteres forskellige teoretiske årsagsmekanismer: 1) strukturelle ændringer i cellernes proteinsyntese, der medfører intimabeskadigelser, trombosering og ændring i blodgennemstrømningen [26], 2) vaskulær skade, med trombedannelse i helt små blodkar, 3) apoptose [27], hvor teorien er, at beskadigede celler afgiver signalstoffer, der efterfølgende fører til nabocellers død, 4) elektroporation (programmeret celledød), hvor det elektriske felt antages at kunne medføre beskadigelser i cellemembranernes proteinstruktur [28], ændret permeabilitet i cellevæggen og irreversibel celledød [1, 6]. Mange casebeskrivelser illustrerer forsinkede neurologiske manifestationer efter elulykker. I langt de fleste tilfælde gøres seriøse overvejelser og undersøgelser for at finde en organisk forklaring [29]. Denne oversigt omfatter otte patientopgørelser, hvoraf de fem udgår fra brandsårsafdelinger. I den største opgørelse, som omfatter 700 elulykkespatienter, der blev indlagt over en tyveårs periode ( ), beskriver Arnoldo [9], at mens der under indlæggelsesperioden kun var 5% af patienterne, der havde neurologiske komplikationer, var der ved opfølgning 25% af de samme patienter, der havde perifer mono- eller polyneuropati. Neuropsykologiske følgevirkninger Hvorvidt elulykker kan give dokumenterbare kognitive reduktioner er genstand for megen diskussion. I 2001 lavede Duff [1] en opgørelse over otte tidligere casestudier af sammenlagt 65 elulykkespatienter, hvor man havde udført forskellige neuropsykologiske test. De hyppigst nedsatte funktioner var hukommelse, opmærksomhed/koncentration og senso-motorisk funktion. Der var ingen sammenligningsgrupper. I 1998 sammenlignede Pliskin [30] somatiske, kognitive og emotionelle symptomer hos en gruppe elulykkesramte med en gruppe elektrikere, der aldrig havde været udsat for elulykker. Som forventet var forekomsten af somatiske symptomer højere hos ulykkesgruppen, men det overraskende var fundet af en markant højere forekomst af kognitive og emotionelle symptomer hos de ulykkesramte, hvor der var gået mere end tre måneder siden ulykken. Deltagerne blev ikke vurderet i forhold til posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). I Martins longitudinelle casestudie fra 2003 [31] præsenteres progression af kognitive problemer (dårlig hukommelse, indlæring, global intellektuel funktion) hos en 49-årig kvinde, der havde været udsat for en højspændingsulykke, og som blev neuropsykologisk testet henholdsvis seks måneder og 56 måneder efter ulykken. I en efterfølgende undersøgelse af Pliskin [32] sammenlignes neuropsykologiske testresultater fra 45 elulykkescases med 29 raske personer. Her er specielt den visuelle hukommelsesfunktion dårlig hos casene. Det er igen de postakutte, som klarer sig dårligst. I studierne findes ingen statistisk association mellem spænding, bevidstløshed, hjertestop, hospitalisering, kirurgi Faktaboks Hyppigste fysiske senfølger efter elulykke Generel fysisk svaghed Muskelsmerter Stikken og prikken Muskeltrækninger/kramper Hovedpine Hyppigste neuropsykologiske senfølger efter elulykke Nedsat korttidshukommelse Koncentrationsbesvær Søvnforstyrrelser Personlighedsændringer og risikoen for udvikling af neuropsykologiske symptomer eller depression. I det seneste studie fra Pliskin [33] matches 29 elulykkespatienter med 29 raske elektrikere. Ved neuropsykologisk testning findes signifikante kognitive reduktioner blandt casene. I undersøgelsen kontrolleres for depression, men ikke for PTSD. Posttraumatisk stress- syndrom Den bedst kendte ikkeorganiske følgevirkning efter elulykker er PTSD. Symptomerne kan opstå umiddelbart efter traumet eller først måneder senere. Hændelsen genopleves via påtrængende minder og tilbagevendende mareridt. Når man udsættes for nye hændelser, som minder om den traumatiske hændelse, oplever personen et intenst ubehag og undgår derfor sådanne situationer. I forlængelse af Pliskins studie om neuropsykologiske symptomer efter elulykker [30] iværksatte Kelley [34] i 1999 et studie med det formål at påvise prædiktorer for udvikling af PTSD og depression hos elulykkespatienter. Hun fandt, at traumet ikke at kunne slippe strømkilden (no-let-go), bevidstløshed og amnesi for ulykken, hver især signifikant øgede risikoen for PTSD. No-let-go og amnesi øgede risikoen for depression. Hyppigste symptomer I 2004 lavede Morse [8] en webbaseret undersøgelse af de hyppigste kroniske symptomer hos 89 personer med vedvarende symptomer efter en elulykke. De hyppigste generelle fysiske symptomer (uafhængig af spændingsniveau og bevidsthedstab) var generel fysisk svaghed, muskelsmerter, muskeltrækninger/kramper. De hyppigste neuropsykologiske symptomer var nedsat koncentrationsevne, nedsat hukommelse (især korttidshukommelse), personlighedsændringer, søvnforstyrrelser og øget emotionalitet. En

4 996 UGESKR LÆGER 171/ MARTS 2009 ret betydelig andel generes af seksuel/erektil dysfunktion, hvilket i øvrig bekræftes af en nyere patientopgørelse [35]. Tilsvarende fordeling af symptomer er fundet i nyere patientopgørelse af 150 elulykkespatienter [36]. I Pliskins [30] spørgeskemaundersøgelse af 63 elulykkesramte var de hyppigste somatiske symptomer stikken og prikken, hovedpine, muskeltrækninger, gangproblemer og smerter. De hyppigste kognitive symptomer var hukommelses- og koncentrationsbesvær, langsom tankevirksomhed og besvær med at finde ordene. I Primeaus [37] review om adfærdsmæssige konsekvenser af elulykker refereres symptomrapportering fra 65 elulykkespatienter retrospektivt indhentet og mindst to år efter ulykken. De ti hyppigst rapporterede symptomer var: søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, hovedpine, irritabilitet, indlæringsbesvær, følelsesløshed, stikken og prikken, depression og muskeltrækninger. Diskussion Denne oversigt har fokus på symptomer hos de patienter, som måske først søger læge længe efter ulykken. Disse patienter har ofte gradvist udviklet symptomer, der i første omgang ikke forbindes med elulykken. Litteraturen om senfølger efter elulykker består langt overvejende af casebeskrivelser og patientopgørelser. Enkelte cases beskrives over et forløb, men om disse cases er typiske eller atypiske er uvist. Samtidig øger tilstrækkelig mange enslydende rapporteringer sandsynligheden for en årsagssammenhæng. Når det gælder uspecifikke symptomer som smerter, snurren og prikken, hukommelses- og koncentrationsbesvær, er det afgørende at have kontrolpersoner til sammenligning. Tolkningen af patientopgørelser vanskeliggøres af, at stort set alle opgørelser baserer sig på patienter med massive akutte symptomer. De fleste patientopgørelser er fra brandsårsafdelinger, kirurgiske afdelinger eller behandlingscentre. Patienter med ikkeakutte symptomer bliver ikke registreret eller gjort op. Der er intet i litteraturen, der beskriver, hvor ofte et strømstød medfører varige gener. Andelen, som vender tilbage til arbejde efter en elulykke, varierer i forskellige studier fra 5% til 68%, hvilket er et klart eksempel på, at patientgrupperne ikke er sammenlignelige. Litteraturen på det neuropsykologiske område er mangelfuld, men har dog været under betydelig udvikling gennem de senere år. Der findes ret overbevisende beskrivelser af både kognitive og emotionelle ændringer efter elulykker, men patofysiologien er ikke kendt, og der er variation i symptomerne. I en række tilfælde vil følgevirkninger efter elulykker kunne forklares ved enten termisk eller elektrisk skade, når skaderne sker i de områder, hvor der har været strømgennemgang. Der findes herudover patienter med symptomer fra områder af kroppen, hvor hverken strømvej eller spændingsfelt umiddelbart kan give en forklaring. Her er den tidsmæssige sammenhæng mellem ulykke og symptomer måske det væsentligste argument for en årsagssammenhæng. Det bedste studie til dokumentation af forsinkede symptomer er Arnoldos [9] opfølgning af 700 elulykkespatienter, hvor forekomsten af perifer mono- eller polyneuropati blev femdoblet i løbet af opfølgningstiden. Konklusioner Der foregår ingen systematisk registrering af elulykker eller følgevirkninger efter elulykker i Danmark. I den gennemgåede litteratur findes ikke svar på, hvor ofte et strømstød stærkstrøms eller svagstrøms medfører varige gener. I en række tilfælde vil følgevirkninger efter elulykker kunne forklares umiddelbart ved enten termisk eller elektrisk skade. Der er mange kasuistiske eksempler på, at også lavspændingsulykker kan forårsage nervelidelser både centrale og perifere. Fælles for stort set alle cases er, at ulykkesofrene oplever smerter i forlængelse af deres ulykke. Mange patienter vil opleve smerter, specielt i den eller de ekstremiteter, der har været strømførende, uden at der kan stilles nogen specifik diagnose. Der er ingen artikler, som selvstændigt beskriver smerter i relation til elulykker. Neuropsykologiske følgevirkninger kan indsætte umiddelbart efter ulykken eller opstå med uger eller måneders forsinkelse. Hukommelses- og koncentrationsproblemer er gennemgående de hyppigst rapporterede symptomer. De kognitive dysfunktioner kan ligne tilstanden efter en traumatisk hjerneskade eller PTSD. Den bedst beskrevne ikkeorganiske følgevirkning efter elulykker er PTSD. Der er i høj grad brug for forløbsstudier og flere case-kontrol-studier, der kan bekræfte fundene i de foreliggende caseog patientopgørelser. psycho-neurological SummaryAnette Kærgaard:Late symptoms can sequelae arise days following or months electrical after an electrical accidentsugeskr accident. Læger The causal 2009;171: - A mechanisms are literature not known. review The of non-acute best known pain, non-organic neurological effect and is post-traumatic psycho-neurological stress disorder. impairments The in existing relation knowledge to electrical of long-term accidents is consequences performed. Pain of electrical in extremities accidents is frequent. is generally Neurological based on cases and and patient summaries. There is serious lack of longitudinal studies describing delayed or progressive non-acute symptoms. Korrespondance: Anette Kærgaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, DK-7400 Herning. Antaget: 2. november 2008 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Duff K, McCaffrey RJ. Electrical injury and lightning injury: a review of their mechanisms and neuropsychological, psychiatric, and neurological sequelae. Neuropsychol Rev. 2001;11: Koumbourlis AC. Electrical injuries. Crit Care Med 2002;30: Lippestad C, Erikssen J, Vaagenes P et al. [Injuries caused by electricity]. Tidsskr Nor Laegeforen 1990;110: Christensen JA, Sherman RT, Balis GA et al. Delayed neurologic injury secondary to high-voltage current, with recovery. J Trauma 1980;20: Docking P. Electrical burn injuries. Accid Emerg Nurs 1999;7: Leibovici D, Shemer J, Shapira SC. Electrical injuries: current concepts. Injury 1995;26: Dendooven AM, Lissens M, Bruyninckx F et al. Electrical injuries to peripheral nerves. Acta Belg Med Phys 1990;13: Morse MS, Berg JS, TenWolde RL. Diffuse electrical injury: a study of 89 subjects reporting long-term symptomatology that is remote to the theoretical current pathway. IEEE Trans Biomed Eng 2004;51: Arnoldo BD, Purdue GF, Kowalske K et al. Electrical injuries: a 20-year review. J Burn Care Rehabil 2004;25: Capelli-Schellpfeffer M, Miller GH, Humilier M. Thermoacoustic energy effects in electrical arcs. Ann N Y Acad Sci 1999;888:19-32.

5 997 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL 11. Veiersted KB, Moian R, Remo E et al. Akutte og kroniske skader etter strømulykker. Tidsskr Nor Laegeforen 2003;123: Cancio LC, Jimenez-Reyna JF, Barillo DJ et al. One hundred ninety-five cases of high-voltage electric injury. J Burn Care Rehabil 2005;26: Miller BK, Goldstein MH, Monshizadeh R et al. Ocular manifestations of electrical injury: a case report and review of the literature. CLAO J 2002;28: Grossman AR, Tempereau CE, Brones MF et al. Auditory and neuropsychiatric behavior patterns after electrical injury. J Burn Care Rehabil 1993;14: Veiersted KB, Goffeng LO, Tynes T. [Late effects of low-voltage electricity accidents. Rotator cuff tendinitis, hearing loss and neuropsychological dysfunction]. Tidsskr Nor Laegeforen 1997;117: Hooshmand H, Radfar F, Beckner E. The neurophysiological aspects of electrical injuries. Clin Electroencephalogr 1989;20: Johansen C, Riber HH. Magnetfelter fra højspændingsanlæg. Status om viden om virkning på mennesker. Teknisk rapport. COWI, Deapen DM, Henderson BE. A case-control study of amyotrophic lateral sclerosis. Am J Epidemiol 1986;123: Jafari H, Couratier P, Camu W. Motor neuron disease after electric injury. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2001;71: Farrell DF, Starr A. Delayed neurological sequelae of electrical injuries. Neurology 1968;18: Freeman CB, Goyal M, Bourque PR. MR imaging findings in delayed reversible myelopathy from lightning strike. AJNR Am J Neuroradiol 2004;25: Grube BJ, Heimbach DM, Engrav LH et al. Neurologic consequences of electrical burns. J Trauma 1990;30: Parano E, Uncini A, Incorpora G et al. Delayed bilateral median nerve injury due to low-tension electric current. Neuropediatrics 1996;27: Engrav LH, Gottlieb JR, Walkinshaw MD et al. Outcome and treatment of electrical injury with immediate median and ulnar nerve palsy at the wrist: a retrospective review and a survey of members of the American Burn Association. Ann Plast Surg 1990;25: Cohen JA. Autonomic nervous system disorders and reflex sympathetic dystrophy in lightning and electrical injuries. Semin Neurol 1995;15: Low YS. Delayed neurological manifestations secondary to electrical injury a case report. Singapore Med J 1976;17: Tews DS. Muscle-fiber apoptosis in neuromuscular diseases. Muscle Nerve 2005;32: Lee RC, Kolodney MS. Electrical injury mechanisms: electrical breakdown of cell membranes. Plast Reconstr Surg 1987;80: Shreenivas, Srivastava DK, Narain CK. Varied and delayed neurological sequelae of electric shock. J Assoc Physicians India 1971;19: Pliskin NH, Capelli-Schellpfeffer M, Law RT et al. Neuropsychological symptom presentation after electrical injury. J Trauma 1998;44: Martin TA, Salvatore NF, Johnstone B. Cognitive decline over time following electrical injury. Brain Inj 2003;17: Pliskin NH, Fink J, Malina A et al. The neuropsychological effects of electrical injury. New insights. Ann N Y Acad Sci 1999;888: Pliskin NH, Ammar AN, Fink JW et al. Neuropsychological changes following electrical injury. J I N S 2006;12: Kelley KM, Tkachenko TA, Pliskin NH et al. Life after electrical injury. Risk factors for psychiatric sequelae. Ann N Y Acad Sci 1999;888: Kim HJ, Choi SH, Shin TS et al. Erectile dysfunction in patients with electrical injury. J urology 2007;70: Andrews CJ. Further documentation of remote effects of electrical injuries, with comments on the place of neuropsychological testing and functional scanning. IEEE Trans Biomed Eng 2006;53: Primeau M, Engelstatter GH, Bares KK. Behavioral consequences of lightning and electrical injury. Semin Neurol 1995;15: Diagnoseklassifikation i Danmark med fokus på almen praksis Statusartikel Seniorforsker Marianne Rosendal & læge Erik Falkø Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis, og Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, Det Almenmedicinske Kvalitetssikringsprojekt (DAK) I 2009 vil det diagnostiske klassifikationssystem i dansk almen praksis blive ændret fra det nuværende Udvidet dansk International Classification of Primary Health Care (ICPC-e) til den opdaterede version ICPC-2-DK. Samtidig sker der løbende ændringer i anvendelsen af klassifikationssystemer i hele sundhedsvæsenet, og vi ønsker med denne artikel at gøre status over diagnosekodning med særligt fokus på almen praksis. Før indførelsen af den elektroniske patientjournal (EPJ) var der ikke tradition for at sætte en diagnose på patientkontakter i almen praksis. I 1993 diagnosekodede kun 1% af de praktiserende læger. Det International Classification of Disease (ICD)- 10-baserede klassifikationssystem, som benyttes på sygehusene, har været en barriere, fordi det er omfattende og forudsætter afklarede sygdomsbilleder. Almen praksis har i højere grad brug for at kunne beskrive uafklarede helbredsproblemer, som præsenteres i begyndelsen af et sygdomsforløb. Såkaldte symptomdiagnoser er derfor vigtige i almen praksis, hvor et problem ofte behandles på dette niveau gennem hele forløbet, uden at man når til en specifik diagnose. Med indførelsen af EPJ og den eksplosionsagtige udvikling i elektronisk kommunikation er det blevet nødvendigt, at data lagres i en struktur, der sikrer overblik. Samtidig har der fra et forsknings- og kvalitetsudviklingssynspunkt været behov for at skabe indblik i, hvad der foregår i almen praksis. I øjeblikket tjener klassifikation til at strukturere helbredsproblemer udtrykt ved et navn og en kode, hvilket giver mulighed for [1]: 1) at skabe overblik i journalen ved dynamisk filtrering ud fra diagnosekoder, 2) adgang til beslutningsstøtte, 3) hjælp til kvalitetsudvikling og 4) understøttelse af forskning. Generelt om diagnoser Disease exists in the minds of doctors; you don t have it until they name it! [2]. En diagnose eller en klassifikation af en tilstand kan betragtes som en konstruktion, der muliggør et fælles sprog og en relevant kommunikation i uddannelsen af læger, i samarbejdet i sundhedsvæsenet og i udforskningen af området. En diagnose er reduktionistisk og vil kun sjældent beskrive hel-

10 gode råd. Senskader EL-ULYKKER. Strømskader er farlige. Årsager til strømulykker. Nervesystemet. Smerter. Syn og hørelse.

10 gode råd. Senskader EL-ULYKKER. Strømskader er farlige. Årsager til strømulykker. Nervesystemet. Smerter. Syn og hørelse. Værd at vide om EL-ULYKKER Årsager til strømulykker 10 gode råd Syn og hørelse Strømskader er farlige Senskader DET ER DIT LIV NUL SPÆNDING Nervesystemet Hjerte og blodkar Smerter Nul spænding det er dit

Læs mere

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd EL-ULYKKER nul spænding det er dit liv Kun 2,5 % af alle elektrikere har aldrig fået elektrisk stød i deres arbejdsliv. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk El-Forbund har fået lavet i 2010.

Læs mere

Senfølger efter el-ulykker

Senfølger efter el-ulykker Senfølger efter el-ulykker Anette Kærgaard, overlæge, PhD < Arbejdsmedicinsk klinik < Herning Sygehus Dansk El-Forbund 2006 Indholdsfortegnelse Forord...........................................................

Læs mere

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning

Elulykker klinisk erfaring. 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Elulykker klinisk erfaring 21. marts 2013 Anette Kærgaard, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning Litteraturen Fokus på smerter, nervebeskadigelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus

Senfølger efter el-ulykker. Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus Senfølger efter el-ulykker Anette Kærgaard, overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk klinik Herning Sygehus Dansk El-Forbund, København 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord...........................................................

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification

International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification Introduktion til ICPC International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Oversigt Overordnet formål med klassifikation Hvad er ICPC? Fra ICPC-1

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Konference om hjernerystelse

Konference om hjernerystelse Konference om hjernerystelse Det biomedicinske aspekt Læge Claire Miller Maj 2015 De næste 50 minutter.. Det tekniske Epidemiology - Hvor mange rammes af hjernerystelse og hvem? Hvad er hjernerystelse

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets

Læs mere

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010 Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! DEMC7 24.11.2016 Trends i Akutforskningen i Danmark Hvor skal vi hen med den akutmedicinske forskning Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! v. Erika Frischknecht Christensen Professor,

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab

Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Diagnosekoder til Pleje.net

Diagnosekoder til Pleje.net Diagnosekoder til Pleje.net Møde i den nationale kliniker gruppe MedCom Odense 10.09.2013 Eskild W. Henneberg Sårcentret Regionshospitalet Viborg 1 Krav til diagnosekoder: Logiske afspejle aktiviteten

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Behandlingstilbudogerfaringer

Behandlingstilbudogerfaringer Behandlingstilbudogerfaringer Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt Jesper Mehlsen, Synkopecenteret Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Sundheds-og Ældreudvalgets høring

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere