Vi ta r idræt alvorligt!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi ta r idræt alvorligt!"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN FOR: N O R D F Y N S E F T E R S K O L E Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og formål Hovedsigte Den pædagogiske linje Eleverne Lærerne Kostskolearbejdet Undervisningen / fagbeskrivelser Vejledning Pædagogisk virksomhed Vi ta r idræt alvorligt!

2 Værdigrundlag for Nordfyns Efterskole. 1 Skolens formålsparagraf: Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Skolen ønsker at dygtiggøre eleverne, udvikle dem menneskeligt og bidrage positivt til deres almene udvikling i et demokratisk samfund. 2 På Nordfyns Efterskole har vi som grundlæggende værdier: A En tro på Chresten Kolds ord: Først oplive, så oplyse. En tro på, at den historiske dimension danner fundamentet for en samtidsorienteret skole og det enkelte menneskes udvikling. B En tro på værdien i fællesskabet og dets altafgørende betydning. C En tro på, at ansvar, aftaler, indsats og engagement skaber gode og virksomme mennesker og aktive samfundsborgere. D En tro på, at optimisme og godt humør styrker udvikling og sammenhold. E En tro på, at respekt, forventninger og dygtiggørelse giver de bedste muligheder for et godt og udbytterigt voksenliv. 3 På Nordfyns Efterskole vil vi gerne opnå: A at eleverne forlader skolen som dygtige, ansvarlige, engagerede og glade unge mennesker. B at eleverne får udviklet fantasi, kreativitet, evnen til refleksion og gode arbejdsvaner. C at eleverne gennem dygtiggørelse og værdier fra et forpligtende fællesskab står godt rustet til de videre ungdomsuddannelser. D at eleverne erfarer, at egen energi og positiv livsindstilling samt imødekommenhed og respekt for andres meninger og arbejde er et godt grundlag at bygge resten af livet på. Således vedtaget på bestyrelses- og med arbejdermøder i april 2002.

3 Hovedsigte Ifølge skolens vedtægter af 10/ er skolens formål at drive en grundtvig-koldsk efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Skolen ønsker at dygtiggøre eleverne, udvikle dem menneskeligt og bidrage positivt til deres almene udvikling i et demokratisk samfund. Skolens tilbud om undervisning og samvær skal i sit samlede indhold og sigte være med til at sikre, at eleverne får, modtager og tilegner sig det i loven krævede: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Skolens hele holdning fremgår af Værdigrundlaget. Skolens pædagogiske linje Baggrunden for skolens pædagogiske linje er tankerne fostret af N.F.S. Grundtvig og Christen Kold for mere end 150 år siden. Ikke at Nordfyns Efterskoles hele holdning og arbejde bærer præg af disse herrers ideer og visioner, men vi henter til stadighed tankegods og inspiration herfra. Det er ikke sikkert, at Grundtvig og Kold ville genkende vores skole eller vores måde at drive skole på set i lyset af deres oprindelige grundtanker, men vi synes bestemt, at vi kan hente gods fra dem og bruge/genbruge/nytænke det ind i vores moderne tid. Eleverne Skolens elevgruppe består af op til 105 elever ca. 60 piger og 45 drenge hvoraf ca. 37 tager 9. skoleår og ca. 68 tager 10. skoleår. Skolens kurser er åbne for alle, og eleverne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig. Der føres herefter ventelister, således, at den første på listen straks får tilbudt en plads, i fald en optaget elev måtte melde forfald. I og med at vi har fire en halv times obligatorisk gymnastik om ugen udover mange idrætstilbud som linje- og valgfag, foruden cykel- og løbeture, giver det sig selv, at man som elev på Nordfyns Efterskole er nødt til at være fysisk habil og stabil for at blive optaget. Og i og med, at vi ikke blandt lærerpersonalet har nogle ansat, der er kvalificerede til professionelt at tage sig af elever med svære boglige vanskeligheder, giver det ikke mening at søge Nordfyns Efterskole, hvis man har et stærkt behov for specialundervisning. Lærerne * Se skemaeksempel nederst i dokumentet *

4 Ugen før hvert skoleårs begyndelse har lærerrådet møder. Her lægges og justeres den endelige linje for afviklingen af skoleåret efter de vedtagelser, der allerede er vedtaget i forårets løb. Der afholdes skoleåret igennem et ugentligt lærermøde. Det aftales og vedtages her, hvordan beslutningerne praktiseres, og hvordan den efterfølgende formidling sker til eleverne, fx gennem fælles besked, besked til kontaktgruppen/husgruppen eller til den enkelte elev. Der kan også være aftalt henvendelse til enkelte elevers forældre. Lærerrådsmøderne tilrettelægges af lærerrådsformand og forstander og afvikles med lærerrådsformanden som mødeleder. Der tages beslutningsreferat af alle møder. Forstanderen/viceforstanderen og tillidsrepræsentanten udarbejder hvert år tjenestetidsaftalen og eventuelle lokalaftalerne for det aktuelle skoleår. Heri er også alt tilsyn aftalt, dog skal det bemærkes, at forstanderparret har nattilsynet fra 23:00 til 07:00, Søndag til fredag. Lørdag og søndag er det weekend tilsynet der afvikler nattilsynet. Det tilstræbes, at hver lærer ikke i væsentligt omfang overskrider det fastsatte årstimetal. Længere fraværsperioder (fx barsel og sygdom) løses ved hjælp af vikar udefra. Kostskolearbejdet Alle elever er i grupper på ca elever tilknyttet en enkelt lærer kontaktlæreren/huslærer. Funktionen som kontaktlærer/huslærer har bl.a. til formål at skabe mulighed for et forum for en samtale om, hvad der er hensigtsmæssig adfærd på Nordfyns Efterskole. at fastholde eleverne på, at deres valg af fællesskabet er forpligtende. at danne og udvikle eleverne til at kunne handle og begå sig hensigtsmæssigt i nye fællesskaber. at formidle og fastholde kontakten mellem skole og hjem. For den enkelte lærer indebærer arbejdet som kontaktlærer/huslærer bl.a.: gruppesamtaler om ovenstående i forbindelse med fastlagte kontaktmøder. personlige samtaler med kontaktelever om fx forpligtelse i forhold til fællesskabet, elevens personlige udvikling m.m. orientering af kontaktelever om forhold besluttet på lærermøder. telefonisk og personlig kontakt til forældre i forbindelse med tilfredshed/utilfredshed fra skolens side omkring opførsel, arbejdsindsats, holdning m.m. planlægning og udførelse af ét kontaktgruppearrangement for alle skolens elever sammen med sin kontaktgruppe. Medvirken til udfærdigelse af skolens udtalelse til den enkelte kontaktelev. Om aftenen og i weekenderne har tilsynslærerne frie hænder med hensyn til tilrettelæggelsen af elevernes frie tid. Tilsynslærerne er hver dag forpligtet til at føre dagbog (dagsseddel) over dagens hændelser. Herunder afvigelser fra det planlagte,

5 sygdom, fravær og årsag, eventuelle elevforseelser og/eller andre uregelmæssigheder. Glædelige begivenheder og overraskelser noteres også. Blandede huse Fra skoleåret er der i elevernes boligmasse blandede huse, hvor drenge og piger bor dør om dør. Det skal dog pointeres at det kun er i de huse, hvor man separat har mulighed for at låse døren til badekabinen. Konkret har vi blandede huse i: Toften, Vangen, Kernehuset, Humlehaven, Slettelunden samt Slettebo. I Slettelunden er det naturligt da der er toilet og bad på hvert værelse. På overdrevet og Holmen er der ikke kønsmæssige blandede huse, da bade faciliteterne ikke er dertil Undervisningen Nordfyns Efterskole er en boglig skole, hvor undervisningen i alle fag sigter mod faglig dygtighed, fordybelse og indlevelse. Målet er at udvikle eleverne alment og personligt. For at kunne yde et væsentligt personligt bidrag til undervisningsforløbet forventes det, at eleverne er aktive, velforberedte, motiverede, samt møder til tiden. Hele elevholdet deltager i fælles morgensang, fortælletimer, samfundstimer og sangtimer, samt gymnastiktimerne. Fagene dansk, engelsk, tysk og matematik er obligatoriske for alle. Fysik/kemi/biologi/geografi er obligatorisk for 9. klasse, Fysik og tysk er boglige valgfag for 10. årgang. Alle elever deltager i linjefagsundervisning, hvor linjen er ét valg ud af 5 mulige. Linjefag tildeles p.t. 3* 90 min for Fodbold, Spring, Dans, Musik og Kunst. Herudover kan eleverne vælge et antal valgfag på mellem én til halvanden times varighed. I forbindelse med den daglige lektielæsning er eleverne sammen med deres værelseskammerat eller arbejder i en gruppe i lektie cafeen. Skolen har en turnusordning med rengøring af fællesområderne, elevværelser og huse samt en uges køkkenpraktik. Skolen har fortælling, fællessang og gymnastik for at give eleverne mulighed for at opleve glæden og styrken i et fællesskab. Undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at den mindst står mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen og således, at eleverne kan indstille sig til FP9 eller FP10. I alt følges folkeskolens bekendtgørelser. De enkelte fag og faglige gøremål beskrives nærmere i specifikke fagbeskrivelser.

6 Boglige fag: Liniefag: Dansk Matematik Engelsk Cambridge engelsk Tysk Fysik/kemi/biologi/geografi Kristendom Historie Samfundsfag Kunst Teater / musical Fodbold Dans Musik Springgymnastik Et af disse fag kan og skal vælges af alle elever. På det almindelige ugeskema udgør linjefag ca. 3*90 min. Eleverne har mulighed for om- eller genvalg af linjefag til januar. Valgfag: Udbuddet af valgfag varierer fra år til år. I indeværende skoleår tilbydes: Rytmisk gymnastik Hiphop House Volleyball Badminton Guitar Kunst Musik begynder sammenspil Yoga Assesories Krea Basket Parkour Høj puls Kor Judo Valgfagene har en lektionslængde på minutter. Eleverne har mulighed for omvalg af valgfag til januar.

7 Vedrørende boglige fag Nordfyns Efterskole underviser i de enkelte fag efter retningslinjerne beskrevet i den til enhver tid nyeste ministerielle lov, bekendtgørelse og vejledning. Desuden naturligvis faghæftet Fælles Mål Efterskolen afholder folkeskolens prøver i alle de tilbudte boglige fag. De til enhver tid gældende og nyeste love, bekendtgørelser og vejledninger følges. Herunder følger en beskrivelse af samtlige fag, der dags dato undervises i på Nordfyns Efterskole: Dansk Formål: Formålet med danskundervisningen er at styrke elevernes evne til at opleve, læse, forstå og udtrykke sig såvel skriftligt som mundtligt. Fagets almene perspektiver: Faget betragtes som et oplevelses-, dannelses- og færdighedsfag. Vi har ikke niveaudeling i dansk, fordi vi betragter dansk som faget, hvor alle mødes. Man mødes og oplever og lærer af bredden og forskelligheden. Vi betragter dansk som det samlende fag, alle fags moder, faget med indsigt og udsyn. Slutmål: Efter årets undervisning skal eleven have erhvervet sig evne til at vurdere og tage stilling. Eleven skal have viden om skriftlige og mundtlige kommunikationsformer, selv kunne forstå dem og selv kunne bruge dem Undervisningen skal have udvidet elevens begrebsverden, og givet eleven øget selvforståelse og forståelse for andre mennesker. Indholdet: Grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse er elevernes faglige og sociale forudsætninger. I undervisningen indgår en række mundtlige og skriftlige aktiviteter til såvel individuel som kollektiv behandling. I undervisningen inddrages tekster fra forskellige genrer. Arbejdsformer og metoder: Mundtlig Analyse, fortolkning, vurdering. Emne, panel- og gruppediskussioner. Samtaler, øvelser. Notat, referat, dokumentation. Læsning, oplæsning. Skriftlig Udvalg af stof. Disposition. Skrivning af alle former for fiktive og ikke-fiktive tekster. Bearbejdning og vurdering af tekster. Øvelser i grammatik og grammatisk forståelse

8 Fælles mål: For at sikre, at vores efterskoles elever modtager en undervisning, der mindst står mål med folkeskolens undervisning på 9. og 10. klassetrin, er følgende at bemærke: Vi følger trinmål for 9. og 10. klasse som beskrevet side med hensyntagen til Beskrivelse i overbygningens udvikling side Vi følger læseplanen for 9. og 10. klasse som beskrevet side Og vi har kurs mod Slutmål som beskrevet side Fælles Mål, Faghæfte Matematik Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse af matematikken og dennes betydning i deres dagligdag. Eleverne gennem argumentation kunne gøre rede for valg af metode til løsning af matematiske problemstillinger, og derefter kunne anvende den valgte metode til løsning af opgaven. Undervisningen skal give eleverne en forståelse for matematikkens nødvendighed i et moderne samfund, samt et historisk overblik over matematikkens udvikling. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder. For at fremme dette er undervisningen niveaudelt. Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til de centrale områder inden for matematik; tal og algebra, geometri, funktioner, statistik, økonomi, sandsynlighedsregning og beviser. I undervisningen gennemgås matematikken således at eleven kan anvende matematikken til såvel matematiske opgaver samt løsning af problemstillinger i hverdagen. Undervisningen vil, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre brug af matematiske programmer til pc, ligesom afleveringsopgaver kan udfærdiges i regneprogrammer. Undervisningen vil gøre brug af individuelt arbejde samt gruppearbejde, klasseundervisning samt forelæsninger hvis dette er hensigtsmæssigt. Engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtlig og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Vi lægger vægt på, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder, og derfor er undervisningen niveaudelt. Ligeledes lægger vi vægt på elevernes aktive deltagen i læren om sprog og kultur i engelsktalende lande. Vi vil gennem undervisningen styrke elevernes internationale forståelse samt forståelse af egen kultur. Eleverne vil møde forskellige teksttyper så som skønlitteratur, sagprosa samt ikke-skrevet materiale. Ligesom emnerne vil brede sig ud over relevante temaer som fx unges levevilkår, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, minoriteter eller menneskerettigheder. I undervisningen vil eleverne arbejde med strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning samt skriveprocesser og dens faser.

9 Undervisningen kan foregå individuelt, ved gruppearbejde, ved klasseundervisning eller som forelæsning. I øvrigt vil vi henholde os til ministerielle love og bekendtgørelser gældende for faget engelsk. Tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne, når de forlader efterskolen, kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal give eleverne lyst til at videreudvikle deres tyskkundskaber, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Efter 9. og 10. klasse forventes eleverne at forstå hovedindholdet af tyske tekster og film, at være i stand til at referere indholdet og i et vist omfang at udtrykke synspunkter. Der arbejdes med skriftlig tysk, således at eleverne får viden om sprogets opbygning, og slutmålet er, at eleverne kan udtrykke sig i et forståeligt og korrekt tysk. At læse tekster, at lytte til sproget, at arbejde med gloseindlæring og grammatiske oversigter er væsentlige dele i indlæringen, suppleret med musik og skriftlige opgaver. Teksternes indhold omfatter bl.a. tysk historie og samfundsforhold samt situationer fra dagliglivet. Der anvendes forskellige arbejdsformer. Som oftest er det hensigtsmæssigt at arbejde i små grupper, hvor eleverne overfor hinanden kan udtrykke sig på tysk. I forbindelse med emnearbejde er det ligeledes mest hensigtsmæssigt at supplere hinanden i grupper. Enkeltmandsarbejde i forbindelse med stilopgave afleveres ca. en gang om måneden. Fysik i 9. klasse Fysikkens og kemiens verden Med baggrund i fænomener, som er en naturlig del af elevernes hverdag, arbejdes der med sammenhænge, der er mere komplekse end i 1. fase. Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller, systematiske beskrivelser samt et mere konsekvent fagsprog end i det foregående forløb. Undervisningen omfatter især fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktiske og undersøgende aktiviteter anvendelse af fysiske og kemiske begreber i forbindelse med beskrivelse af praktiske og undersøgende aktiviteter forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktion mellem forskellige stoffer centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser forklaringer og dertil knyttede analyser af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

10 I undervisningen indgår eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur. Undervisningen omfatter især historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder eksempler på, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kan give øget indsigt i fænomener og sammenhænge i naturen. Eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden. Eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund I forløbet skal der arbejdes videre med elevernes begreber om energi, ressourcer, produktion og miljø, med anvendelsen af teknik i hverdagens apparater og med forskellige former for stråling. Den teori, der inddrages i undervisningen, skal fortsat give eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med. Undervisningen omfatter især samfundets energiforsyning med vægt på diskussion af centrale og decentrale muligheder med forskellige energikilder og teknologier energiomsætning ved transport og samfundets energiforsyning med bl.a. behandling af de uundgåelige tab i energikvalitet produktion af udvalgte produkter, hvor der behandles forskellige metoder til fremstilling af samme produkt forskellige produktionsmetoders påvirkning af det omgivende miljø. eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter principper for transmission af information over store afstande ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal tilegne sig redskaber og metoder til selv at kunne formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I denne sammenhæng skal eleverne belyse områder fra fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning. Eleverne skal arbejde med at opstille hypoteser, foreslå og gennemføre egne undersøgelser og eksperimenter benytte statiske og dynamiske modeller, der i stadig større grad understøtter deres brug af fagets begreber foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter. Fællesmål 2009 Fysik/kemi 10 klasse Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Centrale kundskabs - og færdighedsområder er: Fysik.

11 Pendulet. (Epot og Ekin) Energi og virkningsgrad. (joule og kwh.. arbejde ) El lære. (ohms lov effektloven ). Newtons love Energi og miljø. (drivhuseffekt grønenergi energibalance ) kopi Lys. (egenskaber bølge Periode frekvens ) s. Lyd. (egenskaber bølge fortætninger og fortyndinger) s Radioaktiv stråling (alfa, beta og gamma... helsefysik madvare ) Kemi. Det periodiske system. (opbygning Atomet og molekylet.) Organisk kemi. (kul brinter, kulstof 14, gas, alkohol ) Titrering (syrer og baser). Gasarter. (atm. Luft.) Mad kemi. (protein fedt energifordeling ). Under organisk kemi NB Arbejdsmetoder i forbindelse med fysik-kemi vil være : - at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultaterne - at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge - at opnå færdighed i at formidle resultater og viden til andre - at opnå fortrolighed med laboratorie udstyr Organisering Fysik-kemi-undervisningen foregår som emne projekter. Laboratorieøvelser har en central placering hvor det er muligt. Biologi, FSA Formål: At tilegne sig kundskaber vedr. menneskets biologi, samt samspillet mellem mennesket og naturen endvidere at give eleverne mulighed for at tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Indhold: Søger biologisk viden og forståelse gennem undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning. Følger i øvrigt Fælles mål se Timetal pr. uge: 1 lektion Geografi FSA Formål: Elever skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, såvel vedr. nationale som internationale, indenfor naturgeografi, kulturgeografi, geologi, metrologi, således at de er i stand til at give eksempler og beskrive mønstre, kredsløb og sammenhæng. Indhold: Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle eksempler, såvel fra den anvendte lærebog, som fra diverse medier. Se i øvrigt fællesmål 2009 Timetal pr. uge: 1 lektion Historie For faget historie på 9. klassetrin bliver målet, at eleverne tilegner og udbygger deres viden til vigtige begivenheder i danmarkshistorien. Politiske begivenheder såvel som samfundsmæssige begivenheder vil blive gennemgået.

12 Lang størstedelen af eleverne har på tidligere klassetrin beskæftiget sig med 2. verdenskrig, så denne vil ikke blive berørt i den fulde dybde. Dog vil der blive draget sammenligninger fra denne krig til de specifikke perioder, der bliver uddybet i undervisningen. Herved bliver det tidligere tilegnede stof om 2. verdenskrig opfrisket og perspektiveret. Danmark vil blive fulgt gennem landets forskellige kriser. Det være sig: hungersnød, arbejdsløshed, krig eller sygdomsepidemier. Derudover vil den politiske udvikling blive gennemgået. Eleverne skal medvirke aktivt i undervisningen. Efter at eleverne har læst materiale om det pågældende emne vil stoffet blive gennemgået på klassen, i et samspil mellem lærer og elev. Samfundskundskab I samfundsfag beskæftiger eleverne sig med relationer mellem mennesker. Det kan være det enkelte menneskes relationer til andre mennesker, men det kan også være relationerne til grupper og fællesskaber. Fagets centrale indhold er menneskets eller gruppens relationer til stat, samfund, kultur og natur, og hvordan disse relationer har udviklet sig. Menneske og stat Staten er en betegnelse, som anvendes i en lang række sammenhænge i daglig tale. Det er vigtigt, at eleverne får viden og bevidsthed om, at staten mere præcist dækker over de fora, hvor der tages autoritative beslutninger om fællesanliggender, dvs. i Folketinget og regeringen og i lokale politiske råd. Beslutninger i disse fora har betydning og sætter rammer for den enkelte borger i det danske samfund - og dermed også for den enkelte elev. Også medlemskabet af EU og andre internationale organisationer skal inddrages i disse sammenhænge. Undervisningen omfatter især demokrati og demokratiske processer, som de udspiller sig i det politiske system i form af valg til lokale politiske råd, Folketinget og Europa Parlamentet. Den politiske beslutningsproces, som den forløber fra initiativfasen over lovgivningsfasen til gennemførelsesfasen. De politiske partier og deres rolle i den politiske beslutningsproces. Velfærdsstaten og dens ideologiske og økonomiske grundlag relationer i det internationale samfund i form af samarbejde og konflikter mellem stater indbyrdes og mellem stater og internationale organisationer. Menneske og samfund Samfund er betegnelsen for de områder i dagliglivet, hvor det sociale liv koordineres direkte. Det betyder, at deltagerne selv - og ikke en udenforstående instans som fx staten eller byrådet - kontrollerer og bestemmer rammerne for forskellige situationer. Det kan være de beslutninger, som det enkelte menneske tager, eller det kan være de beslutninger, som man i fællesskabet med andre diskuterer sig frem til. Samfundet betegner derfor de mange enkeltsituationer, man som menneske deltager i, og som er en af forudsætningerne for samfundsudviklingen. Samfundet kan sammenfattende karakteriseres ved gensidighed, netværk, selvregulering og selvbærende processer.

13 Undervisningen omfatter især sociale relationer, herunder identitet, roller, interaktion, grupper, levevilkår og livsformer. Normer og værdier Dansk økonomi, herunder udviklingen i erhvervs- og produktionsstruktur. De politiske partier som aktører i den lokale hverdag. Velfærdssamfundet og dets betydning demokrati og demokratiske processer i dagligdagen i det nære samfund medier og informationsteknologi som en del af unges hverdag hverdagen som ung i Danmark set i et europæisk og et globalt perspektiv. Menneske og kultur. Eleverne skal have et grundigt kendskab til problemstillinger inden for forskellige kulturer med henblik på dels at forstå det danske samfunds udvikling som flerkulturelt samfund og dels at kunne agere som handlende demokratiske borgere. Kulturbegrebet anvendes bredt. Det dækker både de forskellige kulturer, som de kommer til udtryk inden for fx generationer, religioner, sociale tilhørsforhold og nationaliteter. Det dækker også udtryksformer, som mennesker skaber, og som sikrer en kommunikation i samfundet, fx billeder, sport, drama og tekst. Undervisningen omfatter især kultur, kulturmøder og kulturkonfrontationer forskellige etniske grupper, herunder normer og værdier, racisme og menneskerettigheder forskellige livsformer og deres udbredelse i det danske samfund nationalitet, nationalfølelse og nationalisme dansk hverdag som et del af globaliseringen. Menneske og natur Forbindelsen mellem naturen og hverdagen med produktion og forbrug bliver mere og mere kompleks. Undervisningen i samfundsfag inddrager eksempler på forskellige kredsløb i naturen og de økonomiske sammenhænge. Det kan være produktionsvirksomheders anvendelse af rå- og hjælpestoffer, eller det kan være sammenhængen mellem landbrugets gødskning og skadedyrsbekæmpelse samt grundvandsinteresser. Undervisningen skal bibringe eleverne forståelse for, at de - alene eller sammen med andre - har forskellige handlemuligheder i forhold til dels forbrug dels udnyttelsen af ressourcer og forbrug af energi. Undervisningen omfatter især naturgrundlaget i form af udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi. Nationale og internationale interesser i forbindelse med udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi sammenhænge mellem naturudnyttelse og økonomisk vækst forurening og de konsekvenser, det har for mennesker, samfund og natur offentlige institutioners, private personers og erhvervslivets initiativer med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af naturudnyttelse, som fører til forurening. I 1. forløb skal eleverne arbejde med at analysere, fortolke og vurdere væsentlige samfundsproblemer og deres historiske forudsætninger formulere faglige spørgsmål og

14 udbygge dem til problemformuleringer anvende samfundsfaglige begreber inddrage illustrative og kreative virkemidler som fx drama og elektroniske medier som led i fremlæggelser af projekter lytte til andres fremlæggelser og stille opklarende og kritiske spørgsmål etablere kontakt til offentlige personer og stille faglige spørgsmål med henblik på at forfølge en problemstilling. Anvende samfundsfaglige undersøgelsesmetoder, fx forskellige interviewformer, spørgeskemaer og analysemetoder, anvende statistiske fremstillinger som tabeller, grafer og diagrammer iagttage, diskutere og vurdere andres tolkninger af samfundsmæssige begivenheder, fx i tv s nyhedsudsendelser, på film, i aviser og under offentlige møder. Søge, tolke og forholde sig kritisk til forskellige kundskabskilder. Fælles mål 2009 Kristendom Ved hjælp af bl.a. litteratur, film og eksempler fra dagligdagen belyses, debatteres og vurderes forskellige menneske- og livssyn. Bibelske fortællinger vil danne grundlaget for arbejdet med temaer som f.eks.: Mig, dig, os og de andre. Kulturelle værdier. Fortolkninger af motiver. Afkodning af symboler. Kunst i kristendommen. Salmer og sange. Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer samt undersøgelser i lokalområdet, vil rollen, strukturen, funktionen og ritualerne i den kristne kirke i Danmark blive behandlet. Såvel historiske som politisk/religiøse hændelser fra aktuelle brændpunkter vil komme i fokus og blive udgangspunkt for debat, diskussion og sammenligning omkring udvalgte religioner, sekter og livsopfattelser. Morgensang Sangtime og fredagssang Med fællessang som en løftende oplevelse, og et vigtigt element til at forstå os selv, vores kultur og det samfund vi lever i, synger vi hver morgen og hver fredag eftermiddag. Mandag, onsdag og torsdag morgen synger vi 3 sange, og om fredagen er der en halv times sangtime. Sangtimen kommer ligeledes rundt om den danske sangskat, ligesom der synges udenlandske sange. I sangtimerne øves der også sange tostemmigt. Vi synger et bredt udpluk af den danske sangskat, men synger også flere udenlandske sange. Repertoiret spænder fra Grundtvig og Ingeman til Kim Larsen og Eric Clapton. Som udgangspunkt benytter vi Højskolesangbogen og DGI sangbogen og diverse andre sangbøger. Derudover ser eleverne tv-2 News, der efterfølgende kommenteres, både for indhold og form, ligesom der drages paralleller til nyhederne kl eller aviser. Skolens forstander forestår morgensangen.

15 Gymnastik Formål: Formålet med undervisningen er at fremme elevernes fysiske udvikling og opøve deres færdigheder i fagets forskellige discipliner. Gennem krav om samarbejde og tolerance skal elevernes sociale forståelse fremmes. Samtidig skal eleverne opnå og/eller udvikle lyst til og glæde ved bevægelse. Indhold: Faget er obligatorisk med ca. 3 * 90 min og 1 * 60 min.lektioner.. Eleverne kan inddrages i planlægning og afvikling af lektionerne. Hovedområder: Rytmisk gymnastik: Opvarmning og grundtræning. Arbejde med håndredskaber. Arbejde med smidighed, balance, koordination og styrketræning. Redskabsgymnastik: Opvarmning og grundtræning. Arbejde med smidighed, balance, koordination, behændighed og styrketræning. Træning af grundspring på måtte/airtrack og springbræt samt forskellige redskabsspring. Kunst Formål: -at eleverne gennem skabende billedvirksomhed udvikler deres færdighed i at forstå og i at bruge billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. -at eleverne gennem oplevelse, analyse og vurdering af forskellige billedformer udvikler deres forståelse for kunst og billedmedier. -at give eleverne mulighed for at deltage aktivt i udstillings- og udsmykningsopgaver på skolen. Der lægges således vægt på en sammenhængende produktiv og analytisk billedundervisning. Arbejdsområder: Det praktiske billedarbejde omfatter områderne -tegning -maleri -collage -grafik -skulptur Teater og musical Formål:

16 At eleverne får kendskab til forskellige genre og spillemåder og derigennem bliver udfordret fysisk og psykisk. At eleverne får oparbejdet større selvtillid, engagement og at de udfordres kreativt. At sætte elevernes bevidsthed om kropssprog, stemmebrug og mimik i fokus og derved give dem mulighed for at videreudvikle sig selv. Beskrivelse: Eleverne bliver præsenteret for opgaver, hvor de skal fokusere på forskellige skuespils teknikker, og dem selv. De vil løbende få feedback på deres præstationer. Eleverne vil derudover komme til at arbejde med forskellige improvisationsøvelser indenfor en bred vifte af scenarier. Dette vil udfordre deres kreative kompetencer og styrke deres og gruppens selvtillid. De vil løbende skulle vise små spil for resten af skolen, som vil være bundet af forskellige kriterier og rammer og som vil give dem et større indblik i dramaets forskellige nuancer og muligheder. Fodbold Skolen har fodbold linje for piger og fodboldlinje for drenge. Det kræver ikke forudgående kendskab for at kunne deltage i linjerne, men det forventes at eleverne har gå-på-mod og yder en aktiv indsats. Timerne afvikles efter følgende overordnede plan, hvor eleverne jævnligt inddrages i såvel planlægning som afvikling: Indhold: Opvarmning Teori og taktisk træning Boldøvelser og teknisk træning Spil Deltagelse i Efterskolernes fodboldturneringer Formålet med undervisningen er: At udvikle og højne elevernes tekniske færdigheder At opbygge og vedligeholde elevernes fysiske formåen At give eleverne indsigt i spillets grundlæggende regler og muligheder Musik Formål: At give eleverne mulighed for at tilegne sig og/eller videreudvikle viden om, interesse for og færdigheder i musikkens historie, teori og praktisk udførelse. Indhold og form: Eleverne tilbydes differentieret holdundervisning med henholdsvis teoretiske og praktiske emner. Instrumentalspil vil fortrinsvis være koncentreret om spil på: trommesæt, guitar (akustisk og elektrisk), elbas, el klaver, keyboard og perkussion. Endvidere vil elever med egne instrumenter kunne deltage i sammenspil på disse. Sang indgår som en væsentlig del af undervisningen. Af mere teoretisk karakter kan gennemføres emner som musikhistorie, musikteori, komposition, værkgennemgang, kritisk lytning o.l.

17 Spring Gennem undervisningen skal eleverne opnå en glæde ved springgymnastikkens muligheder og forståelse for deres egen krops fysiske muligheder. Undervisningen vil øge elevernes fysiske kunnen både styrke- og konditionsmæssigt. Hver elev vil blive udfordret på det niveau han/hun befinder sig på. Der vil blive arbejdet med springgymnastikkens grundspring; håndstand, mølle, rondat, flikflak, overslag og kraftspring. Der vil desuden blive arbejdet med sammensætninger af disse spring samt forlæns og baglæns salto med skrue og uden skruer. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige springteknikker. Video vil blive brugt i undervisningen hvor det er muligt og fremmende for elevernes forståelse af spring. Badminton Gennem undervisningen skal eleverne opnå taktiske og tekniske færdigheder, der udvikler deres forståelse for spillet og deres evne til gøre teori til praksis. Undervisningen vil tage udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder, og ved hjælp af både individuelle øvelser, par øvelser og øvelser i mindre grupper, vil såvel ganske almene som mere specifikke færdigheder blive trænet og videreudviklet. I undervisningen vil eleven stifte bekendtskab med og opnå kendskab til de grundlæggende slag såsom clear, drop, lob og smash, der efter metodisk opbygning vil indgå i forskellige sammensatte sekvenser af stigende sværhedsgrad. Der vil desuden blive sat fokus på diverse serveformer, hvor koncentration og præcision vil blive trænet. Eleven vil i omkring halvdelen af en undervisningslektion være beskæftiget med opvarmningsøvelser, træningsøvelser og ny indlæring, mens der i den resterende tid vil være mulighed for af afprøve det tillærte i en kampsituation med og/eller mod andre elever, eller fortsætte med finpudsning af øvelserne og de tekniske færdigheder, samt eventuel træning af mere individuel karakter. Der vil i løbet af undervisningsperioden løbende blive arrangeret små indbyrdes turneringer, holdkampe og en ranglisteturnering. Rytmisk Kor Valgfaget rytmisk kor vil have til formål, at præsentere eleverne for både lette og svære rytmiske korsatser. De fleste elever har ingen tidligere erfaring med rytmisk eller klassisk kor, så niveauet vil blive sat herefter. De skal lære hvordan man synger en anden tone end personen lige ved siden af gør. I samme vending skal de lære at lytte til de forskellige samklange og høre hvornår noget er rent og hvornår noget er falskt. Eftersom der er tale om et rytmisk kor vil der kun blive sunget musik fra den æra hvori man betegner musik som rytmisk musik. Ydermere vil begrænsningen være musik skrevet mellem 1960 og til i dag. Der vil blive lagt vægt på at bruge sin stemme rigtigt og på at foretage den rette opvarmning. I fald der er folk til det vil eleverne blive delt op i Sopran - Alt - Tenor - Bas. Oprettes i 2. periode. Volley/Bold

18 Formålet med undervisningen er at give eleverne glæde ved spillet volley. Med udgangspunkt i teknikkerne omkring baggerslag, og fingerspil, vil vi opøve elevernes teknikker og færdigheder. Senere kobles smash øvelser på programmet. Eleverne vil opleve at pulsen kommer op og finde glæden ved det sociale spil. Sammenspil Formålet med undervisningen er at give eleverne glæde ved musikken. Specielt vil der blive arbejdet med becifringsspil og lette akkorder, hvorved at elever kan spille til lejrbålssangene, men også fingerspil samt power akkorder vil eleverne komme til at arbejde med. Eleverne vil naturligt også få kendskab til nodelære og taktopbygning. Valgfag i 2. periode Fortælle- og samfundstimer Formål Det er formålet at bibringe eleverne oplevelser og indsigt gennem den mundtlige fortælling. Formålet er således både at fungere som et modstykke til de elektroniske mediers fortælling og at bibringe eleverne oplevelser og indsigt i kultur- og samfundsområder, som de enkelte lærere og lærergruppen finder væsentlige. Indhold. Indholdsmæssigt hentes stoffet primært fra litteratur, historie, musik, kunst, politik og samfund- og samtidsrelaterede emner. Andre væsentlige kulturområder som kunst og musik og sang er ligeledes vigtige bestanddele. Struktur Timerne afvikles med en enkelt lektion på 25 minutter to dage om ugen. Den enkelte lærer har i en kortere eller længere periode mulighed for at fremlægge sine emneområder. Fordelingen af timerne fremgår af den årligt aftalte tjenesteplan. Rengøring på NFE På Nordfyns Efterskole er selv den daglige rengøring et vigtigt element i elevernes undervisning og opdragelse. Ved den første orientering vedrørende rengøring, som eleverne modtager efter skolestart, får de faktisk at vide, at rengøring her betragtes som et af de vigtigste fag. Hos os sker selv den daglige rengøring under vejledning af lærere. Eleverne har forskellige rengøringsområder i løbet af et år, fordi de skal lære det hele. Badeværelser, toiletter, vinduer, kælderskakter osv. Almindelig daglig- og fredagsrengøring betragtes som undervisning de første to-tre gange Hovedrengøringen adskiller sig væsentligt fra den daglige.

19 Opgaven består i for eleverne sammen med stort set alle lærere at føre skolen frem til eller tilbage til om man vil den standard, som eleverne selv modtog skolen i den dag, de selv ankom i august. Linjefagslærerne er sammen med en stor del af deres elever fra linjetimerne om at lukke faglokalerne ned, musik, kunst osv. Alt bliver samlet, renset, pudset, vasket. Fra hylde til hylde, fra gulv til loft. Hele dagen under vejledning og i selskab med læreren, der også samtidig deltager i arbejdet. De øvrige lærere har en flok elever med sig i klasselokalerne, hvor skuffer, reoler, loft vægge, radiatorer m.m. får en kraftig overhaling. Det er en hovedrengøring, eleverne og vi kan være tilfredse med og lidt stolte over. Et stort arbejde er udført, og eleverne har lært noget. Ikke bogligt, men praktisk. Den mindre omfangsrige, men lige så grundige, rengøring op til jul betragter vi ligeledes som undervisning og opdragelse. Da vi betragter i hvert fald hovedrengøring som både undervisning og samvær, er det omtalt under begge afsnit. Køkkenpraktik Alle elever deltager i én af de 42 skoleuger i skolens køkkens arbejde. Den enkelte elev kommer på denne uge rundt i alle et institutionskøkkens overvejelser, aktiviteter og gøremål. Eleven konfronteres med en helt konkret arbejdsplads med dens arbejdstider, rutiner og kultur. De indgår i arbejdet sammen med køkkenets voksne personale, en køkkenleder og to køkkenassistenter. Efter ugens forløb modtager den enkelte et diplom, en smiley, der giver udtryk for indsats, evner og indstilling i forbindelse med praktikken. Intro / start / første uge: Den første uge af skoleåret er indkøringsuge til efterskolelivet i de kommende 41 uger. I hovedtræk er ugerne en blanding af ryste sammen aktiviteter og faglig undervisning, samt en præsentation af skolens kostpolitik. Ugerne indeholder primært aktiviteter omkring at: At gøre eleverne fortrolige med skolen, dens ånd og dens bogstav. At rette elevernes blik mod den boglige undervisning og pensum på de enkelte hold. At informere omkring skolens kostpolitik

20 At præsentere skolen 5 linjefag. At gøre eleverne bekendte og fortrolige med de kommende kammerater og lærere. Det sker dels gennem oplysende møder og anvisninger, dels gennem undervisning, ekskursioner og legende øvelser. De fleste aften i disse første uge er der arrangementer, der skal være med til at styrke et gryende sammenhold og fællesskab. Vi har i startugerne obligatorisk gymnastik for alle. Det primære for undervisningen er at eleverne oplever selvværd og det at kunne lege sammen med andre og derigennem opnå større selvværd. Vi har linjefag i fodbold og springgymnastik, vi har valgfag i flere boldspil og andre kropslige aktiviteter. Vi arbejder med en bevistliggørelse omkring deres egen krop. Hvad er det for noget med kroppen, hvordan arbejder den, hvordan er den sat sammen, hvordan behandler og vedligeholder vi den? På bedste og værste måde. Sundhed: Vi bliver tykkere og tykkere, i gennemsnit. Flere og flere børn er fede allerede i 8-10 års alderen. Det er amerikanerne også, men i denne sammenhæng er det ikke et forbillede, vi ønsker at dyrke. Fra skolens side kan vi ikke diktere sund levevis, men vi kan gøre vores yderste for at vise andre muligheder for levevis. Vi kan påvise, hvad der sker, hvis livet leves foran computerog TV-skærme, og vi kan vise, hvad der sker, hvis livsførelsen er sundere og måske i virkeligheden festligere. Festligere vil det i hvert fald blive på længere sigt, hvis vi sammen vender den stigende kurve for livsstilssygdomme. Kost: Kosten er én af de vigtigste faktorer i forbindelse med krop og sundhed. Derfor vil vi i denne uge sætte fokus på sund, god og velsmagende mad. Vi vil vise eleverne, at andet end cola og chips smager godt. Og vi vil i hvert fald fortælle, at kroppen reagerer ualmindelig oplagt på tilskud af sund mad med et meget mindre indhold af fedt og sukker end det, der er i junk- og fastfood. I den første uge afholder vi en fortælletime, hvor skolens økonoma orienterer eleverne omkring kostpolitikken på Nordfyns Efterskole. Gensynsdag Gensynsdag (11. sep. 2015) er ikke en dag, men en to-tre timer sidst på eftermiddagen. Eleverne fra året før, får her lov til for første gang efter deres efterskoleårs afslutning at komme tilbage til de gamle bygninger og lærere. Elever og lærere tilbringer disse timer sammen i nostalgiens tegn med samvær og aktiviteter. Lærerne honoreres for deltagelsen, men aktiviteten har intet med det igangværende skoleår at gøre. Det aktuelle elevhold er som vanlig gået til weekend kl. 15:00 efter fællessangen.

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13 Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00 Valgfag 2012-13 I valgfaget billedkunst er formålet at du skaber, oplever og analyserer billeder og derved dygtiggøres i at anvende

Læs mere

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Lisbeth Kristensen Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere