Vi ta r idræt alvorligt!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi ta r idræt alvorligt!"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN FOR: N O R D F Y N S E F T E R S K O L E Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og formål Hovedsigte Den pædagogiske linje Eleverne Lærerne Kostskolearbejdet Undervisningen / fagbeskrivelser Vejledning Pædagogisk virksomhed Vi ta r idræt alvorligt!

2 Værdigrundlag for Nordfyns Efterskole. 1 Skolens formålsparagraf: Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Skolen ønsker at dygtiggøre eleverne, udvikle dem menneskeligt og bidrage positivt til deres almene udvikling i et demokratisk samfund. 2 På Nordfyns Efterskole har vi som grundlæggende værdier: A En tro på Chresten Kolds ord: Først oplive, så oplyse. En tro på, at den historiske dimension danner fundamentet for en samtidsorienteret skole og det enkelte menneskes udvikling. B En tro på værdien i fællesskabet og dets altafgørende betydning. C En tro på, at ansvar, aftaler, indsats og engagement skaber gode og virksomme mennesker og aktive samfundsborgere. D En tro på, at optimisme og godt humør styrker udvikling og sammenhold. E En tro på, at respekt, forventninger og dygtiggørelse giver de bedste muligheder for et godt og udbytterigt voksenliv. 3 På Nordfyns Efterskole vil vi gerne opnå: A at eleverne forlader skolen som dygtige, ansvarlige, engagerede og glade unge mennesker. B at eleverne får udviklet fantasi, kreativitet, evnen til refleksion og gode arbejdsvaner. C at eleverne gennem dygtiggørelse og værdier fra et forpligtende fællesskab står godt rustet til de videre ungdomsuddannelser. D at eleverne erfarer, at egen energi og positiv livsindstilling samt imødekommenhed og respekt for andres meninger og arbejde er et godt grundlag at bygge resten af livet på. Således vedtaget på bestyrelses- og med arbejdermøder i april 2002.

3 Hovedsigte Ifølge skolens vedtægter af 10/ er skolens formål at drive en grundtvig-koldsk efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Skolen ønsker at dygtiggøre eleverne, udvikle dem menneskeligt og bidrage positivt til deres almene udvikling i et demokratisk samfund. Skolens tilbud om undervisning og samvær skal i sit samlede indhold og sigte være med til at sikre, at eleverne får, modtager og tilegner sig det i loven krævede: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Skolens hele holdning fremgår af Værdigrundlaget. Skolens pædagogiske linje Baggrunden for skolens pædagogiske linje er tankerne fostret af N.F.S. Grundtvig og Christen Kold for mere end 150 år siden. Ikke at Nordfyns Efterskoles hele holdning og arbejde bærer præg af disse herrers ideer og visioner, men vi henter til stadighed tankegods og inspiration herfra. Det er ikke sikkert, at Grundtvig og Kold ville genkende vores skole eller vores måde at drive skole på set i lyset af deres oprindelige grundtanker, men vi synes bestemt, at vi kan hente gods fra dem og bruge/genbruge/nytænke det ind i vores moderne tid. Eleverne Skolens elevgruppe består af op til 105 elever ca. 60 piger og 45 drenge hvoraf ca. 37 tager 9. skoleår og ca. 68 tager 10. skoleår. Skolens kurser er åbne for alle, og eleverne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig. Der føres herefter ventelister, således, at den første på listen straks får tilbudt en plads, i fald en optaget elev måtte melde forfald. I og med at vi har fire en halv times obligatorisk gymnastik om ugen udover mange idrætstilbud som linje- og valgfag, foruden cykel- og løbeture, giver det sig selv, at man som elev på Nordfyns Efterskole er nødt til at være fysisk habil og stabil for at blive optaget. Og i og med, at vi ikke blandt lærerpersonalet har nogle ansat, der er kvalificerede til professionelt at tage sig af elever med svære boglige vanskeligheder, giver det ikke mening at søge Nordfyns Efterskole, hvis man har et stærkt behov for specialundervisning. Lærerne * Se skemaeksempel nederst i dokumentet *

4 Ugen før hvert skoleårs begyndelse har lærerrådet møder. Her lægges og justeres den endelige linje for afviklingen af skoleåret efter de vedtagelser, der allerede er vedtaget i forårets løb. Der afholdes skoleåret igennem et ugentligt lærermøde. Det aftales og vedtages her, hvordan beslutningerne praktiseres, og hvordan den efterfølgende formidling sker til eleverne, fx gennem fælles besked, besked til kontaktgruppen/husgruppen eller til den enkelte elev. Der kan også være aftalt henvendelse til enkelte elevers forældre. Lærerrådsmøderne tilrettelægges af lærerrådsformand og forstander og afvikles med lærerrådsformanden som mødeleder. Der tages beslutningsreferat af alle møder. Forstanderen/viceforstanderen og tillidsrepræsentanten udarbejder hvert år tjenestetidsaftalen og eventuelle lokalaftalerne for det aktuelle skoleår. Heri er også alt tilsyn aftalt, dog skal det bemærkes, at forstanderparret har nattilsynet fra 23:00 til 07:00, Søndag til fredag. Lørdag og søndag er det weekend tilsynet der afvikler nattilsynet. Det tilstræbes, at hver lærer ikke i væsentligt omfang overskrider det fastsatte årstimetal. Længere fraværsperioder (fx barsel og sygdom) løses ved hjælp af vikar udefra. Kostskolearbejdet Alle elever er i grupper på ca elever tilknyttet en enkelt lærer kontaktlæreren/huslærer. Funktionen som kontaktlærer/huslærer har bl.a. til formål at skabe mulighed for et forum for en samtale om, hvad der er hensigtsmæssig adfærd på Nordfyns Efterskole. at fastholde eleverne på, at deres valg af fællesskabet er forpligtende. at danne og udvikle eleverne til at kunne handle og begå sig hensigtsmæssigt i nye fællesskaber. at formidle og fastholde kontakten mellem skole og hjem. For den enkelte lærer indebærer arbejdet som kontaktlærer/huslærer bl.a.: gruppesamtaler om ovenstående i forbindelse med fastlagte kontaktmøder. personlige samtaler med kontaktelever om fx forpligtelse i forhold til fællesskabet, elevens personlige udvikling m.m. orientering af kontaktelever om forhold besluttet på lærermøder. telefonisk og personlig kontakt til forældre i forbindelse med tilfredshed/utilfredshed fra skolens side omkring opførsel, arbejdsindsats, holdning m.m. planlægning og udførelse af ét kontaktgruppearrangement for alle skolens elever sammen med sin kontaktgruppe. Medvirken til udfærdigelse af skolens udtalelse til den enkelte kontaktelev. Om aftenen og i weekenderne har tilsynslærerne frie hænder med hensyn til tilrettelæggelsen af elevernes frie tid. Tilsynslærerne er hver dag forpligtet til at føre dagbog (dagsseddel) over dagens hændelser. Herunder afvigelser fra det planlagte,

5 sygdom, fravær og årsag, eventuelle elevforseelser og/eller andre uregelmæssigheder. Glædelige begivenheder og overraskelser noteres også. Blandede huse Fra skoleåret er der i elevernes boligmasse blandede huse, hvor drenge og piger bor dør om dør. Det skal dog pointeres at det kun er i de huse, hvor man separat har mulighed for at låse døren til badekabinen. Konkret har vi blandede huse i: Toften, Vangen, Kernehuset, Humlehaven, Slettelunden samt Slettebo. I Slettelunden er det naturligt da der er toilet og bad på hvert værelse. På overdrevet og Holmen er der ikke kønsmæssige blandede huse, da bade faciliteterne ikke er dertil Undervisningen Nordfyns Efterskole er en boglig skole, hvor undervisningen i alle fag sigter mod faglig dygtighed, fordybelse og indlevelse. Målet er at udvikle eleverne alment og personligt. For at kunne yde et væsentligt personligt bidrag til undervisningsforløbet forventes det, at eleverne er aktive, velforberedte, motiverede, samt møder til tiden. Hele elevholdet deltager i fælles morgensang, fortælletimer, samfundstimer og sangtimer, samt gymnastiktimerne. Fagene dansk, engelsk, tysk og matematik er obligatoriske for alle. Fysik/kemi/biologi/geografi er obligatorisk for 9. klasse, Fysik og tysk er boglige valgfag for 10. årgang. Alle elever deltager i linjefagsundervisning, hvor linjen er ét valg ud af 5 mulige. Linjefag tildeles p.t. 3* 90 min for Fodbold, Spring, Dans, Musik og Kunst. Herudover kan eleverne vælge et antal valgfag på mellem én til halvanden times varighed. I forbindelse med den daglige lektielæsning er eleverne sammen med deres værelseskammerat eller arbejder i en gruppe i lektie cafeen. Skolen har en turnusordning med rengøring af fællesområderne, elevværelser og huse samt en uges køkkenpraktik. Skolen har fortælling, fællessang og gymnastik for at give eleverne mulighed for at opleve glæden og styrken i et fællesskab. Undervisningen i de prøveforberedende fag tilrettelægges således, at den mindst står mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen og således, at eleverne kan indstille sig til FP9 eller FP10. I alt følges folkeskolens bekendtgørelser. De enkelte fag og faglige gøremål beskrives nærmere i specifikke fagbeskrivelser.

6 Boglige fag: Liniefag: Dansk Matematik Engelsk Cambridge engelsk Tysk Fysik/kemi/biologi/geografi Kristendom Historie Samfundsfag Kunst Teater / musical Fodbold Dans Musik Springgymnastik Et af disse fag kan og skal vælges af alle elever. På det almindelige ugeskema udgør linjefag ca. 3*90 min. Eleverne har mulighed for om- eller genvalg af linjefag til januar. Valgfag: Udbuddet af valgfag varierer fra år til år. I indeværende skoleår tilbydes: Rytmisk gymnastik Hiphop House Volleyball Badminton Guitar Kunst Musik begynder sammenspil Yoga Assesories Krea Basket Parkour Høj puls Kor Judo Valgfagene har en lektionslængde på minutter. Eleverne har mulighed for omvalg af valgfag til januar.

7 Vedrørende boglige fag Nordfyns Efterskole underviser i de enkelte fag efter retningslinjerne beskrevet i den til enhver tid nyeste ministerielle lov, bekendtgørelse og vejledning. Desuden naturligvis faghæftet Fælles Mål Efterskolen afholder folkeskolens prøver i alle de tilbudte boglige fag. De til enhver tid gældende og nyeste love, bekendtgørelser og vejledninger følges. Herunder følger en beskrivelse af samtlige fag, der dags dato undervises i på Nordfyns Efterskole: Dansk Formål: Formålet med danskundervisningen er at styrke elevernes evne til at opleve, læse, forstå og udtrykke sig såvel skriftligt som mundtligt. Fagets almene perspektiver: Faget betragtes som et oplevelses-, dannelses- og færdighedsfag. Vi har ikke niveaudeling i dansk, fordi vi betragter dansk som faget, hvor alle mødes. Man mødes og oplever og lærer af bredden og forskelligheden. Vi betragter dansk som det samlende fag, alle fags moder, faget med indsigt og udsyn. Slutmål: Efter årets undervisning skal eleven have erhvervet sig evne til at vurdere og tage stilling. Eleven skal have viden om skriftlige og mundtlige kommunikationsformer, selv kunne forstå dem og selv kunne bruge dem Undervisningen skal have udvidet elevens begrebsverden, og givet eleven øget selvforståelse og forståelse for andre mennesker. Indholdet: Grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse er elevernes faglige og sociale forudsætninger. I undervisningen indgår en række mundtlige og skriftlige aktiviteter til såvel individuel som kollektiv behandling. I undervisningen inddrages tekster fra forskellige genrer. Arbejdsformer og metoder: Mundtlig Analyse, fortolkning, vurdering. Emne, panel- og gruppediskussioner. Samtaler, øvelser. Notat, referat, dokumentation. Læsning, oplæsning. Skriftlig Udvalg af stof. Disposition. Skrivning af alle former for fiktive og ikke-fiktive tekster. Bearbejdning og vurdering af tekster. Øvelser i grammatik og grammatisk forståelse

8 Fælles mål: For at sikre, at vores efterskoles elever modtager en undervisning, der mindst står mål med folkeskolens undervisning på 9. og 10. klassetrin, er følgende at bemærke: Vi følger trinmål for 9. og 10. klasse som beskrevet side med hensyntagen til Beskrivelse i overbygningens udvikling side Vi følger læseplanen for 9. og 10. klasse som beskrevet side Og vi har kurs mod Slutmål som beskrevet side Fælles Mål, Faghæfte Matematik Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse af matematikken og dennes betydning i deres dagligdag. Eleverne gennem argumentation kunne gøre rede for valg af metode til løsning af matematiske problemstillinger, og derefter kunne anvende den valgte metode til løsning af opgaven. Undervisningen skal give eleverne en forståelse for matematikkens nødvendighed i et moderne samfund, samt et historisk overblik over matematikkens udvikling. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder. For at fremme dette er undervisningen niveaudelt. Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til de centrale områder inden for matematik; tal og algebra, geometri, funktioner, statistik, økonomi, sandsynlighedsregning og beviser. I undervisningen gennemgås matematikken således at eleven kan anvende matematikken til såvel matematiske opgaver samt løsning af problemstillinger i hverdagen. Undervisningen vil, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre brug af matematiske programmer til pc, ligesom afleveringsopgaver kan udfærdiges i regneprogrammer. Undervisningen vil gøre brug af individuelt arbejde samt gruppearbejde, klasseundervisning samt forelæsninger hvis dette er hensigtsmæssigt. Engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtlig og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Vi lægger vægt på, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder, og derfor er undervisningen niveaudelt. Ligeledes lægger vi vægt på elevernes aktive deltagen i læren om sprog og kultur i engelsktalende lande. Vi vil gennem undervisningen styrke elevernes internationale forståelse samt forståelse af egen kultur. Eleverne vil møde forskellige teksttyper så som skønlitteratur, sagprosa samt ikke-skrevet materiale. Ligesom emnerne vil brede sig ud over relevante temaer som fx unges levevilkår, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, minoriteter eller menneskerettigheder. I undervisningen vil eleverne arbejde med strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning samt skriveprocesser og dens faser.

9 Undervisningen kan foregå individuelt, ved gruppearbejde, ved klasseundervisning eller som forelæsning. I øvrigt vil vi henholde os til ministerielle love og bekendtgørelser gældende for faget engelsk. Tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne, når de forlader efterskolen, kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal give eleverne lyst til at videreudvikle deres tyskkundskaber, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Efter 9. og 10. klasse forventes eleverne at forstå hovedindholdet af tyske tekster og film, at være i stand til at referere indholdet og i et vist omfang at udtrykke synspunkter. Der arbejdes med skriftlig tysk, således at eleverne får viden om sprogets opbygning, og slutmålet er, at eleverne kan udtrykke sig i et forståeligt og korrekt tysk. At læse tekster, at lytte til sproget, at arbejde med gloseindlæring og grammatiske oversigter er væsentlige dele i indlæringen, suppleret med musik og skriftlige opgaver. Teksternes indhold omfatter bl.a. tysk historie og samfundsforhold samt situationer fra dagliglivet. Der anvendes forskellige arbejdsformer. Som oftest er det hensigtsmæssigt at arbejde i små grupper, hvor eleverne overfor hinanden kan udtrykke sig på tysk. I forbindelse med emnearbejde er det ligeledes mest hensigtsmæssigt at supplere hinanden i grupper. Enkeltmandsarbejde i forbindelse med stilopgave afleveres ca. en gang om måneden. Fysik i 9. klasse Fysikkens og kemiens verden Med baggrund i fænomener, som er en naturlig del af elevernes hverdag, arbejdes der med sammenhænge, der er mere komplekse end i 1. fase. Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller, systematiske beskrivelser samt et mere konsekvent fagsprog end i det foregående forløb. Undervisningen omfatter især fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktiske og undersøgende aktiviteter anvendelse af fysiske og kemiske begreber i forbindelse med beskrivelse af praktiske og undersøgende aktiviteter forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktion mellem forskellige stoffer centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser forklaringer og dertil knyttede analyser af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

10 I undervisningen indgår eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur. Undervisningen omfatter især historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder eksempler på, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kan give øget indsigt i fænomener og sammenhænge i naturen. Eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden. Eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund I forløbet skal der arbejdes videre med elevernes begreber om energi, ressourcer, produktion og miljø, med anvendelsen af teknik i hverdagens apparater og med forskellige former for stråling. Den teori, der inddrages i undervisningen, skal fortsat give eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med. Undervisningen omfatter især samfundets energiforsyning med vægt på diskussion af centrale og decentrale muligheder med forskellige energikilder og teknologier energiomsætning ved transport og samfundets energiforsyning med bl.a. behandling af de uundgåelige tab i energikvalitet produktion af udvalgte produkter, hvor der behandles forskellige metoder til fremstilling af samme produkt forskellige produktionsmetoders påvirkning af det omgivende miljø. eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter principper for transmission af information over store afstande ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal tilegne sig redskaber og metoder til selv at kunne formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I denne sammenhæng skal eleverne belyse områder fra fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning. Eleverne skal arbejde med at opstille hypoteser, foreslå og gennemføre egne undersøgelser og eksperimenter benytte statiske og dynamiske modeller, der i stadig større grad understøtter deres brug af fagets begreber foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter. Fællesmål 2009 Fysik/kemi 10 klasse Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Centrale kundskabs - og færdighedsområder er: Fysik.

11 Pendulet. (Epot og Ekin) Energi og virkningsgrad. (joule og kwh.. arbejde ) El lære. (ohms lov effektloven ). Newtons love Energi og miljø. (drivhuseffekt grønenergi energibalance ) kopi Lys. (egenskaber bølge Periode frekvens ) s. Lyd. (egenskaber bølge fortætninger og fortyndinger) s Radioaktiv stråling (alfa, beta og gamma... helsefysik madvare ) Kemi. Det periodiske system. (opbygning Atomet og molekylet.) Organisk kemi. (kul brinter, kulstof 14, gas, alkohol ) Titrering (syrer og baser). Gasarter. (atm. Luft.) Mad kemi. (protein fedt energifordeling ). Under organisk kemi NB Arbejdsmetoder i forbindelse med fysik-kemi vil være : - at opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultaterne - at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i større sammenhænge - at opnå færdighed i at formidle resultater og viden til andre - at opnå fortrolighed med laboratorie udstyr Organisering Fysik-kemi-undervisningen foregår som emne projekter. Laboratorieøvelser har en central placering hvor det er muligt. Biologi, FSA Formål: At tilegne sig kundskaber vedr. menneskets biologi, samt samspillet mellem mennesket og naturen endvidere at give eleverne mulighed for at tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Indhold: Søger biologisk viden og forståelse gennem undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning. Følger i øvrigt Fælles mål se Timetal pr. uge: 1 lektion Geografi FSA Formål: Elever skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, såvel vedr. nationale som internationale, indenfor naturgeografi, kulturgeografi, geologi, metrologi, således at de er i stand til at give eksempler og beskrive mønstre, kredsløb og sammenhæng. Indhold: Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle eksempler, såvel fra den anvendte lærebog, som fra diverse medier. Se i øvrigt fællesmål 2009 Timetal pr. uge: 1 lektion Historie For faget historie på 9. klassetrin bliver målet, at eleverne tilegner og udbygger deres viden til vigtige begivenheder i danmarkshistorien. Politiske begivenheder såvel som samfundsmæssige begivenheder vil blive gennemgået.

12 Lang størstedelen af eleverne har på tidligere klassetrin beskæftiget sig med 2. verdenskrig, så denne vil ikke blive berørt i den fulde dybde. Dog vil der blive draget sammenligninger fra denne krig til de specifikke perioder, der bliver uddybet i undervisningen. Herved bliver det tidligere tilegnede stof om 2. verdenskrig opfrisket og perspektiveret. Danmark vil blive fulgt gennem landets forskellige kriser. Det være sig: hungersnød, arbejdsløshed, krig eller sygdomsepidemier. Derudover vil den politiske udvikling blive gennemgået. Eleverne skal medvirke aktivt i undervisningen. Efter at eleverne har læst materiale om det pågældende emne vil stoffet blive gennemgået på klassen, i et samspil mellem lærer og elev. Samfundskundskab I samfundsfag beskæftiger eleverne sig med relationer mellem mennesker. Det kan være det enkelte menneskes relationer til andre mennesker, men det kan også være relationerne til grupper og fællesskaber. Fagets centrale indhold er menneskets eller gruppens relationer til stat, samfund, kultur og natur, og hvordan disse relationer har udviklet sig. Menneske og stat Staten er en betegnelse, som anvendes i en lang række sammenhænge i daglig tale. Det er vigtigt, at eleverne får viden og bevidsthed om, at staten mere præcist dækker over de fora, hvor der tages autoritative beslutninger om fællesanliggender, dvs. i Folketinget og regeringen og i lokale politiske råd. Beslutninger i disse fora har betydning og sætter rammer for den enkelte borger i det danske samfund - og dermed også for den enkelte elev. Også medlemskabet af EU og andre internationale organisationer skal inddrages i disse sammenhænge. Undervisningen omfatter især demokrati og demokratiske processer, som de udspiller sig i det politiske system i form af valg til lokale politiske råd, Folketinget og Europa Parlamentet. Den politiske beslutningsproces, som den forløber fra initiativfasen over lovgivningsfasen til gennemførelsesfasen. De politiske partier og deres rolle i den politiske beslutningsproces. Velfærdsstaten og dens ideologiske og økonomiske grundlag relationer i det internationale samfund i form af samarbejde og konflikter mellem stater indbyrdes og mellem stater og internationale organisationer. Menneske og samfund Samfund er betegnelsen for de områder i dagliglivet, hvor det sociale liv koordineres direkte. Det betyder, at deltagerne selv - og ikke en udenforstående instans som fx staten eller byrådet - kontrollerer og bestemmer rammerne for forskellige situationer. Det kan være de beslutninger, som det enkelte menneske tager, eller det kan være de beslutninger, som man i fællesskabet med andre diskuterer sig frem til. Samfundet betegner derfor de mange enkeltsituationer, man som menneske deltager i, og som er en af forudsætningerne for samfundsudviklingen. Samfundet kan sammenfattende karakteriseres ved gensidighed, netværk, selvregulering og selvbærende processer.

13 Undervisningen omfatter især sociale relationer, herunder identitet, roller, interaktion, grupper, levevilkår og livsformer. Normer og værdier Dansk økonomi, herunder udviklingen i erhvervs- og produktionsstruktur. De politiske partier som aktører i den lokale hverdag. Velfærdssamfundet og dets betydning demokrati og demokratiske processer i dagligdagen i det nære samfund medier og informationsteknologi som en del af unges hverdag hverdagen som ung i Danmark set i et europæisk og et globalt perspektiv. Menneske og kultur. Eleverne skal have et grundigt kendskab til problemstillinger inden for forskellige kulturer med henblik på dels at forstå det danske samfunds udvikling som flerkulturelt samfund og dels at kunne agere som handlende demokratiske borgere. Kulturbegrebet anvendes bredt. Det dækker både de forskellige kulturer, som de kommer til udtryk inden for fx generationer, religioner, sociale tilhørsforhold og nationaliteter. Det dækker også udtryksformer, som mennesker skaber, og som sikrer en kommunikation i samfundet, fx billeder, sport, drama og tekst. Undervisningen omfatter især kultur, kulturmøder og kulturkonfrontationer forskellige etniske grupper, herunder normer og værdier, racisme og menneskerettigheder forskellige livsformer og deres udbredelse i det danske samfund nationalitet, nationalfølelse og nationalisme dansk hverdag som et del af globaliseringen. Menneske og natur Forbindelsen mellem naturen og hverdagen med produktion og forbrug bliver mere og mere kompleks. Undervisningen i samfundsfag inddrager eksempler på forskellige kredsløb i naturen og de økonomiske sammenhænge. Det kan være produktionsvirksomheders anvendelse af rå- og hjælpestoffer, eller det kan være sammenhængen mellem landbrugets gødskning og skadedyrsbekæmpelse samt grundvandsinteresser. Undervisningen skal bibringe eleverne forståelse for, at de - alene eller sammen med andre - har forskellige handlemuligheder i forhold til dels forbrug dels udnyttelsen af ressourcer og forbrug af energi. Undervisningen omfatter især naturgrundlaget i form af udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi. Nationale og internationale interesser i forbindelse med udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi sammenhænge mellem naturudnyttelse og økonomisk vækst forurening og de konsekvenser, det har for mennesker, samfund og natur offentlige institutioners, private personers og erhvervslivets initiativer med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af naturudnyttelse, som fører til forurening. I 1. forløb skal eleverne arbejde med at analysere, fortolke og vurdere væsentlige samfundsproblemer og deres historiske forudsætninger formulere faglige spørgsmål og

14 udbygge dem til problemformuleringer anvende samfundsfaglige begreber inddrage illustrative og kreative virkemidler som fx drama og elektroniske medier som led i fremlæggelser af projekter lytte til andres fremlæggelser og stille opklarende og kritiske spørgsmål etablere kontakt til offentlige personer og stille faglige spørgsmål med henblik på at forfølge en problemstilling. Anvende samfundsfaglige undersøgelsesmetoder, fx forskellige interviewformer, spørgeskemaer og analysemetoder, anvende statistiske fremstillinger som tabeller, grafer og diagrammer iagttage, diskutere og vurdere andres tolkninger af samfundsmæssige begivenheder, fx i tv s nyhedsudsendelser, på film, i aviser og under offentlige møder. Søge, tolke og forholde sig kritisk til forskellige kundskabskilder. Fælles mål 2009 Kristendom Ved hjælp af bl.a. litteratur, film og eksempler fra dagligdagen belyses, debatteres og vurderes forskellige menneske- og livssyn. Bibelske fortællinger vil danne grundlaget for arbejdet med temaer som f.eks.: Mig, dig, os og de andre. Kulturelle værdier. Fortolkninger af motiver. Afkodning af symboler. Kunst i kristendommen. Salmer og sange. Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer samt undersøgelser i lokalområdet, vil rollen, strukturen, funktionen og ritualerne i den kristne kirke i Danmark blive behandlet. Såvel historiske som politisk/religiøse hændelser fra aktuelle brændpunkter vil komme i fokus og blive udgangspunkt for debat, diskussion og sammenligning omkring udvalgte religioner, sekter og livsopfattelser. Morgensang Sangtime og fredagssang Med fællessang som en løftende oplevelse, og et vigtigt element til at forstå os selv, vores kultur og det samfund vi lever i, synger vi hver morgen og hver fredag eftermiddag. Mandag, onsdag og torsdag morgen synger vi 3 sange, og om fredagen er der en halv times sangtime. Sangtimen kommer ligeledes rundt om den danske sangskat, ligesom der synges udenlandske sange. I sangtimerne øves der også sange tostemmigt. Vi synger et bredt udpluk af den danske sangskat, men synger også flere udenlandske sange. Repertoiret spænder fra Grundtvig og Ingeman til Kim Larsen og Eric Clapton. Som udgangspunkt benytter vi Højskolesangbogen og DGI sangbogen og diverse andre sangbøger. Derudover ser eleverne tv-2 News, der efterfølgende kommenteres, både for indhold og form, ligesom der drages paralleller til nyhederne kl eller aviser. Skolens forstander forestår morgensangen.

15 Gymnastik Formål: Formålet med undervisningen er at fremme elevernes fysiske udvikling og opøve deres færdigheder i fagets forskellige discipliner. Gennem krav om samarbejde og tolerance skal elevernes sociale forståelse fremmes. Samtidig skal eleverne opnå og/eller udvikle lyst til og glæde ved bevægelse. Indhold: Faget er obligatorisk med ca. 3 * 90 min og 1 * 60 min.lektioner.. Eleverne kan inddrages i planlægning og afvikling af lektionerne. Hovedområder: Rytmisk gymnastik: Opvarmning og grundtræning. Arbejde med håndredskaber. Arbejde med smidighed, balance, koordination og styrketræning. Redskabsgymnastik: Opvarmning og grundtræning. Arbejde med smidighed, balance, koordination, behændighed og styrketræning. Træning af grundspring på måtte/airtrack og springbræt samt forskellige redskabsspring. Kunst Formål: -at eleverne gennem skabende billedvirksomhed udvikler deres færdighed i at forstå og i at bruge billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. -at eleverne gennem oplevelse, analyse og vurdering af forskellige billedformer udvikler deres forståelse for kunst og billedmedier. -at give eleverne mulighed for at deltage aktivt i udstillings- og udsmykningsopgaver på skolen. Der lægges således vægt på en sammenhængende produktiv og analytisk billedundervisning. Arbejdsområder: Det praktiske billedarbejde omfatter områderne -tegning -maleri -collage -grafik -skulptur Teater og musical Formål:

16 At eleverne får kendskab til forskellige genre og spillemåder og derigennem bliver udfordret fysisk og psykisk. At eleverne får oparbejdet større selvtillid, engagement og at de udfordres kreativt. At sætte elevernes bevidsthed om kropssprog, stemmebrug og mimik i fokus og derved give dem mulighed for at videreudvikle sig selv. Beskrivelse: Eleverne bliver præsenteret for opgaver, hvor de skal fokusere på forskellige skuespils teknikker, og dem selv. De vil løbende få feedback på deres præstationer. Eleverne vil derudover komme til at arbejde med forskellige improvisationsøvelser indenfor en bred vifte af scenarier. Dette vil udfordre deres kreative kompetencer og styrke deres og gruppens selvtillid. De vil løbende skulle vise små spil for resten af skolen, som vil være bundet af forskellige kriterier og rammer og som vil give dem et større indblik i dramaets forskellige nuancer og muligheder. Fodbold Skolen har fodbold linje for piger og fodboldlinje for drenge. Det kræver ikke forudgående kendskab for at kunne deltage i linjerne, men det forventes at eleverne har gå-på-mod og yder en aktiv indsats. Timerne afvikles efter følgende overordnede plan, hvor eleverne jævnligt inddrages i såvel planlægning som afvikling: Indhold: Opvarmning Teori og taktisk træning Boldøvelser og teknisk træning Spil Deltagelse i Efterskolernes fodboldturneringer Formålet med undervisningen er: At udvikle og højne elevernes tekniske færdigheder At opbygge og vedligeholde elevernes fysiske formåen At give eleverne indsigt i spillets grundlæggende regler og muligheder Musik Formål: At give eleverne mulighed for at tilegne sig og/eller videreudvikle viden om, interesse for og færdigheder i musikkens historie, teori og praktisk udførelse. Indhold og form: Eleverne tilbydes differentieret holdundervisning med henholdsvis teoretiske og praktiske emner. Instrumentalspil vil fortrinsvis være koncentreret om spil på: trommesæt, guitar (akustisk og elektrisk), elbas, el klaver, keyboard og perkussion. Endvidere vil elever med egne instrumenter kunne deltage i sammenspil på disse. Sang indgår som en væsentlig del af undervisningen. Af mere teoretisk karakter kan gennemføres emner som musikhistorie, musikteori, komposition, værkgennemgang, kritisk lytning o.l.

17 Spring Gennem undervisningen skal eleverne opnå en glæde ved springgymnastikkens muligheder og forståelse for deres egen krops fysiske muligheder. Undervisningen vil øge elevernes fysiske kunnen både styrke- og konditionsmæssigt. Hver elev vil blive udfordret på det niveau han/hun befinder sig på. Der vil blive arbejdet med springgymnastikkens grundspring; håndstand, mølle, rondat, flikflak, overslag og kraftspring. Der vil desuden blive arbejdet med sammensætninger af disse spring samt forlæns og baglæns salto med skrue og uden skruer. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige springteknikker. Video vil blive brugt i undervisningen hvor det er muligt og fremmende for elevernes forståelse af spring. Badminton Gennem undervisningen skal eleverne opnå taktiske og tekniske færdigheder, der udvikler deres forståelse for spillet og deres evne til gøre teori til praksis. Undervisningen vil tage udgangspunkt i den enkelte elev og dennes færdigheder, og ved hjælp af både individuelle øvelser, par øvelser og øvelser i mindre grupper, vil såvel ganske almene som mere specifikke færdigheder blive trænet og videreudviklet. I undervisningen vil eleven stifte bekendtskab med og opnå kendskab til de grundlæggende slag såsom clear, drop, lob og smash, der efter metodisk opbygning vil indgå i forskellige sammensatte sekvenser af stigende sværhedsgrad. Der vil desuden blive sat fokus på diverse serveformer, hvor koncentration og præcision vil blive trænet. Eleven vil i omkring halvdelen af en undervisningslektion være beskæftiget med opvarmningsøvelser, træningsøvelser og ny indlæring, mens der i den resterende tid vil være mulighed for af afprøve det tillærte i en kampsituation med og/eller mod andre elever, eller fortsætte med finpudsning af øvelserne og de tekniske færdigheder, samt eventuel træning af mere individuel karakter. Der vil i løbet af undervisningsperioden løbende blive arrangeret små indbyrdes turneringer, holdkampe og en ranglisteturnering. Rytmisk Kor Valgfaget rytmisk kor vil have til formål, at præsentere eleverne for både lette og svære rytmiske korsatser. De fleste elever har ingen tidligere erfaring med rytmisk eller klassisk kor, så niveauet vil blive sat herefter. De skal lære hvordan man synger en anden tone end personen lige ved siden af gør. I samme vending skal de lære at lytte til de forskellige samklange og høre hvornår noget er rent og hvornår noget er falskt. Eftersom der er tale om et rytmisk kor vil der kun blive sunget musik fra den æra hvori man betegner musik som rytmisk musik. Ydermere vil begrænsningen være musik skrevet mellem 1960 og til i dag. Der vil blive lagt vægt på at bruge sin stemme rigtigt og på at foretage den rette opvarmning. I fald der er folk til det vil eleverne blive delt op i Sopran - Alt - Tenor - Bas. Oprettes i 2. periode. Volley/Bold

18 Formålet med undervisningen er at give eleverne glæde ved spillet volley. Med udgangspunkt i teknikkerne omkring baggerslag, og fingerspil, vil vi opøve elevernes teknikker og færdigheder. Senere kobles smash øvelser på programmet. Eleverne vil opleve at pulsen kommer op og finde glæden ved det sociale spil. Sammenspil Formålet med undervisningen er at give eleverne glæde ved musikken. Specielt vil der blive arbejdet med becifringsspil og lette akkorder, hvorved at elever kan spille til lejrbålssangene, men også fingerspil samt power akkorder vil eleverne komme til at arbejde med. Eleverne vil naturligt også få kendskab til nodelære og taktopbygning. Valgfag i 2. periode Fortælle- og samfundstimer Formål Det er formålet at bibringe eleverne oplevelser og indsigt gennem den mundtlige fortælling. Formålet er således både at fungere som et modstykke til de elektroniske mediers fortælling og at bibringe eleverne oplevelser og indsigt i kultur- og samfundsområder, som de enkelte lærere og lærergruppen finder væsentlige. Indhold. Indholdsmæssigt hentes stoffet primært fra litteratur, historie, musik, kunst, politik og samfund- og samtidsrelaterede emner. Andre væsentlige kulturområder som kunst og musik og sang er ligeledes vigtige bestanddele. Struktur Timerne afvikles med en enkelt lektion på 25 minutter to dage om ugen. Den enkelte lærer har i en kortere eller længere periode mulighed for at fremlægge sine emneområder. Fordelingen af timerne fremgår af den årligt aftalte tjenesteplan. Rengøring på NFE På Nordfyns Efterskole er selv den daglige rengøring et vigtigt element i elevernes undervisning og opdragelse. Ved den første orientering vedrørende rengøring, som eleverne modtager efter skolestart, får de faktisk at vide, at rengøring her betragtes som et af de vigtigste fag. Hos os sker selv den daglige rengøring under vejledning af lærere. Eleverne har forskellige rengøringsområder i løbet af et år, fordi de skal lære det hele. Badeværelser, toiletter, vinduer, kælderskakter osv. Almindelig daglig- og fredagsrengøring betragtes som undervisning de første to-tre gange Hovedrengøringen adskiller sig væsentligt fra den daglige.

19 Opgaven består i for eleverne sammen med stort set alle lærere at føre skolen frem til eller tilbage til om man vil den standard, som eleverne selv modtog skolen i den dag, de selv ankom i august. Linjefagslærerne er sammen med en stor del af deres elever fra linjetimerne om at lukke faglokalerne ned, musik, kunst osv. Alt bliver samlet, renset, pudset, vasket. Fra hylde til hylde, fra gulv til loft. Hele dagen under vejledning og i selskab med læreren, der også samtidig deltager i arbejdet. De øvrige lærere har en flok elever med sig i klasselokalerne, hvor skuffer, reoler, loft vægge, radiatorer m.m. får en kraftig overhaling. Det er en hovedrengøring, eleverne og vi kan være tilfredse med og lidt stolte over. Et stort arbejde er udført, og eleverne har lært noget. Ikke bogligt, men praktisk. Den mindre omfangsrige, men lige så grundige, rengøring op til jul betragter vi ligeledes som undervisning og opdragelse. Da vi betragter i hvert fald hovedrengøring som både undervisning og samvær, er det omtalt under begge afsnit. Køkkenpraktik Alle elever deltager i én af de 42 skoleuger i skolens køkkens arbejde. Den enkelte elev kommer på denne uge rundt i alle et institutionskøkkens overvejelser, aktiviteter og gøremål. Eleven konfronteres med en helt konkret arbejdsplads med dens arbejdstider, rutiner og kultur. De indgår i arbejdet sammen med køkkenets voksne personale, en køkkenleder og to køkkenassistenter. Efter ugens forløb modtager den enkelte et diplom, en smiley, der giver udtryk for indsats, evner og indstilling i forbindelse med praktikken. Intro / start / første uge: Den første uge af skoleåret er indkøringsuge til efterskolelivet i de kommende 41 uger. I hovedtræk er ugerne en blanding af ryste sammen aktiviteter og faglig undervisning, samt en præsentation af skolens kostpolitik. Ugerne indeholder primært aktiviteter omkring at: At gøre eleverne fortrolige med skolen, dens ånd og dens bogstav. At rette elevernes blik mod den boglige undervisning og pensum på de enkelte hold. At informere omkring skolens kostpolitik

20 At præsentere skolen 5 linjefag. At gøre eleverne bekendte og fortrolige med de kommende kammerater og lærere. Det sker dels gennem oplysende møder og anvisninger, dels gennem undervisning, ekskursioner og legende øvelser. De fleste aften i disse første uge er der arrangementer, der skal være med til at styrke et gryende sammenhold og fællesskab. Vi har i startugerne obligatorisk gymnastik for alle. Det primære for undervisningen er at eleverne oplever selvværd og det at kunne lege sammen med andre og derigennem opnå større selvværd. Vi har linjefag i fodbold og springgymnastik, vi har valgfag i flere boldspil og andre kropslige aktiviteter. Vi arbejder med en bevistliggørelse omkring deres egen krop. Hvad er det for noget med kroppen, hvordan arbejder den, hvordan er den sat sammen, hvordan behandler og vedligeholder vi den? På bedste og værste måde. Sundhed: Vi bliver tykkere og tykkere, i gennemsnit. Flere og flere børn er fede allerede i 8-10 års alderen. Det er amerikanerne også, men i denne sammenhæng er det ikke et forbillede, vi ønsker at dyrke. Fra skolens side kan vi ikke diktere sund levevis, men vi kan gøre vores yderste for at vise andre muligheder for levevis. Vi kan påvise, hvad der sker, hvis livet leves foran computerog TV-skærme, og vi kan vise, hvad der sker, hvis livsførelsen er sundere og måske i virkeligheden festligere. Festligere vil det i hvert fald blive på længere sigt, hvis vi sammen vender den stigende kurve for livsstilssygdomme. Kost: Kosten er én af de vigtigste faktorer i forbindelse med krop og sundhed. Derfor vil vi i denne uge sætte fokus på sund, god og velsmagende mad. Vi vil vise eleverne, at andet end cola og chips smager godt. Og vi vil i hvert fald fortælle, at kroppen reagerer ualmindelig oplagt på tilskud af sund mad med et meget mindre indhold af fedt og sukker end det, der er i junk- og fastfood. I den første uge afholder vi en fortælletime, hvor skolens økonoma orienterer eleverne omkring kostpolitikken på Nordfyns Efterskole. Gensynsdag Gensynsdag (11. sep. 2015) er ikke en dag, men en to-tre timer sidst på eftermiddagen. Eleverne fra året før, får her lov til for første gang efter deres efterskoleårs afslutning at komme tilbage til de gamle bygninger og lærere. Elever og lærere tilbringer disse timer sammen i nostalgiens tegn med samvær og aktiviteter. Lærerne honoreres for deltagelsen, men aktiviteten har intet med det igangværende skoleår at gøre. Det aktuelle elevhold er som vanlig gået til weekend kl. 15:00 efter fællessangen.

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 32-36 Samlet 12 lektioner Svingninger - Med særligt fokus på naturvidenskabelige

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Langelands Efterskole 2013-2014

Langelands Efterskole 2013-2014 Indholdsplansplan for Langelands Efterskole 2013-2014 Skolens formål: Langelands Efterskole er en fri og uafhængig efterskole, der drives inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Der

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere