2005 H O V E D S T R U K T U R

Transkript

1 Kommuneplan 2005 H O V E D S T R U K T U R

2 indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Gladsaxe - den gode, grønne, aktive by 6 Kvalitet i byen 10 Grønne Gladsaxe 12 Aktive Gladsaxe 14 Handel i Gladsaxe 18 Byomdannelse i Gladsaxe 20 Boliger og befolkning 22 Børn og unge 26 Ældre og seniorer m.v. 28 Erhverv i Gladsaxe 31 Trafikken i Gladsaxe 34 Miljø og forsyning Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 2860 Søborg Tlf.: E-post: kommunen@gladsaxe.dk Redaktion Fotos Papir Tryk Byplanafdelingen Dybbro & Haastrup ApS Byplanafdelingen, Profil Luftfoto 150 g genbrugspapir Grafia Tryk ApS Yderligere eksemplarer af publikationen kan rekvireres ved henvendelse til byplanafdelingen. Publikationen kan endvidere ses på kommunens biblioteker og hjemmeside: gladsaxe.dk/kommuneplan

3 Gladsaxe Kommuneplan 2005 Forord Hermed præsenterer Byrådet Kommuneplan Planen beskriver den fysiske udvikling, vi i Byrådet gerne ser, Gladsaxe Kommune skal have i de kommende år. Det er en plan for fremtidens boligbyggeri, for bylivet og aktiviteterne på gader, pladser og de mange andre byrum, for et bedre bymiljø, for sikring af de grønne områder, for erhvervsområdernes og detailhandelens fremtid, for en effektiv og sikker trafik, for den offentlige service og for en række andre faktorer med betydning for livet og udfoldelsesmulighederne i Gladsaxe Kommune. Byrådet har to hovedmål med kommuneplanen: Gladsaxe skal være en endnu bedre by at bo i med byliv og kultur! Gladsaxe skal være en god erhvervsby! At nå målene kræver en kommunal indsats på mange punkter. Derfor har vi til denne kommuneplan knyttet en handlingsplan for, hvad vi i Byrådet har tænkt os at sætte i gang i de kommende fire år. For at planen ikke skal blive uaktuel, har vi tænkt os hvert andet år at gøre status for udviklingen, diskutere nye forudsætninger og initiativer og revidere planen om nødvendigt. Venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester

4 Indledning Kommuneplanen - en 12-årig, aktiv plan for udviklingen af de fysiske omgivelser Denne kommuneplan udstikker visioner, mål og retningslinier for den fysiske udvikling i Gladsaxe Kommune i de næste 12 år frem til Kommuneplan 2005 afløser Kommuneplan 2001 inkl. tillæg. Planen er opbygget i to dele: Hovedstrukturen, der udstikker de store linier for udviklingen af kommunen som helhed, og Rammerne med retningslinier for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. I tilknytning til de enkelte emner i hovedstrukturen findes et handlingsprogram omfattende aktiviteter, som Byrådet ønsker iværksat i årene for at nå de mål, kommuneplanen fastlægger. Kommuneplanens forudsætninger fremgår af selve planen og af planstrategien med tilhørende Status Planstrategien - et afgørende udgangspunkt I maj 2004 vedtog Byrådet sin Planstrategi. Efterfølgende har Byrådet holdt fast i den oprindelige strategi med beslutningen om, at Kommuneplan 2001 skulle revideres på en række punkter. Kommuneplan 2005 er derfor dels en videreførelse og dels en ajourføring af Kommuneplan Samtidig er det en ny plan med større vægt på klare visioner og mål og på opfølgende handlinger, helt i tråd med planstrategien. Den nye kommuneplan er også præget af Byrådets Kommunestrategi , gældende sektorplaner og Agenda 21 plan Det videre arbejde Byrådet skal arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Det sker gennem handlingsprogrammet og andre konkrete opfølgende initiativer, den årlige budgetlægning, sektorplanlægning, lokalplaner, byggesagsbehandling m.m. Kommuneplanen inddrager ikke nye arealer til byformål. Planerne for boligbyggeri m.m. bygger på yderligere byggeri i byområderne og/eller omdannelse af områder fra et formål til et andet, sådan som det f.eks. sker i TV-byen. Det er ikke muligt at fastlægge, hvornår eller i hvilken rækkefølge arealer kommer i spil til nye formål. Der er derfor ikke i kommuneplanen forudsat en rækkefølge for planens gennemførelse. Senest i 2007 skal Byrådet efter Planloven udarbejde en ny planstrategi og beslutte om og i givet fald på hvilke punkter, kommuneplanen skal ændres.

5 Gladsaxe Kommuneplan 2005 Gladsaxe - den gode, grønne, aktive by Gladsaxe kan betragtes som fuldt udbygget. Der er kun få ledige, ubebyggede arealer tilbage. Samtidig er Gladsaxe dynamisk, i stadig forandring og fornyelse. Gladsaxe er en attraktiv del af Hovedstadsregionen, både som bosted og som erhvervskommune. Det grønne præg, beliggenheden tæt ved city, gode boliger til alle familietyper, en velfungerende offentlig service, et bredt og aktivt foreningsliv, store erhvervskvarterer med mange forskellige typer virksomheder og mange muligheder er faktorer, der sammen med viljen til fornyelse giver den dynamik, der præger Gladsaxe. Forandring, fornyelse og bæredygtig udvikling skal fortsat præge Gladsaxe. Udviklingen skal planlægges og styres ud fra to hovedmål: Gladsaxe skal være en endnu bedre by at bo i med byliv og kultur! Gladsaxe skal være en god erhvervsby! En god by at bo i med byliv og kultur Gladsaxe skal være en mangfoldig by, en by med plads, boliger, kulturog fritidstilbud til mange forskellige slags borgere. Gladsaxe skal være en grøn by med lys og luft, let adgang til rekreative områder, træer i bybilledet og grønne forhaver i boligområderne. Gladsaxe skal være en sikker og tryg by, hvor alle skal kunne færdes trygt ikke mindst i boligområderne og til og fra institutioner, skoler, indkøb og fritidsaktiviteter. Bybilledet forandres i de kommende år. Et hus til de unge, flere butikker blandt andet i Høje Gladsaxe Center, mange nye boliger også for unge og ældre, et helt nyt bykvarter i TVbyen, træplantning, en stadig smukkere by, mindre trafikstøj er nogle af de tiltag, der vil gøre Gladsaxe til et endnu bedre sted at bo. En god erhvervsby Fornyelsen i erhvervsområderne skal fortsætte, gerne med endnu flere arbejdspladser i fremtiden. Gladsaxe skal være attraktiv for moderne kontor- og servicevirksomheder samtidig med, at der stadig skal være plads til også de mere traditionelle produktionserhverv. Mulighederne for kontor- og servicevirksomheder i Gladsaxe erhvervskvarter skal udvides. Erhvervsområderne skal være smukkere. Et tættere samarbejde med lokale virksomheder skal hjælpe til, at Gladsaxe bliver endnu mere kendt som den gode erhvervsby.

6 Kvalitet i byen Gladsaxe skal være en smuk, bæredygtig og oplevelsesrig by for alle. Gader og torve skal være mere attraktive at opholde sig i. Bylivet i Gladsaxe skal være levende og byde på mange forskellige aktiviteter. Gader, veje og torve skal være grønnere, både i de tætte områder og i bolig- og erhvervsområderne. Gladsaxe i dag Gladsaxe er en mangfoldig by. Byens huse og byrum vidner om mange forskellige tiders byggeskik og arkitekturstrømninger. Her findes alt lige fra gamle villaområder, fine eksempler på ældre tæt-lav bebyggelser, nye parcelhusområder, købstadshuse, etagehuse, højhuse og nye moderne tæt-lav bebyggelser. Herudover rummer byen en række grønne områder, torve og pladser, som sammen med centerområderne Søborg Hovedgade, Buddinge Centret og Bagsværd Bymidte danner rammen om det byliv, der dagligt leves i det offentlige rum. Bykvalitet i fokus Der er fokus på at øge kvaliteten i byens rum. Indsatsen har koncentreret sig om den del af byens liv og aktiviteter, der er knyttet til centerområder, torve og pladser. Her har kommunen arbejdet på at få gjort byen smukkere og mere spændende at opholde sig i. Blandt resultaterne er ombygningen af Søborg Torv, Rådhuspladsen og År 2000 Pladsen. Designmanualen viser vejen På Søborg Hovedgade og i Bagsværd er flere facader forskønnet i tråd med designmanualens anvisninger. Søborg Hovedgade er blevet pænere, og bykvaliteten i området har fået et løft. Mange bevaringsværdige bygninger og bymiljøer Kommuneatlasset indeholder en kortlægning af bevaringsværdige bygninger og miljøer i hele Gladsaxe. Atlasset danner grundlag for administrationen af sager, der handler om nybygning, renovering og tilbygninger af huse, der er udpeget som bevaringsværdige, eller som ligger Visioner og mål Gladsaxe skal være en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det grønne præg skal kendetegne kommunen, og det skal styrkes med flere træer i bybilledet. Udviklingen af den smukke og levende by skal ske med udgangspunkt i centerområderne og de kulturelle aktiviteter. Byens gader, torve og pladser skal være rare at opholde sig på og tilsammen skabe harmoniske rammer for et aktivt byliv. Der skal skabes rammer for nye aktiviteter for voksne og unge på byens torve, gader og grønne områder. Rådhusområdet skal have rolle som et centralt sted med aktiviteter for voksne. Telefonvej skal bruges til aktiviteter for alle, men især unge og ældre. Bykvalitet skal også præge erhvervsområderne og de nye bebyggelser. i bevaringsværdige miljøer. På den måde sikres, at smukke bygninger og bymiljøer bevares, og at de forskellige områders bykvalitet ikke ødelægges. Fremtidens Gladsaxe Forskønnelsen fortsætter. Der arbejdes med bykvalitet på mange niveauer. Der stilles krav til den arkitektoniske og visuelle kvalitet gennem lokalplanlægningen og i byggesagsbehandlingen. Der igang-

7 Gladsaxe Kommuneplan 2005 sættes aktiviteter, som fremmer et smukt, handicapvenligt og bæredygtigt bymiljø. Der arbejdes med at skabe en bred ramme for nye og spændende aktiviteter, som kan være et tilskud til bylivet. Planer for en smukkere og mere levende by Med fokus på de tættere bebyggede områder udarbejdes en plan for, hvordan bykvaliteten forbedres i de enkelte byrum, og hvordan der kan sættes ind med nye aktiviteter. Planen skal udpege sammenhænge og rollefordeling mellem byens torve og pladser, gaderum og grønne områder og prioritere de handlinger og aktiviteter, der skal sættes i gang. Flere aktiviteter På byens torve og pladser skabes mulighed for flere aktiviteter som torvedage, caféer, skøjtebane m.v. Der skabes bedre sammenhæng mellem Rådhuspladsen, biblioteket og Buddinge Centret, så pladsen kan spille en central rolle i bylivet. Områ- Handlingsprogram Udarbejdelse af planer for en smukkere og mere levende by. Vitalisering, forskønnelse og flere aktiviteter i rådhusområdet, som f.eks. skøjtebane, caféer m.m. og friluftsscene. Forslag til forskønnelse og udformning af kommunens gaderum, både i centerområderne, boligområderne og i erhvervsområderne. Træplantningsprojekt som skal sikre et grønnere bymiljø. Udbygning af designmanualen, blandt andet med henblik på forskønnelse af erhvervsområderne.

8 det omkring telefonfabrikken anvendes til kulturelle aktiviteter for alle, især rettet mod de unge og ældre. Et grønnere Gladsaxe Der arbejdes fortsat på at forskønne Gladsaxes gader og veje i centerområderne, i boligområderne og i erhvervsområderne. Det sker gennem designmanualen og gennem konkrete projekter, der gør gader, veje og hverdagens hjørner grønnere og mere attraktive at opholde sig i. Bevaringsværdige miljøer og bygninger Indsatsen for at sikre de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, der er udpeget i kommuneatlasset, fortsætter. Gennem lokalplaner bliver der stillet krav til, hvordan man må bygge nyt, og hvis man bor i et bevaringsværdigt hus. 1. Aldershvile- og Regattakvarteret 2. Poppelkrogen 3. Bindeledet 4. Dobbelthuse i Kongshvileparken 5. Bagsværd Kirke 6. Bocentret Ringbo 7. Søndergård Park 8. Kidhøj 9. Kvarteret ved Stengård skole 10. Lillemosegård 11. Søgård 12. Rækkehuse ved Vibevænget 13. Kvarteret ved Egegård skole 14. Stengårdsparken 15. Vadgård skole 16. Ved Kirken 17. Vandreservoir 18. Rådhusområdet 19. Kildeparken I & II og Kildevænget 20. Mørkhøj erhvervskvarter 21. Tobaksfabrikken 22. Gavlhusene ved Vandtårnsvej 23. Rækkehuse ved Søborg Parkallé 24. Søborg Torv 25. Marielyst skole 26. Marielyst 27. Villakvarteret langs Søborg Hovedgade 28. Kvarteret ved Mørkhøj skole 29. Blaagaard Seminarium og Enghavegård skole 30. Høje Gladsaxe 31. Maglegård kvarter

9 Gladsaxe Kommuneplan 2005

10 Grønne Gladsaxe Gladsaxe skal fortsat være en grøn kommune. Det grønne præg skal styrkes til gavn for både borgerne og plante- og dyrelivet. De grønne områder skal beskyttes og bevares. Flere træer, grønne forhaver og grønnere erhvervsområder skal præge bybilledet. Gladsaxe i dag Gladsaxe er en grøn kommune. I kanten af kommunen ligger de store skov-, sø- og moseområder, som sammen med boligområdernes haver og friarealer, kolonihaverne, parkerne, idrætsanlæggene, vejbeplantningerne m.m. giver kommunen et grønt præg. Naturområderne og de øvrige offentlige grønne områder m.m. dækker 340 af kommunens ha. Næsten halvdelen ha - er friarealer ved kommunens ejendomme og institutioner. Hertil kommer de varige kolonihaver. De større grønne områder er sikret gennem fredninger. Fremtidens Gladsaxe I de kommende år sættes mere fokus ind på at styrke kvaliteten af det grønne og miljøforholdene. Planer for pleje, vedligeholdelse og forbedringer af de grønne områder Kvaliteten af de grønne områder sikres med planer for pleje, vedligeholdelse og forbedringer af alle de grønne områder, både store og små. Der udarbejdes plejeplaner for kommunens naturområder og parker. Der skabes alsidige muligheder for naturoplevelser på institutionernes legepladser og skolernes grønne 10 områder. Der skabes muligheder for bedre udnyttelse af de rekreative områder og de mindre grønne anlæg rundt om i kommunen. Grønnere bolig- og erhvervsområder Der skal gøres en aktiv indsats for at sikre de fælles grønne arealer og grønne forhaver med levende hegn i boligområderne. I erhvervskvartererne lægges vægt på at sikre et større grønt præg. Flere træer skal præge bybilledet. Bedre adgang til de grønne områder Udbygningen af kommunens stinet skal sikre bedre adgang til de grønne områder i Høje Gladsaxe Parken, Utterslev Mose og til Gyngemosen. Forter og batterier, som i dag ikke er offentligt tilgængelige, søges åbnet helt eller delvist. Miljø- og naturforståelse Byrådet vil arbejde for at skabe en større forståelse for naturen, miljøet og de grønne områder. Flere naturoplevelser på legepladser og andre grønne områder skal medvirke til, at børn og unge lærer mere om dyr og planter. Bedre miljøtilstand i søer og vandløb Kommunen vil fortsætte arbejdet med at forbedre miljøtilstanden i søer og vandløb bl.a. ved at udarbejde projektforslag med henblik på at reducere antallet af overløb. Restaureringen af Bagsværd Sø har topprioritet i de nærmeste år. Visioner og mål Gladsaxe skal fortsat være en grøn kommune, der styrker sit grønne præg og mangfoldigheden i plantevækst og dyreliv. De grønne områder skal beskyttes og bevares samtidig med, at der skabes bedre muligheder for udnyttelse af de rekreative områder i respekt for naturen. De grønne områder og anlæg skal være attraktive steder at tage en pause i hverdagen. Friluftsliv og naturoplevelser har stor betydning for velbefindende og livskvalitet. Borgerne skal derfor som fodgængere og cyklister have let adgang til de grønne områder. Det grønne præg i bykvartererne skal styrkes. Den grønne karakter i eksisterende boligområder med åben-lav og tætlav bebyggelse tilstræbes fastholdt og gerne forbedret. Yderligere boligfortætning i disse områder søges undgået. Miljø- og naturforståelsen skal fremmes.

11 Gladsaxe Kommuneplan 2005 Handlingsprogram Træplantning via træplantningsfond. Udarbejdelse af pleje, vedligeholdelses- og forbedringsplaner for blandt andet Radiomarken. Beslutning om plejeplan for Høje Gladsaxe Parken. Nyindretning af legepladser ved institutioner og grønne områder ved skolerne og offentlige legepladser. Anlæg af stiforbindelse fra Søborg og Buddinge i Vandledningsstiens trace til Høje Gladsaxe Parken, Utterslev Mose. Etablering af stiforbindelse fra Mørkhøj gennem TV-byen - Gyngemosepark til Gyngemosen. Restaurering af Bagsværd Sø i samarbejde med Københavns Amt. 11

12 Aktive Gladsaxe Gladsaxe har et bredt og aktivt kultur- og foreningsliv. Kulturlivet skal være mere mangfoldigt blandt andet med nye aktiviteter og tilbud på Telefonvej. Muligheder for idrætsaktiviteter i lokalområderne skal søges udbygget og forbedret. Gladsaxe i dag Kulturområdet i Gladsaxe Kommune omfatter også fritid og idræt. Kulturplan 2000 er derfor en samlet plan for hele det kulturelle område - kultur, fritid og idræt. Kommunen støtter kulturelle aktiviteter bl.a. inden for folkeoplysning, foreninger, idræt, børne- og ungdomsorganisationer, tilbyder et bredt spektrum af kulturelle oplevelser og stiller en række tilbud, bygninger og anlæg til rådighed for borgerne. Gladsaxe er præget af et bredt og aktivt foreningsliv, men savner flere alsidige tilbud inden for byliv og kultur til voksne borgere og til de unge. Fremtidens Gladsaxe Rådhusområdet I Rådhusområdet åbnes mulighed for uorganiserede idrætsaktiviteter bl.a. i form af en skøjtebane, friluftsscene m.m. Mange nye aktiviteter på Telefonvej På Telefonvej 8 indrettes det nye Aktivcenter med to teatersale, undervisningslokaler for UC Buddinge, Musik- og billedskolen, værksteder, dansesal, musikøverum m.m. På Telefonvej er det muligt at etablere Ungdommens Hus med spillested, café m.m. Bibliotekernes fremtidige rolle Bibliotekerne skal spille en stadig større rolle som kultur- og informationscentre for alle borgere. Bagsværd Bibliotek og Gladsaxe Bio skal fremover dele lokaler og dermed blive et kulturelt centrum i Bagsværd. Hovedbiblioteket skal ombygges og Biblicaféen renoveres. Gode idrætsfaciliteter overalt Der skal etableres idrætsfaciliteter, så alle bydele er dækket. Der er reserveret areal til en multianvendelig idrætshal i Mørkhøj ved Enghavegård Skole. Der er plads til en boldhal på AB s baner og en træningshal på Bagsværd Stadion. I de nærmeste år renoveres Gladsaxe Skøjtehal, og der indrettes lokaler til Gladsaxe Motionscenter på 1. salen i Gladsaxe Svømmehal. Adgangsforhold og indretning af idrætsanlæggene og de øvrige kulturtilbud må ikke hindre børn og handicappede i at deltage i aktiviteterne. Visioner og mål Kulturlivet skal være mere mangfoldigt og udbygges og styrkes til glæde for alle. Kommunen vil tilbyde et bredt spektrum af kulturelle oplevelser, og der skal være let adgang til alle former for kulturliv. Kommunen vil skabe rammer for, at borgerne kan deltage i kulturelle fællesskaber og får mulighed for personlig udvikling. Borgerne skal kunne dyrke idræt hele livet både i foreningsregi og på eget initiativ. De fysiske rammer skal være tilstede både for bredden og på udvalgte områder inden for elitesport. Der skal skabes bedre fysiske forhold for fritids- og idrætslivet og også tilbydes aktiviteter for børn og voksne på egen hånd. Byrådet ønsker fortsat at støtte nye initiativer, som medvirker til at opfylde de kulturelle mål. 12

13 Gladsaxe Kommuneplan 2005 Rostadion, Bagsværd Sø Akademisk Boldklub, Gladsaxe Ring 4 Værebrovej Værebro skole Højgård Gladsaxe Bagsværd Bio kirke og skole Værebro Bibliotek Søgård Thorasminde Bagsværd Sø Bagsværdvej Bagsværd Hovedgade Nybrovej Bagsværd Bibliotek Bagsværd Stadion Søndergård skole Stengård skole Stengård kirke Lyngby Sø Gammelmosevej Vadgård skole Handlingsprogram Ombygning af Hovedbibliotek og renovering af Biblicafé. Indretning/flytning af Aktivcenter med bl.a. to teatersale, undervisningslokaler for UC Buddinge og Musik- og billedskolen, værksteder, dansesal, musikøverum. Sammenlægning af Gladsaxe Bio og Bagsværd Bibliotek. Teknisk renovering af Gladsaxe Skøjtehal. Indretning af lokaler til Gladsaxe Motionscenter på 1. sal i Gladsaxe Svømmehal. Mulighederne for at overføre det åbne sportsareal på Vandtårnsvej til de grønne hovedtræk, som en særlig sports- og fritidspark undersøges nærmere. Helheds- og aktivitetsplan for fremtidige kultur- og bylivsaktiviteter i Buddingeområdet omkring Hovedbibliotek, rådhuset, Gladsaxe Teater, Aktivcentret, Buddinge Center, Buddinge Kirke, Biblicaféen, Rådhuspladsen og -parken. Buddingevej Idrætsanlæg Skolebaner Atletikstadion Rosport Minigolf Idrætshal Svømmehal og friluftsbad Svømmehal Svømmesal Bowlinghal Skøjtehal Motionscenter Lokaliseringsmulighed for idrætshal Indkvartering Hovedbibliotek Filialbibliotek Kulturinstitution Folkekirke Telefonfabrikken Center for voksenundervisning Klausdalsbrovej Motorringvejen Gladsaxe Egegård skole Gladsaxe kirke Ringvej Mørkhøj kirke Mørkhøj skole og bibliotek Mørkhøjvej Gladsaxe Møllevej Buddinge Hovedgade Gladsaxe skole Vandtårnsvej Gladsaxe Sportscenter Hillerødmotorvejen Enghavegård skole Gladsaxe Teater Buddinge kirke Gladsaxevej Høje Gladsaxe skole Haraldskirken Hovedbiblioteket Høje Gladsaxevej Kildebakkegårds Allé Buddinge skole Søborg kirke Søborg skole Søborg Hovedgade Marielyst skole Høje Gladsaxe Bibliotek Borgernes hus Søborgmagle kirke 13

14 Handel i Gladsaxe Gladsaxeborgerne skal have mulighed for at købe flere udvalgsvarer lokalt. Samtidig skal den gode dagligvareservice opretholdes. Der er muligheder for flere butikker i bydelscentrene. Høje Gladsaxe Center søges udbygget som bydelscenter og bør have bedre udviklingsmuligheder i Regionplan Handlingsprogram Arbejde for, at Regionplan 2005 giver mulighed for en udbygning på knap 100 % af Høje Gladsaxe Center. Gladsaxe i dag Godt 200 butikker med et samlet bruttoareal på mere end m² og en samlet omsætning på ca. 1,7 mia kr. betjener borgerne i Gladsaxe. Der er nogenlunde lige mange butikker, der handler med henholdsvis Visioner og mål Det skal være mere attraktivt at handle i Gladsaxe. Der skal være indkøbsmuligheder med et vareudbud både af dagligvarer og udvalgsvarer, så borgerne kan gøre hverdagsindkøb lokalt. Udviklingsmulighederne skal sikre, at det høje serviceniveau på dagligvareområdet opretholdes, og serviceniveauet og butiksantallet, hvad angår udvalgsvarer, forbedres. I bydelscentrene i Bagsværd, Buddinge og på Søborg Hovedgade skal butiksarealerne kunne øges, og Høje Gladsaxe Center skal udvikles som bydelscenter. Bymiljøet i centrene skal være af høj kvalitet, og der skal være mulighed for gadehandel med torvedage, stadepladser m.m. Der skal fortsat være gode muligheder for særligt pladskrævende varegrupper i Gladsaxe erhvervskvarter og i Mørkhøj. dagligvarer og udvalgsvarer. Omsætningen i dagligvarebutikkerne er på godt 1,1 mia kr. Det svarer til omkring 80% af Gladsaxeborgernes forbrug. Udvalgsvarebutikkernes omsætning på 600 mio. kr. svarer derimod kun til godt 40% af det lokale forbrug. Gladsaxe har et godt lokalt udbud af dagligvarebutikker, mens det kniber med udvalgsvarebutikkerne. De fleste butikker, der handler med udvalgsvarer, ligger i ét af de fire bydelscentre, mens næsten halvdelen af dagligvarebutikkerne ligger spredt i lokalområderne og giver en effektiv lokal betjening. Centrene har en god tilgængelighed for alle trafikarter. Specielt i Gladsaxe erhvervskvarter ligger mange virksomheder, der handler med særligt pladskrævende varer - især inden for bilbranchen. Fremtidens Gladsaxe Rammer for bydelscentrenes udbygning Stor vægt på at forbedre bymiljøet generelt skal sammen med muligheder for flere butikker og større butiksarealer styrke handelslivet i de fire bydelscentre. Bagsværd Bymidte betjener et opland, der rækker ud over bydelen. Her åbnes mulighed for yderligere 14

15 Gladsaxe Kommuneplan 2005 Bydelscentre Bagsværd Bymidte Dagligvarer antal butikker 22 bruttoetageareal i m 2 omsætning i mio. kr. opland pers. Udvalgsvarer antal butikker 34 bruttoetageareal i m 2 omsætning i mio. kr. opland pers. Buddinge Center Dagligvarer antal butikker 7 bruttoetageareal i m 2 omsætning i 2003 * opland pers. Udvalgsvarer antal butikker 10 bruttoetageareal i m 2 omsætning i mio. kr. opland pers. Søborg Hovedgade / Søborg Torv Dagligvarer antal butikker 25 bruttoetageareal i m 2 omsætning i mio. kr. opland pers. Udvalgsvarer antal butikker 47 bruttoetageareal i m 2 omsætning i mio. kr. opland pers. Høje Gladsaxe Center Dagligvarer antal butikker 7 bruttoetageareal i m 2 omsætning i 2003 * opland Udvalgsvarer antal butikker 4 bruttoetageareal i m 2 omsætning i 2003 ** opland Uden for centrene Dagligvarer antal butikker 50 bruttoetageareal i m 2 omsætning i 2003 * Udvalgsvarer antal butikker 12 bruttoetageareal i m 2 omsætning i 2003 ** Særligt pladskrævende detailhandel antal butikker 27 bruttoetageareal i m 2 omsætning i 2003 ukendt *) Dagligvareomsætning 2003 Buddinge Center, Høje Gladsaxe Center og uden for centrene 604 mio. kr **) Udvalgsvareomsætning 2003 Høje Gladsaxe Center og uden for centrene 166 mio. kr Regionplanen fastlægger de overordnede retningslinier for detailhandlen i Gladsaxe: Dagligvarebutikker må ikke overstige m², udvalgsvarebutikker ikke m² bruttoareal. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper skal placeres i de centrale byområder, i aflastningsområder eller i særligt udpegede erhvervsområder, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv trafik til at kunne betjene et regionalt opland. Der kan planlægges for 1 butik til særligt pladskrævende varegrupper på m² bruttoetagearel. Bagsværd Bymidte er et centralt byområde og center med regional betydning med fri ramme for butiksudvidelser. Rammen skal fastlægges i kommuneplanen. Buddinge Center og Søborg Hovedgade Syd hører til kategorien øvrige centre (med over m² butiksareal) og tildeles rammer på henholdsvis og m² til yderligere butiksudvidelser. Høje Gladsaxe Center udpeges som nyt bydelscenter og tildeles en ramme på m².* * Høje Gladsaxe Centrets ramme for udbygning øges med m², som overføres fra Buddinge Centret, der herefter har m². Udvidelsen af detailhandelsarealet i Høje Gladsaxe Centret kan først tages i brug, når Regionplanen giver mulighed herfor. 15

16 m² til butiksformål, svarende til en udvidelse på 100%. Buddinge Centret betjener lokalområdet og en mindre del af Søborg. Centret har med udsigten til flere aktiviteter og på Telefonfabrikken et godt potentiale. Der fastlægges en ramme til fremtidige butiksudvidelser på m², idet m² af den udmeldte ramme i Regionplanen overføres til Høje Gladsaxe Centret. Søborg Hovedgade/Søborg Torv har en vis betydning for forbrugere også uden for bydelen. Der fastlægges i overensstemmelse med regionplanen en ramme til fremtidige udvidelser på m², svarende til en forøgelse af butiksarealet på knap 50%. Høje Gladsaxe Center udpeges som det fjerde bydelscenter. Centret skal udbygges og styrkes, så det kan tilføre hele område et løft. Rammen for udbygningsmuligheden udvides med m² og fastsættes til m², svarende til knap en fordobling af butiksarealet. ICP har udarbejdet en analyse af konsekvenserne for den øvrige detailhandel, hvis Høje Gladsaxe Center udbygges til ca. dobbelt størrelse på knap m 2 bruttoetageareal. Analysen konkluderer, at der er et detailhandelsmæssigt underskud i kommunen. Skal udviklingen vendes, kræver det en synlig koncentration d.v.s. et center af en vis størrelse, og det vurderes, at den foreslåede udvidelse af Høje Gladsaxe Centret vil kunne skabe den nødvendige koncentration. Det udbyggede center vil betjene et opland, der dækker den sydlige halvdel af Gladsaxe, men også dele af Gentofte og Københavns Kommuner. Også mulighed for butikker uden for centrene Uden for bydelscentrene er der fortsat mulighed for at etablere nye lokale butikker, først og fremmest med dagligvarer. Det forudsætter en rimelig tilgængelighed for alle trafikarter, og at butikkerne kan indpasses hensigtsmæssigt i det pågældende område. I TV-byen/Gyngemosepark åbnes mulighed for m 2 til butiksformål. Butikker med særligt pladskrævende varer Butikker, der sælger særligt pladskrævende varer, kan placeres i bydelscentrene og i visse dele af erhvervskvartererne, først og fremmest i Mørkhøj og i området Gladsaxevej/Vandtårnsvej. Loft over butikkernes størrelse I bydelscentrene må den enkelte dagligvarebutik ikke overstige m 2 brutto areal, og den enkelte udvalgsvarebutik - herunder også forhandlere af de særligt pladskrævende varegrupper - ikke overstige m². Butikker uden for bydelscentrene må ikke overstige m² for dagligvarebutikker og 100 m 2 for udvalgsvarebutikker. I erhvervskvartererne kan der planlægges for butikker til særligt pladskrævende varegrupper på op til m 2. Desuden kan der planlægges for én butik på m 2. 16

17 Gladsaxe Kommuneplan

18 Byomdannelse i Gladsaxe I byomdannelsesområderne vil der ske større forandringer i de kommende år. Det drejer sig om de stationsnære områder i Bagsværd, Buddinge og på Søborg Hovedgade, en del af erhvervsområdet ved Gladsaxe Trafikplads og i TV-Byen. Regionplanens stationsnære områder Formålet med princippet om stationsnærhed er at få placeret byens mest trafikskabende og mindst arealkrævende funktioner tæt på stationerne, så det bliver nemt at bruge kollektiv trafik, især mellem bolig og arbejde. Arbejdspladser i kontor, service, butikker og kulturanlæg, der tiltrækker mange mennesker, er byens mest trafikskabende funktioner. Den konkrete afgrænsning af de stationsnære områder i Kommuneplan 2001 videreføres i Kommuneplan I de stationsnære områder skal bebyggelsens udformning, tæthed og funktion være med til at skabe attraktive bymiljøer og understøtte de eksisterende bevaringsværdige bymiljøer. Udbygning, fortætning og omdannelse skal ske under hensyntagen til de rekreative arealer og eksisterende grønne træk i området. Nye lokaliseringsmuligheder for boliger kan som hovedregel kun etableres som etageboliger og anden tæt bebyggelse. Gladsaxe i dag De 5 S-togstationer i kommunen og Vangede Station åbner muligheder for at udnytte regionplanens princip om, at de stationsnære områder kan bruges mere intensivt med flere butikker, kontor- og servicevirksomheder, etageboliger og tæt-lave boliger. Det er aktuelt i Bagsværd, i Buddinge og på en del af Søborg Hovedgade, mens områderne ved Skovbrynet, Stengården og Kildebakke stationer stort set er fuldt udbyggede. Regionplanen åbner også mulighed for, at en del af erhvervsområdet ved Gladsaxe Trafikplads i højere grad kan bruges til kontor- og servicevirksomheder, og at TV-Byen kan omdannes til et attraktivt boligog erhvervsområde. Afgrænsningerne af byomdannelsesområderne er videreført fra den tidligere kommuneplan med tillæg. Omkring Søborg Hovedgade Syd udlægges et område til byfornyelse både af de enkelte boliger og af hele området. Fremtidens Gladsaxe Større centerområde, flere boliger og flere kontorvirksomheder i Bagsværd Centerområdet er udvidet og omfatter et omdannelsesområde syd for Vadstrupvej. Der åbnes mulighed for flere etageboliger i både det nye og det gamle centerområde. I erhvervskvarteret reserveres det nordvestlige område til kontorvirksomheder. Visioner og mål Anvendelsen i de stationsnære områder skal intensiveres for at give detailhandlen og kulturlivet udviklingsmuligheder, øge antallet af kontorarbejdspladser og servicevirksomheder samt opføre boliger. Omdannelsen af erhvervsområdet ved Gladsaxe Trafikplads skal fortsat fokusere på at skabe bedre muligheder for kontor- og servicevirksomheder. TV-Byen omdannes til et nyt bolig- og erhvervsområde. I byfornyelsesområdet omkring Søborg Hovedgade skal der skabes tidssvarende boliger og friarealer. Et gennemgående træk i al byomdannelse er, at omdannelsen også sker med henblik på at forbedre tilgængeligheden og forskønne områderne til gavn for bymiljøet. Yderligere områder i Gladsaxe erhvervskvarter og i Mørkhøj bør kunne få status som omdannelsesområder, så nedslidt bebyggelse kan erstattes med nyt og spændende erhvervsbyggeri og byggeri til andre byformål. Flere kulturaktiviteter, boliger og kontor- og serviceerhverv i Buddinge På Telefonvej indrettes det nye Aktivcenter, og der åbnes mulighed for at etablere Ungdommens Hus. Områderne syd for Tinghøjvej kan i øvrigt anvendes til boligbyggeri, erhvervs- og serviceformål, undervisning, kulturelle formål m.v. Tidssvarende erhvervsområde m.m. omkring Gladsaxe Trafikplads Omkring en tredjedel af Gladsaxe erhvervskvarter kan i dag omdan- 18

19 Gladsaxe Kommuneplan 2005 nes til kontor- og serviceerhverv. Omdannelsen fortsætter. Der arbejdes fortsat på, at Gladsaxe trafikplads får samme regionplanstatus som S-togstationerne, så der bliver mulighed for at etablere moderne kontorog servicevirksomheder, måske også boliger, pladskrævende detailhandel og andre intensive anvendelser i dele af erhvervskvarteret. Nyt bolig- og erhvervsområde i TV-byen TV-Byen skal omdannes og udvikles til en ny levende bydel med boliger og en bred vifte af erhvervsformål, som kan sameksistere med boligerne. Fuldt udbygget vil der være mindst 600 etageboliger og ca arbejdspladser i området. Boligbyggeri og byfornyelse omkring Søborg Hovedgade Omkring den sydlige del af Søborg Hovedgade planlægges nye mindre boligbebyggelser og byfornyelse. Nybrovej Lyngby Sø Handlingsprogram Fortsættelse af omdannelsen omkring Gladsaxe Trafikplads. Lokalplan og handlingsplaner for TV-Byens omdannelse. Analyse og planlægning at mulighederne i det udvidede centerområde i Bagsværd ved Vadstrupvej/Krogshøjvej. Vurdering af hvordan byomdannelsesprojekter kan inddrages i handlingsplanen for bedre bymiljø. Fortsat pres på regionplanmyndigheden med henblik på, at hele Gladsaxe erhvervskvarter får videre rammer for den fortsatte omdannelse evt. kombineret med forslag til nye områder, hvor de lokale planog miljøforhold tillader, at dele af erhvervskvarteret kan omdannes til andre byformål. Bagsværdvej Ring 4 Bagsværd Gammelmosevej Buddingevej Værebrovej Hovedgade Buddinge Hovedgade Motorringvejen Klausdalsbrovej Stationsnære områder og områder for byomdannelse Afgrænsning af de stationsnære områder Gladsaxe Ringvej Gladsaxe Møllevej Gladsaxe Trafikplads Vandtårnsvej Søborg Hovedgade Gladsaxevej Hillerødmotorvejen Særligt afgrænset område med mulighed for lokalisering af kontor- og servicevirksomheder Stationsnært område 1000 m s afstand fra station TV-Byen Mørkhøjvej Høje Gladsaxevej 19

20 Boliger og befolkning Der skal bygges mange nye boliger i de kommende år. Et nyt bykvarter i TV-byen og ca. 250 nye boliger syd for Tinghøjvej er blandt de største boligbyggerier. Der lægges særlig vægt på nye boliger til unge, seniorer, ældre og singler. Gladsaxe i dag I 10 årsperioden er der opført godt 300 boliger i Gladsaxe Kommune. I samme periode er befolkningstallet steget med godt Visioner og mål I Gladsaxe Kommune skal der være et varieret boligudbud, der kan imødekomme borgernes behov i forhold til alder, økonomi og fysisk formåen. I de kommende år skal der bygges boliger til alle familietyper med særlig fokus på boliger til unge, seniorer og singler. Plads til nyt boligbyggeri skal først og fremmest skaffes gennem byomdannelse, f.eks. af erhvervskvarterer og yderligere byggeri i de stationsnære områder. I nye boligområder skal ejerformer så vidt muligt blandes, boligtyper være varierede, og områderne integreres med andre funktioner som f.eks. offentlige institutioner og kontor- og serviceerhverv. Boligområderne skal være socialt, funktionelt og kulturelt bæredygtige og fremme integrationen. Boligområderne skal være præget af tryghed, ro og fred. Kommunens mål for byudvikling og boliger skal bl.a. fremmes ved hjælp af støtte til områdefornyelse og boligforbedring efter byfornyelseslovens regler til ca Efter den seneste befolkningsprognose vil befolkningstallet vokse fra i dag til godt i Herefter falder det tilbage til i Set over hele perioden vil antallet af børn mellem 0 og 16 år falde, antallet af unge mellem år vil stige, antallet af henholdsvis erhvervsaktive (25-66 år) og ældre (67-84 år) vil være nogenlunde konstante, mens antallet af gamle på 85 år og derover vil stige. Behov for flere boliger til de unge, ældre og til singler Gladsaxe har et bredt udbud af boliger. Befolknings- og samfundsudviklingen i de kommende år betyder, at der især bliver behov for boliger til unge, til ældre og til singler. En fortsat udbygning med attraktive boliger egnet for ældre vil være med til at frigøre større familieboliger. Mulighederne for at bygge flere boliger tegner sig især i form af byomdannelse og supplement byggeri i de stationsnære områder. Beskedent behov for byfornyelse i den ældste del af boligmassen Den største del af Gladsaxes boligmasse er relativ ny og har ikke behov for byfornyelse. I den ældste del af bebyggelserne er der dog flere steder behov for installation af toilet og bad. Fremtidens Gladsaxe Omfattende boligbyggeri i de kommende år Der er i øjeblikket planlagt omkring nye boliger af forskellig art. Hertil kommer fornyelse og omdannelse af de centrale områder i Bagsværd og Søborg og muligheder for at omdanne yderligere dele af erhvervskvartererne til blandt andet boligformål. 250 nye boliger syd for Tinghøjvej I området syd for Tinghøjvej tænkes opført ca. 250 boliger med en gennemsnitlig boligstørrelse på 80 m 2. Boligerne vil blive opført inden for en kort årrække med forskellige ejerformer i en parkbebyggelse. 20

21 Gladsaxe Kommuneplan nye boliger i TV-byen og Mørkhøj I den tidligere TV-by skal der opføres omkring 600 nye boliger med forskellige ejerformer. Syd for Mørkhøj Parkallé forventes opført ca. 80 familieboliger i rækkehuse. Almene boliger på Søborg Hovedgade På Søborg Hovedgade Syd vil et nyt torvedannende etagebyggeri rumme op til 60 nye almene boliger med 2-3 rum. Flere andelsboliger På Buddingevej opføres etageboligbebyggelse i 2-3 etager med omkring 25 andels seniorboliger. På Signalvej, på Forsvarets Bygningstjenestes tidligere areal, kan der opføres op til 40 andelsboliger. Flere ungdomsboliger På parkeringspladsen ved Stengården Station planlægges opført knap 30 ungdomsboliger. I TV-byen åbnes mulighed for 100 nye ungdomsboliger, og i området syd for Tinghøjvej kan der etableres op til 60 ungdomsboliger. Byfornyelse Byfornyelsesindsatsen lægger særlig vægt på områdefornyelse omkring Søborg Hovedgade Syd og opgradering af boliger uden bad og toilet i kommunen som helhed. Krav til nybyggeriet Ved nybyggeri og renovering skal der lægges vægt på funktionalitet, herunder tilgængelighed for handicappede, på arkitektonisk kvalitet samt økonomisk og miljømæssig forsvarlig drift. Ressourceforbruget skal vægtes på lige fod med øvrige kvalitetsparametre. For at fremtidssikre byggeriet skal der også tages højde for fleksibel anvendelse. Tryghed, ro og social balance Både nye og eksisterende boligområder og bykvarterer skal kendetegnes af tryghed, ro og social balance. På længere sigt er det målet, at ingen boliger er plaget af trafikstøj. Handlingsprogram Lokalplaner m.m. for TV-Byen, arealet syd for Mørkhøj Parkallé, Signalvej, ved Stengården Station og Mastearealet ved Møllegården. Planer for fornyelse og omdannelse i de centrale byområder i Søborg og Bagsværd. Revision af Byfornyelsesplan 1999 med særlig vægt på områdefornyelse omkring Søborg Hovedgade Syd og opgradering af boliger uden bad og toilet i kommunen som helhed. Opfordre bygherrer og udlejere til at etablere og tilbyde boliger, der er egnede til unge. Analyse af og strategi for omdannelse af yderligere erhvervsområder til andre formål, herunder til boliger. Overveje om der er brug for at udarbejde en handlingsplan, der kan bidrage til at sikre social balance i de store bebyggelser. Flere pleje- og ældreboliger samt seniorboliger Ved omsorgscentret Rosenlund bygges 56 plejeboliger. Ved Egegården på Signalvej og ved Møllegården planlægges 56 nye ældre- og/eller plejeboliger. Flere ældre- og seniorboliger kan etableres i dele af de planlagte etageboligbebyggelser f.eks. i torvebebyggelsen ved Erik Bøghs Allé på Søborg Hovedgade, i parkbebyggelsen på Tinghøjvej/Telefonvej, ved Signalvej eller i TV-byen. Boligudbygning Ungdomsboliger ved Stengården Station Langs Budddingevej Signalvej Tinghøjvej syd for Telefonvej TV-Byen Syd for Mørkhøj Parkalle 21

22 Børn og unge Gladsaxe skal fortsat være et attraktivt sted for børnefamilierne med pasningsgaranti og frit valg. På trods af faldende børnetal planlægges ikke større ændringer. De fysiske rammer på skolerne skal leve op til fremtidens krav. To nye specialskoler er på vej. Gladsaxe i dag I Gladsaxe Kommune er der 4 vuggestuer, 45 integrerede institutioner, 19 børnehaver og 2 dagplejehuse. Der er pasningsgaranti, og forældrene kan frit vælge mellem kommunens daginstitutioner, hvis der er plads. Kommunen har 13 folkeskoler med elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og 1 specialskole. 10. klasserne er samlet på 10. klassecentret i Høje Gladsaxe. Gladsaxe Ungdomsskole tilbyder heltidsundervisning til årige med behov herfor samt fritidsundervisning for alle. For elever med særlige behov er der indrettet en heldagsskole i det tidligere Mørkhøj lokalkontor på Ilbjerg Allé. I tilknytning til folkeskolerne er der 21 skolefritidsordninger med aktiviteter for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. For børnene fra 4. klasse og opefter har kommunen 14 fritids- og ungdomsklubber. Fritidsklubberne er for børn fra 10 op til 14 år. Ungdomsklubberne er for de årige. Alle børn får tilbud om undervisning i fritiden på Musik- eller Billedskolen. I kommunen er der desuden 6 privatskoler og en række offentlige og private videregående undervisningsinstitutioner. Børnetallet falder, mens antallet af unge vokser Antallet af små børn forventes fortsat at falde. Også antallet af skolebørn vil falde - ca. 10 % - over de kommende 15 år. Antallet af unge mellem 17 og 24 år vil derimod stige. Visioner og mål Gladsaxe skal fortsat være et attraktivt sted for børnefamilier. De gode vilkår med institutioner, skoler, klubber m.m. skal fastholdes. Pladsgarantien inden for børnepasningen, skolefritidsordningerne og klubtilbud skal fastholdes. Borgerne skal have valgfrihed inden for dagpasningsområdet og skoleområdet. Gladsaxe skal være attraktiv for de unge, blandt andet med flere mødesteder. Børn og unge op til 25 år tilbydes musik- og billedundervisning. 22

23 Gladsaxe Kommuneplan 2005 Handlingsprogram Vurdering af det fremtidige behov for institutions- og skolekapacitet i Mørkhøj som følge af nybyggeriet i TV-Byen. Indretning af specialskole Familieskolen på Bagsværd Hovedgade Indretning af heldagsskole på Bagsværdvej 138 A og B. 23

24 Fremtidens Gladsaxe Pasningsgaranti og frit valg Pasningsgarantien fastholdes, og forældrene skal frit kunne vælge mellem kommunens daginstitutioner, hvis der er plads. Der er fortrinsret for de nærmestboende og for søskende til børn, der allerede er i institutionen. Den fysiske pladskapacitet opretholdes, selv om børnetallet falder, for at øge de reelle muligheder for at vælge. Normeringer og drift tilpasses børnetallet. Fra 1/ er der valgfrihed mellem alle kommunens skoler, alene begrænset af de fysiske muligheder. Fremtidssikrede, fysiske rammer på skolerne Alle skoler skal have fysiske rammer, der passer til fremtidens undervisning. Måske behov for kapacitetsudvidelser i Mørkhøj Det planlagte boligbyggeri i TV-Byen kan resultere i et stigende børnetal lokalt. Presset på de lokale daginstitutioner og på Enghavegård og Mørkhøj skoler kan betyde behov for flere institutionspladser og skoleudvidelser. Nye specialskoler For børn og familier med særlige behov indrettes Familieskolen på Bagsværd Hovedgade En heldagsskole for børn med særlige behov indrettes på Bagsværdvej 138 A og B. 24

25 Gladsaxe Kommuneplan 2005

26 Ældre og seniorer m.v. Antallet af ældre stiger. Vigtigt med bomuligheder i alle fem distrikter. Modernisering og flere boliger på omsorgscentrene i de kommende år. Særligt fokus på boliger til seniorer og ældre, blandt andet i de nye etagehusbebyggelser. Nyt daghjem for demente. Forholdene i dag Gladsaxe Kommune har pr 1. januar 2005, 539 permanente plejeboliger, 259 ældrevenlige boliger nær et omsorgscenter og anvisningsret til 227 ældrevenlige boliger. Hovedparten af plejeboligerne ligger på eller i tilknytning til de fem omsorgscentre. Omsorgscentrene yder praktisk bistand, personlig pleje og træning. Alle omsorgscentre har et dagcenter med ergo- og fysioterapi, for Egegårdens vedkommende dog mindre udbygget end de øvrige. Dagcentrene fungerer samtidig som aktivitetscentre for ældre og pensionister. På omsorgscentrene og det selvejende plejehjem Hareskovbo ligger pensionistcaféer. Foruden de fem omsorgscentre findes et selvejende plejehjem, to plejecentre, genoptræningscenter, samt 4 botilbud og 3 væresteder til voksne med særlige behov. Flere ældre i de kommende år Antallet af årige vil stige fra til ca Antallet af borgere på 85 år og derover vil stige fra til ca i Der bliver brug for flere boliger, også til plejekrævende ældre. Samtidig er stadig flere ældre heldigvis raske og rørige langt op i årene. Det stiller stadig større krav til tilbud og aktivitetsmuligheder. 26 Fremtidens Gladsaxe Moderne pleje- og ældrevenlige boliger ved alle omsorgscentrene Plejehjem og beskyttede boliger, som endnu ikke er ombygget til støttede pleje- og ældreboliger, skal ombygges i løbet af de nærmeste år. På Omsorgscentret Egegården ombygges de 112 plejehjemsværelser til 72 moderne plejeboliger. På Omsorgscentret Møllegården ombyges de 56 plejehjemsværelser til 56 moderne plejeboliger, og de 50 beskyttede boliger ombygges til 50 moderne ældrevenlige boliger nær omsorgscenter. På Omsorgscentret Kildegården ombygges 69 beskyttede boliger til 70 moderne ældrevenlige boliger med samme status. 56 nye plejeboliger ved Rosenlund I tilknytning til omsorgscentret Rosenlund er 56 plejeboliger med tilhørende serviceareal under opførelse. Flere pleje- og ældreboliger ved Møllegården og Egegården Moderniseringen af omsorgscentrene resulterer i færre boliger. Samtidig forventes behovet at stige i de kommende år. Ved Møllegården og Egegården planlægges 112 nye ældreog plejeboliger, heraf 84 egentlige plejeboliger. Plejecentrene i Værebro og Høje Gladsaxe nedlægges Værebro Plejecenter og Høje Gladsaxe Plejecenter vil blive nedlagt på længere sigt, når om- og nybyggerierne ved omsorgscentrene er færdiggjort. Plejecentrene har tilsammen 40 pladser. Visioner og mål Der skal i Gladsaxe være en bred vifte af boliger og boligformer til ældre, der afspejler mangfoldigheden i ældre borgeres ønsker og behov. Der skal være et varieret udbud af egnede boliger for ældre i alle kommunens fem distrikter, boliger i det almene byggeri, seniorboliger, ældreboliger med særlige faciliteter, plejeboliger med mulighed for intensiv pleje. Der tilstræbes fortsat udbygning med velplacerede ældreegnede boliger, så de ældre kan blive i eget hjem, så længe det er plejemæssigt og socialt forsvarligt. Aktivitetstilbud til ældre borgere også de ressourcesvage ældre skal prioriteres højt og omfatte både idræts-, kulturelle og samværstilbud. Ved tilbud til borgere, der er psykisk udviklingshæmmede, sindslidende eller svært fysisk handicappede, tages der udgangspunkt i borgernes egne ressourcer, og det tilstræbes, at der er muligheder for at vælge mellem forskellige tilbud.

27 Gladsaxe Kommuneplan 2005 Modernisering af Hareskovbo Boligerne i kollektivbebyggelsen Hareskovbo skal moderniseres i løbet af planperioden. Flere ældrevenlige boliger eller seniorboliger i de nye boligbebyggelser Nye ældrevenlige boliger eller/og seniorboliger kan etableres i dele af de planlagte etageboligbebyggelser f.eks. i torvebebyggelsen ved Erik Bøghs Allé på Søborg Hovedgade, i parkbebyggelsen på Tinghøjvej/Telefonvej, ved Signalvej og i TV-byen i den nye bebyggelse Gyngemosepark. Ved nyt boligbyggeri skal der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang der skal indpasses egnede boliger til seniorer, ældre og handicappede. Nyt daghjem for demente Der etableres et daghjem for demente, der forventes at stå færdigt i Handlingsprogram Modernisering og ombygning af omsorgscentrene Egegården, Møllegården og Kildegården. Færdiggørelse af 56 plejeboliger med tilhørende serviceareal ved Rosenlund. 112 nye plejeboliger ved Møllegården og Egegården, heraf 84 egentlige plejeboliger. Daghjem for demente. Ældrevenlige boliger eller/og seniorboliger i kommende etageboligbebyggelser. Etablering af et moderne genoptræningscenter indgår i overvejelserne for den kommende planperiode. Lyngby Sø Nybrovej Kongshvileparken Hareskovbo Jernbanehaven Bagsværd Sø Bagsværdvej Aldershvilevej Møllegården Bakkegården Ring 4 Værebro Park Værebrovej Bagsværd Hovedgade Gammelmosevej Buddingevej Ældre og seniorer m.v. Omsorgscenter Plejecenter Ældrevenlige boliger Areal til nye plejeboliger/ ældrevenlige boliger Dagcenter Genoptræningscenter Værested Botilbud Enhedsplejedistrikt, Bagsværd Enhedsplejedistrikt, Stengård Enhedsplejedistrikt, Egegård Enhedsplejedistrikt, Søborg Enhedsplejedistrikt, Mørkhøj/Høje Gladsaxe Gladsaxe Motorringvejen Klausdalsbrovej Ringvej Mørkhøjvej Buddinge Hovedgade Egegården Ved Branddammen Gladsaxe Møllevej Rosenlund Torvegården Hillerødmotorvejen Vadgårdsparken Kildegården Søborg Torv Vandtårnsvej Høje Gladsaxe Høje Gladsaxevej Søborg Hovedgade Gladsaxevej Christianehøj Kiplingeparken Moseparken 27

28 Erhverv i Gladsaxe Gladsaxe er og skal fortsat være en god erhvervsby med mange forskellige typer virksomheder, attraktive lokaliseringsmuligheder, muligheder for omdannelse og en hensigtsmæssig infrastruktur. Fornyelsen og omdannelsen af erhvervskvartererne fortsætter. Gladsaxe i dag Med godt arbejdspladser fordelt på virksomheder og ca beskæftigede borgere er Gladsaxe en af de få kommuner i hovedstadsområdet, der har overskud af arbejdspladser. Virksomhederne er af alle størrelser og inden for mange forskellige brancher og spænder lige fra nogle af Danmarks største internationale virksomheder inden for medico og biotek til en underskov af små iværksættere. 28 Erhvervsområderne er ved at ændre karakter Langt de fleste virksomheder ligger i de tre store erhvervskvarterer i Gladsaxe, Bagsværd og Mørkhøj, alle med en effektiv infrastruktur og store omdannelsespotentialer. Der bliver stadig flere kontor- og servicevirksomheder på bekostning af industrivirksomheder. Erhvervskvartererne er langsomt ved at ændre karakter og bliver præget af moderne kontorbygninger. Omgivelserne bliver pænere, og miljøbelastende erhverv forsvinder. Denne positive udvikling er særlig tydelig omkring Gladsaxe Trafikplads. Også Bagsværd erhvervskvarter er godt på vej, mens mulighederne i Mørkhøj indtil videre er begrænset af regionplanlægningen. Visioner og mål Gladsaxe skal fortsat være en erhvervsvenlig kommune med attraktive erhvervsområder og mange forskellige typer virksomheder. De tre store erhvervskvarterer og erhvervsområdet ved Buddinge Station skal fortsat anvendes til erhvervsformål. Enkelte steder kan der dog åbnes mulighed for anvendelse til andre formål. Der satses på en fortsat omdannelse og fornyelse af erhvervskvartererne med virksomheder inden for kontor og service og flere højteknologiske virksomheder. Omdannelsen skal ske med rimelige hensyn til de eksisterende traditionelle produktionsvirksomheders muligheder for fortsat at fungere. I forbindelse med omdannelsen og fornyelsen lægges vægt på at sikre nybyggeriets arkitektoniske kvalitet. Områderne skal gives et markant grønt præg, og byøkologiske helhedsløsninger skal fremmes. Der åbnes muligheder for en række nye erhvervstyper i TV-Byen.