Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER"

Transkript

1 Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

2 PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og opbygning af en tillidsfuld kontakt mellem en voksen og en ung i rette tid kan få den unge til at fravælge en kriminel løbebane og i stedet rette sit fremtidige fokus på skole, uddannelse og job. Det Kriminalpræventive Råd har lavet en systematisk kortlægning af effekten af mentorordninger på internationalt plan som viser, at man også statistisk kan påvise en effekt af denne type indsatser. I udsatte boligområder er der mange unge, som er kriminalitetstruede og som har problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få og fastholde et arbejde. Det er derfor oplagt at arbejde mere systematisk med mentorindsatser i de udsatte boligområder. Men hvordan tilrettelægger man den bedst mulige mentorindsats? Det har vi givet vores bud på i denne håndbog, som du med fordel kan læse, hvis du overvejer at opstarte en mentorindsats i et udsat boligområde. Håndbogen understreger bl.a. behovet for på forhånd at afklare målgruppens behov og at vælge den rette type mentor til den givne problemstilling. Håndbogen er baseret på CFBU s rapport Mentorer i udsatte boligområder sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats. I rapporten kan du læse mere om de forskellige problemstillinger og løsninger, som beskrives i håndbogen. God læselyst

3 MÅLGRUPPEN OG DENS UDFORDRINGER Inden du starter din indsats, er det vigtigt at få identificeret ALDER målgruppen og kortlagt de udfordringer som målgruppen Hvor gamle er de unge? Dette har først og fremmest har, og som I mener, I vil kunne adressere med en mentorindsats. Jo mere præcist I får defineret udfordringen, at arbejde med de unge. Det skal du nemlig, hvis de unge betydning for, om du skal have forældrenes samtykke til jo bedre kan I målrette indsatsen. Det er svært at adskille er under 18 år. Det kan samtidig være en fordel at få et målgruppe og udfordring, da det der gør, at en ung er i forældresamarbejde op at stå, fordi de ofte er vigtige for målgruppen, jo typisk vil være de udfordringer han/hun den unges trivsel. Hvis den unge er over 18 år, skal du derimod have hans/hendes samtykke til at inkludere familien, har. I det følgende vil vi derfor behandle begge dele samlet. Nogle af de ting, som det er vigtigt at få afklaret, er: hvilket kan være vanskeligt, da unge typisk ikke ønsker, at forældrene skal involveres. Der er mange andre aspekter knyttet til alder, som vi vil komme ind på nedenfor. ANTAL Hvor mange unge er der i målgruppen? Dette har jo en betydning for opgavens arbejdsbyrde, hvor mange mentorer man skal rekruttere eller hvor meget tid en ansat mentor skal bruge på indsatsen. Som beskrevet tidligere kræver en virkningsfuld mentorindsats en forholdsvist intensiv og langvarig kontakt mellem ung og mentor. Dette er værd at have in mente, når man planlægger, hvor mange unge den enkelte mentor skal varetage. HVAD ER EN MENTOR? En mentor er en person, der kan lære fra sig, guide den unge, være en rollemodel og ven, vejlede og rådgive den unge og udvise entusiasme. En mentor er en ven, men samtidig en professionel. Mentoren er ikke en myndighedsperson og har ikke tilsynspligt med den unge. I stedet søger mentoren at opbygge et tillidsforhold med den unge. HVAD KARAKTERISERER DEN GODE MENTORINDSATS? Det Kriminalpræventive Råd har på baggrund af en systematisk international kortlægning af effekten af mentorordninger udarbejdet følgende fire kriterier for den virkningsfulde mentorindsats: 1. Lang varighed. En god mentorindsats bør vare mindst et år. 2. Intensitet. Mentor og mentee bør mødes mindst en gang om ugen af flere timers varighed. 3. Emotionel støtte. Mentor skal give en engageret voksenkontakt i form af en støttende, tillidsfuld, anerkendende og emotionel relation, der fokuserer på den unges psykosociale udvikling. 4. Grundig screening af mentorerne og gode match. Arbejdes der med frivillige mentorer, er det vigtigt at screene mentorerne grundigt, etablere gode match mellem mentor og mentees (de unge), samt at støtte og supervisere mentorerne undervejs.

4 KRIMINALITET Er de unge i berøring med kriminalitet, og hvor alvorlig kriminalitet er der tale om? Dette kan være meget vigtigt at få afdækket, da det vil have stor betydning for det arbejde, der kan laves med de unge, og hvor åbne de unge vil være for at tage imod hjælp. Dette vil bl.a. afhænge af de kriminelle netværk, der er i området, og af de unges alder. Det kan spænde fra, at de unge slet ikke er involveret i kriminalitet, til at de er involveret i hærværk i boligområdet, tyveri af biler, ildspåsættelse af containere, m.v. og i den modsatte ende af spektret, til at de er i berøring med eller direkte involveret i organiseret kriminalitet. Er de unge involveret i organiseret kriminalitet vil det som regel være udenfor den boligsociale indsats rammer at arbejde med denne gruppe. I tilfælde hvor gode relationer til denne gruppe eksisterer på grund af langvarig tilstedeværelse i boligområdet, er det imidlertid oplagt, at den boligsociale indsats arbejder tæt sammen med fx kommunens exitindsats og hjælper de unge med at tage hånd om problemstillinger, som ikke knytter sig direkte til kriminalitet. KRIMINALITETENS BETYDNING FOR INDSATSEN Hvilken berøring, de unge har med kriminalitet, har stor betydning for, hvad det er for en men- torordning, du skal vælge, og hvordan du kan forvente at arbejde med de unge. Hvis de unge kun er involveret i hærværk og lignende kan socialt samvær med et godt forbillede være tilstrækkeligt til at hjælpe den unge på rette spor. Det kan fx være en mentor, som selv har baggrund i boligområdet, og som kan fungere som det gode forbillede, der viser, at man godt kan blive en god samfundsborger, selvom man er opvokset i boligområdet. Det kunne også være en frivillig mentor med tilknytning til arbejdsmarkedet, som fx kan hjælpe den unge med at finde et fritidsjob og/eller på anden måde åbne den unges horisont mod andre muligheder i livet.

5 De unge kan også bevæge sig på kanten af det kriminelle miljø. I disse tilfælde vil det kræve meget mere at få skabt en god relation til dem og at få dem til at acceptere den pågældende medarbejder. Her ansætter man nogle steder ældre unge, som selv kommer fra om- rådet, som har en vis status, og som de unge respekterer. En udfordring i den forbindelse kan være, at disse ældre unge er for tæt på. De har måske selv bekendte i flokken af unge, eller kender de unges forældre privat, og kan derfor have svært ved at gå ind i de mere tunge sager. En anden udfordring kan være, at de unge kan være usikre på, om de kan betro sig om mere følsomme emner til mentoren, fordi han er en del af de sociale netværk i boligområdet. Desuden har disse medarbejdere ofte ikke de faglige kvalifikationer, det professionelle netværk eller tilstrækkeligt indblik i fx det kommunale system, som der skal til for at hjælpe de unge videre. Hvis de ansatte tidligere har været en del af det kriminelle miljø, er det desuden vigtigt at sikre sig, at de helt har forladt dette miljø. Når det kommer til unge, som er i berøring med organiseret kriminalitet, anbefaler vi derfor, at der ansættes mentorer, som ikke kommer fra boligområdet, er markant ældre end de unge, og som har en solid faglig ballast. Dette anbefaler vi på trods af, at vi ved, at det kan være svært og kræve meget arbejde at blive accepteret og få lov til at arbejde med disse unge. Her er det særligt vigtigt med et godt samarbejde med medarbejdere i fx lokale klubber, frivillige kræfter og SSP, som har været i boligområdet i længere tid, og som har et forhold til disse unge. Erfaringer fra Høje Gladsaxe viser, at det kan lade sig gøre, hvis medarbejdere der kender de unge, siger god for mentoren, og hvis mentoren kan tilbyde de unge noget, som de har brug for fx hjælp til kommunikation med jobcenter eller andre myndigheder, hjælp til at finde bolig, hjælp til at finde en åbning på arbejdsmarkedet m.v. (læs mere i CFBU-rapporten Mentorer i udsatte boligområder ). Litteraturen på området peger på, at medarbejdere udefra kan blive mindst lige så gode mentorer, selvom det kræver mere arbejde at blive accepteret.

6 PERSONLIGE PROBLEMER Hvordan er de unges familiebaggrund og personlige situation? Kommer de fra familier, med forældre der magter at være gode forældre og forbilleder, eller kommer de fra familier, hvor forældrene af forskellige årsager ikke har formået at opdrage og støtte deres børn i tilstrækkelig grad? Er det unge mennesker med selvtillid og tro på sig selv, eller er det unge mennesker, som kæmper med psykiske problemer og fx misbrug? PERSONLIGE PROBLEMERS BETYDNING FOR INDSATSEN De unges personlige forhold har stor betydning for, hvad det er for en mentorordning, du skal vælge, og hvilken type mentor, der skal ansættes. Hvis målgruppen i høj grad er præget af den type problemer, vi har beskrevet her, er det vores anbefaling, at der ansættes professionelle mentorer med en socialfaglig baggrund og gerne erfaring fra tidligere med samme type arbejde. I dette tilfælde er der nemlig brug for en mentor, som både har tiden og de faglige og personlige kvalifikationer til at gå ind i meget tunge problemstillinger. I dette tilfælde er der i udpræget grad brug for en mentor, som formår at skabe en støttende, tillidsfuld, anerkendende og emotionel relation, som er det 3. kriterium for virkningsfulde mentorindsatser. Hvis der er tale om unge under 18 år, er det også vigtigt, at det er en mentor, som har en god forståelse for det kommunale system, og for hvordan man håndterer en eventuel underretningssag på en måde, så familien oplever det som en hjælp og ikke en trussel. Alt i alt er der brug for en mentor, som har mulighed for at afsætte meget tid til den enkelte unge, og som har en stor viden om pædagogik og om det kommunale system. Hvis det er ovenstående målgruppe der arbejdes med, anbefaler vi altså, at der ikke satses på frivillige mentorer.

7 SKOLE OG UDDANNELSE Hvordan er de unges skole- og uddannelsessituation? Går de stadig i folkeskole, eller har de færdigg jort folkeskolen? Hvordan er deres faglige niveau? Har de unge de faglige kundskaber til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan har de klaret sig socialt i skolen? Ved de, hvordan de skal begå sig på en uddannelsesinstitution? Kender de mulighederne, og ved de, hvad de vil? Eller er de skoletrætte, og er uddannelse slet ikke noget, de tænker på? SKOLE OG UDDANNELSES BETYDNING FOR INDSATSEN Hvis de problemer, som først og fremmest kendetegner målgruppen, er spørgsmål omkring ud- dannelsesvalg, hvordan man skal begå sig på en uddannelsesinstitution, hvordan man fx skriver større opgaver osv., er det problemstillinger, en frivillig mentor vil kunne håndtere. En frivillig mentor vil samtidig kunne fungere som en inspiration for den unge, særligt hvis det er en per- son, som er uddannet indenfor det samme område, som den unge interesserer sig for. Hvis de unge derimod er meget bagud rent fagligt, mistrives på uddannelsen eller gentagne gange dropper ud, kan der være brug for mere fagspecifik viden om mulighederne indenfor ud- dannelsessystemet. Her vil der være brug for en mentor, som er i stand til at indgå i et samar- bejde med en UU-vejleder, eller som via sin egen professionelle baggrund har viden på området. I dette tilfælde anbefaler vi altså, at man ansætter en professionel mentor, som har kendskab til uddannelsesområdet, eller som kan indgå i et systematisk samarbejde med UU.

8 BESKÆFTIGELSE Hvad er de unges situation i forhold til job og beskæftigelse? Er de over eller under 18 år? Hvis de er under 18 år: Er de interesserede i fritidsjobs, og vil de være i stand til at varetage et fritidsjob? Hvis de er over 18 år og ikke er i uddannelse: Har de en uddannelse? Hvilke forhindringer har de for at få et job? Har de fx pletter på straffeattesten? BESKÆFTIGELSENS BETYDNING FOR INDSATSEN Hvis de unge er under 18 år og i stand til at varetage et fritidsjob med en smule støtte og vej- ledning, kan en frivillig mentor med erfaring fra arbejdsmarkedet være god til at give den unge støtte og vejledning. En erhvervsmentorordning som den i Ishøj kan være en god løsning for både unge over og under 18 år, som har brug for støtte til at kunne varetage et job eller fritidsjob. Her behøver mentoren ikke have særlige pædagogiske forudsætninger, så længe han eller hun har lysten til at varetage mentorrollen i sin arbejdstid. Der bør dog være en oplæring i det at være mentor og en løbende supervision for mentoren. Desuden er det en god idé så vidt muligt at arbejde på at skabe et godt match mellem den unge og mentoren/arbejdspladsen ud fra begge parters ønsker og forventninger til forløbet. Hvis der er tale om unge over 18 år, som har eller har haft tilknytning til kriminalitet, kan en erhvervsmentor måske også være en mulighed som det fx har vist sig i nogle tilfælde i Ishøj. Men det forudsætter nogle forskellige ting: De unge skal være motiverede for at ændre på de- res liv, erhvervsmentoren skal have en form for oplæring og supervision, som gør mentoren i stand til at håndtere nogle af de situationer, som kan opstå, og erhvervsmentoren skal have en livline, hvor hun/han har mulighed for at kontakte en person, som kender den unge mere indgående og som kan tage hånd om eventuelle konflikter. For denne målgruppe er en anden mulighed en mentorordning som den i Høje Gladsaxe, hvor mentoren bl.a. står for at bygge bro mellem den unge og jobcentret. Dette gøres for at sikre, at den sagsbehandling som finder sted er relevant, og i det hele taget at der finder en dialog sted. Disse to mentorindsatstyper kan med fordel kombineres for denne målgruppe (læs mere om mentorindsatserne i Ishøj og Høje Gladsaxe i CFBU-rapporten Mentorer i udsatte boligområder ).

9 HVORDAN ORGANISERER JEG MIN INDSATS? FRIVILLIGE ELLER ANSATTE MENTORER? Overordnet kan man sige, at hvis du har en meget udfordret målgruppe, anbefaler vi, at du ansætter professionelle mentorer, mens du, hvis du har en målgruppe af forholdsvist velfungerende unge, kan satse på frivillige mentorer. En udfordring ved at bruge frivillige mentorer, er at det kan være meget tidskrævende at opbygge et netværk at frivillige mentorer og matche dem med unge samt at supervisere og støtte processen. Denne fremgangsmåde kræver desuden en vis stordrift for at man kan opnå de bedste match. Her er det en mulighed at indgå i et samarbejde med foreninger, som har et mentorprogram. Ungdommens Røde Kors og Foreningen Nydansker kører begge mentorprogrammer for unge, som har brug for hjælp i forhold til uddannelse, karriereplanlægning eller jobmuligheder. Foreningen Nydansker understreger, at det er givende for de unge at møde mennesker, som kommer fra en helt anden verden end deres egen, som ikke er kommunalt ansatte sagsbehandlere eller lignende, og som frivilligt vælger at investere noget af deres fritid i den unge. Hvis du vælger at ansætte mentorer, skal du tage stilling til, hvilken baggrund mentorerne skal have. Igen vil vi anbefale at skelne mellem tungt belastede unge og knap så tungt belastede unge. Hvis du har med en målgruppe at gøre, som er tungt belastet enten i forhold til kriminalitet eller personlige problemer, anbefaler vi, at du ansætter mentorer, som ikke kommer fra boligområdet, som er markant ældre end målgruppen og som har en socialpædagogisk baggrund eller lignende og en god psykisk ballast. Hvis du har med en lettere målgruppe at gøre, kan en yngre dog stadig ældre end målgruppen - rollemodel med baggrund i boligområdet være en god mulighed for at give de unge et spejlbillede, som viser, at man kan få en uddannelse og blive en god samfundsborger, selvom man er vokset op i boligområdet. INTENSITET OG VARIGHED En mentorindsats skal være forholdsvist intensiv og langvarig for at være virkningsfuld. Det anbefales således, at mentor og mentee mødes mindst en gang om ugen, at disse møder er af flere timers varighed, og at indsatsen står på i mere end et år.

10 Disse kriterier skal ikke opleves som en spændetrøje, og det skal ikke opfattes sådan, at møderne mellem mentor og mentee skal skemalægges og måles og vejes. Det skal snarere forstås på den måde, at der skal være nogle rammer, der gør, at en intens kontakt er mulig. En ansat mentor skal således være til stede i boligområdet, så den unge har mulighed for at se vedkommende en eller flere gange om ugen og gerne efter behov. Og der skal være mulighed for at være sammen længere tid ad gangen også på tomandshånd, hvor der kan blive taget hånd om personlige problemstillinger. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at mentor er i boligområdet over flere år, så forløb af over et års varighed er mulige. Disse krav til intensiteten i indsatsen, har betydning for, hvor mange unge én mentor kan varetage. Man må derfor beslutte, hvor højt man vil prioritere mentorindsatsen. Selvom der måske er 100 unge, der kunne have brug for en mentorindsats, så kan man måske være begrænset af kun at have én ansat til at varetage jobbet. I det tilfælde må man enten finde penge i budgettet til endnu en ansat eller vælge at prioritere en mere snæver målgruppe. I frivillige mentorprojekter vil der formentligt være brug for mere struktur. Her kan de fire kriterier bruges som en form for krav til, hvad det er mentor forpligter sig på, når han/hun går ind i projektet. Et eksempel på dette finder vi i Ungdommens Røde Kors Dynamoprojekt, som beskrives i rapporten Mentorer i udsatte boligområder. PLACERING Ved at være til stede i boligområdet får mentoren et bredere kendskab til boligområdet og de unge, og har således et bedre grundlag for at danne positive relationer til de unge. At mentoren er til stede i hverdagen beskrives af nogle af de interviewede unge, som afgørende for, at de knytter tillid til vedkommende. Vi anbefaler således, at mentoren har et fast sted i boligområdet, hvor de unge kan finde ham/ hende, og at vedkommende er til stede i hverdagen. Den lokale placering er endnu en af forskellene på de frivillige mentorindsatser og de professionelle mentorindsatser, som gør, at de professionelle mentorindsatser er bedre til at tage hånd om unge med mere tungtvejende problemstillinger. Hvor de professionelle mentorer for det meste er placeret i boligområdet, er de frivillige mentorer typisk ikke til stede i hverdagen. Her er møderne typisk aftalt og afgrænset til fx at finde sted hver torsdag eftermiddag.

11 ANSÆTTELSESFORHOLD Rapporten Mentorer i udsatte boligområder viser en række eksempler på mentorer, som er ansat i virksomheder, i en boligsocial helhedsplan og i en kommune. Som beskrevet i eksemplet fra Ishøj er fordelen ved en mentor i en virksomhed, at han eller hun kan hjælpe unge med at lære at begå sig på en arbejdsplads. Denne type mentor er en del af arbejdspladsen og kan samtidig give den unge et godt billede af, hvordan en medarbejder skal være. En mentor, som er ansat i en boligsocial helhedsplan, har den fordel, at han eller hun er til stede i hverdagen i boligområdet, hvor de unge er. Dette har stor betydning for den tillid som opbygges, som det blev beskrevet ovenfor. Derudover har den boligsocialt ansatte mentor stor frihed i forhold til, hvad der arbejdes med, og hvordan tiden bruges. Dette gør arbejdet med de unge fleksibelt og gør, at der kan tages hånd om alle mulige problemer, som ellers risikerer at falde imellem forskellige forvaltningers ressortområder. At de unge oplever, at der tages hånd om deres problemer, og at medarbejderen er med hele vejen rundt, er noget af det, der skaber den tillid, som gør en støttende, tillidsfuld, anerkendende og emotionel relation mulig. Den kommunalt ansatte mentor i eksemplet fra Høje Gladsaxe har imidlertid mange af de samme karakteristika, som en boligsocial medarbejder har; at hun er placeret i boligområdet og at hun er forholdsvist frit stillet i forhold til, hvad hun vælger at bruge sin tid med de unge på, således at hun har mulighed for at udvise den fleksibilitet, som er nødvendig for at arbejde med denne målgruppe. Som kommunalt ansat har hun desuden en række fordele, når det kommer til samarbejdet med den kommunale forvaltning, som boligsocialt ansatte mentorer ikke umiddelbart har. For det første må hendes kolleger i jobcentret dele oplysninger med hende, som de almindeligvis ikke må dele med boligsocialt ansatte mentorer. Dette gør samarbejdet om den enkelte unge lettere. Det er også muligt for boligsocialt ansatte mentorer at få adgang til de samme oplysninger, hvis de får en fuldmagt af den unge til at få indsigt i hans/hendes sag. Det kræver imidlertid en vis tillid mellem den unge og mentoren at få sådan en fuldmagt, og det er således kun for de unge, hvor der er tilstrækkelig tillid, at dette kan finde sted. For det andet har hun i kraft af sin ansættelse sin gang på jobcentret til fx personalemøder, og har også valgt i en periode at have en ugentlig dag på jobcentret. Dette har betydet, at hun har fået et netværk blandt medarbejderne på jobcentret, som hun kan trække på i arbejdet ude i boligområdet. Sidst, men ikke mindst, er det en fordel, at hendes kolleger i jobcentret tænker på hende som en kollega. Dette betyder, at de er bevidste om og at deres ledelse gør dem opmærksom på at hun sidder ude i boligområdet, og at de kan henvende sig til hende, hvis de har svært ved at opnå en god kontakt med en borger med bopæl i Høje Gladsaxe. Dette gør samarbejdet lettere, når hun henvender sig med en ung, som har nogle konkrete problemer. Hun bruger også noget af sin tid på Rådhuset, hvor andre relevante samarbejdspartnere holder til, som fx Boligformidlingen og Ydelsesenheden. Dette betyder, at hun hurtigere kan komme i kontakt med de for sagen relevante personer, end hvis den unge selv skulle tage kontakten til kommunen. Meget tyder således på, at den optimale professionelle mentorindsats rettet mod udsatte unge består af en mentor, som er ansat i en relevant kommunal forvaltning (fx jobcentret eller socialforvaltningen), men som er lokalt placeret, som ikke har noget myndighedsansvar og sagsbehandling, og som har meget frie rammer i forhold til, hvordan han/hun tilrettelægger sit arbejde med de unge, og hvilke problemstillinger han/hun kan bruge sin tid på. Den optimale mentorindsats kombinerer således traditionelle boligsociale metoder med de netværk og den viden, der typisk ligger i det kommunale system.

12 Tekst: Nana Øland Frederiksen, Klavs Odgaard Christensen, Astrid Sonne-Frederiksen Fotos: Kristian Brasen. Alle rettigheder tilhører CFBU. Layout: Nikolaj Avlund Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier.................................................. 4 Hvad er målguppens behov?..........................................................

Læs mere

CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats

CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats Mentorer i udsatte boligområder - Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats Nana Øland

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad får de unge ud af det? Relationsarbejde i udsatte boligområder Hvad får de unge ud af det? Nana Øland Frederiksen, projektleder Bence Bøje-Kovacs Jonas Lindstad

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park

Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park Strategi for beskæftigelsesindsatsen i Værebro Park Indledning En af de fire målsætninger for Social balance i Værebro Park er, at alle unge skal være i job eller ALLE. Dette er en ambitiøs målsætning,

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Mentorindsats i Svendborg Kommune

Mentorindsats i Svendborg Kommune Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats,

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Social og Sundhed Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Her kan du læse lidt om, hvad mentorprojektet går ud på, og hvilke opgaver du som frivillig skal varetage. Vi håber, at din

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsatsen Ungeindsats Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet d. 22. juni at jobcentrets forslag om udvidelse af projekt Styrkeprøven

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen

Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler Temadag, Socialstyrelsen Hvad kan I forvente de næste 30 min.? 1. Notatets formål, baggrund og indhold 2. Lidt om kontaktpersonindsatser 3. Tre eksempler

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. 4 konkrete indgange til samarbejdet

Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. 4 konkrete indgange til samarbejdet Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. Ingen integration uden erhvervslivet Tænk kontakten og samarbejdet på en ny måde Synliggør den lokal værdi og det fælles engagement 4 konkrete

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Projektbeskrivelse - Skifteholdet

Projektbeskrivelse - Skifteholdet Projektbeskrivelse - Skifteholdet Fastholdelse af marginaliserede unge, så de påbegynder og gennemfører ungdomsuddannelse. Kvalitativ udvikling af partnerskab mellem unge og virksomheder, herunder metodeudvikling

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk.

Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk. Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk. Jeg er blevet bedt om at underholde med mine re

Læs mere

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

BILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

BILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BILAG 1 SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt projektledere i helhedsplaner, som arbejder med beskæftigelsesmentor, viser, at der samarbejdes med

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder VIDENS 03 INDSAMLING BRANDKADET Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder 1 1 Boligområdet Askerød i Greve har i perioder været plaget af påsatte brande - her en lastbilbrand i 2009.

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Indhold 1. BAGGRUND FOR INDSATSEN...2 2. BESKRIVELSE AF INDSATSEN... 3 2.1 OVERORDNET METODIK... 3 2.2 LOKALER, PLACERING OG INDHOLD... 5 2.3 DEN DAGLIGE BEMANDING

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet.

Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet. Marts 2015 Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet http://sm.dk/nyheder/2014/ny-pakke-til-60-mio-kr-forebygger-ungdomskriminalitet Initiativtagerne Sekretariatsleder Søren Munk Formand Roskilde afd.

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere