2 basunen juni årgang

Transkript

1 27. årgang - basunen juni

2 2 basunen juni årgang

3 Vestergade 19, 2. sal 8000 Aarhus C aarhus@dmf.dk Forside One Machine Press contact: Morten S. Madsen Check stregkoder i Basunen med din smartphone Rockmusikken på museum Riverboat Jazz Festivalup DMF-Upcoming - Sonja Hald Siden Sidst H.C. Vartenberg portræt CD-udgivelser Temaaften for selskabsmusikere Interview med Tom Fjederholt Tomas Cowan Koefoed, Obersten Birgitte Due rådgiver ASO Berlin lejligheden Gearkassen Spørgsmål til Kulturrådmanden Unge DMF er i Afrika Aarhus Symfoniorkesters sæson De Splittergale Seniorudflugt Wordpress for medlemmer Nyt selskab laver musicals Generalforsamling Aarhus referat Medlemstilbud generelt UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling Vestergade 19, 2.sal 8000 Aarhus C aarhus@dmf.dk REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) Bjarne Gren (grafisk produktion og web) Martin Sørensen (annonce- og infografik Jes Halding (korrektur) TRYK CS Grafisk a/s DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10..sept Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden FORSIDE One Machine 27. årgang - basunen juni

4 DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus Lars Kiehn Vestergade 19, Aarhus C Tlf: Fax: aarhus@dmf.dk DMF-Randers Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard Randers NØ Tlf: vibekebondepersson@gmail.com DMF-Silkeborg Ole Kock Sørensen Asklevvej Them Tlf: Mobil: ole.koch@dmf-silkeborg.dk DMF-Djursland Bo Jacobsen Emmelev Kærvej Grenå Tlf: Mobil: beejaymusic@norddjursnet.dk DMF-Herning Jann Guldhammer Søndergade 19 B Vildbjerg Tlf: Mobil: formand@dmf-herning.dk DMF-Holstebro Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej Holstebro Tlf: Mobil: henrik@radioholstebro.dk DMF - Viborg Jeanette Hougesen Østervangsvej Tjele Tlf: Mobil: jeanette-musik@mail.tele.dk Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller . DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: Tirsdag - fredag: DMF-Regionskontor Vestergade 19, Aarhus C Tlf: Fax: Rockmusikken på museum Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus Her i maj måned åbnede Den gamle By deres udstilling Aarhus Rocks! med en festligholdelse, der var denne århusianske musikepoke værdig, Med hjælp fra mennesker fik man sparket åbningsarrangement og udstilling i gang med stor ståhej og bevågenhed. Med live musik af Søren Sko, Mek Pek og Maria Frank, der alle repræsenterer den succesfulde del af hele epoken og udstillingens historie. På Torvet i Den gamle By forsøgte man at lave noget hip omkring udstillingen, der kommer til at løbe helt til maj måned næste år. Hen over fire weekender i maj og juni måned fortsætter man koncertdelen med live koncerter på især lørdage med bands og sangere med relationer til den århusianske musikscene. Så udstillingen indeholder masser af musik og musikdokumentation. At rockmusikken skulle ende på museum kan sikkert ikke undre så mange, selvom den realitet ligger milevidt fra den ånd, som var musikkens sjæl og omdrejningspunkt. Især i de først 3 4 årtier af rockmusikkens historie var musikerne outsidere og urolige sjæle, der igennem musikken fandt sig et ståsted i livet. Og havde man spurgt de første pionerer og musikere, om deres musik ville havne på museum, så havde de sikkert kigget undrende og uforstående på én. Det ville de aldrig have troet muligt, foruden de sikkert heller ikke ville have haft lyst til, at det skulle ende sådan. For musikken var ofte et oprør mod det eksisterende og det institutionelle. Men tiderne skifter, og tidsånden bliver en anden. Og I dag er der vel ingen, der synes, det er underligt, at Den gamle By kaster sig over en udstilling, der dokumenterer en af byens mest succesfulde perioder overhovedet. Aarhus rocken og især 80 er perioden - har en helt unik og speciel position i den århusianske og sådan set også i den danske musikhistorie. Der var både stor bredde af skarpe bands og utroligt mange stjerner og top bands, der via deres musik fik kastet glans over byen. De mange bands leverede en branding til byen Aarhus af fineste karakter og på et niveau, man ikke havde set før. Eksempelvis strømmede musikere til Aarhus fra hele landet ja selv fra hovedstaden kom der musikere til byen for at bo og blive en del af festen i de mest succesfulde af årene i 80 erne. Udstillingen kaster spot på fem et halvt årti, og det er nemt at lade sig imponere af den lange række af kendte og succesfulde navne fra den århusianske musikscene, der har leveret kvalitetsmusik til den danske ungdom i perioden. Selve udstillingsdelen er bygget op med et par rum pr. årti. Eksempelvis er det gamle hæderkronede århusianske Feedbackstudie bygget op i en miniudgave. Her kan publikum synge karaoke, hvis man altså har modet med backing af et bredt udbud af de århusianske hit, der er lavet igennem perioden. Efterfølgende kan man få lydfilen sendt til sin mobiltelefon eller til sin mail. Meget moderne og en lille smart feature i udstillingen, der i høj grad er lykkedes, bl.a. fordi Nordea-fonden har smidt 1.7 millioner kroner i projektet. Tillykke til Den gamle By for initiativet. Tillykke til Aarhus fordi de danner ramme om musikken. Tillykke til de mange musikere der med deres energi og talent laver festen i byen og musikken til danskerne. Det er trods alt musikernes indsats, der gør udstillingen interessant og relevant. Ny adresse eller Hermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din adresse hos os. På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig. 4 basunen juni årgang

5 Riverboat Jazz Festival juni 2014 Riverboat Jazz Festival er en begivenhed, der igennem mange år har været med til at sætte Silkeborg på landkortet. Hvert år når festivalen er godt overstået, står folkene bag festivalen over for en udfordring! Kan vi næste år sammensætte et program, der lever op til egne og andres forventninger? Kan vi gøre det ligeså godt en gang til? Nu ganske få uger før det hele går i gang, må vi al beskedenhed konstatere, at vi tror det igen er lykkedes! Vi har henover efteråret og vinteren fået hundredevis af henvendelser fra orkestre og solister, der gerne vil stå på en af scenerne under Riverboat. Der har været ført mange forhandlinger, der har været snakket meget i telefon, sendt i hundredevis af mails, og vi synes, vi er endt ud med igen at kunne præsentere et rigtigt flot musikprogram. Vi har været loyale over for festivalens profil, den klassiske jazz, som New Orleans jazzen, traditionel jazz, swing og mainstream jazz, men jazzens flytter sig hele tiden og udvikler sig, og vi har forsøgt at blande kortene, så der er noget for alle de mange, der kommer og besøger os. Kvaliteten er høj, blanding er stor, og alt i alt er det igen en jazz cocktail, man bestemt kan være bekendt at byde gæsterne velkommen til at smage. Der sker små justeringer undervejs, men ellers er det stort set samme rammer med både nyt og gammelt indhold. I de tre store festivaltelte præsenteres nogle af de store navne fra ind- og udland; her er fest og stemning, men vil man slå ørerne ud og læne sig tilbage og i mere rolige rammer nyde musikken, så foregår det det i Kedelhuset, Kulturspinderiet, Jysk Musik og Teaterhus foyer på Papirfabrikken samt på Silkeborg Museum. I takt med at behovet for flere, intime koncerter er vokset, er disse kommet til at fylde mere på programmet Festival starter så småt onsdag 25.juni med en kirkekoncert i Silkeborg Kirke og musik på spillestedet Rampelys, men fra torsdag går det ellers løs rundt i den centrale del af byen. Vi introducerer et nyt tiltag på havnen torsdag aften, eksklusiv torsdag med tre orkestre, mad og mulighed for pladsreservation. Denne aften er primært for foreninger, virksomheder og større selskaber, men den er åben for alle. Sejladserne på Silkeborgsøerne med D/S Hjejlen i spidsen fredag og lørdag er fortsat omdrejningspunktet. Vi må jo ikke glemme at det var det, der startede det hele og deraf navnet Riverboat. Det, der er helt specielt ved Riverboat Jazz Festival, er, at intet sted i Nordeuropa kan man uden at skulle betale entre høre så meget levende god jazz på så højt et niveau. Der er gratis adgang til mere end 140 koncerter! Kun til sejladserne og kirkekoncerten skal der løses billet. Mange af vore gæster undrer sig over, hvordan det kan lade sig øre. Det skyldes mere end 300 par frivillige hænder, der hjælper til under hele festivalen med alt fra stort til småt. Festivalen har lejlighedsbevilling og dermed selv avancen på salg af drikkevarer og andet Endelig bakker mange af byens virksomheder og organisationer op og bidrager samlet med en ganske pæn sum penge i sponsorater. Dermed føler man, at det er en begivenhed, hele byen bakker op, og vi kan byde velkommen til de mere end gæster, der besøger Riverboat over de fem dage, festivalen varer. Håber vi ses til Riverboat Jazz Festival i Silkeborg Prøv det, hvis du ikke allerede har gjort det før. Der er næsten garanti for, at man bliver bidt af det. Læs mere, og se programmet på årgang - basunen juni

6 Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus Igennem porten, over baggården og ind i en garage til højre. Tag døren inde i garagen, og gå op ad trappen. En klassisk beskrivelse af hvordan man leder efter et band, når det ikke er på en scene eller spillested, man skal finde dem. Mindless studiet ligger i Aarhus midtby. Her holder bandet Sonja Hald til. Sammen med bandets sjette medlem, studiets ejer, producer Flemming Bloch, er de med dansk sproget folk-pop-rock ved at finde vej op igennem det danske vækstlag og ind i de store pladeselskabers søgelys. Hvor er vi? Flemming Bloch startede Mindless studiet for 17 år siden. Han er blandt andet tidligere tekniker i Feedback studiet og har boet og arbejdet flere år i England som tekniker og producer, men siden 2008 levet af sit eget studie i midtbyen. Guitarist Simon Bekker fortæller, at han mødte Flemming i forbindelse med indspilning af guitar til Bass Ida s anden plade. For otte år siden boede jeg sammen med Jonas Dahl (forsanger), og vi spillede lidt sammen den gang. I august 2012 ringede Jonas mig op fra Berlin, hvor han dengang boede og fortalte, at han havde planer om at lave det her dansksprogede projekt. Han ledte efter et band at gøre det sammen med og et studie at gøre det i. Eneste kriterium var, at Ole Holmgaard skulle spille banjo. Hvilket Ole ikke gjorde på det tidspunkt. Under pres Simon fortsætter: Jeg bookede to dage i Flemmings studie. Jonas havde to sange klar, som vi mødtes to timer, før vi skulle i studiet, og øvede lidt på. Vi havde ingen penge, tiden var knap, så to dage i studiet mere var der ikke til. Jonas: Det viste sig at være sindssygt befriende at være under stram planlægning. Faktisk havde jeg slet ikke skrevet noget, da jeg ringede til Simon. Så da han bookede studiet til 14 dage efter, fik jeg pludselig noget at arbejde efter. Sætte begrænsninger Jonas husker, at han forklarede Flemming, at det, de havde gang i, var meget intuitivt, så han kunne bære producerhatten, lige som han havde lyst til. Arbejdet går efter devisen: Tingene skal ikke overtænkes. De gode ideer er som regel de første. Der indspilles live. Grundspor- ene beholdes i udgangspunktet og kan så suppleres. Sessions fra klokken 10 om formiddagen til klokken 01 om natten vi gider det ikke! Man skal jo også være klar dagen efter, og der skal hentes børn i daginstitutioner. Sonja Hald arbejder bevidst med at sætte begrænsninger op for at opretholde kreativiteten og effektiviteten i arbejdet med at skabe musikken sammen i studiet. Klokken 10 står de med en sangskitse. I løbet af dagen bliver arrangement, live indspilninger samt supplerende indspilninger til, og klokken ligger der en færdig sang, mixet og masteret. Magi i luften Simon: Det der sker, når vi står i studiet om formiddagen med en helt ny sang fra Jonas, er, at vi ikke snakker om, hvem der skal spille hvad. Det tager for lang tid at fokusere på, hvad der teknisk skal spilles. Men vi finder i stedet ud af, hvad ideen og kernen er med sangen, og så når vi ind til det. Teksterne er sædvanligvis færdige, men melodierne kan godt blive skubbet i en anden retning i studiet. Jonas: Der kan ske mange ting. Sidst vi indspillede, fandt jeg på, to dage før, at vi skulle have blæsere på. Vi skrev til alle mulige, om de ville komme, og så endte det med, at tre mødte op. Flemming tilføjer: Ja, det kræver to ting. At folk er dygtige musikere. Og at man er åben over for den leg. Vi spiller jo total bold i de der syv timer og prøver en masse ting af. Det kommer der altså en eller anden form for magi ud af. Det er sjovt, det går hurtigt, men samtidig er det også dødsens alvor, bedyrer Simon. Flyverskjul Sonja Hald - Hvad er det for et bandnavn? Vores bassist Jakob er aktiv hjemmeværnsmand. Han fortalte en anekdote om en kollega i hjemmeværnet, der havde en ret bitter ekskone. Så hver gang de havde flyverskjul, blev der råbt SONJA HALD, og så fløj alle mand ned i græsset. Flemming skulle bruge et navn til at oprette et projekt, da vi skulle indspille og kaldte det/ os Sonja Hald. Eget tempo Sonja Hald er i musikalske referencer og tekst univers at finde et sted imellem C.V. Jørgensen, Eik Skaløe, Hyldemor og 6 basunen juni årgang

7 SONJA HALD Johnny Madsen. De har ikke aktivt forsøgt at lyde sådan, da deres musikalske udsyn altid har været rettet mere imod udlandet. Men de ser heller ikke sig selv som et udpræget aarhusiansk eller specielt jysk band. For de gider ikke på den måde stille hegn op omkring sig selv, forklarer de. De er ikke et band, der står i øvelokalet og forbereder og forfiner tingene. Eller et klassisk live band, som bygger op ad den vej. I hvert fald ikke endnu. Ind til videre har de i deres eget tempo indspillet otte numre, hvor af de fire er lagt ud på nettet til download via DIGIDI. Alligevel har bandet, som også tæller Mikkel Christiansen på trommer og Jakob Retz på bas, allerede tiltrukket sig en del opmærksomhed ikke kun fra musikelskere online, men også fra branchen. Vi har stort set intet gjort andet end at lave musikken. Inde på DR P6 Beat faldt de for vores numre, har spillet dem i radioen og haft os i studiet til interview. Vi blev kontaktet mht. pladekontrakt, men da man hørte, at vi ikke var længere, blev det ikke aktuelt. Vi har nemlig ikke travlt, vi arbejder i vores eget tempo. Ting begynder at ske Sonja Hald var blandt de omkring tusinde, der sendte et nummer ind til DR s Karrierekanonen. For sjov, og bare lige for at teste det. De er ét af de tolv navne, som derfra blev udtaget til Karrierekanonen En A&R fra Universal Music ville gerne høre mere. En dialog blev startet, og pludselig var SONY også med i snakken. Imellem jul og nytår blev Jonas ringet op af Folkeklubbens booker, som sagde, at de gerne ville have dem med som support på deres forårsturne i år. Vi mærkede rigtig, at der er ved at ske noget, da vi varmede op for Folkeklubben på et udsolgt Train. Vi gik på scenen, præsenterede os, og da vi begyndte at spille Du kan dø af det der, kunne de teksten ude i salen. Vi har ingen historie Karrierekanonens jury om Sonja Hald: Inden i Sonja Hald gemmer der sig fem voksne mænd. De leverer soundtracket til de sene aftener på bodegaen, og så har Sonja Hald samtidig noget på hjerte om vores satans samfund iført både solid sangskrivning og nærvær. Jonas: Karrierekanonen er en rigtig god mulighed for at få søsat sit band. Vi spillede på SPOT Festivalen her i maj og er et af de udvalgte bands, der går videre til at spille på Skanderborgfestivalen. Og så får vi en masse bandcoaching, som vi glæder os til. Men vi gør os helt bevidst ikke så mange anstrengelser for at forcere det her. Vi har kun omkring 400 Facebook fans. Vi har ikke nogen historie. Vi prøver heller ikke at finde på en. Måske dét er historien, som folk godt kan li og relaterer til. Det tager tid Sonja Hald arbejder i eget tempo hen imod at have numre til et album. De har fået Jesper Bay koblet på som rådgiver igennem Promus og et samarbejde med lokale Kaika Music, som skal booke. Universal Music har været og se os spille et par gange. Men den slags tager tid, slutter Jonas. 27. årgang - basunen juni

8 SONJA HALD Jonas Iglsø Dahl Instrument: Sang / Guitar - har læst naturmedicin, arbejdet som filmklipper og grafiker, men valgte at gøre karriere som omrejsende guitarbums. - er rigtig glad for at lave mad, se naturdokumentarfilm, få sin kæreste til at grine, bade i havet, tænde et bål, fortælle historier og synge hjemmelavede musicals for sin søn. - er bedst til naturvidenskabsspørgsmålene i Trivial Pursuit. - kan ikke tåle at se børn, der gynger for højt. - har nær mistet livet af ærefrygt, da Poul Dissing spurgte om han havde en oplukker. - kan rigtig godt li sin guitar, fordi den i offentlige transportmidler er en åben invitation til, at fulderikken kan starte en samtale. Alle har en god historie. Mikkel Aagaard Christiansen Instrument: Trommer - er uddannet eventyrfortæller, musiker og lærer. - underviser på en friskole i musik, drama, eventyrfortælling og engelsk. - bruger sin fritid på fantasy, litteratur, film, spil og en masse musik. - ved utroligt meget om grungemusik, gamle sagn og myter, underlige rollespil, computerspil og Tarantinofilm. - er bange for alt det, han ikke har prøvet før. - har engang været ved at blive ædt op indefra. - elsker den energiudladning, der er i at spille trommer, og den store forskel man kan lave i lyd, energi og volume. Jakob Retz Johansen Instrument: Bas - er uddannet bassist ved Det Jyske Musikkonservatorium og arbejder som musiklærer. - bruger meget af sin tid på at tegne og har planer om at bygge en langbue. - kan absolut ikke holde ud at gå med bare tæer på perlemorgrus. - ved utroligt meget om fluefiskeri. - så døden i øjnene på en fisketur for mange år siden. Han kæntrede i en båd med sin gode ven Emil. De bar redningsveste, men beregnet til henholdsvis 30 og 80 kilo. Patrick-joggingsættene var drivvåde. I mosen ligger nu en jolle og et sæt gummistøvler. - elsker at spille bas, fordi den ligger i baggrunden, støtter op om musikken og passer til hans temperament. Simon Bekker Instrument: Guitar - er musiker og musiklærer. Produktionsfuldmægtig og transportminister i Sonja Hald. - er rigtig glad for at bygge pedaler, plante krydderurter, lave mad, lave snaps, drikke snaps. Organisere ting og sager. - ved en del om at blaffe. Mad. Pædagogik. At spille musik. Make-up. Verdenskrigene. Hvordan hans kæreste går og har det. Logistik. - kan få ondt i maven af at tænke over dårligdomme, der kan ramme hans familie og muligheden for at blive kørt over af en færge. - har nær mistet livet til kræft, en halsoperation og en brandert i havebassinet. - kan rigtig godt li at spille guitar. Mest fordi den altid stemmer, men også fordi der er så mange af dem, og at folk ikke forventer så meget. Ole Holmgaard Instrument: Banjo / Keys / Guitar - er uddannet møbelsnedker og har deraf verdens dårligste værkstedshumor. - læser til mediegrafiker og samler på vinylplader. - er kendt som rockarkæologen og holder meget af dansk musik fra 70 erne. - er bange for flagermus, måger, og når det blæser på Storebæltsbroen. - er én dag tættere på at dø (ingen slipper levende fra livet). - er glad for at spille banjo, fordi der er lidt morfar over det. Flemming Bloch Producer - er uddannet cand. mag. i idéhistorie og tværæstetik og er nu producer og studieejer. - bruger meget tid på sin Ferguson traktor, men ved også en del om ontologisk konstituering igennem nærhedsmetafysiske erfaringer i forbindelse med dybdeperspektivets udvikling inden for billedkunsten fra senmiddelalderen til 1960erne. Det og så damer. - er kun meget lidt glad for mange mennesker på ét sted. Og edderkopper. Og hunde. Og i virkeligheden de fleste dyr, bortset fra katte. Og dværggeder. - har nær mistet livet til en bro, en fly- og færge-ulykke og en flåt. - er glad for at være studieejer og producer og kan alligevel godt li at arbejde med mennesker, når det er ham, der bestemmer. 8 basunen juni årgang

9 SIDEN SIDST NYHEDER OMTALER ANMELDELSER BØGER Badstuerock starter label Den 41 år gamle aarhusianske pladeforretning Badstuerock er sprunget ud som pladeselskab. Badstuerock Records vil have fokus på lokale talenter, og har som første udgivelse sluppet bandet Snaredrum s debut, som er tilgængelig som digital download og limiteret vinyl. Den gamle forretning har tidligere fungeret som både pladeselskab og distributør. Eksempelvis var den skandinavisk distributør for det sagnomspundne London-baserede Stiff Records, der sidst i 70 erne og først i 80 erne stod bag en lang række vigtige new-wave og punk udgivelser. Aarhus jazz på Blue Note Aarhus kvartetten Indra, blev dannet i 2006 af den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore og saxofonist Benjamin Trærup. Sidste år flyttede parret til USA for at forfølge deres amerikanske drøm, og det lader til nu at ske. Bandet, der desuden tæller Uffe Steen (guitar) og Thomas Sejthen (bas), har for nyligt skrevet under på en pladekontrakt med et af verdens største pladeselskaber Universal Music Group. Vores samarbejde med den fantastiske producer Larry Klein (Joni Mitchell, Herbie Hancock, Tracy Chapman mfl.) har båret frugt. Mr. Klein blev så begejstret for musikken, at han satte os i forbindelse med Universal. Det betyder, at Indra s nye album udkommer internationalt medio januar 2015 via Universal datterselskabet Impulse Records i Europa og via legendariske Blue Note Records i USA. Nye kriterier for transportstøtte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har besluttet at ændre vilkårene for transportstøtte for koncerter, der afholdes efter den 1. juni Det betyder, at der fremover skal være mindst 25 km til koncertstedet, før der kan opnås transportstøtte. Der gives ikke længere tilskud til orkestre/ensembler, der spiller decideret kopimusik, ligesom det kun er etablerede orkestre/ensembler, der kan opnå transportstøtte. Hvert orkester/ensemble kan max modtage kr. i transportstøtte pr. år. Projektstøtteudvalget begrunder justeringen af reglerne med ønsket om at sikre, at støtten gives dér, hvor der er størst behov, og hvor den bedst sikrer udbredelse og udvikling. Rocken på Museum Den 13. maj åbnede Den Gamle By udstillingen Aarhus rocks, der fortæller om byens pop- og rockmusik fra 1960 og frem til i dag. Åbningen skete med live musik på torvet af Mek Pek Partyband, Søren Sko og Marie Frank. De fire følgende weekender var ligeledes fulgt op af live musik i det gamle købstadsmuseum, af en række navne lige fra bl.a. The Restless og Daisy til morgendagens stjerner; Sonja Hald, Anna Bell og Green Lives. Udstillingen kan ses frem til den 1. maj næste år... og jazzen udstilles også Foruden Aarhus Rocks udstillingen indtager jazzen også Den Gamle By. I sommeren 2015 er der her planer om at genåbne det legendariske, aarhusianske jazzværtshus Bent J. Her forestiller Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn sig både muligheder for eftermiddags- og aftenkoncerter i museet. Formand for Jazzselskabet, Jes Halding, sagde til Jyllands Posten: Vi ser frem til åbning af Bent J. i Den Gamle By, og man kan jo ikke have et Bent J. uden musik. Vi har meddelt, at vi er klar til at arrangere koncerter på stedet. Vi glæder os, og Den Gamle By virker også positiv, siger han. Aarhusianske guitartalenter i verdensklasse Jakob Bangsø Det er ganske usædvanligt, at danske musikere stryger helt til tops i store, internationale musikkonkurrencer. Men inden for de seneste måneder har to klassiske guitarstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium vundet 1. priser ved tre store internationale musikkonkurrencer i Frankrig, Tyskland og England. Guitaristerne Jakob Bangsø og Mikkel Egelund Nielsen studerer i dag i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus hos lektor Frederik Munk Larsen, som de også har haft tidligere i deres studieforløb. Begge har desuden studeret i Köln hos den højt respekterede guitarprofessor Roberto Aussel. Mikkel Egelund Nielsen 27. årgang - basunen juni

10 MUSIKERPORTRÆT Et farverigt musikliv på egen hånd Af: Lars Borup - foto: Klaus Gottfredsen m. fl.: Han har levet et helt liv med og af musik på godt og ondt. I alle årene som freelancer. Navnet er Hans Christian Vartenberg musiker, kapelmester, komponist, tekstforfatter, foredragsholder, komiker og meget mere. Jeg har aldrig hverken været ansat eller indsat. Jeg har bare levet af at spille. Det har absolut ikke været kedeligt, men det har ikke altid været nemt at få det til at hænge sammen som freelancemusiker. Det har ofte været de supplerende dagpenge, der har fået det til at hænge sammen. Med de nuværende a-kasse regler ville det ikke kunne lade sig gøre, fastslår HC, som netop har rundet de 70 år. Musik, kunst, teater og lignende er elementære behov for alle. Alle folkeslag har haft musik. Måske er det luksus, men det er en livsnødvendig luksus, tilføjer han. HC og Anders Han er fortsat meget aktiv på mange fronter. Han leder senior big bandet, Skt. Pauls Band, spiller i mange forskellige sammenhænge som saxofonist og arbejder flere dage om ugen med at instruere revyer og lave solooptræden og holde foredrag. Allerede da han var 14, tog det fart med musikken. Han spillede i mange ungdomsklubber og lavede et orkester med Anders Errboe, da de gik i 2 G. De blev tidligt involveret i jazzmiljøet. De spillede på den daværende jazzklub Panama og Bent J, hvor man tog sig pænt af de to unge mænd. Især Bent Eriksen involverede sig i de to unge musikere og tog med ud at spille for at lære dem op. Egentlig var jeg efter gymnasiet gået i gang med noget andet end musikken. Jeg studerede arkæologi og blev i en periode kaldt graveren. Ofte kom jeg direkte fra nattens musikjobs ud til udgravningerne iført laksko og jakkesæt. Til sidst opgav jeg studiet. Musikken vandt, men jeg er fortsat meget historisk interesseret og besøger hele tiden museer i alle størrelser. fortæller H. C., som mange oplever som et omvandrende leksikon. H.C. Vartenberg Kærne I 1965 kom der for alvor gang i musikken. Frem til 1972 var H. C. Vartenberg medlem af det legendariske orkester Kærne og sideløbende medlem af Peder Pedersens Big Band, som hver eneste uge spillede på Jazzhus Tagskægget. Her akkompagnerede bandet alle datidens mest fremtrædende jazzmusikere, som altid lagde vejen forbi Århus. Det var en lærerig og oplevelsesrig periode, konstaterer HC. I en årrække spillede vi næsten døgnet rundt og mente så, at vi ligeså godt kunne dele Jyllands-Posten ud på vej hjem. Jeg fik også tilbudt et job i et bageri, hvor jeg altid hentede morgenbrød. Bageren mente, at jeg godt kunne tage en tjans hos ham, når jeg alligevel var oppe på den tid af natten. Det blev dog ikke til noget, siger den forælleglade musiker. Komik I 1972 blev Vartenberg medlem af Østjysk Musikforsyning og kom i gang med at spille revy. Det startede i Ebeltoft, fortsatte i Lorry i København og kom senere på Pejsegården i Brædstrup hos Grethe, hvor de i mange år spillede stribevis af revyforestillinger for totalt udsolgt hus. I 90 erne var ØM revyerne Danmarks næststørste i forhold til solgte billetter kun overgået af Cirkusrevyen. Her fik H. C. Vartenberg chancen for at udvikle sit komiske talent og skrive sange. Det blev til flere hits og pladeudgivelser. Bl.a. skrev han KFUM. Det var også her han udviklede sine monologer, som hurtigt blev folkeeje. Mange husker f. eks. Kanotur på Gudenåen og HC s fortolkning af Den gamle Gartner. Montørerne Der var derfor en klar tråd til samarbejdet med John Nørgaard. De blev et forrygende komikerpar, der i hastigt tempo skrev underholdende tekster og undersættelser. Et eksempel var De Muntre Montører, som var et radioprojekt som led i en færdselskampagne for Århus Amt. Budskabet forsvandt dog hurtigt på grund af de to figurer som HC og John fik skabt. Mit liv er blevet til på grund af en lang række tilfældigheder. Hele tiden er jeg havnet i noget nyt og livet har ændre retning, dog med musikken som kernen i det hele. Der er dog en svaghed i forhold 10 basunen juni årgang

11 H.C. Vartenberg viser fagforeningsbogen. Medlem siden 1965 til den måde jeg har haft mit arbejdsliv. Der har stort set aldrig været tid, plads og økonomi til at forberede sig grundigt nok til de enkelte opgaver. Men det er jo gået, konstaterer Vartenberg. Formand Han har fortsat næsen i mange ting. Han var med til at starte Frivillighuset i Skt. Pauls Gade på Frederiksbjerg. Her er han fortsat formand, og det var også her, han fik startet senior big bandet, Skt. Pauls Band. Vi har det hyggeligt og spiller jazzmusik, som vi selv kan lide. Medlemmerne er en slags aspiranter til Sankt Peters Big Band og samtidig et levende århusiansk jazzmuseum, fortæller HC. Det er også blevet til andet end det musikalske. Han har været formand for den lokale boligforeningsafdeling i Nordbyen. Privat har han dannet par med maleren og grafikeren Annette Brix og har to sønner, som er vokset om med faderens interesse for historie og musik. H. C. Vartenberg ved meget om mange ting f. eks. biler. Dette er kuriøst, da han aldrig har haft kørekort. Alligevel har han omhyggeligt studeret bladet Motor og er ganske velbevandret i bilmodeller og motorer. Han har dog for nylig fået eget køretøj i form af en elcykel, som, han nu gør vejene usikre med. Musik og gode historier H. C. Vartenberg er fyldt med musik og gode historier om musik. De fleste er sådan set ret sandfærdige. Han ved især rigtig meget om jazz og jazzens historie og har et skarpt øre for musikken og det gode arrangement. Der er stadig masser af ideer og initiativer i Vartenberg, som fortsat vil være med til at præge det århusianske musikliv. HC som stand-upper i en af hans sjove monologer HC, her med fuldskæg, i tivoliorkestret der akkompagnerer Charlie Rivel i Friheden HC sammen med sangerinden Birgit Lystager HC med ØM ved parkunderholdning i 1979 Østjysk Musikforsyning 1980 HC og John Nørgaard 27. årgang - basunen juni

12 CD UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Powersolo: The Real Sound Så er der igen godt nyt til elskere af musikalsk spræl og spas af den cooleste slags. Brødrene Jeppesen vender tilbage til deres rødder i 50 er, 60 er og 70 er rocken og leverer en stak sange fulde af skæve indfald og gak, der fører tankerne tilbage til Powersolo s tidligste udgivelser. Kim Kix hyler, vræler, skriger og stønner sig på sædvanlig vis igennem dette album, som desuden udkommer igen senere på året i en ny version The Unreal Zound - hvor Malk de Koijn medlemmet, Tue Track, giver det en tur i remix maskinen. Mere info. Reptile Youth: Rivers That Run For a Sea That Is Gone Udsprunget af Aarhus er duoen efterhånden kendt og berygtet som et særdeles eksplosivt live navn. Her fortsætter de på nummer to albumudgivelse med deres fandenivoldske og punkede blanding af rock og elektronisk dansemusik. Musikken har stadig klare referencer tilbage til Acid House, møder 1990ernes Manchester scene tilsat forsanger Mads Damsgaard Kristiansens indpiskende vokal. Mere info: Annasaid: Rite de Passage Dannet i 2005 har Annasaid to gange siden været tæt på at vinde DR P3 s talentkonkurrence Karrierekanonen. De albumdebuterede i 2010 med pladen Jua, og nu er opfølgeren ude indeholdende en omgang indiepop-rock-electro. Fra albummets 11 numre udspringer alt fra ballader til de vilde energiudladninger. Caspar Hesselager fra producerteamet Pinlig Tavshed har mixet og mastereret, ligesom han har gjort det for navne som blandt andet Eclectic Moniker og Hymns from Nineveh. Medvirkende: Martin Sahlertz, Jesper Jensen, Emil Sylvester Jakobsen og Andreas Boesig. Mere info: Karl William: Døende De viltre røde lokker, den halvnasale klang, de kryptiske og nærværende tekster hen over de rå samplede beats kendetegner det 19-årige R n B/ Soul/Pop talent, Karl William. Sidste år fik han både musikbranchen og anmelderne til at dreje hoveder, da han lagde singlen Kostumeramt på Youtube og udgav ep en 1.sal. Både københavnske Cheff Records og Artpeople meldte sig hurtigt på banen, og alt tyder på, at det kommer til at gå stærkt for den talentfulde unge aarhusianer, som igen er ep aktuel med udgivelsen Døende. Stemningen på de seks numre på Døende er, som på debut-ep en, stadig dyster, men også langt mere forløsende end tidligere, og som Karl William udtrykker det, så er den mere lyttervenlig. Mere info: Thera Hoeijmans: Another Mile Tredje CD fra Thera Hoeijmans hvor mere end 60 sange er blevet vendt, drejet, forkastet, hentet ind igen og dissekeret på alle leder og kanter. Undervejs i denne proces stødte hun på pianist Pojken Flensborg og bassist/ mundharpespiller Jacob Venndt. Med dem har Hoeijmans skåret antallet ned og indspillet 11 nye sange til pladen, hvoraf de otte er hendes egne. Udvalgt og foldet ud i vores lille trio har de fundet deres leje i et minimalistisk, akustisk univers, hvor jeg føler, de kan komme til deres ret. Det er sange, der bevæger sig i tre tematikker: livet, mørket og kærligheden. Det er tanker om at miste og at finde, at længes og at leve, om skyggen og lyset. Medvirkende: Thera Hoeijmans, Pojken Flensborg, Jacob Venndt. Mere info: Fossils: Flesh Hammer Duoen bestående af trommer og bas albumdebuterede i 2010 med Meat Rush. Nu serveres endnu en portion bankekød af samme instrumentale skuffe på denne komprimerede energiudladning af en opfølger, Flesh Hammer. Pladens 11 skæringer varer godt 20 minutter, og på den tid hamrer Fossils af sted i et tempo og med en kompleksitet i arrangementer og kompositioner, som kun få mestrer. Men det er ikke kun bandets sound, der er unik. Coverbilledet til denne plade er simpelthen printet på beef jerky kød, som bandet har fået importeret fra USA. Medvirkende: Simon Torby og Per Silkjær. Mere info: com Tangojazz: Milonga Triste Musikken på Milonga Triste byder på elegante nyfortolkninger af traditionel og moderne tango. Både kompositioner af Astor Piazolla og numre af guitarist Jens Chr. Kwella som tilføjer musikken en nordisk tone. Triste henviser til den melankolske, inderlige stemning i tangoens univers, og Milonga betegner en tangorytme, en dansestil samt det sted, tangoen traditionelt danses. Udgivelsen, der indeholder 11 numre, er ude via Gateway Music. Medvirkende: Florián Navarro, Jens Chr. Kwella, Peter Friis, Ulrik Bisgaard. Mere info: Christian Vuust: Urban Hymn Tenorsaxofonisten og komponisten Christian Vuust har netop udgivet jazzalbummet Urban Hymn, som er et møde mellem en dansk og en amerikansk jazzstil og en musikalsk hyldest til storbyens poesi og mangfoldighed. Pladen er indspillet på Manhattan i juni 12 basunen juni årgang

13 2013 og indeholder ni nye kompositioner af Christian Vuust. Med sig på albummet har Vuust tre amerikanske musikere, som hver især er verdensnavne inden for jazzen. Albummet er indspillet i det legendariske new yorker-lydstudie Sear Sound, hvor også folk som Patti Smith, Steely Dan, Wynton Marsalis, Paul McCartney og Sonic Youth har haft deres gang. Indspilning og mix er foretaget af James Farber (Pat Metheny, Michael Brecker, Charlie Haden, Brad Mehldau, Joe Lovano) og masteret af Mark Wilder (Bob Dylan, Herbie Hancock). Medvirkende: Christian Vuust, Aaron Parks, Ben Street, Jeff Ballard. Mere info: Pearl feat. ReCulture: The Fall and Rise of a Woman 11 sange fylder albummet The Fall and Rise of a Woman, som den Botswanafødte sangerinde Pearl udgiver sammen med ReCulture. Stilmæssigt er der tale om Rhythm n Reggae, det vil sig en blanding af R n B, soul og reggae. Sangene er fortællinger fra Pearls eget liv og forankring i det at være kvinde. Lyden af oprindelighed og en bevidst enkelhed i arrangementerne er et resultat af samarbejdet med det aarhusianske producerteam ReCulture, fortæller pressemeddelelsen. Medvirkende: Claus Bongo Schæbel Winther, Ole Brockmann, Saeid Vallae, Henrik Schlosser, Ayi Solomon, Lakhdari. Mere info: Martin Blom: Crossing The Water Den elektriske guitar har altid været en tro følgesvend, og Martin Blom har i årtier hengivet sig til bluesguitarens magiske verden. For nogle år siden besluttede jeg at starte et helt nyt sted. Opskriften var akustiske guitarer i forskellige åbne stemninger, fat i sliderøret og så en enkelt dogmeregel: Glem alt det, du plejer at gøre. Jeg gav mig til at spille gamle danske salmer på min resonator guitar og opdagede, at jeg kom tilbage til min barndom, hvor min far var organist i kirken, og hvor salmerne og højskolesangene var en del af dagligdagen, fortæller Martin Blom. Albummet afspejler den øvelse og rummer en blanding af samfundskritisk og melankolsk atmosfære, hvor folk, blues, country og americana møder melodiøse og lyriske elementer. Medvirkende: Martin Blom, Henrik Kunz, Svend Eeg, Martin Jønsson, Anette Dyrlund. Mere info: Temaaften for selskabsmusikere Så inviterer DMF-Aarhus igen til temaaften, og denne gang er det anlægsaften, hvor vi har inviteret driftige musikere til at fortælle om deres grej og netop deres måde at anvende det på. Det forgår mandag den 1. september kl på Låsby kro. Vi får besøg af: Karsten Jensen fra Thisted der spiller keyboard, anvender Presonus digital mixer med D&B PA-anlæg og som noget specielt bl.a. anvender en PC til at afvikle styles fra. Carsten Bo og Jon fra Vejle der er en duo med Jon på guitar og Carsten Bo på Tyros keyboard. Carsten Bo og Jon anvender Midas mixer og ligeledes D&B PA. Rie Damgaard fra Vejle der som ung kvinde ikke er en typisk selskabsmusiker. Hun spiller på Roland keyboard, samt Nord Stage Compact og har Dynacord D lite PA. Alle 3 hold er dygtige musikere med gang i kalenderen, og vi får præsenteret 3 vidt forskellige måder at udnytte sit grej og mulighederne på. Vi skal selvfølgelig også høre dem spille nogle numre, og der skal nok blive masser af mulighed for at få inspiration med hjem. Alle er velkommen og der bliver rig mulighed for at få en kollegial snak og hyggeligt samvær. Der er ingen tilmelding, bare kom! DMF-Aarhus er vært ved en lille forfriskning. Og det er altså: Mandag den 1. september kl på Låsby Kro 27. årgang - basunen juni

14 Interview med Tom Fjederholt Musikchef på spillestedet Atlas, der er en del af Fonden Voxhall 14 basunen juni årgang

15 Af: Lars Kiehn, DMF-Aarhus - Fotos: Michael B. Nielsen Vi har igennem et par basunnumre haft centrale folk fra det århusianske spillestedsmiljø til at fortælle om præmisser og udfordringer på lige præcis deres spillesteder. Først fortalte Ejner Dam om udfordringerne på et nu lukket V58. Steven Williams og Ole Løhde fortalte om situationen og udfordringerne på de privatdrevne spillesteder Fatter Eskil og HeadQuarter. Vi har i dette nummer af Basunen taget en snak med Tom Fjederholt, der er musikchef på Atlas. Spillestedet Atlas, der er en del af Fonden Voxhall, er underlagt en rammeaftale, som alle andre regionale spillesteder i landet er det. Denne aftale er dikteret af musikfaglige udvalg under Statens Kunstråd. I rammeaftalen for Atlas står, at I skal understøtte de mest toneangivende, interessante og nyskabende danske og internationale kunstnere inden for jazz, folkemusik og verdensmusik og deres subkulturer. Synes du, I lever op til det? Ja inden for de rammer og muligheder vi har, der gør vi. Der er også andre parametre i arbejder under. Bl.a. skal i præsentere 80 koncerter på et år fordelt på små, mellemstore og store koncerter. Ja, det er et forsøg på at lave en kvalitetssikring inden for musikken. Om det er retvisende, at man lader kvalitetssikring gå på besøgstal, det har jeg min store tvivl om. Men den koncertgraduering for spillestederne i K1 K2 K3 koncerter er jo noget, Statens Kunstråd er meget glad for. Vi bliver evalueret på dem, og vi agerer inden for dem. Men om det er retvisende inden for det opdrag, vi har, det betvivler jeg. De retningslinjer og rammeaftalen er vel statens værk. Staten har lavet en skabelon, så det er meget få ting, jeg har kunnet fylde ind i den. Overskrifter og de store linjer er givet, men jeg har derefter kunnet fylde lidt indhold på det. Det har jo aldrig været intentionen. Det var meningen, man skulle lave en scene, der skulle tage sig af de tre nichegenrer jazz, folkemusik og verdensmusik. Vores indtryk var, at der jo faktisk var en række dygtige foreninger, der varetog den musikstil, som udtrykte sig på Bent J. Eksempelvis Jazzselskabet, Sunship, Bent J s venner og Aarhus Jazzklub, foruden Musikhuset også havde budt ind på jazzkoncerter og større koncerter med danske og internationale musikere og orkestre. Så opgaven, som jeg ser den, er at begive sig ud i det hul, hvor der er plads og ledighed til at agere Jazzmiljøet har haft flere kritikpunkter på Atlas. Det er ingen hemmelighed. Den ene retning på klagerne har med indretning og inventar eller manglerne af samme. Det andet punkt har gået på bookeren, der blev ansat, som, man ikke mente, var kompetent ud i jazzmusikken. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal diskutere en booker, der ikke er der mere. Men jeg synes jo, han har fået anerkendelse, idet han blev ansat som daglig leder ovre på Copenhagen Jazzhouse. Han havde samtidig meget stor viden inden for musik med en cutting edge. Han har et musikudsyn, som er sjældent. Den profil, som blev skabt, var meget i tråd med det, vi ville. Men om timingen var den rigtige, er en anden sag. Man kan være i tvivl, om man skulle have vokset det frem i et mere stille tempo. En akilleshæl ved Atlas er byggeriet, der stadig ikke færdigt. Vi ser selv et kæmpe behov for, at rummet skal ændres. Vi lever med det til dagligt. Og det her er slet ikke det, vi havde forestillet os. Tingene kan godt blive bedre? Ja det er da mildt sagt. Vi glæder os til, at vi kan sætte en justering eller ombygning i værk. Så jeg synes, kritikken er berettiget. Vi sidder jo selv med den. I rammeaftalen står at: Spillestederne arbejder strategisk og involverende med at udvikle eksisterende og nye publikumsgrupper særligt med henblik på unge og børn. Spillestedet inddrager forskellige publikumssegmenter i arbejdet og udarbejder mål, metode og succeskriterier for indsatsen. Vi har en vid vifte af samarbejdspartnere. Festugen, SPOT, Royal Metal, POPREVO og diverse jazzforeninger. Desværre er der ikke samme samarbejdspartnere inden for verdensmusikken. Der er en flok inden for Reggae. Men desværre ikke den tilsvarende mængde inden for asiatisk og afrikansk musik. Der er også nogen salsaforeninger. Der har vi et frugtbart samarbejde, som bygger på dialog med samarbejdsspartnerne inden for de forskellige genrer. Nogle gange arrangerer de selv koncerterne, nogle gange laver vi dem som co-producenter, hvis den kunstneriske profil matcher vores program. Fonden Voxhall s bestyrelse og daglig ledelse er bekendt med Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse og Nu var tanken i det århusianske jazzmiljø, at Atlas ligesom skulle erstatte Bent J., men det synes jeg ikke, jeg kan se i jeres program eller i musiklinjen. Nej det har ikke været en del af opdraget. På en eller anden vis endte det jo med i politisk regi at blive kaldt jazzspillestedet. > Musik Aarhus Festival - børnekoncert 27. årgang - basunen juni

16 tager dem i anvendelse med de nødvendige tilpasninger til spillestedets forhold, står der endvidere skrevet i rammeaftalen. Lars Liebst har lavet en folder til fri afbenyttelse. Personligt er jeg ved at tage lederuddannelse nummer to Attractor Ramsbøll. Jeg opfordrer mit personale til at være i videregående forløb. Mener der er tre lige nu, og de fleste ansatte har været i gang. Har Atlas kørt med underskud tidligere? Ja det har det, men det har været forventede eller budgetmæssige underskud. Vi har løbende været i dialog med både stat og kommune om et øget driftstilskud, Poprevo 2013 da vi gerne vil øge mængden af egenproduktioner på Atlas. Alle de midler, vi har modtaget yderligere for den nye regionale periode, er tilfaldet Atlas i håb om, at ambitionerne på Atlas kan indfries. Den forventning, kommunen og staten havde, da man valgte at placere Atlas ind under Voxhall, var, at man kunne skabe stordriftsfordele. Det er selvfølgelig en gyldig betragtning, hvis man havde en formodning om, at alle de ansatte, der sad på Voxhall, ikke lavede dagens gode gerning og ikke kunne fylde deres 37 timers arbejdsuge ud. Men dengang var vi fem mand ansat, og der er kommet tre til siden. Men vi har nok fået en samdriftsfordel mere end en stordriftsfordel. Har summen af det hele betydet, at Voxhall er lidt ringere stillet, efter I har fået Atlas med i driften? Økonomisk får vi det samme. Vi har fastholdt niveauet på Voxhall. Ambitionen er bl.a. at lave et program, der er top i orden, foruden vi gerne vil præsentere den form for musik, som Atlas skal præsentere for det århusianske koncertpublikum. Vi vil selvfølgelig gerne lave et koncertsted, der kan hænge økonomisk sammen. De elementer har været vanskelige, da perspektivet for at lave en scene for jazz, world og folk - som er nichegenrer - den scene fungerer ikke på helt samme vilkår, idet støttebehovet er større her end på de normale rockscener. Derfor er det også sådan, at skal man holde liv i Atlas, så er støttebehovet et andet. Alternativt ville vi ikke have en scene for jazz, world og folk. Det ville jo være ærgerligt. Kan man sige, at når præmissen er, som den er, så er stedet måske også vel stort og dyrt at drive? Nogle udgifter er større, men mange er det samme. En dørmand og en tekniker koster, hvad en dørmand og en teknikker nu engang koster, uanset hvor han står. Så det er ikke så meget det, men mere oplevelsen for publikum. Havde vi haft et koncertrum, hvor 50 publikummer virkede supergodt, havde det været lykkeligt. Der er vi så tilbage ved den indretningsmæssige problematik. Dér mangler stedet stadigvæk at vise, det kan fungere. Det kunne være godt, at vi kunne booke artister, der havde et meget højt niveau. at der var råd til at præsentere dem på Atlas. Lige nu er det meget den økonomiske kalkule, der styrer. Vi er blevet mere midtsøgende i programsammensætningen, end 16 basunen juni årgang

17 Tom Fjederholt - Atlas vi har været. Og det er af økonomiske årsager. Det er super ærgerligt, fordi der er oplevelser, vi forpasser. Så det er en svær opgave at få stedet til at hænge sammen. Men det går i den rigtige retning. Der står, vi skal lave 80 koncerter i kontrakten med staten, men vi kan simpelthen ikke lave mere en 40 med de midler, vi modtager. Det er bestemt ikke tilfredsstillende og vores ambition, for vi ville gerne lave de 80 koncerter. Men det kunne også være skønt, hvis vi havde mulighed for at tage nogle store, kunstneriske chancer. Men i må åbenbart have fået en accept eller ordning med de for få egenproduktioner? Jeg skriver det i budget og afrapportering hvordan det hænger sammen. Men problemet er, at vi faktisk samtidig laver for meget, da vi jo har eller laver for mange arrangementer af andre koncerttyper. Vi opererer for mange hoftepatienter i forhold til, hvad vi har budget til, hvis vi skal sammenligne med et sygehus. Derfor bliver mine argumenter for flere midler jo en smule hule, når jeg siger, jeg ikke har råd til at lave forskellige arrangementer. For vi laver 114 arrangementer årligt, og det er næste 50 % for meget, og når jeg så påstår, vi kan lave 40, så har jeg skudt helt ved siden af. Hvordan er publikumssøgningen på Atlas? Gennemsnitbesøgstallet er 108 på Atlas pr. koncert. Det er langt højere, end nogen havde drømt om, dengang vi startede en scene for jazz, world og folk. Det er så alle aktiviteter vi tæller med bl.a. Spot festivalen m.fl., og det tæller jo godt og positivt med i statistikkerne. På den vis har stedet haft en berettigelse. Bookingbureauerne ved vel også, hvad de skal have for deres kunstnere? Det er en af de store udfordringer, som I sikkert også kender til. Når man ikke kan sælge plader som kunstner, så flytter det indtægtsmulighederne over på live scenen, så er det der, man skal prøve at tjene pengene. Jeg kan tydelig se, at honorarerne har fået et nøk op ad. Kalkulerer bureauerne med, at der er statsmidler i det her, og derfor giver de den en tand op ad? Spillestedsloven har haft en masse følgevirkninger. Administratorer som mig er en af de sidevirkninger, som er en del af musikloven - sagt helt kynisk. En masse administrativt personale. Man havde som udgangspunkt også en forventning om, at man skulle kunne lave god relevant og kvalificeret markedsføring. Det koster alt sammen. Da jeg startede var provisions satsen 10 %, og det kan jeg sige dig, at det er den ikke mere. Er der for mange regionale spillesteder? Jeg tror, alle havde regnet med, at der blev færre regionale spillesteder. Det tror jeg, alle havde forventet i perioden Jeg tror heller ikke denne ordning med de regionale spillesteder, den bliver ved med at eksistere for evigt. Med spillestedsloven og opfindelsen af de regionale spillesteder er der jo sket en institutionalisering? Jo noget af det jeg synes Aarhus ikke mangler, er flere offentlige bygninger eller kulturhuse. Dog den eneste ting, jeg synes, Aarhus kunne have brug for, var en scene eller et sted, hvor der kunne være mennesker, der skulle være en nøglevogter på. Alle tilladelser (brand, spiritus, miljø og teknik m.m.) skulle bare foreligge og være der. Der kunne også være en bar, en mikserpult og syv par lamper, hvis man var enig om det, og behovet var der. Dér kunne man så arrangere koncerter. Dér kunne et innovativt græsrodsmiljø boltre sig uden at skulle forholde sig til rengøring, vagt og administration m.m årgang - basunen juni