MATEMATIK. i skolen. Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Velkommen til samarbejde. Derfor har vi MATEMATIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK. i skolen. Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Velkommen til samarbejde. Derfor har vi MATEMATIK"

Transkript

1 Velkommen til samarbejde Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Derfor har vi MATEMATIK i skolen Tekst af Lone Anesen og Mette Hjelmborg AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE DANSK MATEMATIK ENGELSK NATURFAG PRAKTISK-MUSISKE FAG

2 Velkommen til samarbejde Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Derfor har vi matematik i skolen Forfatter: Lone Anesen, lærer og pædagogisk konsulent ved Amtscentret for Undervisning, Fyn og Mette Hjelmborg, lektor ved CVU-Fyn Hæfterne: Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Redaktør: Helge Christiansen, konsulent, cand.pæd. Journalistisk bearbejdning og medredaktør: Lis Agerbæk Jørgensen, journalist Grafisk tilrettelæggelse: Lizzi Ege Johansen, Skole og Samfund Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, 2006 Skole og Samfund Kvægtorvsgade København V Tlf Fax Danmarks Lærerforening Vandkunsten København K Tlf Fax Kommunernes Landsforening Weidekampsgade København S Tlf Fax Hæfterne har modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet ISBN-10: ISBN-13: Forsidefotos: Pia Burmølle Bagsidefotos: Søren Hartvig og Pia Burmølle Layout og produktion: Elbo Grafisk A/S Hæftet Derfor har vi matematik i skolen samt de andre hæfter i serien Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? kan dels gratis downloades fra og dels købes hos Skole og Samfund AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE DANSK MATEMATIK ENGELSK NATURFAG PRAKTISK-MUSISKE FAG

3 Derfor har vi MATEMATIK i skolen Tekst af Lone Anesen og Mette Hjelmborg INDHOLD Forældresamarbejde giver succes i skolen... 4 Derfor har vi matematik... 6 Det skal de lære... 7 Matematik har ændret sig... 8 Forskellige måder at lære på... 9 Fælles ansvar...16 Undervisningsforløb...18 Ideer til, hvad I kan gøre derhjemme...23 Litteratur...28 Internetsider...30 Udflugtsmål

4 Forældresamarbejde giver SUCCES i skolen Hvis du er interesseret i, hvordan skolen både kan være et godt lære- og værested for dit barn, er der information og inspiration at hente i dette og seks andre hæfter i samme serie. Et samarbejde mellem forældre og skole bliver stadig mere nødvendigt. Mange forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men de kan være i tvivl om, hvordan de kan gøre det. Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i et samarbejde. Det viser den daglige erfaring fra skolerne, men det er også dokumenteret med videnskabelige undersøgelser, både her i Danmark og i en række andre lande. Samarbejdet bygger på en frugtbar dialog mellem skole og forældre, således at begge parter lytter til og respekterer hinandens meninger. I en serie, der består af syv hæfter, fortæller forskellige forfattere om forældresamarbejde og om skolens fag i dag. Hæfterne kan læses og diskuteres hjemme, til forældremøder, til forældresamtaler, til kontaktforældremøder og inspirere til diskussioner i skolebestyrelserne. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen?. Det er den fælles overskrift for alle hæfterne. Samarbejde mellem skole og hjem betyder, at børnene lærer mere, og det kan skabe et trygt miljø og gode, fælles oplevelser for lærere, elever og forældre. DEN ENESTE RIGTIGE METODE FINDES IKKE Og endelig vil vi gerne slå fast en gang for alle: Der findes ikke én bestemt, rigtig metode at undervise på. Eksemplerne på undervisningsforløb i disse hæfter kan bruges som inspiration og de konkretiserer, hvordan målene for undervisningen kan realiseres. Men det betyder ikke, at vi i disse hæfte har vist den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Der findes mange løsninger på, hvordan Fælles Mål kan nås, så andre måder og forslag, som lærere og forældre lokalt har udarbejdet, kan være lige så gode som forslagene i disse hæfter. OVERSIGT OVER HÆFTERNE: Nr. 1: Forældre som aktive medspillere i skolen Nr. 2: Hvad skal børnene lære i skolen og som hjemmearbejde? Nr. 3: Det skal dit barn lære i dansk Nr. 4: Derfor har vi matematik i skolen Nr. 5: Hvorfor skal mit barn lære engelsk? Nr. 6: Naturfag i skolen Nr. 7: Glæden ved at skabe og forme om de praktisk-musiske fag i skolen Hæfterne er udgivet i samarbejde mellem Skole og Samfund, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening og støttes økonomisk af Undervisningsministeriet. Det viser noget om emnets vigtighed, at disse fire parter er fælles om et projekt om forældresamarbejde. 4

5 FOTO: SØREN HARTVIG 5

6 Derfor har vi MATEMATIK i skolen I matematik arbejder børnene både med færdigheder og med en mere kreativ del. De to sider af faget supplerer hinanden. Den færdighedsmæssige del koncentrerer sig om fakta, kendsgerninger og værktøjer. Her arbejder vi f.eks. med talbehandling, måling og beskrivelse af geometriske figurer. Den mere kreative del fokuserer på at tænke nyt, finde på, skabe og bruge sin fantasi, f.eks. ved at beskrive og udvikle mønstre og ved at undersøge kroppens proportioner. regnskab og budget. Matematik er vigtigt for at få indflydelse og kunne tage stilling. I vore dage er der stor opmærksomhed om internationale, sammenlignende undersøgelser, der også omfatter test i matematik. Opfattelsen af, hvad der er god matematikundervisning varierer imidlertid meget fra land til land. Derfor kan resultaterne fra Danmark kun sammenlignes med undersøgelser i lande, der har samme udgangspunkt for matematikundervisningen, som vi har. MATEMATIK I HVERDAGEN Matematik er nødvendigt både i dagligdagen, og for at børnene kan forberede sig til en videregående uddannelse. Man støder på matematik i mange sammenhænge hver dag, f.eks. når man dyrker eller ser sport, når man handler, når man laver mad, og når man skal rejse fra et sted til et andet. Matematik kan læres og anvendes i andre sammenhænge end i matematiktimerne. I mange uddannelser lægger man stor vægt på matematik. Det er ikke blevet mindre aktuelt i et moderne teknologisk samfund i voldsom udvikling. I et demokratisk samfund er matematikken ofte nødvendig for at forstå og skaffe sig overblik over politiske beslutninger, f.eks. i forbindelse med en kommunes 6

7 Det skal de LÆRE Der undervises i matematik på alle klassetrin. Faget matematik består af fire hovedområder: Tal og algebra talbehandling og bogstavregning Geometri synliggørelse af matematiske begreber som form, størrelse og beliggenhed Matematik i anvendelse - arbejde med situationer fra hverdagen ved at inddrage begreber og metoder fra matematikken, eventuelt i samarbejde med andre fag Kommunikation og problemløsning - eksperimenter, gennemførelse af undersøgelser og beskrivelse af regler med sprog De fire områder supplerer hinanden. Læreren kan f. eks. have fokus på et eller flere trinmål fra matematik i anvendelse og samtidig arbejde med tal og algebra. Som alle andre skolefag har matematik også sit eget faghæfte. Alle faghæfter omhandler bindende mål, de såkaldte trinmål. Her er blandt andet beskrevet, hvad man kan forvente af barnet efter 3., 6., 9. og 10. klassetrin. Endvidere er der angivet bindende slutmål efter 9. og 10. klasse, som er en beskrivelse af, hvad børnene skal kunne, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Der er også et faghæfte til børnehaveklassen, som f.eks. kan arbejde med natur og naturfaglige fænomener. Her lægges vægt på undersøgende, eksperimenterende og legende aktiviteter. Klassen arbejder med matematikkens særlige sprog, begreberne tid, rum, årets og døgnets gang, størrelse og form og med tælle- og sorteringsøvelser. Undervisningen tager sit afsæt i konkrete oplevelser. Der er ligeledes et faghæfte, der omhandler elevernes alsidige personlige udvikling. Hæftet er opdelt i tre områder: Mange måder at lære på, Lyst til at lære og At lære sammen med andre. Disse områder skal tilgodeses i alle folkeskolens fag, hermed også matematik. Faghæfterne kan du finde på: I en helt almindelig klasse kan børnene befinde sig på mange forskellige udviklingstrin. Det er en nødvendig, men krævende opgave at tilgodese børn på så forskellige niveauer. 7

8 MATEMATIK har ændret sig Siden 1970erne har matematikundervisningen ændret sig meget, både hvad angår indholdet i undervisningen, og måden børnene skal lære det på. Måske har du selv oplevet matematikundervisning, hvor der overvejende var fokus på stoffet/pensum. Læreren bestemte i høj grad undervisningens indhold, som ofte blev styret af matematikbogen. I timerne fulgtes alle elever ad. Alle lavede det samme på samme tid, læreren gennemgik nyt stof på tavlen, og eleverne regnede opgaver. Opgaverne blev rettet, og typisk var der kun ét rigtigt svar. Opgaverne havde langt fra altid relation til virkeligheden. MATEMATIK I DAG Nu er matematik mere end de fire regningsarter I dag er der i højere grad fokus på, at børnene bliver i stand til at forstå og anvende matematik i deres dagligdag: bruger ikke en matematikbog fra ende til anden giver børnene medindflydelse på arbejdsformer og indhold HVAD LÆRER BØRNENE? at matematik også er et undersøgende og eksperimenterende fag at de kan benytte forskellige udtryksformer og inddrage kroppen, sanserne og sproget at matematikken er en del af vores hverdag at arbejde selvstændigt og i større eller mindre grupper at lommeregneren og computeren er fleksible hjælpemidler at matematik indgår i tværgående emner at matematik er mere og andet end det, der bliver testet ved prøver HVAD GØR LÆREREN? planlægger en undervisning, som tilgodeser det enkelte barns forudsætninger giver ikke svaret, men hjælper gennem samtale barnet videre giver plads til, at børnene kan gruble lidt over en opgave, før man finder løsningen tager i sin undervisning afsæt i konkrete situationer 8

9 Forskellige måder at LÆRE PÅ Da børn lærer forskelligt, gælder det om at inddrage flere måder at lære og arbejde på. Hvis man kombinerer flere måder, vil det enkelte barn lettere forstå, hvad det skal lære. Læringspyramiden illustrerer en opfattelse af, hvilke læringsformer der er de mest effektive. Selv om alle læringsformer kan anvendes, befinder de mest effektive sig nederst i pyramiden, men pyramidens øverste lag er dem, der giver mindst udbytte. BØRN TALER OM FAGET Når børn taler sammen om matematik i klassen, får de ny indsigt. F.eks. øges forståelsen, når man skal fortælle en kammerat, hvordan man finder arealet af en trekant. En åben og tryg atmosfære er vigtig for, at børnene tør udtrykke sig, spørge og svare. Mundtligheden giver dem mulighed for at tilegne sig det matematiske sprog. Ved at tage afsæt i barnets dagligdags sprog og gradvist indføre det matematiske sprog, bliver det i stand til at forklare og udtrykke sig med større og større præcision. METODE LÆRINGSPYRAMIDEN Klasseundervisning læreren taler Individuel opgaveløsning opgaver i bøger eller på ark EFFEKT Tavleundervisning dialog mellem lærer og barn evt. med brug af hjælpemidler Gruppediskussioner børn diskuterer og løser opgaver i fællesskab Arbejde med konkrete materialer børn ser, føler og udforsker Værkstedsundervisning børn arbejder sammen om at løse konkrete opgaver Undervise hinanden mundtlighed øger forståelsen Læringspyramiden er gengivet frit efter: Kom godt i gang med de mange intelligenser, fra forlaget Dafolo ÅBNE OPGAVER I matematik kan man arbejde med forholdsvis åbne eller med lukkede opgaver. De lukkede opgaver er typisk bestemt af læreren eller bogen og har ofte kun ét facit, 9

10 som ikke kan diskuteres. En lukket opgave er f.eks.: Hvad er omkredsen i cm af en cirkel med radius 4 cm? De åbne opgaver er ofte af mere undersøgende karakter, og barnet er selv i mere eller mindre grad med til at udforme opgaven. Der er ofte flere facit, og der er mulighed for at angribe opgaven med flere metoder. En åben opgave kan være: Hvad koster det at tørre spildt mælk op med forskellige typer køkkenruller? KONKRETE MATERIALER Børn ser og leger med konkrete genstande som dukker og biler. De udvikler erfaringer gennem legen. Brugen af konkrete materialer i skolen bygger på samme tænkning. Konkrete materialer kan f.eks. være produkter som centicubes (små kuber 1 cm gange 1 cm gange 1 cm, vægt 1 gram, som kan sættes sammen), kugleramme, terninger, sømbræt (kvadratiske plader, med søm, hvor man kan illustrere geometriske figurer ved hjælp af elastikker), men også ting fra hverdagen som mælkekapsler, søm, reklamer, vægt, decilitermål og papkasser. Konkrete materialer er ikke kun tiltænkt de små elever. Hver gang, man støder på et nyt matematisk begreb, kan det være nødvendigt at koble til konkrete erfaringer eller konkrete materialer, inden man arbejder sig ind i en mere matematisk abstraktion. GISNINGER, OVERSLAG OG VURDERING Fra børnene er små, kan man stille spørgsmål til løste opgaver. Kan det mon passe? Selv om opgaven er løst korrekt, er en vurdering stadig nødvendig. Det styrker barnet i at forholde sig til tal og talstørrelser og skaber en naturlig kobling mellem matematikken og hverdagen. Overvejelser om, hvornår et præcist resultat er nødvendigt, er også vigtige. Når vi køber ind, er det ofte uvæsentligt, om beløbet er 256,95 kr. eller 251,50 kr. Men det kan være nyttigt at vide, om man skal betale omkring 150 kr. eller 250 kr. Evnen til kritisk vurdering af talstørrelser er meget nyttig i dagligdagen. Det er derfor fornuftigt, at barnet overvejer, hvad resultatet er, inden det regner opgaven. PLUS, MINUS, GANGE OG DIVISION Det enkelte barn skal have mulighed for at udvikle sine egne beregningsmetoder. Det er vigtigt, at barnet forstår metoderne frem for mekanisk at gengive andres metoder. Barnet skal kunne vurdere, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at benytte hovedregning, nedskrevne udregninger eller lommeregner. På de næste tre sider følger eksempler på elevers forskellige beregningsmetoder. Prøv at se, om du kan følge elevernes tankegang: 10

11 FOTO: PIA BURMØLLE PLUS Eksempler på elevers forskellige beregningsmetoder. Prøv at se, om du kan følge elevernes tankegang: 29+45= =75-1=

12 MINUS Eksempler på elevers forskellige beregningsmetoder. Prøv at se, om du kan følge elevernes tankegang: = GANGE Eksempler på elevers forskellige beregningsmetoder. Prøv at se, om du kan følge elevernes tankegang: 18x39=

13 FOTO: PIA BURMØLLE DELE/DIVISION Eksempler på elevers forskellige beregningsmetoder. Prøv at se, om du kan følge elevernes tankegang: 716:6= 119 rest / 716: 6=119 rest : 6=119 rest 2 13

14 LOMMEREGNER I følge Fælles Mål skal lommeregneren benyttes allerede i indskolingen. Det er væsentligt at beskæftige sig med, hvornår det er hensigtsmæssigt at benytte hovedregning, papir/blyant, lommeregner eller regneark. Lommeregneren kan bruges til andet end simple udregninger. Den kan sagtens benyttes i mere undersøgende forløb: F.eks. benyt tasterne 2 og + Kan du ramme tallet 36? Hvorfor, hvorfor ikke? Kan du ramme tallet 35? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvor mange gange skal du trykke? 7+3*2, giver det mon 20 eller 42? Her er det ikke ligegyldigt, hvilken lommeregner man har, men der er selvfølgelig kun et korrekt svar. IT I følge Fælles Mål skal børnene bruge computer allerede i indskolingen. Der findes utallige programmer, der kan støtte færdighedstræning i matematik. (Se henvisning til internetsider på side 30). En anden type af programmer er de såkaldte værktøjsprogrammer. Det er f.eks. regneark, som de fleste computere er udstyret med. Derhjemme kan I f.eks. bruge regneark til at holde regnskab med lommepenge eller for at vise højde og vækstkurver. EVALUERING Der er masser af eksempler på materialer, der evaluerer faglige færdigheder. Det er relativt let at evaluere, om barnet har benyttet en bestemt formel og fået et korrekt facit. Det er straks sværere at evaluere, om barnet kan overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art, et af slutmålene efter 9. klasse. En evaluering kan både foregå undervejs i et forløb og i afslutningen af et forløb. Hvis evaluering foregår undervejs, er formålet som regel at se, hvor barnet står lige nu for dermed at kunne hjælpe det videre. Her er det vigtigt at forstå, hvad barnet har tænkt. Illustrationen på side 15 viser et eksempel på flere forskellige måder at tænke og løse en opgave på. Afgangsprøven i matematik er den endelige evaluering af barnets matematiske indsigt. 14

15 SPØRGSMÅL: A klassen har fået lov til at få en tur i en båd. Der er 24 elever i klassen. Der er plads til 3 elever i båden. Vis hvor mange ture der skal sejles for at alle har prøvet en tur? 4 1 Jeg bruger tabellen 3, 6, 9,12, 15, 18, 21, 24 = ture 3 Jeg bruger 3 tabellen 3 = 1 gang 6 = 2 gange 9 = 3 gange 12 = 4 gange 15 = 5 gange 18 = 6 gange 21 = 7 gange 24 = 8 gange altså er det 8 gange 5 De skal sejle 8 gange 15

16 Fælles ANSVAR I folkeskoleloven står der, at skolen og forældrene skal samarbejde. Ansvaret for børnenes udvikling, trivsel og læring ligger hos forældre og skole i fællesskab. HVAD KAN I FORVENTE AF MATEMATIKUNDERVISNINGEN? at I altid er velkomne til at kontakte matematiklæreren at I bliver inddraget, hvis læreren skønner, at barnet har problemer at I bliver informeret om undervisningens mål og årsplaner at I løbende får mulighed for at vide, hvordan jeres barn klarer sig i faget at jeres børn får en god undervisning, der gør dem i stand til at klare sig i livet HVAD KAN MATEMATIKLÆREREN FORVENTE AF JER? at I taler med barnet om matematikundervisningen at I støtter barnet i at lave hjemmearbejde. Hjemmearbejde kan f.eks. også være en snak om klokken at I jævnligt sammen med barnet ser og drøfter de materialer, der benyttes i matematikundervisningen at barnet har lineal, passer, vinkelmåler og lommeregner med at I spørger, hvis I er i tvivl om noget. Spørg positivt og interesseret. I tvivlstilfælde bør I kontakte læreren, i stedet for at gøre jeres barn usikkert. På den måde undgås mange misforståelser 16

17 FOTO: SØREN HARTVIG 17

18 UNDERVISNINGSFORLØB VI LÆGGER SAMMEN På begyndertrinnet, som dækker klasse, skal børnene blandt andet arbejde med: at bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater at kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion (lægge sammen og trække fra) at kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen Barnet skal have mulighed for at udvikle sine egne metoder til at lægge tal sammen. Barnet kan vælge hovedregning, at notere, benytte lommeregner eller at tegne løsninger. Det handler ikke kun om at kunne lægge sammen, men også om, hvordan tallene forbindes med begivenheder i dagligdagen. UNDERVISNING I KLASSE Klassen har valgt at arbejde i værksteder, og at børnene frit kan vælge mellem seks forskellige værksteder. Det er et krav, at de når flere af værkstederne. VÆRKSTEDER I de følgende fem værksteder arbejder børnene på forskellige måder med samme faglige område. I værkstederne A og B er opgaverne formuleret af læreren, og der er fokus på resultatet. A. Opgaver af typen: 4+6=, 3+8= osv. Her arbejdes udelukkende med trinmål fra tal og algebra. Børnene træner færdigheder i at lægge sammen. Opgaverne kan løses rigtigt eller forkert. Der er ingen kobling til begivenheder i barnets virkelighed. B. Reklamer fra legetøjsforretninger, opgaven af typen: Hvad koster en grinedukke og en modelbil? Barnet kan ikke selv vælge, hvilke ting fra reklamen det skal købe. Opgaverne kan løses rigtigt eller forkert. Der er direkte kobling til barnets virkelighed. I værkstederne C, D og E er der mulighed for, at barnet selv sætter rammer for undersøgelserne, og dermed er der også flere svarmuligheder. C. Opgaver af typen: Svaret er 10. Hvad er spørgsmålet? Børnene kan her svare på forskellige niveauer. Ek- 18

19 FOTO: SØREN HARTVIG FOTO: PIA BURMØLLE sempler på svar på, hvilket tal der sammenlagt giver 10: 3+7, 4+6, de gode venner to tal, hvis sum er 10 2,5 + 7,5, -3+13, osv. Der er ikke et entydigt svar og der er ingen kobling til barnets virkelighed. D. En tegning med legetøj i en legetøjsforretning. Prisskilte med priser, i hele kroner. Tallene er små (under 35 kr.). Opgaven er f.eks.: Hvad kan du købe for 50 kr.? Opgaven er af mere åben karakter end B. Der er ikke et entydigt rigtigt svar, og der er ringe kobling til barnets virkelighed. IDE SÅDAN KAN DU STØTTE DERHJEMME Se på priser i reklamer og brochurer Tal om, hvad ting koster, når I handler Snak om, hvad barnet kan købe for lommepengene Send barnet af sted på indkøb Skriv ønskesedler og find ud af, hvad ønskerne koster Lad barnet tælle pengene i din pung Spil kortspil, f.eks. 500, og lad barnet føre regnskab E. Reklamer fra legetøjsforretninger. Barnet formulerer selv opgaverne, og løser dem. F.eks.: Jeg vil skrive en ønskeseddel, jeg plejer at få gaver for 200 kr. af mormor og morfar. Hvad kan jeg ønske mig? Der er direkte kobling til barnets virkelighed. 19

20 VI MÅLER På begyndertrinnet, som dækker klasse skal børnene blandt andet arbejde med: FAKTA Enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. At anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer Barnets konkrete aktiviteter med at måle afstand, flade, rum og vægt med selvvalgte eller standardiserede enheder fx centimer, meter giver et godt afsæt til senere at beskæftige sig med et mere alment målingsbegreb som metersystemet og omsætning af måleenheder. Klassen har valgt, at børnene i grupper skal måle forskellige ting. Det er bevidst, at læreren ikke bestemmer, hvilken måleenhed børnene skal anvende. OPGAVER: Hvor stor er din madkasse? Hvor stort er legehuset? Hvor stor er boldbanen? Hvor stort er gyngestativet? LÆG MÆRKE TIL åbenheden i opgaverne, der er mange mulige svar på opgaverne at børnene er aktive at der er mulighed for at arbejde i længde-, flade- eller rummål at der er forskellige udfordringer i opgaverne, f.eks. valg af måleenhed ved måling af boldbanen og overvejelser om, hvordan man måler højden af gyngestativet at opgaven er konkret at løsningerne både kan tegnes, skrives eller fortælles at alle børn har mulighed for at besvare opgaven på deres eget niveau at der åbnes op for at tale om, hvorfor det er nødvendigt med standardiserede måleenheder 20

21 FOTO: KARIN RIGGELSEN at læreren kan inddrage historiske og kulturelle perspektiver. F.eks. at man tidligere målte i fod i Danmark og at man i dag måler i inches i bl.a. England SÅDAN KAN DU STØTTE DERHJEMME sørg for, at barnet har adgang til forskellige måleredskaber f.eks. tommestok, målebånd, lineal lav lignende opgaver hjemme snak om størrelse på små og store ting snak om afstande til købmand og kammerater snak om hvor stort barnets værelse er snak om størrelsen af Legoklodser find rekorder i en bog og forhold dem til egne rekorder lad dit barn måle dig og andre familiemedlemmer, både højde og vægt mm. Prøv at regne forskelle ud 21

22 VI FINDER MATEMATIKKEN I På mellemtrinnet, som dækker klasse, skal børnene blandt andet arbejde med: FAKTA At formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed, anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber. Barnet skal opleve, hvordan matematikken anvendes som et værktøj til at beskrive og løse praktiske problemer. Barnet arbejder aktivt og undersøgende. Barnet vil uundgåeligt komme omkring flere af trinmålene fra tal og algebra og geometri Klassen har valgt, at børnene individuelt skal finde en ting og finde matematikken i den. De skal formulere spørgsmål, som de undres over eller interesserer sig for, arbejde med forskellige metoder til at finde svar og forløbet skal afsluttes med en fremlæggelse. OPGAVE: Find en ting som du vil undersøge nærmere. Du skal formulere spørgsmål, som du selv ønsker svar på, finde svar og fremlægge dem for klassen. LÆG MÆRKE TIL: at der er stor åbenhed i opgaven at der arbejdes med konkrete materialer at der er mulighed for, at barnet arbejder med områder, det selv finder relevant at barnet i høj grad har ansvar for deres egen arbejdsproces at barnet selv skal begrænse opgaven, så den bliver mulig at håndtere at barnet reflekterer over de resultater, det kommer frem til at der er mulighed for at inddrage andre fag at børnene skal videregive deres viden SÅDAN KAN DU STØTTE DERHJEMME spørg ind til og tænk med i barnets opgave hjælp barnet til at finde tal og former i ting generelt 22

23 IDEER til hvad I kan gøre derhjemme SAMTALE Når du spørger: Hvad har du lavet i skolen i dag?, får du måske svaret: Ingenting. Spørg mere præcist til den enkelte time og til den enkelte side i lærebogen. Bed dit barn forklare dig, hvordan det har løst opgaverne. Derved fremmer du barnets evne til at formulere sig om matematik og dermed forståelsen. Du kan eventuelt spørge dumt / være en drillepind, for at få barnet til at uddybe sine forklaringer. Undlad at være fejlfinder, ved straks at fokusere på eventuelle fejl. Den gode stemning er altafgørende for om dit barn har lyst til at fortælle. Vores holdninger til faget påvirker barnet meget. Hvis du har haft negative oplevelser med matematik, er det vigtigt ikke at videreføre dem til dit barn. Du kan spørge interesseret til opgaverne. Det er vigtigere at bruge tid på samtalen, end om barnet når fem eller syv ensartede opgaver. DU KAN F. EKS. STILLE FØLGENDE SPØRGSMÅL: Kan det virkelig passe? Hvordan er du kommet til resultatet? Kan der være flere forklaringer? Er det altid rigtigt? Kan du tegne resultatet for mig? Mangler du noget for at kunne løse problemet? Har du et forslag til et svar? Kan du finde et mønster? Hvad nu hvis? Kan du komme i tanke om noget, som du tidligere har lært, som du kan bruger her? IDE HVERDAGSIDEER Nedenfor er der en masse eksempler på dagligdags ting man kan tale med barnet om. Samtalen kan fokusere på det undrende, for eksempel: Er det billigst at købe ind til at bage et franskbrød eller at købe et færdigt franskbrød? Hvis du har 100 kroner med til købmanden, kan du så købe de ting der står på indkøbslisten? Mon ens skonummer øges med ens højde? Er der en sammenhæng? Hvor meget plads har vi i forhold til burhøns? Hvor meget vand kan der være i badekarret? Hvor meget vand bruger du til et brusebad? 23

24 I KAN FOR EKSEMPEL TALE OM: BARNETS BEGREBER OG SPROG Op, ned frem, tilbage, ud, ind, over, under... Lille, stor, tung, let, tyk, tynd, lang, kort, bred, smal, flest, færrest, størst, mindst... Før, efter, foran, bagved... Størrelse af barnets værelse, sammenligninger med andre rum i boligen... UNDERVEJS Læse skilte, læse kort, snakke om afstand, hastighed, nummerplader... BARNETS TAL Alder, telefonnummer, fødselsdag, husnummer, højde, vægt, skonummer, lommepenge, antal søskende, antal personer i familien TID Klokken, dato, dag, måneder, årstider... HVERDAGEN Bagning og madlavning, rumfang... Indkøb herunder gisning, penge... Tv-programmer, hvor lang tid er der til børne-tv? (klokken)... Havearbejde, frø, rækker, fold... Håndarbejde, broderi... Højtidsklip og klister, jul og påske... Temperatur, vind og vejr... På mønsterjagt, se på symmetri for eksempel i stuen eller på tøjet... 24

25 FOTO: PIA BURMØLLE 25

26 IDEBANK Ikke alle forældre har lige gode muligheder og ideer til at støtte deres barns matematiklæring. I kan få stort udbytte af at ideudveksle, f.eks. på et forældremøde. Det kan også styrke klassen, så alle bliver bedre til matematik. Som forældre kan man opfordre til /tilbyde besøg på arbejdspladser, hvor matematik indgår arrangere udflugter (se eksempler på side 30) tilbyde jer med oplæg og undervisning i områder, hvor man har særlig indsigt tilbyde at være en ekstra hånd i særlige forløb opfordre til etablering af matematik for forældrearrangementer LEGETØJ Al erfaring starter med en konkret oplevelse. Legetøj er altid konkret. Her er ideer til spil og legetøj, der kan anvendes: Rumlige puslerier Puzzles, Rubriks kube der er mange af slagsen. Både boghandlere og legetøjsbutikker har et stort udvalg. Det kræver ofte både tålmodighed og snilde at samle/løse de rumlige puslerier. Udvikler blandt andet problemløsning og sans for rumlighed. Cykelcomputer Her er der en oplagt mulighed for at tale om afstand, tid og hastighed, rekorder, højest og lavest, forhold til afstande, til København eller jorden rundt. Magnetlegetøj Består ofte af magnetiske stænger, kugler og geometriske former/paneler, som kan sættes ind imellem stængerne. Konstruktionsevne og kreativitet udvikles. Lego Barnet kan bygge en Legomodel trin for trin. Bemærk, at instruktionshæftet tegner tredimensionale figurer i 26

27 FOTO: SØREN HARTVIG to dimensioner. Barnet udvikler rumlig forståelse og oplevelsen af at gå fra tegning til et konkret rumligt værk. Der er rige muligheder for at udvikle fantasi og at bygge egne modeller. Jovobrikker Grundformerne trekant, firkant og femkant. Smarte kliksystemer. Flade og rumlige figurer bygges let. Systemet stimulerer fantasien og barnets koordinationsevne. Kan blandt andet købes hos Spil I de fleste spil bruger man matematik/logik. Det er fornuftigt at lære barnet at blive en god taber og vinder. Tallotteri, kortspil, Uno, kabaler, Yatzy, Hvem er hvem?, Stratego, Poker, Blokus, Quarto, puslespil, computerspil, skak, skoleskak. 27

28 Litteratur Der findes megen litteratur, som kan støtte barnets matematisk/logiske udvikling. Her er nogle kort kommenterede eksempler. Kik efter flere på biblioteket under det angivne klassifikationsnummer. 11- LOGIK Læs selv om: Logik af Erik Bjerre og Pernille Pind, Forlaget Mañana. Bogen er ud af en serie på 6 bøger, er let læselige. Historiske og faglige fakta med små opgaver og løsninger UNDERVISNINGSTESTS UNDERVISNING I MATEMATIK HERUNDER PÆDAGOGISK LITTERATUR Kan det virkelig passe? om matematiklæring redigeret af Ole Skovsmose og Morten Blomhøj, Malling Beck. Mange gode artikler om nyere forskning inden for matematiklæring. Rummelighed i matematik af Olav Lunde, oversat af Michael Wahl Andersen, Malling Beck. Hvad er matematikvanskeligheder, hvordan kortlægges de, og hvad gør man så? 40-1 KORT OG ATLAS Læs selv om: Landkort af Erik Bjerre og Pernille Pind, Forlaget Mañana. Bogen er ud af en serie på seks bøger, er let læselige. Historiske og faglige fakta med små opgaver og løsninger MATEMATIK Forstyr ikke mine cirkler: matematik for talfreaks af Anker Tiedemann, Matematik. Opdagelsesrejse i geometriske konstruktioner, om magien i tal og tegninger, om spil og synsbedrag, masker og mønstre, koder og kometer. Matematik med mening - at tænke tal og søge mønstre af Kristin Dahl og Sven Nordqvist, Høst og Søn. En let tilgængelig bog med mange spændende, undersøgende indfaldsvinkler til matematiske områder. Hovedbrud for børn, Grublerier for børn og Hjernevridere for børn, alle fra Mensa, Aschehoug. Hjernevridere og grublerier på forskellige niveauer GEOMETRI Trekanter af Catherine Sheldrick Ross, Thorup. Om trekanters brug og betydning i matematik, fysik og naturen. Blandt andet om overraskende trekanter, 28

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder Præsentation 1 HVAD ER MATEMATIKVANSKELIGHEDER? 2 Matematikvanskeligheder Magne 1998 Dyskalkuli (matematikvanskeligheder) Akalkuli (kan ikke regne) Generelle matematikvanskeligheder

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 1 ISBN: 978-87-92488-17-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen?

Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Velkommen til samarbejde Hvordan kan VORES BØRN lære mere i skolen? Hvad skal børnene lære i skolen og som hjemmearbejde? Tekst af Solveig Gaarsmand og Helge Christiansen AKTIVE FORÆLDRE HJEMMEARBEJDE

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Undervisningsplan for Børnehaveklassen

Undervisningsplan for Børnehaveklassen Undervisningsplan for Børnehaveklassen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets overordnede Fælles mål for børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen bliver tilrettelagt så børnene

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere