ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE

Transkript

1 ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE Workshop 1 - VUC (hf): Kvalitetskrav og Kvalitetssikring Vurderingsmetoder v./lisbeth Antonsen

2 Baggrund / Erfaringsgrundlag Fra 2008 ff: IKV-praktiker/-bedømmer - både IKV-vejleder (indledende vurdering - generelt) og IKV-faglærer (endelig vurdering - engelsk). IKV-koordinator fra august 2011 I perioden har 283 IKV-ansøgere gennemført en IKV på HF & VUC FYN i ét eller flere fag (272 på hf og 11 på avu) Som IKV-vejleder: indledende vurdering af 133 ud af de 272 Som IKV-lærer: den endelige vurdering i faget engelsk (C-B-Aniveauerne) af ca

3 Hvor går de hen? En nyligt afsluttet spørgeskemaundersøgelse, rettet mod dem der i perioden har fået foretaget en IKV på HF & VUC FYN, viser bl.a. 92% skulle bruge IKV en til en videregående uddannelse 84% har allerede brugt den til formålet og er kommet videre i uddannelse, langt de fleste til en lang videregående uddannelse (typisk SDU) Ca. 80% har oplevet, at deres IKV-bevis blev modtaget uden skepsis af den aftagende uddannelsesinstitution Samtlige respondenter anbefaler andre at få foretaget IKV

4 Hvilke fag hitter? Volumenrækkefølge: Engelsk (C-A) Dansk (C/A) Matematik (C-A) Andre sprog (begynder-a + fortsætter-b), f.eks. Arabisk, Spansk, Russisk, Fransk, Tysk Samfundsfag (C-B) Kemi (B) Historie (B) Fysik (B) På nær C-niveauerne er alle specifikke adgangskrav til lange videregående uddannelser, hvilket stemmer overens med hvad de bruger IKV til

5 Anerkendelse af realkompetencer Undertitlen på konferencen: - Hvordan kommer vi videre? Underforstået: - Vi er der åbenbart ikke helt endnu!

6 Kvalitetskrav og Kvalitetssikring - Vurderingsmetoder Kvalitetssikring i IKV Den Dobbelte Kvalitetssikring "Den enkeltes kompetencer anerkendes, uanset hvor og hvordan de er erhvervet, men uden at forringe uddannelsernes kvalitet og niveau. KRAV TIL KVALITET I

7 KERNEN I IKV UVMs undersøgelse af VUC ernes udstedte realkompetencebeviser eksempel på bevis der ikke opfylder kvalitetsreglerne: Bevis alene baseret på test-aktiviteter [...] indeholder således ikke kernen i realkompetencevurderingen, nemlig VUC ets vurdering af den fremlagte dokumentation som grundlag for tildeling af realkompetence. Hyrdebrev fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, UVM, [mine fremhævelser] Altså: KERNEN i IKV = vurdering af dokumentationen

8 Påstand Vurdering af dokumentation - den udforskende undersøgelse og analyse - finder ikke sted i tilstrækkeligt omfang. To yderligheder: 1. Dokumentationen bruges blot som en adgangsbillet 2. Dokumentationen afvises som værende utilstrækkelig

9 Re 1: dokumentation som adgangsbillet Dokumentation undersøges ikke nærmere, men DOKUMENTATIONEN BRUGES SOM ADGANGSBILLET TIL AT FÅ EN IKV-eksamen [sic] = TEST(S), SOM MAN SÅ KAN BESTÅ ELLER IKKE BESTÅ dvs. at en slags standardiseret selvstudiumeksamen er indført hen over året, blot uden karakterfastsættelse! De faglige mål prøves kompetencerne afprøves ikke - Tillid til VALIDITETEN af beviset, ja det faglige niveau er holdt - PROBLEM: det har ikke meget med en IKV at gøre

10 Re 2: dokumentation afvises Dokumentation undersøges ikke nærmere, men DOKUMENTATIONEN AFVISES SOM VÆRENDE UTILSTRÆKKELIG (- og dermed også ansøgeren!) - Tillid til VALIDITETEN af beviset, ja det faglige niveau er holdt - PROBLEM: det har ikke meget med en IKV at gøre

11 Træfpunktsmodellen er udviklet af Ellen Enggaard Rasmussen og Ulla Nistrup, NVR. Bearbejdet her af Lisbeth Antonsen

12 LØSNING? IKV er en gensidig proces / indordning Ansøgeren skal selv meget mere på banen som en AKTIV MEDSPILLER Ansøgeren må sandsynliggøre, hvorfor hendes/hans kompetencer ækvivalerer med de faglige mål ved en målrettet beskrivelse af disse med udgangspunkt i dokumentationen

13

14 IKV-tankegangen Hvorfor har det ikke meget med en IKV at gøre kun at bruge tests uden skelen til dokumentationen?

15 Vores uddannelsessystem? ja! Men IKV? nej! en IKV er INDIVIDUELT funderet HVER GANG

16 Tilegnelse af faglige mål UNDERVISNING: START traditionelt undervisningsforløb FORMEL LÆRING Prøve i de faglige mål SLUT: faglige mål prøvet v. eksamen m. standardiserede opgaver

17 Tilegnelse af faglige mål IKV: Samf. liv Anvendelsen af faglighed i praksis Arb. liv Hv.d. liv START: angiveligt faglige mål i praksis uden bevis, men med dokumentation FORMEL/UFORMEL/IKKE-FORMEL LÆRING Vurdering og evt. afprøvning af kompetencer i forhold til de faglige mål

18 3 nødvendige ingredienser 1. Ækvivalensbetragtningen 2. Den anvendelsesorienterede og praksisrelaterede tilgang 3. Ressourcesyn OG Mangelsyn: Udforskning/Skøn (åbenhed, nysgerrighed, aktiv lytning, refleksion og faglig professionalisme) OG Kontrol ( det faglige niveau skal holdes )

19 ÆKVIVALENS [ samme værdi ] Med ækvivalens menes, at realkompetencen svarer til eller anerkendes som lige så god, selv om den ikke er identisk med den formelle kompetence eller de faglige mål. Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse - en håndbog, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3, 2008, p. 31

20 Anvendelsesorientering og Faglighed i Praksis Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i praksis. BEK nr 779 af 26/06/2013, 37 Stk. 2 - mine fremhævelser

21 Anvendelsesorienteret og praksisrelateret tilegnelse af de faglige mål - UNDERVISNING: START autentiske problemstillinger fra traditionel undervisning + anvendelsen af faglighed i praksis Samf. liv Arb. liv Hv.d. liv FORMEL LÆRING (f.eks.: sproganalyse / retorik i dansk A politiske taler) SLUT: faglige mål prøvet v. eksamen m. standardiserede opgaver

22 Anvendelsesorienteret og praksisrelateret tilegnelse af de faglige mål - IKV: Samf. liv autentiske problemstillinger fra Anvendelsen af faglighed i praksis Arb. liv Hv.d. liv START: angiveligt faglige mål i praksis uden bevis, men med dokumentation FORMEL/UFORMEL/IKKE-FORMEL LÆRING (f.eks. politisk praksiserfaring politiske taler retorik i dansk A)

23 Vurderingsmetoder der tager højde for den gensidige proces/indordning og inddrager ansøgeren som aktiv medspiller:

24 Vurderingsmetoder 1 SELVEVALUERING som metode (i afdæknings- og dokumentationsfasen) IKV-selvevalueringsskema til målrettet beskrivelse af kompetencer i forhold til de faglige mål / kernestoffet Ansøgeren bidrager aktivt bliver bevidst om og får synliggjort sine kompetencer eller det modsatte giver bedømmeren et bedre indblik i den konkrete, individuelle sag

25 Forslag til / eksempel på IKV-selvevalueringsskema: målrettet beskrivelse af kompetencer i forhold til de faglige mål / kernestoffet Navn: Fag/niveau: de faglige mål / kernestoffet: Beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer af relevans for de faglige mål / kernestoffet: Frivillige, indledende hjælpesætninger til inspiration: Jeg har viden om/kendskab til Jeg har forståelse for og kan reflektere over Jeg har indblik i og kan anvende Jeg kan redegøre/argumentere for Jeg kan analysere, fortolke, vurdere Jeg kan formidle og diskutere xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx xxx Jeg har min viden, færdigheder og kompetencer fra (dokumentation): fx. anden uddannelse, kurser, seminarer, konferencer, arbejde, foreningsarbejde, frivilligt arbejde, fritidsbeskæftigelse osv. xxx xxx xxx xxx Inspiration: VIA UC s RKV-hjælpeskema

26 Vurderingsmetoder 2 SAMTALE / INTERVIEW som metode (i vurderingsfasen) På baggrund af grundig undersøgelse og vurdering af dokumentation og selvevaluering afholdes samtale/interview med netop udgangspunkt i dokumentation og selvevaluering Opfølgning på selvevaluering som jo er subjektiv Aktiv lytning og refleksion - ressourcesyn og mangelsyn Også læringsaspekt i IKV? Ja, da Vurdering: om og i hvad det er nødvendigt at afprøve yderligere ved f.eks. tests

27 Vurderingsmetoder 3 TESTS som metode (i vurderingsfasen) Ud fra dokumentation, selvevaluering og samtale har bedømmeren nu et solidt grundlag for at vurdere 1. hvilke kompetencer der kan anerkendes uden afprøvning 2. hvad ansøger skal afprøves i - hvis overhovedet - og 3. hvilke testmetoder der skal bruges Til afprøvning af delkompetencer (f.eks. grammatiktest til den formelt sproglige kompetence) Individuelt tilpasset i forhold til tidligere erfaringer (individperspektivet)

28 BALANCEN GENOPRETTET

29 Spørgsmål og Debat (evt. med udgangspunkt i nogle cases)