Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektmålinger giver ofte misvisende resultater"

Transkript

1 Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år kommet stor fokus på effektmåling inden for erhvervs- og innovationspolitikken. Ambitionen er ofte at isolere den effekt, som konkrete virkemidler betyder for udviklingen i de deltagende virksomheders vækst, beskæftigelse, eksport, produktivitet, mv. Specielt er udbredelsen af kontrafaktiske effektmålinger, hvor effekten hos en brugergruppe opgøres ved at sammenligne udviklingen hos en kontrolgruppe, steget. Metoden går i korthed ud på at opstille en kontrolgruppe, der på en række parametre ligner brugerne mest muligt. Det kan være størrelse, branche, historisk vækst, uddannelsessammensætning, udgifter til forskning og udvikling, etc. Det er pt. en udbredt opfattelse i dansk evalueringspraksis, at blot man er i stand til at konstruere en matchende kontrolgruppe på baggrund af historiske data, så vil udviklingen i en brugergruppe i forhold til kontrolgruppen afspejle fx et programs effekt. Det er imidlertid langt fra altid tilfældet. Som det fremgår senere i denne artikel, ville effekten af virksomhedernes brug af Væksthusene (opgjort i en evaluering fra april 2013) været blevet overvurderet med ca. 100 pct., hvis der ikke var korrigeret for såkaldt selektionsbias. Lad os belyse problemstillingen med et eksempel. I en analyse fra 2012 blev effekterne af samarbejde med DTU kortlagt i en sådan analyse. Brugerne var her de virksomheder, der over en længere periode havde samarbejde med DTU i forbindelse med fælles forsknings- og udviklingsprojekter eller køb af FoU-ydelser. I kontrolgruppen indgik virksomheder, der matchede deltagerne med hensyn til størrelse, brancher, eksport, uddannelsesniveau og forsknings- og udviklingsudgifter indtil året før det år, hvor samarbejdet med DTU blev sat i gang. Analysen konkluderede, at virksomheder, der har samarbejdet med DTU, i gennemsnit har opnået en positiv, signifikant produktivitetsstigning på i gennemsnit 23 pct. årligt over seks år! Resultaterne fremgår af nedenstående figur. 1

2 Kilde: DTUs værdiskabelse for samfundet (maj, 2012). Figuren viser, at virksomhederne tilsyneladende opnår en produktivitetsvækst på 9 % mere end kontrolgruppen et år efter samspillet. Efter seks år er den kumulerede effekt 23 %. Der rejser sig umiddelbart nogle intuitive spørgsmål, når man kigger nærmere på figuren. For det første virker det ikke helt logisk, at en meget stor del af effekten realiseres allerede første år efter et forskningssamarbejde. Flere studier peger på, at det tager betydelig tid at omsætte forskningssamarbejde i konkrete resultater. Ofte er resultatet af et forsknings- og udviklingssamarbejde en ny teknologiplatform eller måske en rå prototype. Resultaterne skal viderebearbejdes i virksomhedernes egen udviklingsafdeling, og det tager tid at gøre produktet klart til markedet, måske få det godkendt, etablere eksport, osv. For den andet er der ikke en logisk forklaring på, at effekterne pludselig vokser til mere end det dobbelte fra år fem til år seks. Men vigtigst af alt virker effekterne voldsomt store. Det er bestemt et forventeligt resultat, at samarbejde med forskningsinstitutioner stimulerer produktivitetsudviklingen. Men at de gennemsnitlige, kumulerede effekter af et samarbejdsprojekt skulle være en 23 % produktivitetsstigning virker meget højt eller måske endda utroværdigt. En 23 % stigning er således betydeligt mere end den gennemsnitlige produktivitetsvækst for virksomheder i industrien over seks år (set over lang tid vokser 2

3 produktiviteten i industrien ca. 2 pct. om året). At et enkelt samarbejde 1 med DTU i gennemsnit skulle have større effekt målt på produktivitetsudvikling end seks års akkumulerede produktivitetsstigninger opnået via blandt andet investeringer i ny teknologi, mere effektiv arbejdsorganisering, stigende uddannelsesniveau, egen forskning og udvikling mv. virker simpelthen ikke troværdigt. Efter vores vurdering skyldes de høje opgjorte effekter, at der til analysen er knyttet det problem, der i evalueringslitteraturen betegnes som selektionsbias 2, og at der ikke er taget højde herfor i den pågælende analyse. Selektionsbias et eksempel Selektionsbias i forbindelse med effektmålinger af deltagelse i fx erhvervsfremmeinitiativer opstår, fordi det ikke er tilfældigt, hvem der rekrutteres til et konkret program, indleder et vidensamarbejde eller lignende. Før vi uddyber dette, vil vi præsentere et andet eksempel. Vi gennemførte i IRIS Group i foråret 2013 en evaluering af Væksthusene. På samme måde som i DTU-analysen blev opstillet en kontrolgruppe af virksomheder, der lignede Væksthusbrugerne på historisk data blandt andet størrelse, branche, alder og vækstforløbet op til brugen af Væksthuset. Nedenstående figur viser udviklingen i omsætningen blandt Væksthusenes brugere i forhold til kontrolgruppen i syv halvår efter brugen af Væksthusene. Figur 1.4. Kumuleret mervækst i omsætning i syv halvår efter brug af Væksthuset. Væksthusbrugere sammenlignet med kontrolgruppe. Kilde: Evaluering af Væksthusene (IRIS Group, 2013) Som i tilfældet med DTU-analysen ser vi igen et forløb, hvor brugerne har stort set samme vækst som kontrolgruppen frem til tidspunktet for samarbejdet (i dette 1 Figur 1 omfatter både virksomheder, der kun har samarbejdet med DTU en gang, og virksomheder, der har indgået i flere samarbejdsrelationer. Faktisk viser den pågældende analyse, at virksomheder, der kun har samarbejdet én gang med DTU, opnår en produktivitetsstigning på hele 29 pct. 2 Se også Danmarks Evalueringsinstitut (2012); Hvordan kan man evaluere effekt 3

4 tilfælde med et Væksthus). Derefter oplever brugerne en mervækst på i gennemsnit 11 pct. kumuleret over fire halvår i forhold til kontrolgruppen 3. Man kunne så fristes til at konkludere, at Væksthusene isoleret set skaber en gennemsnitlig vækst i omsætningen på 11 pct. over to år blandt deres brugere. Problemet er imidlertid, at der er knyttet selektionsbias til beregningerne. I dette tilfælde opstår selektionsbias, fordi Væksthusenes målgruppe er virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner. Det vil sige, at virksomhederne blandt andet selekteres efter deres fremtidige muligheder for og ambitioner om at skabe vækst. Et forhold, der ikke i fuldt omfang kan forventes afspejlet i historiske data 4 - blandt andet fordi øgede vækstambitioner kan være udtryk for strategiskift mv. Af samme årsag er det langt fra givet, at deltagerne ville vokse i samme tempo som kontrolgruppen fra år 0 (tidspunktet for brugen af Væksthuset), hvis de ikke havde gjort brug af Væksthuset. Med andre ord kan det ikke automatisk konkluderes, at udviklingen i figuren beskriver den isolerede effekt af at bruge Væksthusene. Vi har i Vækstevalueringen kontrolleret for selektionsbias gennem brug af spørgeskemadata. Samtlige brugere i perioden fik tilsendt et spørgeskema, hvor de blandt skulle angive, hvad de havde fået ud af at bruge Væksthusene. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at brugerne kunne fordeles i tre nogenlunde lige store grupper: Gruppe 1 (lav/ingen additionalitet): Virksomheder, som angav, at brugen af Væksthuset ingen effekt har haft på virksomhedens udvikling. Gruppe 2 (moderat additionalitet): Virksomheder, som angav effekter af Væksthusets indsats, men hvor Væksthuset højst i nogen omfang har påvirket virksomhedens strategi, vækstambitioner og erkendelse af vækstpotentialer. Gruppe 3 (høj additionalitet): Virksomheder, som angav store effekter af Væksthusets indsats, og hvor Væksthuset i stort omfang har påvirket enten strategi, vækstambitioner og erkendelse af potentialer. Hvis udviklingen i figuren oven for alene skulle tilskrives Væksthusene, skulle det kunne aflæses ved, at kun gruppe 2-3 har oplevet højere vækst end deres respektive kontrolgrupper (og at effekterne skulle være størst i gruppe 3). Det er imidlertid ikke tilfældet, som det fremgår af nedenstående figur. 3 Den stiplede linje indikerer, at der også er målt effekter efter fjerde halvår, men at beregningerne her baserer sig på færre observationer og derfor er forbundet med en vis usikkerhed. 4 Man kan således ikke forvente, at vækstpotentialet og ledelsens vækstambitioner gennemsnitligt set er lige så høje i kontrolgruppen som i brugergruppen. 4

5 Kumuleret mervækst i omsætning for de tre brugergrupper i tre halvår efter brugen af Væksthuset Figuren viser, at alle tre grupper opnår en mervækst i forhold til deres respektive kontrolgrupper. Efter tre halvår er den målte mervækst (i forhold til de respektive kontrolgrupper) endda højst blandt de virksomheder, der ikke oplever effekter af Væksthusenes indsats! Resultaterne er udtryk for en betydelig selektionsbias. Væksthusenes brugergruppe har en overvægt (i forhold til kontrolgruppen) af virksomheder, der har ambitioner om at accelerere væksten, og som arbejder for at realisere deres vækstpotentiale. Hvor Væksthusene ikke bidrager til effekterne, formår virksomhederne (ud fra en gennemsnitsbetragtning) alligevel at accelerere væksten enten ved egen indsats eller ved selv at inddrage andre eksterne sparringspartnere. I evalueringen kommer vi frem til ved at kombinere spørgeskema- og registerdata at cirka halvdelen af mervæksten i omsætningen kan tilskrives Væksthusene 5. Forskningssamarbejde og selektionsbias Hvis vi vender tilbage til DTU-analysen, kan man på tilsvarende vis stille spørgsmålet; hvad kendetegner virksomheder, der indleder et forskningssamarbejde?. Vores egne erfaringer fra tidligere analyser er, at følgende årsager/motiver er blandt de mest udbredte; Virksomheden har (særligt perspektivrige) nye produkter, teknologier mv. på vej, som skal testes, eller hvor udviklingsarbejdet kræver inddragelse af forskningsbaseret viden. 5 Se IRIS Group (2013); Evaluering af Væksthusene. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen og KL. 5

6 Virksomheden har betydelige vækstambitioner (fx på grund af strategi- og ledelsesskift), og de ser vidensamarbejde som et centralt element i at realisere disse vækstambitioner. Virksomheden ønsker fx som led i strategiskift at opprioritere egen innovationsindsats, og ser vidensamarbejde som et element i denne indsats. Virksomheden har for nylig ansat højtuddannede (fx fra den institutioner, der samarbejdes med), der har lettere end eksisterende ansatte ved at etablere kontakter til forskningsinstitutioner. Der er tale om helt nystartede, forskningsbaserede virksomheder for hvem forskningssamarbejde er afgørende for at bringe nye produkter på markedet. Med andre ord; det er ikke tilfældigt, hvem der indleder forskningssamarbejde. Gruppen er netop kendetegnet med nogle nye karakteristika (i forhold til virksomhedens tidligere udvikling), der motiverer til forskningssamarbejde. Problemet er, at disse faktorer i sig selv er produktivitetsfremmende, og at de ikke eller kun i begrænset grad kan aflæses i historiske data, som bruges til at danne kontrolgrupper. Der er således næppe tvivl om, at hvis der i DTU-analysen blev lavet samme type af kontrol som i Væksthusanalysen, ville man komme fra til, at analysen af DTUs erhvervssamarbejde også var forbundet med stor selektionsbias. Og dette er uden tvivl grunden til, at man kommer frem til en så høj effekt på de samarbejdende virksomheders produktivitetsudvikling i den pågældende analyse. Der er ingen grund til at betvivle, at forskningssamarbejde stimulerer produktivitetsudviklingen. Den udarbejdede analyse har blot meget begrænset værdi i forhold til at dokumentere det. Hvad kan man gøre? Vores hovedpointe med denne artikel er, at man ikke ukritisk kan anvende en standardmetode på alle erhvervs- og innovationspolitiske initiativer og programmer. Formentlig vil en stor del af alle effektmålinger efter den anvendte metode i DTUanalysen i større eller mindre omfang være forbundet med selektionsbias, når det gælder erhvervs- og innovationspolitiske instrumenter. Efter vores vurdering bør man gå frem i tre trin ved anvendelse af kontrafaktiske effektmålinger efter den skitserede metode. Først skal der tages stilling, om der er knyttet selektionsbias til anvendelse af et givent instrument. Hvis man sammenholder brugerne med en matchende kontrolgruppe (ud fra historiske data), er det så mere eller mindre tilfældigt, hvem der kommer til at bruge instrumentet? Eller kan brugerne have motiver/karakteristika i forhold til at anvende instrumentet, der 1) ikke er afspejlet i tilgængelige historiske data, og som 2) også øver indflydelse på det præstationsmål, der analyseres på (vækst, produktivitetsudvikling, etc.)? Hvis der er væsentlig selektionsbias, bør det i andet trin vurderes, om denne bias kan måles eller elimineres. I Væksthusanalysen forsøgte vi at måle selektionsbias ved at 6

7 inddrage resultater fra en større spørgeskemaundersøgelse og på den måde kombinere kvantitative og kvalitative data. I DTU-analysen kunne en mulighed være at inddrage data for udviklingen i virksomhedernes forsknings- og udviklingsudgifter efter samarbejdet med DTU. Derved ville kontrolgruppen indskrænkes til virksomheder, der i samme grad satsede på innovation og udvikling som brugergruppen (efter år 0), og forskellen mellem de to grupper kunne i højere grad siges at være samarbejdet med DTU. Om dette ville være tilstrækkeligt kræver dog nærmere analyser på data. Endelig må man i en række tilfælde konkludere, at effektmåling vha. kontrolgrupper ikke er den rigtige fremgangsmåde. I disse tilfælde må man i stedet anvende kvalitative data som spørgeskemaundersøgelser, interview, mv. Afslutning Vores vurdering er, at ganske mange af de effektmålinger, der er gennemført frem til i dag, er forbundet med selektionsbias. For den udbydende myndighed, operatør, videninstitution mv. er dette typisk med til at overvurdere effekten af udbudte programmer eller virkemidler. Isoleret set kan dette naturligvis være positivt, fordi det kan medføre øget tilslutning, flere midler til indsatsen fra bevilgende myndheder, forlængelse af programmer mv. Problemet er imidlertid, at selektionsbias og overvurderede effekter virker konserverende. Overvurderede effekter skaber et billede, at virkemidlet eller programmet er bedre, end det faktisk er tilfældet. Det trækker i retning af, at både evaluator, programudbydere, interessenter mv. måske ikke ser med tilstrækkeligt kritiske øjne på de svagheder og forbedringspotentialer, der er ved et givent initiativ eller program. 7

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

estatistik Januar 2015

estatistik Januar 2015 Resume Dansk erhvervsliv har siden finanskrisen oplevet en øget internationalisering med en vækst på 20 procent i antallet af eksportvirksomheder fra 2009 til 2013. Stigningen trækkes af en større underskov

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l Dato: 15. marts 2016 Sag 2015-14494 National aftale for ene i 2015 Opgørelse af resultatma l Indledning Når KL og regeringen i løbet af sommeren indgår den årlige aftale om kommunerens økonomi, indgås

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2018

National aftale for Væksthusene i 2018 26. april 2017 National aftale for Væksthusene i 2018 Aftale mellem og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S Indledning:

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2016

National aftale for Væksthusene i 2016 National aftale for Væksthusene i 2016 24. juni 2015 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S I

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse 9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Henrik Rasmussen Bestyrelsesformand Væksthus Hovedstadsregionen - GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS

Henrik Rasmussen Bestyrelsesformand Væksthus Hovedstadsregionen - GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS Henrik Rasmussen Bestyrelsesformand Væksthus Hovedstadsregionen - GØR UDFORDRINGER TIL MULIGHEDER SAMMEN MED OS Borgmesterrunde og Copenhagen strategien Grundlæggende tilfredshed med Væksthuset Behov for

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker: Dyk i forventningerne til 1. kvartal Februar 2012

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker: Dyk i forventningerne til 1. kvartal Februar 2012 VÆKST BAROMETER Februar 01 Økonomiske pejlemærker: Dyk i forventningerne til 1. kvartal 01 Sidste måling af de økonomiske pejlemærker fra september viste en stigning i antallet af krisetegn. Og med endnu

Læs mere

Notat. Den Lokale Erhvervsservice i Halsnæs Kommune. til. Halsnæs Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk. fra

Notat. Den Lokale Erhvervsservice i Halsnæs Kommune. til. Halsnæs Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk. fra Notat 2012 Den Lokale Erhvervsservice i Halsnæs Kommune til Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk fra Væksthus Hovedstadsregionen Gribskovvej 4 2100 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Vejledning...

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene

Erhvervsstyrelsen og KL. Evaluering af Væksthusene Erhvervsstyrelsen og KL Evaluering af Væksthusene April 2013 FORORD De fem Væksthuse blev etableret i 2007 som led i strukturreformen. De er organiseret som selvstændige, erhvervsdrivene fonde stiftet

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Udspil vedr. erhvervsfremme:

Udspil vedr. erhvervsfremme: Udspil vedr. erhvervsfremme: Forenkling af klynge- og netværksindsatsen på fødevareområdet December 2017 1 Problemet Regeringens eftersyn af erhvervsfremme og en regional analyse af fødevarelandskabet

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder

Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder 1 Denne publikation indeholder et resumé af hovedresultaterne fra litteraturstudiet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator Formål At skabe flere internationalt orienterede virksomheder, der realiserer et internationalt vækstpotentiale og sætter virksomhederne i stand til at: Udvikle klare

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for 2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene

Læs mere