FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER

Transkript

1 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER B2B handelsvirksomheder som værdiskabere Sammenfatning Udarbejdet af Teknologisk Institut > > Handelsvirksomhederne har rådgivning som hyppigste forretningsaktivitet. Otte ud af 10 virksomheder har rådgivning om valg af produkter som væsentlig aktivitet. > > Handelssektoren bliver mere og mere videntung. 21 pct. af medarbejderne i handelserhvervet har i dag en videregående uddannelse, hvilket er mere end gennemsnittet for danske virksomheder. > > E-business er blevet en måde at samarbejde på. 43 pct. af handelsvirksomhederne har online handel. Endnu flere har forskellige kundeservices via nettet. E-business er blevet mere end e-handel det er en blevet en måde at samarbejde med kunder og leverandører på. > > Handelsvirksomhederne ser positivt på forretningsdrevet samfundsansvar og klima. 52 pct. har nedskrevne politikker eller retningslinjer på områder, der har med samfundsansvar at gøre. Ni ud af 10 forventer, at kunderne vil stille flere krav på klimaområdet fremover. > > Handel er hårdt ramt af krisen men handler med omtanke. Krisen er en stor udfordring for de fleste handelsvirksomheder, men de handler overvejende med omtanke frem for panik: F.eks. satser 73 pct. på nye produkter, markeder og kundegrupper, mens 86 pct. af virksomhederne arbejder med effektivisering som et middel mod krisen.

2 SIDE 1 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE HANDEL ET VÆRDISKABENDE BINDELED FORORD Handel spiller en væsentlig rolle for den økonomiske aktivitet i samfundet. Dagligt sørger Danmarks mange tusinde handelsvirksomheder ikke blot for varer, men også rådgivning, logistik og service til næsten alle dele af dansk erhvervsliv. Alligevel er den værdiskabelse, som netop handelserhvervet bidrager til, noget de færreste tænker over til daglig. Samtidig har analyser af den del af handelserhvervet, der er orienteret mod det professionelle marked, nærmest været en mangelvare. Det vil DI Handel gerne råde bod på. Derfor har vi bedt Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme om at udarbejde en analyse af B B handelserhvervets samfundsøkonomiske betydning, samt væsentlige tendenser og udfordringer for sektoren. Denne sammenfatning er med til at give læseren et hurtigt overblik over de konklusioner, som fremgår af Teknologisk Instituts analyse, mens en mere udførlig indsigt i handelserhvervets rolle og udfordringer findes i hovedrapporten. Her finder man også en grundigere gengivelse af den spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget blandt handelsvirksomheder i DI Handels medlemskreds. Endelig indeholder hovedrapporten otte virksomhedscases, der har til formål at sætte ansigt på handelserhvervet. Der skal lyde en stor tak til de deltagende virksomheder og til de øvrige personer, som på forskellig vis har bidraget til analysen. Rigtig god læselyst! Lars William Wesch Branchedirektør, DI Handel

3 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING SIDE 2 SAMMENFATNING VIGTIGT BINDELED I SAMFUNDSØKONOMIEN Handelserhvervet spiller en betydelig rolle for dansk økonomi. Det hænger både sammen med, hvor meget erhvervet selv fylder og hvilken rolle erhvervet spiller for resten af økonomien. Det første lader sig beskrive i tørre tal fra Danmarks Statistik. F.eks. står B B handelsvirksomhederne for pct. af den samlede beskæftigelse og pct. af den samlede værditilvækst i erhvervslivet. Hvad der svarer til. fuldtidsbeskæftigede personer, skaber hver dag deres indkomst i B B handelserhvervet. Det andet lader sig ikke umiddelbart belyse så direkte statistisk. Men analysen giver en lang række håndfaste indikationer på, at handelserhvervet er et nøgleerhverv, hvad angår den samlede økonomis evne til at skabe værdi og vækst. De findes i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, den officielle statistik og i de otte casevirksomheder, der er interviewet som eksempler på virksomheder, der er frontløbere på forskellige områder. Meget tyder på, at handelserhvervets rolle som en kompetent partner og aktivt bindeled i økonomien, er ved at blive stadig mere tydelig. Set under ét er der ikke noget, der tyder på, at handelserhvervet skulle være under et specielt voldsomt pres i forhold til andre erhverv. Det står dog samtidig helt klart, at de pæne statistikker, der rækker til og med, ikke er dækkende for den aktuelle situation. Som resten af erhvervslivet har også mange handelsvirksomheder betydelige udfordringer som følge af finanskrisen og den bredere økonomiske krise. VÆRDISKABELSE I HØJT TEMPO Når det gælder handelserhvervets omsætningsvækst har den knapt holdt trit med væksten i erhvervslivet som helhed. Siden er omsætningen vokset med pct. mod en samlet vækst i erhvervslivet på pct. (alle tal er i løbende priser). Inden for fokusbrancherne i analysen er der her en særlig positiv udvikling i de byggerirelaterede brancher, mens fødevareområdet har oplevet en vækst, der er noget lavere. Men en ting er omsætning, noget andet er at skabe en værdiforøgelse gennem de funktioner man varetager i værdikæden evnen til at få mere værdi ud af inputtene i produktionen end de er værd i udgangspunktet. Som nævnt står B B erhvervet for en betydelig værdiskabelse. Ser man på evnen til at skabe værdi pr. medarbejder den såkaldte arbejdsproduktivitet er den steget hurtigere end i erhvervslivet som helhed. Således er evnen til at skabe værdi pr. ansat steget hastigere i B B handelserhvervet end i resten af servicesektoren. Det gælder i særlig grad for analysens fire fokusbrancher. Hvor de alle fire i havde lavere arbejdsproduktivitet end B B handelen som helhed, har de alle overhalet engros-

4 SIDE 3 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE erhvervet som helhed. Fødevareområdet skiller sig ud ved at være gået fra den laveste arbejdskraftproduktivitet af de fire fokusbrancher og til den højeste. Arbejdsproduktivitet Værditilvækst i kr. pr. fuldtidsbeskæftiget (løbende priser) Figur < Erhvervslivet i alt Serviceerhverv Industri B2B handel i alt Elartikler, stål, vvs og vvt Byggematerialer Maskiner og andet udstyr Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Note: "Elartikler, stål, vvs og vvt", "Byggematerialer", "Maskiner og andet udstyr" og "Fødevarer" udgør alle underbrancher inden for B B handel. Fødevarer En anden indikation på erhvervets evne til at skabe værdi ikke bare for sig selv, men også for andre, ses i handelen med udlandet. Det er velkendt, at engrosvirksomhederne står for en betydelig import. Mindre velkendt er, at handelsvirksomhederne også står for en betydelig del af den danske eksport. Faktisk foregår næsten en tredjedel af den danske eksport ved handelsvirksomhedernes mellemkomst. Deres eksport er vokset med over pct. siden hurtigere end eksporten fra både industrien og servicesektoren som helhed. Også handelsvirksomhedernes andel af Danmarks import er vokset en smule og udgør nu pct. Der er store forskelle inden for handelserhvervet. På fødevareområdet har handelsvirksomhederne et handelsoverskud og det opnåede virksomhederne inden for maskiner og andet udstyr også i. B B handelserhvervet har utvivlsomt en betydelig andel i den samlede danske succes på eksportmarkederne.

5 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING SIDE 4 Eksportudvikling > Figur B B handelsvirksomheder Serviceerhverv Erhvervslivet i alt Industri Note: Indeks =. Løbende priser. Endvidere skal det bemærkes, at eksporten i denne statistik er opgjort efter, hvem der eksporterer ikke hvad der eksporteres. F.eks. står B B handelsvirksomhederne for en del af eksporten af industrielle produkter, hvorfor den henregnes til B B handel og ikke industri Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Den omfattende import og eksport illustrerer, hvorledes handelsvirksomhederne spiller en vigtig rolle for mange fremstillingsvirksomheders muligheder for at afsætte deres varer til udenlandske markeder og for deres evne til at udnytte mulighederne i globaliseringen ved at importere komponenter og produkter, der styrker deres konkurrenceevne. Analysen rummer flere eksempler på virksomheder, der eksporterer under en eller anden form. Det gælder både KREA inden for legetøj, SAPA inden for kontorforsyning, Andersen & Nielsen inden for køkkenvaske mv. og CERTEX inden for løftegrej til bl.a. industrien. Flere af virksomhederne oplever, at det er nødvendigt at følge deres kunder ud på eksportmarkederne, så de kan få den samme service fra en leverandør overalt. Og kunderne i den del af handelserhvervet, der er med i analysen, er som det kunne ventes helt overvejende private virksomheder. pct. af handelsvirksomhederne peger på andre private virksomheder som deres primære kunder. Den offentlige sektor indtager andenpladsen blandt de primære kunder og faktisk peger yderligere pct. af virksomhederne på offentlige kunder som en betydelig gruppe. Finanskrisen har fået mange til at interessere sig for det offentlige marked, men det er ikke ukompliceret at handle med. F.eks. kan det være svært at komme ind som leverandør og avancerne kan være lave. En virksomhed som SAPA, der lægger stor vægt

6 SIDE 5 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE på miljøaspekter, oplever også, at der ikke rigtig er sammenhæng mellem politikernes pæne ord om miljø, og den vægt det får i udbud. Seks pct. af virksomhederne peger på private forbrugere som primær målgruppe og yderligere pct. på private forbrugere som en betydelig kundegruppe. Det understreger, at det er svært at afgrænse engroshandel erhvervsmæssigt. Det er ikke et erhverv med skarpe grænser. KREA er et eksempel på, at detail- og engroshandel kan eksistere side om side i samme virksomhed. HANDELSERHVERVET BRYDER GRÆNSER Den skematiske fremstilling af en værdikæde, der går i en lige linje fra råvareudvinding over forarbejdning til grossisten, der sælger varerne videre til den private forbruger, der så eventuelt til sidst modtager eftersalgsservice, har sjældent meget med virkeligheden at gøre. Virkelighedens værdikæder er ofte langt mere komplekse og B B handelsvirksomheden kan spille en rolle flere forskellige steder i værdikæderne. Det der muliggør, at handelsvirksomheder kan varetage en rolle i forhold til andre aktører i værdikæderne, er de kompetencer de kan besidde. Via spørgeskemaundersøgelsen er det undersøgt, hvilke opgaver virksomhederne i dag varetager for deres kunder. Flest næsten otte ud af virksomheder peger på rådgivning vedrørende kundernes køb af de rette ydelser og produkter. En traditionel aktivitet som at levere produkter, der skal videresælges uændret, er den næsthyppigst nævnte aktivitet. Men over halvdelen af virksomhederne peger også på, at deres leverancer skal indgå i en videre forandring. En række mindre klassiske opgaver er også ganske udbredte blandt virksomhederne. Det gælder f.eks. uddannelsestilbud til kunderne, som næsten halvdelen af grossisterne udbyder. Logistikydelser, lagerstyring, it-løsninger og levering af andre serviceydelser nævnes alle af mellem en fjerdel og en tredjedel af virksomhederne. En aktivitet, der lidt overraskende fylder meget, er egentlige fremstillingsaktiviteter, som godt hver tredje handelsvirksomhed også varetager for deres kunder. Igen en understregning af, at handelserhvervet ikke har skarpe grænser, hverken internt eller over for omverdenen. Handelsvirksomheden kan være en kompetent partner eller et aktivt bindeled på mange forskellige måder.

7 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING SIDE 6 Handelsvirksomhedernes forretningsaktiviteter > Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, Hvilke af følgende funktioner varertager I for Jeres kunder? Rådgivning af vore kunder om hvilke produkter og ydelser de bør købe Leverancer som skal videresælges uændret 70% 77% Figur Leverancer der skal indgå i en videre forarbejdning 54% Uddannelse af vores kunder (f.eks. kurser om produktegenskaber) 47% Egentlige fremstillingsaktiviteter Logistikrådgivning for kunderne Andre servicefunktioner 33% 36% 35% Kundernes indkøb 28% Lagerstyring for kunderne 25% It-løsninger vi stiller til rådighed for vores kunder 25% 0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Der foregår hele tiden forskydninger i værdikæderne i erhvervslivet. Og der tegner sig et forholdsvis optimistisk billede af ændringerne fremover, set med handelsvirksomhedernes briller. Der er en klar overvægt af handelsvirksomheder, der forventer at overtage opgaver fra andre virksomheder. Seks ud af handelsvirksomheder forventer at overtage flere opgaver fra deres egne kunder, mens en ud af tre forventer at overtage opgaver fra deres leverandører. En ud af fem virksomheder forventer at afgive opgaver til leverandørerne og ca. hver tiende til kunderne. Hvorvidt handelsvirksomhedernes forventninger om at trække opgaver til sig lader sig realisere, afhænger dybest set af, hvilke kompetencer handelsvirksomheder kan udvikle.

8 SIDE 7 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE Insourcing og outsourcing i værdikæden hvem overtager opgaver fra hvem? < < < > 12% >> 19% Figur < Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, Leverandører B2B handelsvirksomheder Kunder 33% > > > < < < 59% I hvilken udstrækning er du enig i følgende udsagn om forventningerne til jeres aktiviteter? Vi forventer, at vores... Uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Enig Ved ikke Leverandører vil overtage flere opgaver, som vi tidligere har varetaget Leverandører vil afgive opgaver til os, som de tidligere selv har varetog Kunder fremover vil overtage opgaver, vi tidligere varetog i vores virksomhed Kunder fremover vil afgive flere opgaver til os, som de tidligere varetog 57% 12% 12% 8% 11% 0% 46% 10% 8% 10% 23% 2% 72% 9% 6% 6% 6% 1% 31% 3% 7% 15% 44% 1% VIDEN ET BASALT KONKURRENCEPARAMETER Historisk er udviklingen siden entydigt gået i retning af et stigende uddannelsesniveau i handelserhvervet. B B handelsvirksomhederne hører i dag til i den mere videntunge ende af erhvervslivet. Ser man på engroserhvervet i forhold til hovedgrupperne i økonomien, har erhvervet i dag en ret lav andel ansatte, som kun har afsluttet grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Til gengæld har der været tale om stigende andele af medarbejdere med både en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. I dag har godt hver femte medarbejder i handelserhvervet en eller anden form for videregående uddannelse. Ifølge handelsvirksomhederne selv, vil denne udvikling fortsætte. Der forventes et fortsat fald i andelen af medarbejdere med kun en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse. Og gruppen af ansatte med videregående uddannelser ventes ligeledes fortsat at vokse relativt. Virksomhederne giver også udtryk for, at gruppen af faglærte ventes at fylde mere.

9 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING SIDE 8 Andel medarbejdere med en given uddannelse > Figur Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse Kort VGU Mellemlang VGU Erhvervslivet i alt Industri Service Bygge og anlæg ,6 9,1 39,5 5,2 6,7 4,2 29,7 9,3 38,4 6,2 8,0 5,8 35,4 5,7 40,9 5,7 6,6 2,8 31,0 5,6 41,8 7,0 8,0 4,3 31,0 12,8 36,4 3,9 7,4 6,1 29,5 12,6 33,4 5,1 8,9 7,9 30,0 2,6 55,9 5,4 4,0 29,1 2,8 56,3 5,3 4,1 Lang VGU Uoplyst Note: VGU står for videregående uddannelse. Service er ekskl. engroshandel Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Engroshandel ,2 9,6 46,3 6,7 7,7 3,7 22,2 9,0 46,2 8,2 8,3 4, Ser man på, hvilke kompetencer der ventes at blive behov for, mødes det klassiske og det nye. Basale købmandskompetencer i form af f.eks. salgserfaring topper listen sammen med erhvervsfaglige kompetencer vedrørende f.eks. håndværk efterfulgt af rådgivning og kundepleje. Men herefter følger it-kompetencer og kommunikative kompetencer inden for f.eks. markedsføring og branding. Mere strategiske kompetencer efterlyses også i nogen grad. Samlet tegner der sig et billede af et erhverv, der har blik for, at en række forskellige kompetencer bliver nødvendige for at indfri ambitionerne om at spille en rolle som et aktivt bindeled eller kompetent partner flere steder i leverandørernes og kundernes værdikæder. Ser man på hvilke konkrete typer opgaver, handelsvirksomhederne venter at ville varetage fremover, fylder de nuværende store aktiviteter også meget fremadrettet. Men ser man på, hvor mange af virksomhederne, der forventer at opprioritere en opgave i forhold til, hvor mange der i dag udfører samme type opgave, får man en grov indikator for, hvor virksomhederne formentlig står foran de største ændringer i opgaverne, og hvor de vil skulle udvikle nye kompetencer for at indfri ambitionerne. Betragtet på den måde, vil det at stille it-løsninger til rådighed for kunderne blive en betydelig ny opgave for mange virksomheder. Det samme gælder, at varetage kundernes indkøb. Begge de to topscorere på listen over nye aktiviteter

10 SIDE 9 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE set ift. de eksisterende, er områder hvor der er tale om ret tæt integration af aktiviteterne hos kunderne og handelsvirksomheden. Det understreger handelsvirksomhedernes ambitioner om at blive endnu mere integreret i flere af kundernes arbejdsprocesser og forretningsmodeller. Men samtidig står en del af handelsvirksomhederne antagelig over for en udfordring, når det gælder kompetencerne til at stille it-løsninger til rådighed for kunderne. Solar er en af de handelsvirksomheder, hvor det prioriteres højt, at kunne stille it-værktøjer til rådighed for deres kunder ikke blot som en del af transaktioner mellem Solar og kunden, men også hjælpeværktøjer i forhold til aktiviteter som kunden selvstændigt varetager. Solar tilfører en værdi til kundernes værdikæde, også på områder, hvor de ikke er direkte involveret. E-BUSINESS ER NUTID IKKE FREMTID E-business er ikke længere et fremtidsbillede, men virkelighed mange steder. Men der er stor forskel på, hvor meget det fylder i forskellige dele af E-business i B B handelsvirksomhederne Hvilke services tilbyder virksomhederne? Adgang til produktkatalog og priser via internet 73% Figur < Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse,. Kundeservice via internet/web/pda (rådgivning, after-salesservices mv.) 62% Elektronisk handel (onlinehandel mv.) 43% Andre serviceydelser via internet 41% Ingen service eller handel via internet 13% 0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

11 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING SIDE 10 B B handelserhvervet. F.eks. er det ca. en tredjedel af virksomhederne i fokusbrancherne, der bedriver e-handel på forskellig måde, mens andelen for andre handelsvirksomheder er helt oppe over pct. E-business er meget mere end en salgskanal det er en måde at samarbejde på, at udveksle data på og en måde at optimere værdikæden på. Hyppigste aktivitet er, at give kunderne adgang til produktkataloget og priser via internet. Næsten tre ud af fire har lagt disse informationer ud. Næsthyppigste aktivitet er forskellige former for kundeservice via nettet. Det kan dreje sig om alt fra kundeservice f.eks. adgang til certifikater for købte produkter til kommunikation via håndholdt PDA. Dernæst følger egentlig e-handel, som pct. af virksomhederne tilbyder. I hvilken udstrækning e-handel er en trussel eller en mulighed for den enkelte virksomhed afhænger af flere forhold. Det ser ud til, at e-handel først og fremmest er en mulighed for de virksomheder, der har et bredt sortiment, og hvor e-business ikke kun handler om handel. Og når det handler om handel, så er det en måde at afvikle forretningerne effektivt på ikke at tiltrække kunder gennem lave priser. Solar er et eksempel på en sådan virksomhed. Her er udfordringerne først og fremmest knyttet til at få efterspørgselssiden til at vænne sig til en ny måde at planlægge og handle på. Også en virksomhed som Hørkram Schulz Food Service har omfattende e-handel. For virksomheder med et smallere produktområde og hvor virksomheden ikke er en naturlig indgang til at få dækket et bredt behov, er e-handel forbundet med flere udfordringer. Så er der områder, hvor der opleves træghed på kundesiden. En virksomhed som Bygma har e-handel, men oplever at kunderne ikke rigtigt er parate. E-business tydeliggør altså væsensforskelle i de forskellige dele af engroserhvervet både hvad angår produkterne og handelsvirksomhedens placering i værdikæden. Og at der er betydelige tidsforskelle, hvad angår teknologisk parathed hos kunderne. FORRETNINGSDREVET SAMFUNDSANSVAR Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar (eller corporate social responsibility CSR) fylder ikke blot mere og mere i medierne. Regeringen har også for kort tid siden vedtaget en lov, der pålægger Danmarks ca.. største virksomheder at rapportere om deres samfundsansvar i årsrapporten. pct. af handelsvirksomhederne har i dag nedskrevne politikker eller retningslinjer på nogle af de områder, som har med virksomhedens samfundsansvar at gøre. En del virksomheder ser ikke CSR som noget nyt, men som en naturlig del af anstændig virksomhedsdrift. CSR er ikke afgørende for alle handelsvirksomheder, men der er eksempler på frontløbere, for hvem det har stor betydning ift. deres produkter og markedsføring. Det gælder f.eks. virksomheder som Butler s Choice, men også

12 SIDE 11 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE KREA for hvem legetøjets kvalitet og fravær af giftstoffer er afgørende konkurrenceparametre. Handelsvirksomhedernes samfundsansvar Inden for hvilke CSR-områder har Jeres virksomhed politikker, retningslinjer, e.lign.? 81% Figur < Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 69% 2 55% 37% 27% 22% 0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Flest virksomheder har retningslinjer på miljøområdet og de kan f.eks. handle om forureningsbekæmpelse og affaldsminimering. Dernæst følger forhold vedrørende arbejdsmiljø og på tredjepladsen forhold vedrørende klimaet. Ifølge handelsvirksomhederne vil CSR komme til at spille en større rolle. pct. forventer, at kunderne de næste tre år vil stille flere krav inden for CSR. Særligt mange venter, at der vil blive stillet flere krav vedrørende miljø ( pct.) og klima ( pct.). Mange ser positivt på klimaudfordringen og f.eks. mener tre ud af fire handelsvirksomheder, at energieffektive løsninger vil kunne tage hensyn til klimaet, samtidig med at det reducerer virksomhedernes omkostninger. Også i forhold til klimaområdet er virksomhedernes engagement i vidt omfang forretningsbåret.

13 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING SIDE 12 KRISEN KRÆVER TILPASNING I HANDELEN Finanskrisen i handelssektoren handler om mere end problemer vedrørende finansiering. Godt nok er der pct. af virksomhederne der oplever væsentlige problemer med finansiering af driften og pct. der oplever problemer ift. udvikling eller investeringer. Men langt flere oplever problemer med betalinger fra kunder ( pct.), og fald i kundernes efterspørgsel er en udfordring for pct. af virksomhederne. Caseinterviewene giver samme indtryk. Dog er en undtagelse fødevareområdet, som ikke oplever fald i efterspørgslen i samme grad som andre virksomheder. Krisens konsekvenser Oplever virksomheden følgende forhold som følge af fi nanskrisen og den økonomiske krise? Figur > Ja, det er kritisk Fald i kundeefterspørgsel 13% 59% 4% 24% Ja, det er en udfordring Problemer med betaling fra kunder 11% 42% 10% 37% Ja, men det er uden betydning Nej, det oplever vi ikke 8% 17% 3% 72% Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 8% 10% 82% Problemer med leverancer fra leverandører 4% 7%2% 87% Ja, det er kritisk Ja, det er en udfordring Ja, men det er uden betydning Nej, det oplever vi ikke Selvom krisen er dyb og decideret kritisk for en del virksomheder, reagerer virksomhederne med omtanke. De fleste tilpasser forretningen på forskellige måder: pct. af handelsvirksomhederne arbejder med at effektivisere deres processer, mens pct. satser på nye produkter, markeder og kundegrupper og pct. vil øge efteruddannelsesindsatsen. Krisen har dog også haft betydelige konsekvenser for handelserhvervet: pct. af virksomhederne har afskediget medarbejdere, mens omkring pct. har

14 SIDE 13 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE sænket priserne. I betragtning af at næsten pct. har oplevet betydelige fald i efterspørgslen, er dette ikke så overraskende. Endelig har pct. af handelsvirksomhederne forkortet kundernes kredittider. Således spredes krisen også til og gennem handelserhvervet som ringe i vandet. Dette forhold illustreres tydeligt af virksomhedernes forventninger til fremtiden: pct. af handelsvirksomhederne forventer et fald i omsætningen i. Kun pct. forventer en fremgang. pct. af de virksomheder, der har angivet et fald i procent, venter et kraftig fald på pct. eller mere. INNOVATIONSTILBUD TIL HANDEL HALTER Når de virksomheder, der ikke bukker under, er kommet gennem den værste del af krisen, og den første store trimning er klaret, kan det blive relevant for den enkelte virksomhed at se fremad mod hvilke innovationer, der skal bære virksomhedernes vækst på længere sigt. Her kan offentlige innovationsfremmetilbud bidrage til virksomhedernes udvikling. Faktisk lader der til at være et udbredt kendskab til offentlige innovationsordninger ( pct.). Men en ting er, at have kendskab til, hvor man skal henvende sig. Der skal også være noget at komme efter. Her er der en tredjedel af virksomhederne, som mener, at der slet ikke findes tilbud, der er relevante for dem. Denne observation kan tages med i regeringens nuværende arbejde for at udvikle en virksomhedsrettet innovationsstrategi en strategi for, hvordan innovationstilbuddene netop gøres mere relevante og tilgængelige for virksomhederne. STÆRK PLACERING I VÆRDIKÆDEN MEN DER KRÆVES FORTSAT UDVIKLING Samlet er det indtrykket, at handelserhvervet generelt har udviklet sig meget positivt i dette årtusind og på ingen måde ser ud til at have udspillet sin rolle. Tværtimod ser det ud til, at der i en moderne økonomi er behov for virksomheder som handelsvirksomhederne, der binder leddene i værdikæderne sammen og bidrager til at effektivisere dem. Der er næppe tvivl om, at en del handelsvirksomheder vil komme under pres. For nogle virksomheder udgør e-handel mere en trussel end en mulighed, men for de fleste handelsvirksomheder repræsenterer e-business også nye muligheder. De handelsvirksomheder, der ikke blot selv kan skabe værdi, men som også kan bidrage til at effektivisere både leverandørers og kunders værdikæder, vil være morgendagens B B handelsvirksomheder. Men analysen viser, at der er stor forskellighed i handelserhvervet, og mange forskellige veje til succes. I boksen på næste side er opsummeret otte centrale observationer og pointer fra analysen af B B handelserhvervet.

15 DI ANALYSE FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING SIDE 14 Handelsvirksomhederne > Har ansatte der skaber høj værdi. Hver medarbejder i handelsvirksomhederne skaber en værditilvækst på godt. kr. mod knapt. kr. i erhvervslivet som helhed. Og evnen til at skabe værdi er vokset hurtigere end i serviceerhvervene under ét. > Har rådgivning som hyppigste aktivitet. Otte ud af virksomheder har rådgivning om valg af produkter som væsentlig aktivitet. Klassisk videresalg er stadig vigtigt, men næsten halvdelen af handelsvirksomhederne tilbyder nu serviceydelser som f.eks. uddannelse af kunderne. > Har positive forventninger til ændringerne i værdikæden. pct. af handelsvirksomheder forventer at overtage opgaver fra deres egne kunder, mens pct. forventer at overtage opgaver fra deres leverandører. pct. forventer at afgive opgaver til andre led i værdikæden. > Spiller en stor rolle for både import og eksport. Handelserhvervet står for over halvdelen af importen og næsten en tredjedel af eksporten. Eksporten er vokset med over pct. siden hurtigere end eksportvæksten i både industri og service som helhed. Dermed bidrager handelsvirksomhederne til at erhvervslivet udnytter den globale økonomis fordele. > Bliver mere og mere videntunge. pct. af medarbejderne i handelserhvervet har i dag en videregående uddannelse, hvilket er mere end i den gennemsnitlige danske virksomhed. > Gør brug af e-business. Kun pct. af handelsvirksomhederne har ikke en eller anden form for e-business. pct. har online handel. Endnu flere har forskellige kundeservice via nettet flest har lagt kataloger og priser på nettet. E-business er blevet meget mere end e-handel det er en blevet en måde at samarbejde med kunder og leverandører på. > Ser positivt på forretningsdrevet samfundsansvar og klima. pct. har nedskrevne politikker eller retningslinjer på områder, der har med samfundsansvar at gøre. Ni ud af venter, at kunderne vil stille flere krav på klimaområdet, og mange ser muligheder i energieffektivisering og markedsudvikling. > Er hårdt ramt af krisen men handler med omtanke. Krisen er en stor udfordring for de fleste handelsvirksomheder, men de handler overvejende med omtanke, frem for panik: F.eks. satser pct. på nye produkter, markeder og kundegrupper, mens pct. af virksomhederne arbejder med effektivisering som et middel mod krisen. De hyppigste kriseproblemer er fald i efterspørgsel og manglende betalinger fra kunder.

16 SIDE 15 FRA HANDELSMAND TIL SERVICE- OG LOGISTIKPARTNER SAMMENFATNING DI ANALYSE OM ANALYSEN Der er udvalgt fire brancher inden for handelserhvervet, som gives særligt fokus. Det drejer sig om elartikler, stål, vvs og vvt, maskiner og andet udstyr, byggematerialer og fødevarer. Disse fokusbrancher fylder samtidig meget i DI Handels medlemskreds. I forbindelse med analysen er der gennemført særkørsler hos Danmarks Statistik. Den officielle statistik er et par år bagud. Der er derfor også gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt DI Handels medlemmer. Den er med til at tegne et mere aktuelt billede af sektoren i lyset af finanskrisen og den bredere økonomiske krise. Endelig er der foretaget en række dybdegående interview med otte forskellige handelsvirksomheder for at få sat ansigt på handelserhvervet. OM SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem DI Handel, Teknologisk Institut og Jysk Analyse. DI Handel har bidraget med sparring om relevante spørgsmål. Jysk Analyse har fungeret som leverandør til Teknologisk Institut. DI Handel har stillet en bruttoliste med medlemsvirksomheder til rådighed. Det er DI der har defineret kriterierne for og udtrukket bruttolisten. Der er i alt opnået kontakt til af disse virksomheder. af disse viste sig være virksomheder, som ikke oplevede sig selv som relevant i forhold til undersøgelsen, eller hvor interviewer blev henvist til samme sted fra flere virksomheder, der således viste sig ikke at være unikke. I alt blev der opnået kontakt til en relevant person i unikke virksomheder. Af disse blev der gennemført interview med. Det giver en svarprocent på pct. Telefoninterviewene har taget ca. et kvarter i gennemsnit. Teknologisk Institut har stået for det overordnede analysedesign og udvikling af spørgsmål. Jysk Analyse har bistået med formulering og test af spørgsmål, samt rensning og administration af det fremsendte udsnit af DI Handels medlemsdatabase. Både Jysk Analyse og Teknologisk Institut har foretaget analyser af datamaterialet.

17 > DI HANDEL 1787 KØBENHAVN V TLF. : HANDEL@DI.DK HANDEL.DI.DK DI Handel DI Handel er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der beskæftiger sig med handel inden for engros og detailområdet. Som platform og talerør for handelsvirksomheder arbejder vi for at styrke rammerne for vækst og udvikling i handelssektoren. Som medlem af DI Handel får du adgang til medlemsservices, netværk og politisk indflydelse. Læs mere på handel.di.dk