Evaluering af: Pilotprojekt der skal forbedre det helhedsorienterede samarbejde med kommunes landsbysamfund.

Transkript

1 Evaluering af: Pilotprojekt der skal forbedre det helhedsorienterede samarbejde med kommunes landsbysamfund. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr Brevid Ref. TISJ Dir. tlf NOTAT: Evaluering af: Pilotprojekt der skal forbedre det helhedsorienterede samarbejde med kommunes landsbysamfund. 28. september 2011 Den interne indsats Det var projektets mål at få igangsat det interne tværfaglige samarbejde med andre relevante områder og afdelinger i kommunen i et LandsbyTeam. LandsbyTeamet er blevet oprettet og har i denne første fase bestået af en medarbejder fra Veje- og Grønne Områder(projektleder), en medarbejder fra Plan- og udvikling og en medarbejder fra Byggesag. Teamets sammensætning viste sig at være rigtig i forhold til de problemstillinger og den by, som Ørsted er. Det har vist sig at Ørsted som landsby er for lille til at opfylde ambitionsniveauet om udvidelse af teamet til at indeholde flere områder og afdelinger. Dette vil først blive aktuelt når projektet gentages i en landsby, der er større end Ørsted og som indeholder skole, idrætsforening eller andre lignende institutioner. Projektets mål om at udarbejde et internt ambitionsniveau for samarbejdet med landsbyer er opfyldt, mens udarbejdelsen af en ramme for det interne samarbejde endnu ikke er fastlagt. Det har vist at denne først for alvor vil give mening når projektet har været gennemført i en af de større landsbyer. Den eksterne indsats Projektets mål omkring udarbejdelse af en ekstern ramme og et ambitionsniveau for det eksterne samarbejde med landsbylaugene er opfyldt. Der er udarbejdet en ramme for, hvordan forløbet med landsbyen kan forløbe. Rammen er testet i forløbet med projektlandsbyen og den har vist sig yderst anvendelig, men skal løbende forbedres og tilrettes kommende landsbyprojekter. Et at projektets succeskriterier var at undgå at skabe urealistiske forventninger hos projektlandsbyen. Dette er lykkedes. LandsbyTeamet har hele vejen igennem overfor såvel landsbylaug som landsbyborgere lagt vægt på, at resultater kun kan skabes på grundlag af et samarbejde, hvor begge parter yder en indsats. I Landsbylaugets evaluering af projektet svarer lauget til spørgsmålet om Roskilde Kommune har skabt urealistiske forventninger: Nej, ikke endnu. LandsbyTeamet har i samarbejde med landsbyen og landsbylauget gennemført to helhedsorienterede planlægningsseancer med fokus på planlægning, trafik og drift. Den første var en workshop hvor mere end 40 borgere deltog (der er ca. 60 husstande i Ørsted). På workshoppen blev der fokuseret på Ørsteds lokale

2 Side2/5 styrker, værdier og udviklingspotentialer. Dette skete dels ved en spørgeskemaundersøgelse og dels ved en gennemgang i plenum. Ud af dette arbejde blev der i mindre bordgrupper udvalgt godt 20 handlingspunkter (hvoraf flere var enslydende). I samarbejde med Bylaugets bestyrelse er 5 af disse blevet endeligt udvalgt til at være de handlingspunkter, som Ørsted ønsker at arbejde videre med. På det andet borgermøde, hvor også omkring 40 borgere deltog, blev resultaterne af workshoppen og spørgeskemaundersøgelsen fremlagt og der blev i plenum arbejdet videre med de fem handlingspunkter. De fem handlingspunkter er: 1. Trafik. Borgerne er meget generet af trafik igennem byen. Trafikken opleves massiv, farlig og isolerende. Det fremgik af workshoppen, at de hurtige personbiler opleves som det største problem både fordi de kører meget stærkt, og fordi de forsøger at overhale landbrugsmaskiner såsom traktorer og mejetærskere inde i byen. Pga. de dårlige oversigtsforhold skaber det sammen med farten ofte farlige situationer. En del af kommentarerne drejede sig om sikkerhedsaspektet. Flere tør ikke gå på vejen pga. den hurtige trafik: dem, der kører igennem byen, kører stærkt de lægger ikke mærke til at vi er der. Beboerne giver udtryk for at: farten stiger hver måned og at vejen, efter der er lagt ny asfalt ud: er blevet bredere og: det er ikke engang sikkert at gå i rabatten vi kan se dækaftryk i den. Det er ikke kun frygten for at komme alvorligt til skade, som borgerne nævner i forbindelse med trafikken. På mødet kom det frem, at trafikken får borgerne til at føle sig isoleret, fordi de ikke tør gå på vejen og dermed mister muligheden for at mødes tilfældigt med byens andre borgere. Især småbørnsforældre holder sig væk fra vejen på trods af, at de gerne ville gå en tur for eksempel til legeområdet på Smedeengen. Trafikken er dermed skyld i, at muligheden for at mødes tilfældigt med andre landsbyborgere ikke er til stede. Dermed er trafikken med til at svække landsbyens sociale kapital. Oprindeligt blev Bylauget stiftet med det formål at få løst trafikproblemet. Trafik har dermed været på dagsordenen i Ørsted i 17 år. Roskilde Kommune har på baggrund af bylaugets ønsker og idéer udarbejdet et forslag til et trafikprojekt. Projektet er først blevet gennemgået med Bylaugets bestyrelse og ved det andet offentlige møde, blev det præsenteret for borgerne. På mødet blev de forskellige løsninger diskuteret i plenum, og det blev i fællesskab besluttet hvilke elementer, der skal arbejdes videre med. Forvaltningen og Bylauget arbejder herefter videre med planen med henblik på at udføre den i foråret Udover dette har formidling af faktiske forhold været vigtig i arbejdet med landsbyen. Især omkring trafikken har det været vigtigt på den ene side at formidle fakta som for eksempel, hvor mange biler, der kører igennem byen og på den anden side anerkende, at borgerne oplever trafikken som et stort problem. Formidlingen, af at trafikmålinger viser, at hverken antal af gennemkørende biler

3 Side3/5 eller hastigheden er steget væsentligt igennem de sidste 3 år, har været med til at sætte den oplevede gene i perspektiv. Men det har også stor betydning, at vi som Kommune viser forståelse for og anerkender, at borgerne oplever trafikken som markant voldsommere, end den ser ud på papiret. At dette rent faktisk også bliver understøttet af, at Kommunen viser vilje til at ændre de fysiske forhold inden for en overskuelig tidsramme, har betydet at holdningen til kommunen har ændret sig. Fra at have været betragtet som en modspiller igennem 17 år har kommunen ændret status til at være en medspiller. En udtalelse i evalueringen fra landsbylauget illustrerer dette forhold: Vi har oplevet Roskilde Kommune som en medspiller. og: vi har for første gang følt at vi har været to partnere i samarbejdet. 2. Smedeengen. Smedeengen er et grønt område i Ørsted med enkelte udtjente legeredskaber, en petanquebane, bænke og grill. Alt er opsat af Bylauget. Området bruges til fællesarrangementer, som for eksempel Sct. Hans aften. Både spørgeskemaundersøgelse og workshoppen viste tydeligt, at dette er et vigtigt område i byen for alle aldersgrupper, og at dette område skaber daglig værdi for borgerne. Imidlertid er de få legeredskaber, som er på området i dag meget nedslidte. Det vil derfor give god mening at hjælpe borgerne til at etablere nye legefaciliteter, som dels kan opfylde den sikkerhedsstandard som kommunen normalt oppebærer og dels være medvirkende til, at byens borgere oftere mødes uformeldt på tværs af aldersgrupper, fordi der bliver mere at komme efter. At kommunen medvirker i samarbejdet omkring det videre arbejde med Smedeengen har givet et indtryk af, at kommunen ikke stiller landsbyerne ringere i forhold til de større byer. Der blev på det sidste møde nedsat en borgerarbejdsgruppe som i samarbejde med Roskilde Kommune vil udvikle området. Roskilde Kommune har opgivet en kontaktperson i forvaltningen, som de kan tage kontakt til når gruppen er klar til det. 3. Friluftsliv. Der var et stort ønske om, at udnytte de mange markveje rundt om Ørsted til gåture. Dette er i dag ikke muligt, da flere landmænd ikke ønsker uvedkommende på deres marker, herunder løse hunde der genere vildtet. Der er blevet nedsat en borgerarbejdsgruppe, som vil kontakte landmændene og på hele landsbyens vegne spørge om lov til at benytte markvejene eventuelt på vilkår som for eksempel, at hunde ikke må være løse. Roskilde Kommune har givet tilsagn om, at gruppen kan henvende sig, hvis de mangler sparring. 4. Ørsted Forsamlingshus. Både spørgeskemaundersøgelse og workshoppen viste tydeligt, at dette er et vigtigt samlingspunkt for alle aldersgrupper i byen. På workshoppen fremkom gode ideer som udviklingspunkter for forsamlingshuset. Der er blevet nedsat en gruppe, der skal se på hvordan forsamlingshuset kan udvikle sig både på det fysiske plan (mangler restaurering) og på det indholdsmæssige (nye aktiviteter der var fra ungdomsgruppen ønske om at afholde en fest hvor skolekammeraterne fra Viby kom til Ørsted i stedet for, at det altid er omvendt). 5. Forbedret mobil og internetdækning. Mange borgere oplever ringe dækning for begge dele. Roskilde Kommune har som en starthjælp undersøgt, hvordan de kan gribe dette emne an, og formidlet dette videre, så arbejdsgruppen har et sted at starte.

4 Side4/5 Workshoppen og opfølgningsmødet har været med til at synliggøre Landsbylaugets vigtige rolle i samarbejdet med Roskilde Kommune. Møderne har også været med til at synliggøre at få personer gør et stort arbejde, og at der er plads til at flere kan deltage i arbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen viste dels at byen er meget homogen; at borgerne på tværs af aldersgrupper finder de samme områder i byen værdifulde. Spørgeskemaundersøgelsen har dermed givet borgerne et klarere billede af, hvilke værdier de alle finder værdifulde, og dermed også i fællesskab kan være med til at passe på og videreudvikle. Undersøgelse har også tydeliggjort, at der allerede er et sammenhold og engagement i byen, men også at der er grundlag for forbedringer. Forhåbentlig har pilotprojektet skubbet til denne proces ved at vise, at landsbyen ved at stå sammen står stærkere. Spørgeskemaundersøgelsen har overfor Roskilde Kommune tydeliggjort hvilke fysiske områder i byen som borgerne anser som værdifulde og som det derfor vil give mening at videreudvikle eller for få midler tilføre endnu mere værdi. Som eksempel kan gives Ørsteds trekantede plads som er en vigtig del af Ørsted identitet. Alle adspurgte i undersøgelsen har svaret at dette område er meget værdifuldt. Forvaltningen har herefter iværksat, at der her i efteråret bliver sat påskeliljer. En lille udgift som vil forøge værdien for borgerne langt mere end udgiften. Omvendt har undersøgelsen også vist, hvilke områder, som måske nok anses som værdifulde, men som overvejende findes værdifulde, fordi de er en del af byen men egentlig ikke fysisk anvendes. Her kan som eksempel nævnes gadekæret. Som resultat af dette vil driften se på området og vurdere om plejen kan nedsættes på en sådan måde, at borgerne ikke opfatter det som en forringelse, men fortsat opfatter området som værdifuldt. Undersøgelsen viste også tydeligt, at borgerne i Ørsted finder det værdifuldt at husene overvejende har et historisk præg. Dette præg er imidlertid under pres. Der er i dag allerede en del nyere huse. Byen kan indtil videre bære dette, overvejende fordi de mange store træer skaber den nødvendige sammenhæng. Men hvis udviklingen, hvor større grunde bliver udstykket, træerne fældes og der bygges moderne etplansboliger fortsætter, vil dette præg vende og Ørsteds nuværende identitet vil ændres. Også Ørsteds mange store træer er meget værdifulde for borgerne. De er en vigtig del af Ørsteds udtryk og identitet. Undersøgelsen har bidraget til at tydeliggøre at Ørsted borgere er enige om, at træerne er vigtige, og at de har betydning for landsbyens helhed. At få tydeliggjort, at der er enighed om, at træerne skaber mere værdi for de mange, end de skaber gener for den enkelte, er en vigtig pointe for bevarelse af et grønt Ørsted og for byens sammenhængskraft. Det er ligeledes en vigtig pointe, at ønsker borgerne at byen fortsat skal fremstå med et historiske præg og med en grøn ramme, er det vigtigt at alle støtter op omkring dette. På nuværende tidspunkt er det kun fællesskabet, der kan løse denne opgave. På sigt kan en lokalplan for byen hjælpe til at fastholde og styre udviklingen. I landsbylaugets evaluering af processen beskriver lauget, at pilotprojektet har været med til at styrke Bylauget: Vi føler, at vi står stærkere i relation til trafiksagen, og at vi er blevet meget mere synlige i byen. Dette blev vist med det store fremmøde på workshop og stævne (det andet møde red.).

5 Side5/5 På spørgsmålet om, om lauget føler at projektet har bidraget til den kontinuerlige udvikling af Ørsted er svaret: Ja, det har givet nye idéer og det har været med til at engagere byens borgere i landsbyens udvikling. Projektet har også fået nye borgere til at møde op. Lauget føler også, at pilotprojektet har været med til at sætte fokus på de lokale styrker, værdier og udviklingspotentialer, der er i Ørsted, ved at workshoppen har: peget på handlingsområder. Det har været et af projektets mål, at forbedre dialogen med landsbyen og adspurgt om dette punkt svarer lauget, at dialogen med Roskilde Kommune har været en: God, konstruktiv og fremadrettet dialog I evalueringen blev lauget også spurgt om, om deltagelsen i projektet har levet op til deres forventninger. Svaret var at: Ja, Kommunen har deltaget med engagerede medarbejdere, og dette har været en positiv oplevelse de fortsætter lidt mindre positive og beskriver at: møder med kort varsel, og korte svar tider, kan sætte en frivillig bestyrelse under pres. Heldigvis er det et forhold, som let kan justeres. Ligesom det er let at lave en knap så ambitiøs tidsplan for de fremtidige projekter. Konklusionen bliver at projektets formål i henhold til kommissoriet til fulde er opfyldt, både hvad angår den interne og specielt den eksterne del. Bylauget og borgerne har været meget tilfredse med forløbet og føler, at det har bidraget til udviklingen af byen. Der er i fællesskab med borgerne og lauget formuleret 5 handlingspunkter, der skal forbedre de fysiske omgivelser og dermed den daglige glæde ved at bo i Ørsted. Lauget udtrykker, at de ser Roskilde Kommune som en medspiller og at dialogen har været god, konstruktiv og fremadrettet. Projektet har dermed været med til at øge sammenholdet og glæden ved at bo i Ørsted. Ydermere har projektet formået at vise handlingspunkter for Roskilde Kommune, hvor vi i driftsarbejdet med meget små midler, både fysiske og kommunikative, kan øge borgernes tilfredshed med at bo i Ørsted og være en del af Roskilde Kommune.