Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012"

Ingvar Steffen Bundgaard
8 år siden
Visninger:

1 Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar

2 Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Aarhus, FOF Aarhus, VUC Aarhus, Lærdansk Aarhus, Folkeoplysningssamvirket Aarhus, Samfund og Fritid samt Borgerservice og Biblioteker 2

3 Hvorfor Den kompetente borger? med kompetence forstås et individs potentielle handlingsformåen i relation til en bestemt opgave, situation eller kontekst (Per Erik Ellström) 3

4 Kompetencer Evnen til at lære Evnen til at finde og anvende information Evnen til at begå sig i det demokratiske samfundet som myndig medborger Evnen til at kunne indgå i relationer, udtrykke egne og aflæse andres følelser Vi er frivillige tilbud: Vi skal også understøtte LYSTEN 4

5 Samfundsmæssige opgaver - fællesudfordringer IT og læse kompetencer forudsætning for at kunne fungere som myndig borger (forvalte sig selv) Demokratisk samfund forudsætter både at der er en kompetent befolkning og arenaer, hvor demokratiet og det samfundmæssige tilhørsforhold kan udspilles Folkeoplysning Biblioteker 5

6 Formålet med projektet At bygge bro mellem folkeoplysning og biblioteker At identificere drivkræfter og barrierer for samarbejde At identificere oplagte samarbejdsområder At give input om emnet til policy-niveauet 6

7 Arbejdsmetode Et analyseprojekt Vores tidligere samarbejder En stor workshop Samtaler med en række aktører En spørgeskemaundersøgelse En desk research Et praktisk laboratorieforsøg Et formidlingsprojekt 7

8 Folkebibliotekerne i Vidensamfundet 4. Undervisning - f.eks. i samarbejde med oplysningsforbund, VUC eller andre uddannelsesinstitutioner Længerevarende undervisningsforløb baseret på en undervisningsplan forekommer kun i begrænset form på bibliotekerne og sker så i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne f.eks. om at levere undervisning i informations- og biblioteksbenyttelse Men netop på informationssøgningsområdet har biblioteket spidskompetencer, og der er basis for at arbejde yderligere med udbud af undervisning i samarbejde med oplysningsforbund og relevante uddannelsesinstitutioner 8

9 Folkebibliotekerne i Vidensamfundet Udvalget anbefaler, at der i kommunerne iværksættes et samarbejde mellem folkebiblioteker og oplysningsforbund om sammen at sikre den bedst mulige udnyttelse af kommunens ressourcer til livslang læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats 9

10 Folkebibliotekerne i Vidensamfundet Udvalget anbefaler: At der etableres lokale partnerskaber med oplysningsforbundene At der sker en udbygning af den eksisterende indsats for at udvikle danskernes it-færdigheder At der etableres en indsats for i partnerskaber at fremme læsning blandt læsesvage befolkningsgrupper At der arbejdes målrettet med programsatte aktiviteter i biblioteket. 10

11 Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning Folkeoplysningsudvalget vil pege på flere mulige former for samarbejde: De folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket De folkeoplysende organisationer inddrager bibliotekerne i deres virksomhed og arrangerer undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse De folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner De fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, for eksempel foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter Bibliotekerne kan bruges som hvervested for nye kunder til undervisningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer 11

12 Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning En væsentlig barriere for at etablere et værdiskabende samarbejde er, at bibliotekerne gennemfører en række aktiviteter uden betaling fra deltagerne, mens oplysningsforbundene er afhængige af deltagerbetaling. Det er antageligt en forudsætning for at etablere et partnerskab, at der etableres en regulerende aftale mellem parterne herom. En aftale kan enklest etableres ved, at der udarbejdes en kodeks eller rammeaftale, som udmøntes konkret lokalt. 12

13 8 motivationsfaktorer for samarbejde mellem områderne 13

14 Vi kan skabe gode tilbud, selvom vi er økonomisk pressede 14

15 Vi kan skabe en bredere vifte af tilbud 15

16 Vi kan skabe bedre tilbud, fordi vi har forskellige styrker og kompetencer 16

17 Vi kan fokusere målrettet på at understøtte den kompetente borger 17

18 Vi kan få en større markedsføringsplatform 18

19 Vi kan gøre os mere synlige f.eks. i forhold til det politiske niveau 19

20 Vi kan styrke fokus på vigtigheden af voksen- og efteruddannelse og den uformelle uddannelse 20

21 Vi kan skabe nye og anderledes læringsrum 21

22 8 råd om samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker 22

23 Lær hinanden at kende Hvor der ikke samarbejdes skyldes det ofte: Manglende samarbejdsidéer Manglende kendskab til hinandens hinandens områder Forestillinger om konkurrenceforhold Fokus på økonomisk ulige kår Generelle fordomme 23

24 Koordiner aktivitetsplaner Der er eksempler på, at man udbyder det samme tilbud men til forskellige priser Der er eksempler på, at det ene område dropper aktiviteter, fordi det andet område nærmest overtager Der er eksempler på, at man supplerer hinandens aktiviteter, så borgerne får et bedre tilbud fra områderne 24

25 Identificér fællesområder og egne områder Vi har identificeret snitfladerne til at være: IT-undervisning Demokratiske mødesteder Kulturelle mødesteder Fælles kommunikationsplatform Realkompetencer Biblioteket som fleksibelt læringsrum Men bibliotekerne skal f.eks. ikke: være formelle læringsrum lave realkompetence-afklaringer Og folkeoplysningen skal f.eks. ikke: være specialister i informationskompetence formidle materialer 25

26 Brug hinandens ressourcer og kompetencer Hvordan kan I lave gode tilbud samtidig med, at I sparer ressourcer ved at samarbejde? Kan noget samarbejde skabe en merværdi ved f.eks. at generere synlighed? Hvordan kan bibliotekernes åbne rum og materialer skabe en ekstra dimension til folkeoplysningens undervisning? Hvordan kan folkeoplysningens undervisning skabe en ekstra dimension til bibliotekets tilbud? 26

27 Identificer jeres fælles mål Lav en forventningsafstemning: Hvad er det fælles mål? Indgås samarbejdet i et forsøg på at udbygge driften eller for at skabe et ad hoc projekt? Hvis samarbejde ønskes, så skab fælles visioner og forretningsmål 27

28 Vær opmærksomme på hinandens årshjul Alle har perioder med spidsbelastninger De institutioner, der arbejder med trykte programmer, forbereder deres aktivitetskalendere i rigtig god tid Nogle institutioner har sommer-stille i flere måneder 28

29 Italesæt barrierer ved samarbejde Det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på konkurrenceproblematikker, kulturforskelle, udgangspunkter, dagsordener, forudsætninger og vilkår. 29

30 Skab ligeværdighed i samarbejdet Samarbejdet skal indgås på lige fod Alle skal have en oplevelse af, at alle bidrager Er der klarhed over, hvem der gør hvad hvornår? Har alle påtaget sig en del af opgaverne? 30

31 4 forslag til samarbejdsmetoder 31

32 Skab møder både på leder- og medarbejderniveau Det er vigtigt, at der er god kontakt på lederniveau Medarbejderne udfører samarbejdet i praksis Medarbejderne har fingrene så langt nede i det praktiske, at de får idéerne 32

33 Skab et videnspolitisk forum Der skal arbejdes målrettet med at sikre: Koordination mellem områderne Politisk fokus på voksen- og efteruddannelse Fokus på vigtigheden af den uformelle læring Læringstilbud også for de borgere som ikke lige passer ind i det formelle uddannelsessystem Udvikling af nye idéer Informationsflow mellem relevante parter 33

34 Skab kreative rum Vi kan bruge kreative rum til lære hinanden at kende at skabe alternative læringsrum kompetenceløft borgerinddragelse service-udvikling 34

35 Gør borgere kompetente og engagerede ved at inddrage dem Borgerinddragelse er værdifuldt ved serviceudvikling Borgerinddragelse giver borgerne en historie om organisationen Men vigtigst er: Borgerinddragelse kan motivere borgere til at være aktive samfundsborgere 35

36 36

37 Projektprodukter En rapport: Den kompetente borger Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker En pjece: Den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker En film: Laboratorieforsøget Et kreativt mødested En blog: her findes bl.a. en værktøjskasse med tips og tricks 37

38 Britta Hedegaard: 38

Relaterede dokumenter

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Copyright Borgerservice