UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Digitale læremidler. kan man lære det med it?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Digitale læremidler. kan man lære det med it?"

Transkript

1 Digitale læremidler kan man lære det med it? Indledning... 3 Kendskab til digitale læremidler... 4 Vurdering af digitale læremidler... 5 Køb af og adgang til digitale læremidler Skolens læremiddelpolitik Læsning til modulet Kommentar til modulopgavebesvarelsen Digitale læremidler Side 1 af 14

2 Digitale læremidler Side 2 af 14

3 Indledning Hvad er digitale læremidler? Digitale lære- eller undervisningsmidler er en fællesbetegnelse for de mange forskellige materialer, it-værktøjer, informationssamlinger mv., der distribueres og anvendes på computeren. Der er tale om en meget bred samling af undervisnings- og læremidler, som omfangsmæssigt rækker fra det digitale opgaveark til store leksika og internetressourcer og genremæssigt fra træningsprogrammet til det åbne it-værktøj. Digitale læremidler er produceret med et fagligt udgangspunkt eller et fagligt sigte. Netop dette sigte adskiller de digitale læremidler fra de åbne værktøjsprogrammer. Grænserne kan dog være flydende. Der findes således værktøjsprogrammer til brug i en meget snæver faglig sammenhæng fx programmer til at tegne grafer i matematik som sagtens kunne kaldes faglige programmer. Visse træningsprogrammer har på den anden side så fleksible muligheder for at variere opgaverne, at de kunne fortjene betegnelsen værktøjsprogram. Læremidler og undervisningsmidler er synonymer. De to betegnelser signalerer blot det paradigmeskift, der gennem de senere år har flyttet opmærksomheden fra læreren som underviser til eleven som den lærende. Betegnelserne kan derfor ikke bruges meningsfuldt til at sortere materialerne i to adskilte kategorier. I det følgende benyttes betegnelsen læremidler. Den faglige undervisning skifter karakter, når læringsrummet udvides, og nye faglige læremidler kommer inden for rækkevidde. Variation i læremidlerne giver også større rum for elevernes forskellige læringsstile: ikke alle lærer jo på samme måde, lige hurtigt og med de samme midler. Digitale læremidler ctr. værktøjsprogrammer Læremidler og undervisningsmidler Læremidler og læringsstile Digitale læremidler Side 3 af 14

4 Kendskab til digitale læremidler Terminologi Denne artikel anvender og anbefaler følgende betegnelser: Et undervisningsforløb er underviserens betegnelse for en sekvens af (lærings)aktiviteter båret af en overordnet idé og sammensat på baggrund af pædagogiske og didaktiske overvejelser Begrebet læringsressource er betegnelsen for et hvilken som helst materiale, offentlig service, person eller samling, som lærer eller elev inddrager som middel eller medie for læreprocesser, hvad enten den pågældende ressource er sat i verden med henblik på undervisning/læring eller ej Et undervisningsmateriale er det konkrete produkt/de konkrete produkter (bøger, hæfter, samlinger, websteder etc.) og kombinationer af disse, som nogen har fremstillet med henblik på planlagte læreforløb på uddannelsessteder. Traditionelt har de været betegnet undervisningsmidler, forstået som lærerens værktøjer i udøvelsen af sin metier undervisning. Men grundet den skærpede fokus på elevens arbejde til fordel for lærerens arbejde, benævnes de i dag oftest som læremidler, fordi de med lige så stor ret kan forstås som midler til at generere læring hos eleverne. I hænderne på eleverne (fra den lærendes synsvinkel) er de under alle omstændigheder læremidler. Et naturligt sted at starte kunne være en nærmere undersøgelse af, hvad skolen i forvejen har erhvervet sig. På nogle skoler har it-vejlederen lavet en liste med de digitale læremidler og ressourcer, der er til rådighed, evt. med en lille beskrivelse af de enkelte læremidler. Hvis en sådan liste ikke er til rådighed eller evt. er forældet kunne den første opgave i forbindelse med undersøgelsen af skolens eksisterende beholdning bestå i at få udarbejdet eller revideret denne liste. Listen kan senere komme hele skolen til gode sammen med de vurderinger, teamet finder frem til. Et besøg på det lokale pædagogiske center eller Centre For Undervisningsmidler kan være nyttigt, hvis man ønsker at få overblik over, hvad der er udgivet af faglige læremidler. Det kan være en god idé at kontakte sit CFU i forvejen, således at eventuelle programmer kan være installeret, når man møder op. Ofte vil medarbejdere fra centret kunne give yderligere information og vejledning om programmerne. Mange faglige læremidler kan fås i en såkaldt demoversion med begrænset funktionalitet eller anvendelsesperiode. Ofte kan demoversionen hentes gratis fra nettet, men ellers kan demoversionerne rekvireres direkte fra forlaget eller producenten. Hvis der skal betales et gebyr for at låne et program, modregnes det normalt, hvis man siden køber programmet. Skolens egen samling af digitale læremidler CFU er og pædagogiske centre Forlagene Digitale læremidler Side 4 af 14

5 Materialeplatformen Materialeplatformen, materialeplatform.emu.dk, er et katalog over danske læringsressourcer: Læremidler: Lærebøger, software, opslagsværker Inspiration: Inspirationsmateriale fra lærer til lærer Mediearkiv: Råstof til undervisningen, fx billeder og lyde. Vurdering af digitale læremidler Der er ofte meget store forventninger til informationsteknologiens muligheder for at påvirke undervisningen og elevernes læring. Forventningerne kommer især til udtryk gennem medierne og fra politisk side. De fleste erfaringer synes imidlertid at pege på, at itbaserede materialer ikke i sig selv kan bære en undervisning lige så lidt som andre materialer kan løfte denne opgave alene. Om undervisnings- eller læringsforløbet bliver vellykket for den enkelte elev afhænger af mange forskellige forhold. Her er det bevidste valg af et materiale ift. en bestemt faglig sammenhæng og elevgruppe kun én blandt en række vigtige faktorer. Det betyder også, at der sjældent er mening i at vurdere it-baserede materialer isoleret fra en undervisningsmæssig sammenhæng. Når man begynder at forholde sig vurderende til læremidler traditionelle og digitale kan det være en fordel at starte med at gøre sig klart, hvilket læringssyn der ligger bag undervisningsaktiviteterne i egne klasser og på skolen som helhed. It og medier kan give nye muligheder for at opfylde fagenes mål og delmål. Samtidig kan it og medier være med til at sikre, at elevernes læringsforløb er alsidigt udviklende for den enkelte elev og differentierede med henblik på at møde eleven på et niveau, der passer til elevens faglige og sociale udvikling. Et bredere spektrum af læremidler giver rum for elever med forskellige læringsstile. Mange faglige digitale læremidler har indbygget mulighed for at tilpasse stoffet og opgaverne til forskellige niveauer; men differentieringsmuligheden behøver ikke at være indbygget i det enkelte læremiddel: Man stiller jo heller ikke krav om, at ethvert opgavehæfte i sig selv indeholder differentieringsmuligheder. Det er den brede palet af læremidler, der gør det muligt at differentiere undervisningen, ikke nødvendigvis det enkelte læremiddel i sig selv. De faglige læremidler til skolebrug er produceret på baggrund af et fag eller et fagligt område og med udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser. Men der findes meget andet digitalt materiale især netbaseret som kan være interessant i en pædago- Læremidlernes rolle i undervisningen Skolens læringssyn som udgangspunkt Fagmål og indhold Materialedifferentiering Andre materialer med fagligt potentiale Digitale læremidler Side 5 af 14

6 gisk sammenhæng, selv om det ikke direkte er produceret til elever i skolen. Når den oprindelige målgruppe er en anden end skoleverdenen, bør man være særligt opmærksom på, om teksternes omfang, sproglige formuleringer, forventede forudsætninger, faglige niveau, grundlæggende menneskesyn osv. passer til de klassetrin, hvor materialet tænkes anvendt, og til skolens og den enkelte lærers syn på læring. Eksempler på andre materialer med fagligt potential kunne være: Netaviser Netbaserede artikelsamlinger Informationsbaser på nettet Websteder, der er publiceret af foreninger, organisationer og interessegrupper. Rigtig mange institutioner og enkeltpersoner har gennem årene givet deres bud på, hvad man skal forstå ved kvalitet i læremidler. Resultaterne er en række kvalitetskriterier, med hvilke det skulle være muligt at gennemgå et læremiddel og afgøre, om det fortjener anbefaling og indkøb eller ej. Alligevel er der i dag ikke noget, der ligner fælles fodslag på området. Selv en arbejdsgruppe under Amtscentrene i Danmark måtte på en arbejdskonference i august 2005 bekendtgøre, at man ikke kunne komme op med et fælles bud på vurderingskriterier, og at de konkrete materialevurderinger til syvende og sidst forblev et personligt skøn beroende på den enkelte anmelders erfaring og præferencer. Dette gælder læremidler i al almindelighed. Hvad angår de digitale læremidler, er man som vejleder endnu dårligere hjulpet, når man af kolleger eller fagteam bliver spurgt, om man vil anbefale dette eller hint materiale. Specielt de webbaserede læringsressourcer er helt ekskluderet fra det flow af omtaler, lektørudtalelser, reklamer og egentlige anmeldelser, som dog følger de traditionelle udgivelser på skolebogsområdet. Se fx artiklen Kvalitet i læremidler på nettet af Christian Wang i Folkeskolen 48/2003, At vurdere betyder som oftest at værdisætte noget. En materialevurdering beror derfor på en opfattelse af, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Da der som nævnt ikke er nogen autoriseret vurderingsnøgle for læremidler, bør en vurdering af læremidler derfor altid uddybes og forklares. Vurderingen foretages på baggrund af en beskrivelse og/eller analyse af materialet, og til denne undersøgende gennemgang foreligger der adskillige bud på tjeklister, som det kan være nyttigt at have ved hånden. Det er denne beskrivelse med udgangspunkt i en liste over Kvalitetskriterier uden fælles fodslag Webbaserede læringsressourcer uden anbefalinger Materialevurdering og tjekliste Digitale læremidler Side 6 af 14

7 undersøgelsespunkter, der fører til udsagn om materialets kvalitet. At operere med begrebet kvalitet giver kun mening, hvis der er nogen, der har defineret et formål. Kvalitet er da et udtryk for, om den tilstand eller den proces, man måler på, er god i den forstand, at det kan sandsynliggøres, at den ligger tæt på eller fører mod det formulerede formål. Høj kvalitet er således at være tæt på eller på vej mod opfyldelse af formålet. Selv om det principielt er muligt at formulere et formål for et undervisningsmateriale, vil lakmusprøven i praksis være nært forbundet med den konkrete anvendelsesmåde og -kontekst al den stund, at et højt vurderet materiale jo sagtens kan tænkes anvendt på en hjernedød måde ift. det formulerede undervisningsmål og omvendt. Det foreslås derfor, at al snak om kvalitet i forbindelse med undervisningsmaterialer/læremidler forbeholdes diskurser, som rækker ud over selve materialet og knytter sig til et højere formål, idet det vurderer materialet som et element i det samlede pædagogiskdidaktiske set-up omfattende læringsmål, aktivitet/læreproces, elevforudsætninger mv. Kvalitet er altså i nærværende fremstilling et udtryk for, om det valgte læremiddel anvendt på den valgte måde i den konkrete sammenhæng fungerer hensigtsmæssigt i betydningen fører i retning af det formulerede formål med undervisningen. Læremidlernes differentieringsmuligheder er vigtige at kende til. Det er derfor værd at bruge tid på at undersøge, hvilke muligheder det enkelte læremiddel indeholder for variation af sværhedsgrad og opgavetyder, når man prøver på at vurdere læremidlet generelt og ift. et konkret undervisningsforløb eller nogle bestemte elever. Et andet vigtigt aspekt ved vurdering og afprøvning af et fagligt it-baseret læremiddel er at prøve at afklare, hvordan læremidlet passer ind i de praktiske rammer for it-undervisningen på skolen: Forudsætter læremidlet internetadgang? Forudsættes der noget om antal, kvalitet eller tilgængelighed ift. computere, som skolen endnu ikke kan leve op til? Undertiden vil et fagligt læremiddel fungere bedst ift. en mindre gruppe elever, som har et specifik fagligt behov. Her kan ressourcen være svær at inddrage på en fornuftig måde, hvis man ikke har computere i eller tæt på klassen Som tidligere nævnt forudsætter en kvalificeret vurdering af et givet, fagligt læremiddel: At man kender og forstår forudsætningerne for læremidlet. De fleste digitale læremidler er fra forfatternes side tænkt anvendt på en bestemt måde Kvalitet med et formål Kvalitet ift. et højere formål Indstillingsmuligheder i læremidlet De praktiske rammer En pædagogisk sammenhæng Digitale læremidler Side 7 af 14

8 evt. i sammenhæng med andet materiale og disse forudsætninger bør man undersøge ved at sætte sig ind i det ledsagemateriale af pædagogisk og didaktisk art, der følger med læremidlet eller med det undervisningsmateriale, som læremidlet er knyttet til. At man kan tænke det ind i en fornuftig, pædagogisk sammenhæng. En god metode er at skrive et pædagogisk scenario, dvs. en fortælling om et undervisningsforløb, hvor det digitale læremiddel spiller en rolle. Scenariet kan omfatte mere eller mindre detaljerede beskrivelser af faserne i undervisningsforløbet sammen med begrundelser for de aktiviteter, der sættes i gang. Det drejer sig med andre ord om at arbejde med læremidlet, som om det var en tilrettelæggelse af undervisning. Hertil kommer nogle andre aspekter, som er af betydning, når man prøver at afgøre, om et materiale i dette tilfælde et digitalt læremiddel vil være relevant at medtænke i sin planlægning, fx: Er indholdet relevant for undervisningen? Her kan man vælge at sammenholde det digitale læremiddels faglige indhold og målsætning med overordnede målbeskrivelser, faghæfter, vejledende eller kommunale læseplaner, Fælles Mål og beskrivelse af elevernes alsidige personlige udvikling. En vurdering og evaluering af læremidler vil altid være tæt knyttet til disse forudsætninger. Er der et rimeligt forhold mellem den tid, som lærere og elever må bruge for at sætte sig ind i det digitale læremiddel, og det forventede faglige udbytte eller bredden i anvendelsesmulighederne? Hvis læremidlet har et omfattende og relevant indhold, eller hvis det kan bruges i mange forskellige sammenhænge, kan det betale sig at investere tid i at lære det nærmere at kende; men hvis læremidlet er meget snævert i indhold eller anvendelsespotentiale, bør det ikke stille krav om, at man skal investere meget tid i at lære det at kende. Et digitalt læremiddel bør normalt overholde gængse standarder for brugerflade og interaktion. Er det digitale læremiddel passende fleksibelt? Det er altid en fordel, hvis et materiale kan bruges mere end en gang eller til en bestemt aktivitet. Nogle digitale læremidler har indstillingsmuligheder, der gør det muligt at tilpasse det til elevernes forudsætninger eller de aktuelle faglige behov. Selv om man ikke nødvendigvis kan forlange, at ethvert læremiddel i sig selv tilbyder differentieringsmuligheder, er det vigtigt at notere sig, hvis de er til stede, og det er de oftere i digitale læremidler end i traditionelle materialer. Relevans Tidsforbrug Fleksibilitet Hvad er det egentlig eleven bruger sin tid på, når Spil eller fag? Digitale læremidler Side 8 af 14

9 der arbejdes med det digitale læremiddel? Er aktiviteterne og valgene fagligt begrundede, eller bruger eleven i stedet det meste af tiden og opmærksomheden på spillignede aktiviteter der skal virke som ekstern motivation, men som ikke har noget med læring at gøre? Det kan være besværligt og tidskrævende at sætte sig ind i et fagligt, digitalt læremiddel. Hvis der findes en vejledning til læremidlet, bør man starte med at undersøge, om den kan være en hjælp til at forstå, hvordan læremidlet fungerer og kan bruges i undervisningen. Undertiden indeholder vejledningen introduktionsafsnit eller øvelser, der kan hjælpe lærer og elever i gang. Pædagogisk fantasi er vigtig på mange felter i skolen, også når man skal vurdere, om et læremiddel kan bruges til det, man havde forestillet sig. Ofte vil en gennemprøvning af et fagligt læremiddel give brugeren nye ideer om, hvordan materialet kan bruges. Foregår afprøvningen i et team vil der være endnu større chance for, at man finder nye sider og muligheder i et digitalt læremiddel. I tidens løb er der gjort mange forsøg på at sætte vurderingen af digitale læremidler i system vha. evalueringsskemaer og tjeklister. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at finde frem til en skabelon, der kan anvendes på alle digitale læremidler. Det er fx svært at forestille sig et sæt evalueringskriterier, der ville være lige anvendelige på et multimedieleksikon og et tabeltræningsprogram. Hertil kommer, at udviklingen har medført en meget stor spredning i afviklingsmedierne. Ikke mindst internettets hurtige udvikling har betydet, at vurderingskriterierne har måttet tilpasses helt nye måder at fremstille og distribuere digitale læremidler på. Det gælder derfor om at finde frem til den evalueringsmodel eller de evalueringsmodeller, der passer bedst til det læremiddel, der skal vurderes. Midt i skolehverdagens flimmer og beslutningspres kan det være nyttigt at have lært sig nogle helt enkle spørgsmål, som man kan stille til et nyopdukket materiale eller en læringsressource for at få et første overblik over, hvad det er for noget, man har for sig. Man kunne fx tænke i en lille hvem-hvad-hvorspørgeguide i stil med følgende: Hvem er materialet rettet mod: Er det til brug for læreren i hendes arbejde eller for eleverne i deres arbejde? Er der et afbalanceret forhold mellem materialeelementerne til lærere/elever? Hvis der fx er tale om en offentlig webressource, hvad kræves der så af forberedende arbejde fra lærerens hånd for at gøre den anvende- Vejledninger og introduktioner Pædagogisk fantasi Evalueringsmetoder Enkle spørgsmål til materialer og lærerressourcer: Hvem Digitale læremidler Side 9 af 14

10 lig i skoleregi? Hvad skal der foregå, når materialet tages i brug? Hvilken elevaktivitet: Matcher materialet fx en konstruktivistisk måde at tænke læreprocesser på? Er materialet egnet til oplevelse/inspiration, til træning/øvning, til undersøgelse/udforskning eller til produktion/skabelse/udtryk? Er materialet til brug for arbejdet med viden, færdigheder eller holdninger/værdier? Er materialet til brug i forbindelse med indsamling, bearbejdning eller formidling af stof? Hvor tænkes arbejdet med materialet at foregå? Er materialet egnet til brug i klasserummet, i laboratoriet eller ude i verden? Hvor vil det på min skole være muligt/ønskeligt at arbejde med materialet: i klassen, i grupperum/nicher, på pædagogisk servicecenter, i datalokalet? Derefter, når man har tid til at gå lidt grundigere til værks i undersøgelsen af materialet/ressourcen, kan det være til stor nytte at kikke på nogle af de føromtalte tjeklister/undersøgelseslister. Når man bruger evalueringsmodeller i forbindelse med afprøvning af digitale læremidler bør man være opmærksom på, at selve resultatet der fx kan omfatte markeringer på kvalitetsskalaer og afkrydsningsmærker ud for alternative, beskrivende signalord kan være svært at fortolke for andre, der ikke har et førstehåndskendskab til det pågældende læremiddel. Evalueringsmodellen kan være et godt procesredskab for den, der vil arbejde intensivt med at beskrive og vurdere et digitalt læremiddel, men resultatet af arbejdet kan være svært at bruge for andre. Ofte kan man have større glæde af anmeldelser i fagblade af digitale læremidler, man ikke kender. Her er det fagligt kompetente personer, der beskriver og vurderer materialet på baggrund af deres overblik over fag, metoder og læremidler. En grundig faglig anmeldelse af et digitalt læremiddel kan være et godt grundlag for at beslutte, om man vil rekvirere et gennemsynseksemplar eller en såkaldt demoversion til nærmere undersøgelse og vurdering. Hvad Hvor Evalueringsmodeller som procesredskaber Faglige anmeldelser Digitale læremidler Side 10 af 14

11 Fælles essens for digitale læringsressourcer Et forsøg på at uddrage en fælles essens med særlig relevans for digitale læringsressourcer kunne se således ud: 1. Materialetype/genre Er der tale om: Et stykke hardware: et digitalkamera, en GPS-enhed, en læringsplatform? Et værktøjsprogram: billedbehandling, animation, webproduktion? Et spil: underholdning, edutainment, simulering? En offentlig webtjeneste: DMI, Danmarks Statistik? Andet. 2. Kommunikationsforhold Hvem er produktet tænkt til, hvem vil kunne bruge det, hvem vil ikke? (Alder, udvikling, nødvendige forudsætninger af forskellig slags hos elever og lærer) Hvem står bag? Hvem har lavet produktet og hvilken institution, organisation eller firma står bag? Autoritet og troværdighed? Reklame eller sponsorindflydelse? Kontaktmulighed? Formål: Oplyses det, hvad formålet/hensigten er med at sætte dette produkt i verden? 3. Selve materialet/produktet/sitet Indholdet Hvilken type stof er der tale om, hvad handler det om? (Facts, fiktion, holdninger, nyheder, underholdning, forretning?) Er stoffet selvproduceret eller samlet, redigeret og videreformidlet? Vær opmærksom på autoritet, korrekthed, ajourføring/opdatering, ophavets kvalifikationer Karakteriser evt. indholdet ved vha. journalistiske kriterier, fx væsentlighed, relevans, aktualitet, identifikation, perspektiv. Design/stil/udtryk Hvilket udtryk og hvilke medieformer er anvendt? Tekst, grafik, billeder, lyd? Hvordan passer dette til formål og målgruppe? Er der anvendt begejstringsskabende virkemidler? Brugervenlighed/navigation/faciliteter? Er produktet nemt at anvende/imødekommende/intuitivt, og er der hjælp at hente? Er opbygning og struktur hensigtsmæssig, og er det nemt at navigere rundt og komme tilbage? Kan materialet det, som man må forvente et sådant materiale kan og på en god og nem måde? Er der praktiske faciliteter, fx udskriftsvenlig version, sitemap, intern søgning, download, kontakt, hjælp mv.? 4. Pædagogik- didaktiske forhold Hvad er det hensigten, at eleverne skal lære, når de arbejder med produktet/materialet? Hvad vil de lære, og hvad kan de (muligvis også) lære? (Faglige, almene og personlige kvalifikationer) Digitale læremidler Side 11 af 14

12 Hvilket læringssyn ligger implicit i materialet? Er indholdet (stoffet) differentieret mht. sværhedsgrad og medieformer, så det giver mulighed for, at elever med forskellige forudsætninger og præferencer kan arbejde på forskelligt niveau og med forskellige arbejds- og udtryksformer? Hvilke emner, fag og discipliner relaterer materialet sig til? Matcher det Fælles Mål? Hvilken organisering af undervisningen lægger materialet op til hhv. forudsætter? Vil materialet udgøre en hjælp (eller det modsatte) for læreren i sin organisering af det faglige stof og af undervisningsforløbet? Hvilke lærer- og elevroller fremmer/forudsætter materialet? Udnytter materialet et læringsmæssigt potentiale ved det digitale? Hvilket samspil med andre materialer er ønskeligt/nødvendigt? Hvad bliver man nødt til at fremstille selv? Økonomi/stabilitet/support Hvordan harmonerer undersøgelserne af punkt 1-4 med pris og kvalitet på produktet ift. sammenlignelige produkter og vurderet i relation til de pædagogisk/didaktiske målsætninger, vi har her på skolen? Køb af og adgang til digitale læremidler Det er ikke nemt at sælge digitale læremidler til skolerne. Faktisk er antallet af nye titler faldet betydeligt gennem de senere år. Det skyldes først og fremmest, at markedet er lille. Herudover er antallet af mulige aftagere ret begrænset, og endelig er mange skolers budget til software meget lille. Ofte ender det med, at de ressourcer, der trods alt er til rådighed, bruges til at holde standardprogrammer som tekstbehandling, regneark og billedbehandling opdaterede med de nyeste versioner. Et begrænset udbud Denne situation er blevet håndteret på forskellig måde af udbyderne af digitale læremidler. Nogle udbydere har valgt at skære kraftigt ned i produktionen af nye titler hvis de ikke har forladt markedet for digitale læremidler helt. Andre har forsøgt sig med pakke- eller abonnementsløsninger, hvor skolen køber en blandet samling af programmer, som udbyderen forpligter sig til at holde ajour med et antal nye titler hvert år. Andre udbydere igen har valgt at lægge vægten på fagfaglige programmer, som knytter sig tæt til traditionelle læremidler, fx et matematik- eller dansksystem. Disse digitale læremidler sælges lettere, fordi de opfattes som en del af systemet. Endelige har enkelte producenter valgt at satse på at oversætte udenlandske læremidler, hvilket er meget billigere end at udvikle nye digitale læremidler helt fra grunden. Digitale læremidler Side 12 af 14

13 På baggrund af det meget lille marked kan det ikke undre, at danskproducerede, digitale læremidler er relativt dyre især når man sammenligner med internationale standardprogrammer, der kan sælges i adskillige millioner eksemplarer. Blandt andet derfor har enkelte producenter forsøgt sig med at leje brugsretten til et program ud for en periode på fx et år ad gangen, en såkaldt licensordning. For lejeafgiften får skolen adgang til programmet via internettet og kan således bruge programmet på skolens maskiner (eller nogle af dem) og måske også hjemme af de elever, der selv har adgang til nettet. Markedet for digitale læremidler kan være svært at gennemskue, og der er mange parametre i spil, når man anskaffer digitale læremidler til skolens computere, fx: Hvor mange licenser får man for pengene? Kan eller må de bruges på alle skolens maskiner? Må lærerne og eleverne låne programmerne med hjem? Hvad koster det at opdatere til flere licenser eller til en nyere version? Gælder licensen kun for en begrænset tidsperiode? Har man lov til at bruge eventuelle medfølgende billeder og lyde i andre sammenhænge? De dyre, danskproducerede ressourcer Licenser, opdateringer og rettigheder Skolens læremiddelpolitik Det kan være svært at vurdere behovet for digitale læremidler på skolen. Budgetterne er stramme, og de digitale læremidler skal anskaffes i konkurrence med andre læremidler. Samtidig kan forventningerne hos lærere, fagudvalg og it-vejleder være meget forskellige, og rollerne mht. anskaffelser er ofte ikke klare. Mens man næppe ville overlade beslutningen om et nyt matematik- eller dansksystem til skolens bibliotekar, mener man på nogle skoler, at det godt kan overlades til skolens itvejleder at træffe de fleste beslutninger om anskaffelser. Omvendt har mange it-vejledere erfaret, at de ikke har kunnet inddrage skolens lærere i en dialog om indkøb også når it-vejlederen i forvejen har rekvireret kataloger og gennemsynseksemplarer fra forlagene og andre udbydere af digitale læremidler, så lærerne kunne se materialet igennem. I nogle kommuner har man erfaret, at en del af beslutningskompetencen er flyttet fra den enkelte lærer eller skole til teknikerne i kommunens it-afdeling. Med centralisering af it-ressourcerne kan det blive tekniske og ikke pædagogiske kriterier, der afgør, om et digitalt læremiddel er til rådighed for lærere og elever. Snævre budgetter Ansvar og roller Den centrale løsning Digitale læremidler Side 13 af 14

14 Spørgsmålene er herefter, om skolens it-handleplan bør indeholde beslutninger om skolens indkøbspolitik: Hvem har beslutningskompetencen? Hvilke ressourcer sættes der af til det? Hvordan og i hvilken rækkefølge skal de forskellige klassetrin og fag tilgodeses? It-handleplanen og software Læsning til modulet Se link til læsning på kursuswebben Kommentar til modulopgavebesvarelsen I besvarelse skal indgå både en (kort) anmeldelse af et læremiddel plus beskrivelse af et forløb der bliver kvalificeret vha. it eller med andre ord: hvor er det IT gør en forskel? Digitale læremidler Side 14 af 14

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM praxisonline er elevens navigationscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb: webbog didaktiseret kernestof med fagspor ipraxis interaktive

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Udnyt skolebibliotekets service!

Udnyt skolebibliotekets service! Udnyt skolebibliotekets service! I dette inspirationshæfte får du eksempler på, hvordan skolens biblioteksløsning stiller faciliteter til rådighed for eleverne, så de kan få erfaringer med at arbejde med

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

INFORMATIONSAFTALEN. Aftalens parter

INFORMATIONSAFTALEN. Aftalens parter INFORMATIONSAFTALEN Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Professionshøjskolerne i Danmark ved Centre for Undervisningsmidler Danmark og Forlæggerforeningen og Brancheforeningen for Undervisningsmidler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Teknologi i matematik

Teknologi i matematik www.navimat.dk Teknologi i matematik Baggrunden for at beskæftige sig med teknologianvendelse i folkeskolens matematikundervisning, var at der i disse år tales meget om anvendelse og integration af IT

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere