UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Digitale læremidler. kan man lære det med it?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Digitale læremidler. kan man lære det med it?"

Transkript

1 Digitale læremidler kan man lære det med it? Indledning... 3 Kendskab til digitale læremidler... 4 Vurdering af digitale læremidler... 5 Køb af og adgang til digitale læremidler Skolens læremiddelpolitik Læsning til modulet Kommentar til modulopgavebesvarelsen Digitale læremidler Side 1 af 14

2 Digitale læremidler Side 2 af 14

3 Indledning Hvad er digitale læremidler? Digitale lære- eller undervisningsmidler er en fællesbetegnelse for de mange forskellige materialer, it-værktøjer, informationssamlinger mv., der distribueres og anvendes på computeren. Der er tale om en meget bred samling af undervisnings- og læremidler, som omfangsmæssigt rækker fra det digitale opgaveark til store leksika og internetressourcer og genremæssigt fra træningsprogrammet til det åbne it-værktøj. Digitale læremidler er produceret med et fagligt udgangspunkt eller et fagligt sigte. Netop dette sigte adskiller de digitale læremidler fra de åbne værktøjsprogrammer. Grænserne kan dog være flydende. Der findes således værktøjsprogrammer til brug i en meget snæver faglig sammenhæng fx programmer til at tegne grafer i matematik som sagtens kunne kaldes faglige programmer. Visse træningsprogrammer har på den anden side så fleksible muligheder for at variere opgaverne, at de kunne fortjene betegnelsen værktøjsprogram. Læremidler og undervisningsmidler er synonymer. De to betegnelser signalerer blot det paradigmeskift, der gennem de senere år har flyttet opmærksomheden fra læreren som underviser til eleven som den lærende. Betegnelserne kan derfor ikke bruges meningsfuldt til at sortere materialerne i to adskilte kategorier. I det følgende benyttes betegnelsen læremidler. Den faglige undervisning skifter karakter, når læringsrummet udvides, og nye faglige læremidler kommer inden for rækkevidde. Variation i læremidlerne giver også større rum for elevernes forskellige læringsstile: ikke alle lærer jo på samme måde, lige hurtigt og med de samme midler. Digitale læremidler ctr. værktøjsprogrammer Læremidler og undervisningsmidler Læremidler og læringsstile Digitale læremidler Side 3 af 14

4 Kendskab til digitale læremidler Terminologi Denne artikel anvender og anbefaler følgende betegnelser: Et undervisningsforløb er underviserens betegnelse for en sekvens af (lærings)aktiviteter båret af en overordnet idé og sammensat på baggrund af pædagogiske og didaktiske overvejelser Begrebet læringsressource er betegnelsen for et hvilken som helst materiale, offentlig service, person eller samling, som lærer eller elev inddrager som middel eller medie for læreprocesser, hvad enten den pågældende ressource er sat i verden med henblik på undervisning/læring eller ej Et undervisningsmateriale er det konkrete produkt/de konkrete produkter (bøger, hæfter, samlinger, websteder etc.) og kombinationer af disse, som nogen har fremstillet med henblik på planlagte læreforløb på uddannelsessteder. Traditionelt har de været betegnet undervisningsmidler, forstået som lærerens værktøjer i udøvelsen af sin metier undervisning. Men grundet den skærpede fokus på elevens arbejde til fordel for lærerens arbejde, benævnes de i dag oftest som læremidler, fordi de med lige så stor ret kan forstås som midler til at generere læring hos eleverne. I hænderne på eleverne (fra den lærendes synsvinkel) er de under alle omstændigheder læremidler. Et naturligt sted at starte kunne være en nærmere undersøgelse af, hvad skolen i forvejen har erhvervet sig. På nogle skoler har it-vejlederen lavet en liste med de digitale læremidler og ressourcer, der er til rådighed, evt. med en lille beskrivelse af de enkelte læremidler. Hvis en sådan liste ikke er til rådighed eller evt. er forældet kunne den første opgave i forbindelse med undersøgelsen af skolens eksisterende beholdning bestå i at få udarbejdet eller revideret denne liste. Listen kan senere komme hele skolen til gode sammen med de vurderinger, teamet finder frem til. Et besøg på det lokale pædagogiske center eller Centre For Undervisningsmidler kan være nyttigt, hvis man ønsker at få overblik over, hvad der er udgivet af faglige læremidler. Det kan være en god idé at kontakte sit CFU i forvejen, således at eventuelle programmer kan være installeret, når man møder op. Ofte vil medarbejdere fra centret kunne give yderligere information og vejledning om programmerne. Mange faglige læremidler kan fås i en såkaldt demoversion med begrænset funktionalitet eller anvendelsesperiode. Ofte kan demoversionen hentes gratis fra nettet, men ellers kan demoversionerne rekvireres direkte fra forlaget eller producenten. Hvis der skal betales et gebyr for at låne et program, modregnes det normalt, hvis man siden køber programmet. Skolens egen samling af digitale læremidler CFU er og pædagogiske centre Forlagene Digitale læremidler Side 4 af 14

5 Materialeplatformen Materialeplatformen, materialeplatform.emu.dk, er et katalog over danske læringsressourcer: Læremidler: Lærebøger, software, opslagsværker Inspiration: Inspirationsmateriale fra lærer til lærer Mediearkiv: Råstof til undervisningen, fx billeder og lyde. Vurdering af digitale læremidler Der er ofte meget store forventninger til informationsteknologiens muligheder for at påvirke undervisningen og elevernes læring. Forventningerne kommer især til udtryk gennem medierne og fra politisk side. De fleste erfaringer synes imidlertid at pege på, at itbaserede materialer ikke i sig selv kan bære en undervisning lige så lidt som andre materialer kan løfte denne opgave alene. Om undervisnings- eller læringsforløbet bliver vellykket for den enkelte elev afhænger af mange forskellige forhold. Her er det bevidste valg af et materiale ift. en bestemt faglig sammenhæng og elevgruppe kun én blandt en række vigtige faktorer. Det betyder også, at der sjældent er mening i at vurdere it-baserede materialer isoleret fra en undervisningsmæssig sammenhæng. Når man begynder at forholde sig vurderende til læremidler traditionelle og digitale kan det være en fordel at starte med at gøre sig klart, hvilket læringssyn der ligger bag undervisningsaktiviteterne i egne klasser og på skolen som helhed. It og medier kan give nye muligheder for at opfylde fagenes mål og delmål. Samtidig kan it og medier være med til at sikre, at elevernes læringsforløb er alsidigt udviklende for den enkelte elev og differentierede med henblik på at møde eleven på et niveau, der passer til elevens faglige og sociale udvikling. Et bredere spektrum af læremidler giver rum for elever med forskellige læringsstile. Mange faglige digitale læremidler har indbygget mulighed for at tilpasse stoffet og opgaverne til forskellige niveauer; men differentieringsmuligheden behøver ikke at være indbygget i det enkelte læremiddel: Man stiller jo heller ikke krav om, at ethvert opgavehæfte i sig selv indeholder differentieringsmuligheder. Det er den brede palet af læremidler, der gør det muligt at differentiere undervisningen, ikke nødvendigvis det enkelte læremiddel i sig selv. De faglige læremidler til skolebrug er produceret på baggrund af et fag eller et fagligt område og med udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser. Men der findes meget andet digitalt materiale især netbaseret som kan være interessant i en pædago- Læremidlernes rolle i undervisningen Skolens læringssyn som udgangspunkt Fagmål og indhold Materialedifferentiering Andre materialer med fagligt potentiale Digitale læremidler Side 5 af 14

6 gisk sammenhæng, selv om det ikke direkte er produceret til elever i skolen. Når den oprindelige målgruppe er en anden end skoleverdenen, bør man være særligt opmærksom på, om teksternes omfang, sproglige formuleringer, forventede forudsætninger, faglige niveau, grundlæggende menneskesyn osv. passer til de klassetrin, hvor materialet tænkes anvendt, og til skolens og den enkelte lærers syn på læring. Eksempler på andre materialer med fagligt potential kunne være: Netaviser Netbaserede artikelsamlinger Informationsbaser på nettet Websteder, der er publiceret af foreninger, organisationer og interessegrupper. Rigtig mange institutioner og enkeltpersoner har gennem årene givet deres bud på, hvad man skal forstå ved kvalitet i læremidler. Resultaterne er en række kvalitetskriterier, med hvilke det skulle være muligt at gennemgå et læremiddel og afgøre, om det fortjener anbefaling og indkøb eller ej. Alligevel er der i dag ikke noget, der ligner fælles fodslag på området. Selv en arbejdsgruppe under Amtscentrene i Danmark måtte på en arbejdskonference i august 2005 bekendtgøre, at man ikke kunne komme op med et fælles bud på vurderingskriterier, og at de konkrete materialevurderinger til syvende og sidst forblev et personligt skøn beroende på den enkelte anmelders erfaring og præferencer. Dette gælder læremidler i al almindelighed. Hvad angår de digitale læremidler, er man som vejleder endnu dårligere hjulpet, når man af kolleger eller fagteam bliver spurgt, om man vil anbefale dette eller hint materiale. Specielt de webbaserede læringsressourcer er helt ekskluderet fra det flow af omtaler, lektørudtalelser, reklamer og egentlige anmeldelser, som dog følger de traditionelle udgivelser på skolebogsområdet. Se fx artiklen Kvalitet i læremidler på nettet af Christian Wang i Folkeskolen 48/2003, At vurdere betyder som oftest at værdisætte noget. En materialevurdering beror derfor på en opfattelse af, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Da der som nævnt ikke er nogen autoriseret vurderingsnøgle for læremidler, bør en vurdering af læremidler derfor altid uddybes og forklares. Vurderingen foretages på baggrund af en beskrivelse og/eller analyse af materialet, og til denne undersøgende gennemgang foreligger der adskillige bud på tjeklister, som det kan være nyttigt at have ved hånden. Det er denne beskrivelse med udgangspunkt i en liste over Kvalitetskriterier uden fælles fodslag Webbaserede læringsressourcer uden anbefalinger Materialevurdering og tjekliste Digitale læremidler Side 6 af 14

7 undersøgelsespunkter, der fører til udsagn om materialets kvalitet. At operere med begrebet kvalitet giver kun mening, hvis der er nogen, der har defineret et formål. Kvalitet er da et udtryk for, om den tilstand eller den proces, man måler på, er god i den forstand, at det kan sandsynliggøres, at den ligger tæt på eller fører mod det formulerede formål. Høj kvalitet er således at være tæt på eller på vej mod opfyldelse af formålet. Selv om det principielt er muligt at formulere et formål for et undervisningsmateriale, vil lakmusprøven i praksis være nært forbundet med den konkrete anvendelsesmåde og -kontekst al den stund, at et højt vurderet materiale jo sagtens kan tænkes anvendt på en hjernedød måde ift. det formulerede undervisningsmål og omvendt. Det foreslås derfor, at al snak om kvalitet i forbindelse med undervisningsmaterialer/læremidler forbeholdes diskurser, som rækker ud over selve materialet og knytter sig til et højere formål, idet det vurderer materialet som et element i det samlede pædagogiskdidaktiske set-up omfattende læringsmål, aktivitet/læreproces, elevforudsætninger mv. Kvalitet er altså i nærværende fremstilling et udtryk for, om det valgte læremiddel anvendt på den valgte måde i den konkrete sammenhæng fungerer hensigtsmæssigt i betydningen fører i retning af det formulerede formål med undervisningen. Læremidlernes differentieringsmuligheder er vigtige at kende til. Det er derfor værd at bruge tid på at undersøge, hvilke muligheder det enkelte læremiddel indeholder for variation af sværhedsgrad og opgavetyder, når man prøver på at vurdere læremidlet generelt og ift. et konkret undervisningsforløb eller nogle bestemte elever. Et andet vigtigt aspekt ved vurdering og afprøvning af et fagligt it-baseret læremiddel er at prøve at afklare, hvordan læremidlet passer ind i de praktiske rammer for it-undervisningen på skolen: Forudsætter læremidlet internetadgang? Forudsættes der noget om antal, kvalitet eller tilgængelighed ift. computere, som skolen endnu ikke kan leve op til? Undertiden vil et fagligt læremiddel fungere bedst ift. en mindre gruppe elever, som har et specifik fagligt behov. Her kan ressourcen være svær at inddrage på en fornuftig måde, hvis man ikke har computere i eller tæt på klassen Som tidligere nævnt forudsætter en kvalificeret vurdering af et givet, fagligt læremiddel: At man kender og forstår forudsætningerne for læremidlet. De fleste digitale læremidler er fra forfatternes side tænkt anvendt på en bestemt måde Kvalitet med et formål Kvalitet ift. et højere formål Indstillingsmuligheder i læremidlet De praktiske rammer En pædagogisk sammenhæng Digitale læremidler Side 7 af 14

8 evt. i sammenhæng med andet materiale og disse forudsætninger bør man undersøge ved at sætte sig ind i det ledsagemateriale af pædagogisk og didaktisk art, der følger med læremidlet eller med det undervisningsmateriale, som læremidlet er knyttet til. At man kan tænke det ind i en fornuftig, pædagogisk sammenhæng. En god metode er at skrive et pædagogisk scenario, dvs. en fortælling om et undervisningsforløb, hvor det digitale læremiddel spiller en rolle. Scenariet kan omfatte mere eller mindre detaljerede beskrivelser af faserne i undervisningsforløbet sammen med begrundelser for de aktiviteter, der sættes i gang. Det drejer sig med andre ord om at arbejde med læremidlet, som om det var en tilrettelæggelse af undervisning. Hertil kommer nogle andre aspekter, som er af betydning, når man prøver at afgøre, om et materiale i dette tilfælde et digitalt læremiddel vil være relevant at medtænke i sin planlægning, fx: Er indholdet relevant for undervisningen? Her kan man vælge at sammenholde det digitale læremiddels faglige indhold og målsætning med overordnede målbeskrivelser, faghæfter, vejledende eller kommunale læseplaner, Fælles Mål og beskrivelse af elevernes alsidige personlige udvikling. En vurdering og evaluering af læremidler vil altid være tæt knyttet til disse forudsætninger. Er der et rimeligt forhold mellem den tid, som lærere og elever må bruge for at sætte sig ind i det digitale læremiddel, og det forventede faglige udbytte eller bredden i anvendelsesmulighederne? Hvis læremidlet har et omfattende og relevant indhold, eller hvis det kan bruges i mange forskellige sammenhænge, kan det betale sig at investere tid i at lære det nærmere at kende; men hvis læremidlet er meget snævert i indhold eller anvendelsespotentiale, bør det ikke stille krav om, at man skal investere meget tid i at lære det at kende. Et digitalt læremiddel bør normalt overholde gængse standarder for brugerflade og interaktion. Er det digitale læremiddel passende fleksibelt? Det er altid en fordel, hvis et materiale kan bruges mere end en gang eller til en bestemt aktivitet. Nogle digitale læremidler har indstillingsmuligheder, der gør det muligt at tilpasse det til elevernes forudsætninger eller de aktuelle faglige behov. Selv om man ikke nødvendigvis kan forlange, at ethvert læremiddel i sig selv tilbyder differentieringsmuligheder, er det vigtigt at notere sig, hvis de er til stede, og det er de oftere i digitale læremidler end i traditionelle materialer. Relevans Tidsforbrug Fleksibilitet Hvad er det egentlig eleven bruger sin tid på, når Spil eller fag? Digitale læremidler Side 8 af 14

9 der arbejdes med det digitale læremiddel? Er aktiviteterne og valgene fagligt begrundede, eller bruger eleven i stedet det meste af tiden og opmærksomheden på spillignede aktiviteter der skal virke som ekstern motivation, men som ikke har noget med læring at gøre? Det kan være besværligt og tidskrævende at sætte sig ind i et fagligt, digitalt læremiddel. Hvis der findes en vejledning til læremidlet, bør man starte med at undersøge, om den kan være en hjælp til at forstå, hvordan læremidlet fungerer og kan bruges i undervisningen. Undertiden indeholder vejledningen introduktionsafsnit eller øvelser, der kan hjælpe lærer og elever i gang. Pædagogisk fantasi er vigtig på mange felter i skolen, også når man skal vurdere, om et læremiddel kan bruges til det, man havde forestillet sig. Ofte vil en gennemprøvning af et fagligt læremiddel give brugeren nye ideer om, hvordan materialet kan bruges. Foregår afprøvningen i et team vil der være endnu større chance for, at man finder nye sider og muligheder i et digitalt læremiddel. I tidens løb er der gjort mange forsøg på at sætte vurderingen af digitale læremidler i system vha. evalueringsskemaer og tjeklister. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at finde frem til en skabelon, der kan anvendes på alle digitale læremidler. Det er fx svært at forestille sig et sæt evalueringskriterier, der ville være lige anvendelige på et multimedieleksikon og et tabeltræningsprogram. Hertil kommer, at udviklingen har medført en meget stor spredning i afviklingsmedierne. Ikke mindst internettets hurtige udvikling har betydet, at vurderingskriterierne har måttet tilpasses helt nye måder at fremstille og distribuere digitale læremidler på. Det gælder derfor om at finde frem til den evalueringsmodel eller de evalueringsmodeller, der passer bedst til det læremiddel, der skal vurderes. Midt i skolehverdagens flimmer og beslutningspres kan det være nyttigt at have lært sig nogle helt enkle spørgsmål, som man kan stille til et nyopdukket materiale eller en læringsressource for at få et første overblik over, hvad det er for noget, man har for sig. Man kunne fx tænke i en lille hvem-hvad-hvorspørgeguide i stil med følgende: Hvem er materialet rettet mod: Er det til brug for læreren i hendes arbejde eller for eleverne i deres arbejde? Er der et afbalanceret forhold mellem materialeelementerne til lærere/elever? Hvis der fx er tale om en offentlig webressource, hvad kræves der så af forberedende arbejde fra lærerens hånd for at gøre den anvende- Vejledninger og introduktioner Pædagogisk fantasi Evalueringsmetoder Enkle spørgsmål til materialer og lærerressourcer: Hvem Digitale læremidler Side 9 af 14

10 lig i skoleregi? Hvad skal der foregå, når materialet tages i brug? Hvilken elevaktivitet: Matcher materialet fx en konstruktivistisk måde at tænke læreprocesser på? Er materialet egnet til oplevelse/inspiration, til træning/øvning, til undersøgelse/udforskning eller til produktion/skabelse/udtryk? Er materialet til brug for arbejdet med viden, færdigheder eller holdninger/værdier? Er materialet til brug i forbindelse med indsamling, bearbejdning eller formidling af stof? Hvor tænkes arbejdet med materialet at foregå? Er materialet egnet til brug i klasserummet, i laboratoriet eller ude i verden? Hvor vil det på min skole være muligt/ønskeligt at arbejde med materialet: i klassen, i grupperum/nicher, på pædagogisk servicecenter, i datalokalet? Derefter, når man har tid til at gå lidt grundigere til værks i undersøgelsen af materialet/ressourcen, kan det være til stor nytte at kikke på nogle af de føromtalte tjeklister/undersøgelseslister. Når man bruger evalueringsmodeller i forbindelse med afprøvning af digitale læremidler bør man være opmærksom på, at selve resultatet der fx kan omfatte markeringer på kvalitetsskalaer og afkrydsningsmærker ud for alternative, beskrivende signalord kan være svært at fortolke for andre, der ikke har et førstehåndskendskab til det pågældende læremiddel. Evalueringsmodellen kan være et godt procesredskab for den, der vil arbejde intensivt med at beskrive og vurdere et digitalt læremiddel, men resultatet af arbejdet kan være svært at bruge for andre. Ofte kan man have større glæde af anmeldelser i fagblade af digitale læremidler, man ikke kender. Her er det fagligt kompetente personer, der beskriver og vurderer materialet på baggrund af deres overblik over fag, metoder og læremidler. En grundig faglig anmeldelse af et digitalt læremiddel kan være et godt grundlag for at beslutte, om man vil rekvirere et gennemsynseksemplar eller en såkaldt demoversion til nærmere undersøgelse og vurdering. Hvad Hvor Evalueringsmodeller som procesredskaber Faglige anmeldelser Digitale læremidler Side 10 af 14

11 Fælles essens for digitale læringsressourcer Et forsøg på at uddrage en fælles essens med særlig relevans for digitale læringsressourcer kunne se således ud: 1. Materialetype/genre Er der tale om: Et stykke hardware: et digitalkamera, en GPS-enhed, en læringsplatform? Et værktøjsprogram: billedbehandling, animation, webproduktion? Et spil: underholdning, edutainment, simulering? En offentlig webtjeneste: DMI, Danmarks Statistik? Andet. 2. Kommunikationsforhold Hvem er produktet tænkt til, hvem vil kunne bruge det, hvem vil ikke? (Alder, udvikling, nødvendige forudsætninger af forskellig slags hos elever og lærer) Hvem står bag? Hvem har lavet produktet og hvilken institution, organisation eller firma står bag? Autoritet og troværdighed? Reklame eller sponsorindflydelse? Kontaktmulighed? Formål: Oplyses det, hvad formålet/hensigten er med at sætte dette produkt i verden? 3. Selve materialet/produktet/sitet Indholdet Hvilken type stof er der tale om, hvad handler det om? (Facts, fiktion, holdninger, nyheder, underholdning, forretning?) Er stoffet selvproduceret eller samlet, redigeret og videreformidlet? Vær opmærksom på autoritet, korrekthed, ajourføring/opdatering, ophavets kvalifikationer Karakteriser evt. indholdet ved vha. journalistiske kriterier, fx væsentlighed, relevans, aktualitet, identifikation, perspektiv. Design/stil/udtryk Hvilket udtryk og hvilke medieformer er anvendt? Tekst, grafik, billeder, lyd? Hvordan passer dette til formål og målgruppe? Er der anvendt begejstringsskabende virkemidler? Brugervenlighed/navigation/faciliteter? Er produktet nemt at anvende/imødekommende/intuitivt, og er der hjælp at hente? Er opbygning og struktur hensigtsmæssig, og er det nemt at navigere rundt og komme tilbage? Kan materialet det, som man må forvente et sådant materiale kan og på en god og nem måde? Er der praktiske faciliteter, fx udskriftsvenlig version, sitemap, intern søgning, download, kontakt, hjælp mv.? 4. Pædagogik- didaktiske forhold Hvad er det hensigten, at eleverne skal lære, når de arbejder med produktet/materialet? Hvad vil de lære, og hvad kan de (muligvis også) lære? (Faglige, almene og personlige kvalifikationer) Digitale læremidler Side 11 af 14

12 Hvilket læringssyn ligger implicit i materialet? Er indholdet (stoffet) differentieret mht. sværhedsgrad og medieformer, så det giver mulighed for, at elever med forskellige forudsætninger og præferencer kan arbejde på forskelligt niveau og med forskellige arbejds- og udtryksformer? Hvilke emner, fag og discipliner relaterer materialet sig til? Matcher det Fælles Mål? Hvilken organisering af undervisningen lægger materialet op til hhv. forudsætter? Vil materialet udgøre en hjælp (eller det modsatte) for læreren i sin organisering af det faglige stof og af undervisningsforløbet? Hvilke lærer- og elevroller fremmer/forudsætter materialet? Udnytter materialet et læringsmæssigt potentiale ved det digitale? Hvilket samspil med andre materialer er ønskeligt/nødvendigt? Hvad bliver man nødt til at fremstille selv? Økonomi/stabilitet/support Hvordan harmonerer undersøgelserne af punkt 1-4 med pris og kvalitet på produktet ift. sammenlignelige produkter og vurderet i relation til de pædagogisk/didaktiske målsætninger, vi har her på skolen? Køb af og adgang til digitale læremidler Det er ikke nemt at sælge digitale læremidler til skolerne. Faktisk er antallet af nye titler faldet betydeligt gennem de senere år. Det skyldes først og fremmest, at markedet er lille. Herudover er antallet af mulige aftagere ret begrænset, og endelig er mange skolers budget til software meget lille. Ofte ender det med, at de ressourcer, der trods alt er til rådighed, bruges til at holde standardprogrammer som tekstbehandling, regneark og billedbehandling opdaterede med de nyeste versioner. Et begrænset udbud Denne situation er blevet håndteret på forskellig måde af udbyderne af digitale læremidler. Nogle udbydere har valgt at skære kraftigt ned i produktionen af nye titler hvis de ikke har forladt markedet for digitale læremidler helt. Andre har forsøgt sig med pakke- eller abonnementsløsninger, hvor skolen køber en blandet samling af programmer, som udbyderen forpligter sig til at holde ajour med et antal nye titler hvert år. Andre udbydere igen har valgt at lægge vægten på fagfaglige programmer, som knytter sig tæt til traditionelle læremidler, fx et matematik- eller dansksystem. Disse digitale læremidler sælges lettere, fordi de opfattes som en del af systemet. Endelige har enkelte producenter valgt at satse på at oversætte udenlandske læremidler, hvilket er meget billigere end at udvikle nye digitale læremidler helt fra grunden. Digitale læremidler Side 12 af 14

13 På baggrund af det meget lille marked kan det ikke undre, at danskproducerede, digitale læremidler er relativt dyre især når man sammenligner med internationale standardprogrammer, der kan sælges i adskillige millioner eksemplarer. Blandt andet derfor har enkelte producenter forsøgt sig med at leje brugsretten til et program ud for en periode på fx et år ad gangen, en såkaldt licensordning. For lejeafgiften får skolen adgang til programmet via internettet og kan således bruge programmet på skolens maskiner (eller nogle af dem) og måske også hjemme af de elever, der selv har adgang til nettet. Markedet for digitale læremidler kan være svært at gennemskue, og der er mange parametre i spil, når man anskaffer digitale læremidler til skolens computere, fx: Hvor mange licenser får man for pengene? Kan eller må de bruges på alle skolens maskiner? Må lærerne og eleverne låne programmerne med hjem? Hvad koster det at opdatere til flere licenser eller til en nyere version? Gælder licensen kun for en begrænset tidsperiode? Har man lov til at bruge eventuelle medfølgende billeder og lyde i andre sammenhænge? De dyre, danskproducerede ressourcer Licenser, opdateringer og rettigheder Skolens læremiddelpolitik Det kan være svært at vurdere behovet for digitale læremidler på skolen. Budgetterne er stramme, og de digitale læremidler skal anskaffes i konkurrence med andre læremidler. Samtidig kan forventningerne hos lærere, fagudvalg og it-vejleder være meget forskellige, og rollerne mht. anskaffelser er ofte ikke klare. Mens man næppe ville overlade beslutningen om et nyt matematik- eller dansksystem til skolens bibliotekar, mener man på nogle skoler, at det godt kan overlades til skolens itvejleder at træffe de fleste beslutninger om anskaffelser. Omvendt har mange it-vejledere erfaret, at de ikke har kunnet inddrage skolens lærere i en dialog om indkøb også når it-vejlederen i forvejen har rekvireret kataloger og gennemsynseksemplarer fra forlagene og andre udbydere af digitale læremidler, så lærerne kunne se materialet igennem. I nogle kommuner har man erfaret, at en del af beslutningskompetencen er flyttet fra den enkelte lærer eller skole til teknikerne i kommunens it-afdeling. Med centralisering af it-ressourcerne kan det blive tekniske og ikke pædagogiske kriterier, der afgør, om et digitalt læremiddel er til rådighed for lærere og elever. Snævre budgetter Ansvar og roller Den centrale løsning Digitale læremidler Side 13 af 14

14 Spørgsmålene er herefter, om skolens it-handleplan bør indeholde beslutninger om skolens indkøbspolitik: Hvem har beslutningskompetencen? Hvilke ressourcer sættes der af til det? Hvordan og i hvilken rækkefølge skal de forskellige klassetrin og fag tilgodeses? It-handleplanen og software Læsning til modulet Se link til læsning på kursuswebben Kommentar til modulopgavebesvarelsen I besvarelse skal indgå både en (kort) anmeldelse af et læremiddel plus beskrivelse af et forløb der bliver kvalificeret vha. it eller med andre ord: hvor er det IT gør en forskel? Digitale læremidler Side 14 af 14

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Notat LHP /-

Notat LHP /- Notat 12-04-2010 LHP /- Vedrørende: Materialeplatformen 2009 2010 (Udkast 2) Fordeling: Styregruppen for Materialeplatformen, UNI C Skrevet af: Leo Højsholt-Poulsen Version nr.: 0.92 Materialeplatformen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Problematisering af læringsobjekter ud fra en pædagogisk synsvinkel

Problematisering af læringsobjekter ud fra en pædagogisk synsvinkel Problematisering af læringsobjekter ud fra en pædagogisk synsvinkel Christian Dalsgaard Forskningsseminar om Læringsobjekter, 10. februar 2005 Forskningscenter for It og læring Informations- og Medievidenskab

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM praxisonline er elevens navigationscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb: webbog didaktiseret kernestof med fagspor ipraxis interaktive

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Uddannelsesplan EUD-IT

Uddannelsesplan EUD-IT Uddannelsesplan EUD-IT Navn: Keld Lund Andersen Adresse: Hjortshøjparken 82 By: Hjortshøj Tlf.: 86 22 22 75 E-mail: kla@ats.dk Ansættelsesskole: Aarhus tekniske Skole Undervisningsområde: Mediegrafisk

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere