Dokumentations- og midtvejsevaluering af projekt Motionsvejledning
|
|
- Kristen Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentations- og midtvejsevaluering af projekt Motionsvejledning Motionsvejledning
2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING DOKUMENTATIONSAFSNIT INDIVIDUELT NIVEAU Holdepladser ved indkøbssteder Særlige arrangementer Kønsfordeling Fysiske målinger & samtaler STRUKTURELT NIVEAU Arbejdspladser Ungeinstitutioner & andre indsatsområder Kønsfordeling Fysiske målinger OVERSIGT OVER HELE PERIODEN MEDIEOMTALE EVALUERING - INDIVIDUELT NIVEAU - INDKØBSSTEDER BESVARELSER FRA SPØRGESKEMAET (1) BESVARELSER FRA TELEFONINTERVIEWET (2) SAMMENLIGNING AF GENNEMGÅENDE SPØRGSMÅL FRA SPØRGESKEMAET (1) OG TELEFONINTERVIEWET (2) OPSUMMERING AF EVALUERING INDIVIDUELT NIVEAU EVALUERING - STRUKTURELT NIVEAU ARBEJDSPLADSER TEORETISK OPLÆG PÅ ARBEJDSPLADSER TEST OG HELBRED PÅ ARBEJDSPLADSER OPSUMMERING AF EVALUERING STRUKTURELT NIVEAU DEN GODE HISTORIE MOTIONSGRUPPEN GÅ MED I SELVHJÆLP HADERSLEV ET MEDARBEJDERPERSPEKTIV Valg af mobil model (bus) Indsatser på individuelt niveau (indkøbssteder & særlige arrangementer) Indsatser på strukturelt niveau (unge & arbejdspladser) Foreningssamarbejde Arbejdsmiljø i Motionsbussen SAMLET OPSUMMERING AF DOKUMENTATIONS- OG MIDTVEJSEVALUERINGEN Dokumentation Midtvejsevalueringen Individuel vejledning indkøbssteder Strukturelt niveau - arbejdspladser Motionsgruppen Gå med Et medarbejderperspektiv AFSLUTTENDE KOMMENTAR BILAG
3 1. Indledning Kære læser! Du sidder nu med en rapport over dokumentations- og midtvejsevalueringen af projekt Motionsvejledning. Projekt Motionsvejledning er et 3 årigt projekt, som forløber fra januar 2008 til januar Projektet er godkendt af Sundhedsudvalget i 2007 og finansieret af Haderslev Kommune. Projektets formål er at borgerne i Haderslev Kommune skal opnå et sundere liv som følge af en forstærket indsats ved fysisk aktivitet Formålet med den samlede dokumentations- og midtvejsevaluering er at samle erfaringer fra projektets første periode (juni 2008 maj 2009) at generere viden som skal danne beslutningsgrundlag for den videre strategi med henblik på motionsvejledning i Haderslev Kommune Dokumentationsopsamlingen og midtvejsevalueringen er primært udarbejdet til brug for Sundhedsservice og det politiske udvalg, Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune. Dokumentationsopsamlingen dokumenterer projektets aktiviteter og omhandler, hvor meget bussen har kørt, hvem der har besøgt Motionsbussen mm. Dokumentationen er indsamlet i perioden 9. juni maj Midtvejsevalueringen er skrevet på baggrund af data indsamlet i foråret 2009 i ugerne Detaljer omkring dataindsamling uddybes i de enkelte afsnit. Midtvejsevalueringen er foretaget af medarbejdere i Sundhedsservice 1 samt en praktikant fra uddannelsen Ernæring og Sundhed, UCSyd. Spørgeskemaer mm. er udarbejdet i samarbejde med en intern arbejdsgruppe, som er knyttet til projekt Motionsvejledning. Midtvejsevalueringen dækker de fleste af projekt Motionsvejlednings aktiviteter indtil nu. Midtvejsevalueringen beskriver følgende temaer: Individuel vejledning - Indkøbssteder En spørgeskemaundersøgelse af de borgere som anvender vores tilbud om individuel vejledning, når vi holder ved indkøbsstederne i kommunen. Strukturelt niveau - Arbejdspladser En evaluering af vores teoretiske oplæg. Indsamling af kvantitative data fra tests samt data fra spørgeskemaer i forhold til fx selvvurderet helbred. Samarbejde med foreninger Kvalitativt interview med 2 personer fra motionsgruppen Gå med i Selvhjælp Haderslev Motionsvejledernes egne refleksioner Egne erfaringer og observationer inddelt i en række temaer. 1 Vi er klar over, at det kan være problematisk, at egen afdeling foretager evaluering af eget projekt. Vi har alligevel prioriteret selv at stå for midtvejsevalueringen og i stedet anvende de i budgettet afsatte midler til evaluering, til en større ekstern slutevaluering af projektet. 3
4 Rapporten indeholder uddrag af data, samlet opsummering samt kommentarer til projektets videre forløb. I bilagene findes en oversigt over de samlede data samt de anvendte spørgeskemaer og den anvendte interviewguide i forbindelse med det kvalitative interview af motionsgruppen Gå med. Rapporten indeholder ikke et metodeafsnit. For nærmere interesse for de valgte metoder, henvises til projektleder Marie Madsen, Sundhedsservice, Haderslev Kommune; telefon eller mail marm@haderslev.dk Yderligere oplysninger om projekt Motionsvejledning samt projektbeskrivelsen kan findes på projektets hjemmeside: 4
5 2. Dokumentationsafsnit Følgende afsnit er en dokumentation af Motionsbussens aktiviteter på baggrund af løbende registrering foretaget af motionsvejlederne. Der er foretaget registrering af holdepladser antal besøgende de besøgendes køn og alder fedtprocent og kondital af de testede Udover kvantitative data fra Motionsbussen, har motionsvejlederne ligeledes ført logbog. Logbogen har været anvendt til at nedfælde relevante observationer, som motionsvejlederne har gjort i det daglige arbejde. Et udpluk af disse er samlet i punkt 7: Et medarbejderperspektiv Individuelt niveau Holdepladser ved indkøbssteder Motionsbussens aktiviteter er inddelt i 2 perioder. I perioden fra 9. juni 2008 til 31. oktober 2008 kørte Motionsbussen til de tre største byer i kommunen (Haderslev, Vojens og Gram) samt til mindre byer i kommunen (fx Arnum, Fole, Øsby). Fra 1. november blev de mindre byer prioriteret fra, grundet det meget svingende besøgstal. I de mindre byer var besøgstallet mellem 2 og 16 besøgende pr. dag (på 4½ time). De mindre byer vil i stedet blive besøgt i forbindelse med særlige arrangementer og bussens aktiviteter på arbejdspladser rundt i kommunen. I den samlede periode 2 er det blevet til 69 besøg i alt, heraf 8 besøg i de mindre byer. Tabel 2.1: Oversigt over besøgende Vojens Haderslev Gram Mindre byer Besøg med Motionsbussen i byerne den samlede periode Besøgende i alt den samlede periode Besøgende pr. dag - 1. periode Besøgende pr. dag - 2. periode Besøgende pr. dag den samlede periode Både i Vojens og Haderslev er antallet af besøgende steget i 2. periode, mens besøgstallet er faldet i Gram 3. Flere faktorer kan være årsag hertil: I 1. periode havde Motionsbussen dage, hvor den havde formiddagsåbent (kl ), og dage hvor den var åben om eftermiddagen (kl ). Der var flest besøgende i eftermiddagsåbningstiderne. I 2. periode havde bussen udelukkende åbent om eftermiddagen i tidsrummet kl og fra d. 20. april 2009 blev åbningstiderne udvidet til I 2. periode har der primært kun været én motionsvejleder med i Motionsbussen i Gram hvilket har medført, at motionsvejlederen i perioder har været optaget og derfor ikke kunne registrere/tale med borgere, der er kommet ind imens. At besøgstallet er størst i Vojens og Haderslev, kan også begrundes ud fra et større befolkningsgrundlag i de større byer. 2 Den samlede periode er perioden fra 9. juni 2008 til 5. maj Besøgstal pr. dag 5
6 Særlige arrangementer Motionsbussen har endvidere kørt ud til særlige arrangementer fx byfester og lign. I tabellen ses, hvilke arrangementer Motionsbussen har deltaget i. Tabel 2.2: Oversigt over særlige arrangementer By Arrangement Tidspunkt Antal besøgende Haderslev Kløften festival Juni Årøsund Årøsund havnefest August Haderslev KRAM-arrangement v/kræftens Bekæmpelse m. fl. August Haderslev Dyrehaven September Hammelev Hammelev hallens 10 års tilbygnings jubilæum November Haderslev Skør fredag Maj Vi har fået henvendelser på flere arrangementer end de 6 ovenstående, men pga. sammenfald med andre arrangementer, manglende mulighed for at bemande bussen eller fravalg af andre årsager, har vi ikke deltaget i flere arrangementer. Der har været flest henvendelser i sensommeren samt foråret. Der er generel stor interesse for Motionsbussen ved arrangementerne, hvilket medførte at borgerne ofte får foretaget test samt en kort tilbagemelding og eventuelt en kortere vejledning, end der er procedure for, når vi holder ved indkøbsstederne i hverdagene Kønsfordeling Ved indkøbssteder og særlige arrangementer har der fra starten været en overvægt af kvindelige besøgende. Samlet set er 62 % af de besøgende kvinder og kun 38 % mænd. Det er vores oplevelse, at mænd ofte kommer sammen med deres partnere, hvorimod mange kvinder kommer alene eller sammen med veninder eller kollegaer Fysiske målinger & samtaler I Motionsbussen har borgerne mulighed for at få lavet en konditionstest, målt fedtprocent samt få lavet en handleplan på baggrund af en samtale med motionsvejlederne. Antallet af gennemførte konditionstest er 664. Heraf ligger 26 % af testene i området meget lavt eller lavt, 43 % ligger i middel mens 32 % ligger i området højt eller meget højt. Det anbefales, ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, at konditallet som minimum ligger i middel. 75 % af de besøgende i Motionsbussen ligger således indenfor det anbefalede område. Tabel 2.3: Konditest på individuelt niveau Indkøbssteder Særlige arrangementer Samlet individuelt niveau Procent Meget lavt % Lavt % Middel % Højt % Meget højt % Konditionstest i alt % I forhold til fedtprocentmålingerne befinder 3 % af de besøgende sig i kategorien undervægtig, 54 % befinder sig i kategorien normalvægtig, mens 27 % er overvægtige og 15 % er karakteriseret som meget overvægtige. 6
7 42 % af borgerne er altså overvægtige eller meget overvægtige. Sammenholdt med konditallene, vidner det om, at en stor del af de besøgende i Motionsbussen er fysisk aktive, men at deres fedtprocent er for høj i forhold til det anbefalede. Tabel 2.4. Fedtprocentmålinger Indkøbssteder Særlige arrangementer Samlet individuelt niveau Procent Undervægtig % Normalvægtig % Overvægtig % Meget overvægtig % Registrerede % fedtprocentmålinger* Fedtprocentmålinger i alt *) I 1. periode blev antallet af fedtprocentmålinger registreret, men vi registrerede ikke indenfor hvilket område, de var placeret. I forbindelse med borgernes besøg i Motionsbussen får borgerne altid en tilbagemelding på testresultaterne samt vejledning i forhold til motion og motionsvaner. For de borgere der har behov for en længere samtale (primært motionsuvante) iværksættes dette ud fra principperne i Den motiverende Samtale. Nedenstående tabel viser antallet af længerevarende samtaler baseret på principperne fra Den motiverende Samtale 4. Tabel 2.5. Antal samtaler af længere varighed Indkøbssteder Særlige arrangementer Samlet individuelt niveau Samtaler af længere varighed Strukturelt niveau Det strukturelle niveau omhandler besøg på arbejdspladser, på ungdomsinstitutioner samt andre institutioner, der har haft besøg af Motionsbussen Arbejdspladser I efteråret 2008 gennemførte vi projektets årlige kampagne i forbindelse med Dansk Firma Idrætsforbunds landsdækkende kampagne Arbejdspladsen motionerer. Kampagnen forløb i ugerne 38, 39 og 40. Arbejdspladser der deltog med hold i kampagnen, blev tilbudt at få besøg af Motionsbussen, hvilket inkluderede måling af fedtprocent og kondital samt fælles oplæg omkring motion på 45 min. Vi fik flere henvendelser end vi kunne nå de pågældende uger, men tilbød de resterende hold, at få besøg af Motionsbussen inden årsskiftet. 15 arbejdspladser i alt har haft besøg af Motionsbussen i den forbindelse. Fra januar 2009 blev Motionsvejledning fungeret som et redskab i projekt Arbejdspladsen i bevægelse (projekt i Sundhedsservice, Haderslev Kommune). Arbejdspladser der indgår i projekt Arbejdspladsen i bevægelse og som ønsker at sætte fokus på motion, får kontakt til Motionsvejledning via projektet Arbejdspladsen i bevægelse. Derudover modtager Motionsvejledning henvendelser fra arbejdspladser uafhængigt af projekt Arbejdspladsen i bevægelse. De henvendelser vi får fra interesserede arbejdspladser udenom projekt Arbejdspladsen i bevægelse, er henvendelser, der sker på arbejdspladsens eget initiativ. 4 En længerevarende samtale er en samtale der varer mere end 30 min. og indeholder elementer fra Den motiverende Samtale. 7
8 Der er udarbejdet et koncept i forbindelse med motionsvejledning på arbejdspladserne. Konceptet gælder uanset, hvordan arbejdspladserne får kontakt til Motionsvejledning. Af konceptet fremgår det, at arbejdspladsen skal have et formål med at inddrage Motionsvejledning, fx at de vil arbejde hen imod at implementere motionstiltag på arbejdspladsen. For at sikre det afholdes et møde, hvor en repræsentant fra Motionsvejledning og et lille udvalg fra arbejdspladsen (fx MED-udvalg, sundhedsudvalg el. lign.) deltager. På mødet bliver medarbejdernes motionsvaner og ressourcer diskuteret, for derefter at finde den rette indgangsvinkel i forhold til at motivere og iværksætte motionsaktiviteter på den pågældende arbejdsplads. Fra januar til maj 2009 er foreløbig 7 arbejdspladser besøgt, hvoraf to arbejdspladser er blevet besøgt 2 gange med 2 måneders mellemrum for at lave re-testning 5 af medarbejderne. Arbejdspladserne har været af varierende størrelse (fra 5-50 medarbejdere). I alt har 22 arbejdspladser haft besøg af Motionsbussen, og i alt har 391 medarbejdere gennemført tests i Motionsbussen og deltaget i oplæg Ungeinstitutioner & andre indsatsområder I den samlede periode har Motionsvejledning været i berøring med 4 ungdomsinstitutioner - i alt 141 unge/personale fra 1) en efterskole, 2) handelsskole samt 3) institutioner fra projekt Unge i vækst og Sundhedsfabrikken (projekter i Sundhedsservice, Haderslev Kommune). På ungeområdet har indsatserne været forskelligartede. Dels med fokus på at motivere de unge til at dyrke mere motion samt fokus på kompetenceudvikling af personalet de pågældende steder. Eksempelvis bestod indsatsen på handelsskolen af et fælles oplæg for 70 unge, samt efterfølgende gruppesamtaler (2-3 unge) med de elever der ønskede dette 14 unge deltog heri. Samtalerne foregik i Motionsbussen. I alt har 140 unge/personale, der arbejder med de unge været i berøring med Motionsvejledning. I den samlede periode har Motionsvejledning endvidere besøgt 1) et værested for handicappede, 2) et bofællesskab samt 3) en gruppe meget overvægtige børn/familier (i samarbejde med Sundhedsplejerskerne). I alt 43 voksne og børn har været i berøring med Motionsbussen disse steder Kønsfordeling På arbejdspladserne har kønsfordelingen været ligelig 49 % kvinder og 51 % mænd. Motionsbussen har deltaget på meget forskelligartede arbejdspladser, og det er derfor et tilfælde at kønsfordelingen er lige. På unge/andet området er kønsfordelingen kun registreret i mindre omfang, og der kan således ikke konkluderes noget herudfra Fysiske målinger På strukturelt niveau er ligeledes foretaget tests, dog ikke ved alle besøg. Tabel 2.6. Procentvis oversigt over kondital på arbejdspladserne Kondital Procent Meget lavt 18 % Lavt 29 % Middel 31 % Højt 11 % Meget højt 11 % I alt 100 % 5 Medarbejderne bliver testet 2 måneder efter første testning for at se, om der er en målbareffekt af en given motionsindsats 8
9 Tabel 2.7. Procentvis oversigt over fedtprocent på arbejdspladserne Fedtprocent Procent Undervægtig 3 % Normalvægtig 30 % Overvægtig 38 % Meget overvægtig 29 % I alt 100 % På arbejdspladserne ses det, at 47 % har et meget lavt eller lavt kondital, 31 % et middel kondital og kun 22 % har et højt eller meget højt kondital. Endvidere er procentdelen af medarbejderne på arbejdspladsen, der er overvægtige eller meget overvægtige på 67 % mod kun 30 % normalvægtige. En forholdsvis stor andel af medarbejderne har således både en dårlig kondition samt en for høj fedtprocent. Tabel 2.8. Procentvis oversigt over kondital for ungdom/andre indsatsområder Kondital Procent Meget lavt 27 % Lavt 16 % Middel 33 % Højt 16 % Meget højt 8 % I alt 100 % Tabel 2.9.: Procentvis oversigt over fedtprocent for ungdom/andre indsatsområder Fedtprocent Procent Undervægtig 9 % Normalvægtig 59 % Overvægtig 27 % Meget overvægtig 6 % I alt 100 % På ungdomsområdet og andre institutioner har 43 % et meget lavt eller lavt kondital, 33 % et middel og kun 24 % et højt eller meget højt kondital. Fedtprocenterne ligger således at 59 % er normalvægtige mod 33 % overvægtige eller meget overvægtige Oversigt over hele perioden Samlet set har 1980 borgere besøgt Motionsbussen i løbet af de første 11 måneder. Sammenligner vi de fire indsatsområder (indkøbssteder, særlige arrangementer, arbejdspladser og ungdom/andet) i hele perioden, kan vi se i figur 2.1, at der på individuelt niveau (indkøbssteder og særlige arrangementer) er flest kvindelige besøgende, hvorimod der på strukturelt niveau er en lige fordeling af kvinder og mænd. 9
10 Figur 2.1. Besøgende 6 Besøgende Antal Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet Kvinder Mænd I alt På figur 2.2 ses aldersfordelingen. Figur 2.2. Aldersfordeling Aldersfordeling Antal Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet 0-7 år 8-15 år år år år år år Det samlede besøgstal afviger i nogle tilfælde fra kønsfordelingen, da registreringen af køn har været mangelfuld i enkelte tilfælde. 10
11 Ved indkøbsstederne er der flest besøgende i alderen år, og næst flest i alderen år. Men også en stor andel i alderen år. Billedet er det samme i begge perioder (juni 08 - okt. 08 og nov. 08 maj 09) 7. Ved de særlige arrangementer er der ligeledes flest borgere i alderen år mens andelen af børn er større procentvis ved særlige arrangementer end ved indkøbsstederne. På arbejdspladserne er der som forventeligt flest i alderen år. I forhold til ungdom/andet er billedet også som forventet - flest borgere i alderen år. I forhold til fordelingen af kondital, figur 2.3., fremgår det, at hovedparten af de besøgende på individuelt niveau har et middel, højt eller meget højt kondital. 75 % af de besøgende borgere har altså et acceptabelt kondital. På arbejdspladserne er billedet dog anderledes. Her har 53 % af medarbejderne fået målt et middel, højt eller meget højt kondital og tilsvarende har 47 % et lavt eller meget lavt kondital. Det samme gør sig gældende ved de unge/andet her har 57 % et acceptabelt kondital (middel, højt, meget højt) og 43 % et lavt eller meget lavt kondital. Figur 2.3. Kondital Kondital Antal Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet 4 Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt I forhold til fedtprocenten så ligger hele 42 % af de besøgende ved indkøbsstederne i kategorien overvægtig eller meget overvægtig, mens medarbejderne på arbejdspladserne ligger med 67 % i denne kategori. På ungdom/andet området ligger dog kun 23 % af de besøgende i denne kategori. 7 Bilag
12 Figur 2.4. Fedtprocent Fedtprocent Antal Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet 4 Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Meget overvægtig Opsummering Samlet set har knap 2000 borgere besøgt Motionsbussen, de primære besøgende er borgere i alderen år, og 60 % af de besøgende er kvinder. Tabel Samlet procentvis fordeling af kondital Kondital Procent Meget lavt 13 % Lavt 20 % Middel 39 % Højt 16 % Meget højt 13 % I alt 100 % Tabel Samlet procentvis fordeling af fedtprocent Fedtprocent Procent Undervægtig 4 % Normalvægtig 47 % Overvægtig 31 % Meget overvægtig 19 % I alt 100 % I ovenstående tabeller fremgår det, at 23 % af de besøgende har et meget lavt eller lavt kondital, 39 % et middel kondital og 29 % et rigtig fint kondital i højt eller meget højt kategorien. Derimod ligger 50 % af det samlede antal besøgende i kategorien overvægtig eller meget overvægtig. Af de borgere der besøger Motionsbussen har ¾ et acceptabelt kondital, men for høj fedtprocent. Der er også stor forskel på de borgere Motionsbussen får besøg af, når bussen holder ved indkøbsstederne i forhold til når bussen er på besøg på arbejdspladser. Medarbejderne på 12
13 arbejdspladserne har en markant dårligere kondition og andelen af medarbejdere med for høj fedtprocent er større på arbejdspladserne end på individuelt niveau Medieomtale Nedenfor beskrives i hvilke medier Motionsvejledning er blevet omtalt i. Dato Medie Tema Note 25. april JydskeVestkysten 2008 Lørdag d. 24. maj 2008 Lørdag d. 7. juni 2008 Søndag d. 17. august august 2008 Hver 2. uge (ulige uger) 1. december december marts 2009 Åbent hus på kommunen billede af motionscykel og kort omkring projektet JydskeVestkysten Sundhed kræver stort kørekort Haderslev Kommune får ombygget gammel HT-bus til motionsvejledning JydskeVestkysten Royal orden til motionsbus indvielse af Motionsbussen d. 6. juni 2008 JydskeVestkysten Deltagelse ved Årøsund havnefest (billede og billedetekst) I forbindelse med Åbent hus på Haderslev Rådhus Under Godmorgen Haderslev Haderslev ugeavis Rullende motionsvejledning i Haderslev Kommune Artikel om Motionsbussen og dens muligheder Sund info Haderslev Ugeavis Køreplan Under Borgerinformation JydskeVestkysten TV-syd Haderslev Ugeavis Hjælp til selvhjælp gennem motion I forbindelse med oprettelse af motionsgruppe gennem Selvhjælp Haderslev Motionsbussen info og interview med borger Kender du frøken tyndfed? Artikel omkring unges sundhed med henvisning til Motionsbussen Marts 2009 P4 syd (radio) Interview med projektleder Marie Madsen 15. April april 2009 SBS-net, kanal 6 lokalafd. DR Aftenshow Interview med projektleder Marie Madsen samt en ansat på Over Jerstal skole Billeder fra bussen, interview med projektleder Marie Madsen og konditest v. projektmedarbejder Lisbeth varighed 7 min På eget initiativ fra journalisten, efter at have set opslaget ude i byen TV-syd: På kryds & tværs Sund info Indslaget handlede om Motionsbussens aktiviteter på arbejdspladsen Fra Sønderborg Projekt Motionsvejledning har fået god pressedækning, og mange borgere refererer da også til, at de har set/hørt om Motionsbussen i diverse medier. Pressedækningen kan også have medført den store interesse for Motionsbussen, der har været fra arbejdspladser mv. og dermed medvirkende årsag til, at vi har fået tilstrækkelig med henvendelser fra arbejdspladser uden selv at være opsøgende. 13
14 3. Evaluering - Individuelt niveau - indkøbssteder Data til midtvejsevalueringen på individuelt niveau er indsamlet i løbet af foråret Data er indsamlet via et spørgeskema og et telefoninterview. Spørgeskemaet blev udleveret til borgere, der kom på besøg i Motionsbussen i en afgrænset periode på 10 uger. Spørgeskemaerne blev udleveret og besvaret i bussen. Der blev uddelt spørgeskemaer i uge 5 (Haderslev), 7 (Gram), 8 (Vojens), 9 (Haderslev), 11 (Gram) og 14 (Vojens). 111 borgere har besvaret spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne indeholdt 14 spørgsmål og var inddelt i to temaer; tema 1: dig selv, din trivsel og dine motionsvaner, tema 2: dit besøg i bussen 8. I spørgeskemaet blev borgerne desuden spurgt, om vi måtte ringe borgeren op efter en periode på 4-6 uger for at lave et telefoninterview 9. Hertil svarede 108 borgere ja. I praksis er det dog kun lykkes, at gennemføre et telefoninterview med 63 borgere. I telefoninterviewet blev borgeren spurgt ind til, i hvilken grad borgeren var mere motiveret til at lave motion, tænkte mere over deres motionsvaner samt dyrkede mere motion, efter at have besøgt Motionsbussen. Derudover blev borgeren spurgt ind til, i hvilken grad det var testene eller samtalen med vejlederen, der havde været vigtigt for ovenstående. Borgeren blev også spurgt ind til, i hvilken grad de havde talt om Motionsbussen i deres netværk. Endelig blev borgeren stillet 3 spørgsmål omkring selvvurderet helbred og motionsvaner, som borgeren også var blevet spurgt til, i det første spørgeskema borgeren besvarede. I det følgende beskrives udvalgte besvarelser Besvarelser fra spørgeskemaet (1) 67 % af de adspurgte borgere vurderer deres helbredstilstand som god eller virkelig god. Kun 6 % af de adspurgte vurderer deres helbredstilstand som dårlig eller meget dårlig. Når det gælder fysisk form, ser billedet lidt anderledes ud. Her vurderer 45 % af de adspurgte, at deres fysiske form er god eller virkelig god. 88 % svarer, at de er nogenlunde tilfreds, tilfreds eller meget tilfreds med deres motionsvaner. Kun 21 % svarer, at de er mindre tilfreds eller utilfreds med deres motionsvaner. Tabel 3.1. Spørgsmål 3, 4 & 7 Virkelig god/god Nogenlunde Dårlig/meget dårlig 10 Selvvurderet helbredstilstand 67 % 27 % 6 % Fysisk form 45 % 38 % 16 % Tilfredshed med motionsvaner 43 % 35 % 21 % Tallene viser, at ca. halvdelen af de borgere som anvender Motionsbussen, er tilfredse med deres motionsvaner og er i god form 11. Kun hver 5. borger der kommer i bussen, er ikke tilfreds med sine motionsvaner. På spørgsmålet om Selvvurderet helbred svarer borgerne i Motionsbussen meget lig de borgere, der har besvaret et lignende spørgsmål i forbindelse med Haderslev Kommunes Sundhedsprofil (2008). Tabel 3.2. Selvvurderet helbredstilstand jf. Haderslev Kommunes Sundhedsprofil (spørgsmål 6) Virkelig god/god Nogenlunde Dårlig/meget dårlig Selvvurderet helbredstilstand 68,7 % 24,1 % 6,5 % 8 Se bilag Se bilag I spørgsmål 4 er formuleringen minde god eller dårlig. I spørgsmål 7 er formuleringen mindre tilfreds eller utilfreds 11 Ud fra egen vurdering 14
15 Overensstemmelsen mellem tallene kan være et udtryk for, at de besøgende i Motionsbussen på det punkt, er sammenlignelige med den typiske borger i Haderslev Kommune. Borgerne er også blevet spurgt til, hvorfor de er gået ind i bussen. Her fordeler svarene sig således: Tabel 3.3. Spørgsmål 8 Jeg kom tilfældigt forbi 25 % Jeg har aftalt en tid 55 % Jeg har hørt/læst om Motionsbussen 20 % I alt 100 % Til sammenligning blev der i uge 41 (oktober 2008) lavet en lille spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne blev spurgt indtil, hvor deres kendskab til Motionsbussen stammede fra 12. Her svarede knap 35 %, at de kom tilfældigt forbi. Uden at konkludere for meget på baggrund af de tal, ser det ud som om, at de besøgende i dag i mindre grad udgøres af borgere som kommer tilfældigt forbi. Dette svarer overens med vores oplevelse af, at borgerne i højere grad benytter sig af muligheden for at bestille tid på forhånd. Dette kan hænge sammen med flere forhold. Dels har rygtet om Motionsbussen spredt sig, og dels har vi gjort mere ud af at gøre opmærksom på muligheden for at booke en tid på forhånd. I praksis betyder det dog, at vi ind i mellem har svært ved at finde tid til dem, der kommer tilfældigt forbi. I spørgeskemaet blev der desuden spurgt ind til, hvad borgeren umiddelbart havde fået ud af besøget i Motionsbussen, vurderet lige efter tests og vejledning. Hertil svarer borgerne: Tabel Spørgsmål Besvarelse i procent Jeg er blevet bekræftet i, at det jeg gør, er godt, men at jeg skal gøre noget mere 54 % Jeg er blevet bevidst/ mindet om, at det er vigtigt at dyrke motion 47 % Jeg er blevet mere motiveret for at gå i gang med motion 36 % Jeg har fået mere tro på, at jeg kan gå i gang med motion 19 % Jeg er blevet bekræftet i, at jeg dyrker motion nok 18 % Jeg vil tage hjem og snakke med min familie om, at vi skal gå i gang med at dyrke 12 % motion Jeg går i gang med at dyrke motion med det samme 9 % Besøget i Motionsbussen har ikke betydet noget 1 % 12 I efteråret 2008 foretog en praktikant fra UCSyd en lille spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med sin praktikperiode i Sundhedsservice. Respondenter = Udsagnene er listet efter flest besvarelser, og ikke listet som i spørgeskemaet 14 Det var tilladt at sætte flere kryds 15
16 Kun 36 % er blevet mere motiveret for at gå i gang med at lave mere motion. Det kan hænge sammen med, at en forholdsvis stor andel af de besøgende på forhånd var tilfredse med deres motionsvaner og fysiske form, allerede inden de besøgte bussen (se tabel 3.3), og dermed ikke synes de havde behov for mere motion. Det lader til, at det borgerne primært har fået med umiddelbart efter besøget i bussen er, at de er blevet bekræftet i, at det de gør er godt, men at de kunne gøre noget mere, samt at de er blevet mindet om eller mere bevidst om, at det er vigtigt at dyrke motion Besvarelser fra telefoninterviewet (2) Efter 4-6 uger blev de samme borgere, som havde besvaret spørgeskemaet i bussen, ringet op med henblik på et telefoninterview omkring, hvilken effekt besøget i bussen havde haft. Borgerne blev spurgt ind til, hvor vigtige Motionsbussens forskellige tilbud var for borgeren. Svarene vises i tabel 3.5. Tabel 3.5. Spørgsmål 5, 6 og 7: Hvor vigtigt var det for dig, at du havde mulighed for Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke at få målt dit kondital? 49 % 35 % 11 % 5 % 0 % at få målt din fedtprocent? 46 % 33 % 13 % 8 % 0 % at få en samtale med en motionsvejleder 52 % 38 % 3 % 3 % 3 % Generelt vurderes tests og samtale som vigtigt eller meget vigtigt af ca. 4/5 dele af de adspurgte borgere. Test og samtale vurderes som lige vigtige tilbud til borgeren. I telefoninterviewet blev borgeren spurgt ind til, i hvilken grad de var mere motiveret til at lave motion, tænkte mere over deres motionsvaner samt dyrkede mere motion, efter at have besøgt Motionsbussen 15. Tabel 3.6. Spørgsmål 1-3 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Du tænker mere over dine motionsvaner nu end 35 % 52 % 11 % 2 % 0 % tidligere Du er blevet mere motiveret til at lave motion? 27 % 52 % 19 % 2 % 0 % Ved ikke Du dyrker mere motion nu end tidligere? 22 % 35 % 41 % 2 % 0 % Efter 4-6 uger vurderer 57 %, at de dyrker mere motion nu end tidligere. Heraf svarer 84 %, at det primært er hverdagsmotion, der bedst betegner deres kilder til motion 16. Det svarer godt overens med, at en stor del af vores vejledning går i retning af at få mere bevægelse ind i hverdagen, herunder hverdagsmotion. 15 Se bilag 9.4. figur Se bilag 9.4. figur 4 16
17 Desuden tænker 87 % af borgerne mere over deres motionsvaner nu end tidligere, og til forskel fra besvarelserne lige efter besøget i bussen (tabel 3.4.) svarer hele 89 %, at de er blevet mere motiveret til at lave motion efter besøget i bussen. Derudover blev borgerne spurgt ind til, i hvilken grad det var testene eller samtalen med vejlederen, der havde været vigtigt for de tre parametre; motivation, tænke over motionsvaner og at dyrke motion. Her vurderes test og samtale også som lige vigtigt for borgeren. Det ser altså ud til, at vi ikke kan pege på, at enten test eller samtale er vigtigst for borgeren. Tabel 3.7. Spørgsmål Motiveret til at lave motion Tænker mere over motionsvaner Dyrker mere motion 8-13 Test 84 % 83 % 54 % Samtale 79 % 79 % 57 % Endelig blev borgerne spurgt ind til, om de havde talt med nogen omkring besøget i Motionsbussen, og hvem de i så fald havde talt med. Tabel 3.8. Spørgsmål Har du talt med din familie om besøget i Motionsbussen? 15. Har du talt med dine venner om Motionsbussen 16. Har du talt med dine kollegaer om besøget i Motionsbussen? 17 Ja 94 % 75 % 51 % Nej 6 % 25 % 29 % De borgere der har været på besøg i bussen, taler relativt meget med både familie, venner og kollegaer om besøget i Motionsbussen. Det ser altså ud til, at en stor del af Motionsbussens markedsføring sker gennem den italesættelse af Motionsbussen, som sker gennem de borgere der har været på besøg i Motionsbussen Sammenligning af gennemgående spørgsmål fra spørgeskemaet (1) og telefoninterviewet (2) Nedenfor vises tabeller over besvarelser fra 3 spørgsmål, som har været ens i spørgeskemaet (1) og telefoninterviewet (2) % svarer, at de ikke har nogen kollegaer 17
18 Tabel % 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% Jeg dyrker ikke motion og synes ikke at det er nødvendigt for mig 5% 0% 0% Sæt kryds ud fra den sætning der passer bedst på dig Jeg dyrker ikke motion, men overvejer det engang imellem 10% 10% Jeg er klar over, at det er vigtigt at dyrke motion og jeg overvejer. 25% 30% Jeg er begyndt at ændre min ædfærd i retning af at dyrke mere motion Spørgeskema (1) Telefoninterview (2) 20% 6% Motion er en fast del af min hverdag, men jeg skal "tage mig sammen" 39% 54% Motion er en fast del af mit liv og min hverdag Tabel 3.10 Hvordan vil du vurdere din helbredstilstand i almindelighed? 60% 50% 40% 53% 48% 30% 20% 10% 0% 25% 27% 24% 14% 4% 3% 2% 0% 0% 0% Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Ved ikke Spørgeskema (1) Telefoninterview (2) Tabel 3.11 Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 60% 41% 38% 14% 17% 13% 4% 6% 3% 2% 0% 0% Virkelig god God Nogenlunde Mindre god Dårlig Ved ikke Spørgeskema (1) Telefoninterview (2) I telefoninterviewet er andelen af borgere, der vurderer, at motion er blevet en fast del af deres liv og hverdag, 15 % større efter de har besøgt Motionsbussen end inden besøget i Motionsbussen. Derudover ser det ud til, at flere borgere har et bedre selvvurderet helbred efter besøget i Motionsbussen. Endelig er der en tendens til, at borgerne selv vurderer deres fysiske form til at være bedre end før deres besøg i Motionsbussen. 18
19 Resultaterne kan dog kun tages som en tendens, da det statistiske materiale er lille, og ikke alle borgere har medvirket i telefoninterviewet. Endelig kan det være vanskeligt at vurdere, i hvilken grad respondenterne svarer positivt, fordi de haft en god oplevelse med at være i Motionsbussen Opsummering af evaluering individuelt niveau Halvdelen af de borgere som besøger Motionsbussen er tilfredse med deres motionsvaner og er i god form 18. Kun hver 5. borger, der kommer i bussen, er ikke tilfreds med sine motionsvaner. Størsteparten af de besøgende i bussen bestiller tid på forhånd. Andelen af borgere, der bestiller tid til vejledning og test på forhånd, er vokset, som kendskabet til bussen er vokset. En stor del af de borgere der har besøgt bussen, taler om besøget med familie, venner og kollegaer. Kendskabet til bussen spredes altså i høj grad, via de borgere der har besøgt bussen. Generelt ser det ud til, at test og samtale er lige vigtige tilbud for borgeren, også i forhold til at blive mere motiveret til at lave motion, tænke over motionsvaner og dyrke mere motion. 57 % af de adspurgte vurderer, at de dyrker mere motion 4-6 uger efter besøget i bussen, og at de primært dyrker hverdagsmotion. 18 Ud fra egen vurdering 19
20 4. Evaluering - Strukturelt niveau arbejdspladser På arbejdspladserne er der blevet holdt et fælles oplæg på 45 minutter omkring motion, som alle ansatte er blevet opfordret til at høre, inden de blev testet i Motionsbussen (konditionstest og fedtprocentmåling) 4.1. Teoretisk oplæg på arbejdspladser I evalueringsperioden (uge 5-16, foråret 2009) har vi afholdt teoretisk oplæg på 4 arbejdspladser. På disse arbejdspladser har i alt 108 medarbejdere udfyldt vores spørgeskema omkring deres udbytte af oplægget. Nedenstående spørgsmål omhandler, hvad den enkelte har fået ud af selve oplægget. Tabel 4.1. Spørgsmål 1-4 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 19 Har du hørt noget, som du ikke har hørt før? 18 % 50 % 32 % Har du fået mere viden om motion? 33 % 44 % 21 % Er du blevet mere motiveret for at lave motion? 34 % 48 % 15 % Er du blevet styrket i din tro på, at du kan blive mere fysisk aktiv? 42 % 44 % 13 % Som det fremgår af tabel 4.1, har de ansatte først og fremmest fået det ud af oplægget, at de er blevet styrket i deres tro på, at de kan blive mere fysisk aktive. Dernæst har oplægget for ca. 1/3 betydet, at de har fået mere viden om motion og er blevet mere motiveret til at lave motion. Derudover blev der spurgt ind til kendskabet til Motionsbussen, samt om dagens oplæg/besøg har givet mod og lyst til at komme på besøg i bussen. Hertil svarer medarbejderne: Tabel 4.2. Spørgsmål 5 Har du før set eller hørt om Motionsbussen? Jeg har været i Motionsbussen før Jeg har set den holde, men ikke opsøgt den Jeg har set den på vejene Jeg har hverken set eller hørt om Motionsbussen 6 % 33 % 27 % 34 % Tabel 4.3. Spørgsmål 6 Har du mod og lyst til at komme i Motionsbussen efter i dag? I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke/ved ikke 41 % 41 % 18 % En stor andel af medarbejderne (77 %) udtrykker, at de gennem oplægget har fået mere viden omkring motion. Hele 82 % synes, at de er blevet mere motiveret til at dyrke motion, og de føler også, at de er blevet styrket i deres tro på, at det kan lykkes. Det kan skyldes, at der i oplægget gøres meget ud af at forklare, at motion er mange ting, herunder at cykle til og fra arbejde, havearbejde, gåtur med hunden osv. 19 Generelt svarer 1-2 procent ved ikke 20
21 Endvidere er besøgende på arbejdspladsen god reklame for bussen. Hele 41 % ønsker at besøge Motionsbussen ved anden lejlighed. Besøgende på arbejdspladsen giver altså flere kunder i bussen. Kun 6 % af de ansatte havde tidligere været på besøg i bussen Test og Helbred på arbejdspladser Spørgeskemaet omkring testresultater og selvvurderet helbred på arbejdspladserne er uddelt på 3 af de arbejdspladser, hvor vi også holdte oplæg 20. Spørgeskemaerne indeholdt 9 spørgsmål, som omhandlede dig selv, din trivsel og dine motionsvaner. De 9 spørgsmål til medarbejderne var de samme spørgsmål, som borgere, der har fået vejledning på individuelt niveau ved indkøbsstederne, har besvaret. I alt har 78 personer på arbejdspladserne besvaret spørgeskemaerne. På arbejdspladserne er 68 % af respondenterne mænd og 32 % kvinder 21. Størstedelen (62 %) af respondenterne er i alderen år, og 23 % er mellem år % af respondenterne på arbejdspladserne har et kondital, som er meget lavt eller lavt 23. Hvad angår fedtprocent, er 71 % enten overvægtige eller meget overvægtige 24. På spørgsmålet om hvilken sætning der passer bedst på dig svarer respondenterne på arbejdspladserne følgende: Tabel 4.4. Spørgsmål 8 Procent Jeg dyrker ikke motion, og jeg synes ikke, at det er nødvendigt for mig. 2 % Jeg dyrker ikke motion, men overvejer det engang imellem. 9 % Jeg er klar over, at det er vigtigt for mig at dyrke motion, og jeg er begyndt at overveje, hvordan jeg skal komme i gang, men jeg er ikke i gang endnu. 22 % Jeg er begyndt at ændre min adfærd i retning af at dyrke mere motion. 16 % Motion er en fast del af min hverdag, men jeg skal tage mig sammen, og det falder mig ikke helt naturligt at dyrke motion. 20 % Motion er en fast del af mit liv og min hverdag. 29 % I alt 98 % 25 Ifølge tabel 4.4. er 33 % ikke i gang med at lave motion % svarer, at de er utilfreds eller mindre tilfreds med deres motionsvaner 27. Svarene bærer præg af hvilke typer af arbejdspladser, vi har besøgt og kan derfor afvige fra de arbejdspladser, vi har besøgt i hele perioden (jf. dokumentationsafsnittet). 20 En enkelt arbejdsplads havde fået foretaget fysiske test af anden udbyder og har dermed ikke fået spørgeskemaet om test og helbred udleveret 21 Se bilag 9.6., spørgsmål 1 22 Se bilag 9.6., spørgsmål 2 23 Se bilag 9.6., spørgsmål 5 24 Se bilag 9.6., spørgsmål % har ikke svaret 26 2 % + 9 % + 22 % = 33 % 27 Se bilag 9.6., spørgsmål 9 21
22 De arbejdspladser, som har deltaget i denne evaluering, er arbejdspladser, der også er en del af projekt Arbejdspladsen i bevægelse. Her er arbejdspladserne bl.a. udvalgt efter kriterier om lavt uddannelsesniveau og en formodet sammenhæng mellem lavt uddannelsesniveau og blandt andet et lavt fysisk aktivitetsniveau. For yderligere informationer om test og helbred på arbejdspladserne henvises til besvarelser fra evalueringen af projekt Arbejdspladsen i bevægelse. Her kan findes flere oplysninger om test og helbred på de ovenfor omtalte arbejdspladser og flere til Opsummering af evaluering strukturelt niveau På arbejdspladser som indgår i midtvejsevalueringen af Motionsvejledning, er 68 % af respondenterne mænd og 32 % kvinder. Størstedelen af respondenterne er i alderen år (62 %), og 23 % er mellem år. 42 % af respondenterne på arbejdspladserne har et kondital, som er meget lavt eller lavt. Hvad angår fedtprocent er 71 % enten overvægtige eller meget overvægtige. 33 % er ikke i gang med motion. Til sammenligning vurderede 21 % af de borgere, der har fået motionsvejledning ved indkøbsstederne, at de ikke er i gang med motion 29. Af de borgere som har modtaget motionsvejledning ved indkøbsstederne, er 21 % utilfreds eller mindre tilfreds med deres motionsvaner 30. På de besøgte arbejdspladser svarer 34 %, at de er utilfreds eller mindre tilfreds med deres motionsvaner. Det teoretiske oplæg om motion giver både medarbejderne på arbejdspladserne mere viden om motion, motiverer dem til at lave motion samt styrke deres tro på, at de kan blive mere fysisk aktive. Motionsvejlednings besøg på arbejdspladsen giver 41 % af de ansatte lyst til at komme på besøg i Motionsbussen ved anden lejlighed Se projekt Arbejdspladsen i bevægelse 29 Se bilag 9.3., spørgsmål 6 30 Se bilag 9.3., spørgsmål 7 22
23 5. Den gode historie Motionsgruppen Gå med i Selvhjælp Haderslev Indtil nu er der etableret ét konkret samarbejde med en forening. Det er til gengæld en god historie! Data til at fortælle den gode historie er tilvejebragt gennem fokusgruppeinterview med to deltagere fra motionsgruppen Gå med (organiseret i Selvhjælp Haderslev). Interview og transskribering er foretaget af praktikant Asbjørn Solheim Madsen fra uddannelsen Ernæring og Sundhed, UCSyd. Motionsgruppen Gå med er oprettet med det formål at lave et motionstilbud til borgere, der ikke føler sig tilrette i eksisterende motionstilbud. Den manglende følelse af at passe ind i eksisterende tilbud kan være begrundet i sygdom, alderdom, skavanker eller manglende tilhørsforhold til kulturen i den traditionelle idrætsforening eller fitnesskulturen. Motionsgruppen er forankret i Selvhjælp Haderslevs lokaler i Haderslev, og det er frivillige fra Selvhjælp Haderslev, der er tovholdere for gruppen. Motionsvejlederne i Sundhedsservice bidrager med råd og vejledning i forhold til motionsaktiviteter og har også hjulpet med en ansøgning til puljen Haderslev i Bevægelse. Motionsgruppen Gå med er etableret i forbindelse med, at en borger der søgte motionsvejledning i Motionsbussen manglede et tilbud der passede til hendes behov. Første gang hun besøgte bussen, var hun i dårlig fysisk form pga. en kræftsygdom og ankelskade, og hun havde lyst til at være mere fysisk aktiv. I samarbejde med motionsvejlederne og Selvhjælp Haderslev blev de første skridt taget til at etablere motionsgruppen Gå med. I dag er 12 borgere tilknyttet motionsgruppen. Den kvinde, der var med til at starte gruppen op, deltager i interviewet sammen med en anden kvinde, som er kommet til gruppen senere (efter at have læst en artikel om gruppen i JyskeVestkysten). I dag er kvinden stille og roligt kommet i gang med motion og kommet i meget bedre fysisk form. Dette har også betydet, at hun i dag har det bedre psykisk. Kvinden beskriver den støtte og opbakning, hun har fået i gruppen og den frivillige der står for gruppen, som værende meget betydningsfuld herfor. Jeg tror ligesom, det har været den gruppe her, der har været med til at give mig det skub (R1) Men også den støtte hun har fået af motionsvejlederne beskrives som betydningsfuld for, at gruppen er kommet op at stå. Så jeg er kun blevet positivt overrasket over, at I har gjort sådan nogle ting for mig. Det er helt sikkert (R1) Begge respondenter har førhen været meget fysisk aktive, men pga. af alder og sygdom er deres aktivitetsniveau faldet, og de har endda været fysisk inaktive i en periode indtil de startede i Gå med. Den ene af kvinderne beskriver, at dét at få gang i kroppen igen er yderst positivt. For den anden kvinde er det afgørende, at det ikke er for hårdt eller trivielt at være i gruppen. Det sociale element og det fællesskab der er i gruppen, er meget vigtigt for begge kvinder. Fællesskabet har endda været helt afgørende for, at ene af kvinderne meldte sig til. Jeg tænkte: ej hvor må det være rart og gå med en hel masse, og jeg kan jo se de snakker samtidig - det kunne jeg godt tænke mig! Og så var det lige pludselig dét var i avisen ikk, og så slog jeg til. (R2). Kvinden refererer til, at hun havde set andre gågrupper i byen, men det var da hun så en artikel om Gå med i JydskeVestkysten, at hun meldte sig til. 23
24 Både det sociale element under aktiviteterne og efter aktiviteterne er vigtigt for deltagerne. Det er det sociale element, der adskiller Gå med fra andre motionstilbud. Jeg er meget meget glad for alle pigerne - unge som gamle. Det må jeg sige, det havde jeg ikke forventet, fordi folk ikke er så sociale ude omkring (R2) Det har også stor betydning, at den frivillige, der står for gruppen er så empatisk, at deltagerne ikke føler, de kan tillade sig at melde afbud. Du kan bare ringe, hvis du har lyst til at snakke, så føler man, at man jo nok er nødt til at komme alligevel, fordi det kunne jo være, at man fik det bedre (R1) Så selvom lysten til at tage af sted ikke altid er til stede, så føler medlemmerne i gruppen sig så forpligtiget over for de andre medlemmer i gruppen, den frivillige og sig selv, at de møder op alligevel. Aktiviteterne i motionsgruppen er gratis, dog forekommer der udgifter til kaffe mv. De interviewede kvinder synes, det er vigtigt at investere i egen sundhed, men omkostningerne ved at være i motionsgruppen skal alligevel holdes nede. Det gør det muligt for alle at deltage. For flere af gruppens medlemmer vil det ikke være muligt at betale et kontingent de anser det derfor som et plus, at omkostningerne ved at være med i motionsgruppen er nede. Begge kvinder synes, at deres daglige trivsel er blevet bedre, efter de er startet i motionsgruppen Gå med. Udover at de laver motion sammen, taler de også om andre sundhedsrelaterede emner som fx kost. Endelig fylder det sociale element meget både før, under og efter aktiviteten. Motionsgruppen Gå med står som et forbilledligt eksempel på et godt samarbejde mellem borger, forening og kommune. Derudover er motionsgruppen et fint eksempel på, hvordan en indsats på et strukturelt niveau kan kombineres med individets ansvar for egen sundhed. 24
25 6. Et medarbejderperspektiv Følgende afsnit er et forsøg på at samle nogle af de overvejelser og refleksioner, vi gør os som medarbejdere i projekt Motionsvejledning. Nedenfor skitseres de kort med henblik på at blive inddraget i en fremadrettet drøftelse af projekt Motionsvejledning Valg af mobil model (bus) Den mobile model har en række fordele. Motionsbussen kan forholdsvist enkelt parkeres tæt på/ved begivenheder såvel ved indkøbssteder, særlige arrangementer, på arbejdspladser mv. Derved kommer vi tæt på borgerne, som derved får let adgang til bussen. Bussen er synlig i kommunen, og kendskabet til Motionsbussen er stort. Den mobile model medfører dog også en række løbende administrative opgaver, som ikke er tidskrævende enkeltvis, men som kræver løbende koordination samt daglig opmærksomhed. Disse opgaver kan muligvis placeres som en sekretærfunktion med tiden Indsatser på individuelt niveau (indkøbssteder & særlige arrangementer) Den motiverende Samtale er en anerkendt metode, som anvendes, når man ønsker at arbejde med adfærdsændringer hos borgerne. I praksis er det dog vanskeligt at gennemføre Den motiverende Samtale i Motionsbussen, da der ofte er meget uro i bussen. Til gengæld er vi blevet overrasket over, hvor mange der finder det motiverende bare at blive testet. Det ser altså ud til, at testen og det at have mulighed for at blive testet igen, også er motiverende for en del borgere. Derudover taler vi med mange borgere, som er aktive nok, men som er overvægtige og ønsker vejledning omkring kost. Dette skaber baggrund for fremadrettet at drøfte Motionsbussens funktion eventuelt i samspil med permanente lokaler Indsatser på strukturelt niveau (unge & arbejdspladser) Det er naturligt, at Motionsvejledning iværksættes i forbindelse med andre projekter i Sundhedsservice: Arbejdspladsen i bevægelse, Sundhedsfabrikken og Unge i Vækst. Vi oplever, at mange arbejdspladser og mange af ungdomsinstitutionerne er optaget af tallene, og ikke så meget af de indsatser, der skal til for at forbedre tallene. Vi arbejder løbende med krav om, i hvilken sammenhæng vi indgår samt, at fx arbejdspladser skal tænke mere i udvikling af og forankring af motionstiltag i forbindelse med vores besøg. Vi oplever dog, at vi ikke kan bidrage tilstrækkeligt til arbejdspladsens udvikling, primært fordi vi ikke har ressourcer til det Foreningssamarbejde Motionsgruppen Gå med er som nævnt et godt eksempel på, hvad det kan blive til, når vi bruger ressourcer på at etablere samarbejde med foreninger. Generelt vil vi meget gerne bruge flere ressourcer på at etablere partnerskaber, men det kan kun lade sig gøre, hvis vi trapper ned på andre aktiviteter. I fremtiden bør det overvejes at opprioritere etablering af samarbejdsrelationer og partnerskaber, da det i højere grad sikrer forankring af motionsaktiviteter og fastholdelse af motionsuvante Arbejdsmiljø i Motionsbussen Motionsbussen er meget vejrafhængig, og det har betydet, at der ikke er mere end grader inde i bussen om vinteren. Ind imellem kommer der ubehagelige personer ind i bussen. Det kan for eksempel være fulde borgere. 25
1. INDLEDNING REFERAT AF SLUTEVALUERINGSRAPPORTEN DOKUMENTATIONSAFSNIT INDIVIDUELT NIVEAU
1. INDLEDNING...2 2. REFERAT AF SLUTEVALUERINGSRAPPORTEN...3 3. DOKUMENTATIONSAFSNIT...6 3.1. INDIVIDUELT NIVEAU...6 3.1.1. Motionsbussen ved indkøbssteder...6 3.1.2. Særlige arrangementer...7 3.1.3. Kønsfordeling...7
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereFritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014
Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereDet siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd
Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereÅrets sundeste virksomhed 2009
Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereEvaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter
Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle
Læs mereBorgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport
Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereEvaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereEvaluering af arrangementet 75-års fødselsdag
BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet 75-års fødselsdag Viden & Strategi 2016 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for tredje år i træk fejret fødselsdag for alle borgere over
Læs mereOpholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter
Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereHvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital?
Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital? Indledning Det er en regional prioritet, at der skal være ansat frivillighedskoordinatorer
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereI tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).
Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.
Læs mereEgen-evaluering En god start sammen.
NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives
Læs mereNOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereResultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer
Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereTrivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune
Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereNovember Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen
November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling
Læs mereHvad synes du om indholdet af kurset?
Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%
Læs mereEvaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011
1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereProjektbeskrivelse til Haderslev i Bevægelse
Nedenstående projektbeskrivelse er uddybet og videreudviklet af projektleder Marie Madsen Projekttitel Motionsvejledning 8. maj 2008 Projektets mål Borgerne i Haderslev Kommune opnår et sundere liv som
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereBrugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag
Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mereSPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet
SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereCENTER FOR FAMILIEUDVIKLING
Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset
Læs mereEvaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken
Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund
Læs mereHvor bevæger HR sig hen?
Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere
Læs mereEvaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011
Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereDansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs mereLÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Læs mere