Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006"

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

2 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser på detailhandelsområdet Detailhandelen i Høje Taastrup Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Indkøbsmønstret i Høje Taastrup Kommune Konkurrencesituationen i markedsområdet 44 Bilag 1: Branchefortegnelse

4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Høje-Taastrup Kommune blevet anmodet om at foretage en detailhandelsanalyse. Analysen giver en status for detailhandelen i Høje-Taastrup kommune og beskriver udviklingsmulighederne i de forskellige udbudspunkter i kommunen, herunder hvilke butikker der kan suppleres med. Der bliver ligeledes taget stilling til, hvorvidt det i et lidt bredere perspektiv er muligt at foretage byomdannelser i kommunen. Endelig vurderes det, i hvilket omfang man kan etablere store udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i kommunen samt hvor dette bør ske. Det beregnes og vurderes desuden, hvor store arealer der er behov for til henholdsvis dagligvarer, udvalgsvarer og butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i de forskellige dele af kommunen. Arealbehovet beregnes for Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort omsætningen i 2004 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Omsætning I Høje-Taastrup kommune var der i sommeren butikker med et samlet salgsareal på godt m 2 og en omsætning i 2004 på ca. 3,3 mia. kr. inkl. moms. I Høje Taastrup centerområde, der funktionelt er kommunens hovedcenter, er der knap 100 butikker. Disse butikker omsatte i 2004 for godt 1,4 mia. kr. Heraf var ca. 2/3 udvalgsvareomsætning. Arealeffektivitet Arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 salgsareal, ligger i Taastrup by og Høje Taastrup, hvad angår dagligvarerne, på et relativt normalt niveau omkring kr./m 2. I de øvrige dele af kommunen ligger effektiviteten på dagligvarearealerne på et noget højere niveau, således, at den samlede arealeffektivitet ligger på kr./m 2. 3

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Arealbelastningen i udvalgsvarebutikkerne i Høje-Taastrup ligger på ca kr./m 2. Dette må betragtes som et normalt niveau, butikssammensætningen og størrelserne taget i betragtning. I kommunen i øvrigt ligger arealeffektiviteten på et lavere niveau. Man skal dog her være opmærksom på, at der her er mange store butikker i kommunen i øvrigt, der normalt er kendetegnet ved en relativt lav arealeffektivitet. Området Høje Taastrup, der især udgøres af City 2, har et butiksmix med en attraktion over middel. Dette er typisk for et storcenter. Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Høje- Taastrup kommune var i 2004 knap 2 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 1 mia. kr. på dagligvarer og knap 1 mia. kr. på udvalgsvarer. Handelsbalance Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 120 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 220 %. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i butikkerne i Høje-Taastrup kommune, end forbrugere fra Høje-Taastrup kommune køber ind i butikker uden for kommunen. Tallene tyder på et meget væsentligt regionalt opland. Attraktion I Taastrup bymidte ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middel, hvilket er et umiddelbart tilfredsstillende niveau for en bymidte, der kombinerer meget koncentreret handel med mere ekstensivt udnyttede gadestrækninger. Forklaringen skal især findes i den attraktive detailhandel, der findes i City 2 samt i storbutiksområdet ved Ikea. Forholdet mellem omsætning og forbrug er dog faldet betydeligt både inden for dagligvarer og udvalgsvarer siden Dette betyder, at især kunderne fra oplandet 4

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger uden for kommunen har fået nye indkøbsmuligheder i f.eks. Roskilde, Rødovre og i Field s og Fisketorvet. City 2 er ét af Danmarks største butikscentre med et mix af attraktive butikker og servicefunktioner i øvrigt. Storbutiksområdet ved Ikea er ét af de 2 mest attraktive i Hovedstadsregionen især på grund af Ikeas størrelse og unikke status på detailhandelsområdet. Etableringen af Field s, udvidelsen og renoveringen af Rødovre Centrum samt en udbygning af Hundige Storcenter og Ro s Torv kan dog betyde, at især City 2 vil blive sat under pres. På udvalgsvaresiden er det vor opfattelse, at den generelle konkurrencesituation på Vestegnen er skærpet. Oplandet På baggrund af de foreliggende oplysninger er det vor vurdering, at butikkerne i Høje-Taastrup på dagligvareområdet har en vis oplandseffekt i Albertslund kommune samt i Ishøj kommune. Det er vor vurdering, at mellem 5 og 10 % af det potentielle dagligvareforbrug i disse kommuner dækkes ved køb i butikker i Høje-Taastrup kommune. På udvalgsvaresiden udgøres oplandet - især på grund af Ikeas unikke status på detailhandelsområdet, men også på grund af City 2 s størrelse og butiksmix - af hele den vestlige del af Vestegnen samt dele af Roskilde kommune. Det vurderes, at Ikeas opland er væsentligt større. Det er vor vurdering, at det vil være vanskeligt for Høje-Taastrup at udvide oplandet geografisk. Således skal man i højere grad satse på at tiltrække flere kunder fra det opland, man allerede har godt fat i. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Centerafgrænsninger Ser man på en centerafgrænsning i relation til detailhandel, er det væsentligt, at kravene om udviklingsmuligheder forenes med kravet om koncentration. Afgrænsningen må ikke være så snæver, at store butikker ikke kan etableres, men omvendt skal den ikke være så stor, at butikker kan etablere sig uden direkte sammenhæng med det eksisterende udbud. Dette skal forenes med, at prisen for omdannelser og nybyggeri af tekniske årsager generelt er væsentlig højere i det man kan kalde primære strøggader end i udkanten af centerområdet. 5

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det er vor vurdering, at bymidteafgrænsningerne i de 3 stationsbyer samt ved det regionale aflastningsområde ved Ikea på mange måder opfylder disse krav. På længere sigt bør Høje-Taastrup Kommune dog søge at udvide centerområdet ved Ikea, da dette område på længere sigt bør styrkes. Området kan f.eks. udvides med Vindmøllegrunden. Det fremtidige arealbehov til dagligvare- og udvalgsvaredetailhandel frem til 2018 Planloven udstikker de overordnede retningslinjer for hvorledes nye arealer til detailhandel skal placeres og hvor store arealer der må udlægges til enkelte butikker. Generelt må der kun planlægges for detailhandel i større omfang i bymidterne. Dagligvarebutikker må maksimalt have et bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker og butikker der forhandler særligt arealkrævende varegrupper må højst have et bruttoareal på m 2. Såfremt man ønsker butikker større end disse, skal der foreligge en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Desuden skal den kommunale planlægning på detailhandelsområdet respektere de retningslinjer der er nedfældet i Regionplanen. Forslag til Regionplan 2005 fra HUR har bestemt, at der i centerområderne i Høje Taastrup og Taastrup ingen øvre grænse er for hvor mange m 2, der må udlægges til detailhandel. I Hedehusene må der maksimalt udlægges m 2 til detailhandel. I aflastningscentret ved Ikea må der ikke udlægges areal til ny detailhandel frem til Regionplanforslaget åbner mulighed for, at der udlægges én butik, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper, på indtil m 2. Kommunen kan desuden planlægge for butikker indtil m 2, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. Arealudlægget må blot ikke forrykke den regionale balance. Frem til 2018 ventes det, at forbruget i Høje-Taastrup kommune samt i kommunerne i oplandet vil stige med ca. 12% for dagligvarer og 20% for udvalgsvarer. Under forudsætning af, at den samlede forbrugsstigning skal dækkes gennem tilførsel af nyt butiksareal, vil bruttoarealbehovet i perioden for dagligvarernes vedkommende udgøre m 2 og for udvalgsvarer m 2 for hele kommunen. 6

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I den forbindelse er det vor vurdering, at yderligere arealudlæg overordnet bør placeres ved City 2, i Taastrup, i Hedehusene, ved Ikea samt langs Roskildevej. Høje Taastrup I Høje Taastrup ligger City 2, Stationsområdet og det udlagte område til H.C. Andersen Arena. Det er dog vor vurdering, at arealudlægget ikke udelukkende bør fastlægges ud fra beregninger, men i højere grad styres af ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet og bestræbelser på at tilføre detailhandelen i Høje-Taastrup kommune mulighed for mere dynamik. Desuden bør man i den udstrækning det er muligt, udlægge arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Det er generelt vor vurdering, at detailhandelen i Høje-Taastrup kommune styrkes bedst og mest effektivt ved en styrkelse af de eksisterende udbudspunkter. Det er således vigtigt, at den overvejende del af arealudlægget lægges i forbindelse med de eksisterende centerdannelser og aflastningscentre. Ved City 2 er det vor vurdering, at arealet til dagligvarer i dag er meget stort. En udvidelse af udvalgsvarearealet her kunne tilføre centret øget styrke. Dette skal ses i lyset af, at de fleste dagligvarer indkøbes relativt lokalt, mens forbrugerne i langt højere grad er villige til at køre langt for at købe udvalgsvarer. Det er således udvalgsvareudbuddets styrke og kvalitet, der er afgørende for et udbudspunkts regionale status og tiltrækningskraft. I den gældende kommuneplan er der udlagt m 2 til detailhandel vest for City 2 samt i banegårdsområdet. Desuden er der udlagt m 2 til udvalgsvarer i H.C. Andersen Arena. 7

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Opsummering på anbefalinger til arealudlæg Område Dagligvarer (m 2 ) Udvalgsvarer (m 2 ) I alt (m 2 ) Særligt arealkrævende (m 2 ) Nuværende rammer Høje Taastrup * Taastrup by * Hedehusene * Kommunen i øvrigt * Samlet ny ramme Høje Taastrup Taastrup by Hedehusene Kommunen i øvrigt Forslag ud over de gældende overordnede rammer Høje Taastrup Taastrup by Hedehusene Kommunen i øvrigt *.: Der er i den eksisterende kommuneplan udpeget områder der kan udnyttes indenfor Amtets samlede ramme på i alt m 2 Det er vor vurdering, at et arealudlæg i Høje Taastrup ved City 2 på yderligere m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer i alt m 2 vil sikre den fornødne dynamik og fleksibilitet. Således bliver den samlede ramme for Høje Taastrup på i alt m 2. Taastrup Taastrup består overordnet af 3 centerdannelser: Bymidten med Stationscentret og området lang Køgevej, Klovtoftekrydset samt aflastningsområdet ved Ikea. I Taastrup by er det besluttet at opføre en bebyggelse umiddelbart syd for banen 8

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger med m 2 dagligvareareal og m 2 udvalgsvareareal. Desuden forudsættes det, at Stationscentret udnyttes fuldt ud i forhold til i dag. Dette betyder, at der alene bør udlægges areal til at sikre en fleksibilitet. Det er vor vurdering, at dette gøres med en ramme på m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer (se tabel 1.1) Således vil den samlede ramme for Taastrup by blive på m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer. I området ved Klovtofte krydset bør der være mulighed for at udbygge med m 2 til bilforhandlere og forhandlere af campingvogne og lystbåde m.v. Ved aflastningscentret ved Ikea vil et udlæg på m 2 til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper, være med til at sikre, at dette udbudspunkt vil fastholde og udbygge sin position i Hovedstadsregionen. Regionplanen åbner mulighed for at der placeres én butik på indtil m 2, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Desuden kan Kommunen udlægge arealer til butikker på indtil m 2. Således er det vor vurdering, at der i alt bør udlægges m 2 til butikker der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i Taastrup. Hedehusene I Hedehusene bør der udlægges arealer til dagligvarer på m 2. Der bør udlægges m 2 til udvalgsvarer for at sikre en vis fleksibilitet i udvalgsvarearealerne. Kommunen i øvrigt I kommunen i øvrigt er det vor opfattelse, at der kun i meget begrænset omfang bør udlægges arealer til dagligvarer og udvalgsvarer. Dette skal primært ses i lyset af, at udvalgsvaredetailhandelen bør koncentreres. Til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, kan et udlæg på m 2 sikre den fornødne fleksibilitet. Det er vor vurdering, at de her anbefalede arealudlæg, med den skærpede konkurrencesituation der er beskrevet i nærværende rapport, ikke vil forrykke den regionale balance. Størrelsesmæssige restriktioner De generelle størrelsesmæssige restriktioner, som planloven udstikker, er for dagligvarebutikker et bruttoareal på m 2 og for udvalgsvarebutikker m 2. På dagligvareområdet bør man - for at styrke centerområderne - ikke lægge be- 9

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger grænsninger på størrelsen, der er mere vidtgående end det Planloven tillader. I kommunen i øvrigt er det vor vurdering, at der generelt ikke bør planlægges for dagligvarebutikker større end m 2 og udvalgsvarebutikker større end 500 m 2. I de senere år er en række bymidteorienterede udvalgsvarekoncepter begyndt at efterspørge større arealer. Tilstedeværelsen af disse butikskoncepter er ofte det, der afgør, om et centerområde har en attraktiv eller meget attraktiv detailhandel og afgør hvorvidt centerområdet kan tiltrække og fastholde forbrugerne. Vi kan derfor ikke ud fra en detailhandelsmæssig synsvinkel anbefale, at man i centerområderne lægger sig fast på maksimale størrelser for udvalgsvarebutikker, der er mindre end dem planloven dikterer. Anbefalinger til det videre planlægningsarbejde På længere sigt bør Høje-Taastrup Kommune arbejde for en udbygning af det regionale aflastningscenter ved Ikea. Ved Ikea vil et udlæg på ca m 2 til udvalgsvarer, være med til at sikre, at dette udbudspunkt vil fastholde og udbygge sin position i Hovedstadsregionen. Traditionelt har aflastningscentret ved Ikea været unikt i Hovedstadsregionen. Etableringen af flere større udbudspunkter med store udvalgsvarebutikker (Brogårdsvej i Gentofte, Hovedvejen i Glostrup, Kristinehøj i Tårnby, Københavnsvej i Roskilde m.fl.) har i løbet af de senere år betydet, at aflastningscentrets betydning i Regionen er blevet formindsket. Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune har siden 1997 mindsket sin betydning, hvilket ses af faldet i omsætningen i forhold til forbruget. Det er derfor også her vor vurdering, at dette arealudlæg, med den skærpede konkurrencesituation der er beskrevet, ikke vil forrykke den regionale balance. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Taastrup centerområde Centerområdet i Taastrup fungerer i dag som et attraktivt bydelscenter for den østlige del af kommunen med god dagligvareforsyning både inden for supermarkeder og discountbutikker samt inden for fødevarespecialbutikker som bagere, slagter og ost. Desuden ligger der en lang række gode udvalgsvarebutikker, der enten har et relativt standardiseret vareudbud (f.eks. køkkenudstyr, optik o.a.) eller er præget af et meget specialiseret vareudbud, der appel- 10

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger lerer til et meget stort opland inden for et begrænset segment. Detailhandelen i Taastrup består i dag af 2-3 dele. Stationscentret nord for stationen, Køgevej fra stationen til Domhuset og endelig Køgevej syd for Domhuset. I Stationscentret er der foruden en discountbutik alene detailhandel på et relativt lavt niveau. Centret har, som det ligger isoleret fra den øvrige detailhandel og med en relativt begrænset størrelse, meget vanskelige driftsvilkår. Etableres der som planlagt en dagligvarebutik på m 2 samt yderligere op til ca m 2 mindre udvalgsvarebutikker umiddelbart syd for stationen, vil dette i endnu højere fra styrke den centrale del af centerområdet på bekostning af bl.a. Stationscentret. Det er derfor vor vurdering, at en anvendelse til større udvalgsvarebutikker eller butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper kunne være en mulig løsning for en omdannelse af Stationscentret. Køgevej mellem stationen og Domhuset er et attraktivt bydelscenter. Renoveringen af Køgevej har skabt et unikt miljø, der i vid udstrækning tager hensyn til forbrugernes krav om fredeliggjorte gader samt parkering tæt på butikkerne. Da projektet syd for stationen ikke ligger i umiddelbar tilknytning til Køgevej, er det meget væsentligt, at man forsøger visuelt og funktionelt at gøre distancen fra bebyggelsen til Køgevej så kort og let fremkommelig for kunderne som muligt. Syd for Domhuset ligger detailhandelsudbuddet generelt på et noget lavere niveau, som dog med tiden vil kunne styrkes bl.a. med etablering af en større dagligvarebutik. Udviklingen i Taastrup vil med projektet umiddelbart syd for stationen ske i den nordlige del af Køgevej. Det er derfor vor vurdering, at udviklingspotentialet i den sydlige del af Køgevej er lidt mindre. Der er i dag relativt få beklædningsbutikker i Taastrup. Dette er et meget væsentligt faktum i relation til en udvikling af centerområdet. 11

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Overordnet set er det tilstedeværelsen af et godt, bredt og dybt sortiment inden for især damebeklædning, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. Indkøb af damebeklædning er i vid udtrækning styrende for husstandenes indkøb af specialiserede udvalgsvarer i øvrigt. For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere beklædningsbutikker i et centerområde. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. Set i lyset af, at Taastrup ligger så tæt på ét af Hovedstadsområdets største regionale centre, City 2, er det vor vurdering, at Taastrup ikke kan øge sin position som bydelscenter væsentligt. Man bør i udviklingen af detailhandelen i Taastrup satse på at få integreret projektet umiddelbart syd for stationen så godt som muligt med den eksisterende detailhandel i centerområdet. Bymiljøet består også af kundernes oplevelse af en gåtur i bymidten. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst, vil også være vigtigt i fremtiden. I den forbindelse er de ydre rammer i Taastrup forbilledlige. Udespisning udgør ligeledes en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktionsniveau. Specielt caféer er med til at give Køgevej mere liv og være med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid væsentligt. Man skal derfor fortsat arbejde på at kunne tilbyde interessante spisesteder. Det er væsentligt, at handelsgader som Køgevej har tilstrækkelig stor personstrøm. De større dagligvarebutikker skal i vid udstrækning sørge for dette, men det er samtidig meget væsentligt, at alle andre kundeorienterede servicefunktioner også er til stede. Derfor er det generelt vor anbefaling, at man ikke bør være for restriktiv i forhold til etablering af underholdningstilbud, kommunale servicefunktioner m.v. Overordnet set vurderes Køgevej at have et godt udgangspunkt for at udvikle sig i en positiv retning Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje Taastrup centerområde 12

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Centerområdet har i dag 2 forskellige funktioner på detailhandelsområdet. Ved Høje Taastrup Station er der alene butikker, der har stations- og lokalcenterfunktion. City 2 fungerer omvendt som regionalt center. Det er vor vurdering, at detailhandelen omkring Høje Taastrup Station skal fungere som indkøbssted for de rejsende samt have lokalcenterfunktion for borgere med bopæl i nærområdet. Således vil udbudet primært bestå af dagligvarebutikker samt øvrige kundeorienterede servicefunktioner som frisør, pengeinstitut og forskellige former for fastfood. City 2 er som nævnt et af Hovedstadsregionens største butikscentre. Centret har på det seneste fået konkurrence fra især Field s, men også det udvidede og renoverede Rødovre Centrum, Hundige Storcenter og Ro s Torv i Roskilde har betydet en skærpet konkurrencesituation. Det er dog vor opfattelse, at City 2 stadig vil være ét af regionens mest betydende indkøbssteder. De mange butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner gør, at City 2 er et meget attraktivt indkøbssted. Det er meget væsentligt, at City 2 generelt fortsat tiltrækker profilerede kædebutikker i kampen om at betjene kunderne. Samtidig er det vigtigt, at de eksisterende butikker fortsat fornyer sig. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb og vil lægge vægt på, at der er et bredt og dybt udbud i den enkelte butik til den rigtige pris. De profilerede kædebutikker er oftest bedst til at tilbyde kunderne dette, ikke mindst på grund af en større kapital og en bedre udnyttelse af stordriftsfordele. Overordnet er det vor vurdering, at der indenfor alle almindelige brancheområder findes et godt udbud. Udbuddet består for de fleste branchers vedkommende af flere butikker. Dette brede og indenfor de fleste områder dybe sortiment har stor positiv betydning for forbrugernes oplevelser af City 2. Det er vort indtryk, at centret i dag har et relativt loyalt publikum. Mange af disse er lokale fra Høje-Taastrup kommune, men også forbrugerne fra oplandskommunerne 13

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger er i vid udstrækning villige til at handle i City 2, hvis det rette udbud findes. Man må omvendt antage, at kunder fra oplandskommunerne er knap på loyale og samtidig har mange af dem ikke langt til konkurrerende centre som Glostrup Storcenter, Ishøj Bycenter, Ballerup Centret samt de allerede nævnte Hundige Storcenter, Rødovre Centrum og Ro s Torv. Endelig er der de helt store konkurrenter; Field s, Fisketorvet og Københavns City. Ejerne bag City 2 har inden for de næste år planer om en større renovering af centret. Så vidt vides, omfatter denne renovering ikke en udbygning. Udflytningen af stormagasinet på ca m 2 vil skabe en vis rummelighed til nye butiks-, restaurations- og underholdningskoncepter. Samtidig er arealeffektiviteten i forhold til en række andre større centre relativt lav. Således er der intet umiddelbart presserende behov for muligheder for at udvide centret Det er dog væsentligt, at der i City 2 er plads til de nyeste butiksformer især inden for udvalgsvaredetailhandelen. Dette betyder, at man som nævnt nødvendigvis må dedikere en vis arealramme til en fremtidig udvidelse af centret. Det er vor vurdering, at den rigtige beliggenhed vil få stadigt større betydning i årene fremover. Tendensen i detailhandelen går mod øget koncentration. Således vil nye butikker og butiksformer generelt søge en placering sammen med andre og dermed udnytte synergieffekten. I takt med at kunderne bliver mere mobile og er villige til at køre længere for at opnå det rigtige udbud, vil man fremover fokusere mere på parkeringsfaciliteterne. Derfor vil det i fremtiden være en meget betydende konkurrenceparameter for City 2 at kunne tilbyde kunderne enkle tilkørsels- og afsøgningsforhold samt gode parkeringsmuligheder. Forbrugerne vil fortsat søge flere oplevelser i forbindelse med indkøbsturen, det være sig både i selve butikken og i bymiljøet. Shopping bliver derfor i højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af konkrete behov for at gøre indkøb. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hedehusene Centerområdet i Hedehusene fungerer i dag som et svagt bydelscenter for den vestlige del af kommunen. I Hedehusene ligger der en række velfungerende supermarkeder og discountbutikker. Der findes få fødevarespecialbutikker i Hedehusene. 14

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger På udvalgsvareområdet ligger udbuddet på et relativt lavt niveau med få butikker. Set i lyset af at Hedehusene ligger så tæt på City 2, er det vor vurdering, at man ikke vil kunne forbedre sin position væsentligt Man bør i udviklingen af detailhandelen i Hedehusene satse på at have en dagligvarehandel på det bedst mulige niveau. Dette vil sige, at man bør give mulighed for, at f.eks. discountbutikker har mulighed for at etablere sig i bymidten i forbindelse med Hovedgaden. For at understøtte den eksisterende detailhandel mest muligt, er det væsentligt, at discountbutikkerne placeres i forbindelse med Hovedgaden. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i kommunen iøvrigt Uden for de 3 større centerområder er det især koncentrationen af bilforhandlere på Roskildevej og det regionale aflastningscenter ved Ikea, der har betydning. Det er vor anbefaling, at man for at styrke Høje-Taastrup kommunes muligheder for at markere sig yderligere på det detailhandelsmæssige landkort, koncentrerer henholdsvis bilforhandling samt større udvalgsvarebutikker og butikker, der i øvrigt forhandler særligt arealkrævende varegrupper, i disse to positioner. Der er udlagt ca m 2 til factoryoutlet butikker i forbindelse med opførelsen af H.C. Andersen Arenaen vest for Høje Taastrup. Umiddelbart vil et sådant outlet være et aktiv for Høje Taastrup. Placering af større udvalgsvarebutikker Generelt søger de professionelle kæder inden for de større udvalgsvarebutikker i dag placeringer, hvor butikkerne ligger sammen med andre. Dette øger deres synlighed i markedet. Forbrugerne har let ved at orientere sig mod et større udbudspunkt og i sidste ende betyder dette bedre driftsvilkår for de større udvalgsvarebutikker. Mange steder i udlandet ses i dag etableringer af retail-parks (større områder med store udvalgsvarebutikker) i forbindelse med regionale indkøbscentre. Det er dog vor vurdering, at skal Høje- Taastrup kommune øge sin betydning på dette område væsentligt, skal udbygningen ske ved det regionale aflastningscenter ved Ikea, idet man der allerede har en meget attraktiv koncentration. I den forbindelse er det vor vurdering, at Stationscentret i Taastrups omdannelse til store udvalgsvarebutikker alene er en god idé i relation til, at dette vil kunne styrke 15

18 Konklusion, vurderinger og anbefalinger detailhandelen i Taastrup og at den nuværende anvendelse og udformning er meget problematisk i forhold til den generelle udvikling på detailhandelsområdet. Omdannelse af eksisterende lokaler i erhvervsområder til detailhandel Det er ICP s vurdering, at man ud fra et detailhandelsmæssigt synspunkt så vidt muligt skal undlade at give mulighed for at etablere detailhandel uden for de udpegede centerområder/aflastningsområder, medmindre der er tale om placeringer, der ligger i umiddelbar tilknytning til disse. Det er vor erfaring, at detailhandelsvirksomheder, der ikke er interesserede i gode, synlige beliggenheder, ofte har et begrænset omsætningspotentiale og dermed mulighed for at overleve på længere sigt. 16

19 Tendenser 2. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som efter instituttets vurdering vil påvirke udviklingen i de kommende år. Nogle af de faktorer, som har en væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil være en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. 17

20 Tendenser Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. for at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 24,1 mio. kr., må holde åbent på søn- og helligdage. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 9 søndage fra og med Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog, at der gives butikkerne mulighed Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. En generel liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde 18

21 Tendenser især for de butikker, der har kunnet holde åbent om søndagen pga. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre. Postordre Det almindelige salg via postordre har aldrig fået samme betydning i Danmark som i vore nabolande Tyskland og Sverige. Postordresalget i Danmark har i de senere år oplevet en kraftig vækst. Det vurderes, at den nuværende detailomsætning inden for postordre er på godt 4 mia. kr. incl. moms årligt. Med baggrund i de investeringer, som udenlandske virksomheder har foretaget på området i Danmark samt den stigende varestandardisering, må det forventes, at postordresalget vil øge sin betydning, men omfanget antages at blive væsentligt mindre end for salg via Internettet. Internet Selvom brugen af Internet kun har været almindelig i private husstande i Danmark i ganske få år, har Internettet på denne korte tid opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at give et præcist billede af internettets betydning på detailhandelsområdet. Men i takt med den øgede udbredelse af internetopkoblinger og de forbedrede betalingsmuligheder over nettet, kan det ikke udelukkes, at visse brancher vil blive udsat for en mærkbar konkurrence. Dette er dog hidtil ikke sket. Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som postordrer og Internet vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. 19

22 Tendenser Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8-10 år. Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere. Denne ændring er dog blevet opblødt en smule ved endnu en lovændring i Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i region- og kommuneplanerne, ligesom lokalplaner fremover skal opfylde en række nye krav. Ændringerne har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Selvom disse stramninger vil kunne dæmpe udviklingen, vurderes tendensen mod øget regional konkurrence at ville fortsætte. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave 20

23 Tendenser prisniveau, opnået en omsætning på 25 % af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. Lavprisvarehuse Lavprisvarehuset, som er mere uafhængig af en beliggenhed sammen med andre 21

24 Tendenser butikker, var i mange år hæmmet i sin udbredelse ud fra planlægningsmæssige overvejelser i stat, amter og kommuner. I årene op til foråret 1995 blev der givet tilladelse til etablering af lavprisvarehuse i en række kommuner. De nye regler om en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker begrænser dog etableringen af nye lavprisvarehuse. Specialbutikkerne vil kræve et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommune-centre/bydelscentre. Specialbutikkerne har også vanskeligheder med at betale omkostningerne ved en beliggenhed i butikscentre, hvor de kunne drage fordel af den store kundestrøm, som centrenes øvrige butikker skaber. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se, at der vil opstå nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne. Tankstationer/kiosker Specialbutikker I den stærke priskonkurrence, som må forventes at gøre sig gældende i de kommende år, vil antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. blive kraftigt reduceret. I de større dagligvarebutikker vil der i stadigt stigende omfang blive etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet. I især de mindre byer udgør tankstationerne en væsentlig del af dagligvareforsyningen. Det ventes, at denne udvikling vil fortsætte bl.a. via etablering af profilerede kæder på området. Omvendt vil en yderligere liberalisering af lov om butikstid kunne bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan gen- 22

25 Tendenser vinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Således udgør danskernes forbrug til udespisning mellem 10%-15% af fødevareomsætningen i dagligvarehandelen. Det tilsvarende tal i USA er 50%. Profilering Der vil ske en skarpere profilering af den enkelte butik/kæde, bl.a. som grundlag for at kunne udnytte bestemte dele af markedet, ved at rette sit vareudvalg eller sin forretningsform mod bestemte kundegrupper/forbrugssituationer. Også inden for udvalgsvaresektoren vil priskonkurrencen blive forstærket generelt. Udvalgsvaresektoren I udvalgsvaresektoren vil mange butikker blive nedlagt, især de små og mellemstore butikker, som ikke er beliggende sammen med flere andre butikker. Butiksstørrelse Generelt vil udvalgsvarebutikkerne blive større. De meget store butikker vil i deres beliggenhedsvalg i stor udstrækning være uafhængige af en placering sammen med andre butikker. Den gennemførte stramning af planloven, hvor der er sat en arealgrænse for udvalgsvarebutikker på m 2, vil dog begrænse udbredelsen af en række nye storbutikskoncepter. Nogle detailhandelsvirksomheder vil satse på en udstrakt specialisering af deres udbud, mens andre f.eks. vil koncentrere deres vare-sortiment på relativt få varegrupper/varianter, for at kunne holde deres omkostningsniveau nede. I denne sammenhæng vil store lavprisbutikker i forskellige brancher vinde frem. 23

26 Tendenser Kædedannelse Bortset fra de frivillige kæder og indkøbsforeninger, var kædedannelsen inden for dansk udvalgsvaredetailhandel i mange år svag. De egentlige kædevirksomheder har dog i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og allerede i dag præges lejemålene i butikscentrene af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring, for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Beliggenheden af udvalgsvarebutikkerne i forhold til forbrugernes bopæl, er derfor ikke af så stor betydning som for dagligvarebutikkernes vedkommende. Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed, størrelse af butikkerne og organisationsform. Styrken af disse tendenser vil dog variere mellem hovedgrupper af brancher og butikstyper og dermed få betydning for detailhandelens beliggenhedsvalg. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Lokalisering af udvalgsvarebutikker Da forbrugerne er mere frit stillet med hensyn til, hvornår de foretager deres udvalgsvarekøb, er udvalgsvarebutikker af langt mindre betydning i det samlede servicebillede end dagligvarebutikker. På investorsiden vil forhold som en øget kædedannelse og etablering af udenlandske detailvirksomheder være af stor be- 24

27 Tendenser tydning for lokaliseringen og trække investeringerne mod de større centre. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større centre. f.eks. radio/tv/ elektronik, legetøj, møbler, tæpper og hårde hvidevarer. Disse butikker vil i mange tilfælde samle sig i centre i byernes udkant, hvor etableringsomkostningerne er lave, og den trafikale tilgængelighed for især personbiler er god. Butikker der forhandler særligt arealkrævende varegrupper Inden for denne kategori findes bl.a. forhandlere af biler og lystbåde, køkkenbutikker samt møbelhandlere og byggemarkeder. Bilforhandlere I de øvrige udvalgsvarebrancher vil især de mest specialiserede brancher søge en beliggenhed i de større centre. Butikker i de brancher, hvor udvalgspræget er mindre, eller brancher, som udbyder relativt standardiserede udvalgsvarer (f.eks. sammenlignelige mærkevarer), vil i større udstrækning kunne drives i mindre detailhandelskoncentrationer på kommune- og bydelscenterniveauet. Der vil fortsat blive etableret storbutikker inden for en række udvalgsvarebrancher, Der er i de seneste 10 år sket store omvæltninger i bilforhandlerbranchen. Koncentrationstendenserne har slået igennem på flere planer. Geografisk samler forhandlerne sig i klynger. Det har vist sig, at der er stor synergieffekt ved at placere sig sammen med andre forhandlere. På den måde synes udbuddet større og forbrugerne vil, når de besøger disse udbud, let kunne bevæge sig mellem forhandlerne. DAF (Danmarks Automobilforhandler Forening) der generelt organiserer de større forhandlere, har i dag ca udsalgssteder inden for organisationens rammer. 25

28 Tendenser Dette tal var i midten af 90 erne ca DAF konkluderer bl.a. på den baggrund, at ca. 30% af de større udsalgssteder er lukket på ca. 5 år. De skønner samtidig, at endnu 1/3 af medlemmerne i løbet af de næste par år vil være i farezonen for at lukke som følge af bl.a. fabriksalliancer og fusioner i både produktions-, distributionsog forhandlerleddet. I mange byer er der i dag 2 forhandlere, der fører mærker fra samme fabriks- og distributionsfusionerede virksomhed. Fremover vil der formentlig kun være én forhandler, der skal sælge og servicere begge mærker. Udviklingen går samtidig imod, at nyproducerede biler skal serviceres væsentligt mindre ca. kun halvt så ofte som hidtil. Dette betyder dels, at de arealer der disponeres til værksteder bliver mindre, dels at en væsentlig del af omsætningen forsvinder i de udsalgssteder, der har tilknyttet værksted. DAF forudser, at man i løbet af en årrække vil se langt færre udsalgssteder, men omvendt vil der blive opretholdt værkstedsfaciliteter i et mere fintmasket net. Ligeledes venter man, at mange bilforhandlere vil finde sammen i større huse hvor man har sit eget udstillingssted, men fælles værkstedsfaciliteter, klargøringsanlæg m.v. Det er vor vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en etablering af forhandlere, der udelukkende sælger brugte biler, som vil afføde et behov for omdannelse og nybyggeri til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer. Byggemarkeder, møbelbutikker og køkkenbutikker Generelt er der på landsplan en overkapacitet i denne branche. Udviklingen er præget dels af brancheglidning dels af behovet for gode placeringer, gerne sammen med andre butikker. Sortimentet udvides i disse år i byggemarkederne til også at omfatte cykler, møbler, lamper, et egentlig farvehandelssortiment samt lejlighedsvis en lang række varer i øvrigt f.eks. standardiseret beklædning. Arealbehovet går for tiden i 2 retninger. Jem & Fix, der blot bruger et areal på ca m 2 og i den anden ende af skalaen Bauhaus, som med sin største butik (i Holbæk) i Danmark har et areal omkring m 2. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker. Stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, selvom de største ikke på samme måde som de mindre er afhængig af beliggenheden sammen med andre. 26

29 Tendenser Et discountbyggemarked som f.eks. Jem & Fix vil i høj grad være afhængig af placering sammen med andre. De vil derfor søge en placering sammen med andre byggemarkeder eller lande. Da deres arealkrav er maksimalt m 2, kan etableringer tættere på bymidten også komme på tale. Hvad angår møbelbutikker vurderes, at udviklingen går i retning af skarpere koncepter. De store koncepter vil blive endnu større m 2 og butikker som f.eks. BIVA etablere butikker i størrelsesordenen m 2. De store vil som f.eks. Ikea inddrage flere brancheområder i deres sortiment og vil derfor i nogle tilfælde i højere grad blive boligindretningsbutikker end egentlige møbelbutikker. offentlige transportmidler vil være stigende. Hvad angår køkkener er der de seneste 5-10 år sket en markant vækst i salget. Væksten har været drevet af det generelle økonomiske opsving samt af muligheden for låneomlægning og belåning af friværdier betinget af de stigende boligpriser. Køkkenbutikkerne er størrelsesmæssigt op til m 2, men de fleste er dog under 700 m 2. Det er vort indtryk, at der de seneste år er etableret en del butikker. Dette er sket i kraft af et bredere udbud inden for området. Butikkerne er meget beliggenhedsorienterede og betjener typisk et meget stort område. Butikkerne placerer sig gerne sammen med andre køkkenbutikker. De allerstørste butikker vil i mindre udstrækning have brug for at ligge sammen med andre butikker, men deres krav til synlighed og tilgængelighed med bil og 27

30 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune 3. Detailhandelen i Høje- Taastrup kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Høje-Taastrup kommune blive beskrevet. ICP har i juli 2005 besøgt kommunens butikker og har i den forbindelse bl.a. opgjort butikkernes salgsareal og indhentet oplysninger om butikkernes omsætning i For at give en karakteristik af butiksudbuddet, har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker under kategorien særligt arealkrævende, behandles særskilt senere. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for de 4 hovedbranchegrupper. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen fordelt på hhv. 1) Høje-Taastrup, som består af det regionale butikscenter City 2 og området omkring Høje Taastrup Station, 2) Hedehusene, som er butikskoncentrationen på Hovedgaden, samt 3) Taastrup by, der består af butikkerne på Køgevej samt Taastrup Stationscenter. Der er i alt 240 butikker i Høje-Taastrup kommune, heraf er 96 butikker, svarende til ca. 40 %, placeret i Høje-Taastrup (City 2). Ca. 63 % eller 152 af kommunens butikker er udvalgsvarebutikker. Beklædningsbutikkerne, som er en afgørende faktor for forbrugernes valg af indkøbssted, udgør 44 % af butikkerne i Høje Taastrup. Af de 23 butikker i Hedehusene bymidte, er godt 60 % dagligvarebutikker. 40 % af butikkerne i Taastrup by/køgevej er dagligvarebutikker. 28

31 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune Tabel 3.1 Antal butikker juli 2005 fordelt på brancher i Høje-Taastrup kommune Dagligvarer i alt Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Høje-Taastrup Hedehusene Taastrup by / Køgevej Kommunen i øvrigt Høje-Taastrup total Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i bydelen, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af den enkelte butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. I tabel 3.2 vises den gennemsnitlige attraktion for butikkernes i de 4 hovedbranchegrupper. Den samlede gennemsnitlige attraktion ligger omkring middel i Høje- Taastrup kommune betragtet under et. Den gennemsnitlige attraktion ligger dog et stykke over middel i Høje Taastrup (City 2), mens den gennemsnitlige attraktion generelt ligger under middel for butikkerne i kommunen i øvrigt, hvis man ser bort fra de store udvalgsvarebutikker omkring Mårkærvej. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. 29

32 Detailhandelen i Høje-Taastrup kommune Tabel 3.2 Butikkernes attraktion fordelt på brancher og områder i Høje-Taastrup kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Høje-Taastrup 3,2 3,5 3,4 3,4 3,7 3,4 Hedehusene 2,7 3,1 * * * 2,9 Taastrup by / Køgevej 3,1 2,6 2,4 2,4 3,0 2,8 Kommunen i øvrigt 2,7 3,5 3,0 4,0 3,4 2,9 Høje-Taastrup total 3,0 3,2 3,1 3,1 3,3 3,1 *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses Den gennemsnitlige attraktion totalt set i kommunen afspejler naturligvis ligeledes en vis spredning. 23 % har en lav eller meget lav attraktion. Omkring halvdelen af butikkerne i kommunen har en attraktion på et middelniveau. I figur 3.2 ses attraktionens spredning for butikkerne i kommunen betragtet under et. Som det fremgår, har knap 30 % af butikkerne i Høje-Taastrup kommune en høj eller en meget høj attraktion, mens ca. Figur 3.2 Attraktionens spredning i % 50% 49% 40% 30% 20% 21% 24% 10% 0% 2% Meget lav Lav Mellem Høj Meget højv 5% 30

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Odense kommune. Analyse af detailhandelen

Odense kommune. Analyse af detailhandelen Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen

Læs mere

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019 Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen

Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen Forarbejder til kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017-2029 Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen Oktober 2017 Egtvedvej Sønde Vejle Fælledvej rkelyst

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Maj 2017 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Den generelle strukturudvikling i Hovedstadsområdet betyder en øget koncentrationstendens mod de større byer og har generelt betydet færre butikker i de mindre

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Detailhandelsstrukturen i Egedal

Detailhandelsstrukturen i Egedal Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2 NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens

Læs mere

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

J.nr. D Den 28. marts 2003

J.nr. D Den 28. marts 2003 DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER

Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingstendenser

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingstendenser Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingstendenser Marts 2006 Generelle tendenser på detailhandelsområdet Detailhandelens udvikling styres af en kombination af forbrugernes forventninger og

Læs mere

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG

Læs mere

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5 REMA BUTIKSUDVIKLING A/S UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DETAILHANDELSREDEGØRELSE INDHOLD

Læs mere

Vurdering af afgrænsning, omfang, arealudlæg og indhold af bymidte og aflastningscenter i Hillerød

Vurdering af afgrænsning, omfang, arealudlæg og indhold af bymidte og aflastningscenter i Hillerød Rødovre, den 20. december 2016 Vurdering af afgrænsning, omfang, arealudlæg og indhold af bymidte og aflastningscenter i Hillerød Hillerød Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvorvidt, hvor

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere