Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og unge

Transkript

1 Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og unge

2 2 Indhold Forord... Tema 1: Fagligt svage nydanske børn og unge... Tema 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge... Tema 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet... Tema 4: Isolerede unge nydanske kvinder

3 3 Forord Du sidder med et debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og unge. Det vil sige børn og unge med indvandrerbaggrund, der står på kanten af samfundet, f.eks. fordi de ikke er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Læs debatoplægget, og du vil forhåbentlig blive inspireret, eftertænksom, klogere og til tider provokeret. Nogle udsagn, synes du måske, er helt forkerte, og nogle rammer lige på sømmet. Uanset hvad, så er målet, at debatoplægget skal bidrage til en konstruktiv og saglig debat om marginaliserede nydanske børn og unge - blandt andet i forbindelse med arbejdsgruppens seminar om marginaliserede nydanske børn og unge, der afholdes den 21. august 2008 i København. Debatoplægget er opdelt i følgende fire temaafsnit, der svarer til fire væsentlige målgrupper blandt de marginaliserede nydanske børn og unge: Tema 1: Fagligt svage nydanske børn og unge Tema 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge Tema 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet Tema 4: Isolerede unge nydanske kvinder Hver målgruppe introduceres med beskrivelsen af en rollemodel, der har tilhørt målgruppen, men nu klarer sig godt. Herefter følger nogle fakta om målgruppen. Derudover er der en række - delvist modsatrettede - udsagn og synspunkter samt tre provokationer med det formål at skabe debat. Debatoplægget er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe for bedre integration. Arbejdsgruppen er nedsat af regeringen og består af repræsentanter for følgende ministerier: Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration

4 4 TEMA 1: Fagligt svage nydanske børn og unge Afgrænsning Fagligt svage nydanske børn og unge forlader grundskolen med svage kompetencer i bl.a. læsning, matematik og naturfag og har derfor vanskeligt ved at fuldføre en ungdomsuddannelse. Rollemodel: Bülent Özdemir Beskæftigelse: Pædagog Alder: 32 år Det har ikke altid været let for mig, især ikke på det faglige område, men med hjælp fra nogle få personer har jeg klaret mig og fået en uddannelse som pædagog. Jeg elskede at gå på pædagogseminariet, fordi jeg brændte for det. Det er det, som jeg tror, det handler om for mange unge - at finde ud af, hvad det er, som er vigtigt og så arbejde hårdt for det. Jeg er født og opvokset i Danmark, nærmere bestemt Ringsted, og jeg har tyrkiske rødder. Jeg har gået i folkeskolen til 10. klasse og var derefter en tur i militæret, hvor jeg gjorde tjeneste ved det Sjællandske Livregiment i Slagelse. Så har jeg arbejdet som bartender og som pædagogmedhjælper. Desuden har jeg været en tur på VUC for at læse op på nogle fag, så jeg kunne blive optaget på pædagoguddannelsen. Mine faglige problemer begyndte i folkeskolen. Jeg var altid fagligt bagud, da jeg kæmpede med både at lære det danske sprog og få ny faglig viden. Jeg havde især svært ved skriftlige opgaver. Det betød meget for mig at blive accepteret, som den jeg er/var, og ikke som en dansker eller blive set på som perker. Det fyldte langt mere i mit liv end at blive fagligt dygtig. Desuden kendte mine forældre ikke til det danske skolesystem, og jeg lod som om, jeg aldrig fik lektier for. Det var først i 10. klasse, da jeg fik en kontaktperson, at jeg gjorde noget ved det faglige. Jeg afrapporterede nærmest dagligt til ham om min skolegang. Min kontaktperson betød også, at jeg blev mere åben omkring mine faglige problemer, så jeg eksempelvis fik ekstratimer hver uge på VUC. Min kontaktperson var afgørende for, at jeg fik en uddannelse som pædagog.

5 5 FAKTA De vigtigste udfordringer er: PISA-undersøgelserne - senest PISA Etnisk viser, at elever fra ikke-vestlige lande i 9. klasse, som helhed betragtet, har svagere kompetencer i læsning, matematik og naturfag end elever med dansk oprindelse. For eksempel læser 53 pct. af eleverne fra ikke-vestlige lande ikke godt nok til, at de kan klare et videre uddannelsesforløb, hvor der stilles boglige krav. Blandt etnisk danske elever er det tilsvarende tal 17 pct. (Kilde: Niels Egelund og Torben Tranæs (red.), PISA Etnisk 2005, Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag, 2007, s. 57 og s. 60). De relativt svage faglige og sproglige kompetencer er en væsentlig forklaring på, at unge indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har et betydeligt højere frafald på ungdomsuddannelserne end etnisk danske unge. Det gælder især på erhvervsuddannelserne, hvor op mod 60 pct. af de unge indvandrere og efterkommere falder fra. (Kilde: Tænketanken, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, 2004, s. 5. Tænketanken, Udlændinge på ungdomsuddannelserne, 2005, s. 7). Der har været følgende udvikling i de senere år: Flere unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i gang med en uddannelse: Andelen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en uddannelse, er steget fra 38 pct. i skoleåret 2000/2001 til 45 pct. i skoleåret 2006/2007. Det svarer til en stigning på personer. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). Andelen af årige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en uddannelse, er steget fra 57 pct. i skoleåret 2000/2001 til 62 pct. i skoleåret 2006/2007. Det svarer til en stigning på personer. Andelen af unge efterkommere, der er i gang med en uddannelse, er dermed lidt højere end blandt etniske danskere, hvor det tilsvarende tal er 61 pct. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik).

6 6 TEMA 1: Fagligt svage nydanske børn og unge UDSAGN OG SYNSPUNKTER Hvor ligger forklaringen: I familien? Det er familien, der har betydning - ikke skolen Billedet er nemlig ganske klart: Forklaringer på de relativt svage læsekompetencer blandt unge tosprogede er ikke først og fremmest at finde på skolerne. De etniske elevers svage kompetencer er i langt højere grad bestemt af, hvilke hjem de kommer fra. (Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, maj 2007, revideret september 2007, s. 5). Forældrene vil gerne tage ansvar, men mangler forudsætningerne De fleste forældre vil gerne tage et ansvar, men mange taler ikke ordentligt dansk og kender ikke det danske skolesystem. Sproget er et udpræget problem og årsagen til, at så mange forældre ikke dukker op til skole/hjem samtaler. Mange børn pjækker. Forældrene ser dem gå hjemmefra om morgenen med deres skoletasker og aner ikke uråd. Der er brug for tosprogede ansatte, som ringer til forældrene og spørger, hvor deres børn bliver af. (Kilde: Abdulahi Bashir Egal citeret i Nye mænd i Danmark, - eller i skolen? I bliver aldrig til noget! Her havde hun en tysklærer, der sagde til hende og de andre børn med indvandrerbaggrund: - Det er utroligt at se, hvordan I kæmper, når man ved, at I alligevel aldrig bliver til noget! - Den attitude har jeg tit mødt både over for mig selv og mine venner og familie. De negative forventninger skabte en trods i mig. Jeg skal nok vise dem! De skal ikke bestemme over mig! (Özlem Sara Cekic citeret i Integrationsministeriet, Verdenskvinder i Danmark, 2008, s. 11). I skolen ender drengene og deres lærere i en ond cirkel Hun har undersøgt identitetsdannelsen hos børn fra etniske minoriteter: Hvorfor ender drengene fra de etniske minoriteter tit som skolens ballademagere? Og hvorfor mener drengene selv, at det at lave ballade hænger sammen med at være indvandrer og muslim? Forældre og lærere formaner drengene om at opføre sig ordentligt og arbejde i skolen. Men i skolen oplever de at være dumme elever, som taler dårligt dansk. I stedet søger de status i en hård maskulin form, hvor ballade og en fælles muslimsk indvandreridentitet giver status. En sådan adfærd må lærerne disciplinere, og det får drengene til at føle, at lærerne ikke kan lide dem, og at det altid er indvandrerne, der får skældud. Resultatet er modstand mod skolen og en fælles ballademageridentitet, siger Laura Gilliam. (Kilde: Henrik Stanek, Indvandrerdrenge fanges i ond cirkel af ballade og maskulin adfærd, www. folkeskolen.dk). Hvordan kan undervisningen forbedres? Samme høje forventninger til tosprogede elever som til etnisk danske elever Flere af caseskolerne lægger vægt på at have samme høje forventninger til de tosprogede elever som til etnisk danske elever. Disse

7 7 skoler profilerer sig som skoler med et højt fagligt niveau og lægger vægt på, at dette gælder for alle skolens elever. Dette ressourcesyn åbner i højere grad op for at udnytte elevens fulde potentiale, end hvis elevens tosprogethed anskues som en mangel i forhold til elevens danskkundskaber. (Kilde: Undervisningsministeriet, Dette virker på vores skole - Erfaringer fra skoler med mange tosprogede elever, 2007, s. 5). Dansk som andetsprog skal tænkes ind i alle fag I skolens selvevalueringsrapport skriver selvevalueringsgruppen: Det er helt klart en nødvendighed på skolen, at medarbejderne tænker dansk som andetsprog ind som en dimension i alle fag. Desværre er det ikke altid, at det sker, og det skaber problemer for vores mange tosprogede elever. Det er både vigtigt i de klasser med mange tosprogede elever såvel som i de klasser med få tosprogede elever. (Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, Undervisning af tosprogede elever, 2007, s. 62). Undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid skal være obligatorisk For at styrke de tosprogede elevers faglige kundskaber og dermed forbedre deres muligheder for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse anbefales det, at der i grundskolen og på erhvervsuddannelserne indføres undervisning og lektiehjælp uden for normal skoletid. Lektiehjælpen og undervisningen skal være obligatorisk for de elever, der vurderes at have behov for det. Elevens behov kan bl.a. vurderes på grundlag af de nye nationale obligatoriske test. (Kilde: Tænketanken, Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund, 2006, s ). Svage elever skal gå i 10. klasse Svage elever bør visiteres til den målrettede 10. klasse inden optagelse i ungdomsuddannelsessystemet. Tilsvarende foreslås, at elever, som starter på en ungdomsuddannelse, men ikke har tilstrækkelige faglige kundskaber til at gennemføre den, kan henvises herfra til den målrettede 10. klasse. Som et alternativt og mere vidtgående forslag kan det overvejes at udvide undervisningspligten med ét år for de elever, der ikke har opnået mindst 2 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. (Kilde: De Økonomiske Råd, Dansk økonomi efterår 2007, 2007, s. 300). Skal der være en mere jævn fordeling af tosprogede elever? En mere jævn fordeling af elever er nødvendig Børn skal helst gå i skole dér, hvor de bor, har jeg sagt. Ja, men i områder som vores på Nørrebro må en forvaltning i nogen grad styre indskrivningen for at optimere elevernes udbytte af undervisningen og for at fremme integrationen. Der må ses oppefra på skoledistrikterne med henblik på at flytte grænserne og gøre fordelingen mere hensigtsmæssig. Altså at tætte kvarterer med mange tosprogede deles op, så børnene kommer på forskellige skoler, og at børnene fra de mere hvide områder med andelsboliger på samme måde fordeles. (Kilde: Lise Egholm, Min blå sofa - om integration i skolen, Lindhardt og Ringhof, 2006, s. 137). En spredning af eleverne hjælper ikke de etniske elever Der skal - viser undersøgelsen - en helt urealistisk stor spredning til for overhovedet at få en faglig gevinst for de etniske elever. Den faglige gevinst af en spredningspolitik, der mindsker antallet af skoler med meget høj etnisk koncentration, vil til gengæld tilfalde de danske børn, som i dag går på disse skoler. (Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, maj 2007, revideret september 2007, s. 8). 3 PROVOKATIONER Det er lærernes skyld, at mange nydanske børn og unge klarer sig dårligt i skolen. Forældrene skal straffes, når deres børn pjækker. Vi må acceptere, at en stor gruppe nydanske børn og unge aldrig får en uddannelse.

8 8 TEMA 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge Afgrænsning Socialt udsatte nydanske børn og unge kan have været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende foranstaltning efter serviceloven. Socialt udsatte nydanske børn og unge kan endvidere have været kriminelle eller i risiko for at blive kriminelle. Rollemodel: Hamid Hosheni Beskæftigelse: Pædagog Alder: 27 år Han har lavet bræk og været en slagsbror. Han har været det, man kalder en utilpasset ung. Men modsat mange andre kom Hamid Hosheni bare ud af det igen. Og i dag bruger han sin erfaring til at hjælpe andre unge med samme historie med at finde sig til rette i livet. Men hvorfor kommer en almindelig ung fyr, der bor i en provinsby uden for Næstved og går i gymnasiet, ud i kriminalitet? Jeg havde en masse vrede indeni. Vi var kun tre udlændinge ud af 400 i folkeskolen, og jeg oplevede en del racisme. Der er en episode, jeg tydeligt kan huske. En dreng, der hver dag efter skole flere uger i træk stod og ventede med en sammenrullet avis. Han slog mig i hovedet og sagde: Det koster et slag at blive i landet. Hamid voksede op i Iran med sine forældre, som pga. Iran-Irak krigen valgte at sende ham til Danmark som uledsaget flygtningebarn, da han var 10 år gammel. Efter et år i Sandholmcentret kom han i familiepleje hos en iransk plejefamilie, og da de alligevel skulle flytte, valgte han at flytte ud i sit eget som 17-årig. Jeg røg ind i den forkerte vennekreds, og det ene førte det andet med sig. Jeg begyndte at gøre nogle ting, man gør, når der ikke er nogen forældre til at sætte rammer og grænser for én, fortæller han. To domme satte en stopklods for drømmen om en karriere inden for militæret. Hamid Hosheni fik et job på en fabrik. Jeg så alle de gamle fabriksarbejdere, der havde været der i mange år. Man kunne se elendigheden. De havde ikke nogen livsglæde. Sådan skulle jeg ikke ende - det stod klart for mig, husker Hamid. Men han havde ingen idé om, hvad han ville. En dag spurgte en medarbejder i en ungdomsklub, om det ikke var noget for ham at blive pædagog. Det blev vendepunktet. Nu vågner jeg op hver eneste morgen og tænker: Fedt mand. Jeg kunne ikke drømme om at lave noget andet.

9 9 FAKTA De vigtigste udfordringer er: Indvandrere er overrepræsenterede blandt børn, der har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende foranstaltning, mens efterkommere er underrepræsenterede. 1,9 pct. af alle indvandrere i alderen 0-17 år blev anbragt uden for hjemmet i 2005, og 3,1 pct. modtog en forebyggende foranstaltning. De tilsvarende tal var henholdsvis 0,7 pct. og 1,3 pct. blandt 0-17-årige efterkommere. Til sammenligning blev 1,2 pct. af de 0-17-årige etnisk danske børn anbragt uden for hjemmet i 2005, og 1,6 pct. modtog en forebyggende foranstaltning. (Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2007, 2007, s. 117). Kriminalitetsniveauet blandt indvandrer- og efterkommermænd fra ikke-vestlige lande er betydeligt højere end for alle mænd i Danmark. Når der er taget højde for forskelle i både alder og socioøkonomisk stillingsgruppe, lå kriminalitetsniveauet blandt indvandrer- og efterkommermænd fra ikke-vestlige lande 41 pct. over niveauet for alle mænd i Danmark i (Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2008:9, 16. juni 2008, s. 12). Der har været følgende udvikling i de senere år: Fra 2000 til 2005 har der været en stigning i andelen af anbragte børn blandt 0-14-årige indvandrere og efterkommere. I 2000 blev hhv. 0,9 pct. og 0,4 pct. af alle 0-14-årige indvandrere og efterkommere anbragt uden for hjemmet. I 2005 var de tilsvarende tal hhv. 1,0 pct. og 0,5 pct. (Kilder: Marianne Skytte, Anbringelse af etniske minoritetsbørn i Teknologirådet, Anbragte børn og unge, Teknologirådets rapporter 2002/4, s. 180 og Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2007, 2007, s. 117). Fra 2000 til 2006 har der været en stigning i kriminalitetsniveauet blandt indvandrer- og efterkommermænd fra ikke-vestlige lande, når der er taget højde for forskelle i både alder og socioøkonomisk stillingsgruppe. I 2000 lå kriminalitetsniveauet blandt indvandrer- og efterkommermænd fra ikke-vestlige lande 24 pct. over niveauet for alle mænd i Danmark, når der er taget højde for ovennævnte forskelle. I 2006 var det tilsvarende tal 41 pct. (Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retvæsen, 2008:9, 16. juni 2008, s. 14).

10 10 TEMA 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge UDSAGN OG SYNSPUNKTER Hvem har ansvaret? Den enkelte Hold op med at lade som om, I er gangsterniggers i Los Angeles. I er fucking perkere i Danmark. [ ] Men det er jeres eget liv, det går ud over, hvis I render rundt og leger fucking gangstere. Forstår I, hvad jeg siger? Og hvor er I så henne om 10 år? Tror I, jeres mor bliver stolt over, at I har skudt to andre per- kere, lød det ledende spørgsmål til forsamlingen. (Kilde: Rapperen Ataf til unge fra Vollsmose citeret i Fyens Stifttidende den 17. april 2008). Forældrene Men hvordan kommer det så vidt? Hamid Hosheni er ikke i tvivl om, at pilen først og fremmest peger på forældrene. Faren har måske arbejdet på pizzeria eller som grønthandler hele sit liv. Været væk timer i døgnet, mens moderen står alene med drengene, der får lov til at løbe rundt. De svigter ved ikke at være hjemme. Ikke at sætte grænser. Ikke at gå op i, hvad deres børn laver, fordi forældrene er ressourcesvage og ikke har noget at give dem. Samtidig forventer de, at børnene skal blive til noget stort - selv om de knap nok kan stave til deres eget navn. Problemet er, at nogle forældre simpelthen mister kontrollen over deres børn. (Kilde: Integrationsministeriet, NYIDAMARK, nr. 1, 2. årgang 2008, s. 12). Samfundet Siden vi var helt unge, er vi altid blevet dårligere behandlet. I skolen af lærerne, inde i byen af politiet. Går vi bare tre sammen, bliver vi nedstirret, og der er frygt i folks øjne. [ ] Hvordan tror du, det er at have siddet med vennerne og glædet sig til at komme ind til byen, og så gå fra sted til sted lørdag efter lørdag uden at komme ind? Så må man have det ud. Så går man ud og slår den første den bedste ned. De siger, vi er voldelige, men vi bliver voldelige, fordi vi ikke kan komme ind. (Kilde: Den 24-årige Murat citeret i Berlingske Tidende den 13. juli 2003 fra Det Kriminalpræventive Råd, Etniske grupper - Kriminalitet og forebyggelse, 2004, s. 27). Griber sagsbehandlerne ind i tide? Sagsbehandlerne griber først ind, når problemerne er ude i det ekstreme Disse ting tilsammen betyder, at sagsbehandlerne i flere kommuner først vælger at gribe ind over for etniske minoritetsbørn, når problemerne er ude i det ekstreme. Det fremgår af undersøgelsen, at sagsbehandlere vil anbringe relativt færre etniske minoritetsbørn end danske på de samme sagsfakta. Det står klart, at denne tilbageholdenhed skyldes et hensyn til børnene, fordi sagsbehandlerne finder, at de vil stille børnene dårligere ved et indgreb end ved ikke at gribe ind. Det medfører imidlertid en forskelsbehandling, i hvilken sagsbehandlerne accepterer opvækstforhold for etniske minoritetsbørn, som de ikke ville acceptere for danske. (Kilde: Tine Egelund og Signe Andrén Thomsen, Tærskler for anbringelse, Socialforskningsinstituttet, 2002, s. 34). Meget af berøringsangsten er forsvundet Det Radikale Venstres Manu Sareen ser positivt på, at de københavnske socialrådgivere er kommet over deres berøringsangst. Meget af den berøringsangst, som tidligere har forhindret sagsbehandlerne i at tvangsfjerne indvandrerbørn, er forsvundet. Københavns Kommune er kommet ud over det punkt, hvor for eksempel religiøse forhold stopper processen, og er blevet meget gode til at tvangsfjerne, siger han. (Kilde: Mads Louis Orry, Indvandrerbørn fjernes i stor stil, Børn & Unge nr. 38, 2006).

11 11 Hvilken indsats skal der til? Det offentlige skal blande sig, hvis forældrene ikke varetager deres ansvar Opdragelsen af børn er forældrenes ansvar. Der er snævre grænser for, hvor meget samfundet kan og bør blande sig i forældres måde at opdrage deres børn på. Det er imidlertid et problem, hvis forældrene ikke aktivt varetager deres ansvar for, at børnene kan klare sig i Danmark. (Kilde: Regeringen, Regeringens vision og strategier for bedre integration, 2003, s. 15). Anbringelse virker Mange gange har jeg fået at vide, at jeg er en mønsterbryder. Ingen af mine søskende er kommet i gang med en uddannelse,og de har på mange måder haft det sværere end jeg. For mig var det en gave, at jeg blev anbragt på Emdrupgård 1. Hvis jeg var blevet hos min familie og vokset op på Nørrebro, ville jeg måske have udviklet mig til et problembarn. På Emdrupgård fik jeg mulighed for at udnytte mine evner. (Kilde: Ali Motaich citeret i Nye mænd i Danmark, - men ikke nok? Generelt er konklusionen, at anbringelse ikke hjælper nok i den forstand, at den ikke bringer de anbragte børn på lige fod med deres jævnaldrende. På alle områder er de tidligere anbragte som unge voksne uforholdsmæssigt dårligt stillet: I forhold til uddannelse, arbejde, indkomst, sygelighed, kriminalitet, misbrug m.v. Om det er børnenes dårligere udgangspunkt forud for anbringelsen eller selve anbringelsesforanstaltningen, der producerer dette ikke alt for opløftende resultat, er mere uklart. (Kilde: Tine Egelund, Socialt udsatte børn og unge i Social Forskning, Socialforskningsinstituttet, 2005:2, s. 9). Der er behov for mere viden på anbringelsesstederne Men deres viden om og indsigt i disse familier er ikke tilstrækkelig. Den mangel er med til, at opholdsstederne eller plejefamilierne påvirker børnene i en uheldig retning, så de føler sig fremmedgjorte over for deres oprindelige kulturelle baggrund. (Kilde: Ahmet Demir, Behandl mig ordentligt, fordi det gør ondt i min sjæl! i Teknologirådet, Anbragte børn og unge, Teknologirådets rapporter 2002/4, s. 189). Kriminalitetsforebyggelse virker Alt i alt mener vi, at der er solid dokumentation for, at traditionelle behandlingsformer til forebyggelse af ungdomskriminalitet generelt er effektive og ikke er mindre effektive for etniske minoriteter end for hvide unge. (Kilde: Sandra Jo Wilson, Ungdomskriminalitet: Forebyggende tiltag virker, selvom de ikke er kulturelt tilpassede i Etniske minoriteter - et nyt proletariat?, Social Forskning, temanummer, Socialforskningsinstituttet, 2005, s. 71). - særligt følgende tilgange: Tilgangene: gadeplan, produktorientering, helhedsorientering, forældreinddragelse, gruppeidentitet, faste rammer og konsekvens samt dialog tager højde for de forhold, der i særlig grad kendetegner etniske unge, men er også relevante i forhold til udsatte unge af dansk herkomst. Disse tilgange kan således anvendes i en samlet indsats over for unge med både dansk og anden etnisk baggrund. Hvad angår den tosprogede medarbejder og kulturkendskab er disse tilgange groft sagt alene relevante for de etniske unge og kan anvendes i en indsats, der alene har etniske minoriteter som målgruppe eller fungere som et supplement til en samlet indsats over for udsatte unge generelt. (Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, Etniske grupper - Kriminalitet og forebyggelse, 2004, s. 64). 1 Emdrupgård er en dag- og døgnbehandlingsinstitution for børn og unge i alderen 7-15 år, som har sociale problemer og oftest er omsorgssvigtede. I nogle tilfælde har børnene også udviklingsforstyrrelser. 3 PROVOKATIONER Det er umuligt at nå de socialt udsatte nydanske børn og unge, når de ikke vil være en del af samfundet. Der skal tvangsfjernes flere nydanske børn og unge i Danmark, og de skal fjernes fra hjemmet langt tidligere. Forældrene skal straffes, når deres børn har gjort noget kriminelt.

12 12 TEMA 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet Afgrænsning Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet har svært ved at få et arbejde eller fuldføre en uddannelse. De kan f.eks. modtage kontanthjælp eller mangle en praktikplads. Rollemodel: Nasib Farah Beskæftigelse: Sælger i Fona Alder: 26 år Nasib Farah, der er flygtning fra Somalia, fortæller: I 2001 var jeg lige droppet ud af teknisk skole, fordi jeg ikke kunne få en praktikplads som automatikmekaniker. Jeg valgte i stedet at begynde på handelsskolen i Ishøj for at finde en anden uddannelse, hvor jeg nemmere kunne få en praktikplads. Min studievejleder henviste mig til Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt, da jeg ønskede et bedre netværk. Nasib fik en mentor gennem Guideprojektet: Min mentor og jeg fandt frem til, at jeg skulle sende ansøgninger ud, mens han kontaktede forskellige virksomheder for at spørge, om de kunne tage mig til en personlig samtale. Det endte med, at jeg kom til samtale i et supermarked og hos Fona. I supermarkedet lovede de mig en praktikplads, hvis jeg tog 2. hg. Det turde jeg ikke spilde tid på, da jeg frygtede, at jeg alligevel ikke kunne få en praktikplads. Fona svarede, at de desværre ikke have en praktikplads til mig. Fire måneder senere var jeg igen til samtale i Fona og fik en praktikplads i butikken på Vesterbrogade. Jeg gennemførte mit praktikforløb og blev ansat i samme butik, fortæller Nasib. Jeg har stadig kontakt til min mentor, som nu er blevet en ven. Min mentor hjalp med at stifte foreningen Qaran Media. Det er en forening, hvor jeg og tre andre frivillige mentorer bl.a. rådgiver unge, især med somalisk baggrund. Det er svært for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg har selv prøvet det, og jeg giver mine erfaringer videre. Qaran Media fungerer også som værested og tilbyder de unge et netværk, og så laver vi TV og teater om de unges situation.

13 13 FAKTA De vigtigste udfordringer er: Blandt de årige var 16 pct. af indvandrerne 2 fra ikke-vestlige lande og 11 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande hverken på arbejdsmarkedet eller under uddannelse i 2007, svarende til i alt personer. Blandt etnisk danske unge var det tilsvarende tal 7 pct. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). Blandt de årige var 19 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande og 11 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande hverken på arbejdsmarkedet eller under uddannelse i 2007, svarende til i alt personer. Det tilsvarende tal var 5 pct. blandt etnisk danske unge. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). Der har været følgende udvikling i de senere år: Andelen af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der hverken er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, er faldet med 1 procentpoint fra 2003 til 2007, mens den i samme periode er steget med 1 procentpoint blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). Andelen af de årige, der hverken er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, er faldet med 1 procentpoint fra 2003 til 2007 blandt både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). 2 I statistikken på denne side indgår der kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mere end 2 år. Det sikrer, at indvandrere, der opholder sig i Danmark som au pair eller er på andre korte ophold, ikke medtages.

14 14 TEMA 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet UDSAGN OG SYNSPUNKTER Er nogle på forhånd udelukket fra arbejde? Når man først er marginaliseret, er der beskedne chancer for beskæftigelse Chancerne for, at marginaliserede indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse, er beskedne. Sandsynligheden for at overgå fra en tilstand som marginaliseret i 2003 til en tilstand som beskæftiget i første halvår 2004 kan således beregnes til nogle få procent. Der er en tendens til, at jo længere tid de marginaliserede har modtaget overførselsindkomst, des lavere er chancen for at komme i beskæftigelse. Generelt er beskæftigelseschancerne lidt større for mænd end for kvinder, for yngre end for ældre og for arbejdsløshedsforsikrede sammenlignet med ikke-forsikrede. Desuden varierer chancerne med national oprindelse. Endelig er chancerne større for ledige, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, end for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. (Kilde: Simon Skovgaard Møller og Anders Rosdahl, Indvandrere i job, Socialforskningsinstituttet, 2006, s. 13). Alle har en chance Ser man ud fra statistiske kriterier på, hvem der forlader grupperne på kanten af arbejdsmarkedet og får et job, viser det sig, at de ikke adskiller sig fra dem, der bliver tilbage. Det er altså ikke sådan, at mennesker med bestemte karakteristika (køn, alder eller oprindelse i tredjelande) har dårligere muligheder for at komme i beskæftigelse end andre. Ingen er - ud fra de statistiske kriterier, der er anvendt i analysen - på forhånd udelukket fra arbejdsmarkedet. Alle har en chance. (Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, På kanten af arbejdsmarkedet - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet, 2004, s. 7). Hvad er problemet? Diskrimination Samfundet har ikke givet plads til de etniske. Diskrimination, det er der. Det er der ikke tvivl om. (Kilde: Muhammad Aslam, formand for boligbestyrelsen i Mjølnerparken på Nørrebro, citeret i Christina Bækkelund Jagd, Medborger eller modborger?, ph.d.-afhandling, 2007, s. 225). Diskrimination på arbejdsmarkedet kan hæmme etniske minoriteters muligheder for at få et arbejde. Diskrimination kan også forhindre etniske minoritetsunge i at få en praktikplads i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse, og dermed gøre det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelsen. (Kilde: Karen Margrethe Dahl og Vibeke Jakobsen, Køn, etnicitet og barrierer for integration, Socialforskningsinstituttet, 2005, s. 8). Høj mindsteløn og dårlig uddannelse En afgørende barriere, som de sparsomt uddannede ikke-vestlige indvandrere møder på det danske arbejdsmarked, er da også de relativt høje begyndelseslønninger. [ ] Denne kombination af dårligere uddannelse ved ankomsten og større produktivitetskrav i form af højere begyndelseslønninger er formentlig en meget afgørende barriere for ikke-vestlige indvandreres indtræden på det danske arbejdsmarked. (Kilde: Torben Tranæs, Hvorfor er indvandrere blevet stadigt dårligere integreret på arbejdsmarkedet i Etniske minoriteter - et nyt proletariat?, Social Forskning, temanummer, Socialforskningsinstituttet, 2005, s ). Det kan ikke betale sig at arbejde Blandt kvinderne fra de otte ikke-vestlige lande, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen, er det således over 40 pct., som ikke har mere end 500 kr. ekstra om måneden ved at gå på arbejde, selv hvis børnepasningsomkostningerne ikke inkluderes. Det viser selvfølgelig på den ene side, at mange arbejder på trods af en ret ringe økonomisk gevinst. På den anden side viser de senere års danske arbejdsmarkedsforskning imidlertid også, at den manglende økonomiske gulerod på længere sigt betyder, at

15 15 færre arbejdsløse kommer i job, og flere af de beskæftigede trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. (Kilde: Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Spektrum, 2002, s ). Gør uddannelse en forskel? Danmark: Det lukkede fængsel Her kan man aldrig gå videre med job og uddannelse og blive til noget stort. Komme til at tjene så meget, at man kan spare op, rejse og besøge sine forældre. Danmark er et lukket fængsel. Det er det, mange somaliere kalder Danmark: Det lukkede fængsel. Selv hvis jeg tror på, at jeg har muligheder, så er det et lukket fængsel. Jeg kan ikke gå videre og få et bedre liv. (Kilde: Abdulkadir, 39 år, har været i Danmark i 15 år citeret i Christina Bækkelund Jagd, Medborger eller modborger?, ph.d.-afhandling, 2007, s. 329). En dansk uddannelse gør en forskel - ikke en medbragt uddannelse Indvandrere og efterkommere har således en betydeligt højere beskæftigelsesfrekvens, når de har fuldført en dansk mellemlang eller lang videregående uddannelse (herunder en bacheloruddannelse), end når de kun har fuldført den danske grundskole. Indvandrere og efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har dog fortsat en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere med samme danske uddannelsesniveau. Derimod har et stigende medbragt uddannelsesniveau fra hjemlandet næsten ingen effekt på indvandreres beskæftigelsesfrekvens. (Kilde: Tænketanken, Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund, 2006, s. 63). Nytter den nuværende integrationsindsats? Vi er nået langt med integrationen - men der er et stykke vej endnu Danmark er mulighedernes land. Og alle danskere skal have mulighed for at bruge deres evner. Uanset om familien har rødder i Damaskus eller Dybbøl. Siden 2001 er beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med personer. Det er et flot resultat. Vi er nået langt med integrationen. Men det er stadig kun hver anden indvandrer fra et ikke-vestligt land, der er i job. For befolkningen som helhed er tre ud af fire i beskæftigelse. Så der er et stykke vej endnu. (Kilde: Statsminister Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget den 27. november 2007). Vi bør satse på hjælp til selvhjælp - ikke på integrationskonsulenter I USA spiller lokale ressourcestærke indvandrere en helt afgørende rolle, når der skal løses problemer og kommunikeres med etniske minoriteter. I sidste ende gør det dem i stand til selv at løse problemerne internt og forme integrationen i deres lokalsamfund. Det er helt enkelt hjælp til selvhjælp, og det er der brug for i Danmark. [ ] Men for øjeblikket bliver der givet alt for mange penge ud til konsulenter, som kun tænker på at tjene penge på evalueringsrapporter, der ikke kan bruges til ret meget. Og integrationskonsulenter får en god løn for at lave forskellige aktiveringsprojekter for arbejdsløse indvandrere og holde foredrag for kommunernes medarbejdere. Jeg kalder det for Den industrialiserede integration. For de penge kunne man beskæftige flere ressourcestærke indvandrere. (Kilde: Abdulahi Bashir Egal citeret i Nye mænd i Danmark, 3 De unge nydanskere gider ikke arbejde. PROVOKATIONER Virksomhederne skal tvinges til at ansætte flere unge nydanskere. Integrationsindsatsen nytter ikke. Det er hjælp til selvhjælp, der gør en forskel - ikke Den industrialiserede integration.

16 16 TEMA 4: Isolerede unge nydanske kvinder Afgrænsning Isolerede unge nydanske kvinder har kun lidt kontakt til det danske samfund. Kvinderne har i en længere periode hverken været i arbejde eller under uddannelse. Kvinderne mangler ligeledes et netværk blandt etniske danskere. Isolerede unge nydanske kvinder kan f.eks. være gifte, familiesammenførte kvinder, som går derhjemme og forsørges af ægtefællen. Rollemodel: Rehana Kouser Beskæftigelse: Er i gang med at uddanne sig til socialog sundhedsassistent Alder: 33 år Rehana er født og opvokset i Pakistan. Hun forlod sin familie i Pakistan, da hun blev gift med en pakistansk mand, som boede i Danmark. Hun har boet hos sin svigerfamilie, hvor hun lavede husarbejde. Det betyder, at hun har begrænset kendskab til det danske sprog. Da jeg var gravid i 5. eller 6. måned, spurgte min mand, om jeg ville med til Pakistan. Jeg måtte kun tage lidt tøj med. Det var mærkeligt. Da vi ankom til Pakistan, sagde min mand: Gå hjem til din mor. Jeg kommer ikke og henter dig. Jeg bad ham om mit pas, men han nægtede at give mig det. Jeg fik det efterfølgende via myndighederne. Så købte jeg selv en billet til Danmark. Min svoger hentede mig i lufthavnen. Det var min drøm, at min mand og jeg og vores fælles barn kunne leve sammen. Men min mand sagde, at vores forhold var slut. Min svigerfar sagde: Der er ikke nogen, der vil have dig her. Tag tilbage. De tilbød at lade mig sove på sofaen og lave alt husarbejde, fortæller Rehana. Rehana er i dag fraskilt og bor alene sammen med sin 7-årige søn. Min familie ønsker, at jeg skal tage tilbage til Pakistan og blive gift. Men hvorfor skulle jeg først rejse helt til Danmark for at blive gift og vende tilbage til Pakistan som fraskilt? Jeg tænker på at arbejde, tjene penge, tage en uddannelse og finde en sød mand, som jeg kan blive gift med. Alle siger, at mit liv må være godt, fordi jeg selv råder over mine penge og ikke skal tage hensyn til nogen. Men mange tænker også, at hvis en kvinde lever alene, er hun svag. Nogle gange er det trættende at leve et liv, hvor jeg bliver nødt til at klare mig selv. Jeg ved nu, at jeg bliver nødt til at gøre noget aktivt. Efter min skilsmisse har jeg brugt 3 år af mit liv på at fokusere på at blive gift. I dag er jeg ved at skabe mig en tilværelse, hvor jeg kan klare mig selv. Jeg vil gerne have en uddannelse og et arbejde som social- og sundhedsassistent og senere som hjemmesygeplejerske. Jeg vil gerne tjene penge og have en bil. På kan du se dokumentarfilmen om Rehana, som er lavet i 2007 af Uzma Ahmed Andresen. Citaterne ovenfor er fra denne film.

17 17 FAKTA De vigtigste udfordringer er: Omkring indvandrer- og efterkommerkvinder 3 fra ikkevestlige lande i alderen år var hverken på arbejdsmarkedet eller under uddannelse i Blandt disse kvinder var 52,5 pct. fra Tyrkiet, Irak, Libanon, Somalia og Pakistan. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). Omkring indvandrer- og efterkommerkvinder fra ikkevestlige lande i alderen år var hverken på arbejdsmarkedet eller under uddannelse i Blandt disse kvinder var 48,4 pct. fra ovennævnte fem oprindelseslande. (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). Gifte, familiesammenførte kvinder, der forsørges af ægtefællen, har ofte utilstrækkelige danskkundskaber, og det er en afgørende barriere for, at kvinderne kan komme i beskæftigelse og uddannelse. Desuden kender kvinderne kun få eller ingen danskere, der er i arbejde, og bor i kvarterer, hvor mange er dårligt integreret. Det betyder bl.a., at kvinderne har en begrænset viden om det danske samfund og om deres egne muligheder for beskæftigelse og uddannelse. (Kilde: Sanne Ipsen m.fl., Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune, CASA, 2006). Der har været følgende udvikling i de senere år: Antallet af årige indvandrer- og efterkommerkvinder fra ikke-vestlige lande, der hverken er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, er steget med omkring 150 personer fra 2003 til Blandt de årige indvandrerog efterkommerkvinder fra ikkevestlige lande er det tilsvarende antal derimod faldet med omkring 350 personer fra 2003 til (Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik). 3 I statistikken på denne side indgår der kun indvandrerkvinder, som har opholdt sig i Danmark i mere end 2 år. Det sikrer, at indvandrerkvinder, der opholder sig i Danmark som au pair eller er på andre korte ophold, ikke medtages.

18 18 TEMA 4: Isolerede unge nydanske kvinder UDSAGN OG SYNSPUNKTER Viljen er der - eller er den? Nogle kvinder er meget motiverede Jeg var træt af at gå derhjemme og altid tænke på min familie. [ ] Det var træls at være hjemme. Jeg ville gerne arbejde. (Kilde: Esmat Azari, kom fra Iran til Danmark i 1997, fra CABI Fortællemaskinen). Andre benytter sig f.eks. af undvigestrategier Undvigestrategier er meget anvendt af de tyrkiske kvinder, der møder offentlige aktiveringskrav. Kvinderne opfinder eller dyrker en lang række vanskeligheder, begrænsninger og undskyldninger, der (over)vinder sagsbehandlerens sympati eller energiniveau. (Kilde: LG Insight, Interesser og holdninger til arbejde - Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen, 2005, s. 11). Stærke familier og svage kvinder? Familien begrænser kvindernes muligheder Hovedparten af de tyrkiske kvinder må gerne arbejde, men de faktiske muligheder, som de gives af familien, er meget små. Det skyldes primært to forhold: Kvindens eventuelle erhvervsog uddannelsesdeltagelse skal foregå i betryggende rammer, hvorunder manden føler sig sikker på, at kvindens ærbarhed og omdømme ikke drages i tvivl. Dette indskrænker i høj grad kvindens potentielle jobmarked. Kvindens eventuelle arbejde betragtes som sekundært af manden/familien. (Kilde: LG Insight, Interesser og holdninger til arbejde - Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen, 2005, s. 10). Kvinderne er uselvstændige De er opdraget til ikke at have nogen selvstændig rolle, men kun at være noget i forhold til deres mænd. De er angste for ikke at kunne slå til på arbejdsmarkedet og kender intet til de muligheder, de har for at uddanne og opkvalificere sig. De er også bange for at gøre mændene jaloux ved at forlade hjemmet og for at miste og blive skilt ved at blive som danske kvinder. (Kilde: Rubina Moghal, konsulent, citeret i Michael Bræmer, Indvandrere vil have kvinderne i arbejde, Ugebrevet A4, 22. januar 2007, Kvinderne er motiverede, men skal overvinde mange barrierer De gifte kvinder [16-29-årige gifte, familiesammenførte, husstandsforsørgede kvinder (red.)] er meget motiverede for at få en uddannelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der er en lang række barrierer, der skal overvindes, før de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vejen til arbejdsmarkedet er ofte for lang, hvis de fx venter med at gå i gang med sprogundervisning eller uddannelse til efter, de har fået børn. (Kilde: Sanne Ipsen m.fl., Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune, CASA, 2006, s. 6).

19 19 Hvornår og hvordan skal samfundet gribe ind? De meget isolerede kvinder ønsker alle et andet liv [Om de meget isolerede, hjemmegående kvinder (red.)] Den viden, vi har indkredset, peger dog på, at det er de færreste, der har denne socialt isolerede tilværelse som et aktivt tilvalg. Som en klubmedarbejder siger: De har det ikke så godt. Det er et rigtig shitty liv. Og en integrationsmedarbejder påpeger, at de lever en skjult tilværelse : Vi ser dem desværre ofte først, når de bryder med familien og ender på krisecenter. Ifølge informanterne på kontaktstederne ønsker stort set alle disse kvinder et andet liv. (Kilde: Sanne Ipsen m.fl., Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune, CASA, 2006, s. 21). Mandens indflydelse skal brydes Man skal ikke anerkende mænds ret til at påvirke, om kvinderne skal være på arbejde eller ej. Vi hører også fra nogle af kvinderne, at det er en hjælp, hvis de kan komme hjem og sige til manden, at det ikke er deres valg, men at kommunen lægger pres på, og de skal arbejde, for ellers ryger kontanthjælpen. Så er det argumenter, de kan dække sig ind under, og så fremstår det ikke som deres eget karrierevalg. (Kilde: Lars Larsen, konsulent fra LG Insight, citeret i Ugebrevet A4, 31. marts 2008, s. 9). Hvorfor skal nogen tvinge mig til noget? Jeg synes, det er mærkeligt, at politikerne har så travlt med at få muslimske kvinder ud på arbejdsmarkedet.!!!! Normalt er de så ligeglade med os muslimer, hvorfor skulle de så lige pludselig ville os noget godt??? [ ] Jeg har selv valgt, at jeg vil gå hjemme hos mine børn, når den tid kommer, og jeg kan ikke se, hvorfor nogen skulle tvinge mig til noget andet... [ ] desuden er det svært at være på en arbejdsplads, når man har tørklæde på, ikke går til julefrokoster og ikke giver chefen hånd, fordi han er en mand... tro mig, det er fyringsgrundlag at sige nej til disse ting!!!! Så det der med, at kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet... lad det da være op til hver enkelt familie!!! (Kilde: IslamiC.dk, debat om indvandrerkvinder holdes i isolation, marts 2005). Kvinderne skal motiveres og støttes Jeg arbejder stadig med aktivering af etniske kvinder, og der er et enormt behov for at motivere og støtte kvinderne i stedet for at fordømme dem som arbejdsuvillige. [ ] Når man aktiverer folk, skal man først og fremmest motivere dem. At finde metoder, hvormed man kan motivere mennesker, er det vigtigste. Jeg tror ikke på tvang under nogen omstændigheder. Der vil være nogle af deltagerne i projektet, der aldrig nogen sinde kommer ud på arbejdsmarkedet, og i de tilfælde drejer det sig om at give kvinderne en personlig livskvalitet og at styrke dem i at være rollemodel i forhold til deres børn. Det er vigtigt, at de ikke går ensomme og isolerede derhjemme, men kommer ud blandt andre og føler sig som en del af samfundet. Projekterne giver dem livskvalitet, og hvem ved, hvad det kan føre til. (Kilde: Parshank Saeed citeret i Den usynlige succes, 3 PROVOKATIONER Hvis kvinderne har lyst til at blive hjemme og passe børn, skal de have lov til det. Kvinderne skal tvinges i arbejde eller uddannelse. Sagsbehandlerne i kommunerne springer over, hvor gærdet er lavest og opgiver alt for let.

20 Debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og unge Udgiver: Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration Holbergsgade København K Tlf.: inm@inm.dk Web: Grafisk design: Tryk: Lasertryk Forsidefoto: Chris Schmidt, istockphoto Øvrige fotos: Uzma Ahmed Andresen fra dokumentarfilmen om Rehana og Tina Lysdahl Hansen ISBN: Elektronisk ISBN: Redaktionen er afsluttet den 16. juni Der er foretaget mindre ændringer i enkelte af debatoplæggets citater, så citaterne følger dansk retskrivning. Dette debatoplæg er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe for bedre integration. Arbejdsgruppen er nedsat af regeringen og består af repræsentanter for Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. Arbejdsgruppen har i 2008 fokus på marginaliserede nydanske børn og unge. Arbejdsgruppen afholder den 21. august 2008 et seminar om marginaliserede nydanske børn og unge. Desuden vil arbejdsgruppen sidst på året afgive en rapport til regeringen om dette emne.