Studiehåndbog for hhx-elever 2011

Transkript

1 UDDANNELSESCENTER KØBENHAVN VEST Studiehåndbog for hhx-elever 2011 Cph west

2 Skrevet og redigeret af Birthe Haarder, Mette Lyng og Camilla Ralkov 2

3 Indholdsfortegnelse Fra folkeskoleelev til gymnasieelev... 4 Lektielæsning... 9 Læse- og notatteknik Præsentationsteknik Projektarbejde Informationsøgning Studieområdet Dansk-historie opgaven Studieretningsprojektet Refleksion Læringsrum og arbejdsformer De syv intelligenser Klasserumskultur Grammatiske betegnelser på dansk og latin

4 Fra folkeskoleelev til gymnasieelev Du har allerede gået i skole i mange år og fået en masse erfaringer med det at lære. Ved at vælge hhx-uddannelsen har du samtidig valgt en linie i dit uddannelsesforløb, der først og fremmest skal gøre dig parat til at fortsætte med at lære på en videregående uddannelse, fx universitet eller handelshøjskole. Derfor er det vigtigt, at du så at sige lærer nye måder at lære på og bliver i stand til at forholde dig til den viden, du får. Faktisk er en af de vigtigste pointer ved en gymnasial uddannelse, at du bliver mere og mere selvstændig og bliver i stand til at tage flere og flere initiativer i din egen læringsproces. Selvfølgelig skal du også tilegne dig store mængder konkret viden i mange forskellige fag nogle af dem vil endda være helt nye for dig men du skal faktisk også blive i stand til at forstå, hvorfor du skal lære, og hvad din viden kan bruges til, både rent fagligt og i virkeligheden uden for skolen. Du skal lære at sætte din viden i system og stille spørgsmål både til dig selv og det du lærer. Hvis du, som de fleste nye elever på en gymnasial uddannelse, netop har afsluttet grundskolen, er du en ung men ikke færdig-dannet personlighed, men når du afslutter uddannelsen er du en voksen, myndig borger, der skal kunne deltage i samfundslivet, både på arbejdsmarkedet og i demokratiske processer. Alt dette betyder, at du i løbet af de tre år på hhx-uddannelsen skal arbejde fagligt med den viden, du tilegner dig, og du skal arbejde bevidst med din personlige udvikling. Det er nemlig på den måde, du får mest ud af det du lærer i din gymnasietid, samtidig med at det er sådan du bliver bedst muligt kvalificeret til at fortsætte i uddannelsessystemet. Det er sådan, du opnår studiekompetence. Hvad er studiekompetence? Helt banalt handler studiekompetence om, hvad der skal til for at klare sig godt i skolen. Fra din lange skoletid har du formentlig allerede nogle ideer om, hvad det vil sige, fx lave lektier, deltage aktivt og være opmærksom i timerne, være motiveret, have det godt med lærerne og kammeraterne i klassen. Allerede disse eksempler viser imidlertid, at det at være en dygtig elev, en kompetent elev, ikke blot handler om 4

5 at have en faglig viden, men også om personlighed og evnen til at kommunikere med andre. Studiekompetence er altså noget, der både kommer ude fra (fagene) og indefra (personligheden). For at illustrere dette kan man betragte studiekompetence ud fra følgende: Som med så meget andet er det vigtigt, at det først og fremmest er lysten, der driver værket. Hvis man er meget skoletræt eller i virke lig heden har nogle andre ønsker og drømme end at gå på hhx, kan det være meget svært at finde den drivkraft der skal til for at få noget godt ud af sit Studiekompetencer Lyst til uddannelse Faglig kompetence Personlig kompetence Social kompetence Hhx-fagenes indhold og metoder (herunder forskellige spørgeformer og analytiske værktøjer) Abstraktionsniveau Viden om noget og evnen til at tilegne sig viden (fx vurdere og sortere informationer) Indsigt i hvordan man arbejder tværfagligt og helhedsorienteret Direkte motivation (dvs., en indre drivkraft, nysgerrighed og gå på mod) Evne til at sætte sig mål (fx at skolen er vigtigere end erhvervsarbejde) Koncentration og udholdenhed Evne til at fokusere også på de kedelige sider af et stofområde Evne til faglig fordybelse Evne til at lære af tidligere fejl Gode studievaner (fx forberede sig i god tid, tage noter) Selvindsigt (kende til egne styrker og svagheder) Evne til at adskille lærer og fag Evne til at modtage evaluering (fx at skelne faglig og personlig kritik) Evne til selv at give konstruktiv kritik Evne til at samarbejde med andre elever Evne til at adskille skole fra fest og ballade Evne til at indgå i sociale netværk Selvstændighed (kan selv, vil selv og tør selv) Bred almen viden 5

6 uddannelsesforløb, næsten uanset hvor mange kompetencer, man så i øvrigt har. Derfor er kassen, lyst til uddannelse den der er styrende for de øvrige kasser. Studiekompetencens tre søjler Herefter ses det, at studiekompetence- begrebet netop er delt op i faglige og personlige, men også sociale kompe tencer, og det er disse kasser der skal arbejdes med, hvis du faktisk gerne vil have mest muligt ud af dit uddannelsesforløb. De faglige kompetencer består selvsagt af det faglige indhold i de enkelte fag, men også af evnen til at kunne finde og sortere informationer inden for et fagområde, kunne stille kritiske spørgsmål til et stof og arbejde tværfagligt ved at kombinere viden fra flere forskellige fag. De vigtigste personlige kompetencer er evnen til at koncentrere sig, også når noget er kedeligt eller svært, have selvdisciplin, være bevidst om egne styrker og svagheder, være selvstændig og stille mål for sig selv og ikke lade sig slå ud, når noget går mindre godt. De sociale kompetencer handler om evnen til at kunne samarbejde med andre, både lærere og elever, kunne finde balancen mellem skolearbejde og fest, tage imod kritik i en positiv ånd eller forstå, at et fag kan være både relevant og interessant, selvom man synes læreren er kedelig! Det er altså ikke nok fx at være stærk på de faglige kompetencer, hvis man ikke kan tage sig sammen til at arbejde med det faglige stof eller ikke bryder sig om at arbejde i grupper. Hvordan kan man så arbejde med disse luftige begreber? Ser man nærmere på indholdet i hver af de tre kasser, viser det sig, at en del af kompetencerne simpelt hen indgår som en vigtig del af undervisningen i de enkelte fag, fx faglige metoder og evnen til at sortere og vurdere informationer. Andre kompetencer arbejdes der mere målrettet med i små kurser i studieteknik, som enten gennemføres integreret i et eller flere fag eller lægges som blokke udenfor skemaet. Det er vigtigt at du tænker på studieteknik, som noget der har betydning for dig i alle fag og igennem alle tre år på uddannelsen, selvom det gennemgås af en bestemt faglærer eller i forbindelse med et konkret projekt. 6

7 Faktisk er ideen, at du ved at lære om studieteknik hele tiden forbedrer din studiekompetence og bygger ovenpå det, du allerede har lært. Man kan sammenligne processen med et hus, hvor man hele tiden bevæger sig en etage højere op. For hhxuddannelsen kommer det til at se ud som i nedenstående figur. Vi skal ikke her gå nærmere ind i, hvad der mere konkret ligger på de enkelte etager, da du vil blive præsenteret for indhold og formål efterhånden som uddannelsen skrider frem. Der arbejdes dog målrettet med alle både faglige, personlige og sociale kompetencer, selvom du nok vil opleve, at der især er fokus på de faglige aspekter. Klar til videregående uddannelse Studieområdet del 3 (Det internationale område - DIO) Studieretningsprojekt - SRP Studentereksamen 3. år Dansk-historieopgave Opgave i studieretningsfagene Studieområdet del 2 (Erhvervscase) Eksamen/årsprøver 2. år Studieretningsforløb Påbegyndes Studieområdet del 1 Eksamen/årsprøver Prøve i studieområdet del 1 1. år Grundskolen 7

8 Opsamling: Studiekompetence handler om at lære at lære Studiekompetence kommer både indefra og udefra Det er vigtigt at blive ved med at arbejde med de studieteknikker du har lært for at komme højere op ad kompetencetrappen Pointen med kompetencehuset er først og fremmest at vise, at der igennem uddannelsen hele tiden læres noget nyt, men samtidig også stilles krav til den evne til at bruge det, du allerede har lært. Som tidligere nævnt er studiekompetence noget, der både kommer indefra og udefra. Studieteknikken hjælper dig især til at træne dine kompetencer udefra, men det arbejde der skal komme indefra kan kun udføres af dig selv. Derfor er det også sværere at give egentlig undervisning i, men hele denne studiehåndbog er tænkt som en hjælp til at skærpe din opmærksomhed på, hvordan du kan arbejde med dine personlige og sociale kompetencer. 8

9 Lektielæsning På CPH West lægges der vægt på, at lektielæsningen bliver en selvfølgelig del af hverdagen på gymnasiet, og for at få en god studentereksamen skal man være indstillet på at gøre en stor indsats med hensyn til at forberede sig til undervisningen. Både på hhx-1. og 2. år vil jeres kontaktlærer afsætte et par lektioner til at diskutere og evaluere den enkelte klasses lektielæsningsindsats, ligesom det vil blive drøftet ved de individuelle evalueringssamtaler. De enkelte fags typiske krav til lektielæsning bliver gennemgået, for der er naturligvis stor forskel på, om et fag hovedsageligt er et læsefag (f.eks. samtidshistorie og dansk), eller om der er mange konkrete opgaver, der løses fra gang til gang i kombination med teoretisk stof (f.eks. virksomhedsøkonomi og matematik). Bevidsthed om tekstgenren er nødvendig, f.eks. er det karakteristisk, at hvor den faglitterære tekst stort set er entydig og klar (lukket), er den skønlitterære meget tvetydig og skal læses på flere niveauer (åben) den skal fortolkes. Det er jo indlysende, at man får meget mere ud af undervisningen, hvis man har læst dagens tekst, og timerne bliver dermed også langt mere lærerige, end hvis man ikke ved, hvad der tales om. Efter hver lektion giver læreren lektier for, og lektierne bliver efterfølgende lagt ind på Lectio, skolens elektroniske kommunikationsplatform. På Lectio kan du altid få hurtigt information om lektierne, herunder også de skriftlige afleveringsopgaver. Lektielæsning indbefatter bl.a. at tage notater derhjemme, stille kritiske spørgsmål til teksten og øve dig i at bruge fagets begreber og metoder. Tag ubesvarede spørgsmål med til timen for at få en afklaring. Husk at den daglige opgaveløsning ligeledes er en god eksamenstræning, for til eksamnen kan man ikke gætte sig til regler eller analysere, fortolke og perspektivere, hvis man ikke har arbejdet med disse ting i undervisningen. Der er flere, som vælger at etablere små læsegrupper, og en sådan gruppe har flere funktioner: dels har man her mulighed for at diskutere det faglige stof, herunder få sikkerhed for, at man har forstået det, dels holder man 9

10 hinanden fast på at få læst stoffet. Derudover vil gruppen naturligvis også have en social karakter, men fokus bør holdes på de to førstnævnte funktioner, for ellers er det nok mere hensigtsmæssigt holde lektielæsning og fritid adskilt. En god ide er at lave mapper til hvert enkelt fag til noter, udleverede tekster, oplæg, skriftligt arbejde mv., og ved systematisk at gemme alt relevant materiale er det lettere at fastholde et overblik over faget. At gemme skriftlige opgaver er naturligvis vigtigt for at kunne lære af kommentarerne. gennemsnit på 2. Planlægning. Få overblik over lektierne både på den korte og lange bane. Brug forskellige læseteknikker - oversigtslæsning, skimming, hurtiglæsning, studielæsning - afhængig af hvor grundigt teksten skal læses. Marker i teksten og stil spørgsmål. På denne måde får du bearbejdet teksten. Sæt en konkret tidsramme for din daglige lektielæsning. Giv dig selv en lille belønning, når du overholder dine egne lektieaftaler. Tjek regelmæssigt fagenes Undervisningsbeskrivelser i Lectio for at få klarhed over hvilke undervisningsforløb, der allerede er gennemført, og hvilke man er i gang med (hvis man er i tvivl!). 6 gode råd til lektielæsning Motivation. Det er ikke for din lærers skyld, at du skal læse lektier. Det er din egen fremtid, det handler om. Et gennemsnit på 7 giver langt større muligheder end et Læsevaner Lektielæsningen og ens læsevaner hænger tæt sammen, og et godt udgangspunkt for at blive en bedre læser er at gøre sig klart, hvordan ens nuværende læsevaner er. Formålet med at svare på de følgende spørgsmål er derfor ikke at finde de rigtige svar, men at du får et realistisk billede af dine læsevaner. Dermed bliver det også lettere for dig at arbejde målrettet med det, du har behov for at forbedre. 10

11 Læsevaner nuværende og fremtidige Hvor meget tid bruger du hver dag på læsestof, der har med din uddannelse at gøre? Synes du, du har vanskeligheder med læsning? Hvad har du evt. problemer med (læsehastighed, læseforståelse eller andet)? Opsamling: Lektielæsning kræver motivation, koncentration og planlægning Få nogle gode lektielæsningsvaner Etablér små læsegrupper Brug forskellige læseteknikker Hvad plejer du at gøre, når du starter på en ny tekst? Starter du på første side eller med bagsiden eller hvordan? Forklar nærmere! Er det ofte nødvendigt for dig at gå tilbage i teksten for at få det hele med? Har du indtryk af, at din læsehastighed varierer afhængig af, hvad du læser? Forklar nærmere! Har du problemer med at samle dig om læsning? Hvad volder dig især besvær? Opsummering: Hvilke ting er det vigtigt for dig at arbejde mere med? Vælg et af følgende fokusområder: Tid planlægning Studielæsning - at få mere ud af din læsning Hvad gør du for at huske de ting, du læser? Gruppearbejde at få mere ud af samarbejde Planlægger du dit læsearbejde hvad der skal læses, hvor meget, hvornår, osv.? Forklar nærmere! Skematisere til overblik arbejde med læseforståelse vha modeller Efter Videregående læsning. Processer, overblik og forståelse af Carsten Elbro og Per Nielsen, Dansklærerforeningen

12 Læse- og notatteknik Igennem din hhx-uddannelse vil du dagligt have brug for at forberede dig det vil meget ofte sige læse og forstå tekster af forskellig art, nogle gange endda ganske lange eller svære tekster. Derfor er det vigtigt at læse teksten på den rigtige måde. De fleste kender fornemmelsen af at læse en tekst hurtigt igennem, mens tankerne flyver frit, uden bagefter at kunne huske ret meget af, hvad der stod. Omvendt bliver det let en helt uoverskuelig opgave at skulle læse grundigt og tage notater til alle tekster. Faktisk er ingen af disse metoder hensigtsmæssige alene, hvis du skal have et vedvarende udbytte af undervisningen. Man skelner normalt mellem fem forskellige læsestrategier/læsehastigheder. Grænserne mellem dem er selvfølgelig flydende og individuelle: Oversigtslæsning/orienteringslæsning: Her læser du egentlig kun bogens/ tekstens titel, oversigtsinddeling, kapiteloverskrifter, eventuelt forord, afslutning og stikordsregister. Du prøver med denne læsemetode at danne dig et hurtigt og overordnet overblik over tekstes indhold og evt. sværhedsgrad. Oversigtslæsning kan for eksempel bruges i forbindelse med projektarbejde, hvor du skal danne dig et overblik over, hvilket materiale der er relevant for dit arbejde. Skimming/lynlæsning: Her læser du ikke hele sætninger, men fanger centrale ord, overskrifter, navne, understregede/kursiverede ord, sætninger og lignende. Du springer alt uvæsentligt over. Denne teknik bruges til at danne et indtryk af tekstens indhold. Hurtiglæsning: Her læser du næsten alle sætninger, men standser ikke op undervejs, hvis der er noget, du ikke forstår. Du slår heller ikke vanskelige ord op. Hurtiglæsning er specielt anvendelig, hvis du skal genopfriske gammelt stof eller som den første læsning af en (svær) tekst inden den egentlige nærlæsning. Normallæsning: Her læser du i dit almindelige læsetempo og forsøger at forstå alt. Dette vil være den typiske metode til din daglige forberedelse. Nærlæsning: Her læser du meget langsomt og grundigt. Du slår van- 12

13 skelige ord op, understreger og skriver eventuelt noter, hvor du forklarer vanskelige ord/begreber/begivenheder for dig selv. Enkelte sætninger skal måske læses flere gange. Denne teknik bruges ved svære tekster og tekster, som er grundlæggende for et bestemt læringsforløb. Et typisk læseforløb Tekstens vanskelighed og formålet med læsningen bestemmer, hvordan du skal tilrettelægge din læsning. Nogle gange vil der være tale om en kombination af forskellige strategier. Hovedprincippet er, at du først får et hurtigt overblik og derefter lidt mere hold på, hvad det drejer sig om (oversigtslæsning og skimming). Derefter læser du teksten for at forstå (normal- eller nærlæsning). Til sidst får du overblik over den nu forståede tekst (skimming). Hvorfor er det sommetider svært at læse? Udover at det kan være vanskeligt at overskue læseprocessen, hvis man bruger en forkert læsestrategi, findes en række typiske læsefejl som nedsætter forståelsen og din læsehastighed. Manglende ordforråd og læsetræning: Hvis du har et lille ordforråd og ofte støder på ord, som du ikke kender, så går læsningen langsomt. Den eneste kur er at gå i gang med at læse meget. Slå ord op, som du ikke forstår, brug bevidst nye og varierende ord, og deltag i samtaler og diskussioner. Så vil din læsehastighed og dit ordforråd efterhånden forøges. Manglende fikseringer: Langt de fleste ord er småord, der gentages i alle tekster og tjener det formål at binde ord og sætninger sammen, for eksempel og, men, at, til. Hvis du læser alle ord lige grundigt, går læsningen langsomt, og du kan miste overblikket. Du kan derfor lære hjernen kun at registrere småordene som en slags bindemiddel i teksten. Herefter fokuserer du kun på de centrale ord og formuleringer i teksten og læser ikke alt med samme omhyggelighed. Dette kaldes at fiksere. Regression: Dette betyder, at du kommer til at læse tilbage i linien/afsnittet/siden og ikke rigtig kommer videre i teksten. Hvis du ofte gør det, kan du vænne dig af med det ved at lægge 13

14 et stykke papir, der hele tiden dækker den tekst, du allerede har læst. Indre stemmeføring: Hvis du læser højt inde i hovedet, når du læser, vil du automatisk læse langsommere end nødvendigt. Det er en dårlig vane, som stammer fra dengang du lærte at læse. Det kan være svært at slippe af med denne vane, men prøv at være opmærksom på den og undgå den. Notatteknik Desuden kan notaterne hjælpe dig med at forstå en tekst bedre, fordi du så er nødt til at udvælge de centrale punkter og strukturere dem for dig selv. Det samme gør sig gældende i en undervisningssituation det er simpelthen lettere at holde koncentrationen og forstå, hvad der gennemgås og diskuteres, hvis du samtidig skriver ned. Det giver dig i øvrigt også muligheden for med det samme at konstatere, hvad du eventuelt ikke forstår og stille spørgsmål, mens du har chancen. Hvorfor skal man tage notater? Formålet med at tage notater er dybest set at aflaste hukommelsen. Fordi vi hele tiden modtager nye informationer og indtryk, er det simpelthen ikke muligt i længden at huske alt. Omvendt er det vigtigt at huske i sit uddannelsesforløb dels i forbindelse med eksamen, dels fordi bestemte faglige informationer meget ofte skal bruges i kombination med, hvad man lærer på et senere tidspunkt. Notaterne hjælper dig til at få informationerne til at sidde bedre fast i din bevidsthed, de opfrisker din hukommelse og gør situationer som eksamenslæsning væsentlig mere overskuelige. Notater på papir At tage notater ved at skrive de væsentligste informationer ned er i sig selv enkelt, men at notere i en undervisningssituation kan faktisk være svært. Det kræver nemlig, at du lytter til, hvad der bliver sagt, forstår meningen, sammenfatter for dig selv hvad der er det vigtige, formulerer det og skriver det ned på papir. Og alle processerne skal foregå samtidigt! Den eneste måde at beherske alt dette på, er ved at øve sig. Jo flere notater du tager, jo bedre bliver du til at notere. Væn dig til kun at skrive centrale ord og begreber uden at formulere dig i hele sætninger (telegramsprog), brug forkortelser og symboler og eventu- 14

15 De mest anvendte forkortelser er: alm. almindelig jf. jævnfør amr. amerikansk m.fl. med flere ang. angående mht. med hensyn til arb.kraft arbejdskraft pol. politisk bl.a. blandt andet o.lign. og lignende ca. cirka osv. og så videre dvs. det vil sige vedr. vedrørende evt. eventuelt vha. ved hjælp af f.eks./fx for eksempel vs. versus gram. grammatisk økon. økonomisk inkl./incl. inklusiv årh. århundrede int. international Eksempler på ofte benyttede symboler, der gør notatskrivningen hurtigere er: medfører/fører til (fx højere løn højere priser) = lig med/det samme som (fx DA = Dansk Arbejdsgiverforening) svarer til ikke lig med/forskellig fra/modsat stigning højere (fx import) fald, nedsættelse (fx eksport) elt figurer og skemaer til at illustrere sammenhænge frem for sproglige forklaringer. Hvis du kan notere hurtigt, aflaster det også arbejdet med at tage notater til en tekst du kan hurtigere danne dig et overblik, og du bliver hurtigere færdig. Vær dog opmærksom på, hvor længe notaterne skal kunne holde! Hvis de skal kunne bruges til eksamen om et eller to år, skal du skrive på en 15

16 måde, så du er sikker på, at du stadig forstår dine egne forkortelser og formuleringer, når du ikke længere er inde i de tanker, du sidder med, mens du skriver. Det samme gælder notater i forbindelse med arbejdsspørgsmål skal du blot kunne huske dem i næste lektion, behøver de ikke være særlig grundige eller udførlige, men hvis de skal have værdi på et senere tidspunkt, bliver du nødt til at have flere forklaringer og mellemregninger. Hvor struktureret notaterne skal være, er en smagssag. Du kan blive forstyrret i din egen notatproces, hvis du hele tiden tænker på, hvordan du får noterne presset ind i bestemte kasser. Omvendt kan det være praktisk og mere overskueligt, hvis du bruger et bestemt system. Del for eksempel papiret op, så der allerøverst er plads til at skrive fag, emne, dato og sidetal (så er du ikke senere i tvivl om, hvilke notater der hører sammen). Lav en kolonne til venstre med plads til at skrive overskrifter og nøgleord (disse indføres eventuelt først til sidst), og skriv alle forklaringer i en bredere kolonne til højre på papiret. Dato Sidetal Fag Emne-overskrift Nøgleord Forklaringer Opbevar notaterne i et ringbind, så de ikke bliver væk, og brug A4-papir, når du skriver det passer til de fleste øvrige materialer, du får udleveret i kopi, og notaterne bliver ikke gnidrede. 16

17 Notater i teksten I egne bøger eller i kopierede tekster, som du kan beholde, er det en mulighed at skrive notater i margen. Det kan have den fordel, at oplysninger der hører sammen, findes samme sted, og du skal ikke sidde med bøger og papir på en gang. Alternativt kan du sætte små indstikssedler i bøgerne, så du hurtigt kan finde de vigtige steder. Dette kan være en fordel i forbindelse med større projekter, hvor du skal sammenholde informationer fra mange bøger og tekster og eventuelt citere. En ekstra hurtig måde at tage notater på er at lave over- eller understregninger i teksten. Det har den fordel, at du så at sige kan læse og notere på en gang, og det er let bagefter at finde de centrale steder i teksten. Ulempen er dog, at du ikke bearbejder informationerne for dig selv, og de markerede passager vil derfor ikke huskes lige så godt, som hvis du havde noteret skriftligt. Opsamling: Forskellige tekster kræver forskellige læsestrategier Læsefejl kan afhjælpes ved at læse mere Notater hjælper hukommelsen Notater giver bedre overblik 17

18 Præsentationsteknik Nogle er født til at kunne sælge sand i Sahara, andre har langt færre talegaver. Fra medierne ved vi, hvor vigtigt det er at kunne tale for sin sag, men også i arbejdslivet, på studiet og i private sammenhænge er man ofte i situationer, hvor man skal overbevise andre om, at eens udsagn er rigtig, og her kommer den mundtlige fremførelse i centrum. Gennem de 3 år på hhx vil du ofte skulle præsentere en ide, en analyse eller et projekt i klassen, og til den mundtlige eksamen vil du i særdeleshed få brug for at kunne formidle dit stof på en hensigtsmæssig måde. Ved en mundtlig fremlæggelse er det således ikke nok kun at have styr på det faglige, for man skal også kunne sælge sin viden til modtageren. Når man skal holde et oplæg, er der forskellige faser, som man kan bruge til at strukturere arbejdsprocessen: Ide, Disposition, Stil & tone, Memorering og Fremførelse. Ide Første punkt er naturligvis at finde ud af, hvad man egentlig vil sige. Brainstorming er et godt redskab til at skabe overblik over alle ens ideer, eller hvilke enkeltdele, som et emne kan bestå af. Brainstorming på papir kender de fleste, men også det elektroniske program Mindview er et meget spændende styringsredskab at arbejde med i ide-genereringsfasen. Men derudover er det også vigtigt at være bevidst om, hvem modtagerne er og selve talesituationen. Disposition Den rækkefølge, som man bygger sit oplæg op på, skal være logisk for modtageren, ellers risikerer man, at modtageren mister interessen. En klassisk opbygning af et oplæg indeholder følgende elementer: Indledningen skal vække modtagerens interesse, og man redegør her for, hvilke punkter der vil indgå i oplægget. Sagsfremlæggelse: man fremlægger indhold og resultat af analysen. Koncentrer hele fremlæggelsen om nogle få væsentlige pointer, således modtageren ikke drukner i informationer. Argumentation: Her fremføres argumenterne for ens synspunkt, 18

19 og en god, overbevisende argumentation bygges op ved hjælp af begreberne påstand, belæg og hjemmel. Inddragelse og tilbagevisning af modstanderens argumentation er også et effektivt retorisk greb. Afslutning: Fremlæggelsen afsluttes med en opsummering af dine fremførte hovedsynspunkter samt en konklusion. Stil & tone Når man nu har disponeret sit oplæg, skal man overveje den sproglige stil og tone, som skal anvendes. Måden at tale på skal hænge sammen med indholdet, din personlighed og selve talesituationen. Der er 3 former for sproglige stillejer: høj stil, lav stil og neutral stil. Kendetegnende for høj stil er lange, svære sætningskonstruktioner, lange ord (over 7 bogstaver), fremmedord og verber i passiv, og en sådan tekst bliver meget hurtigt tung at høre på. Lav stil er præget af slang, tæt på hverdagssproget, og sætningerne er enkle og det er nemt at forstå, hvad der siges. Ved neutral stil gør sproget ikke opmærksom på sig selv, og sproget er tilstræbelsesvist objektivt. Talesituationen har afgørende indflydelse på, hvilken stil du anvender: taler du med vennerne, bruges der oftest lav stil, hvorimod der i et fagligt oplæg anbefales at veksle mellem neutral og høj stil. At gøre sit oplæg levende kan også understøttes sprogligt ved at man anvender billedlige udtryk, overdrivelser, underdrivelser, ironi, retoriske spørgsmål og ved, at man inddrager en eksemplificerende sjov fortælling fra det virkelige liv. Det mundtlige sprog skal være personligt og passe til din særlige stil, og tænk også på, at det virker uorginalt, ensformigt og søvndyssende at høre på en foredragsholder, som taler som en bog, og som tydeligvis ikke har tænkt over forskellen mellem tale- og skriftssprog. Brug gerne Konkrete eksempler Historier, anekdoter Spørgsmål Imperativ/bydemåde Replikker 19

20 Personlige udtryk Personlige erfaringer Fremhævelser Gentagelser Modsætninger Mange hovedsætninger Korte sætninger Brug ikke Lange, komplekse sætninger Overflødige gentagelser Unødvendige fyldeord Slang Bandeord Ufuldendte sætninger Selvafbrydelser Memorering Det er af stor betydning, at du øver dit oplæg godt igennem inden selve fremlæggelsen, således du ikke er for bundet af manuskriptet eller blot står og læser hele teksten op fra PowerPoint-præsentationen. Clue-cards (stikordskort) er også meget anvendt. Vælger man at bruge PowerPoint, er der nogle ting, man skal være opmærksom på: Skrifttyper: eksperimenter ikke med alt for kreative skrifttyper, for de skal let kunne læses. Effekter: brug ikke effekter for effekternes egen skyld, for det forvirrer, hvis der er for mange. Billeder: brug kun de billeder, der er relevante i forhold til emnet Teksten: præcis og enkel Punktopstilling: Ikke for mange punkter pr. dias Antal af dias: Dias skal kun understøtte den mundtlige fremlæggelse, så begræns brugen af dias, for hovedfokus skal være på den frie og levende mundtlige formidling. At indøve oplægget på forhånd er således meget centralt, for du er nødt til at kunne det udenad, helt eller delvist. Prøv i forberedelsesfasen at holde oplægget foran spejlet eller nogle venner, og hvis du har lyst, kunne du få en til at optage det på video. Fremførelse Nu skal oplægget holdes, og man skal her være meget bevidst om, at man kan bruge sit kropssprog og sin stemmeføring til at understrege det 20

21 indhold, som der præsenteres. Selv den skarpeste analyse skal fremføres på en levende og engageret måde, for taler du med en monoton og kedelig stemme og har et slattent kropssprog, mister modtageren let interessen. Men hvordan laver du en god præsentation? Tal klart og tydeligt Stå op det vil i sig selv øge din autoritet. Det giver desuden en bedre vejrtrækning. Brug bevidst dit kropssprog brug f.eks. arme og hænder som naturlig forlængelse af dit talesprog til understregning af pointer. Hav en rank kropsholdning, det signalerer selvtillid. Varier stemmen skift mellem hurtigt, medio og langsomt tempo, høj og lav stemmevolumen og hold små pauser ind i mellem, således modtageren kan nå at tænke over noget særligt vigtigt. Fasthold øjenkontakten med tilhørerne. Selvom du måske er lidt genert, skal du tvinge dig selv til at se folk i øjnene og dermed insistere på kontakt. Undgå oplæsning. Og som tidligere nævnt: husk at tale til dine tilhørere - ikke til din overheadprojektor eller dit PowerPointshow. AV-midler skal generelt set kun opfattes som en støtte ved den mundtlige fremlæggelse og må ikke distrahere modtagerne, for det vigtigste er naturligvis besvarelsen af den opgave, som der er blevet stillet. Undgå for megen tekst. Brug evt. afdækningsteknik: på overheaden eller PowerPoint-siden afdækkes hvert punkt efterhånden, som det skal gennemgås. Derved styrer du tilhørernes opmærksomhed og forhindrer, at hurtiglæserne læser forud. Gruppefremlæggelse I alle fagene vil der forekomme gruppearbejde, som skal præsenteres i klassen, og her bliver koordineringen af de enkeltes oplæg helt central for det samlede helhedsindtryk. Mange løser en gruppeopgave ved at dele opgaven ud i smådele, som hvert gruppemedlem så får ansvaret for at sætte sig ind i og fremlægge, men rigtig mange gange får man ikke læst hinandens oplæg igennem og risikerer således at gentage eller værre modsige en andens pointe. Koordi- 21

22 Opsamling: Vær bevidst om både det talte sprog og kropssproget. Ved gruppefremlæggelse: husk koordinering af de enkelte oplæg Undgå oplæsning Vær en levende og engageret formidler nering af de enkelte oplæg skal derfor være helt perfekt, ellers fremstår gruppens arbejde som ustruktureret og ufærdigt. Under selve fremlæggelsen skal fokus stadig holdes på, at hele sceancen er et fælles projekt, og det vil sige, at man fx ikke skal stå og hviske til et andet gruppemedlem eller have en non-verval kommunikation kørende med en klassekammerat nede blandt tilhørerne, mens en tredje taler, for det forstyrrer i høj grad selve kommunikationssituationen, idet der nu er flere afsendere/talere. Og det er mangel på respekt over for det gruppemedlem, som har ordet. Efter oplægget er der ofte mulighed for at stille spørgsmål, og her skal man give hinanden plads til at svare, så det ikke kun er et enkelt dominerende gruppemedlem, der erobrer hele taletiden. Dette tyder også på et dårligt samarbejde. Hvis et medlem af gruppen er syg på fremlæggelsesdagen, er dette ikke en acceptabel grund til, at hele gruppen ikke kan holde oplægget, for et ordentligt gruppearbejde indbefatter, at alle har læst og kommenteret på hinandens oplæg. Denne vidensdeling i gruppen medfører, at alle i princippet bør kunne fremlægge hvert delemne. 22

23 Projektarbejde Hvad er et projekt? Begreberne emnearbejde, tværfaglige forløb og projekt bruges ofte i flæng, men det projektarbejde, du skal beskæftige dig med i løbet af hhx-uddannelsen, vil være problemorienteret. Det vil sige, at du ikke blot skal kunne beskrive, men først og fremmest analysere og vurdere en bestemt problemstilling. Arbejdet med projekter er derfor karakteriseret ved en stor grad af selvstændighed, fordi du alene eller sammen med en gruppe skal afgrænse, bearbejde og konkludere på en stor mængde information. Arbejdet med forskellige projekter vil i løbet af uddannelsen gå fra at være forholdsvis lærerstyret til at blive mere og mere selvstændigt, med studieretningsprojektet som kronen på værket. Projektarbejde er nemlig en krævende arbejdsform, som skal læres over flere år. Grunden til at projektarbejde er så udbredt i uddannelsessystemet (og i erhvervslivet) er, at man kan få mange nyttige kompetencer ved at lære at lave projektarbejde. Du lærer: At indkredse præcist, hvad en arbejdsopgave går ud på At lave en problemformulering At lave informationssøgning og omforme informationer til viden At styre din egen arbejdsproces At samarbejde med andre om løsningen af en opgave At formidle en viden, så andre kan forstå den At blive rustet til det virkelige liv Projektarbejdet er således absolut centralt i forhold til at styrke din studiekompetence. Projektarbejdets faser Forløbet af en projektproces vil typisk se således ud: 1. områdevalg med mindre området på forhånd er fastlagt, i så fald præsenteres det af lærerne 2. evt. gruppedannelse (specielt i de første projekter vil lærerne ofte have dannet grupperne på forhånd) 3. emnevalg/idefase, hvor området afgrænses af den enkelte elev eller gruppe, for eksempel ved hjælp af a. Brainstorming b. Mind-map c. Registreringsskrivning d. Hurtigskrivning 4. Problemformulering 23

24 5. Informationssøgning (se dette) og planlægning 6. Informationsbearbejdning det vil som regel sige skrive- og redigeringsfasen 7. Formidling som regel i form af mundtlig præsentation, skriftlig aflevering eller en kombination af begge 8. Evaluering af produktet og processen Vær opmærksom på, at arbejdet ikke nødvendigvis følger faserne i den rækkefølge, de er opstillet her, og at projektarbejdet ofte er en proces, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem især problemformulering, informationssøgning og skrivearbejdet. Dette skal ikke ses som et tegn på, at man er kørt fast i projektet, men at man hele tiden bliver klogere på sit emne og sit eget arbejde, efterhånden som processen skrider frem. Idefase Det kan selvfølgelig være svært at stille gode og interessante spørgsmål til et emne, man ikke ved ret meget om. Derfor hænger problemformuleringsfasen snævert sammen med emnevalg/idefase, hvor du alene eller sammen med gruppen får overblik over de muligheder, projektets hovedområde indeholder. Her kan du med fordel benytte teknikker som brainstorming, mind-map og hurtigskrivning. Brainstorming: I stikordsform skrives alt ned, hvad der falder én ind i forbindelse med emnet. Det er vigtigt ikke at bekymre sig om rækkefølge eller om en ide er god eller dårlig brainstorming er en ukritisk nedskrivning for at få ideer frem. Bagefter kan man så prøve at se, hvad der kom ud af det ramme de gode ting ind, strege ud osv. Mind-map: er en måde at lave en struktureret brainstorming. Du skriver overskriften for emnet midt på et stykke papir og tegner dine ideer og associationer ind som grene på emnet. Fordelene ved mind-map en er, at du bliver tvunget til at få lidt mere struktur på ideer og tanker, og at du kan arbejde dine indfald sammen og ind i den overordnede ide, efterhånden som de melder sig. Mind-map en kan også bruges til at afsløre, om der mangler en vigtig gren i dit emne om alle nødvendige aspekter. 24

25 Den økonomiske situation USA s og Sovjets i erne USA s og Sovjets udenrigspolitik i 50 erne Havde USA qndre muligheder Årsager Den politiske magt på Cuba Hvorfor opstillede Sovjet missiler på Cuba? Hvorfor reagerede USA som de gjorde? Hvem vandt Cubakrisen? Hvad betød det, for det amerikansk-sovjetiske forhold? Cubakrisen Mind Map Den kolde krigs afslutning Den kolde krig Sovjetisk politik Kommunistisk ideologi Warzawa-pagten Reaktioner i Ungarn/Polen/DDR konsekvenser for Sovjet? Hvad har Berlinmuren betydet for de Østeuropæiske lande? Indførsel af demokrati Gorbatjovs Peristrojka og Glasnost Hvorfor brød kommunismen pludseligt sammen? Årsager til den kolde krig? Våbenkapløbet Berlinmuren Ruslands politiske status i dag Eksemplar på andre emner Desuden er det et godt redskab til at vælge og udvælge med. Når mindmap en er færdig, streges med blyant ind, hvilke dele der er interessante at arbejde videre med, og som hænger sammen. Det kan samtidig give overblik over, om emnet er for omfangsrigt, og hvad der i så fald skal skæres væk. Hurtigskrivning: er en god mulighed for at få ord ned på et papir om emnet, også hvis man ikke aner, hvordan man skal få hul på det. Metoden kan minde om brainstorming, men forskellen er, at man skriver i hele sætninger uden at stoppe. Afsæt en bestemt tidsramme, for eksempel 5-10 minutter. Skriv så hurtigt du kan, hvad der falder dig ind om emnet uden på noget tidspunkt at stoppe op. Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv jeg kan ikke finde på noget. Det er forbudt at læse tilbage i det, du allerede har skrevet eller at rette i det skrevne. Metoden kan bruges både i idefasen, eller hvis du senere i arbejdet oplever en skriveblokering, dvs. du føler det er umuligt at skrive noget som helst om dit emne. Registreringsskrivning: Metoden går ud på, at man skaffer sig overblik over sin viden om et emne ved at sortere 25

26 det i kategorierne hvad ved jeg, hvad tror jeg, jeg ved, hvad vil jeg gerne vide. Målet er at danne dig et indtryk af, hvor du er i forløbet, hvad du er sikker og usikker på, hvad der skal undersøges, hvor dine interesser især ligger osv. Eksempel: Emne erne over, hvilke emner og spørgsmål det vil være interessant at arbejde videre med, sammenfattes ideerne i ét eller et par overordnede spørgsmål. Disse spørgsmål vil nu være styrende for din informationssøgning og hele dit videre arbejde med projektet, og derfor er det af afgørende betydning, at problemformuleringen vitterligt er problemorienteret, det vil hvad ved jeg? At der var kold krig mellem øst og vest At Berlinmuren blev bygget At nogle røg hash At min far havde langt hår At der var studenteroprør i 1968 Hvad tror jeg, jeg ved? At der var nogle unge amerikanere, der stak af til Europa for at undgå Vietnamkrigen At der kom flere i arbejde, men at det var velstand uden velfærd hvad vil jeg gerne vide? Noget mere om Vietnamkrigen Om der var mange der, røg hash Hvorfor der var studenteroprør Hvad velstand uden velfærd betyder Problemformulering Helt centralt i det selvstændige projektarbejde er problemformuleringen, som faktisk er den, der skal styre hele projektet. Det er derfor ekstremt vigtigt at give sig rigelig tid til at finde en god og præcis problemformulering. En tynd eller diffus problemformulering vil med sikkerhed give et dårligt resultat. Når du eller gruppen har fået overblik sige om den rummer mulighed for både beskrivelse, analyse og vurdering. Der skal være noget, du kan undersøge ved at sammenholde forskellige informationer og teori, noget du kan tolke på og diskutere. Det er for eksempel ikke godt nok at stille et spørgsmål som, hvor mange unge vælger en ungdomsuddannelse?. Derimod kan det være interessant at se på, hvorfor unge vælger den uddannelse, 26

27 de gør. Omvendt skal du også passe på ikke at stille spørgsmål, der er så brede og svære, at de reelt er umulige at besvare inden for den givne tidsramme. Eksempler på problemformuleringer: Det overordnede emne er ungdom og livsstil, og vi har valgt at arbejde med ungdom i 1980 erne, da vi synes at det kunne være spændende, at se hvordan de unge levede i 80 erne, og hvordan de valgte uddannelse. Vi vil prøve at besvare følgende: Hvordan valgte de unge i 80 erne uddannelse efter folkeskolen? Hvilke politiske ændringer skete der på ungdomsområdet? Hvordan passer dette med unges muligheder på uddannelsesområdet i dag? Med udgangspunkt i en redegørelse baseret på statistikker om ungdomsuddannelser, vil vi undersøge, hvilke muligheder de unge har i deres valg af uddannelse, hvorfor de vælger som de gør, og hvordan de påvirkes. Problemformuleringen kan nu sættes op som en sammenhængende tekst, der forklarer hvilket emne, du har valgt, hvad du vil undersøge og diskutere, hvordan du kan finde relevant viden, og hvorfor du mener, det er interessant at undersøge sagen. Pas på ikke at få formuleret nogle spørgsmål, som hverken du eller andre kan give et fornuftigt svar på, for eksempel hvordan kan narkomani afskaffes?. Det er bedre med et spørgsmål som for eksempel hvad kan vi lære af forsøg med offentlig udlevering af heroin til narkomaner?. Du kan også vælge at opstille en hypotese, dvs. en antagelse om, hvordan du mener tingene hænger sammen inden for det valgte emne, og så undersøge, om denne hypotese kan beeller afkræftes. For eksempel: Vi tror, at unges rusmiddelforbrug hænger sammen med, at kammeratskabsgruppen i dag har større betydning for den unges identitetsdannelse end forældrene. Hvorfor er det interessant at drikke, når man er sammen med vennerne? Vær opmærksom på, at der ofte vil være krav om at en eller flere lærere 27

28 Tjekliste til en god problemformulering* redskab for hele projektforløbet. Det Er gruppen nået frem til en problemformulering, som optager gruppens der er relevante for projektet, og hvilke vil sige, den afgør hvilke informationer medlemmer? afsnit der er væsentlige i en projektrapport. Hvis du er i tvivl om noget skal Er spørgsmålene entydige og klare? Er der et reelt problem at arbejde med, med i projektet, kan du derfor finde ud af det ved at spørge dig selv, om det dvs. er der noget at diskutere og tage hjælper med at besvare problemformuleringen. Hvis ikke, er det ikke væsent- stilling til? Kan man få fat i de materialer, lave de ligt for projektet. forsøg osv., som er nødvendige for at besvare spørgsmålet? Du kan meget vel komme ud for i løbet Er der mulighed for teoriinddragelse? af projektarbejdet at være nødt til at revidere din problemformulering, fordi du får en større og mere nuanceret viden om emnet. Måske viser det sig at godkender problemformuleringen, før være svært at finde materiale om det du går videre i dit arbejde. Formålet spørgsmål der oprindeligt var omdrejningspunktet, eller måske viser det sig, er dels at undgå, at du begiver dig ud på et vildspor eller bevæger dig i at fokus i virkeligheden ligger et andet for mange retninger, dels at sikre at sted. problemformuleringen er præcis. Erfaringen viser nemlig, at det der virker I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at opgive en problem-formule- klokkeklart og indlysende for en, der har siddet og kredset i de samme tankebaner i lang tid, sommetider virker at besvare de spørgsmål man har stillet. I ring, fordi det viser sig at være umuligt uklart eller ligefrem uforståeligt for sådanne tilfælde er der ikke andet at gøre andre. end at lave en ny problemformulering, for eksempel ved at gå tilbage til brainstorming/mind-map og se, hvilke alter- Hvordan bruges problemformuleringen? native vinkler på emnet der kan danne Problemformuleringen er nu et styrings- udgangspunkt for projektet. * Baseret på Steen og Hanne Beck; Gyldendals studiehåndbog, Gyldendal

29 Rapport Et projekt kan munde ud i flere forskellige produkter, både mundtlige og skriftlige, men meget ofte vil produktkravet være en rapport. Omfang og struktur på en rapport kan variere alt efter fag, projektarbejdets varighed og niveau i uddannelsen, men den vil typisk bestå af følgende elementer: Indledning: Hvor emnet præsenteres og begrundes Problemformulering: Hvad, hvordan, hvorfor skal undersøges? det være en god ide at konkludere på delresultaterne undervejs. Konklusion og perspektivering: Delkonklusionerne diskuteres i forhold til hinanden og den teori, man har arbejdet med. Problemformuleringen besvares. Faktisk kan du kontrollere, om du har lavet den rigtige konklusion ved at læse problemformuleringen og konklusionen i sammenhæng og se om de passer sammen. Til sidst perspektiveres/reflekteres over resultaterne, for eksempel hvad kunne være interessant at undersøge for at få endnu mere at vide om emnet? Teori: Præsentation af relevant faglig litteratur og teori. Det er på denne baggrund din undersøgelse skal diskuteres. Analyse og fortolkning: Her analyseres projektets vigtigste data, for eksempel litteraturanalyse, spørgeskemaundersøgelse eller udregning. Delkonklusioner: I løbet af rapporten analyseres forskellige dele, der skal danne den samlede konklusion, men for overskuelighedens skyld kan Det vil være praktisk at skrive indledningen og konklusionen til allersidst i projektarbejdet, først på det tidspunkt har du det fulde overblik over, hvad du har beskæftiget dig med og fundet ud af i projektet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at rapportskrivning er en proces, hvilket betyder at der ofte skal laves forskellige udkast til de enkelte afsnit, før de har den rigtige form. Hvis rapporten udarbejdes af en gruppe, er det en god ide at uddelegere de forskellige skriveopgaver, så arbejdet 29

30 går hurtigere. MEN: Det er vigtigt, at I først har diskuteret grundigt igennem, hvad de forskellige afsnit skal indeholde. Ellers risikerer I, at en eller flere løber sur i skrivearbejdet, fordi det alligevel var for svært at sidde og tumle med selv, eller flere i gruppen bruger tid på at skrive det samme. Når de forskellige afsnit er skrevet, er det vigtigt at hele gruppen diskuterer dem i fællesskab. Herefter kan det være en god ide, at bytte afsnit i redigeringsfasen. På den måde får alle ansvar for hele projektet, kritik af de enkelte oplæg opfattes ikke som personlig kritik, og den samlede rapport kommer i højere grad til at fremstå som en helhed. Synopsis Et særligt og skriftligt projektprodukt er en synopsis, som danner grundlag for eksamen i studieområdet, men synopsis bruges også i en del fag i forbindelse med eksamen eller i den daglige undervisning. En synopsis er et skriftligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse og er derfor i sig selv en ufærdig tekst. Ideen er, at du i synopsen præsenterer dit arbejde i koncentreret form, og at du i den mundtlige fremlæggelse uddyber dine pointer og fremlægger dine anayser og vurderinger, således at synopsen og den mundtlige præsentation til sammen udgør hele projektet. Det betyder, at selve projektarbejdet er det samme med informationsindsamling, -behandling, analyse og vurdering, uanset om du skriver synopsis eller rapport, men i Spørgsmål Ideer Formodninger Læsefase og problemformulerings-proces Informationssøgning Bearbejdning af materialet Synopsis Formidling Mundtlig fremlæggelse i klassen eller til eksamen 30

31 en synopsis er det ikke det hele, der skal skrives ned i færdig form. Synopsisarbejdet kan illustreres med en timeglasfigur (s. 30). I synopsen skal den røde tråd i ar bej - det tydeligt være opgavens om drej - ningspunkt. Der skal rejses spørgsmål til emnet, og dine valgte problemstillinger skal forklares. Man skal som læser kunne se, hvordan opgaven er tænkt. Derefter skal pointer og konklusioner trækkes op. I synopserne i studieområdet er der desuden krav om, at du gør dig overvejelser om brug af faglige metoder (se s. 42). Til sidst skal du anføre, hvilke kilder, du har brugt til at belyse dit emne. Synopsen er derfor på én gang et koncentrat af et projektarbejde og en dis - position for en mundtlig fremlæggelse, hvor strukturen blot er skitseret. Det er altså vigtigt at gøre sig klart, at en synopsis ikke er en meget kort rapport med tilsvarende små krav. Projektarbejdet hviler blot på både en mundtlig og en skriftlig del, og derfor behøver det skriftlige produkt ikke at være lige så færdigt og gennemarbejdet som i rapporten, men det forventes til gengæld, at den mundtlige fremlæggelse udfolder alle analyser Opsamling: Projektarbejde er kendetegnet ved at være selvstændigt og problemorienteret Problemformuleringen er omdrejningspunktet for projektarbejdet og skal rumme mulighed for beskrivelse, analyse og vurdering En rapport er et færdigt, gennemarbejdet skriftligt produkt En synopsis er et skitseagtigt skriftligt oplæg til en mundtlig diskussion og konklusioner og supplerer med de detaljer, der nødvendigvis ikke er plads til i synopsen. Samtidig skal synopsen dog give me - ning for læseren, der skal kunne fornemme hovedlinierne i arbejdet uden at få alle mellemregningerne. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad der bliver skrevet ned i synopsen, men gem gerne nogle af de tunge og selvstændige analyseresultater til den mundtlige fremlæggelse, da det typisk er den, du bliver bedømt på. Det skal dog tydeligt fremgå, at opgaven/ problemformuleringen er besvaret. 31

32 Informationsøgning Skolens bibliotek På skolens bibliotek kan du få hjælp til at finde og fremskaffe egnet litteratur og information til brug for undervisningen og ved udarbejdelse af skriftlige opgaver/projekter. Biblioteket indeholder en håndbogssamling med leksika og forskellige opslagsværker. Disse bøger må ikke lånes med hjem, men kan benyttes på stedet og tages fotokopier fra. Alle andre bøger må hjemlånes. Bibliotekets bog- og tidsskriftsamling er registreret i en database, hvor man kan søge på titel, forfatter, emner, forlag m.m. Bibliotekaren har desuden adgang til at søge i eksterne databaser. Biblioteket er beliggende på rød etage over for HHX-kontoret. Åbningstider: Mandag-fredag kl Bibliotekarerne hedder Maria Klostermann Tapdrup og Ellen Hagen Christiansen. På Internettet findes mange gode sider, som med stort udbytte kan anvendes, når du skal skrive en opgave, eller hvis du skal holde et oplæg om et emne i klassen. Men i en hel del sammenhænge er bogen stadig det bedste valg, når du skal fordybe dig i en problemstilling, og når der er tale om en større teoretisk gennemgang af et kompliceret fagligt stof. Skal du i en opgave selv opstille en problemformulering, vil der være 2 faser i informationssøgningen: i første fase, hvor de mange ideer blomstrer, kan man bruge bibliotekets bøger, tidsskrifter og databaser som inspirationskilder, og i anden fase, når man har problemformuleringen på plads, vil man have behov for at søge mere specifikt på det afgrænsede emne. Husk altid kildehenvisning i noteform i selve opgaven samt i litteraturlisten. Informationssøgning på nettet I forbindelse med opgaveskrivning er informationssøgning på Internettet naturligvis en oplagt mulighed. Man skal dog altid foretage en kritisk vurdering af disse kilder, da ikke alle er lige troværdige. Låner man en bog på biblioteket, kan man være sikker på, at bogen er af en vis kvalitet, da bibliotekarerne vurderer bøgerne inden indkøb, hvorimod på nettet 32