Nøgletalskataloget. Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek. Oktober 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgletalskataloget. Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek. Oktober 2007"

Transkript

1 Nøgletalskataloget Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek Oktober 2007

2 Indhold 1. Økonomi, pr. årsdyr DB pr. årsdyr (Bes. std.) Økonomi kr. pr. kg EKM produceret Økonomi kr. pr. kg EKM leveret Økonomi kr. pr. dyr pr dag Dyreomsætning Besætningsoplysninger Mælkeproduktion Yversundhed Kødproduktion Reproduktion Avl Sundhed Foderanvendelse Næringsstofomsætning Foderproduktion

3 1. Økonomi, pr. årsdyr (Nøgletal i alt * 365)/foderdage, hvor foderdage = (sum af årsdyr pr. måned * kalenderdage) Eks.: (Mælk leveret i alt * 365) /foderdage (DB i alt*365)/foderdage Landsstandardpriser mht. mælk, foder og dyreomsætning Mælk leveret (Beregnet mælkepris pr. måned * kg mælk pr. måned) Mælk hjemmeforbrug Hjemmeforbrug anvendes som grundlag for beregninger af diverse nøgletal (eks. fodereffektivitet). Hvis der er oprettet kalvefodring beregnes hjemmeforbruget på baggrund af disse oplysninger. Er der indberettet hjemmeforbrug anvendes det som baggrund for beregningen. Ellers beregnes hjemmeforbrug som differencen mellem YKTR og mejerital. Kvoteafgift Eventuel kvoteafgift i forbindelse med overskridelse af mælkekvoten medtages ved beregning af dækningsbidraget. Kvoteafgiften fordeles over det forgangne kvoteår. Ved oprettelse af en produktionskontrol vil kvoteafgiften afhænge af, hvor stort et overlap der er mellem opgørelsesperioden og det afsluttede kvoteår. Tilvækstværdi Beskriver den samlede værdi af omsætning af dyr i perioden, indenfor bedriften og ud af bedriften tillagt eller fratrukket forskydning i besætningens værdi fra status start til status slut. Salg + efterbetaling køb død + levende fødte +/- statusforskydning Heraf dyreomsætning Dyreomsætning er en slags "saldo opgørelse" for dyr omsat både indenfor bedriften, og ud og ind af bedriften. Priser i forbindelse med intern omsætning af dyr hentes fra det samme grundlag, som bruges til beregning af besætningsforskydning. Dette grundlag fastsættes af Landscentret og opdateres efter behov. Køer: slagtede + salg levebrug - døde - indkøbte + fødte kalve - udgift kælvekvier + efterbetaling kød. Kvier: slagtede + salg levebrug - døde - indkøbte + indtægt kælvekvier - fødte kviekalve + EU-præmier. Tyre: slagtede + salg levebrug - døde - indkøbte - fødte + EUpræmier. I princippet kan priser på intern omsætning og statuspriser være to forskellige størrelser. 3

4 Begge størrelser er dog baseret på markedspriser, og da der sjældent er særligt store udsving i markedspriserne hen over året, benyttes samme grundlag af nemheds skyld. Siden 2005 er det kun handyrpræmien, der følger produktionen og medtages under DB. - Heraf realforskydning Realforskydning beskriver den del af statusforskydningen der er afstedkommet som følge af en ændring i antal dyr og antal kg i beholdning, fra status start til status slut. - Heraf konjunkturforskydning Konjunkturforskydning beskriver den del af statusforskydningen der afstedkommer som følge af prisændringer fra sidste status til nuværende status. Klik på dette link, og få adgang til beregningseksempler Realforskydning og konjukturforskydning for køer, kvier og tyre (Bilag 1). Gødningsproduktion Den interne gødningsværdi af husdyrgødning sættes til 0 øre/fe. Normalt vil nettogødningsværdien være større end udbringelsesomkostningerne, som marken bør betale. Gødningsværdien indgår i forudsætningerne for beregningen af den interne grovfoderpris på 90 øre/fe og skal derfor indtægtsføres i stalden Prisen afspejler nettoværdien for marken og er således korrigeret for udbringelsesomkostninger. Derfor skal udbringelsesomkostninger ikke indberettes særskilt. Foderomkostninger, i alt Sum af foderomkostninger: kraftfoder, korn, biprodukter, grovfoder, mineraler. - Heraf kraftfoder Forbrug af kraftfoder, dvs. fodertyperne 1,2,4,6 * kraftfoderpris. - Heraf korn Forbrug af korn, dvs. fodertype 3 * kornpris. - Heraf biprodukter Forbrug af biprodukter dvs. fodertype 5 * pris på biprodukter. 4

5 - Heraf grovfoder Forbrug af grovfoder dvs. fodertype 7-14 * pris på grovfoder.0 - Heraf mineraler Forbrug kg * pris kg/100. Dyrlæge Avl Ydelseskontrol Omkostningerne er relateret til produktionen i kvægstalden, som udgangspunkt fordeles samtlige omkostninger til køerne. Omkostningerne kan skønsmæssigt fordeles med en andel til de eventuelle andre dyretyper. Ved indberetningen af en omkostning skal det bestemmes, hvilken periode den enkelte omkostning skal gælde for. Hvis der f.eks. klovbeskæres 2 gange årligt, skal klovbeskæringsudgiften være et halvt år. Produktionsrådg. Klovbeskæring Diverse Dækningsbidrag DB i alt = Indtægter - udgifter 2. DB pr. årsdyr (Bes. std.) Besætningens standard. Egne priser for mælk, dyreomsætning og foder 3. Økonomi kr. pr. kg EKM produceret Nøgletal i alt/kg EKM prod. Eks.: Mælk leveret i alt/kg EKM produceret DB i alt/kg EKM produceret Nøgletallene er de samme som beskrevet under kr. pr årsdyr, men her med Enheden kr. pr. kg. EKM produceret. 4. Økonomi kr. pr. kg EKM leveret Nøgletal i alt/kg EKM lev Eks.: Mælk leveret i alt/kg EKM leveret DB i alt/kg EKM leveret Nøgletallene er de samme som beskrevet under kr. pr årsdyr, men her med enheden kr. pr. kg. EKM leveret. 5. Økonomi kr. pr. dyr pr dag Nøgletal pr årsdyr/365 Eks.: Mælk leveret pr. årsdyr/365 5

6 DB pr. årsdyr/365 Nøgletallene er de samme som beskrevet under kr. pr årsdyr, men her med enheden kr. pr. dyr pr. dag. 6. Dyreomsætning Antal årskøer Antal 1 årsdyr = 365 foderdage, Antal årskøer sidste 12 måneder beregnet ud fra sidst afsluttede måned. Bemærk: Nøgletallet vises kun for perioder på 12 mdr. Indskiftningsprocent Udsætningsprocent Hvis udsætterpct. og indskiftningspct. er lige store, er besætningen stabil i størrelse. Hvis indskiftningspct. er større end udsætterpct., er besætningen under udvidelse. Tallenes størrelse siger også noget om i, hvilken grad udvidelsen er. Dog er værdier over 70 pct. for udsætter pct. undladt, da de fremkommer for besætninger der har haft en helt speciel strategi og, hvor det derfor ikke giver mening at benchmarke. (Antal indkøbte + antal 1. kælvere) / antal årskøer i perioden (Antal slagtede køer + antal afgåede køer til levebrug/eksport + døde køer) / antal årskøer i perioden Værdier over 70 pct. undlades. 7. Besætningsoplysninger Ny Sundhedsrådgivn. Benyttes kun som kriterium til sammenligning med andre besætninger, der er tilmeldt NySr. Nøgletallet kvitterer med et "Ja" hvis besætningen er tilmeldt Ny Sundhedsrådgivning og et "Nej" hvis den ikke er tilmeldt. Økologi Benyttes kun som kriterium til sammenligning med andre besætninger, der er økologiske. Nøgletallet kvitterer med "Ja" hvis besætningen er økologisk og et "Nej" hvis den ikke er økologisk og dermed konventionel. 8. Mælkeproduktion EKM pr. årsko, YKTR Kg Vurdering af ydelsesniveauet i besætningen Beregningsperiode er 12 mdr. bagud fra sidste afsluttede måned ifht. sidste kontroldato EKM pr. årsko, produceret Kg Mere præcis vurdering af ydelsesniveauet i besætningen, da der er taget højde for et eventuelt hjemmeforbrug og/eller kasseret mælk. Leveret til mejeri + opfodret mængde til kalvene + kasseret mælk, hvor: mængden af opfodret mælk til kalvene bestemmes ud fra registrering i Bedriftsløsning eller via beregning ud fra facili- 6

7 teten Kalvefodring mængden af kasseret mælk bestemmes ud fra registrering i Bedriftsløsning Gns. EKM hos 1. lakt. i % af 3+ lakt. Udtrykker hvor meget 1. kalvs køerne yder i forhold til 3. og ældre køer Beregningsperioden er 12 måneder. Baseres på gennemsnitsydelsen i EKM af de laktationer i perioden hvor celletallet maksimalt er (1.kalv) eller (øvrige). Beregnes således: 100 gns_{1.kalvs køer}( gns_{kontroldage} (EKM) ) / gns_{3+.kalvs køer}( gns_{kontroldage} (EKM) ) Gns. EKM hos 2. lakt. i % af 3+ lakt. Udtrykker hvor meget 2. kalvs køerne yder i forhold til 3. og ældre køer. Beregningsperioden er 12 måneder. Baseres på gennemsnitsydelsen i EKM af de laktationer i perioden hvor celletallet maksimalt er (1.kalv) eller (øvrige). Beregnes således: 100 gns_{2.kalvs køer}( gns_{kontroldage} (EKM) ) / gns_{3+.kalvs køer}( gns_{kontroldage} (EKM) ) Leveringspct. Så høj som mulig, men tilpasses kvoten. Mælk leveret/(mælk produceret) Hjemmeforbrug Kg Et højt hjemmeforbrug, kan være udtryk for kvoteoverskridelse. Bør ikke være høj pga. mange køer med højt celletal. Generelt fortæller tallet noget om hvor meget mælk der er opfodret til kalvene. Hvis der er oprettet en kalvefodringsplan, beregnes hjemmeforbruget automatisk ud fra denne. Er der ingen kalvefoderplan, men indberettet et hjemmeforbrug, anvendes dette. Ellers beregnes hjemmeforbrug som forskellen mellem YKTR og mejerital. Fedtpct. Simple gns. af fedt- og protein pct. i mælkeleverancerne til mejeri Proteinpct. Ureatal, mejeri Mælkens ureaindhold kan ses som et udtryk for balancen mellem koens energi- og proteinforsyning. Det optimale niveau for mælkens ureaindhold er 3-5 mmol/l. Simpelt gns. af ureatal i tankmælk leveret til mejeri pr besætning. 7

8 Er ureaindholdet <3 skyldes det underskud af PBV. Er ureaindholdet >5 er der overskud af PBV og/eller AAT og/eller mangel på letfordøjelige kulhydrater. Sæsondiff. pr. kg EKM (prod.) Øre Nøgletallet kvitterer den samlede virkning af sæsonregulering for en ønsket periode, selvom sæsonreguleringen likviditetsmæssigt bogføres i december. Der anvendes følgende differentiering i pct. af råvareværdien: = = medio nov. = +15* *Slutdatoen varierer fra år til år. 9. Yversundhed Celletal, YKTR *1000 celler/ml I henhold til afregning fra mejeri ønskes celletal under Celletallet kan variere hos en ko, afhængig af hvor i laktationen koen befinder sig. Simpelt gns. af beregnet tankcelletal for alle kontrolleringer. Tankcelletal beregnes ud fra celletal i YKTR på ko-niveau. Celletal, mejeri *1000 celler/ml I henhold til afregning fra mejeri ønskes celletal under Simpelt gns. af celletal i tankmælk leveret til mejeri pr. besætning. Geometrisk celletal *1000 celler/ml Det rullende geometriske gennemsnit over tre måneder er en kvalitetsparameter til overvågning af mælkens kvalitet fra den enkelte besætning i henhold til den gældende lovgivning. Geometrisk gennemsnit beregnes som følgende: Først tages Log til tankcelletal pr. måling. Derefter tages gennemsnittet af disse værdier over en rullende tre måneders periode. Endelig beregnes den inverse værdi af dette gennemsnit, der resulterer i det geometriske gennemsnit. Sporer, mejeri pr. ml Sporetallet påvirkes af kvaliteten af ensilagen og yverrengøringen før malkning. Simpelt gns. af sporetal i tankmælk leveret til mejeri pr besætning. køer med lav CT Nøgletallet ønskes så højt som muligt Beregningsperioden er 12 måneder. Angiver andelen af dyr der over ydelseskontroller i perioden ikke har haft celletal over eller for hhv 1. kalvs køer og for øvrige. NyCT% Tallet udtrykker hvor mange nyinfektioner der er på baggrund af akutte forhøjede celletal Beregningsperioden er 12 måneder. Beregnet som andelen af ydelseskontrollerede dyr i perioden med første hændelse af akut score >= 1. Akut scoren er baseret på en vurdering af udviklingen i koens celletal set i forhold til den forventede ud- 8

9 vikling. GammelCT% Tallet udtrykker hvor mange kroniske infektioner der er på baggrund af kronisk forhøjede celletal Beregningsperioden er 12 måneder. Beregnet som andelen af ydelseskontrollerede dyr i perioden med kronisk score >=1. Kronisk scoren er baseret på en vurdering af udviklingen i koens celletal set i forhold til den forventede udvikling. Kvalitetstillæg - mulig ekstra i alt Øre/EKM Nøgletallet udtrykker en evt. mulig ekstraindtjening fra mejeriet ved bedre mælkekvalitet. ((Mulig opnået tillæg for celletal i perioden + mulig opnået tillæg for kimtal i perioden + mulig opnået tillæg for sporer i perioden) - (opnået tillæg for celletal i perioden + opnået tillæg for kimtal i perioden + opnået tillæg for sporer i perioden))/kg EKM i perioden. Kvalitetstillæg mulig ekstra celletal Øre/EKM Nøgletallet udtrykker en evt. mulig ekstraindtjening ved celletal i klasse I S Nøgletallet udtrykker en evt. mulig ekstraindtjening ved celletal i klasse I S Kvalitetstillæg mulig ekstra kimtal Øre/EKM Nøgletallet udtrykker en evt. mulig ekstraindtjening ved kimtal i klasse I ekstra (Mulig opnået tillæg for kimtal i perioden - opnået tillæg for kimtal i perioden)/kg EKM i perioden. Kvalitetstillæg mulig ekstra sporer Øre/EKM Nøgletallet udtrykker en evt. mulig ekstraindtjening ved sporer i klasse I ekstra (Mulig opnået tillæg for sporer i perioden - opnået tillæg for sporer i perioden)/kg EKM i perioden. Kvalitetstillæg i alt Øre/EKM Nøgletallet udtrykker kvaliteten af den producerede mælk, dels mht. celletal, kimtal, sporer og i alt. Kvalitetstillæg, celletal Øre/EKM (sum kvalitetstillæg i beregningsperiode*100)/sum EKM leveret i periode. (sum kvalitetstillæg, celletal i beregningsperiode*100)/sum EKM leveret i periode. Kvalitetstillæg, kimtal Øre/EKM (sum kvalitetstillæg, kimtal i beregningsperiode*100)/sum EKM leveret i periode. Kvalitetstillæg, sporer Øre/EKM (sum kvalitetstillæg, sporer i beregningsperiode*100)/sum EKM leveret i periode. 10. Kødproduktion Klassificering køer Gennemsnitlig klassificering (EUROP) for dyr med slagteresultater i perioden. Udskrives kun, hvis alle slagtede dyr er klassificerede. køer med fedme < 3 (Køer med fedme = 1 eller 2)*100/alle køer med slagtedata, (= samme køer, som medtages ved beregning af gns. klassifice- 9

10 ring). Pris pr. ko, slagtet Kr Pris i alt slagtet/antal slagtet Kun de dyr det har en vægt og en pris indgår i beregningen. Daglig tilvækst pr. årsdyr Gram Høj som mulig. Kg tilvækst i perioden/foderdage. For tyrene beregnes det som følgende beregningsprocedure: Hvis dyret er omsat benyttes indgangsvægten ellers benyttes fødsesvægt. Hvis der for et omsat dyr ikke er indberettet en indgangsvægt, indgår dette dyr ikke nøgletallet. Daglig tilvækst pr. prod. kalv Gram (Beregnet levende vægt - indgangsvægt)/foderdage fra indgang. Såfremt indgangen er en fødsel, benyttes vægt og dato herfra. Hvis indgangsvægt ikke er indberettet, anvendes fødselsvægt for dyr født i besætningen (standardtal). Indkøbte dyr uden indgangsvægt indgår ikke i beregningen. FE pr. kg tilvækst FE Kan anvendes som et udtryk for foderudnyttelse, se i øvrigt fodereffektivitet. FE pr. dyr pr. dag/kg tilvækst. Pris pr. kalv, indkøbt Kr. Pris i alt indkøbte/antal indkøbte kalve. Pris pr. kalv, slagtet Kr. Pris i alt slagtet/antal slagtet. Daglig tilv. fødsel, SLK Gram Slagtekalvenes gennemsnitlige daglige tilvækst fra fødsel til slagtning. (slagtevægt (kg) fødselsvægt (kg)x1000/(afgangsdato - fødselsdato) Slagtevægten er bruttovægten. Daglig tilv. fødsel, UT Gram Ungtyrenes gennemsnitlige daglige tilvækst fra fødsel til slagtning. (slagtevægt (kg) fødselsvægt (kg)x1000/(afgangsdato - fødselsdato) Slagtevægten er bruttovægten. Daglig tilv. indgang, SLK Gram Slagtekalvenes gennemsnitlige daglige tilvækst fra indsættelse i besætningen til slagtning. (slagtevægt (kg) indgangsvægt (kg)x1000/(afgangsdato - indgangsdato) Slagtevægten er bruttovægten. 10

11 Dyr uden indgangsvægt medtages ikke i beregningen. Daglig tilv. indgang, UT Gram Ungtyrenes gennemsnitlige daglige tilvækst fra indsættelse i besætningen til slagtning. (slagtevægt (kg) indgangsvægt (kg)x1000/(afgangsdato - indgangsdato) Slagtevægten er bruttovægten. Dyr uden indgangsvægt medtages ikke i beregningen. Slagtevægt, SLK Kg. Den gennemsnitlige vægt af slagtekalvenes slagtekroppe. Slagtevægt, UT Kg Den gennemsnitlige vægt af ungtyrenes slagtekroppe. Slagtealder, SLK Mdr. Den gennemsnitlige slagtealder af slagtekalvene Beregnes som den gennemsnitlige slagtevægt (kg) for slagtekalve Beregnes som den gennemsnitlige slagtevægt (kg) for ungtyre Beregnes som den gennemsnitlige alderen i måneder ved slagtning Slagtealder, UT Mdr. Den gennemsnitlige slagtealder af ungtyrene. Beregnes som den gennemsnitlige alderen i måneder ved slagtning Afregningspris pr. kg, SLK Kr. Slagtekalvenes gennemsnitlige afregningspris pr. kilo slagtet vægt eksklusive eventuel efterbetaling. Beregnes som den gennemsnitlige afregningspris (kr/kg slagtet vægt) Afregningspris pr. kg, UT Kr. Ungtyrenes gennemsnitlige afregningspris pr. kilo slagtet vægt eksklusive eventuel efterbetaling. Beregnes som den gennemsnitlige afregningspris (kr/kg slagtet vægt) 11. Reproduktion Alder 1. kælvning Mdr. Man anbefaler at kvierne i gns. kælver mdr. gamle. Tallet bør vurderes sammen med den enkeltes målsætning. Beregnes som den gennemsnitlige alder ved 1. kælvning for sidste 12 måneder før sidste kontroldato. Spredning alder 1. Mdr. Nøgletallet udtrykker hvordan man styrer re- Standard spredning på alder ved 1. kælvning. 11

12 kælvning produktionen i besætningen. F.eks. antyder en stor spredning, dårlig reproduktionsstyring. Tallet bør vurderes sammen med den enkeltes målsætning. D.v.s. at hvis alder ved 1. kælvning er 28 mdr. og spredningen er 3 mdr., kælver 2/3 af kvierne i intervallet 28 mdr. +/- 3 mdr., altså i alderen fra 25 til 31 mdr. Drægtighedspct. Normen for drægtigheds pct. er 40 %. Drægtigheds pct. bør vurderes sammen med inseminerings pct., da det er produktet mellem dem, der er afgørende for reproduktionsresultatet. Start inseminering Dage Viser hvor lang tid efter kælvning man begynder at inseminere køerne i besætningen. Tomdage Dage Viser i gennemsnit hvor længe der går inden køerne bliver drægtige efter de har kælvet. (Antal drægtigx100)/antal insemineringer. I beregningerne medtages kun insemineringer, der ligger mere end 90 dage før udskriftsdato. Ved drægtighed forstås køer og kvier, der er erklæret positiv drægtig eller har en efterfølgende kælvning. Beregnes som 10 pct. fraktil, det vil sige, at for hver ko, som har kælvet i perioden beregnes antal dage fra kælvning til 1. inseminering. Der ses bort fra de 10 pct. køer, som har det færreste antal dage fra kælvning til 1. ins., og "start ins." defineres som antal dage fra kælvning til 1. ins. for den ko, som derefter har færrest antal dage fra kælvning til 1. ins. Summen af dage fra kælvning til drægtighedsgivende inseminering for køer der har kælvet i perioden/antal køer der har kælvet i perioden. Alder ved drægtighed Mdr. Viser kviernes gennemsnitlige alder ved drægtighed. Summen af dage (drægtighedsgivende inseminering fødselsdato) / 30,4 drægtige af påbegyndte Normen for pct. drægtige af påbegyndte er 85 %. (Antal drægtigx100)/antal påbegyndte. Eller sagt på en anden måde "Andelen af påbegyndte dyr som er drægtigt". For en ko bliver betragtet som påbegyndt, skal der efter kælvning være indberettet en af følgende hændelser: inseminering, brunstmangel, brunstinduktion, cyster eller forundersøgelse. Ins. % alle Normen for insemineringsprocent er 50 %. Insemineringsprocenten bør vurderes sammen med drægheds-procenten idet produktet af disse udtrykker produktionseffektiviteten 12. Avl S-indeks Indeks- Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år Gns. S-indeks er beregnet for alle levende køer i besætningen 12

13 enheder gamle har gennemsnit på 100. I S-indekset indgår avlsværdital for alle vigtige egenskaber. Egenskaberne er vægtet efter deres økonomiske betydning. Besætningens gns. S-indeks er dermed den samlede økonomisk værdi af avlsarbejdet i besætningen, sat i forhold til racen som helhed. på opgørelsestidspunktet, eksempelvis pr. 1. juni Samtidig er gns. beregnet for de 5 tidligere år eksempelvis gns. for levende køer pr. 1. juni 2006, 1. juni 2005 osv. Der kan dermed laves en grafisk udvikling for besætningen gennem perioden. Gns. S-indeks er beregnet for den race der er flest køer af i besætningen på et givet tidspunkt. Opgørelsesracen kan dermed godt ændres gennem perioden som angives grafisk. Y-indeks Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for ydelse sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for ydelse er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I Y-indeks indgår ydelse af mælk, fedt og protein Kødproduktion Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for kødproduktion sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for kødproduktion er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for kødproduktion indgår tilvækst og klassificering Frugtbarhed Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for hunlig frugtbarhed sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for hunlig frugtbarhed er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for hunlig frugtbarhed indgår antal insemineringer, insemineringsperiode, interval fra første til sidste inseminering og frugtbarhedssygdomme Fødsel Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for fødsel sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for fødsel er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for fødsel indgår livskraft, forløb og størrelse som en egenskab hos kalven. Kælvning Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Gns. niveau for kælvning er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for bereg- 13

14 Besætningens gns. avlsmæssige niveau for kælvning sat i forhold til racen som helhed. ning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for kælvning indgår livskraft, forløb og størrelse som en egenskab hos koen. Yversundhed Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for yversundhed sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for yversundhed er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for yversundhed indgår behandlinger af yverbetændelse. Sundhed i øvrigt Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for sundhed iøvrigt sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for sundhed iøvrigt er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for sundhed iøvrigt indgår behandlinger af stofskiftesygdomme, lemmelidelser og reproduktionslidelser. Krop Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for krop sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for krop er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for krop indgår en række egenskaber bedømt af afkomsinspektørerne. Lemmer Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for lemmer sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for lemmer er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for lemmer indgår en række egenskaber bedømt af afkomsinspektørerne. Malkeorganer Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for malkeorganer sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for malkeorganer er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for malkeorganer indgår en række egenskaber bedømt af afkomsinspektørerne. Malketid Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Gns. niveau for malketid er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for bereg- 14

15 Besætningens gns. avlsmæssige niveau for malketid sat i forhold til racen som helhed. ning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. Temperament Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for temperament i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for temperament er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. Holdbarhed Indeksenheder Høje værdier er gunstige. Køer som er 3-5 år gamle har gennemsnit på 100. Besætningens gns. avlsmæssige niveau for holdbarhed sat i forhold til racen som helhed. Gns. niveau for holdbarhed er beregnet for alle levende køer i besætningen på opgørelsestidspunktet. Princippet for beregning og visning følger beskrivelsen under S-indeks. I indeks for holdbarhed indgår den produktive levetid fra første kælvning til afgang. 13. Sundhed Sygdomme i alt pr. årsdyr Yverbetændelse pr. årsko Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Opnået: Sum af følgende: 1. Tilfælde af yverbetændelse 2. Tilfælde af fordøjelses-/stofskiftelidelser 3. Tilfælde af lemmelidelser 4. Tilfælde af reproduktionslidelser 5. Andre sygdomme (LK-koder) 40 = Halelæsion 41 = Lungebetændelse 42 = Infektion 49 = Lidelse andet 53 = Navlebetændelse Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Opnået: Sum af sygdomskoderne (LK-koder) 11 = Yverbetændelse 12 = Yverbetændelse, goldperioden 14 = Yverbetændelse efter læsion 15 = Yverbetændelse, akut 72 = Fluemastitis 94 = Yverbetændelse, brandig 15

16 95 = Yverbetændelse, subklinisk Ford.- Stofskiftelidelser pr. årsko Klovlidelser pr årsko Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt Opnået: Sum af sygdomskoderne: 20 = Løbeudvidelse 21 = Ketose 22 = Kælvningsfeber 23 = Løbedrejning 24 = Fordøjelsesforstyrrelse 25 = Fremmedlegeme 26 = Sur vom (vomacidose) 27 = Løbekatarrh/forgiftning 28 = Tarmbetændelse 29 = Ford./stofskiftelidelse, andet 30 = Græsforgiftning 51 = Diarre 96 = Løbedrejning, højresidig 97 = Løbedrejning, venstresidig 98 = Trommesyge 120 = Endetarmskrængning 164 = Løbesår/mavesår 165 = Fedtlever 171 = Vomforrådnelse (vomalkalose) 172 = Tarmslyng 173 = Blindtarmsdilatation Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt Opnået: Sum af sygdomskoderne: 31 = Trykning 32 = Klovbrandbyld 33 = Såleknusning 34 = Balleforrådnelse 35 = Betændelse, klovspalte 36 = Laminitis 37 = Tyk has 16

17 38 = Ledbetændelse 39 = Lemmelidelse, andet 48 = Klovspalte, nydannelse 144 = Klovkapsel, hul væg 145 = Balleforrådnelse, let 146 = Balleforrådnelse, svær 147 = Klovspalte, betændelse 148 = Klovspalte, nydan, side 149 = Klovspalte, nydan, midt 150 = Såleknusning, let 151 = Såleknusning, forbind 152 = Såleknusning, dobb.sål 153 = Laminitis, rød sål 154 = Laminitis, R/H linie 155 = Laminitis, Br/H linie 156 = Digital dermatitis Efterbyrder pr årsko Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt Opnået: Sum af sygdomskoderne: 4 = Efterbyrd 46 = Børstave ilagt Børbetændelser pr årsko Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt Opnået: Sum af sygdomskoderne: 2 = Børbetændelse Døde køer Nøgletallet ønskes så lavt som muligt evt. ved sammenligning med landsgennemsnit. Dødfødte kalve Nøgletallet ønskes så lavt som muligt evt. ved sammenligning med landsgennemsnit. Antal døde/årskøer Antal kælvninger, hvor kalven er dødfødt (vedt.5)/kælvninger i alt (tvillinger tæller som 2 kælvninger). Dødfødte kalve Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Antal kælvninger, hvor kalven er dødfødt Døde kalve, 0-14 dage Procenten siger noget om hvor stor risiko der er for at kalve dør i dette tidsrum. Nøgletallet ønskes så lavt som muligt evt. ved sammenligning med landsgennemsnit. Som udgangspunkt for at beregne kalvedødelighed bruges overlevelseschancen (kalvedødelighed = 100% overlevelseschance). Beregningsteknisk er det nemlig lettere at regne på chancen for overlevelse end risikoen for kalvens død. Overlevelseschancen 0-14 dage beregnes efter princippet, at 17

18 Opdelingen i aldersperioder sker, fordi der i de forskellige perioder optræder forskellige sygdomme. Ligeledes er der størst risiko for, at en kalv dør de første 14 dage efter kælvning. Derved kan der indirekte korrigeres for risikofaktoren. en kalv overlever alle dage, hvis den overlever dag 0, og den derefter også overlever dag 1, osv. Sandsynligheden for overlevelse 0-14 dage fås dermed ved at gange overlevelseschancerne samme for alle dage. Overlevelseschancen for dag 0 i en besætning beregnes ved at sætte antallet af kalve, der har overlevet deres fødselsdag, i relation til alle levendefødte kalve, som er født i besætningen i de 12 måneder, tallet vedrører. Overlevelseschancen for dag 1 beregnes ved at sætte antallet af kalve som har overlevet dagen efter deres fødselsdag i relation til alle kalve som i de 12 måneder har været i besætningen på dagen efter deres fødselsdag. Og tilsvarende for andre dage. Denne metode anvendes fordi en traditionel procentberegning giver visse vanskeligheder. For hvilket antal kalve skal vi dividere med? når nogle kalve har stået i besætningen dag 0-7, mens andre måske har stået dag og andre igen dag Inden for Survival Analysis i den statistiske forskning kendes den ovenfor beskrevne metode som Kaplan-Meierestimatoren (KME). Døde kalve, 0-14 dage Antal Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Døde kalve, dage Jf. bemærkning og beregningsmetode for "Døde kalve, 0 14 dage" Jf. bemærkning og beregningsmetode for "Døde kalve, 0 14 dage" Døde kalve, dage Antal Døde kalve, dage Døde kalve, dage Antal Døde kalve, dage 18

19 Døde kalve, dage Antal Antal leverbylder, SLK Antal Antal slagtekalve, hvor der registreres en eller flere bylder i leveren ifb. med slagtning. Simpel summation af slagtede slagtekalve med kode 375 i perioderne Antal leverbylder, UT Antal Antal ungtyre, hvor der registreres en eller flere bylder i leveren ifb. med slagtning. Simpel summation af slagtede ungtyre med kode 375 i perioderne leverbylder, SLK Procent slagtekalve, hvor der registreres en eller flere bylder i leveren ifb. med slagtning. (Antal slagtede slagtekalve med kode 375/antal slagtede slagtekalve i alt) x 100 leverbylder, UT Procent ungtyre, hvor der registreres en eller flere bylder i leveren ifb. med slagtning. (Antal slagtede ungtyre med kode 375/antal slagtede ungtyre i alt) x 100 Antal lungebemærkninger SLK Antal Antal slagtekalve med slagtebemærkninger for akut lungebetændelse (261), metastaser i lungerne (262), kronisk lungebetændelse (271), lungebetændelse (272), lungebylder (273), akut lungehindebetændelse (281) kronisk lungehindebetændelse (282) eller lungeorm (291). Simpel summation af slagtede slagtekalve med Lungebemærkninger i perioderne Antal lungebemærkninger UT Antal Antal ungtyre med slagtebemærkninger for akut lungebetændelse (261), metastaser i lungerne (262), kronisk lungebetændelse (271), lungebetændelse (272), lungebylder (273), akut lungehindebetændelse (281) kronisk lungehindebetændelse (282) eller lungeorm (291). Simpel summation af slagtede ungtyre med Lungebemærkninger i perioderne lungebemærkninger SLK Antal ungtyre med slagtebemærkninger for akut lungebetændelse (261), metastaser i lungerne (262), kronisk lungebetændelse (271), lungebetændelse (272), lungebylder (273), akut lungehindebetændelse (281) kronisk lunge- (Antal slagtede slagtekalve med lungebemærkninger/antal slagtede slagtekalve i alt) x

20 hindebetændelse (282) eller lungeorm (291). lungebemærkninger UT ungtyre med slagtebemærkninger for akut lungebetændelse (261), metastaser i lungerne (262), kronisk lungebetændelse (271), lungebetændelse (272), lungebylder (273), akut lungehindebetændelse (281) kronisk lungehindebetændelse (282) eller lungeorm (291). (Antal slagtede ungtyre med lungebemærkninger/antal slagtede ungtyre i alt) x 100 Døde slagtekalve, dage Antal Antal døde tyrekalve i perioden 0 til 180 dage efter fødslen. Døde tyre kalve i perioden, Hvor døde tyrekalve = kælvninger hvor kalven er død inden 1 døgn og død efter 1 døgn og kalvens lbnr. = blank + døde dyr i perioden med alder <181 dage. Døde slagtekalve, (pct.) dage Procent døde tyrekalve i forhold til antal indsatte i perioden 0 til 180 dage efter fødslen. Døde kalve i perioden * 100/kælvninger i alt i perioden, Hvor kælvninger i alt i er alle tyre kalve født i den pågældende periode. Døde slagtekalve, 0-14 dage Antal Antal døde tyrekalve i perioden 0 til 14 dage efter fødslen. Døde tyre kalve i perioden, Hvor døde tyrekalve = kælvninger hvor kalven er død inden 1 døgn og død efter 1 døgn og kalvens lbnr. = blank + døde dyr i perioden med alder <14 dage. Døde slagtekalve, (pct.) 0-14 dage Procent døde tyrekalve i forhold til antal indsatte i perioden 0 til 14 dage efter fødslen. Døde kalve i perioden * 100/kælvninger i alt i perioden, Hvor kælvninger i alt i er alle tyre kalve født i den pågældende periode. Døde slagtekalve, dage Antal Antal døde tyrekalve i perioden 14 til 60 dage efter fødslen. Døde tyre kalve i perioden, Hvor døde tyrekalve = kælvninger, hvor kalven er død mellem 14 og 60 dage gammel. Døde slagtekalve, (pct.) dage Procent døde tyrekalve i forhold til antal indsatte i perioden 14 til 60 dage efter fødslen. Døde kalve i perioden * 100/kælvninger i alt i perioden, Hvor kælvninger i alt i er alle tyrekalve født i den pågældende periode. Døde slagtekalve, dage Antal Antal døde tyrekalve i perioden 60 til 180 dage efter fødslen. Døde tyre kalve i perioden, Hvor døde tyrekalve = kælvninger hvor kalven er død mellem 60 og 180 dage gammel. 20

21 Døde slagtekalve, (pct.) dage Procent døde tyrekalve i forhold til antal indsatte i perioden 60 til 180 dage efter fødslen. Døde kalve i perioden * 100/kælvninger i alt i perioden, Hvor kælvninger i alt i er alle tyrekalve født i den pågældende periode. 14. Foderanvendelse Fodereffektivitet FE Der ønskes en høj fodereffektivitet under hensyn til aftagende merudbytte. Optimalt foderniveau i BL tager hensyn til aftagende merudbytte. En lav fodereffektivitet har udover den økonomiske betydning også betydning for tab af næringsstoffer til omgivelserne Behov FE i alt/fe tildelt i alt. Hvor behov er bestemt ud fra behov til mælkeproduktion, vedligehold, tilvækst, foster. EKM pr. FE Kg EKM pr. ko pr. dag/fe pr. dyr pr. dag. Alt foder Øre/FE Viser niveau for foderomkostninger (Kg foder*pris)/(kg foder/kg foder pr. FE). FE i alt pr. dyr pr. dag Øre/FE Beregnet kg i FO + korrigeret kg i FE + afstemt kg i FO/foderdage Kraftfoder, øre pr. FE Øre/FE (Kg foder*pris)/(kg foder/kg foder pr. FE) for fodertype 1 (kraftfoder), 2 (Oliekager og skrå), 4 (Mølleriprodukter), 6 (Animalske produkt.), 16 (Vitaminer og mineraler). Korn, øre pr. FE Øre/FE (Kg foder*pris)/(kg foder/kg foder pr. FE) for fodertype 3 (Korn og frø) Biprodukter øre pr. FE Øre/FE (Kg foder*pris)/(kg foder/kg foder pr. FE) for fodertype 5 (Biprodukt.). Grovfoder øre pr. FE Øre/FE (Kg foder*pris)/(kg foder/kg foder pr. FE) for fodertype 7-14 (Grovfoder). Grovfoder andel (FE) Kan anvendes ved vurdering af den ernæringsmæssige betydning af en given foderration eks. mht. produktionsbetingede sygdomme eller eksempelvis for økologiske besætninger iht. gældende lov. (Kravet til grovfoder er 60 pct. af tørstof. I de 3 første måneder af malke- Mængde Grovfoder (fodertype 7-14)/total mængde foder 21

22 perioden er det tilladt at nedsætte andelen af grovfoder til 50 pct.). Selvforsyningsgrad Kan f.eks. anvendes ved en vurdering af selvforsyningsgraden eks. mht. målsætning på økologiske bedrifter. Ensilagekvalitet Kg ts Højt tørstofindhold i ensilage øger køernes foderoptagelse. 15. Næringsstofomsætning (Sum fodermidler hjemmeavl* hjemmeavlet/100)/fe i alt. Gns. indhold af kg ts/fe N-udskillelse pr. årsdyr Kg Tallene kan bruges til beregning af dyreenheder i forbindelse med eksempelvis harmonikrav (1 dyreenhed = 100 kg N). Nfoder - Nmælk - Ntilvækst - Nfoster = Nfæces + urin. P-udskillelse pr. årsdyr Kg Ønske om beskyttelse af miljøet øger krav til bedre P-udnyttelse og reduceret P-udskillelse. Pfoder - Pmælk - Ptilvækst - Pfoster = Pfæces + urin. 16. Foderproduktion Ensilage, kg ts. pr. FE Indeks Nøgletallet kan anvendes ved vurdering af, om den ernæringsmæssige kvalitet af ensilagen er tilfredsstillende. Indekser over 100 betyder, at kvaliteten af analysen har været bedre end gennemsnittet. Indekser under 100 betyder, at kvaliteten af analysen har været dårligere end gns. For hver foderprøve beregnes afvigelsen fra landsgennemsnittet. Denne afvigelse standardiseres og der udregnes derefter en gennemsnitlig afvigelse pr. ejendom som sluttelig omregnes til et indeks. Klik på dette link for at se en nærme beskrivelse: Nye nøgletal vedr. foderproduktion (Bilag 2). Ensilageprøver, kg ts. pr. FE Stk. Antal ensilageprøver i perioden. Ensilage, NH3-tal Indeks Nøgletallet kan anvendes som et udtryk for, om forløbet af ensilering på ejendommen er tilfredsstillende. Se ovenfor Ensilageprøver, NH3-tal Stk. Antal ensilageprøver i perioden. Ensilage (3 år), kg ts. pr. FE Indeks Gennemsnit af indekserne de sidste 3 høstår. Disse tal er mere sikre at bruge, hvis man skal Se ovenfor 22

23 Ensilageprøver (3 år), kg ts. pr. FE Stk. udpege besætninger, der generelt producerer ensilage af dårlig eller god kvalitet. Ensilage, NH3-tal (3 år) Indeks Se ovenfor Ensilageprøver, NH3-tal (3 år) Stk. 23

24 Bilag 1 Beregningseksempel på køernes real- og konjunkturforskydning. Køernes realforskydning Beregnes som gennemsnit af statuspris status begynd og status slut, ganget med forskellen i antal køer fra start til slut: Eksempel: 100 køer i status den 1/1 til en værdi af kr. 110 køer i status den 31/12 til en værdi af kr. Dvs. 110 køer minus 100 køer = 10 køer x (6.500 kr kr)/2= realforskydning = kr., Køernes konjunkturforskydning Beregnes som forskellen imellem køernes samlede statusforskydning og køernes realforskydning, og derved beskriver den samlede ændring af værdien ved status slut, som følge af prisændringer. Køernes samlede statusforskydning: Antal køer start x pris Antal køer slut x pris. 110 køer x 6800 kr/stk. minus 100køer x 6500 kr/stk = kr. Samlet besætningsforskydning ( kr.) minus realforskydning ( kr) = Køernes konjunkturforskydning= kr. Beregnings eksempel på kviernes real- og konjunkturforskydning. Kviernes realforskydning beregnes som forskellen imellem den samlede statusværdi ved henholdsvis status start og status slut, vægtet for både antal, vægt og pris. 24

25 Beregning. Med afsæt i en pris og en vægt for en middel kælvekvie på den pågældende statusdato, op imod en pris og vægt for en middel spæde kvie kalv, beregnes en "Liv pris" og en "Kilo pris", hvorefter der ganges ud med det samlede antal dyr og antal kilo kvier i beholdning på statusdatoen. Det gør man for både start - og slut status. Eksempel - forudsætning: På statusdatoen er prisen på en tung race kælvekvie 7000 kr. ved en vægt på 560 kg. På samme statusdato er prisen på en tung race spæd kviekalv 750 kr. ved en vægt på 43 kg Der beregnes først en Kg pris ud fra forskellen imellem kælvekvie og spædkalv. Kg prisen bruges til at beregne en Liv pris. Kg pris status slut: Pris 7000 kr. 750 kr.= kr. forskel Divideret med Vægt 560 kg 43 kg = 517 kg tilvækst = 12,09 kr pr. kg Liv pris status slut: Spædkalvværdi 750 kr (43 kg x12,09 kr kg tilvækstværdi) = 230 kr 25

26 Status start. I eksemplet er forudsætningen for status start som følger: 119 kvier i behold af gens. vægt på 293 kg, Liv pris er beregnet til 198 kr pr. styk, Kg pris er beregnet til 11,80 kr pr kg. Samlet værdi på primo status-dato har dermed været kr Kviernes realforskydningen: Værdien af forskydningen i styk: 125 stk. kvier status slut 119 stk kvier status start = 6 stk. x (230 kr pr. liv status slut kr. pr liv status start)/2 = kr Hvor til lægges værdien af forskydningen i kg: 125 stk kvier status slut x 300 kg -119 stk kvier status start x 293 kg = kg x (12,09 kr pr. kg slut + 11,80 kr pr kg start)/2 = 11,95 kr pr. kg = realforskydning = kr 26

27 Kviernes konjunktur forskydning: Beregnes som forskellen imellem kviernes samlede statusforskydning og kviernes realforskydning, og derved beskriver den samlede ændring af værdien ved status slut, som følge af prisændringer. I dette eksempel er kviernes samlede statusforskydning: 125 stk. status slut x liv pris 230 kr +125 stk. x 300 kg x kg pris 12,09 kr pr kg = kr værdi ved status slut minus 119 stk status start x 198 kr liv pris +119 stk. x 293 kg x 11,80 kr pr kg = kr værdi ved status start =Kviernes samlede statusforskydning = kr Den samlede forskydning( kr) minus realforskydningen (32.748kr)=Kviernes konjunktur forskydning = kr Beregning af slagtetyres real- og konjunkturforskydning. Slagtetyre beregnes på tilsvarende vis som kvier, blot med afsæt i en aktuel slagtepris og vægt for en middel slagteklar tyr, op imod pris og vægt på en middel spæd tyrekalv. For bedrifter deltagende i KvægNøglen Ved salg af avlstyre og - kvier deles salgsprisen i to, en del der svarer til slagteværdien/markedspris på kælvekvie som føres under Tyre eller Kvier. Til rest er der en værdi som er udtryk for dyrets avlsværdi, som skal godskrives køerne i deres avlsomkostninger over en relevant periode. Yderligere information kan hentes på Kvæg- Nøglens hjemmeside: 27

28 Bilag 2 Dit kvægbrug Dine mål Dato: Forfatter: Anne Mette Kjeldsen, Ole Aaes Nye nøgletal vedr. foderproduktion Til brug for benchmarking og fokuslister er der udviklet to nye nøgletal, nemlig et indeks for kg tørstof pr. FE og et indeks for ammoniaktallet i ensilagen. Indekset for kg tørstof pr. FE udtrykker, om den ernæringsmæssige kvalitet af den ensilage, der dyrkes på ejendommen, er tilfredsstillende. Mens indekset for ammoniaktallet kan bruges som et udtryk for, om forløbet af ensilering på ejendommen generelt er tilfredsstillende. Beregning af indekserne Begge indekser bygger på resultatet af de ensilageprøver, der er analyseret for foderværdi og kvalitet på Steins Laboratorium. For hver foderprøve beregnes afvigelsen fra landsgennemsnittet for den på gældende afgrøde, for det pågældende høstår. Denne afvigelse standardiseres, og der udregnes derefter en gennemsnitlig afvigelse pr. ejendom. Til slut omregnes den gennemsnitlige afvigelse pr. ejendom til et indeks, under hensyntagende til antal prøver på ejendommen. Indekser over 100 betyder at kvaliteten af den analyserede ensilage har været bedre end gennemsnittet. Indekser under 100 betyder derimod, at kvaliteten af den analyserede ensilage har været dårligere end gennemsnittet. Indekserne er beregnet, så de spreder ca. 5 enheder. Dvs. at ca. 66% af kvægbrugene vil have et indeks mellem 95 og 105 og ca. 95% af kvægbrugene vil have et indeks mellem 90 og 110. Vil man f.eks. have udskrevet de 10% dårligste ejendomme, skal man vælge en grænse på 92,5. Udover at der opgives et indeks pr. høstår, er det også muligt at få opgivet et gennemsnit af indekserne for de sidste 3 høstår. Dette tal er mere sikkert at bruge, hvis man skal udpege besætninger, der generelt producere ensilage af dårlig kvalitet. Tre års gennemsnittet spreder lidt mindre end indekserne for de enkelte høstår. For at få udskrevet de 10% af besætningerne med de laveste indekser, skal man vælge en grænse på ca. 93,5 for tre års gennemsnittet. Tolkning af indekserne Indekserne skal sætte fokus på besætninger, hvor der kan være problemer med ensilageproduktionen. Før man går ud og rådgiver landmanden på baggrund af indekserne, er det imidlertid vigtigt at vurdere resultatet af de enkelte foderanalyser, der ligger til grund for indekserne, i forhold til landmandens mål og mængden af den/de afgrøder, der er skyld i de lave indekser. Hvis en landmand har som mål at dyrke græsensilage med 1,3 pr. kg tørstof pr. FE, fordi han kombinerer det med en stor mængde af majsensilage, skal han selvfølgelig ikke klandres for, at kvaliteten af det producerede grovfoder er dårligere end gennemsnittet. Ligeledes har det ikke samme betydning for en landmand, hvis en lille mængde af 3. slæt græs er af dårlig kvalitet, som hvis de store mængder af 1. slæt græs/majs er af dårlig kvalitet. Vigtige detaljer for beregningen af indekserne Ved beregning af indekserne tages der ud over høstår og afgrøde, også hensyn til, om ejendommen er konventionel eller økologisk. Prøver af afgrøder, hvor der på landsplan er analyseret mindre end 50 konventionelle prøver eller 20 økologiske prøver, indgår ikke i beregningen, da der ikke beregnes landsgennemsnit for disse afgrøder. Se nærmere beskrivelse af landsgennemsnittene. Prøver af kløvergræsensilage og græsensilage, hvorpå der ikke er markeret slætnummer udgør to særskilte grupper. Det er klart, at det for disse grupper er vigtigt at vurdere resultatet ud fra, hvilket slæt prøven stammer fra. Foderværdien/ammoniaktallet for forskellige afgrøder spreder ikke lige meget. Dyrker man f.eks. majs, er det forholdsvis let at dyrke en ensilage af en ensartet god kvalitet, mens foderværdien af f.eks. byghelsæd og kløvergræsensilage er mere varierende. Tager man ikke hensyn til det ved at standardisere afvigelsen fra gennem- 28

29 snittet, vil en ejendom, hvorpå der kun bliver dyrket majs, stort set aldrig komme ud som unormal, mens en ejendom med byg og græsensilage ofte vil komme ud som unormal. Standardiseringen bevirker, at der skal en forholdsvis stor afvigelse til, for en analyse af byghelsæd og kløvergræs giver et lavt indeks, mens der for majs kun skal en forholdsvis lille afvigelse til, for at prøven giver et lavt indeks. Derudover gøres der opmærksom på, at det normalt kun er i græs- og majsensilage der måles ammoniaktal, så det kun er resultatet for prøver af disse to afgrøder, der indgår i beregningen af indekset for ammoniaktal. 29

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0 DLBR Kortperiodisk opgørelse Konteringsguide til Ø90, Version 2.0 Guide til kontering i Ø90, for kvægejendom Dette hæfte er en oversigt, omfattende de hyppigst anvendte konto nr. til produktionsgrenkode

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.700 stk. Notering = uændret Tilførslen af

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2 Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2 Guide til kontering i Ø90, for kvægejendom Dette hæfte er en oversigt, omfattende de hyppigst anvendte konto nr. til produktionsgrenkode

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

Uffe Bie Formand økologisektion l&f

Uffe Bie Formand økologisektion l&f Uffe Bie Formand økologisektion l&f Økolog fordi? Det er så nemt! Fakta økologisk produktion 6,2 pct. af alle danske jordbrug, drives økologisk. Gennemsnitsstørrelsen på økologiske brug er 66,7 hektar

Læs mere