Læreplaner. En vejledning til det pædagogiske personale i Dagtilbud Version 2/Januar Dagtilbudsafdelingen

Transkript

1 Læreplaner En vejledning til det pædagogiske personale i Dagtilbud Version 2/Januar 2013 Dagtilbudsafdelingen

2 Indhold Indledning... 3 Lys i Øjnene Overordnede krav og forventninger Rum for leg, læring og udvikling To aldersgrupper....4 Læreplanen skal være skriftlig...4 Dagtilbudslovens Overgange Børn med særlige behov Sprogvurderinger...6 Børnemiljøvurderinger Forældrebestyrelsen....8 Offentliggørelse....9 Børne - og Ungdomsudvalget Lærings forståelse læringsmiljø Læring Læringsmiljø Personalets rolle Temaerne i læreplanen Metoder Smtte- modellen kanten Praksisfortællinger LP- modellen Marte Meo metoden ICDP-metoden Pædagogisk dokumentation Børneperspektivet Billeder fotomateriale Videooptagelser Båndoptagelser Iagttagelser og observationer...22 Barnets bog Børnenes skabende udtryk...22 Børneinterview Evaluering Oversigt over evalueringsniveauer...24 Hvad forstås ved evaluering? ECERS D modellen...27 Evalueringsproces Hvordan gør vi? Henvisninger

3 Indledning Siden loven om pædagogiske læreplaner blev vedtaget i 2004 har dagtilbud udarbejdet mål for det pædagogisk arbejde. Dagtilbud er andet og mere end pasning og omsorg. Dagtilbud har et klart pædagogisk sigte og bliver sammen med forældre, skole og senere uddannelser og job en aktiv medspiller i forhold til barnets livlange læring. Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere de 0-6 åriges læring og udvikling, og vi har i Viborg Kommunes dagtilbud særlig fokus på de læringsmiljøer vi tilbyder børnene. Den pædagogiske læreplan skal sikre at børnenes trivsel, udvikling og læring er i fokus, således at børnene i samarbejde med forældre bliver rustet til at mestre de udfordringer de møder. Den pædagogiske læreplan anvendes som et dagligt pædagogisk arbejdsredskab til planlægning, refleksion, evaluering og dermed til udvikling af kvaliteten i de læringsmiljøer, vi tilbyder børnene. Denne vejledning er udarbejdet til det pædagogiske personale i Dagtilbud, som en hjælp og guide til de praktiske og teoretiske overvejelser, der er nødvendige ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan. Lys i Øjnene 1 I udarbejdelse af den pædagogiske læreplan skal Viborg Kommunes Børne og Ungdomspolitik Lys i Øjnene inddrages. Det betyder bla., at børnesynet og de udarbejdede mål er et fundament, der understøtter Dagtilbudsloven. Figur 1 Viborg Kommune har det børnesyn, at ethvert barn er unikt og kompetent og skal behandles som sådan. Uanset børns forskellighed, så har de alle lige stor værdi,og vi har som voksne en fælles forpligtelse til at sikre gode rammer for deres trivsel, udvikling, læring og fritid. Det er Byrådets mål, at alle børn udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt at børn trives i en tryg og genkendelig hverdag at børn bliver anerkendt og indgår i li-geværdige fællesskaber at børn bliver medinddraget i en dagligdag, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres at forældre tager ansvar for, at barnet er en del af sociale fællesskaber at børn bliver fortrolige med andre kulturer Til understøtning af barnetsynet arbejdes der bl.a med Marte Meo Metoden i en del af vores dagtilbud. Visionen er, at det er en metode der indenfor de kommende år bliver anvendt i samtlige dagtilbud i Viborg Kommune. Fig.1: En illustration over samspillet mellem de forhold der gør sig gældende i den pædagogiske praksis i forhold til udarbejdelse af den pædagogiske læreplan. 1 Viborg Kommune, Børne og Ungdomspolitik Lys i øjnene juni

4 1. Overordnede krav og forventninger Rum for leg, læring og udvikling Et af de centrale mål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. I Dagtilbudsloven 8 står der: Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. To aldersgrupper Læreplanen skal udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: årige og fra 3 år til barnets skolestart. Læreplanen skal være skriftlig Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan som skal beskrive mål indenfor de 6 temaer. I Dagtilbudsloven 8 står der : Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagplejen skal udarbejde en læreplan, der er gældende for hvert område. I Dagtilbudsloven 8 står der: Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 4

5 Dagtilbudslovens 7 Loven om pædagogiske læreplaner er en del af dagtilbudsloven og skal ses i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at der i den daglige pædagogiske praksis også er fokus på dagtilbuddets generelle formål, og at der i udarbejdelse af læreplanen fremgår, hvordan der arbejdes hermed. I Dagtilbudsloven 7 står der: Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Overgange 2 Det betyder, at læreplanen også skal indeholde mål for hvordan der skal arbejdes med overgange fra dagtilbud til skole. I Viborg Kommune ønsker vi ligeledes, at der opstilles mål for overgange mellem dagpleje og institution. I Dagtilbudsloven 7 står der Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Børn med særlige behov 3 Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og at dette skal afspejles i beskrivelser af metoder og aktiviteter. Således er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I Dagtilbudsloven 8 står der: Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 2 For yderligere oplysning henvises til : En god skolestart i Viborg Kommune, 3 Vejledning om dagtilbud, Fritidshjem og klubtilbud 2009 s

6 I denne sammenhæng er børn med særlige behov: Alle de børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Det er væsentlig, at der her følges op med planlagte systematiske tiltag. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det er hensigten at personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Sprogvurderinger Dagtilbudslovens 11 beskriver, at børn som formodes at få behov for en sprogunderstøttende indsats, skal sprogvurderes ved 3 årsalderen. Såfremt vurderingen viser, at de har behov for fokuseret eller særlig indsats, skal de modtage en sådan. Det er lederens ansvar at sprogvurderingen udføres og at en eventuel sprogindsats iværksættes. Til sprogvurderingen anvendes ministeriets sprogvurdering. Sprogvurderingen foretages af en pædagog i institutionen. Institutionens arbejde med sproglig udvikling beskrives i sammenhæng med læreplanstemaet. I Dagtilbudsloven 11 står der: Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering. 6

7 Børnemiljø Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvilke overvejelser og tanker Dagtilbuddet gør sig i forhold børnenes fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I Viborg kommune anbefaler vi, at målene for børnemiljøet er formuleret i sammenhæng med læreplanstemaerne. Derudover skal der være et afsnit, hvoraf det fremgår hvilke overvejelser og tanker Dagtilbuddet gør sig i forhold til Børnemiljøet. Inspiration kan hentes i materiale fra DCUM ( Dansk Center for undervisningsmiljø) Til at vurdere børnemiljøet udfra et børneperspektiv anvendes Børnemiljøtermometeret I Dagtilbudsloven 8 står der: Børnemiljø Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 7

8 Forældrebestyrelsen Det er ledelsen i dagtilbuddet, der er ansvarlig for at inddrage forældrebestyrelsen i processen vedrørende de pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen skal inddrages i de forskellige faser af arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det indebærer, at forældrebestyrelsen skal inddrages i forhold til Udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Evalueringen af den pædagogiske læreplan Opfølgen på evalueringen af den pædagogiske læreplan. I Dagtilbudsloven 9 står der: Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Lederen bør som led i inddragelsen løbende sikre, at forældrebestyrelsen får forelagt det arbejde, som ledelse og medarbejdere foretager sig i forbindelse med udarbejdelse, godkendelse og evaluering af samt opfølgning på den pædagogiske læreplan. I kommunale daginstitutioner og Dagplejen er det områdebestyrelsen der inddrages i arbejdet. I selvejende daginstitutioner er det bestyrelsen for den selvejende institution der inddrages i arbejdet. 8

9 Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres, så forældre, bestyrelse, politikere og Viborg Kommunes forvaltning kan læse den. Dagtilbuddets læreplan skal ligge tilgængeligt på Institutions hjemmeside. For Dagplejens vedkommende skal den ligge tilgængelig på området hjemmeside. I Dagtilbudsloven 9 står der: 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Børne - og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget skal på vegne af Viborg Byråd godkende læreplanen. Dette skal i Viborg Kommune ske hvert 2. år. I Dagtilbudslovens 10 står der: 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 9

10 2. Lærings forståelse læringsmiljø Dagtilbuddet skal fremme børnenes læring, og på den baggrund er det vigtigt at der i den pæ- dagogiske læreplan er en beskrivelse af dagtilbuddets læringsforståelse. Læring Fig. 2. Illustration jvf. Knud Illeris 2001 Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og kompetencer. Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Man kan også sige at læring på en gang foregår i et spændingsfelt mellem det kognitive, det psykodynamiske og det samfundsmæssige, altså mellem barnets erkendelse, barnets motivation og omgivelserne. Se figur 2. En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er hensigten med de pædagogiske læreplaner, at legen er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Den pædagogiske læreplan har som sit centrale formål at understøtte hele denne proces. Kognition Samfundsmæssighed Psykodynamik Begreberne udvikling og læring går hånd i hånd. Barnet lærer, når det udvikler sig, og udvikler sig, når det lærer. Begrebet læring kan også være et synonym for socialisering eller dannelse og knytter sig til barnets refleksion, handlinger og identitet. Sammenfattende kan læring opsummeres som barnets bestræbelser på: at begribe verden refleksion, at agere og kunne i verden handling, at blive sig selv i verden identitet 4 Se figur 3. Fig. 3 Fra Sølvguiden 2003 Refleksion (VOKSEN) Identitet (BARN) Handling (BARN) Børn og voksnes læring som dynamisk proces Handling (VOKSEN) Identitet (VOKSEN) Refleksion (BARN) 10 4 Sølvguiden 2003 s. 8-9.

11 Læring kan således ses som et perspektiv på det pædagogiske arbejde. Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner og planlægning af børns læring i de enkelte dagtilbud forudsætter derfor en fælles præcisering af, hvad der i dagtilbuddet forstås ved læring, og hvad børn lærer i det enkelte dagtilbud. Læringsmiljø Læring sker både gennem spontane oplevelser, leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for at fordybe sig og erhverve erfaring. Derfor har hele læringsmiljøet en betydning for børnenes udvikling og læring. Ved læringsmiljø forstås bredt dagtilbuddets kultur og atmosfære, personalets rolle, de fysiske rammer, organiseringen og de metoder, der bruges i de enkelte dagtilbud til at fremme børnenes læring. Planlægning af læringsmiljøet indeholder overvejelser over synet på børn, dagtilbuddets daglige rutiner, regler, normer, planlægning og organisering af hverdagen for børnene og vurderinger af hvilke muligheder dagtilbuddets fysiske rammer giver børnene. Eksempelvis hvilke muligheder børnene har for leg, fordybelse, for at eksperimentere og for kropslig udfoldelse. Børn lærer på forskellige måder. Der er forskel på hvilke aktiviteter, oplevelser mv. der særligt inspirerer, motiverer og giver mening for det enkelte barn og for børnegruppen som helhed. Dagtilbuddet skal beskrive, hvordan man skaber en balanceret dagligdag med forskellige muligheder for børnenes læring altså skaber gode læringsrum. Her er den voksnes rolle central. Se figur 4. Fig. 4 : De tre læringsrum (Basil Bernstein 2001) De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form Børn har ringe indflydelse på Form og indhold 1. Læringsrum Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. Læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsens indretning. 11

12 Personalets rolle Personalet har en central rolle i forhold til børns trivsel, udvikling og læring i de enkelte dagtilbud. Det er personalet, der planlægger og organiserer dagtilbuddets hverdag og beslutter de pædagogiske metoder. Personalet iagttager, reflekterer, dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde. Det er hovedsageligt personalet, der via den daglige praksis, skaber kulturen i dagtilbuddet og læringsmiljøet. Det fordrer opmærksomhed på børns mulighed for bevidst og ubevidst læring. Personalet er rollemodeller, børn lærer ved at iagttage se/mærke værdier og holdninger. Men børnene indbyrdes lærer også ved at iagttage og efterligne hinanden. Personalet er i en magtposition i forhold til børnene. Børn er afhængige af personalets reaktioner og den respons, de får fra dem. Personalets rolle og position, personalets blik for børnene og relationerne til det enkelte barn samt til gruppen af børn, har betydning for den pædagogiske praksis, der har læring som perspektiv. Den måde personalet indgår i kommunikations- og samspilsprocesser med børnene på, hvordan de sætter ord på børnenes oplevelser og hvordan de reagerer på børnenes handlinger, har betydning for børns læreprocesser. Børn er medskabere af deres egen læring, ligesom børn lærer af hinanden; men personalets betydning i relationen med børnene er central og kræver metodisk/didaktisk refleksion. Inspiration til dialog om læringsmiljø: Berit Baes beskrivelse af rummelig og trange mønstre. Berit Bae bruger de to metaforer rummelige og trange mønstre, som et billede på det samspil, der går igen i den voksnes relation med barnet. Man kan søge at indfange kvaliteten af relationerne og reflektere over dem gennem forskellige observationsmetoder (Bae, 2003). 12

13 13

14 3. Temaerne i læreplanen Temaerne i den pædagogiske læreplan og temaerne i børnemiljøvurderingen kan gå hånd i hånd. Dagtilbuddets læreplan skal behandle følgende 6 indholdstemaer 5 : Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdt og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Sociale kompetencer Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Sprog udvikling Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børnenes mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling medes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog Se Vejledning om Dagtilbud 2009 s For uddybning og inspiration henvises til ekspertgruppens artikelsamling på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside på

15 Krop og bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, teater, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. 15

16 Børnemiljøtemaer 6 Det fysiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det handler blandt andet om mulighed for bevægelse og fordybelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold, der tilgodeser alle børn i tilbuddet. Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne Det handler bl.a. om positiv og konstruktiv gruppedynamik uden udelukkelse fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, inklusion, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag og trivsel hos det enkelte barn. Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være samt oplever stedet som inspirerende for børnenes lyst til at udfolde sig. Se tidligere afsnit om sammenhæng mellem læreplaner og børnemiljøvurderinger. Læreplansskabelon Udover de 6 læreplanstemaer og børnemiljøtemaerne, skal læreplanen også indeholde beskrivelse af institutionens mål vedrørende overgange mellem dagtilbud og skole, overgange mellem dagpleje og dagtilbud, og beskrivelse af mål i forhold til børn med særlige behov. Når læreplanen skal udarbejdes anvendes Viborg Kommunes skabelon. Skabelonen er bygget op over SMTTE modellen, Indenfor hver tema udarbejdes der mål for læringsmiljøet. Se Læreplansskabelonen her. Hvilket læringsmiljø vil medarbejderne skabe i forhold til børnenes udvikling og læring? Hvilke tegn skal der kunne ses på børnene? Hvilke aktiviteter skal der til for at opnår målet? Hvilke dokumentationsmetoder vil vi bruge til at dokumentere tegnene hos børnene? Hvordan og hvornår evaluerer vi? 16 6 For yderligere information - se Vejledning om Dagtilbud 2009 s

17 17

18 4. Metoder Et systematisk og metodisk arbejde forudsætter didaktisk tænkning. Didaktik kan defineres som systematisk planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde, hvor der arbejdes med sammenhæng mellem mål, midler og indhold. Nedenstående er 4 didaktiske grundspørgsmål i det pædagogiske arbejde. Hvad er formålet? Hvad er indholdet? Hvilke metoder kan anvendes? Hvordan kan der evalueres? I Dagtilbudsloven 8 står der: Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Som eksempler på systematiske metoder beskrives her kort 5 forskellige metoder som i dag anvendes mange steder i dagtilbuddene i Viborg Kommune. Smtte- modellen 7 Sammenhæng Figur 5. SMTTE- model Smtte modellen er procesmodel, som beskriver den proces der planlægges. Smtte- modellen er en nem og overskuelig model, som beskriver Sammenhængen som er til stede, Målene som pædagogen ønsker at opnår, Tegnene som pædagogen ønsker at se for at målene er opnået, Tiltagene som pædagogen ønsker at iværksætte og Evaluering af hvordan det er gået. SMTTE- modellen er en dynamisk model hvor fokuspunkterne indbyrdes påvirker hinanden. Se figur 5. Evaluering Tegn Tiltag Mål 7- kanten 8 Figur 6: 7- kant modellen 7- kanten er næsten identisk med Smtte- modellen; dog er der medtaget 7 forhold som påvirker hinanden imod smtte-modellens 5 forhold. Når pædagogen anvender 7- kanten beskrives indhold: Hvad skal børnene lære? Hvilket indhold skal der være i læringen? Mål: Hvilke mål opstilles for læringen? Tegn: Hvordan kan læring iagttages? Hvilke tegn vælges for læringen? Rammefaktorer: Hvilke konkrete muligheder er der tilstede som kan anvendes i læringen? Børnenes og personalets forudsætninger: Hvilke forudsætninger har børnene og personalet for læringen? Arbejdsformer og læringsrum: Hvilke metoder og arbejdsformer anvendes i læringen? Evaluering: Hvordan evalueres læreplanen? Se figur 6. Rammefaktorer Indhold Børnenes og personalets forudsætninger Mål Tegn Arbejdsformer Læringsrum Evaluering 18 7 Frode Boye Andersen 2001 el. Det elektroniske ringbind: Læreplaner i dagtilbud på 8 Den didaktiske relationsmodel ( Hiim, Hilde og Hippe 2003)

19 Praksisfortællinger 9 Praksisfortællinger er pædagogernes skriftlige fortælling om hvordan de oplever den pædagogiske praksis. Fortællingerne fokuserer på relationer mellem børn og voksne. Praksisfortællinger er velegnet til refleksion og analyse af den pædagogiske praksis. En praksisfortælling kan være fra 5 linier til en halv side. En praksisfortælling består som regel af en beskrivelse i jeg form, en analyse, en fælles fortolkning og ny praksis. Praksisfortællinger og fortolkninger heraf kan være forskellige typer f.eks. solskinshistorier, succesfortællinger, vendepunktfortællinger, vanefortælling og brøleren. Figur 7: LP-modellen LP- analysemodellen 10 LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse; det vil sige at LP-modellen er en analysemodel. Hensigten med modellen er at få klarhed over hvilke faktorer i situationen der udløser og opretholder en bestemt adfærd. Ved at anvende LP - modellen kan man gå rundt om fokuspunktet og f.eks. afdække opretholdende faktorer. LP - modellen har fokus på relationen mellem barnet og den voksne i læringsmiljøet. Vær opmærksom på at modellen kan anvendes til at fokusere på både begrænsninger (problemet) og muligheder (Hvor lykkes det? hvor problemet el. adfærden er ophævet). Modellen er særlig velegnet til at få fokus på en inkluderende og anerkendende tilgang. LP- modellen bør ikke stå alene, da analysen bør følges op af f.eks. en SMTTE- model. Se figur 7 som illustrerer LP- modellen. Marte Meo 11 metoden Marte Meo metoden er en udviklingstøttende kommunikationsform, hvor barnet bliver set. Metoden har fokus på relationerne mellem barnet og den voksne eller på barn/barn relationen. Marte Meo betyder ved egen kraft, og er udviklet af den hollandske pædagog Maria Arts. Metoden bygger på Sterns teorier, har en anerkendende og ressourcefokuserende tilgang og tager afsæt der hvor samspillet lykkes. Marte Meo - metoden bygger på, at se de evner og muligheder, som mennesker i forvejen har, og med det udgangspunkt at sætte mål for udvikling og læring i samspillet med andre. Populært kan man sige at man går fra nej cirkler til ja cirkler, så skæld ud ikke er nødvendigt. Marte Meo metoden indebærer brug af videooptagelser til brug for analyse af samspillet. Styrken ved videooptagelser er at det er det sete barn fremfor det fortalte barn. Marte Meo metoden bygger på følgende 5 principper, som danner baggrund for analysen: 1. At følge initiativ 2. Positiv bekræftelse af initiativ 3. At sætte ord på egne og den andens initiativer 4. Turtagning 5. Positiv ledelse Hvis disse 5 principper er tilstede i samspillet, er der meget store chancer for at samspillet er udviklingsstøttende. Gennem analysen er der fokus på: Hvad kan barnet/personen allerede, og hvad viser optagelsen, at barnet/personen har brug for at lære. Hvad gør den voksne allerede, som er støttende for barnets udvikling, Hvad har den voksne brug for at få informationer om at gøre noget mere af eller gøre på en bestemt måde for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. 9 Louise Birkland (2004). Fortællinger der fanger og fænger s i: Susanne Idun Mørch (red) Pædagogiske fortællinger. Systime Academic. Susanne Idun Mørch (2012) Praksisfortællinger som dokumentation af pædagogisk arbejde 10 Thomas Nordal: Læringsmiljø og pædagogiske analyse - en beskrivelse af LP- modellen Norsk Institut for forskning om oppvekst, velfærd og forskning. NOVA Rapport 19/05 s Jytte Birk Sørensen : Marte Meo Metodens teori og praksis, Jytte Birk Sørensen. Ser man det! Marte Meo metoden, Pernille Roug: Marte Meo i Praksis bedre samspil ved egen kraft,

20 5. Pædagogisk dokumentation 12 Pædagogisk dokumentation kan defineres som det materiale, der indsamles og bearbejdes gennem analyse og tolkning med det formål at beskrive og vurdere det arbejde, der er udført. Dokumentationen skal vise og danne grundlag for vurderingen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Dokumentation er en synliggørelse af den pædagogiske praksis, og de pædagogiske processer. Hvad siger og gør barnet og hvad gør pædagogen/pædagogmedhjælperen/dagplejeren i sammenhæng med barnet? Dokumentation er fremskaffelse af bevismateriale som godtgøres ved hjælp af især skriftlige beviser på - i denne sammenhæng børns læring. I forhold til arbejdet med læreplanerne er det vigtigt at der fokuseres på dokumentation af de opstillede tegn. Nedenfor er en inspirationsliste med eksempler på forskellige dokumentationsformer. Børneperspektivet Børnenes perspektiv kan med fordel inddrages i dokumentationen, der skal belyse arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I arbejdet med børnemiljøvurderingerne skal børnenes perspektiv inddrages. Ved at inddrage børneperspektivet kan personalet tilstræbe at se den pædagogiske praksis fra børnenes vinkel. Ved anvendelsen af metoder, der inddrager børneperspektivet, er det måske muligt at indfange børnenes tanker og ønsker, ligesom personalet kan forsøge at forstå, hvad børnene oplever som meningsfyldt ved en given aktivitet. Ved at inddrage børneperspektivet kan personalet møde børnene respektfuldt. Det handler om, at personalet går i øjenhøjde med børnene og ser, hvad børnene er optaget af. På den måde kan inddragelsen af børneperspektivet give mulighed for meningsfulde og gensidige udviklings- og læreprocesser. Opmærksomheden på børneperspektivet er en styrke og relevant både i forhold til, når de pædagogiske aktiviteter skal planlægges og undervejs i processerne. Inddragelse af børneperspektivet understøtter personalets opmærksomhed på, hvad børnene er parate til at vide, forstå, føle, håndtere og lære. Når der benyttes metoder, som inddrager børneperspektivet er formålet, at reflektere og forstå børnenes handlinger og udtryk med henblik på at lære noget om børnene, lære noget om sig selv som personale eller om sin pædagogiske praksis For yderligere inspiration henvises til: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2005 tema: Pædagogisk dokumentation og Guldguiden 2005 s. 157.