UNDERVISNINGSVEJLEDNING

Transkript

1 UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR UNGDOMSSKOLEN AFGIVET AF DET AF UNDERVISNINGS- MINISTERIET UNDER 14. SEPTEMBER 1960 NEDSATTE PÆDAGOGISKE ARBEJDSUDVALG FOR UNGDOMSSKOLEN BETÆNKNING NR

2 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord I. Ungdomsskolearbejdets hovedprincipper og strktr De åriges ngdomsskolerettigheder.. 19 Det offentliges ngdomsskoleforpligtelser.. 20 Ungdomsskolendervisningens indhold og omfang 20 Ungdomsorientering Almene ngdomsskolekrss Prøveforberedende ndervisning Erhvervsmæssige grndddannelser Specialndervisning Spplerende fritidsforanstaltninger II. Ungdomsorientering Erhvervs-, samfnds- og familieorientering med de nges egen sitation som dgangspnkt Formål og motivationer 23 De nge og deres sitation Lovteksten Indhold og omfang 25 Erhvervsorientering Læreren i faget Stikordsliste til opbygning af arbejdsopgaver Samfndsorientering Stikordsliste til opbygning af arbejdsopgaver Familieorientering Stikordsliste til opbygning af arbejdsopgaver Frie emner 10 eksempler på mindre omfattende emner 12 eksempler på frie emner enkeltaftener Aktel orientering Tilrettelæggelse af ndervisningen 32 Normal tilrettelæggelse Fællestimen Blokndervisning Undervisning i kostskoleform Periodelæsning - placeret i skoleårets start som ngdomsskolens grndfag Weekend-ndervisning - med 18 timer placeret på 2 weekends samt indlednings- og afsltningsaften hver å 3 timer Metodiske anvisninger 35 Planlægningen af ndervisningen Indledningen af ndervisningen Arbejdsformer Klassendervisning Grppearbejde Enkeltmandsarbejde Metoder Et arbejdes forløb Mndtlig fremstilling Et fællesarbejde Hjælpemidler 41 Film Lydbånd Lysbilleder og billedbånd Aviser, geblade og kataloger Dplikerede skitser Arbejdsmapper Håndbøger Opslagstavlen Fagillstrationer Tekniske hjælpemidler Bilag Eksempel på aktiviserende ndervisning i samfndsorientering 2. Bilag til elevforedrag 3. Bilag til diskssion III. Almene ngdomsskolekrss Indledende bemærkninger 48 Barnepleje, børnepasning og sndhedslære.. 49 Formål og motivationer Indhold og omfang 3

4 Eksempler på krss 1.»Babysitterkrss«- eller krss i»leg med mindre børn«12x2 timer 2. Krss i sndhedslære 12X2 timer 3. Krss i barnepleje 24 X 2 timer 4. Krss i barnepleje 12 X 2 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Hjælpemidler Boliglære 59 Formål og motivationer Indhold og omfang Forslag til emnerækker Eksempler på krss 1. Disposition for krss i boliglære I: Værelse, timer 2. Disposition for krss i boliglære II: Familiebolig, timer 3. Disposition for krss i boliglære III: Småreparationer og småforbedringer i hjemmet, 24 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Hjælpemidler Dansk Formål og motivationer Indhold og omfang Mndtlig dansk Skriftlig dansk Danskndervisning kombineret med ngdomsorientering Eksempler på krss 1.»Vedligeholdelseskrss«24 X 2 timer 2. Forkrss til prøveforberedende ndervisning 24 X 2 timer 3. Specialndervisningskrss 24 X 2 timer 4. Tre eksempler på krss, hvor danskndervisningen er kombineret med ndervisningen i ngdomsorientering: a. Vi søger en plads b. Skoleblad og klasseavis som led i danskndervisningen c. Avisen - et samfndsorienterende emne kombineret med danskndervisningen 24 X 3 timer 5. Krss i litteratrlæsning kombineret med lån af litteratr fra stedligt bibliotek 24 X 2 timer 6. Krss i»bøgers brg«- kombineret med dlån fra det stedlige bibliotek 24 X 2 timer 7. Krss i»stdieteknik«24 timer Undervisningsmetodiske anvisninger 64 Hjælpemidler Forslag til prøve Formning 82 Formål og motivationer Indhold Igangsættende grndkrser Videregående formning Undervisningsmetodiske anvisninger Hjælpemidler Fremmedsprog 84 Formål og motivationer Elevernes fordsætninger: Timetal - Pensm - Ordforråd Indhold og omfang Eksempler på krss 1. Krss for begyndere 24 X (1 + 1) timer 2. Sppleringskrss 24 X 1 time 3. Krss for viderekomne 24 X (2 + 2) timer 4. Krss i engelsk korrespondance 24 X 1 time 5. Krss i rejse-engelsk 24 X 2 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Hjælpemidler Førstehjælp 94 Formål og motivationer Indhold og omfang Eksempler på krss 1. Elementær førstehjælp og sikkerhedsforanstaltninger 24 timer 2. Krss i dvidet førstehjælp 24 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Hjælpemidler Hsførelse 98 Formål, indhold og omfang Eksempler på krss 1. Orienterende hsførelse 2. Moderne hsførelse 3. Spplerende hsførelse Undervisningsmetodiske anvisninger Hjælpemidler Håndarbejdsf agene 103 Formål og motivationer Indhold og omfang Kjolesyning Broderi, vævning, strikning og stoftryk Eksempler på krss 1. Krss i kjolesyning 2 X (24X3) timer 2. To eksempler på krss i emner med tilknytning til håndarbejdsfagene: a. Textillære 12 X 2 timer b. Farvelære 12 X 2 timer 4

5 Undervisningsmetodiske anvisninger Kjolesyning med mønsterbrg Broderindervisning Strikning Vævning Stoftryk Hjælpemidler Landbrgsfaglige emner 113 Formål og motivationer Indhold og omfang Eksempler på krss 1. Krss i landbrgskemi 36 timer 2. Krss i fysik - hernder motorer og maskinlære 24 timer 3. Krss i planters anatomi og fysiologi 24 timer 4. Krss i hsdyrs anatomi og fysiologi 24 timer 5. Krss i hsdyrbrg med fodringslære, avl og arvelighedslære 24 timer 6. Tre eksempler på krss i dansk og regning med tilknytning til landbrgserhvervet a. Dansk med ngdomsorientering samt landbrgsgeografi 24 timer b. Regning med regnskabsføring 24 timer c. Landbrgsfaglig regning med regnskabsføring og bdgetlægning 24 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Maskinskrivning 117 Formål og motivationer Indhold og omfang Eksempler på krss 1. Begynderkrss i maskinskrivning 24 X 2 timer 2. Fortsættelseskrss i maskinskrivning 24 X 2 timer 3. Maskinskrivning i forbindelse med ngdomsorientering 24 X 2 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Hjælpemidler Regning, matematik og geometrisk tegning. 122 Formål og motivationer Indhold og omfang Eksempler på krss 1.»All-rond regnekrss«24 X 2 timer 2. Grndlæggende krss i geometri 24 X 2 timer 3. Krss i geometri og forberedende projektionstegning 12 X 2 timer 4. Krss i elementær regnskabsforståelse 12 X 2 timer 5. Krss i brg af regnestok 12 X 2 timer 6. Forkrss til prøveforberedende ndervisning 24 X 2 timer 7. Krss for regneretarderede 24 X 2 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Tekniske orienteringsfag 134 Formål og motivationer Indhold og omfang Eksempler på krss 1. Metalsløjd 2 X (24 X 2) timer 2. Værkstedsorientering 96 timer 3. Motorlære 24 X 2 timer 4. Krss i radioteknik 48 timer 5. Krss i hjemmets tekniske dstyr 12 X 2 timer Undervisningsmetodiske anvisninger Træbearbejdning 145 Formål og motivationer Indhold og omfang Eksempler på krss 1. Krss i træbearbejdning for ikke meget øvede nge 2. Krss i træbearbejdning for øvede nge 3. Krss i træbearbejdning for meget øvede nge 4. Krss med grppearbejde om større opgaver 5. Reparationskrss kombineret med begynderkrss i træbearbejdning 12 X 3 timer 6. Krss i værktøjets brg og vedligeholdelse 7. Krss i finering (indlagt arbejde) 24 X 2 timer 8. Krss i træbearbejdning i forbindelse med ngdomsorientering 24 X 1 time Undervisningsmetodiske anvisninger Modelvalg Forskellige former for overfladebehandling Afslttende bemærkninger 157 IV. Prøveforberedende ndervisning De statskontrollerede prøvers mligheder Teknisk forberedelseseksamen (TI) 5

6 Sammensætning til optagelse på handelsskolen Andre sammenstykningsmligheder Undervisningen 161 Dansk 161 Krssforslag Skriftlig dansk Sproglære Litteratr Regning 164 Krssforslag Undervisningens omfang Undervisningens indhold Matematik 165 Krssforslag Fordsætninger Undervisningens omfang og indhold Natrlære 168 Krssforslag Undervisningens omfang Undervisningens indhold Engelsk/tysk 171 Krssforslag Fordgående ndervisning Omfang og tilrettelæggelse Arbejdsform Maskinskrivning 173 Krssforslag Formål Omfang Indhold Undervisningens tilrettelæggelse Moderne hsførelse 175 Formål og motivationer Krsets indhold og omfang Faste emneområder Valgfri emneområder Praktiklektioner 1. lektionsrække 2. lektionsrække Ungdomsorientering incl. emner fra familiekndskab Valgfri emneområder Eksempler på tilrettelæggelsesformer Undervisningsmetodiske anvisninger Familiendervisning Grppendervisning Individel ndervisning Demonstration Laboratoriendervisning eller enkeltmandsndervisning Brg af dagbog og arbejdshæfte Hjælpemidler Oversigt over etablerede demonstrationslokaler Latin 186 Formål Indhold og omfang Metoder Spplerende vejledning for læreren Diagram over ndervisningens omfang i de enkelte fag 187 Synspnkter vedrørende ndervisningen Elevemnerne Samarbejde med folkeskolen Anmeldelse af prøveforberedende ndervisning Undervisningsterminer Prøvetilrettelæggelse og -afholdelse 189 Fordsætninger for aflæggelse af statskontrollerede prøver Dansk De skriftlige prøver Den mndtlige prøve Regning De skriftlige prøver Den mndtlige prøve Matematik Den skriftlige prøve Den mndtlige prøve Natrlære Engelsk/tysk Maskinskrivning Hsgerning Fordsætninger for aflæggelse af prøven Tilrettelæggelse af prøven Bedømmelse Spplerende råd og anvisninger Latin Prøveterminer Sygeprøve Indstilling til statskontrolleret prøve Skriftlige prøver Opgaver Tilsynshavende Eleverne og deres anbringelse i lokalet Prøverne Besvarelsernes forsendelse til censorerne Mndtlige prøver Karaktergivning Arskaraktererne Prøvekaraktererne Prøveprotokol Indberetningsskema 6

7 Beviser Teknisk forberedelseseksamen Oversigt over datoer for modtagelse og afsendelse af skemaer og papirer vedrørende prøveforberedende ndervisning og statskontrollerede prøver Udvidet teknisk forberedelseseksamen (T 2) 201 Kompetence Fagrække Sammenstykning Undervisningens omfang Dansk Orientering Regning Engelsk og tysk Matematik Natrlære Vejledende minimmstimetal Prøveformer Dansk Regning Engelsk og tysk Matematik Natrlære Prøveordningen Tilrettelæggelse af 2-årig ndervisning svarende til folkeskolens 8. og/eller 9. klasse 205 Undervisningens omfang klassendervisningens timetal Undervisningstidspnkter og ndervisningssæsoner Tilrettelæggelsesformer Normalformer Kombinerede tilrettelæggelsesformer Skoleplansproblemer Timetal pr. faggrppe og fag Samarbejdsmligheder ved skoleplansdformningen 2-årig ndervisning svarende til folkeskolens 10. klasse 210 V. Erhvervsmæssige grndddannelser Indledende bemærkninger 211 Landbrgslinjen 212 Landbrgslinjens formål Uddannelsens placering i forhold til anden landbrgsfaglig ndervisning Landbrgslinjens trin og fag De enkelte ndervisningsfag 1. trin 214 L. 1. Landbrget i det danske samfnd 24 timer L. 2. Elementær kemi 12 timer L. 3. Jordbndslære 12 timer L. 4. Hsdyrenes pasning. Stald- og mælkehygiejne. Malkning 12 timer L. 5. Instrktion i arbejdsteknik 12 timer L. 6. Værktøjsbehandling 12 timer L. 7. Teoretisk gennemgang af landbrgsredskaber og maskiner, sikkerhedsforanstaltninger 24 timer L. 8. Værksteds- og maskinøvelser 24 timer L. 9. Fagregning 12 timer 2. trin 226 L.10. Landbrget i det danske samfnd 24 timer L.ll. Planteavl og gødningslære 24 timer L.12. Hsdyravl og fodringslære 24 timer L.13. Motor- og traktorteori 24 timer L.14. Øvelser med motorer og traktorer 24 timer L.15. Landbrgstegning og arealberegning 12 timer L.16. Landbrgsregnskab 12 timer Spplerende krss 233 Markvandringer 12 timer Praktisk traktorkørsel 12 timer Landbrget i det danske samfnd 24 timer Kemisk bekæmpelse af krdt, sygdomme og skadedyr i landbrgsafgrøder 24 timer Bygningslære og landbrgstegning 24 timer Transportlinjen 238 Transportlinjens formål Uddannelsens placering i forhold til andre ddannelser inden for brancheområdet Transportlinjens trin og fag Godkendelsesbetingelser Lærerne Forsikringer Særlige krav til lokaler og materialer De enkelte ndervisningsfag l.trin 242 l.a. Transporterhvervenes branche- og beskæftigelsesorientering 24 timer l.b. Sikkerhedskrav i transporterhvervene 24 timer 1.c. Værktøj 12 timer 7

8 l.d. Forbrændingsmotorer 84 timer 2. trin a. Transporterhvervene - orientering 24 timer 2.b. Sikkerhedskrav i transporterhvervene 24 timer 2.c.-d. Forbrændingsmotorer 64 timer 2.e. El-lære 32 timer Bilag: Teoretiske og praktiske elevprøver Bygge- og anlægslinjen 256 Bygge- og anlægslinjens formål Uddannelsens placering i forhold til andre ddannelser inden for brancheområdet Bygge- og anlægslinjens trin og fag Godkendelsesbetingelser Lærerne Forsikringer Særlige krav til lokaler og materialer De enkelte ndervisningsfag Trin A 261 A.l. Brancheorientering 24 timer A.2. Sikkerhedsforanstaltninger 24 timer A.3. Forskalling m.m. 72 timer A.4. Betonforhold 12 timer A.5. Almindelig regning 12 timer Trin B 275 B.l. Brancheforhold 24 timer B.2. Sikkerhedsforanstaltninger 24 timer B.3. Forskalling 36 timer B.4. Armering 48 timer B.5. Faglig regning 12 timer Beklædningsindstrilinjen 294 Beklædningsindstrilinjens formål Uddannelsens placering i forhold til andre ddannelser inden for brancheområdet Beklædningsindstrilinjens trin og fag Godkendelsesbetingelser Instrktører Lokale Maskiner Undervisningsmateriel De enkelte ndervisningsfag Trin A 296 A.l. Branche- og prodktionskendskab 10 timer A.2. Arbejdsfysiologi og arbejderbeskyttelse 4 timer A.3. Materialelære 8 timer A.4. Maskin- og værktøjskendskab 21 timer A.5. Sytekniske øvelser 67 timer A.6. Fagarbejde 25 timer Trin B 298 B.l. Samarbejdsforhold 2 timer B.2. Orientering i metode- og tidsstdier 6 timer B.3. Maskinbetjening 2 timer B.4. Betjening af hjælpeapparater 4 timer B.5. Vedligeholdelse og renholdelse af arbejdspladsen 6 timer B.6. Praktiske øvelser i stof 70 timer Skitse til textilindstrilinjen 300 Formål og motivationer Uddannelsesform Adgangsmligheder Afslttende bemærkninger 302 VI. Ungdomsskolens fritidsforanstaltninger Formål og motivationer 303 Ungdomsskoleklbben 303 Ungdomsskoleklbbens ydre rammer Ungdomsskoleklbben og skoleplanen Ungdomsskoleklbbens ledelse Klblederen Klbmedarbejdere Klbrådet Klbarbejdet Forskellige former for spil- og sportsdøvelse Hobbyarbejder Interessegrpper Klbarrangementer Eksempel på et fast sæsonprogram Lejrskoleophold 312 Lejrskolens placering og form Lejrskolens tilrettelæggelse Andre fritidsforanstaltninger 314 Weekend-tre Placering Tidspnkt Program Pris Bilag 1. Eksempel på stor klb 2. Eksempel på mindre klb 3. Forslag til indretning af klb 4. Lejrskole i Norge 5. Plan for højskoleophold 6. Eksempel på lejrskoletilrettelæggelse 7. Eksempel på familiekndskabslejrskole 8. Eksempel på weekend-tr 9. Eksempel på weekend-tr 316 8

9 VII. Planlægning og ledelse Indledende bemærkninger Forarbejdet til en ngdomsskolesæson Ungdomsskoledvalget og kommnens nge mellem 14 og 18 år Adgang til ngdomsskolendervisning Valget af den rigtige ngdomsskoleleder Praktiske anvisninger for samarbejdet om ngdomsskoleoprettelse 335 Samarbejde om den stedlige - d.v.s. lokale ngdomsskolendervisning Samarbejde om henviste elever Etablering af fælles ngdomsskolendervisning Egentligt skoleforbnd Samarbejde om den centraliserede ngdomsskolendervisning Forslag til samarbejdsregler Placering af den stedlige ngdomsskole En kommne med egen ngdomsskole. Ikke central placering - skolekørsel En kommne med egen ngdomsskole. Central placering - ingen kørsel Ungdomsskole oprettet af kommneforbnd Ungdomsskole oprettet i samarbejde mellem 2 kommner Kombination af stedlig og fælles ngdomsskole Amtsplanlægning af ngdomsskolearbejdet for så vidt angår placeringen af ngdomsskolerne 344 Udbygning af almene ngdomsskolekrss ved amtsplanlægning Udsendelse af et spørgeskema Et forslag til centralisering Fastsættelse af modested Udsendelse af mødeindbydelser Mødedagsorden og -gennemførelse Efterndersøgelse Centralisering af ngdomsskolens prøveforberedende ndervisning og erhvervsmæssige grndddannelser Generelle faktorer i amtsplanlægningsarbejdet Eksempel på amtsplanlægning af den prøveforberedende ndervisning Eksempel på amtsplanlægning af klassendervisningen Eksempel på amtsplanlægning af Moderne hsførelse Eksempel på amtsplanlægning af landbrgslinjen Eksempel på amtsplanlægning af transportlinjen Lands- og landsdelsplanlægning 363 Faktorer for landsplanlægningen Fordsætninger Initiativtager Antallet af ndervisningssteder Annoncering og mødevirksomhed Igangsætning Tilsynet Ungdomsskolens lokaliteter 365 Betydningen af gode lokaler og en hensigtsmæssig placering Eksempler på ngdomsskoleplacering i stedlige bygninger En mindre ngdomsskole i en folkeskoletilbygning En middelstor ngdomsskole i et nedlagt hotel En stor ngdomsskole i en nyere folkeskolebygning En meget stor ngdomsskole i en nybygget folkeskole En meget stor ngdomsskole med egne ndervisnings- og klblokaler i en nybygget folkeskole Lån og leje af særlige lokaler Atoservicestation, hvortil ngdomsskolens almene krss i motorlære er henlagt En specialarbejderskole med hsly til to af ngdomsskolens erhvervsmæssige grndddannelser Valg af kostskolelokaler - nogle anvisninger Tilrettelæggelse af ngdomsskolendervisning 375 Betydningen af, at ngdomsskolen indrettes med dagndervisning Ungdomsskolens timetal Tilrettelæggelsesformer Dagndervisning én gentlig eftermiddag Dagndervisning i kostskoleform Kombination af stedlig ndervisning og ndervisning i kostskoleform Aftenndervisning én eller flere aftener Kombination af dag- og aftenndervisning Kombination af dag- og aftenndervisning og ndervisning i kostskoleform 9

10 Kombination af dag- og aftenndervisning og periodelæsning Kombination af aftenndervisning og ndervisning i kostskoleform Amtsngdomsnævnets fællesndervisning i kostskoleform Skoleplaner Skoleplanen, timetallene og særlige elevgrpper Skoleplanens begreber og betegnelser Opbygningen af en skoleplan - belyst ved eksempler Samarbejdsmligheder med stedlige skoler og andre instittioner 390 Ungdomsskolen og folkeskolen Ungdomsorientering De valgfri fag Skoleelever og timetal Skolekommissionsrepræsentant i ngdomsskoledvalget Vejledningshæftet Lokaler og ndervisningsmateriel Samarbejde med tekniske skoler og handelsskoler Tekniske skoler Handelsskoler Skoler godkendt nder ddannelsesrådet Diverse kostskoler Ungdomsskolen og aftenskolen Ungdomsskolen og den åbne klb Ungdomsskolen og ngdomsforeningerne Ungdomsskolen og folkebibliotekerne Ungdomsskolens bibliotek Adio-viselt materiale Biblioteksorientering Ungdommens bogmarked Kataloger og boglister Ungdom og bøger Ungdomsskolens medarbejdere 399 Læreren og de ydre rammer for arbejdet Læreren og eleverne Læreren og skolens administration m.v. Lærerens ansættelsesforhold og aflønning Læreren og de pædagogiske rammer Fortegnelse over pædagogisk og psykologisk litteratr m.v. Annoncering af ngdomsskolens tilbd Tidspnktet for tilbddets fremsættelse Hvordan skal ngdomsskoletilbddet fremsættes Ungdomsskoletilbddets indhold Undervisningens indhold og form Tid og sted for ndervisningen Tilmeldelsesfrist og tilmeldelsesmåde Skolens navn og leder Økonomien Bevis Anerkendelser Frieftermiddagsbestemmelsen Rejsegodtgørelse til eleverne Skolens øvrige virksomhed Ungdomsskoletilbddets form Tilbddets fremstilling og dførelse Dplikering Elektrodplikering Offset-tryk Typografisk dførelse Distribtionen af ngdomsskoletilbddet Fællesbrochren - noget nyt og nødvendigt Fra tilmeldelse til start 418 Fordelingen af tilmeldte elever på hold, fag og krss Hvor mange elever pr. hold? og hvor få? Overskydende eller resterende elever For sent tilmeldte elever Fællesproblemer for ngdomsskolens medarbejdere Ungdomsskolens hverdag semester - fra indledningsaften til jleferie 2. semester - fra nytår til afsltningsfest VIII. Godkendelse, tilsyn, tilskd og beviser Godkendelse 425 Generelle bestemmelser vedrørende ndervisningen Særlige bestemmelser for den prøveforberedende ndervisning Særlige bestemmelser for de erhvervsmæssige grndddannelser Ansøgning om godkendelse af ngdomsskolens fritidsforanstaltninger Ungdomsskoleklbben Lejrskole Andre fritidsarrangementer Tilsyn 427 Lederens tilsyn Ungdomsskoledvalgets tilsyn Amtsngdomsnævnets tilsyn Direktoratets tilsyn Tilskd 430 Betingelser for tilskd Behandling af tilskdsansøgning Lederen af skolen 10

11 Det kommnale ngdomsskoledvalg/ Beviser 432 ngdomsnævn Omslag og stamkort Kommnalbestyrelsen/kommnekontoret De enkelte beviser Amtsngdomsnævnet Bevis for deltagelse i ngdomsskole- Skolerådet ndervisning Tilskdsformer Beviser for deltagelse i prøveforbereden- Ungdomsskolen de ndervisning Ungdomsskoleklbben Beviser for deltagelse i erhvervsmæssige Lejrskole grndddannelser Andre fritidsarrangementer Bilag 1-14: Aftryk af de enkelte beviser 11

12

13 FORORD Den 14. september 1960 nedsatte daværende ndervisningsminister Jørgen Jørgensen Det pædagogiske arbejdsdvalg for ngdomsskolen med følgende kommissorim:»at darbejde forslag til indhold og omfang af ndervisningen i hver af de i ndervisningsministeriets bekendtgørelse af 14. jni 1960 af lov om ngdomsskoler og aftenskoler m.v. 2 omhandlede ngdomsskoleformer og i forbindelse hermed at afgive en dtalelse om tidspnktet for ndervisningens iværksættelse. Udvalget vil endvidere knne fremkomme med de forslag, som dvalget i øvrigt måtte anse for formålstjenlige for at gøre ngdomskolendervisningen tidssvarende. Udvalget er bemyndiget til i det omfang, hvori det er ønskeligt, at indhente dtalelser fra anden sagkndskab«. Til medlemmer af dvalget beskikkedes: Udpeget af Dansk arbejdsgiverforening: Direktør Arne Lnd med ingeniør Robert Dahlgård som sppleant. Sekretær, n kontorchef, V. Utke. Udpeget af Dansk arbejdsmands- og specialarbejder forbnd: Sekretær, n finansminister, Henry Grünbam. Sekretær Jens Als. Udpeget af De samvirkende danske landboforeninger: Direktør Fr. Nielsen. Udpeget af De samvirkende danske hsmandsforeninger: Fldmægtig K. Damgård. Udpeget af Uddannelsesrådet for ikke-faglærte arbejdere: Forbndsformand Holger Hansen. Direktør Ole Schmith. Udpeget af de i Statens hsholdningsråd repræsenterede organisationer: Medlem af hsholdningsrådet Ingefred Jl Andersen. Afdelingsleder Astrid Stomann. Udpeget af Dansk aften- og ngdomsskoleforening: Konslent for ngdomsndervisningen L. Ramsdal Larsen. Udpeget af Danmarks lærerforening: Overlærer, n ndervisningsdirektør, Hans Jensen. Udpeget af Foreningen af danske hsholdningslærerinder: Hsholdningslærerinde Sofie Larsen. Medlemmer i øvrigt: Folketingsmand, n ndervisningsminister, K. B. Andersen. Skoleinspektør, n viceskoledirektør, P. Dethlefsen. Konslent for ngdomsndervisningen Carl Chr. Jensen. Viceinspektør Arne Jørgensen. Amtsskolekonslent Viggo Land. Undervisningsinspektør David Pedersen. Statskonslent, n rådsformand, K. Helveg Petersen. 13

14 Direktør Werner Rasmssen. Konslent, n ndervisningsinspektør, Arne Søgård Jørgensen. Formand for dvalget: Statskonslent, n professor, Roar Skovmand. Den 13. april 1961 tiltrådte inspektør Pol Kragh dvalget som observatør repræsenterende Københavns kommne. Den 27. april 1961 tiltrådte fldmægtig, n kontorchef, E. Tøttrp som sppleant for direktør Arne Lnd i stedet for ingeniør Robert Dahlgård. Den 9. oktober 1961 beskikkedes ndervisningsinspektør Jens Bach som medlem af dvalget ved daværende statskonslent K. Helveg Petersens dnævnelse til minister. Den 31. oktober 1961 beskikkedes kontorchef E. Tøttrp som medlem i stedet for direktør Arne Lnd. Den 9. maj 1962 beskikkedes fldmægtig J. G. Nissen, De samvirkende danske hsmandsforeninger i stedet for fldmægtig Knd Damgård. Ved ndervisningsministeriets skrivelse af 11. jni 1964 blev professor Roar Skovmand fritaget for hvervet som medlem af og formand for dvalget og ndervisningsinspektør David Pedersen beskikkedes som formand for dvalget og viceinspektør, n ndervisningsinspektør, Sven Koch som medlem af dvalget. Ved regeringsomdannelsen i september 1964 dtrådte ndervisningsminister K. B. Andersen og finansminister Henry Grünbam af dvalget. Den 17. december 1964 indtrådte fldmægtig Knd Toftegaard, De samvirkende danske hsmandsforeninger, i stedet for fldmægtig J. G. Nissen. Den 29. november 1965 indtrådte forstander Jeppe Kristensen som repræsentant for De samvirkende danske landboforeninger i stedet for direktør Fr. Nielsen og nder samme dato beskikkedes overlærer Ingolf Habirk som repræsentant for Danmarks lærerforening i stedet for ndervisningsdirektør Hans Jensen, som af ndervisningsministeriet blev anmodet om at fortsætte som personligt medlem af dvalget. Afdelingschef V. Hammer og ndervisningsdirektør H. Engberg-Pedersen har deltaget i en række af dvalgets møder. Som sekretærer for dvalget beskikkedes: Sekretær i ndervisningsministeriet, n fldmægtig sammesteds, Henrik Kappel Ungdomsskoleleder, n konslent for ngdomsndervisningen, Bent Vedsø Sekretær i ndervisningsministeriet, Kirsten Nielsen med ndervisningsinspektør David Pedersen som sekretariatsleder. Den 5. febrar 1962 beskikkedes konslent for ngdomsndervisningen Pol Foersom som medlem af sekretariatet. Ved inspektør David Pedersens dnævnelse til formand for dvalget den 11. jni 1964 indtrådte ndervisningsinspektør Sven Koch som leder af sekretariatet. Den 29. november 1965 indtrådte sekretær Mette Bogh og sekretær Rie Halleløv som medlemmer af sekretariatet i stedet for fldmægtig Henrik Kappel og sekretær Kirsten Nielsen. Sekretariatet har i øvrigt modtaget bistand af: Forstander Andreas Andreasen Viceinspektør Karl Bjorholm Viceinspektør Henning Ebbesen Ungdomsskoleinspektør Henry Mogensen Lærer Bent Berg Nielsen Lærerinde Mona Pedersen Lærer P. Chr. Pedersen Sekretær Thea Skovgård Christensen. Udvalget har afholdt 19 plenarmøder og 50 nderdvalgsmøder samt 83 arbejdsgrppemøder og 142 sekretariatsmøder. Udvalget nedsatte på sit 1. plenarmøde den 10. oktober 1960 følgende 3 nderdvalg, som afgav indstillinger til plenm i

15 1. Underdvalget for den almene ngdomsskole: Ingefred Jl Andersen K. B. Andersen Jens Als K. Damgård P. Dethlefsen Hans Jensen Arne Jørgensen (formand) Viggo Land Sofie Larsen Arne Lnd David Pedersen L. Ramsdal Larsen Astrid Stomann Arne Søgård Jørgensen 2. Underdvalget for den erhverv sprægede ngdomsskole: Jens Als Ingefred Jl Andersen K. Damgård Henry Grünbam Holger Hansen Carl Chr. Jensen Arne Jørgensen Sofie Larsen Frederik Nielsen David Pedersen (formand) Werner Rasmssen Ole Schmith Roar Skovmand Astrid Stomann Arne Søgård Jørgensen V. Utke 3. Underdvalget for den 2-årige ngdomsskole svarende til folkeskolens 8. klasse eller 9. klasse: K. Damgård P. Dethlefsen Holger Hansen K. Helveg Petersen Carl Chr. Jensen Hans Jensen Viggo Land David Pedersen Roar Skovmand (formand) Arne Søgård Jørgensen V. Utke Underdvalget vedr. den erhvervsprægede ngdomsskole har været delt i følgende grpper: A. Grppen for indstriarbejderddannelsen. Jens Als Henry Grünbam Holger Hansen David Pedersen Ole Schmith V. Utke. B. Grppen for hslig ddannelse. Ingefred Jl Andersen Carl Chr. Jensen Sofie Larsen David Pedersen Werner Rasmssen Astrid Stomann Arne Sågård Jørgensen C. Grppen for landbrgsfaglig ddannelse. Jens Als K. Damgård Henry Grünbam Carl Chr. Jensen Frederik Nielsen David Pedersen I henhold til sit kommissorim har Pædagogisk arbejdsdvalg darbejdet nærværende ndervisningsvejledning for ngdomsskolen samt en betænkning med henblik på revision af lov om ngdomsskoler og aftenskoler m.v. Endvidere har dvalget nder sit arbejde afgivet en række indstillinger til ndervisningsministeriet vedr. ngdomsskolens indhold og administration. Indstillingerne er optaget som bilag til betænkningen. Udvalget har som optakt til sit arbejde aflagt besøg på en række ngdomsskoler, ligesom man i vid dstrækning har benyttet sig af den i kommissoriet givne bemyndigel- 15

16 se til at indhente dtalelser fra særlig sagkyndige. Dette er sket dels ved indhentning af skriftlige dtalelser fra sagkyndige dels ved direkte forhandlinger i plenarforsamling samt i nderdvalgs- og sekretariatsmøder. Man har på denne måde modtaget værdifld bistand, for hvilken Pædagogisk arbejdsdvalg er megen tak skyldig. Udvalget har rådført sig med følgende dvalg og enkeltpersoner: Branchedvalget for beklædningsindstrien: Konslent fr Bork Nielsen. Branchedvalget for bygge- og anlægsvirksomhed: Konslenterne: Leon Dahl Aksel Mortensen Svend Conradsen. Branchedvalgene for landtransportområdet: Daværende konslent N. H. Spanggård Konslent Christen Brock. Branchedvalget for textilindstrien: Konslenterne: John Thomsen (n Dansk Textilinstitt) Stig Andersen. Lærer Knd E. Andreassen, Nykøbing F. Lærer Henning Bak, Holsted. Forstander Elsebet Brandt, København. Viceinsp. Chr. Dreier, Nakskov Hsholdningslærerinde Åse Ellerbæk, København. Fagkonslent Pol Hanghøj, Randers. Tegneinspektør Edvin Hansen, København. Fagkonslent Johs. Lindeskov Hansen, Horsens. Konslent Jørgen Hansen, København. Konslent Karen Margrethe Hansen, København. Ungdomsskoleleder A. Hedegaard, Tikøb. Hsholdningslærerinde Gedske Jacobsen, Åbenrå. Ungdomsskoleleder Bent Jensen, Hillerød. Konslent Erika Jensen, Broager. Lærer Henning Jensen, Assentoft. Seminarieadjnkt Henning Jensen, Skive. Konslent Inger Jensen, Skive. Lærer Kn. Hagaard Jensen, Utterslev. Undervisningsinspektør I. Skov Jørgensen, København. Fagkonslent Edith Kjærsgaard, København. Konslent Rth Kristensen, Silkeborg. Konslent Thora Laritzen, København. Sekretær Bernt Løvig, Nykøbing F. Hsholdningsinspektør Hanne Søndergård Madsen, København. Konslent for ngdomsndervisningen Børge Mehlsen, Stege. Ungdomsskoleleder J. Høgh Mikkelsen, Skive. Fagkonslent H. Mnkholm, København. Amtsskolekonslent H. E. Nielsen, Viborg. Lærer Lars E. Nielsen, Bastrp. Snedker O. Olsen, Herfølge. Læge Johannes Pedersen, Dalby. Forstander Helge F. Pedersen, Nykøbing F. Overlærer Kn. E. Pedersen, Broager. Seminarieadjnkt P. Bollerslev Pedersen, Ålborg. Skoleinspektør V. Gelting Petersen, Hmlebæk. Overlærer Lilly Helveg Petersen, København. Håndarbejdslærcrinde Karen Rasmssen, København. Konslent for ngdomsndervisningen P. E. Rasmssen, Køge. Lejrchef Reedz Fnder, Gribskovlejren. Lærer E. Schønberg, Melby. Skoleinspektør Henr. Sidenis, Næsby. Bibliotekskonslent Helge Stenkilde. Ungdomsskoleleder Ole Løvig Simonsen, Stbbekøbing. Børnehaveleder, ngdomsskolelærer Inger Bech Sørensen, Køge. Viceinspektør Folmer Snefstrp, Næstved. Lærerinde Tove Vedsø, Nykøbing F. Jornalist A. Willadsen, Espergærde. Udvalget har endvidere i forbindelse med darbejdelsen af vejledningen indhentet dtalelser fra en lang række praktisk arbejdende ngdomsskolefolk, der ligeledes i vid 16

17 dstrækning har gennemprøvet mange af de i vejledningen nævnte krssforslag for dvalget. Vejledningen, der i det hele bygger på lov om ngdomsskoler og aftenskoler m.v. af 10. jni 1960 og den hertil knyttede»gennemførelsesbekendtgørelse«af 31. oktober 1960, er således darbejdet i nær kontakt med ngdomsskolens særlige sagkyndige, idet det har ligget dvalget på sinde at tilvejebringe et alsidigt vejledningsmateriale for såvel ngdomsskolens lærere og ledere som for administrationen af denne skoleform. Udvalget har på grnd af den hastige dvikling, der finder sted navnlig inden for de erhvervsmæssige grndddannelser, overvejet, om ndervisningsplanerne brde dsendes som tillæg til den egentlige vejledning. Man har imidlertid for at give en samlet oversigt over ngdomsskolens øjeblikkelige indhold og mligheder valgt at dsende vejledningen i den her foreliggende samlede form. De enkelte ndervisningsplaner vil blive dsendt i særtryk, der til stadighed føres ajor og sppleres. Det nderstreges, at godkendelse af de erhvervsmæssige grndddannelser alene vil ske på grndlag af de til enhver tid aktelle planer. København, den 14. jni Jens Als Ingefred Jl Andersen Jens Bach P. Dethlefsen Holger Hansen Ingolf Habirk Carl Chr. Jensen Hans Jensen Arne Jørgensen Arne Søgård Jørgensen Jeppe Kristensen Viggo Land Sven Koch leder af sekretariatet Sofie Larsen David Pedersen L. Ramsdal Larsen Werner Rasmssen formand Ole H. Schmith Astrid Stomann Knd Toftegaard E. Tøttrp V. Utke Pol Foersom Bent Vedsø 17

18

19 I. UNGDOMSSKOLEARBEJDETS HOVEDPRINCIPPER OG STRUKTUR Ungdomsskolens formål er at fæstne og ddybe de almindelige skolekndskaber hos nge mennesker mellem 14 og 18 år, at give dem forståelse af og dygtiggøre dem til erhvervs- og samfndslivet - og at bidrage til at give deres ngdomsliv, også i fritiden, forøget mening og indhold. På grndlag af ngdomsskolebestemmelserne, gældende ngdomsskolepraksis og de planer og synspnkter, som Pædagogisk arbejdsdvalg for ngdomsskolen lægger frem med nærværende ndervisningsvejledning, kan der opstilles følgende skitse over ngdomsskolearbejdets hovedprincipper og strktr: A. De åriges ngdomsskolerettigheder: 1 et tilbd om ngdomsskolendervisning. 2 en rimelig adgang til den ønskede ngdomsskolendervisning. B. Det offentliges ngdomsskoleforpligtelser: 1 dsendelse af et ngdomsskoletilbd. 2 oprettelse af eller henvisning til den ønskede ngdomsskolendervisning. 3 dækning af ngdomsskolearbejdets drifts- og etableringsdgifter. C. Ungdomsskolendervisningens indhold og omfang: 1 ngdomsorientering - ngdomsskolens obligatoriske ndervisning. 2 almene ngdomsskolekrss. 3 prøveforberedende ndervisning. 4 erhvervsmæssige grndddannelser. 5 specialndervisning. 6 spplerende fritidsforanstaltninger. Samtlige de i skitsen anførte forhold er beskrevet indgående i vejledningens hovedafsnit; indledningsvis kan der dog knyttes følgende spplerende bemærkninger til skitsen: Ad A. - De åriges ngdomsskolerettigheder Ungdomsskolen har fire store grpper af elevemner. Den første store grppe er de børn og nge, der forlader folkeskolen ved ndervisningspligtens ophør - måske den tilstrækkelig kndskaber, i hvert fald meget 2* ofte den tilstrækkelig modenhed forlod ca årige folkeskolen svarende til 15 /o. Næste år vil det givetvis og heldigvis være færre. Men de modne, færdige nge er én af de største ngdomsskole-opgaver. 19

20 Den anden store grppe er de nge, der ikke kommer i lære, hverken praktisk eller teoretisk. Også her har ngdomsskolen en opgave af dimensioner. Den tredje grppe elevemner er de nge, der ønsker et spplement til ndervisningen i skoleår, hernder nge, der ønsker at sammenstykke fag og forberede sig til f.eks. en teknisk forberedelseseksamen. Det er ddannelsesbevidste og nemme elever. Den fjerde grppe er en meget ens sammensat grppe. Men måske er det ikke rigtigt at karakterisere den, som grppen med behov for fritidsndervisning vel vidende, at grppen også rmmer mange nge, hvis væsentligste behov er dette at høre til og være med. Et aktelt talmateriale om nge og ngdomsndervisningen er gengivet i dvalgets betænkning. Det er vigtigt at notere sig, at ngdomsskolebestemmelserne sikrer alle nge i alderen fra det 14. til det 18. år ret til et ngdomsskoletilbd - et fldt darbejdet tilbd, som skal sendes direkte til den enkelte i agst-september måned hvert år, således at den enkelte nge i hjemmet, på arbejdspladsen, i kammeratskabsgrppen, sammen med andre har noget konkret at tage stilling til i spørgsmålet: Ungdomsskole eller ej. Det er også vigtigt at notere sig, at de nge, der tager imod ngdomsskoletilbddet, har en lovhjemlet ret til at få adgang til netop den ønskede ndervisning. Ad B. - Det offentliges ngdomsskoleforpligtelser Det offentlige - og det vil først og fremmest sige hver eneste kommnalbestyrelse og dennes ngdomsskoledvalg har pligt til at give de nge det ngdomsskoletilbd, de har en lovhjemlet ret til at få, at sørge for de nge, der ønsker ngdomsskolendervisning; hvis der melder sig 10 nge til ndervisning i et tilbdt fag, skal ndervisning i faget etableres i kommnen; melder der sig færre, ja blot en enkelt, skal ngdomsskoledvalget sørge for, at vedkommende får den ønskede ngdomsskolendervisning, at give ngdomsskolearbejdet de bedst mlige arbejdsvilkår samt at afholde alle de med ndervisningen forbndne dgifter - for den overvejende del af posternes vedkommende med statsrefsion. Ad C. - Ungdomsskolendervisningens indhold og omfang Ungdomsskolebestemmelserne og nærværende vejledning er dformet således, at der skal knne tilbydes de årige en differentieret og vidtforgrenet ngdomsskolendervisning. Ungdomsskolen har ét obligatorisk ndervisningsfag: Ungdomsorientering Faget går igen i alle dformninger af ngdomsskolendervisningen, men timetallet kan variere. Om ndervisningen hedder det i øvrigt bl. a. i gældende bestemmelser, at den skal»... være tilrettelagt med de nges egne problemer som dgangspnkt. Denne ndervisning tilsigter som hidtil at give de nge en nærmere forståelse af det samfndsliv, som i ngdomsårene medfører stedse større pligter og rettigheder for dem samt at give de nge et nærmere kendskab til erhvervslivet med dets mligheder og vilkår og dets forbindelse med og betydning for samfndet. Endvidere omfatter ndervisningen en fortsættelse af folkeskolens grndlæggende erhvervsorientering evt. sppleret med en individel erhvervsrådgivning, hvortil der ydes bistand af den offentlige arbejdsanvisning. Den erhvervs- og samfndsbetonede ndervisning tilsigter således ikke en faglig dygtiggørelse, men at 20