RANNs6xN silfunsr6osins FRA MIDHusuna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RANNs6xN silfunsr6osins FRA MIDHusuna"

Transkript

1 lt RANNs6xN silfunsr6osins FRA MIDHusuna GREINARGERD proovnnjasafn islanps Helgi Forlåksson Lilja Årnad6ttir jfnf 1995

2 Ranns6kn silfursj6dsins frå Midhrisum Nltt pj6dminjardd fær sj6dsmdlid til umfjdllunar A fundi sinum 29. september 1994 f6l hj6dminjardd okkur undirritudum, Helga Forlåkssyni sagnfrædingi, sem situr f rådinu, og Lilju Årnad6ttur safnstj6.a, ad hafalmsj6n åed frekari ranns6kn å- silfursj6dnum sem kenndur er vid Midhris. Lilju var falin stj6rn verksins og Helga "ad vera fulltrfi rådsins sem fjalla6i um målid med safnstj6ra".1 Tilkynnt var um pad ti1 Fj6dminjasafns 31. ågrist arid 1980 ad fundist hefdi silfursj6dur å Midhrisum i Egilsstadahreppi f Sudur- Mflasyslu og var nidurstada ranns6knar ad hann væri frå d.2 Vegna rdkstuddra grunsemda um ad sj6durinn, eda amk. hluti hans, væri yngri en talid hafdi verid, 6skadi menntamålaråduneyti eftir pvf vi6 rå6i6 i br6fi, dagsettu 12. september 1994, ad pad hluradisr til um frekari ranns6knir sem midudu ad pvf ad fd "eins cirugga vitneskju og kostur er å um aldur silfursj6dsins". Tildrclg målsins eru pau ad einn af starfsmonnum Fj6dminjasafns, Vilhjålmur Orn Vilhjålmsson, hreyfdi pvi 6 årinu 1993 ad likur væru å ad sj6durinn, eda hluti hans, væri nritimasmfd. Gudmundur Magnrisson, settur pj6dminjavdrdur, bar målid undir pr6fessor James Graham- Campbell vid Institute of Archaeology, University College London.r Hann dvaldist å islandi dagana 30. måf dl 5. jrini 1994, f lodi Fj6dminjasafns, vid ranns6knir å sj6dnum. Meginnidurstada hans var pessi: As a result of these studies, it is my opinion that some part of the Midhris hoard is of recent manufacture, although its greater part is of Viking-age date (from the 10th century). Hann segir ennfremur f skyrslu sinni ad vfsbendingar s6u um ad ''a deliberate deception has been performed on the National Museum". Sj6durinn er 653,5 g og telur hann ad af pessu s6u 306,84 g "modern "Viking-style" silver ornaments". Hann rådleggur ad "further silver analyses should be undertaken as a check...".4 Fåverandi formadur pj6dminjaråds, Olafur Åsgeirsson, t6k undir på åbendingu Graham-Campbells ad Susan Kruse, King's, College i Lundrinum, yrdi fengin til ad annast frekari ranns6kn.s i br6fi I Sbr. funclargerd 67. fundar, 5. lid = fg ekki annars getid, er gogn, sem vfsad er ril, ad finna å Fj6dminjasafni. 2 Sbr. p6r Magnfsson, Silfursj6dur frå Midhrisum i Egilsstadahreppi. Årb6k Hins islenzka fornl e ifafd lag s , bls Sbr. bref formanns pj6dminjaråds, 6hfs Åsgeirssonar, til menntamålaråduneytis, dags. 22. jrini t James Graham-Campbell, Report on the Midhis (1950) Silver Hoard, Iceland. Undirritud skvrsla, _ dags. (11. jfni 199a). ) Tilv. br f 22. jini.

3 menntamålaråduneytis segir ad pad taki ekki afstddu til pessarar tilldgu en bætt er vid: Råduneytid telur p6 koma til ålita ad leita til sdrfrædinga å Nordurldndum, par sem sj6dir af pessu tagi hafa verid ftarlega rannsakadir. o Nitt pj66minjaråd kom saman lil sfns fyrsta fundar 7. september 1994 og kynnti s6r silfursj6dsmålid. A næsta fundi rådsins, 29. september, var brdf råouneytis fr612. sama månadar tekid fyrir og var sampyt<tct i rådinu, ad tillcigu Sturlu Bddvarssonar formanns, ad leita til opinberrar stofnunar å Nordurldndum um frekari ranns6kn (fg. 67.5). Å pess,r- fundi rddsins bar danska pj6dminjasafnid 6 g6ma og var å rådslidum ad heyra ad peim pætti almennt ålitlegt ad eiga samstarf vid pad i pessu måli. Samstarf tekst vid danska pjfdminiasafnid Okkur undirritudum leist vel å ad snria okkur til danska pj6dminjasafnins, ma. vegna almennt g6drar, faglegrar pekkingar å peim bæ og 6gætar pekkingar danska pj6dminjavardarins, Olafs Olsens, å fslenskum kringumstædum. Å fundi rådsins 29. september var logd fram skyrsla D6rs Magnrissonar pj6dminjavardar par sem segir ma. um frekari ranns6kn: Kanna parf med efnagreiningum, hvort målmurinn er ad einhverju marki fråbrugdinn 6dru silfri, sem finnst yfirleitt i vikingaaldarsj6dum. Kanna batf, hvort einhverjir peir målmar s6u i silfrinu, sem 6pekktir voru å vfkingadld. Kanna barf, hvort einhverjir hlutir s6u til i vikingaaldarsj6dum erlendis med sama ritliti eda stfl og pad silfur sem grunsamlegt bykir, eda ganga rir skugga um, hvort stfl1 pess s6 mj6g fråbrugdinn 6dru å peim tima. Kanna barf, hvort eitthvad s6 f silfursj6dum erlendis af einstædum gripum, sem ekki eigi s6r hlidstædur annars stadar i sj6dum og kanna hvernig menn hafa metid på gripi, hvort peir teljist å einhvern hått grunsamlegir. Kanna batf, hvort einhver pau smfdamerki s6u å silfrinu, sem bendi 6tvfrætt til nritfmaahalda vid gerd pess, ahalda sem ekki vom notud eda pekkt å vikingadld.z Fessar åbendingar t6kum vid allar upp i danskri pydingu i br6fi sem vid ritudum danska pj6dminjaverdinum 17- okt6ber og sendum med pvf s6rprent af grein F6rs Magnfssonar i Arb6k Hins islenzka fornleifafålags 1980 og skyrslu James Graham-Campbells um ranns6kn hans å sj6dnum.8 6 Tilv. br f 12. september. 7 Greinargerd um silfursiddinnfrd Midhrtsum. An <hgsetningar og undirritunar. 8 Brdt Helga Forlåkssonar og Lilju Årnacldttur til Olafs Olsens, dags. 17. oktdber Sjå fskj. 1.

4 Sfmbrdf kom frå danska pj6dminjasafninu, dagsett 10. n6vember 1994, sem undirritad er af Lars JØrgensen safnverdi f nafni pj6dminjavardar. Kemur fram par ad safnid tekur ad s6r ranns6knina. Annad brdf barst frå sama manni, dagsett 17. n6vember Dar er lagt til ad rannsakad verdi hvada målmblanda ("legering") og snefilefni ("sporstoffer") s6u i sj6dsmunum og borid saman vid danska og norska håls- og armbaugafrd vikingatima og gripi med nritimasterlingsilfri (verdi gert med å ensku XRF). Ennfremur ad kdnnud verdi smidamerki å sdmu gripum og smfdatækni med småsjårathugunum. Loks verdi Birgitta Hårdh frå Lundi fengin til ad rannsaka gripina med Lars Jgrgensen. Kostr:adaråætlun hlj6dadi upp å danskar krsnur.e Annan dag dåsembermånadar 1994 flutti Lilja Årnad6ttir silfursj6dinn til Kaupmannahafnar. Jardvegssjni og bein frd Midhrtsum Strax i grein sinni frå 1980 vakti F6r Magnfsson athygli 6pvi hversu skfnandi fagurt silfrid f sj6dnum væri og taldi skyringu geta verid på ad pad lå i fokmold sem er tiltolulega laus vid syrur (bls. 16). I greinargerd sinni frå september 1994 segir hann, "Hafi silfrinu verid komid fyrir upphaflega f umbridum, eins og likur virtust geta bent til, hefur mold lfklegast ekki legid p6tt ad pvi framan af' (bls. 5). Vid tcildum edlilegt ad taka jardvegssyni 6 Midhrisum vegna umrædu um 6edlilega mikinn gljda silfursins ef vera mætti ad f lj6s kæmi ad jardvegurinn væri å einhvern hått 6venjulegur. Gudrfn Kristinsd6ttir, minjavdrdur vid Safnastofnun Austurlands, t6k ad s6r verkid og samdi um pad stutta skyrslu, dagsetta 15. n6vember 1994; med fylgia tveir uppdrættir.lo Tvd jardvegssyni eru tekin par sem silfrid fannst, annad å um 40 sm dypi, å m6tum moldarlags og uppfyllingar, en hitt sk6flustungu nedar, par sem var 6hreyfd mold. Fridja jardvegssynid er tekid r tt vid hellulagda st6tt en par undir sem hfn var 16gd sfdar fannst haustid 1980, nokkru eftir silfurfundinn, steinardd med brunagjalli og beinum, liklega eldstædi. Fetta er um 2,5-3 m frå fundarstad silfursins, ad sogn Eddu Kr. Bjdrnsd6ttur og Hlyns Halld6rssonar sem verid hafa åbriendur å Midhrisum allt frå pvi ad silfrid fannst. Ekki var tilkynnt um pennan fund til pj6dminjasafns og um hann spurdist ekki pangad fyrr en fari6 var ad inna åbriendur ad nyju eftir kringumstædum vid silfurfundinn.rr Fau Edda og Hlynur sendu prjri beinabrot til safnsins i mars L994 sem upp komu, ad sdgn peirra, å fundarstad hins ætlada eldstædis, haustid 1980, og pau segja ad 9 Bref Lars Jdrgensens til Lilju Årnacl6ttur og Helga Forl6kssonar, dags. 17. n6vember Sjå fskj Skyrslan nefnist Vegna jardvegss'fna frri Midhisum. Unclir stendur " 15. n6v. '94. G.K." ll Sbr. brdf Edtlu Bjdrnsd6ttur og Hlyns Hallcl6rssonar til Vilhjålms Arnar Vilhjålmssonar, dags. 15. febniar 1994.

5 verid hari f f6rum peina sfdan (skråd å Fj6dminjasafni 26. mars r2 Sj6durinn og adrar miniar og gdgnflutt utan Lilja Årnad6ttir flutti med s6r sj6dinn til Hafnar 2. desember, sem fyrr sagdi. Jafnframt hafdi hrin medferdis og hugdist afhenda (a) lj6srit af lj6smyndum af hverjum grip sem var tdlusettur f samræmi vid skråningu på sem fram kemur i fyrrnefndri grein F6rs Magnfssonar f Årbdkinni, (b) tfu syni sem tekin hdfdu verid af hlutum rir sj6dnum vid kcjnnun hans h6rlendis og skyrslu Vilhjålms Arnar Vilhjålmssonar par sem greint er frd kcinnun Synannat3, (c) svonefndar "trefjaleifar" eda "tægjur".sem fundust med silfrinu og F6r Magnrisson minnist å i grein sinni i Arb6kinni (bls. 7-8) og segir ad kunni ad hafa verid umbridir silfursins, (d) ådurnefnd jardvegssyni og (e) ådurnefnd prjf beinabrot sem eiga ad hafa fundist å Midhrisum haustid 1980, eftir ad silfrid fannst. i Uofn åtti Lilja fund med Lars Jørgensen um silfursj6dsmålid og gerdi honum grein fyrir framvindu pess. Hrin lagdi aherslu å ad ranns6knin yrdi unnin eins vel og kostur væri. Fau f6ru vandlega yfir atridin sem fram koma i ådurnefndu br6fi undirritadra til pj6dminjavardar Dana. i Uofn vakti Lilja s6rstaklega måls å hinum i6rkennilega glj6a silfursins og hvort hugsanlegt væri ad pad hefdi verid medhcjndlad med einhverjum efnum eda rafstraumi eda 6 einhvern annan s6rstakan hått eda hvort vardveisluskilyrdi pess hefdu verid ad einhverju leyti einstdk. i pvi sambandi bar 6 g6majardvegssynin og taldt JØrgensen ekki åstædu til ad efnagreina pau, a0 svo komnu, svo ad Lilja hafbi pau med s6r aftur til islands. Sj6dinn og adrar ofangreindar minjar,og g6gn skildi hrin eftir i vdrslu Jgrgensens.t+ i samtali sfnu vid Jgrgensen benti Lilja sdrstaklega 6 ad pær litlu leifar beina og "trefja" sem hrin hefdi medferdis væru pær einu sem til væru af pvi tagi f tengslum vi6 silfursj6dinn; pad mætti pvi ekki eyda peim og kæmi til aldurgreiningar kolefnis, yrdi ad beita AMS-adferd; hrin hefur i for med s6r ad adeins fåein grdmm efnis eru notud vid greininguna. 12 i øguotcarurotum sinum frå 3. sepæmber 1980 nefnir F6r Magnfsson ad bæjarhrafnar hafi haldid sig mikid vid hrishornid par sem silfrid kom ( lj6s, dagana ådur en pad fannst (bls. 41 f frås0gn sem nefnist Silfurfundurinn frå Midhfsum). Hafa limsir velt fyrir s r hvort hrafnarnir hafi tekid eitthverr silfur og flutt f hreidur sitt i bæjargilinu. Lilja spurdi Hlyn Halld6rsson å Midhtisum ad pessu 21. jfni 1995; hann kvadst hafa kannad betta tui seinna, hå hafi hreidrid verid horfid og ekkert silfur verid ad finna. 13 Vithjåtmur Orn Vilhjålmsson, S&lrsic wn rannsdknir og athuganir ri silfursjddnumfrd Midhtisum ddur en dr. Jamzs Grahnm-Campbell rannsaliadi kann stflfrædilega d FjddminjasaTtl. Lokid 8. jflf (Um dagsetningu sjå bls. 17). 14 Sbr. kvittun Jdrgensens; par kemur fram ad vantar mun pann sem F6r Magnrisson hefur gefid toluna 29; ad scign F6rs var petta grcinn og undin stdng, 0,93 g (sbr. Arbdk) og var horfin peg.ar ådd 1985 eins og hann segir koma fram i åritun sinni 28. n6vember 1985 å eintak Fjms. af Arbdk /980. Hann kann enga skfringu å pessu hvarfi.

6 Kiinnun d st)gusrignum um silfurtapa d Midhrtsum ndlægt aldamdtum Mikil umræda vard i fjcitmidlum i september 1980 um Midhrisasilfrid og kom på fram sri åbending i Visi 13. dag månadarins ad etv. væri tomio f leitirnar silfur sem J6nfna J6nsd6ttir hefdi tapad å Fjardarheidi nålægt aldam6tum s Fegar sj6dsmå1id komst aftur å dagskrå fjcilmidla sumarid 1994, var bent å hid sama ad nyju f DV og jafnframt var pj6dminjavdrdur, F6r Magnrisson, gagnryndur f grein f Morgunbladinu fyrir ad hafa ekki kannad målid.t0 Okkur fannst åstæda til ad kanna petta s rstaklega, bædi af pvi ad vid vildum bjarga vitneskju fr6 glcitun og p6tti ekki 6lftlegt ad sagan yrdi ri{ud upp enn og aftur begar nidurstodur af ranns6knum sj6dsins bærust frå Danmdrku. Fad var Matthea Einarsd6ttir Long sem vakti fyrst måls å peim mdguleikai Visi 1980 ad Midhrisasilfrid væri ættarsilfur. Matthea d en DV ræddi sumarid 1994 vid Gudj6n E. Long, br6dur hennar, og bdrn hennat, Einar F6radnsson og Gudnyju F6rarinsd6ttur. Vid undirritud f6rum å fund Gudj6ns og Helgi ræddi vid Gudnyju i sfma.tt Målid snyst um m6dur peirra Gydj6ns og Mattheu sem h6t J6nfna Gudlaug J6nsd6ttir; hrin fæddist i Ass6kn arid 1813 (i Fellum) og var vinnukona å bæjum f s6kninni årin Hrin f5r sfdan til dvalar å Seydisfirdi, ad sdgn Gudnfjar, og fluttist pangad alfarin til ad bfa par med manni sinum, Einari (Påli J6hannssyni) Long. i pessum flutningum tyndi J6nfna silfri å Midhrisum, ad sogn afkomenda hennar, en erfitt reynist ad finna rit nåkvæmlega hvenær petta 6 ad hafa gerst. J6nina giftist arid 1899 (manntal 1901) og einhvern tima um pad bit tyndist silfrjd, ad mati Gudnyjar, eda ekki fyrr en elstu dætur hennar voru fæddar, ad mati Gudj6ns. Fær fæddust årin 1899 og 1900 (manntal 1901). J6nfna flutti silfrid frå Staffelli f Fellum og ætladi med pad til Seydisfjardar; r6kr6tt virdist ad å1ykta ad hrin hafi tynt silfrinu b,egar hrin var ad flytja reyfur sfnar og djåsn i tengslum vid giftingu sina og stofnun heimilis. Samkvæmt manntali 1901 fluttist J6nfna til Seydisfjardar årid Silfrid ætti helst ad hafa tynst petta år eda ad 6drum kosti å årinu 1900 eda Allrækilega var leitad f skriflegum heimildum ad vitneskju um silfrid sem å ad hafa horfid å Midhrisum en ekkert var neins stadar ad finna um pad. (Sjå nånar um petta i Vi6hengi). 15 Vfsir 13. september 1980, bls Einar P6lsson, Silfrid frå Midhrisum. Morgunbladid 21. ågrist Samtal vid Gudj6n E. Long 11. n6vember i994; studst er vid skråda frås0gn Helga Forldkssonar fr613. ndvember sem gerd er eftir minnispunktum hans; Lilja las fråsdgnina skommu sfdar og gerdi engar athugasemdir. Gudj6n vikli ekki tala inn å band. Helgi taladi vid Gudnfju ( sima 13. n6vember 1994 og skrådi helstu atridi jafnhardan og t6k sfdan saman fråscign um samnlid samdægurs og er studst vid hana. Hann ræclcli aftur vid Gudnfju f sfma 19. jrini 1995 og innti hana nånar eftir nokkrum atridum. Sjå samantekt i vdrslu Fjms. 18 Ås, sålnaregistur Å oist.ls.

7 Vid hdfum ekki fundid neitt sem gæti stadfest pessa sdgu um silfurtapann å Midhrisum. Sagan er f sjålfri s6r ekki 6trfleg; hitt er hins vegar 6trrilegt ad J6nina hafi erft silfur med vikingaaldarlagi eins og pvi sem er å munum i silfursj6dnum sem fannst å Midhrisum. Sjddurinn, slqrsla og t)nnur gdgn sdtt til Hafnar. Samtal vid rannsakendur Vid undirritud f6rum til Hafnar 27. jitni til ad sækja sj6dinn og fylgigcign, taka vid skyrslu um ranns6kn sj6dsins og ræda vid på sem unnu ad ranns6kninni. Gdgnin og skyrsluna fluttum vid heim ad kv6ldi sama dags. Vi6 komuna å danska pj6dminjasafnid låsum vid skyrsluna og åttum sfdan tal vid hdfunda hennar, pau Lars JBrgensen safnvdrd og forverdina Birthe Gottlieb, sem vann ad målmgreiningu, og Peter Henriksen sem kannaoi smfdatækni sj6dsmuna. Stj6rnandi ranns6knarinnar, Lars Jgrgensen, starfar vid pj 6dminj asafnid danska sem fornleifafrædingur å svidi vikingaaldar og midalda. Hann hefur einkum sinnt yngri jårncild. Loks er ad nefna Birgitta Hårdh sem kannadi formgerd sj6dsmuna; vid hittum hana ekki enda er hrin starfandi vid [åst6iann i Lundi. Åfitsgerd hennar lå hins vegar fyrir og birtist sem hluti af heildarskyrslunni.tr Meginnidurstada pessara s6rfrædinga er sf ad sj6durinn i heild sinni s6 6svikinn vfkingaaldarsj6dur med einni undantekningu, hringur sem hefur verid tdlumerktur sem nr. 3 (sbr. grein F6rs Magnrissonar i Årb6kinni) er talinn geta verid yngri (er lengst til vinstri å forsidumynd pessarar greinargerdar). Vissa eda sdnnun liggur p6 ekki fyrir. Tæknileg atridi benda til ad hann geti verid frå pessari 6ld eda hinni sidustu ("eftir idnbyltingu", ord Jgrgensens i samtali) en silfrid i hringnum er sams konar og silfrid i sj6dnum ad cjdru leyti, sem bendir til vikingatfma. Samkvæmt pessu er hugsanlegt ad einhver seinni tfma madur hafa brætt upp silfur frå vikingatima og reynt ad smfda grip f stfl vikingaaldar. Åtyttarord Jørgensens um ranns6knina fylgja h6r med i islenskri pfdingu (fskj. 3) i samtali okkar vid Danina kom fram ad ranns6knin hefdi ordid umfangsmeiri og timafrekari en pau ætludu i upphafi enda hefdu pau ma. leitad ålits 6nafngreindra s6rfrædinga å ymsum atridum. Fau gåtu ekki fallist å ad sj6durinn gljådi neitt s6rstaklega eda einkennilega, pegar vid færdum petta i tal, og syndu okkur silfurgripi frå vikingaold med svipadan gljda ad peina mati og hcifdu p6 ekki verid hreinsadir i år. Fau bentu å ad silfrid frå Midhrisum hefdi verid f umbfdum og hreinsad r6sklega eftir fundinn, sfdan hefdi pad verid l9 Skirslan nefnist, SØlvsakuen fra Mitlhus, Island. Analyser af metallegeringer, fremstillingsteknik og typologi. Nationalmuseet 1995.

8 handfjallad eitthvad og studladi petta ad pvi ad ekki t6lli 6 bad.zo Loks gæti gerd silfurs skipt einhverju um hversu mikid f6lli å pad. Jardvegssynin frå Midhrisum hdfdu ekki verid kdnnud sdrstaklega par sem gljåinn p6tti ekki ranns6knarefni og auk pess var jardvegur å gripunum svo litill ad samanburdur vid jardvegssynin var ekki mdgulegur. Beinin sem segir ad fundist hati å Midhfsum haustid 1980, eftir ad silfrid fannst, hofdu ekki verid rannsokud. Vid fluttum beinin og jardvegssynin med okkur heim afrur og einnig leifar af ætludum umbridum sj6dsins. Nefna må ad i samtalinu vid Danina taldi Jcirgensen ad silfrid f sj6dnum hefdi vafalaust verid gjaldeyrir sins tfma, hringarnir fyrst og fremst verid ætladir til greidslna og ekki endilega verid ætlad ad notast sem skartgripir. Menn hafi sidan hciggvid af gripunum eda bætt vid på til ad få fram videigandi pyngdir. Athugasemdir um tæknileg atridi og framsetningu efuis i slqrslu Dana Fram kom i samtali okkar vid Danina ad peir hefdu ekki sagad eda klippt af nokkrum hlut sj6dsins n6 eytt neinum g0gnum i ranns6knar skyni og hefdu hvorki hreinsad n6 pfssad silfrid. Til skfrin gar 6 skyrslunni er pessa kannski helst ad geta (h6r er farid eftir upplysingum frd Jørgensen): a. EDAX merkir Energy Dispersiv X-Ray Analysis (EDXA er lesid EDAX). Henriksen auglysir eftir slikri målmkdnnun f skyrslu sinni (bls. 5) ad svo miklu leyti sem snertir l6dningar f tengslum vid hring nr. 3 og Hårdh bendir å ad æskilegt s6 ad kanna pær s6rstaklega. SUk kcinnun f6r fram eins og sdst å sjci Oftustu sfdum skyrslunnar. i l6dningunum kemur fram sama hlutfall målmblendis (hlutfall Ag (silfurs) og CU (kopars)) og i silfrinu ad cidru leyti og jafnframt f 6v6fengdu vikingaaldarsilfri (sjå hundradshlutfoll (Vo) f hverju tilviki). b. XRF er lika rdntgenathugun sem gerir kleift ad fara dfpra ofan f yfirbord målmhluta en unnt er med EDAX. Tilgangurinn er lika ad kanna hlutfctll målmblendis (hlutfdll kopars, gulls, sinks, blfs ofl. å m6ti sjlfri) og bera saman vid dæmigert sterlingsilfur i nritfma. I XRF-kdnnun koma hins vegar ekki fram hin l6ttustu grunnefni en pad gera pau i EDAx-kdnnun. c. Principal Component Analysis er stærdfrædileg greining; stadtdlulegar nidurstddur hennar koma fram å medfylgjandi grafi; silfurhlutar med sams konar hlutfdll målmblendis lenda å sama stad i grafinu. 20 Henriksen segir ( skfrslu sinni ad sj6dsmunir hah verid "rengjort særdeles omhyggeligt af finderen eller museumspersonale" (s. 8). Fram kemur i skrifum Fdrs Magnrissonar ad finnendur skoludu af silfrinu.

9 Fdetnar dlyktanir Nidurstadan f skyrslu danska pj6dminjasafnsins verdur ad teljast all6lik meginnidurstddu Graham-Campbells sem taldi ad {6rir hringar (nr. 1-3 og 5) og tvær stangir (nr. 12 og 23), alls 306,84 g, væru frå nritfma; hringur nr. 3 vegur einn s6r 28,61 g samkvæmt nidurstcidum Graham- Campbells. F6r Magnfsson taldi ad hring nr. 3 fylgdu tvd brot og hafdi allt f s rma nfmeri med heildarpyngdinm 34,42 g; Graham-Campbell taldi ad adeins annad brotanna hefdi tilheyrt hringnum og pyngdartala hans er væntanlega midud vid petta. Hårdh telur dsannanlegt hvort brotin tilheyra hringnum og pau Henriksen og Gottlieb hafa ekki getad skorid rir um petta.2t Engin leid virdist vera rit frå fyrirliggiandi gdgnum ad timasetja med nåkvæmni hvenær sj6durinn var lagdur i jdrdu åsamt med hring nr. 3. Sj6durinn hefur legid i jdrdu um skeid sem s6st 6pvi ad f honum fundust "animaliske fibre", dyrahår, sem eru sdmu gerdar og efni pad sem fannst med sj6dnum og telst vera leifar umbrida. Fær hafa pvi veri6 gerdar rir skinni, ad pvf er virdist. Leifar umbridanna reyndust of litlar til ad unnt væri ad timaseda pær med geislakolsgreiningu (C 14), hvad bå AMS-greiningu.22 A gripunum fundust leifar jardvegs og 6hreinindi og sker gripur nr. 3 sig ekki rir ad pessu leyti. Kristjån Eldjårn, fyrrverandi forseti og pj6dminjavdrdur, var staddur å H radi begar sj6durinn fannst; hann mun hafa farid austur 30. ågrist en tilkynnt var um sj6dfundinn 31. ågfst.z: Kristjån lfsir athugunum sinum å segulbandi og segir par ma.: Fetta var yndisleg ferd og mjdg einkennilegt ad pessi silfursj6dur skyldi finnast parna einmitt å medan g var par og hefur mdrgum p6tt pad harla einkennilegt og næsrum pvi ekki einleikid.za Nidurstcidurnar benda til ad sj6durinn hafi ekki verid lagdur f jdrou s6rstaklega i tilefni af komu Krisdans. Reykjavik, 29. j(tni 1995 n /-,/'.-( "t ll il-qip,,-{t t{qael,ti Liljd Arnad6ttir - 2r Her mætti kannski benda å til ihugunar ad forn eyrir telst hafa verid um27 g. 22 Etti kom til umrædu f samtali vid Danina hvort efnasamse0ring jardvegs å fundarstad geti veitt vf sbendin gar um vardveisluskilyrdi umbridanna. 23 Sbr. fyrrnefnda dagbdk F6rs Magndssonar frå 3. september Ummælin eru frå 3. september 1980, tekin upp eftir ad Kristjån var kominn aftur sudur til Reykjavftur. Å somu snælciu er ad finna vidtcil hans vid Eddu Bj0rnsd6ttur og Hlyn Halld6rsson, skommu eftir ad tilkynnt var um sjdr)sfundinn. A Fjms.

10 Vidhengi um ætladan silfurtapa d Midhfisum Silfrid åi6nfna ad hafa erft eitir Cridny;u Oddsd6ttur, m6dursystur sfna (svo Gudnf F6rarinsd6ttir), eda Solveigu Oddsd6ttur, m6dur sina (svo Gudj6n). Solveig d6 ad siign 6rid 18'17 en Gudnf, systir hennar, andadist hins vegar årid 1895; hfn var Få.- ekkja en hafdi verid i vinnumennsku um skeid, i{samt manni sinum, å bæjum i Ass6kn og fylgdi peim f6stursonur.25 Ekfti er neitt ad finna i skiptab6kum Nordur-Mrilasfslu uå luo Cuonylu og mann hennar.26 - F6lk J6ninu f m6durætt åtti tdluvert ættarsilfur, ad sogn Gudj6ns og Gudnjjar. Gudj6n erfdi silfurskeid sem å eru grafnir stafirnir TGS og SSD og _eiga pad ad vera fangamork Ttiniss og Solveigar, langafa og langcimmu J6nfnu i m6durætt, og gætu verid grafin um pegar pau munu hafa tekid saman. Vid undirritud såum skeidina og eins pj6dminjavordur sem telur ad hrin geti verid mun eldri en fangamdrkin, bladid hafi smidalag sem bendi helst til I7. og 18. aldar en grafid jurtaskraut å bakhlid pess s6 yngra, væntanlega frå sama tima og fangamtirkin. Ennfremur segir Gudj6n ad Anna systir sin hafi erft nælu eftir m6dur peina. Ad srign Gudnfjar f6kk Matthea, m6dir hennar, gyllt silfur å upphlut eftir m6dur sina og einnig silfureyrnalokka sem hfn l6t smida rir nælu og ennfremur åtti hrin si-lfurkapsel; Gudnf telur ad silfrid sd f f6rum Onnu systur sinnar; Lilja kannadi.målid og heims6tti Onnu F6r'arinsd6ttur 26. jtinf Hfn sd næluna sem gerd var fr eyrnalokkum og var pal ekki ad finna vftingaaldarlag. Anna kvad d6ttur sina f Keflavft eiga upphlutsmillur af lftri gerd og nælan en petta hofum vid ekki kannad. - - Gudj6n dvaldist med f66ur sfnum å Midhrisum fermingarårid, ad eigin sogn. Hann var par vetudnn ; på var tadir hans ekkill og var i vinnumennsku ii Midhrisum.2T Gudj6n segir ad fadir sinn hafi sagt sdr rækilega frå silfurtapanum begar peir voru samtimis å Midhrisum. Fetta var mikid silfur, eftir pvf sem Ggpj6n hefur eftir f6dur sinum. A ferd sinni frå Staffelli tii Seydisfiardar ådi J6nina å Midhrisum og skildi hest sinn og hnakktosku sina med silfiinu etlir vid trinvegg og f6r heim å bæ. Midhris voru pii, ad sdgn, fjdls6ttur iiningarstadur i pj6dbraut. pegar J6nfna kom aftur ad trinveggnum, var taskan horfin med 6llu silfiinu. Pannig er saga Gudj6ns og Gudnf segir hana mjcig lftt; helsti munur er ad hfn heldur ad silfrid hafi verid ( einhverjum poka eda umbridum i hnakktriskunni og hafi horfid i pessum umbridum en ekki hnakktaskan enda hafi hvartid ekki uppgotvast strax. Gudnf bætir vid ad mikid hafi veri6 leitad og talid hafi verid ad silfrinu hefdi verid stolid. Tvd blod voru gefin rit å Seydisfirdi um aldam6t, Bjarki og Austri, og segir par stundum frå tdpudum hlutum en ekkert kemur fram i pessum blodum å årunum um silfurtapa å Midhrisum.28 Sennilegt virtist a0 haft hefdi verid samband vi6 sfslumann; til greina komu bædi slslumadur å Eskifirdi og Seydisfirdi par sem Midhfis eru i Sudur-Mrilasfslu en Seydisfjdrdur i Nordur-Mrilasfslu. Leitad var i skjalasofnum sfslumanna å Pj6dskjalasafni, bædi f brdfadagb6k Nordur-Mrilasyslu, lesid nåkvæmlega yfir i{rin 1899 og 1900 og registur stjmu b6kar kannad tyrir årin 1898 og og eins f brdfadagsb6k Sudur-Mrilasfslu, lesid ndkvæmlega yfir årin og kannad 25 Gudny fædrtist tuid 1842, sbr. Kirkjubær, ministerilab6k Hrin var å Eklijufelli tuid 1890 med manni og f6stursyni, en sidan ein å Bimufelli. Hinn 26. n6v dd Gudnf Oddsd6ttir å Birnufelli, sem eivæntaniega hin sama p6tt tilgreinclur aldur komi ekki heim og saman. Sbr. Ås, ministerilabdk og sålanregistur A Fjskjs. Helgi Forlåksson kannadi. 26 Kannadar voru Skiptabdk Nordur Mdlasfslu og Skipøb6k Nordur-Mrilasfslu og SeydisfiardarkaupstarJar Sjå.lkrd um skjalasdfn syslum.anna og sveitarstjtirnal (1973), N-Mrilasfsla VI, A Fjskjs. Helgi Forlåksson kannadi. 27 Hjalustadir, s6knarmannatal A Fjskjs. 28 Helgi Forlåksson og Gr6a Finnsrldttir, b6kavdrdur Fj6dminjasafns, konnudu blddin.

11 registur fyrir år'in Ekkert kom h6r fram vid pessa leit um tapad silfur å Midhrisum. 29 Sia SUa um skj alas 0 fn sy slumnnna o g sv e it ar s tj d rna l (197 3). S -Mrilasf sla 1, 36 = K2, Br fadagb6k N-Mrilasfsla:Skjala-safn Nordurmrilafrings I,17, Br6fadagb6k A Fjskjs. Gr6a Finnsd6ttir kanna0i. r0

12 Fylgiskjdl l. Br6f Helga Forlåkssonar og Lilju Årnad6ttur til Olafs Olsens, pj6dminjavardar Dana, dags. 17. okt6ber Brdf Lars JØrgensens safnvardar til Lilju Årnad6ttur og Helga Forlåkssonar, dags. 17. n6vember Åtyttarord [samin af Lars Jgrgensen safnverdi]. Ut skyrslunni S Ølv skatten fra Midhus, I sland. Analy s e r af metalle ge rin g e r, fremstillingsteknik og typologi (1995). Bls Islensk pfding

13 T,IoDMTNJASAFN isrn*os.ff W B.'l' Reykjavik, den 17. oktober 1994 Danmarks rigsantikvar Olaf Olsen Undertegnede Ulia Årnad6ttir, museumsleder på lslands Nationalmuseum og Helgi Porlåksson, udvalgsmedlem, samt docent i historie ved lslands Universitet, er af kutturminderådet blevet anmodet om at kontalde en nordisk arkaeologisk institution for at bede om assistance, idet der er blevet fremsat begrundet mistanke om, at den søtuskat (6å3,5 g), der i 1980 blev fundet ved gården Mi6hfs [ Østlandet, ikke i sin helhed stammer fra vikingetiden, som antaget, men at en del af den er yngre. Vi henvender os til Danmarks Nationalmuseum p.g.a Deres omfattende kendskab til den islandske vikingetid og den faglige viden, som museets arbejdere sidder inde med på dette område. Vi vil anmode Dem om at De og Nationalmuseet vil påtage Dem undersøgelsen af det fundne sølv. lslands Nationalmuseum vil afholde udgifterne hertil. Anledningen til dette er, at der opstod en mistanke om, at en del af nævnte sølv ikke stammede fra vikingetiden, og på foranledning af det nu fratrådte kutturminderåd blev sølvet undersøgrt af professor James Graham- Campbell ved Institute of Archaeology, University College, London. I sin rapport af 11. juni d.å. påpeger professor Graham-Campbell, at mistanken ikke er ubegrundet og anbefaler en nærmere undersøgelse d sølvet (se vedlagte rapport fra Graham-Campbell). Det skal nævnes, at de islandske forskere, der foretog den analyse d sølvet, som Graham-Campbell henviser til, anser analysen for at være ufuldkommen og de afgav ikke n:gen formel rapport om deres konklusioner. I henhold til museumsloven fratrådte nævnte kulturminderåd den 30. juni d.å, men inden sin fratrædelse fremførte rådet over for lslands Kultur- og undervisningsministerium argumenter for en yderligere undersøgelse af sølvet på ministeriets vegne. Ministeriet afslog dette og har overdraget det nye kuhurminderåd at sørge for'at man med yderligere videnskabelige undersøgelser skaffer de sikrest mulige oplysninger om sølvets aldef. Fra ministeriets side tager man ikke stilling til, hvilke specialister inden for området man bør henvende sig til, men mener at der kan blive tale om specialister i Norden. Den 1. june d,å tihrådte rigsantikvar F6r Magn0sson sin stilling igen, efter to års orlov. Som bekendt undersøgte han i sin tid sølvet sammen med præsident Kristjån Eldjårn. De rejste begge til stedet, hvor sølvet blev fundet og undersøee alle omstændigheder omkring fundet. I Arb6k Hins islenzka fornleifafdlags for 1980 publicerede rigsantikvarens så en artikel om fundet og her fremkommer der ingen mistanke om bedrag iforbindelse med fundet. På det nye kutturminderåd anmodning afgav rigsantikvaren en rapport om sagen på rådets møde d. 29. sept. d.å. Her understregede han vigtigheden af en ny undersøgelse af sølvet: SuAurgdtu 4l. I0l Reykjavik.Simi (91)28888 Simbrif (91) 28,o67 Kt

14 'Ved en fonsat undersøgelse af sølvskatten fra Midh0s, bør man bl.a. se på følgende punkter: Med kemisk analyse må det afgøres, om metallet ivæsentlig grad adskiller sig fra andet sølv, der som regel er til stede i fund fra vikingetiden. Man må undersøge, om der i dette sølv findes noget metal, der var ukendt i vikingetiden. Man må undersøge, om der i udenlandske fund fra vikingetiden findes gensande i samme stil eller med samme udseende som de genstande fra Midhds{undet, som regnes for mistænkelige, eller man må finde ud af, om deres stil er meget forskellig fra andre genstande fra den tid. Man må undersøge, om der i udenlandske fund findes enkette genstande uden pendant i samme fund og undersøge, om der er opstået nogen mistanke i forbindelse med sådanne genstande. Man må undersøge, om der på søfuet findes unetydige spor der taler for, at der ved deres fremstilling er blevet brugt værktøi, der ikke fandtes eller blev brue ivikingetiden'. For os er det af største vigtighed, at De sammen med Nationalmuseets medarbejdere påtager Dem at undersøge sølvet eller tilkalder specialister i den udstrækning det måtte vaere nødvendigt og har overopsyn med opgaven. Det er dog nødvendigt for os at udgifterne til undersøgelsen skal være overkommelige. Hvis De ikke ser Dem i stand til at påtage Dem opgaven, vil vi være taknemmelige for oplysninger om en nordisk institution der er egnet til den. Vi håber, at De kan påtage Dem dette og venter at få Deres anvisninger og forslag om sagens behandling i et brev til undertegnede, adresseret til lslands Nationalmuseum. zn-/*%-*t Helgi Forlåksson I al fortrolighed Med mange venlige hilsener,)h./ 4l { {-*rtqffi /-{4ic4',,k Lilja'Årnad6ttir

15 / NATI ONALMUS EET T\iodmidasafn fslands att. llluseumsleder Lilja Åxnad6ttir Docent Helgi Thorlåkson Sudurgata Reykjavili, ISLAND OLDTID OG IvIIDDELALDER FREDERIKSHOLMS KANAL I2 DK.I22O KØBENHAVN K rlf +4t )1 ry 44il FA-\ +4t ) rz Købenlravn d. Ij/Ll L994 Kære Lilja Årnad6ttir og Helgi Thorlål<son Som jeg skrev i vor fax af d. 10/11 vil jeg på vegne af Rigsantikvar Olaf Olsen sige tusinde tak for jeres henvendelse vedr. sølvskatten fra Midhris i Østlandet - det er en stor tillidserklæring. Det vil som sagt være yderst beklageligt for skandinavisk arkæologi, hvis Prof. Graham-Carnpbr:l antagelser er korrektc. llationalmuseet vil naturligvis derfor meget geme medvirke til en afklaring af de pågældende wivlsspørgsmål omkring dele af skattens ægthed. Vi vil derfor foreslå, at der iværksættes et undersøgelsesprogram omfattende følgende analyser af sølvskattens indhold: L. Røntgenflurosensanalyser af alle genstande med henblik på legering og sporstofindhold. Herved kan afklares, om der optræder afvigende legeringer eller atypiske sporstoffer i de mistænkelige genstande. Foretages af Nationalmuseets Bevaringsafdeling. 2. Røntgenflurosensanalyser af L0 norske og danske hals- og armringe fra vikingetid, samt moderne sterlingsølv med henblik på komparative analyser af ovennævnte. Foretages af Nationalmuseets Bevaringsafdeling. 3. Makroundersøgelser af værktøjsspor på de islandske og danske/norske genstande fra analyserne Foretages af Nationalmuseets Bevaringsafdeling. 4. Makroundersøgelser af forarbejdningsfrakf,urer på især de snoede ringe med henblik på fremstillingsteknik. Vikingetidens snoede ringe blev fremstillet ved en teknik, som efterlader karakteristiske makrofrakturer i overfiaden. Disse vil måske ikke optræde på eventuelle nyere genstande. Foretages af Nationalmuseets Bevaringsafdeling og OMA. 5. Undersøgelser af genstandene ved Dr. Birgitta Hårdh, Lund og Lars Jørgensen, NM. Supplement til Prof. James Graham-Campbels undersøgelser.

16 ' Vi mener, at denne række undersøgelser med sikkerhed vil kunne klarlægge, om der i fundet skulle indgå nyere genstande. Desværre er der visse omkostninger forbundet med analyserne, hvilke beløber sig til DKK , jvf. vedlagte budget. Vi håber ikke, at denne udgift vil forhindre en fortsættelse af undersøgelserne. Iøvrigt mener vi, at projektet er spændende - selvom årsagen er yderst beklagelig - og vi ser frem til et godt samarbejde med Islands Nationalmuseum. Iad os venligt vide, om vi skal iværksætte dette, og eventuelt hvornår skatten kan overføres til Danmark. de bedste hilsner,/ -) "Laa (ø9,,-- I-ars Jørgensen museuminspektør

17 BUDGET Røntgenflourosensanalyser væirthe Gottlieb, 35 t å 190 DKK Undersøgelser af værktøjsspor væeter Henriksen, 35 t å 190 DKK Rejse og ophold for Birgitta Hårdh, 2 døgp Overhead kr IALT kr

18 Sølvskatten fra Midhus, Island. Analyser af metallegeringer, fremstillingsteknik og typologi. Nationalmuseet Bls Ålyktarord lsamin af Lars Jdrgensen safnverdi] Eftirfarandi verdur ålyktad ad lokinni greiningu: Mdlmblendid f hinum greindu hlutum synir ad peir eru gerdir rir silfri sem er ad samsetningu sams konar målmblendi og er i 6v6fengjanlegu vikingaaldarsilfri, samanber "principal component" greininguna og vidhengi 1. Ekki hefur pvi komid i lj6s målmblendi sem bendir til ad notadar hafi veri6 nritimagerdir pess. I greiningunni sem kennd er vi6 "principal component" skilur nritfmasilfur sig skyrt frå flokknum sem i eru islenska silfrid og samanburdarsilfur frå vikingatimum og midoldum, bædi frå Danmdrku og Noregi. i pessulambandi skal l6gd åhersla å ad eftirfarandi athugasemd J.G.-C. [James Graham-Campbells] (skfrsla hans, s. 4): "The silver samples from rings nos 3 and 5... display the same 1ow copper content, with an absence of zinc, consistent with modern sterling silver" getur ekki haft almennt gildi. Greining m.a.6 arabiskri silfurmyntfr69. og d leidir pannig i 1j6s ad til eru myntir ån sinks (sbr. McKenell & Stevenson:,Sorn e Analyses of Anglo-Saxon and Associated Oriental Silver Coinage, s. 209, tafla V). Vdntun sinks må pvi ekki lita 6 sem vott pess ad silfrid s6 frå nritima. A sama hått må benda å ad innihald Cu fkopars] f 6v6fengdu vfkingaaldarsilfri (og Midhfsasilfri) getur haft jafnlågt gildi (2-5Vo) og nritfmasilfur, samanber t.d. skyrslu Vilhjålms Arnar Vilhjålmssonar, s. 4 (greiningu F) og s. 6 (sjni 3) um 500 kr6na silfurpening par sem Cu hefur mælst 4,6Vo og 5,97Vo og ennfremur vidhengi 2 (NM lnationalmuseet] C 4417). Ennfremur synir rannsdkn formgerdar ad heildarsamsetning sj6dsins er peirrar gerdar sem er einkennandi fyrir Vestur-Skandinavfu, einkum Noreg. Fetta gildir pannig um hina umræddu hringa nr. 1 og 2 sem bådir eiga s6r hlidstædur i norskum sj6dum. Undantekning frå pessu er p6 hringur nr. 3. Ranns6kn å smidatækni synir ad næstum allir hlutirnir eru liklega gerdir f samræmi vid på tækni sem pekkt er frå vikingatfmum. Eina undantekningin frå pvi er hringur nr. 3, prædirnir f honum eru ad 6llum lfkindum dregnir i nritimadragldd ("i et moderne trækjern"). Se td. borid saman vid dregna prådinn i litla hringnum sem er festur vid nr. 4, s6st ad prådurinn i nr. 3 er audsæilega gerdur med allt annarri tækni sem ekki verdur synt fram å ad sd ao frætti vikingaaldar. Å hinn b6ginn synir målmgreiningin ad silfrid i hring nr. 3 er frå vikingatfmum.

19 Fetta sidastnefnda hefur pvi midur i fiir med sdr ad liklegt verdur ad telja ad i sj6dnum gæti handverkstækni sem er yngri [en sd tækni sem einkennir meginhluta sj6dsins]. Fad verdur pvi ad teljast sennilegt ad nfverandi samsetning sj6dsins s6 ekki hin upprunalega. Audvitad må setja fram ymsar getgåtur um hvad valdi framangreindri samsetningu sj6dsins og greiningin, sem gerd var, varpar ekki lj6si å. Verid gæti ad sj6durinn hefdi fundist einhvern tima åour en heimildir greina og eftir pad hefdu verid gerdar tilraunir med ad bræda silfrid og smida rir pvi. Sidan hefdu hlutirnir verid grafnir ad nyju. Hringur nr. 3 kynni ad hafa ordid til med pessu m6ti. Lftlegt er ad prådurinn i hring nr. 3 s6 gerdur af manni med pekkingu å silfursmidi.

Fleksibel barselsorlov. Til forældre

Fleksibel barselsorlov. Til forældre Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I

Læs mere

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard [Skriv tekst] Olien ved Grønland Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth Vejleder: Niels Vestergaard Miljø og ressource management Syddansk Universitet

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker?

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? En undersøgelse af forskernes referencehåndtering som en del af deres arbejdspraksis Undersøgelsen er udarbejdet med finansiel støtte fra

Læs mere

Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb

Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb Karin Sten Madsen Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Juni 2005 Hvor ku du gøre det? Center for Voldtægtsofre Afsnit 4073 Rigshospitalet

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Indien-undersøgelsen Undersøgelsesrapport om adoptionsformidling fra Indien i perioden 2000-2007

Indien-undersøgelsen Undersøgelsesrapport om adoptionsformidling fra Indien i perioden 2000-2007 Indien-undersøgelsen Undersøgelsesrapport om adoptionsformidling fra Indien i perioden 2000-2007 Familiestyrelsen 9. oktober 2007 2 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelsen...3 De formidlende organisationer...3

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Nordens sprog nu med engelsk?

Nordens sprog nu med engelsk? BØGER Nordens sprog nu med engelsk? Af Henrik Gottlieb Bente Selback og Helge Sandøy (red.): Fire dagar i nordiske aviser. Ei jamføring av påverknaden i ordforrådet i sju språksamfunn. Oslo: Novus 2007.

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Medlemmer af Det Etiske Råd pr. 1. juni 2012 Jacob Birkler formand Lillian

Læs mere

Udlodningen og de indkomne forslag om donationer er hovedtemaerne på dagens generalforsamling.

Udlodningen og de indkomne forslag om donationer er hovedtemaerne på dagens generalforsamling. Side 1 af 5 Aurigas ordinære generalforsamling 30. april 2015 Formandens beretning Slide 2 Velkommen (indledning) Kære aktionærer, medarbejdere og gæster velkommen til denne ordinære generalforsamling,

Læs mere

Handskrift VIÐ ALDAMÓTIN 2000. LEIÐBEINING unnin af Norrænum hugmyndahópi um handskrift

Handskrift VIÐ ALDAMÓTIN 2000. LEIÐBEINING unnin af Norrænum hugmyndahópi um handskrift Handskrift VIÐ ALDAMÓTIN 2000 LEIÐBEINING unnin af Norrænum hugmyndahópi um handskrift HANDSKRIFT VIÐ ALDAMÓTIN 2000 Håndskrift ved år 2000 Leiðbeining unnin af Nordisk Idégruppe for Håndskrift Útgafan

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Regler for behandling af voldgiftssager

Regler for behandling af voldgiftssager Regler for behandling af voldgiftssager Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende voldgiftsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Rapport vedr. projektet. Kendskab til stammen og mennesker, der stammer

Rapport vedr. projektet. Kendskab til stammen og mennesker, der stammer Rapport vedr. projektet Kendskab til stammen og mennesker, der stammer Dansk Videnscenter for Stammen September 2005 Disposition Forord s. 3 Indledning s. 4 Baggrund Formål Indhold Rapportens opbygning

Læs mere

14-6. Anmodning om genoptagelse af arbejdsskadesag skulle også vurderes på ulovbestemt grundlag

14-6. Anmodning om genoptagelse af arbejdsskadesag skulle også vurderes på ulovbestemt grundlag 14-6. Anmodning om genoptagelse af arbejdsskadesag skulle også vurderes på ulovbestemt grundlag 13.3 Remonstration og tilbagekaldelse, se også Skatter 6-26.1 Arbejdsskadeforsikring, se også Erstatning

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup Forsideblad. Bilag Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Sundhedsfaglig Højskole Titel: Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere