Info- og debatfolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, revideret udgave,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Info- og debatfolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, revideret udgave, 5.11.2002."

Transkript

1 Info- og debatfolder om nye læseplaner på Duborg-Skolen, revideret udgave, Udarbejdet af Lars Kofoed-Jensen, Duborg-Skolen

2 Nye læseplaner Informationer - tolkninger - debatoplæg Efter revisionen af læseplanerne fra (Sekundarstufe I), som trådte i kraft i 1997, kom turen til (Sekundarstufe II eller valggymnasiet, som vi plejer at kalde det). Arbejdet blev sat i gang i 1997 og styrings-gruppen fik til opgave at lave forslag til nye læseplaner, som skulle opfylde en række krav, der er opstillet af KMK (KultusMinisterKonferenz, som er et koordinationsorgan for delstaternes kulturministre): Formidling og sikring af r (især de grundlæggende) Udvikling af nye læringsformer (sammenknytning af faglig og tværfaglig læring, projektundervisning) Styrkelse af orienteringen mod erhvervslivet Derudover skulle man fortsætte udviklingen på en række områder, hvor Schleswig-Holstein allerede havde igangsat noget, f.eks. udviklingen af: temacentreret og tværfagligt arbejde, som det er indført i læseplanerne for fordybende undervisning (Vertiefender Unterricht) og projektundervisning, som det er indført i bekendtgørelsen for valggymnasiet (OVO ) faggymnasiets (Fachgymnasium) erfaringer med mere handlingsorienterede undervisningsformer Man skulle også tage udgangspunkt i resultater af såvel nationale som internationale undersøgelser (her tænkes på TIMSS og siden er PISA kommet til) og komme med tiltag, som kan øge effektiviteten af læringen i skolen og sikre kvaliteten af eksamen også i fremtiden. Disse undersøgelsesresultater kunne samles i følgende udsagn om undervisningen på baggrund af de nuværende, overfyldte læseplaner: Undervisningen er i dag... for meget lagt an på at eleverne skal vise hvad de allerede kan for meget lagt an på at aflevere store mængder stof for meget lagt an på at aflevere store mængder viden for lidt orienteret mod at eleverne skal lære (også: lære at lære) for lidt orienteret mod at eleverne skal opnå forståelse/indsigt for lidt orienteret mod anvendelsen af erhvervet viden Undervejs har man flere gange betonet det vigtige i at have et samlende koncept, som nok respekterer forskelle mellem fagene, men som først og fremmest tydeliggør en samlet tilgang til hele undervisningen i valggymnasiet (som en naturlig fortsættelse af gymnasiets ) Kilderne til denne folder er Anhörungsfassung der neuen Lehrpläne für Sekundarstufe II, Kultusministerium Schleswig-Holstein, 2001, men jeg har ikke fundet ændringer i den endelige udgave af de nye læseplaner. Dertil kommer to arrangementer for tysklærere og et skolelederseminar som baggrund for denne folder. Jeg har forsøgt at kendetegne de refererende afsnit ved en skrifttype (Arial), mens mine oplysninger, tolkninger og holdninger er med en anden (Times New Roman). Man ville indarbejde læringsteoretiske erkendelser, især af den såkaldt konstruktivistiske art. Man ville også sikre sig at problemstillinger af central karakter for såvel individ som samfund fik en betydelig indflydelse på undervisningens indhold. Det førte frem til et samlet koncept der i oversigtsform ser således ud: - 2 -

3 Lehrplanrevision Schleswig-Holstein Kunnen Læring som tilegnelse af r Perspektivskifte: Fra pensumitis til r Læringskonceptet Viden Læring i indholdsmæssig sammenhæng Perspektivskifte: Fra fagspecifik læring til kerneproblemer og tværfaglighed Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Lehrpläne Oversat og tillempet af Lars Kofoed-Jensen, Duborg-Skolen Oversat og tillempet af Ministerium für Bildung, Lars Wissenschaft, Kofoed-Jensen, Forschung Duborg-Skolen und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Referat III 52 - Lehrpläne På et overordnet plan ligger der to centrale ønsker i læseplanen: Gymnasiet har en overordnet opgave der traditionelt har været betegnet som almen dannelse. I et eller andet omfang handler det om at beskrive hvad det er alle mennesker skal kende til. I et moderne informationssamfund er det ikke nogen let opgave. Helt konkret indeholder den slesvigholstenske skolelov en paragraf om gymnasiets opgave (Schulgesetz 4 Auftrag der Schule) Man har søgt at beskrive indholdet af denne opgave ud fra to spørgsmål: 1. Hvad har den enkelte brug for i den individuelle proces det er at vælge sin vej i livet og gøre sit til at få et godt liv? 2. Hvilke krav må et demokratisk samfund stille til individets indsigt og handling for at samfund kan opretholdes og udvikles? Svaret har ført til formuleringen af fem kerneproblemer der refererer til videnperspektivet. Undervisningen i skolen skal ikke handle om at få lavet udførlige lister over hvad læreren skal sørge for at undervise eleverne i. Der findes ikke rigtige pensumlister, man kan ikke tale om en uomgængelig kanon indenfor faget. Derimod skal man kigge nøje på hvad eleven får ud af skolegangen, hvad eleven bliver i stand til på baggrund af gymnasieforløbet. Man er blevet bevidst om at det ikke er muligt at forudsige hvilken viden der er nødvendig i fremtiden. Til gengæld kan man forsøge at forberede eleven med redskaber til at erhverve sig den til enhver tid nødvendige viden. Disse mere fremtidssikre redskaber sammenfattes i fire r som refererer til kunnenperspektivet. De nye læseplaner er i alle fag bygget op på en måde, der med enkelte afvigelser følger den samme oversigt. På næste side finder du et forsøg på oversættelse af denne oversigt. I resten af denne folder vil du finde tekst på dansk, men der hvor jeg har skønnet det nødvendigt har jeg også anført tyske betegnelser. Læseplanen tager også højde for det såkaldte Fachgymnasium, der vel bedst kan forklares som parallel til de gymnasiale uddannelser på handelsskoler og tekniske - 3 -

4 skoler i Danmark. Læseplanens angivelser for Fachgymnasium vil ikke blive behandlet i denne sammenhæng. Læseplanernes opbygning. I Grundlag II Faglige konkretiseringer A Den gymnasiale overbygning (valggym.) 1 Mål for valggymnasiet 1.1 Fordybet almen uddannelse 1.2 Videnskabspropædeutisk arbejde 1.3 Studie- og erhvervsevne 2 Organisationsformer i valggymnasiet 2.1 Opbygningen af valggymnasiet 2.2 "Das Fachgymnasium" B Læringskonceptet i valggymnasiet 1 Udgangspunktet for læringen 1 Udgangspunktet for læringen 2 Læringens perspektiver 2.1 Læring som det at arbejde med kerneproblemer 2.2 Læring som erhvervelse af r 3 Læringen i fagstrukturerne 3.1 Læringen i faglige sammenhænge 3.2 Læringen i tværfaglige sammenhænge 4 Principper for undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Læring i tematiske sammenhænge 4.2 Læring med mangfoldige arbejdsformer 4.3 Læring i en skole, der åbner sig 5 Projektundervisningen (-læringen) 5.1 Metodikundervisningen på 11. årgang 5.2 Projektundervisningen på 12. årgang 5.3 Projektundervisningen på 13. årgang 6 Præstationer og deres bedømmelse 6.1 Bedømmelseskriterier 6.2 Bedømmelsesområder 6.3 Karakterudmåling 2 Faglig læring som erhvervelse af r 2.1 Fagets bidrag til læringsn 2.2 Fagets bidrag til læringen i andre fag 3 Fagets strukturer 3.1 Didaktiske retningslinier 3.2 Fagets temaområder 4 Undervisningstemaer 4.1 Temaorienteret arbejde 4.2 Kursustemaer 4.3 Udsagn om forpligtelsesgrad 4.4 Temaer 5 Projektundervisningen (-læringen) 5.1 Faget og projektundervisningen 5.2 Projektundervisningen på 12. årgang 5.3 Projektundervisningen på 13. årgang 6 Præstationer og deres bedømmelse 6.1 Undervisningsbidrag 6.2 Klausurer 6.3 Karakterudmåling Grundlagsdelen er således fælles for alle fag og i den redegøres for nogle generelle og forpligtende ideer bag hele læseplansprojektet. Dette informationsskrift lægger hovedvægten på formidlingen af dette "fælles koncept". Grundlagsdelens afsnit A Her fastslås at læseplanerne forholder sig til og respekterer Schleswig-Holsteins skolelov (Schulgesetz), læseplanerne for klassetrinene op til og med 10. og beslutninger fra KMK. 1 Mål for valggymnasiet Der formuleres tre hovedmål for valggymnasiet: Udbygget/fordybet almen(ud)dannelse udvikling af alsidige interesser og evner, indsigt i fællesmenneskelige problemstillinger, forståelse for samfundsmæssige, demokratiske sammenhænge, herunder rollen som borger i samfundet både som elev og senere som erhvervsaktiv. Videnskabspropædeutisk arbejde erhvervelse af fagligt funderet viden og brugen af den i tværfaglige sammenhænge, erhvervelsen af metoder til selvstændig problemundersøgelse/-behandling med overholdelse af fornuftige standarder for erkendelsesbegrundelser og -formidling, åbenhed, evne til at reflektere og bedømme, evne til selvkritik, pålideligt sags- og problemorienteret samarbejde og kommunikation. Omgang med informationsteknologien med henblik på senere anvendelse i studie og erhverv betones særligt. Studie- og erhvervsevnen - 4 -

5 Da eksamen kvalificerer bredt til studier og erhvervsuddannelser sigtes der mod elevernes evne til at kunne forholde sig lærende også i fremtidige sammenhænge, mod at give eleverne indsigt i egne anlæg og mod at eleverne skal få kendskab til forskellige erhverv, studier og forhold på arbejdsmarkedet. Selvom de samfundsvidenskabelige fag har en særlig forpligtelse, gælder dette mål for alle fag. 2 Organisationsformer i valggymnasiet Valggymnasiet inddeles i to faser Indføringsfasen (11.årgang) Undervisningen i fagene skal tage hensyn til evt. forskelle i elevforudsætninger og skal gennem indføring i fagene dels sætte eleverne i stand til at vælge liniefag på kvalificeret måde, dels vise dem at læring ikke standser ved faggrænser. En række tværfaglige arbejdsmetoder skal indarbejdes (hertil henvises til faget metodik) med henblik på senere brug i såvel fag- som projektundervisning. Kvalifikationsfasen (12./13.årgang) Eleven vælger en række grundkurser og to liniefag. Grundkurserne udvikler såvel det fagspecifikke som metoder, der kan bruges på tværs af fagene. Liniefagene sigter mod en højere grad af refleksion, indblik i fagets teoretiske grundlag, selvstændighed og forbindelse mellem det fagspecifikke og det tværfaglige. Grundlagsdelens afsnit B og Fagdelen. Læringskonceptet tager udgangspunkt i den lærendes situation. I denne del opstilles der nogle principper for undervisningen i valggymnasiet, som går igen i fagdelen. De to dele danner tilsammen en forpligtende ramme for undervisningen. Gennem læringskonceptet for den tværfaglige læring og for projektundervisning vil man gerne opfordre til arbejde med skoleprogrammer også på læseplansområdet. 1 Udgangspunktet for læringen (Grundlagsdel). Eleverne lærer i en omverden præget af forskellige måder at leve sit liv på og forskellige opfattelser af værdier. De påvirkes af forskellige kulturelle traditioner, religiøse retninger, videnskabelige forklaringer og politiske interesser. Denne mangfoldighed i et åbent samfund opfattes som en berigelse, men også som et usikkerhedsmoment. Eleverne lærer i et samfund præget af forskellige medier og mangfoldige informationskanaler. Dette giver en udvidet horisont, men påvirker også muligheden for at gøre helt egne erfaringer og påvirker tilliden til egne erfaringer. Eleverne lærer i en verden hvor arbejdslivet forandrer sig meget hurtigt. Dette betyder såvel chancer som risici. Eleverne frigør sig skridt for skridt fra forældrene, søger nye grupper at identificere sig med. Dermed møder eleven nye krav til eget ansvar og selvstændighed. Dette stiller også nye krav til skolen. Efter afslutningen af de pligtige skoleår må skolen i sine normer, roller og indretninger forholde sig til, at eleven deltager frivilligt i skolelivet. 1 Udgangspunktet for læringen (Fagdelen). Her formulerer de enkelte fag deres ståsted i forhold til ovenstående. Faget placerer sig altså blot inden for den forståelsesramme som grundlagsdelen opstiller og prøver at reflektere over fagspecifikke forhold, såsom elevforudsætninger fra tidligere undervisning, fagets tradition mm. 2 Læringens perspektiver (Grundlagsdel). Der skelnes mellem to perspektiver: 1. Det indholdsmæssige: Læringen som det at arbejde med kerneproblemer (her opregnes fem kerneproblemer: grundlæggende livsværdier, bæredygtig udvikling, samfundsmæssige strukturforandringer, ligestilling, samfundsmæssigt engagement) 2. Det formmæssige: Læringen som erhvervelse af r (her skelnes mellem en lærings, som hvert fag giver sit bidrag til, og nogle tværfaglige r)

6 Lehrplanrevision Schleswig-Holstein Kerneproblemer og læringsr Læseplanskonceptet i Slesvig-Holsten indeholder to perspektiver: 1. Læring - som det at arbejde med og tage stilling til de fem kerneproblemer - ud fra betydningen for den enkeltes udformning af sit liv - ud fra betydningen for det politisk-samfundsmæssige liv og 2. Læring - som det at tilegne sig r indfører en ny forståelse af læring. Eleverne erhverver ikke kun faglige og metodiske færdigheder, men samtidig også personlige og sociale r, som er uundværlige for både læringen i skolen og for den videre læring efter skolen. Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Lehrpläne Oversat og tillempet af Lars Kofoed-Jensen, Duborg-Skolen De 5 kerneproblemer 1. Grundværdier, hvor der tænkes på værdier af betydning for den enkelte og for samfundet som helhed. Her tænkes bl.a. på menneskerettighederne og på de værdier som hentes i religion, folkeslag, nation. Mere bredt er der tale om de værdier som ligger til grund for forskellige kulturer og samfundsformer og om de problemstillinger der ligger i sameksistensen af mennesker med forskellige grundværdier i et demokratisk samfund. Punktet refererer bl.a. til Schulgesetz 4 stk.(2), hvor der tales om netop menneskerettigheder, kristne, humanistiske værdiforestillinger og ideerne bag demokratiske, sociale og liberale frihedsbevægelser. 2. Bæredygtig udvikling, hvor der først og fremmest tænkes i miljøproblematik, formuleret som opretholdelsen af det naturlige livsgrundlag for planter, dyr og mennesker. Ud over miljøproblematikken ligger der også forestillinger om folkesundhed og ved begge aspekter ønskes en indsigt, der fører til aktiv medvirken fra eleverne. Schulgesetz 4 stk.(3). 3. Strukturforandring, hvor det slås fast at forandring er et grundvilkår i det moderne samfund, som eleverne skal forberedes til at håndtere. Gennem undervisningen skal der også skabes forståelse for kræfterne bag sådanne historiske og fremtidige samfundsmæssige forandringer, idet man derigennem øger evnen til at omgås forandringerne. Schulgesetz 4 stk.(3) 4. Ligestilling, hvor der først og fremmest tænkes på kønnenes ligestilling i såvel familie, erhverv som samfundet i øvrigt. Punktet refererer til Schulgesetz 4 stk.(2) og (5) der beskæftiger sig med lige chancer uanset økonomisk eller samfundsmæssig stilling og uanset national herkomst og køn. 5. Engagement, hvor der tænkes på borgerens engagement i det samfund som borgeren på en gang er del af og medskaber af. Der tales om borgerens rettigheder og pligter, Schulgesetz 4 stk.(1). Der tales om ansvar i det private, familiære og offentlige liv, herunder ansporing til at påtage sig frivillige samfundsmæssige opgaver (Schulgesetz 4 stk.(3) taler bl.a. om ehrenamtlichem Engagement ). Endelig tales der i Schulgesetz 4 stk.(4) om opdragelse til selvstændighed i respekt for andre, til politisk og social handling og om deltagelse i udformningen af arbejdslivet og samfundet på et frit, demokratisk grundlag

7 Alle fagene skal beskæftige sig med disse 5 kerneproblemer og dette indholdsmæssige fællesskab lægger op til et udstrakt tværfagligt samarbejde. Læseplanerne arbejder også hen mod udvikling af det tema- og projektorienterede arbejde og de 5 kerneproblemer giver vigtige bud på indholdet af dette arbejde. Lehrplanrevision Schleswig-Holstein 1. Grundværdier Kerneproblemer Fred, forskellige kulturers sameksistens, menneskerettigheder, religioner, samfundsformer, folkeslag og nationer 2. Bæredygtig udvikling Værdien af det livsgrundlag naturen giver - miljø, egen sundhed 3. Strukturforandring Chancer og risici ved forandringer af de teknologiske, økonomiske og sociale livsbetingelser 4. Ligestilling Ligestilling i familie, erhverv og samfund 5. Engagement Alle menneskers ret (og pligt) til at udforme deres politiske, kulturelle og økonomiske leveforhold Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Lehrpläne Oversat og tillempet af Lars Kofoed-Jensen, Duborg-Skolen Nogle fag henviser eksplicit til kerneproblemerne når der foreslås temaer til undervisningen og andre afspejler med deres forslag til arbejdsområder og projekter at de 5 kerneproblemer er en del af alle fag. (se side 13ff i indholdsbeskrivelserne af fagene) Det er dog kun i grundlagsdelen, som er fælles for alle fag, at man finder beskrivelsen af de 5 kerneproblemer. Det understreger at man ønsker at se gymnasieforløbet som et hele hvor det enkelte fag skal se sig som en uundværlig del af en netværkslignende struktur snarere end som en enkeltstående og selvbærende fagsøjle, der kan vælte eller skyde i vejret helt uafhængigt af andre fagsøjler. Det understreger dog også at læseplanen mere eller mindre konsekvent søger at bygge bro mellem den traditionelle, forholdsvis isolerede fagbeskrivelse og et mere moderne, fagintegrerende gymnasiesyn. Læseplanen kommer samtidig med udbredelsen af de såkaldte skoleprofiler (Schulprogramme) og der er oplagte muligheder for at markere skolens profil i udmøntningen af de 5 kerneproblemer. De 5 kerneproblemer er altså det indholdsmæssige hjælpemiddel til et mere udbredt lærersamarbejde og til at opfatte gymnasiet som en helhed/enhed

8 Lehrplanrevision Schleswig-Holstein Personlig Personlig Social Social Lærings er nøglen Sags- Sags- Lærings- Metode- Metode- Studieevne Evne til at lære mere Erhvervsevne Oversat og tillempet af Lars Kofoed-Jensen, Duborg-Skolen Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Referat III 52 - Lehrpläne De 4 r På det overordnede plan er der tale om en : læringsn. Denne opdeles i 4 delaspekter, 4 r, der altså udgør et hele, skønt de beskrives enkeltvis såvel i grundlags- som i fagdelen. Alle fag beskriver deres bidrag til elevernes erhvervelse. Oversigtens begreber konkretiseres og relateres til det enkelte fag samtidig med at fagene beskriver deres bidrag til læringen i andre fag. Kompetencerne udgør også bedømmelsesgrundlaget i det enkelte fag. De enkelte r skal ikke karaktersættes, men eleven skal have respons på alle fire r undervejs i forløbet og når den endelige karakter gives. Kompetencesproget har to oplagte funktioner: 1. Fokus flyttes fra lærerens undervisning (forstået som indholdsbeskrivelse) til elevens læring (forstået som erhvervelse af handlefærdigheder). Herved bliver det lettere (legitimt) for læreren at tilrettelægge undervisningen ud fra mere pædagogiske overvejelser (Hvordan skal undervisningen tilrettelægges for at eleven bliver i stand til at...?) end de traditionelle logistiske overvejelser (Hvordan får jeg fordelt stoffet og dernæst transporteret over til eleverne?). 2. Lærerne får et fælles sprog til at snakke om skole om. Sproget kan desuden bruges til at øge elevernes indsigt i læringsprocessen. Tidligere kunne man dække sig under fagligt tilhørsforhold - man kunne så at sige ikke snakke med de andre fag, fordi faget var et sprog. Med sproget sættes den samlende faktor at vi alle er lærere over den isolerende faktor at vi alle er fagspecialister. Kompetencerne er altså det formmæssige hjælpemiddel til et mere udbredt lærersamarbejde og til at opfatte gymnasiet som en helhed/enhed

9 Lehrplanrevision Schleswig-Holstein Sags: Kundskaber, indsigt, viden: opfatte / gøre rede for ( sagen, facts, regler, begreber...), forstå (argumenter, forklaringer..), erkende (sammenhænge..), bedømme (hypoteser,...) Personlig : Indstillinger og holdninger (selvtillid, identifikation, værdiholdninger, selvstændighed, engagement,...), opfatte / gøre rede for egen læringssituation, gå ind på egne interesser, være med til at planlægge og gennemføre læringsprocesser, kontrollere og evt. påny gennemarbejde læringsresultater... Metode: Færdigheder i forskellige procedurer, grundlæggende arbejdsteknikker, (brug af opslagsværker, organisere, planlægge, beslutte, holde orden, udnytte informationsteknologi...) Social : Færdigheder i at handle interaktivt og i at forholde sig i gruppen (kunne opfatte de andres (lærings-)behov, samarbejdsevne, kommunikationsevne og evne til at håndtere konflikter...) Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Lehrpläne Oversat og tillempet af Lars Kofoed-Jensen, Duborg-Skolen Læringsn består altså af fire r: sagsn (Sachkompetenz, i Danmark kaldes den faglig ) hermed menes det at være i stand til at sætte sig ind i og behandle et sagsområde på passende vis, til at anvende erhvervet viden i handlings- og nye læringssammenhænge, til at sætte sig ind i og bedømme nye erkendelsessammenhænge. metoden (Methodenkompetenz, DK: almen / tværfaglig ) hermed menes det at være i stand til at anvende regler og metoder for at opnå resultater ved arbejdet med nye sagsområder, sikker omgang med grundlæggende arbejdsteknikker herunder informationsteknologi. den personlige (Selbstkompetenz) hermed menes det at være i stand til at opfatte egen læringssituation, kunne formulere egne behov og interesse, kunne planlægge og gennemføre sine læringsprocesser selvstændigt, kunne kontrollere, evt. korrigere og bedømme læringsresultater. Opfattelse af og respekt for særlige kønsbestemte mønstre nævnes både ved denne og den næste. Her til brug for egen identitetsopfattelse, ved den sociale som forudsætning for samarbejde. den social (Sozialkompetenz) hermed menes det at være i stand til at opfatte andre lærendes behov og interesser, kunne gå i (selv)kritisk dialog med deres opfattelser af læringssituationen og kunne samarbejde sig frem til et resultat. De fire r skal ses som aspekter af en helhed kaldet læringsn, forstået som det at være i stand til at lære, herunder tage ansvar for egen læring. Læringen lægger vægt på evnen til at handle og evnen til at blive ved med at lære, sådan som det vil være særligt nødvendigt i et samfund, der ændrer sig stadig hurtigere

10 Disse fire r går igen i uddannelsessnakken i store dele af verden. Såvel de danske som de tyske begreber er oversættelser fra engelsk, nemlig fra den såkaldte Delors-rapport: Learning - the Treasure Within, UNESCO (1996). Lehrplanrevision Schleswig-Holstein Learning to know Learning to do Learning The treasure within (UNESCO-Report, 1996) The Four Pillars of Education Learning to be Learning to live together Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Referat III 52 - Lehrpläne Der tales desuden om en tværfaglig, der beskrives som de forskellige fags bidrag til en der går ud over det snævert faglige. Alle fag bidrager på følgende områder: det dansksproglige (hhv. tysksproglige) område mundtligt og skriftligt udtryk, omgang med tekster, sproglig refleksion det fremmedsproglige område høre, tale, læse, skrive på fremmedsprog det matematiske område omgang med matematiske symboler og modeller, med metoder til matematisk problemløsning, udvikling og anvendelse af computerstøttet simulation af virkelige processer og strukturer det informationsteknologiske område brugen af informations- og kommunikationsteknologi det samfundsvidenskabelige område forståelsen af betingelser (historiske, geografiske, politiske, økonomiske, økologiske) for såvel individuelt som samfundsmæssigt liv, tænken og handlen det naturvidenskabelige område empirisk-eksperimentel udforskning, opdagelse og konstruktion i naturvidenskab og teknik det æstetiske område æstetisk oplevelse, følelse, bedømmelse og frembringelse det sportslige område sportslig ageren, kendskab til fysiologiske processer og betingelser, regelstyret og fair opførsel under konkurrence. det filosofisk-religiøse område tænken og handlen ud fra grundlæggende principper, meningsopfattelser og værdiorienteringer. Med henblik på studieevnen tillægger KMK de første tre områder særlig betydning

11 2 Faglig læring som erhvervelse af r (Fagdelen). Fagene formulerer deres bidrag til de fire r. Mange lægger sig op af de allerede formulerede. Her nævnes eksempler fra forskellige fag. 1. Sagsn Filosofi taler om evnen til at orientere sig i filosofisk tankegang, til at opfatte mennesket som ansvarligt, til at reflektere over vores virkelighedsopfattelse, til at kunne tænke kritisk over mulighederne og grænserne for menneskelig tankevirksomhed. Tysk taler overordnet om den hermeneutiske, dernæst om sproglig viden og kunnen, om verbalisering (skriftligt og mundtligt) af problemstillinger og litterær-æstetiske erfaringer, om genre- og periodekendskab og om udvidet verdens- og menneskekundskab gennem litterære rum. Matematik taler om brugen af matematiske symboler og eksakt fagsprog, matematiske modeldannelser, bevismetoder, funktionale sammenhænge, sandsynlighedsprocesser, algoritmer, matematik som bidrag til den kulturelle udvikling. Fysik taler om sikker omgang med fysiske begreber, med stadig med abstrakte modeller og teorier, passende omgang med apparater ved eksperimenter, danne fysiske begreber og finde lovmæssigheder på grundlag af kvalitative og kvantitative resultater, tyde fysiske fænomener i hverdagen og ved tekniske processer, erkende relationer mellem naturvidenskaberne. Historie taler om udnyttelse af grundviden om tidligere forløb og strukturer, om erkendelse af kontinuitet og forandring, sammenligning af historiske fænomener og perioder, skelnen mellem udsagn om saglige forhold og værdidomme, refleksion over historisk fortolkning og konstruktion. Samfundsfag taler om funktionen af politiske institutioner, samfundsmæssige, økonomiske og politiske beslutningsprocesser, betydningen af nye kommunikationsmidler, værdiforestillinger i politisk-økonomiske debatter, historiske betingelser for samfundsmæssige forandringer, kendskab til erhvervslivet. Engelsk taler om tre områder: 1. Sprog (engelsk som lingua franca og som nationalsprog, veluddannedes engelsk som sproglig forbillede, flydende kommunikation), 2.Omgang med tekster og medier (forskellige, autentiske tekster, tekstanalysemetoder, kritisk brug af stort medieudbud), 3. Interkulturel læring (sociokulturel viden, egen kultur set fra anglofont perspektiv, anglofon indflydelse på egen kultur, interkulturelle færdigheder). Kunst taler om fagspecifik beskrivelse af former, farver, strukturer og deres virkning, kunne genkende stilarter og perioder, se kunst i afhængighed af historiske, samfundsmæssige og kulturelle betingelser, tænke og skabe miljøbevidst, kunne skabe selvstændigt med forskellige teknikker fra billedkunsten. 2. Metoden Filosofi taler om evnen til at tænke præcist og logisk, kunne bruge filosofisk terminologi, kunne argumentere passende og uden selvmodsigelser. Tysk taler overordnet om metodisk tilgang til analyse og forståelse af litteratur og tekster af enhver art og fra ethvert medie, dernæst om differentieret og adækvat sprogbeherskelse, om evne til at analysere teksters funktion og virkemidler, om systematisk fastholdelse og præsentation af resultater (også med brug af forskellige medier). Matematik taler om matematiske grundteknikker (klassificere, ordne, anskueliggøre, specialisere, analogisere og formalisere), grafiske fremstillinger, computersimulation, anvendelse af bevismetoder, matematisk eksperimenteren, opstilling af modeller, fremskaffelse og brug af hjælpemidler. Fysik taler om metoder til bearbejdelse af naturvidenskabelige problemstillinger, planlægning og sikker gennemførelse af eksperimenter og forsøgsrækker, oversætte resultater til matematik, reflektere over fysiske metoder og deres konsekvenser, erkende at fysikken kun kan forklare delaspekter. Samfundsfag taler om at skaffe sig, reflektere over og bruge socialvidenskabelige informationer, metoder fra empirisk socialforskning, erkendelse og analyse af samfundspolitiske sammenhænge. Historie taler om udnyttelse af hermeneutiske principper til kildebehandling, forskellige historiske metodiske tilgange og anvendelsen af dem Engelsk taler om fremmedsprogsindlæringsteknik, brug af forskellige medier, klare interkulturelle misforståelser

12 Kunst taler om metoder til kunstanalyse, informationssøgning om museer, udstillinger mm., planlægge og gennemføre den skabende proces fra idé til færdigt produkt med anvendelse af passende metoder, kunne præsentere og diskutere egne produkter ved selvstændig fremlæggelse. 3. Den personlige Filosofi taler om evne og beredskab til at se sig selv som reflekterende væsner, til at erkende egne motiver i tanke og handling, til at argumentere for egen tanke og handling, til ansvar for sig selv, til at omgås spændingsforholdet mellem selvbestemmelse og frihedens betingelser og indskrænkninger. Tysk taler om glæde ved beskæftigelse med litteratur, sprog og medier, om koncentration og udholdenhed (såvel i analytisk som kreativ sammenhæng), om reflekteret forhold til eget sprog, om evnen til at relatere undervisningsindhold til egne livsspørgsmål, om sammenhæng mellem selvopfattelse og forståelse for (og af) andre. Matematik taler om koncentration og udholdenhed i arbejdet med matematiske problemstillinger, lære af fejl, kritisk forholden sig til løsninger, matematik som legeaktivitet, matematik som forståelsesforudsætning for forhold i omverden og elevens eget liv. Fysik taler om ansvarsbevidst omgang med teknik, udvikle selvstændige læringsstrategier gennem planlægning og gennemførelse af forsøg, om at være fornuftigt kritisk overfor fysikkens erkendelser. Historie taler om egen begrundet mening, refleksion over historiens betydning for elevens egen situation. Samfundsfag taler om personlig stillingtagen i samfundsmæssige beslutningsprocesser, formulering af egne interesser og egne indflydelsesmuligheder. Engelsk taler om selvstændig læring, udnyttelse af tilbud uden for skolen, opmærksomhed på subjektive faktorer ved tekstlæsning. Kunst taler om udvikling af de visuelle og berøringsmæssige sanser, bevidst oplevelse af kunstværker, skelnen mellem følelsesmæssig reaktion og rationel analyse, relevant bedømmelse af egne og andres produkter, tålmodigt arbejde med at skabe et produkt. 4. Den sociale Filosofi taler om evne og beredskab til at sætte sig ind i andres tænkemåde, til at vise tolerance og respekt over for andres forestillinger og tanker, til at omgås fornuftsbetonet med andre (også i konflikter), til at reflektere over kønsafhængige forskelle. Tysk taler overordnet om den hermeneutiske som værende lagt an på intersubjektiv forståelse, om fælles arbejde med sprog, litteratur, medier og kulturliv, om forståelsen af andres udgangspunkt eller perspektiv, om åben kommunikation, om skelnen mellem objektive data, subjektiv opfattelse og intersubjektiv forståelse. Matematik taler om brug af rationel dialog til løsning af matematiske problemstillinger i grupper, passende omgang med egne og andres fejl i løsning af matematiske problemer. Fysik taler om at kunne se samfundsmæssige konsekvenser af anvendelsen af fysikkens forskningsresultater, om målrette samarbejde ved gennemførelsen af forsøg, om opnåelse af indsigt i at naturvidenskabelige erkendelser ikke i sig selv indeholder tilstrækkelige begrundelser til politisk eller etisk stillingtagen. Historie taler om forståelse for forskelligheders historiske baggrund, inddragelse af det historiske perspektiv i samfundsdebatten, overholdelse af demokratiske principper i samarbejde med andre. Samfundsfag taler om forståelse for betydningen af socialpolitisk tankegang og handlemåde, kunne omgås med det, at andre har andre meninger om og opfattelser af samfundsmæssige problemstillinger, lære brugen af politiske spilleregler, målrettet gruppearbejde. Engelsk taler om opbyggelse og pleje af interkulturelle kontakter. Kunst taler om at forholde sig til kunstneres og andre elevers værker, reflektere over kunstens betydning for eget liv og for samfundet, skabe værker i samarbejde med andre, kunne omgås kritik konstruktivt. Dernæst formulerer fagene deres bidrag til læringen i andre fag efter samme model som i grundlagsdelen

13 3 Læringen i fagstrukturerne (Grundlagsdel). Læringen i fagstrukturer fastslås som grundlæggende for læringen. Faget bidrager til læringsn og skal give mulighed for at opleve læringsfremskridt i faglig sammenhæng. Arbejdet forbindes med en læring, der åbner for videreførende livs-, tanke- og handlingssammenhænge, og herigennem skal eleven erfare meningen med det, der læres. For det enkelte fag er forbindelsen til andre fag en selvfølgelighed, der hører til såvel videnskabeligheden som til den didaktiske selvforståelse og det pædagogiske opdrag. Tværfaglige problemstillinger tematiserer såvel faget som dets faggrænser og er således en forpligtende del af fagundervisningen. Tværfaglige problemstillinger kan behandles i samarbejdet mellem forskellige fag, lige som det er en forpligtende del af metodikundervisningen og projektkurserne. Derudover kan skolen i sit skoleprogram eller sin skoleprofil udbygge det tværfaglige arbejde. 3 Fagets strukturer (Fagdelen). Her giver de enkelte fag deres egen målformulering og nogle retningslinier for den overordnede undervisningstilrettelæggelse. Filosofi nævner Kants fire spørgsmål som det strukturgivende: Hvad kan jeg vide? (antropologi) Hvad skal jeg gøre? (etik-moral) Hvad har jeg lov at håbe på? (erkendelsesteori) Hvad er mennesket? (metafysisk refleksion). Tysk taler om tre genstandsområder: sprog, tekster og kontekst og om tre handleområder: opfatte og forstå, analysere og fortolke, samt fremstille og skabe. Matematik taler om tre hovedområder: Analyse, Analytisk geometri, Sandsynlighedsregning. Fysik taler om nogle områder: Mekanik, optik, el-lære, relativitetsteorien, kvantefysik, astrofysik, termodynamik og faststoffysik. Historie taler om nogle centrale problemstillinger: Menneskerettigheder, modernisering og forandring, indvandring, nationalstatens udvikling og transformation, europæisk integration, internationalt samarbejde og fredssikring. Der lægges vægt på tiden efter 1789, et vist sammenhængende overblik. Forskellige kategorier nævnes: Historie som proces, individuel og social eksistens, politiske systemer og menneskerettigheder. Samfundsfag nævner en række nutidige trends med betydning for elevgenerationen og dermed af central betydning for undervisningen: dynamisk teknologiserings- og økonomiseringsproces, arbejdsdelings- og specialiseringsprocesser, voksende forventninger om deltagelse og legitimering, globalisering (også på området bæredygtig udvikling), voksende kommunikations- og informationsbehov, videnskabeliggørelse og spiritualisering, den umiddelbare erfaring erstattes vidtgående af viden formidlet gennem forskellige medier. Dernæst nævnes nogle fagområder: politik, økonomi og samfund. Faget indeholder også en erhvervspraktikperiode. Engelsk taler om de tre læringsområder: 1. Sprog (viden og færdigheder), 2.Omgang med tekster og medier (reception, refleksion og produktion), 3. Interkulturel læring (sprogerhvervelse, kunst og kultur, individ og samfund, bæredygtig udvikling, strukturforandringer, ligestilling og samfundsmæssigt engagement). Kunst taler om og tre temafelter: A. Mennesket som skabende individ, B. Mennesket og omverden, C. Mennesker og medier, og om tre bearbejdningsaspekter: 1.Analyse og indsats af de kreative virkemidler (Syntaktik), 2.Formidling og fortolkning af de billedlige meddelelser (Semantik), 3. Inddragelse af ydre betingelser med betydning for skabelsesprocessen (Pragmatik, funktionalitet). 4 Principper for undervisningens tilrettelæggelse (Grundlagsdel). Læring i tematiske sammenhænge Temaer udgør meningsdannende helheder og læringssammenhænge. Temaorienteret arbejde er forpligtende. Disse helheder sammensættes med forskellig vægt af A. elevernes erfaringer og forestillinger B. arbejdet med kerneproblemer og erhvervelsen af r C. den faglige stræben efter viden, kunnen og erkendelse Denne læring er handlingsorienteret, dvs. den retter sig mod udfordringer, som eleven skal tage op i sit private, erhvervsmæssige eller politiske liv, det er læring gennem handling, fordi handlingen forstærker læringsprocessen

14 livsverdensorienteret, dvs. den tager udgangspunkt i situationer med betydning for eleven og knytter an til disse, den retter sig i hele læringsprocessen mod elevernes erfaringer erkendelsesstyret, dvs. den indøver en måde at forholde sig på, som stræber efter indsigt og som lader sig lede af indsigt, den ændrer adfærd gennem indsigt, den styrer handlingen gennem refleksionen over komplekse sammenhænge. Læring i mangfoldige arbejdsformer Læringen sigter mod selvstændighed og personligt ansvar hos eleverne. Derfor vælges arbejdsformer, der fremmer dette mål, dvs. arbejdsformer der lader eleverne træffe beslutninger og gennem selvstyrede læringsprocesser være aktive og reflekterende, kreative og produktive. Undervisningsformerne orienterer sig mod -kooperativ læring, læring gennem samarbejde, lige fra planlægningen til præsentationen. -læring med transfermuligheder, men også med indsigt i begrænsningerne for en sådan overførsel af erkendelser og metoder -komplekse problemer fra livs- eller erhvervsverden, dvs. især projektarbejdsformer Alle disse arbejdsformer skal tilgodese læringen som erhvervelse af r. Læring i en skole der åbner sig Arbejdslivet skal integreres i undervisningen gennem praktikperioder, virksomhedsbesøg eller -undersøgelser, projektdage til erhvervsorientering, simulation af virksomheds- og samfundsøkonomiske processer, deltagelse i arrangementer på højere læreanstalter, grundlæggelse og drift af skolefirmaer. Omverden spiller også en væsentlig rolle gennem udlandsophold, internationale sammenkomster, udvekslingsprogrammer, deltagelse i konkurrencer (især med henblik på de særligt begavede). 4 Undervisningstemaer (Fagdelen). Her giver fagene temaforslag. Både forpligtende overordnede temaer og forslag til mere konkrete temaer. Der kommer også henvisninger til tilrettelæggelsen af de enkelte kursushalvår. Filosofi nævner f.eks. Mennesket i spejlet af de ting, det relaterer sig til, Mennesket i spændingen mellem selvopfattelse og andres opfattelse. Tysk nævner Litterære motiver i tidens løb (f.eks. ungdom, natur, kærlighed), En periodes egenart (individets frigørelse i litteraturen i det 18. årh., individ og samfund, forstandens og følelsens frisættelse), Strukturer for periodeskift (århundredeskifte, store enere i litteraturen, kvinder i forskellige perioder), Virkeligheden i sprogets og litteraturens medie sprogets muligheder og grænser, litteratur mellem autonomi og engagement, forfattergrupper og deres litterære programmer, Det litterære moderne (opståen og forudsætninger, på udkig efter egen identitet), Litteraturproduktion, -reception og -bedømmelse (litteraturmedier under forandring, forfatter/kritiker/læser). Matematik giver en struktur for i form af rækkefølgen af emner. I 11.: Differentialregning, geometri (vektorer, linier og planer), sandsynlighedsregning. I 12.: Integralregning, metrisk geometri, eksponentialfunktioner, sandsynlighedsfordelinger. I 13.: Statistik (tests), geometri (cirkel og kugle), kurveskarer og numerisk matematik, komplekse tal. Fysik nævner mekanik (11.), bølger og svingninger, elektricitet og magnetisme (12.), elementer fra kvante- og atomfysik, valgkursus (13.) Historie nævner feudalsamfundet, industrialisering, verdens europæisering, stræben efter frihed og national identitet, nationalsocialismen, europæisk integration, konstruktion og fortolkning af virkelighed. Samfundsfag nævner Det samfundsmæssige, politiske og økonomiske grundlag for Forbundsrepublikken Tyskland, Økonomi i teori og praksis, Politik og samfund ud fra europæiske interesser, Medier og offentlighed, Socialstatens fremtid. Engelsk taler om Systematic Language Acquisition, Media literacy, Birth of a Nation, Exploiting and preserving nature, Regionalism, Gender roles. Kunst nævner Det legende menneske, Ensomhed og isolation, Selvportrætter, Fra det konkrete til det abstrakte, Kunst som tidsspejl, Magt og arkitektur, Designhistorie, Vekselvirkningen mellem kunst og medie, Mænd og kvinder i reklame

15 Lehrplanrevision Schleswig-Holstein 13. årg. - Projektkurser 12. årg. Projekter i linjefagene 11. årg. Metodik undervisning Oversat og tillempet af Lars Kofoed-Jensen, Duborg-Skolen Projekter i valggymnasiet tværfagligt temaer med tilknytning til erhvervs-/arbejdslivet ansvar for egen tilrettelæggelse konkret problemløsning tværfagligt med faget som ramme kooperative arbejdsmetoder produktorienteret arbejdsmetode tværfagligt temaorienteret metodebevidst Ministerium für Bildung, Wissenschaft, Forschung und Kultur des Landes Schleswig-Holstein Referat III 52 - Lehrpläne 5 Projektundervisningen (-læringen) (Grundlagsdel). Projektarbejdsformen udvikles trinvis i valggymnasiet. I 11.årgang med metodikundervisningen (hos os vil det i nuværende form være i de to studieuger (VU). I 12.årgang med projektundervisning i liniefagene, hvor det ene tema afvikles som projektundervisning, således at projektet både tæller som undervisningsbidrag og som klausur. I 13.årgang med projektkurserne. Grundkurserne må gerne afvikle dele af undervisningen som projektorienteret undervisning. 5 Projektundervisningen (-læringen) (Fagdelen). Her anviser fagene deres specielle muligheder for projektorienteret tilrettelæggelse af undervisning, ligesom der gives temaforslag. Filosofi nævner f.eks. Hvad er tid?, Det Onde, Vores omgang med døden. Tysk nævner om Livet i konjunktiv (sprog), Møde med en nutidig forfatter (tekst), Teateret i vor by (kontekst). Matematik nævner Gevinst og tab, Kryptologi, Vækstmodeller. Fysik nævner Bygning af en højttaler, Komprimeret musikdata fra Internettet, Musikinstrumenters klangegenskaber, Magnetisk dataopbevaring, Digital dataoverførsel, Ultralyd i medicin og natur. Historie nævner Schleswig-Holstein: Tyskere og danskere, Svære naboer: Tyskere og polakker, Preußen: forbillede eller forbandelse?, Affærer og skandaler: Cui bono? Endvidere giver man en række forslag til projekttemaer for projektundervisningen i 13. Samfundsfag nævner En virksomhed - mødet med arbejdslivet, Arbejdsgiver og lønmodtager, Strukturforandringer: Hvor megen fleksibilitet kan mennesket klare?, Symbolsk politik. Engelsk nævner Learning by teaching, A room for a poem/performing poetry, Twin town portfolio (brochure om en venskabsby), Ecotopia, Changes in the family system, Songs of Protest

16 Kunst nævner Kunst og marked, Arkitektur i det tredje rige, Politisk karikatur. Derudover gives talrige eksempler på tværfaglige projekter til projektundervisningen i 13. årgang: Livet i middelalderen, Fascination farve, Historiske bygninger i området, Udkast til ny byplan. 6 Præstationer og deres bedømmelse (Grundlagsdel). Bedømmelsen gælder såvel læringsresultater som læringsprocesser. Principperne for bedømmelsen hentes fra fagets/kursets bidrag til de fire r. Kriterierne skal fremlægges for eleverne ved starten af semesteret. Der skelnes som tidligere mellem de to områder undervisningsbidrag og klausurer. Det nye er at også projekter og tværfaglige projekter kan tælle som klausurer. Det understreges på ny at undervisningsbidragene tæller mere end klausurerne ved karakteruddelingen. 6 Præstationer og deres bedømmelse (Fagdelen). Her adskiller fagdelen sig meget lidt fra grundlagsdelen, men det er meningen, at de fire r også skal spille en rolle for bedømmelsen af eleverne. Det er stadig en helhedsbedømmelse, men man skal i princippet forholde sig til alle fire aspekter. Som eksempel vil jeg inddrage et oplæg til bedømmelseskriterier som er formuleret for faget tysk: Sagsn relevans for sagen og temaet faglig fundering og korrekthed sproglig og fagterminologisk præcision aspektrigdom og diffenrentierethed problembevidsthed og udvikling af problemstillinger (særligt også ved projekter) originalitet og selvstændighed fagrelateret dømmekraft Metoden citatteknik og bibliografi skelnen mellem egne og andres udsagn logisk tankegang planlægning og gennemførelse af arbejdsskridtene ved projekter overholdelse af konceptmæssige retningslinier og beslutninger (især også ved projekter) klarhed, strukturering, visualisering ved præsentation af information brug af forskellige medier ved udarbejdelsen og præsentationen brug af passende indsats og midler i forhold til en arbejdsopgave metoderefleksion Den personlige engagement spørgelyst tydeliggørelse og begrundelse af egen position evne til at tage og give kritik Den sociale det at gå ind på andres impulser og læringsbehov pålidelighed i partner- og gruppearbejde evnen til at samtale evnen til at indgå kompromisser ved fælles opgaver De slesvig-holstenske læseplaner og forskellige redegørelser for hele læseplansforløbet og konceptet bag læseplanerne findes på Internettet: Via er det også muligt at finde lovtekster og andet materiale om skole

17 Til debat og eftertanke Hvordan giver vi karakterer på Duborg-Skolen? De nye læseplaner for pålægger os at give og begrunde karakterer på en måde der er anderledes end tidligere. Det kan godt være at vi i et vist omfang inddrog mange af aspekterne tidligere, men det er nyt at vi skal tage udgangspunkt i de fire r og det betones også at eleverne skal orienteres allerede fra starten af semesteret. I 2004 skal hele valggymnasiet følge læseplanens anvisninger. Men hvorfor ikke gøre det til hele skolens måde at snakke karakterer? Brugen af de fire r er en klar støtte til læreren der skal begrunde sin karakter. Her finder man argumenterne for bedre karakterer til eleven: der løser alle opgaver godt, der (kort sagt) kan sine ting (sagsn) der går metodisk til værks (metoden) der har en god arbejdsdisciplin og er målrettet (personlig ) der bidrager konstruktivt både i grupper og på klassen (social ) Man kan f.eks. med rne forklare hvorfor to elever der begge løser lige mange opgaver i matematik ikke får samme karakter hvis den ene altid kun interesserer sig for at få løst sine egne opgaver og den anden samtidig formår at hjælpe andre til at lære mere matematik (altså ikke bedre karakterer for at sende løsningen rundt til afskrift, men for at bidrage til andres læring). Særligt med den personlige og sociale får vi et sprog der gør det tydeligt for eleverne hvor sammensat en god skolepræstation er. De giver måske oven i købet en god mulighed for at få snakket om undervisningsaspekter som ellers let glemmes og nedvurderes af eleverne. Ideelt set bliver det tydeligere for eleverne hvad der skal til for at lære noget - og det er ikke så ringe endda. De fire r modsiger ikke karaktergivningen som den beskrives i læseplanerne op til og med 10. De modsiger heller ikke karaktergivningen i de nuværende to ældste årgange. Tværtimod tydeliggør de nogle intentioner som nok har ligget der længe. De giver os en mulighed for en fornuftig koordinering af karaktersnakken. De giver os faktisk en mulighed for at binde vor skole sammen fra 7. til 13. Methodik læseplan for den hidtidige fordybende undervisning. Faget findes kun i 11. og skal først og fremmest virke forberedende til tema- og projektorienteret arbejde i 12. og 13. Faget har fire læringsområder, der skal inddrages både praktisk og teoretisk: Arbejdsog læringsmetoder Samarbejds- og kommunikationsmetoder Metoder til at opnå erkendelse Fagene på tværs Informationsindsamling, -bearbejdning, -formidling. Planlægning, gennemførelse og vurdering af arbejds- og læringsprocesser Udnyttelse af forskellige medier Planlægnings- og evalueringssamtaler, forskellige feedbackformer, forskellige argumentationsformer, refleksion over samarbejds- og kommunikationsprocesser Hermeneutiske, empirisk-eksperimentelle og matematisk-analytiske metoder til at opnå erkendelse i komplekse sammenhænge Anvendelse af forskellige fagmetoder ved arbejdet med et tema, refleksion over metodernes styrker og begrænsninger, refleksion over metodepluralisme

18 Til debat og eftertanke Læseplanen giver såvel nogle forpligtende henvisninger til afviklingen (ellers skal der søges dispensation) som nogle forslag til indhold. Faget tydeliggører ønsket om et valggymnasium med tværfaglighed og indlæringsbevidsthed. Når man læser den nye læseplan for Methodik rejser spørgsmålet sig: Lever vi op til det? Efter min mening findes der begrundelser for en særlig Duborg-model: Det danske sprog og faget dansk indtager en naturlig særstilling på det danske mindretals gymnasium. (Derfor bør dansk(læreren) være en tilbagevendende og gennemgående figur i dette forløb.) Vort store opland og de deraf følgende transportmæssige hensyn taler indtil videre for at bevare organisationsformen med studieuger. Model for dækning af Methodik læseplan. Forløb Hum-samf studieuge Mat-nat studieuge Dansk -opgaven. Arbejds- og læringsmetoder Hele området, men med særlig vægt på skriftlige arbejdsformer. Hele området, men med særlig vægt på mundtlige arbejdsformer. Skriftlig opgave. Samarbejds- og kommunikationsmetoder Et koordineret forløb omkring samarbejds-former, herunder samtale, argumentation, konfliktløsning og feedback. Individuel eller gruppeopgave af projektlignende karakter. Elementer fra læseplan Metoder til at opnå erkendelse Hermeneutiske metoder. Fagene på tværs Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Empiriskeksperimentelle og matematiskanalytiske metoder. Hermeneutiske metoder. Matematisk-naturvidenskabelige fag (men gerne sammen med hum-samf). Emnevalget kunne evt. tillade andet end rene danskproblemstillinger Opgaver på kortere sigt: Udvikle og koordinere et forløb omkring samarbejdsformer. De deltagende lærere er forpligtet på at skabe den sammenhæng mellem enkeltdelene som forudsættes i læseplanen. Sikre kendskab hos de øvrige lærere således at ugerne ikke bliver isolerede enkeltstående forløb. Skabe den ønskelige sammenhæng til projekt- og undervisningsforløb i 12. og 13. En opgave på lidt længere sigt: Få dette forløb til at indgå i en helhed med en metodelæseplan for alle Duborg-Skolens 7 årgange (7.-13.). En sådan læseplan skulle tage højde for indlæring og vedligeholdelse af ITfærdigheder, for en mere koordineret indsats for og brug af velegnede arbejdsmetoder til gruppearbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, projektorienteret undervisning, præsentationer, elevstyrede debatter

19 Til debat og eftertanke Nye læseplaner og hvad så? Nogle personlige overvejelser ved indførelsen af de nye læseplaner. Nogle overvejelser om læseplanernes indhold: Læseplanerne lægger ved definitionen af de 5 kerneproblemer op til at fagene skal søge sammen om den opgave der ligger i at forberede eleverne til livet efter skolen. Kerneproblemerne kan belyses såvel fagligt som tværfagligt og giver dermed gode muligheder for at undervise vedkommende og mere sammenhængende. De nye tyske læseplaner taler om r, ligesom man har gjort nu i et stykke tid i Danmark og store dele af den vestlige verden. Disse læseplaner forsøger at fylde et indhold i rne, der målretter dem mod daglig, konstruktiv anvendelse i undervisningen - men de lægger også op til at skolen skal arbejde videre med at sætte sit eget præg på læseplanen. Læseplanerne prøver at skifte perspektivet fra: Det skal lærerne fortælle eleverne og til: Det skal eleverne være i stand til at udføre, eller fra: Det skal eleverne vide (kunne reproducere) til: Det skal eleverne kunne (kunne producere). Læseplanerne søger at skabe et fælles sprog som understøtter såvel den enkelte lærers påvirkningsmuligheder (fordi de sker i samme retning i flere fag) som mulighederne for tværfaglighed (fordi fagene lettere får øje på ligheder, metodesammenfald). Læseplanerne søger at mindske mængden af pligtstof i fagene (reducere pensumitistendensen) for at skabe plads til god, indsigtsskabende undervisning og til fordybelse. Nogle muligheder/problemstillinger ved de nye læseplaner (overordnet såvel som konkret): Klausurer og eksamenskrav tilpasses ikke i tilstrækkelig grad til de nye læseplaner, så man som lærer ser sig nødsaget til at forberede eleverne til eksamen på samme måde som altid. Lærerne bruger de nye læseplaner, som en anledning til pædagogisk og faglig dialog. Man føler sig usikker over brugen af nye undervisningsmetoder, man savner nogen at snakke med og man mangler måske efteruddannelse. Der opstår et rum for samarbejde mellem fagene og inden for fagene. Intentionerne strander på manglende samarbejde (og manglende praktiske muligheder for samarbejde). Den enkelte lærer kan ikke give læseplanen gennemslagskraft, står alene med nye læseplaner og ser sig nødsaget til at presse det-plejer-vi-undervisningen ind i læseplanerne.. Lærerne i en 11.-klasse har et udstrakt samarbejde, for at sikre god introduktion til valggymnasiet ved bl.a. at møde eleverne med koordinerede holdninger til arbejdet (f.eks. brug af bestemte arbejdsmetoder, fælles holdning til arbejdsmoral, tværfaglige tiltag, koordineret faglig undervisning). Skellet mellem nedre og øvre løb gøres dybere, fordi læseplanerne for det nedre løb taler et andet sprog. Skellet mellem nedre og øvre løb mindskes, fordi det dels lykkes at inddrage samarbejdserfaringerne fra det nedre løb og dels lykkes at integrere de nye læseplaners grundideer i undervisningen også i nedre løb. Eleverne oplever en god undervisning med mere sammenhæng og bedre mulighed for at engagere og udvikle sig. Eleverne aktiveres mere, bl.a. gennem elevaktiverende undervisningsformer og en højere grad af selv- og undervisnings-evaluering. Herigennem styrkes også udviklingen af nogle af læseplanens tanker om personlige og sociale r. Man er bange for ikke at nå det man skal, fordi man forestiller sig at man skal nå det samme som før. Man føler sig usikker på hvad eleverne lærer, når man ikke underviser som man plejer

20 Vi finder nye ressourcer hos os selv og eleverne i nye arbejdsformer og bliver især bedre til at omgås projektarbejde og projektlignende undervisningsstrukturer. Gammel struktur og administrative begrænsninger dræber muligheden for nyt indhold. Vi begynder at tænke i nye baner i retning af at lave metode-læseplaner for hele gymnasieforløbet. Arbejdet med implementering sluger så meget energi, at skolen står stille og prøver at komme til kræfter uden at der egentlig sker noget. En helt speciel, sydslesvigsk vinkel på læseplanen Vi begynder at se mindretalsn som en særlig dimension for vor skole. Vi prøver f.eks. at udtrykke en sådan mindretals med læseplanens fire r og bliver dermed mere bevidste om vor skoles særlige værdier. Mindretals Sags Metode Personlig Social Viden om flerkulturelt samfund, om identitet og nationalt sindelag, om grænselandsproblemer, om kulturforskelle mellem dansk og tysk. Kan arbejde med og i grænselandets to sprog, såvel mundtligt som skriftligt. Hertil hører to kulturers omgangsformer og løsningsmetoder. Reflekteret forhold til national identitet, kulturelt ståsted og forholdet mellem personlig identitet og forskellige kulturelle tilhørsforhold. Følsomhed over for forståelsesproblemer, der har med kulturforskelle at gøre, større samarbejdsevne og åbenhed over for den anden kultur Foreløbig personlig konklusion: Læseplanerne kan bruges til at forny undervisningen på en positiv og meget fornuftig måde, hvis de bruges aktivt, og hvis vi gennem en indsats og dialog gør den tyske læseplan til vores læseplan med de tilpasninger og fortolkninger, som hører til vores skole. Udarbejdet af Lars Kofoed-Jensen, infoinspektor på Duborg-Skolen

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere