Undervisningsoplæg til CanSat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsoplæg til CanSat"

Transkript

1 Undervisningsoplæg til CanSat Aalborg Tekniske Gymnasium Øster Uttrupvej 5, 9000 Aalborg

2 Indhold Forord... 2 Anbefalet gennemgået stof:... 2 CANSAT... 3 Undervisningsplan... 4 Modul 1 Planlægning:... 4 Modul 2 Udførsel... 5 Forsøg 1: Jordtest... 5 Forsøg 2: Flyvetest... 5 Modul 3 Databehandling... 6 Modul 4 - Præsentation... 7 Lidt Teoretisk baggrund... 8 Analog-til-Digital konvertering... 8 Tryk- og temperaturmåling, samt højde beregning... 8 Temperaturmåler... 8 Trykmåling... 9 Faldskærm Links og litteratur

3 Forord Dette undervisningsoplæg lægger op til et samarbejde mellem Naturvidenskabernes hus og en teknisk studiet retning på et gymnasium. Oplægget er beregnet til et arbejdsprojekt for en del af en klasse, med planlægning på egen skole, udførsel i samarbejde med Naturvidenskabernes hus og afsluttende med efterbehandling på egen skole samt en præsentation for resterende elever i klassen. Projektet her i beskrivelsen er primært rettet mod elever på 2. G niveau med Fysik B og opefter. Materialet kan dog sagtens bruges til elever i 1. G, dog vil disse ikke kende til basal trykteori og lign. Anbefalet gennemgået stof: For at få mest muligt ud af forløbet kan det anbefales at eleverne har en forståelse af nedenstående emner: - Naturvidenskabelig arbejdsmetode - Tryk - El-lære - Analog & Digitale signaler - Kinematik & Dynamik - Fejltolerancer og måleusikkerhed Hvis emnerne ikke allerede er gennemgået vil materialet omkring NvHus-CanSat kunne bruges løbende frem gennem undervisningen og resultaterne vil kunne trækkes frem igen. 2

4 CANSAT Navnet CanSat er en sammensætning af to ord, Can er det engelsk ord for sodavandsdåse og Sat er en forkortelse for satellit Altså Der er tale om en sodavandsdåse satellit. Satellitten minder på flere måde om CUBESAT konceptet En alm. Sodavandsdåse har et indhold på 33 cl og et standardmål, ligesom ved CUBESATs er maksimum vægten for en CANSAT vægten af 33 cl vand, altså 330 g. Forskellen på en CUBESAT og en CANSAT er konceptet; en CANSAT er ikke lavet til at blive sendt ud i rummet, den er derimod designet til forhåbentlig at kunne bruges igen. Inden for CanSat verden findes der flere kategorier, lidt efter hvilket formål man arbejder efter, eller hvilken konkurrence man deltager i. Kategorierne er: - CanSat En måleplatform der sendes op med raket eller ballon samt trådløs kommunikation med jorden, flyver en primær mission, som er beskrevet nedefor, samt en sekundær mission efter eget valg - ComeHome og FlyHome CanSat Samme som ovenstående, med den forskel at der er slækket på vægtkravene, denne CanSat har en sekundær mission, at komme hjem, enten ved at styre sin flyvning/fald eller ved at køre tilbage til start position efter landing. - Freestyle(open) Bør holdes inden for atmosfæren for at holde sig til konceptet. En standard CanSat består som minimum af en mikroprocessor, et radiolink, et strømkilde (batteri) samt en tryk- og temperatursensor alle disse systemer er monteret, så de passer ind i en Coca Cola dåse. Det er en ide at montere systemet, så det let kan tages ind og ud af dåsen, da man skal kunne komme til de enkelte systemer, hvis en udskiftning skulle blive nødvendig. I toppen af en standard CanSat er der mulighed for montering af en faldskærm. Faldskærmens formål er at bringe en CanSat tilbage til jorden med en hastighed mellem 8 og 12 m/s. Ideen med en CanSat er, til forskel fra en rigtig satellit, at den kastes ud fra en højde, og derefter falder til jorden med en beregnet hastighed dette sker oftest ved brug af en faldskærm. CanSats kan sendes op på forskellige måder, alle med sammen med den opgave, at slippe Figur 1: CANSAT Kit uden dåse Figur 2: CANSAT kit samlet med dåse og faldskærm CanSat en, så den kan falde langsomt til jorden Disse metoder er alt fra at kaste en CanSat ud fra et tag eller en mast, til opsendelse med vejrballon eller raket. Der findes rigtig mange måder at designe en CanSat, så kast jer over det. Konceptet er internationalt og benyttes ca. fra hvad der svarer til gymnasieniveau og opefter. 3

5 Undervisningsplan Undervisningsplanen tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode, med en styret hypotese fra underviserens side. Undervisningsplanen tager udgangspunkt i 4 moduler eller faser. Modul 1 Modul 2 Formål: Planlægning Formål: Udførsel Sted: På skolen Sted: NvHus Modul 3 Modul 4 Formål: Databehandling Formål: Præsentation Sted: På skolen Sted: På skole Modul 1 Planlægning: Planlægningsmodulets formål er at sikre, at eleverne er klar til at udføre et eksperiment med CanSat, når man besøger Naturvidenskabernes hus. I løbet af dette modul skal eleverne formulere hypoteser om, hvad de vil prøve at vise med deres besøg ved Naturvidenskabernes hus. Endvidere skal der være tid til, at eleverne kan sætte sig ind i den nødvendige teori til at kunne arbejde videre. Alt denne planlægning skulle gerne resultere i at eleverne som minimum medbringer en målejournal til modul 2, samt har overvejet eventuelle faktorer og fejlkilder, der vil kunne påvirke måleresultaterne, for at disse kan undgås. Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion 4

6 Modul 2 Udførsel Udførselsmodulets formål, er logisk nok at lade eleverne udføre et forsøg med en CanSat. Tiden er meget begrænset her, så elever får udleveret allerede forprogrammerede CanSats. Der er forskellige måder at gribbe dette modul an, men fælles for alle vil være, at der til slut sendes en CanSat op i ca. 100 meters højde med ballon alt imens denne sender data fra dens sensorer tilbage til jorden. Desværre er dette vejrafhængigt og derfor kan det være nødvendigt at få data fra en anden dag. Data kan herefter tages med hjem til efterbehandling. Et eksempel på hvordan besøget eventuelt kan planlægges følger. I løbet af modulet skal der udføres 2 forsøg. Forsøg 1: Jordtest Forsøget foregår på jorden for at sikre, at CanSat en virker samt for at give en data for jorden. Til forsøget kan man med fordel medbringe eget måleudstyr som f.eks. en Pasco GLX Explorer, samt Pasco tryk- og temperaturmåler og et Pasco acceleration-0-meter. Data fra CanSat og Pasco udstyr kan nu sammenlignes for at sikre validteten af data fra CanSat en. Temperatur test: Tryk test: Acc. test: sammenlign direkte med andet måleudstyr f.eks. Pasco ved samme position sammenlign direkte med andet måleudstyr f.eks. Pasco ved samme position Vend CanSat en 3 gange, først så X-retningen peger mod jorden og noter accelerationen, herefter gentages processen med Y og Z retningen. Samme procedure kan samtidig laves med et Pasco acceleration-0-meter.for at kunne sammenligne data Note: husk at sæt Pasco udstyr til at sample med 1 Hz, da dette gør det lettere direkte at sammenligne data fra de to enheder Forsøg 2: Flyvetest I dette forsøg sendes CanSat en op med en ballon, for at modtage data skal der her bruges et radiolink. Før forsøget sættes i gang, testes radiolinket på jorden af to grunde For det første for at sikre, at der er data der kommer igennem radioen og for det andet, for at give data fra CanSat en ved jordplan. Note: Her kan der igen sættes f.eks. Pasco måleudstyr op ved jordplan for at sikre data nøjagtighed. Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion 5

7 Modul 3 Databehandling Databehandlingsmodulets formål er at bringe eleverne fra niveauet med tanker og hypoteser, rå data og fejlkilder til en forståelse og en konklusion. Blandt de mere interessante beregninger, der kan foretages på baggrund af de sensorer, der sidder på en CanSat, er sammenhæng mellem tryk og flyvehøjde Tryk [kpa] omregning højde [m] Figur 4: Flyvedata fra raket affyring ved Boris med Viborg Figur 3: Flyvedata fra raket affyring ved Boris med Viborg Tekniske Gymnasium. X-aksen: Tid[s] og Y-aksen: Tryk[kPa] Tekniske Gymnasium. X-aksen: Tid[s] og Y-aksen: Højde[m] - Data er baseret på trykmålingen Grafen ovenfor med tryk til højde overtid giver blandt andet et tydeligt billede af flyvehøjden, men ved at kigge nærmere på figur 4, vil man endvidere kunne analysere hastighed og acceleration data der herefter kan benyttes til videre analyse af data fra acceleration-0-meter. Data fra en CanSat giver nye muligheder for at analyser data på tværs af forskellige emner inden for fysikken og herved gives eleverne en ny forståelse af anvendt fysik og matematik, endvidere understøtter dette ønsket om temabaseret undervisning og tværfagligt arbejde med inden for de forskellige fag Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion 6

8 Modul 4 - Præsentation Præsentationsmodulets formål er for eleverne at formidle den viden, de har samlet gennem dette projekt, denne viden kan gives gennem enten podcast eller som en præsentation på klassen eller evt. for hele skolen. Som ved alle andre projekter og forsøg er formidling altid nemmere hvis man har masser af billeddokumentation, så sørg for at tage video og billeder af hvad der sker. I dette modul er der rigtig mange forskellige muligheder for, hvordan selve formidlingen skal foregå, og der vil med stor fordel kunne inddrages andre fag i dette modul, fag der har et højt fokus på formidling. Dette vil gøre at projektet ikke blot vil kunne hjælpe fysik klassen, men vil kunne gøres mere tværfagligt dog må det ikke glemmes, at stoffet der skal formidles er hovedsagligt fysik. Underen Hypotese/Teori Forsøg(Plan) Forsøg(Udførsel) Efterbehandling Konklusion Formidling og præsentation 7

9 Lidt Teoretisk baggrund Analog-til-Digital konvertering Mikroprocessoren på CANSAT en er en 8-bit Atmel AVR der er programmeret med Arduino software. Mikroprocessoren er udstyret med et serielt interface,der er forbundet med et radiolink, der kan kommunikere med 9600 baud. Den er endvidere udstyret med en række 10-bit ADC er, fordelt fra 0-5V eller 0-3,3V. En omregning af en måling via en 10-bit ADC fra bits til volt er som følger: Målling[Volt] = Målling[bit] maksspændning 1023[bit] 2 10 = 1023bits Tryk- og temperaturmåling, samt højde beregning Til ADC en er der forbundet en analog temperatursensor, en analog Motorola trykmåler samt et 3-axes accelerometer. Temperaturmåler Type: LM35 LM335 er en temperatursensor med lineært output, der kan måle temperaturer fra -40 til 100 grader Celsius Den er nem at have med at gøre idet output er 10mV/K (10 milli Volt pr grad Kelvin) Temperaturmåler: Temp[ C] = 100 (Måling[V] 2,7315V) 8

10 Trykmåling Type: Motorola mpx4115a p[kpa] = Målling[v] + 0,095 0,009 Ved en højde op til cirka meters højde kan forholdet mellem tryk og højde betragtes som lineær sammenhæng. Ved ca meters højde er trykket faldet ca. 10 kpa - hvilket giver et cirka fald på 0,1 [Pa/m] i stigehøjde. Dog er dette naturligvis temperaturafhængigt. Figur 5: Figuren til venstre viser trykket i forhold til atmosfærisk højde, firguren til højre viser Motorola trykmålerens måle område som et udtryk mellem udgangsspændningen og det målte tryk i kpa På baggrund af en tryk- og en temperaturmåling kan en CanSats flyvehøjde beregnes hvor: - T1: start temperatur [k] - a: temperatur gradient: -0,0065 K/m - p: tryk [kpa] - p1: start tryk [kpa] - R: gas konstant: 287,06 J/(Kg*K) - h1: meter over havet (start højde) h = T1 a (( p ar p1 ) g0 1) + h1 9

11 Udgangspænding [V] Accelerometer Type: MMA7361L Accelerometer er et 3-akses accelerometer (X,Y,Z) dette har et måle område enten mellem +/- 6 G eller +/- 1,5G. Selve accelerometeret benytter en spænding på 3,3V, hvilket betyder at ADC en område skal fordeles ud på 0-3,3V. I Universitarium udstyret er accelerometeret sat til at måle +/- 1,5G 3 2,5 1G = 2,45V 2 1,5 0G= 1,65V -1G= 0,85V 1 0, Acceleration [m/s^2] I kan måle 0g/1g/-1g ved at vende CanSat på bordet i 90 graders Ligesom en terning. Mål med 1 opad, 2 opad,.. 6 opad 10

12 Faldskærm Faldeskærme kan designes på mange måder, det der er vigtigt er at lave en stor overfalde, som kan give en acceleration, der er modsatrettet i forhold til tyndeaccelerationen. Hvis man skal lave en stor overfalde, der er ligeligt fordelt over et punkt, vil en mulighed være at lave en stor cirkel. Rent praktisk kan man tilnærme sig en cirkeloverflage ved at sammen sætte en række trekanter. Dette kan ses på figuren til højre, dette er også den metode der er valgt som standard i CanSat kittet. Som det kan ses på tegningen består faldskærmen af 6 trekanter. Så er næste opgave at beregne deres areal. Formel for dette er: Hvor: - H = Højden [19 cm] - G = Grundlinje [22 cm] A trekant = H G ,22 0,19 = 0,1254 m2 2 Med et areal på en faldskærm kan man se på de kræfter, der påvirker et faldende objekt. Dette er tyndekraften (Fg) i retningen mod jorden og en trækkraft fra en faldskærm (Fd), tyndekraften er afhængig af tyndeaccelerationen og masse, mens trækkraften er afhængig af en ønsket faldhastighed, samt arealet af en faldskærm, hvis disse to kræfter sættes lig hinanden, kan man beregne størrelsen og materiale af en faldskræm som en funktion af ønsket faldhastighed og vægten af hvad der falder. Dette ses i følgende ligninger: Hvor: - Fg = tyndekraften [N] - m = massen [kg] - g = tyndeacceleration [9,82 N/Kg] - Fd = trækkraften [N] F g = m g F d = 0,5 C d A ρ V 2 11

13 - Cd = træk koefficienten for faldskærmen - ρ = luftens densitet [ca. 1,225 Kg/m 3 ] - A = totalt areal af faldskærmen [m 3 ] - V = fald hastighed [m/s] F g = F d m g = 0,5 C d A ρ V 2 Eksempel på fald hastighed: 2 m g V = C d A ρ - m: Vægt: 0,151 kg - A: Faldskærms areal: 0,1254 m 3 - Cd: træk koefficienten: 1,5 (for en semi spherical faldskærm) v = 2 m g C d A ρ = 3,6 m s 12

14 Kontakt, Links og litteratur Links Aalborg Universitet Cansat side: Danish Space Challenge Narom Norske center for rumrelateret oplæring Bøger Romteknologi, Gunner Steet, NTNU. Kontakt & Billeder Alle billeder i dette oplæg er taget af Helge G. Grøn Hvis I tænker at det kunne være spændende at hører mere om mulighederne i rumteknologi er du velkommen til at skrive til Helge G. Grøn Hvis det handler om Dansk rumteknologi anbefales det, at I retter kontakt til Aalborg Universitet Alternativt afholder NAROM kursus for nordiske lærer, se mere på deres hjemmeside. 13

Når du har læst elevvejledningen, er det kun detaljer, som bør nævnes uden for en elevsammenhæng. Det følger i denne korte lærervejledning.

Når du har læst elevvejledningen, er det kun detaljer, som bør nævnes uden for en elevsammenhæng. Det følger i denne korte lærervejledning. til CanSatBox CanSatBoxen henvender sig til de undervisere i Fysik B (og A), der ønsker at komme i gang med de fysikfaglige begreber og dataopsamling med det samme, sammen med eleverne. CanSatBox- forløbet

Læs mere

Gymnasium. Forsøgsvejledning

Gymnasium. Forsøgsvejledning Gymnasium Forsøgsvejledning Gymnasium Indhold Delforløb 1 Introduktion til CanSatBox Dataopsamling Lær CanSatBox at kende Delforløb 2 Design af CanSat og faldskærm Delforløb 3 Opsendelse og dataopsamling

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Loddevejledning til samling af CanSat-shields

Loddevejledning til samling af CanSat-shields Loddevejledning til samling af CanSat-shields Vejledning til lodning af komponenter på CanSat-shield til Arduino Nedenstående vejledning illustrerer, hvordan komponenterne skal loddes på CanSat-shield'et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B

Læs mere

CANSAT & ARDUINO step by step

CANSAT & ARDUINO step by step CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/51 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...

Læs mere

Fysik og Arduino. Af Jan Boddum Larsen, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, HTX-Lyngby

Fysik og Arduino. Af Jan Boddum Larsen, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, HTX-Lyngby Fysik og Arduino Af Jan Boddum Larsen, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, HTX-Lyngby Denne artikel omhandler brug af mikroprocessorer i fysikundervisningen. Den vil kort omtale mikroprocessorens kodning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir 1 Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir OBS: til skriftlig eksamen skal du kun kunne aflæse på en graf, der allerede er indtegnet på dobbeltlogaritmisk papir. Du kan ikke komme ud for at skulle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B 3.sem.: 54

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link):

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Der er adgang til alle noter mv via fysik.horsenshfogvuc.dk Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2016 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Fysik

Læs mere

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg Matematik B Højere Teknisk Eksamen Projektoplæg htx113-mat/b-11011 Udleveres mandag den 1. december 011 Side 1 af 10 sider Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Gokartkørsel. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe32-mat/b-2908203 Torsdag den 29. august 203 kl. 9.00-3.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave -6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

MINI SRP MAT-IT. Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium. Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium

MINI SRP MAT-IT. Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium. Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium MINI SRP MAT-IT Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium Indhold Forord... 2 Indledning... 2 Model og differentielligning...

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Højere teknisk eksamen Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir

Læs mere

Metoder til beregning af en rakets højde

Metoder til beregning af en rakets højde Metoder til beregning af en rakets højde Mål At eleverne får viden om hvilke data, der skal indsamles for at beregne flyvehøjden på en raket. At eleverne får viden om, hvordan man kan beregne, hvor højt

Læs mere

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Lærer Asger Spangsberg Christensen Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15 Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 11 Teknisk

Læs mere

Midlertidig undervisningsbeskrivelse

Midlertidig undervisningsbeskrivelse Midlertidig undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenå HTX HTX Fysik B Bo Päivinen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 08/09

Læs mere

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123 Vejledende løsning hfmac123 Side 1 Opgave 1 På en bankkonto indsættes 30.000 kr. til en rentesats på 2,125 % i 7 år. Beregning af indestående Jeg benytter formlen for kapitalfremskrivning: K n=k 0 (1+r

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle

Læs mere

TILLÆG TIL INSTRUKTIONSBOG

TILLÆG TIL INSTRUKTIONSBOG TILLÆG TIL INSTRUKTIONSBOG Følgende oplysninger skal læses sammen med instruktionsbogen for Range Rover (LRL 32 02 61 131). Disse oplysninger er ekstraoplysninger, der ikke var tilgængelige, da instruktionsbogen

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Lektion 6 / Analog Arduino

Lektion 6 / Analog Arduino 1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIYM Uddannelse htx Fag og niveau Fysik B 3.sem.: 54 lektioner 4.sem.: 54 lektioner Lærer(e) Svend Hansen Hold 15hx2hbiotek

Læs mere

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde

SPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A Termin August 2015 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 1.a Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Modellering af elektroniske komponenter

Modellering af elektroniske komponenter Modellering af elektroniske komponenter Formålet er at give studerende indblik i hvordan matematik som fag kan bruges i forbindelse med at modellere fysiske fænomener. Herunder anvendelse af Grafregner(TI-89)

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: KUGLESTØD

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: KUGLESTØD MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: KUGLESTØD Kuglestød er en af atletikkens kastediscipliner, hvor man skal forsøge at støde en metalkugle længst muligt. Historisk set kan kuglestød føres tilbage til antikkens

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Htx

Læs mere

Devran Kücükyildiz Tværfagligt projekt Studieområdet i Studieretningsforløbet. Klasse 1.4. Tværfagligt projekt:

Devran Kücükyildiz Tværfagligt projekt Studieområdet i Studieretningsforløbet. Klasse 1.4. Tværfagligt projekt: Studieområdet i Studieretningsforløbet Klasse 1.4 Tværfagligt projekt: Fysik, kemi, matematik og teknologi Tema: Ballonflyvning Gruppemedlemmer: Christian Krintel, Andreas Dahl, Devran Kücükyildiz Navn:

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Projektforslag til SRP. Endagsarrangementer

Projektforslag til SRP. Endagsarrangementer Projektforslag til SRP & Endagsarrangementer Reguleringsteknik Fysik og matematik Aktiviteten indeholder to dele, en teoretisk del og en laboratoriedel. I den teoretiske del forklares reguleringsteknik

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Introduktion til TI-Interactive!

Introduktion til TI-Interactive! Introduktion til TI-Interactive! TI-Interactive! er et program, som befinder sig i grænseområdet mellem almindelig tekstbehandling, regneark og egentlige tunge matematikprogrammer. Man kan gøre mange af

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. 1. Figuren viser grafen for en funktion f. Aflæs definitionsmængde og værdimængde for f. # Aflæs f

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

PETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL

PETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL PETERTROELSENTEKNISKGYMNASI UMHADERSLEVHTXPETERTROELSE NTEKNISKGYMNASIUMHADERSLEV HTXPETERTROELSENTEKNISKGYMN ASIUMHADERSLEVHTXPETERTROEL Dæmpede svingninger SENTEKNISKGYMNASIUMHADERSLE Studieretningsprojekt

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle En verden af fluider bevægelse omkring en kugle Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 29. marts 2012 Indhold

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014 Matematik A Studentereksamen stx143-mat/a-05122014 Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere