Elever på erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever på erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side Erhvervsuddannelserne - et overblik... side Nye elevers almene kvalifikationer... side Frafald på erhvervsuddannelserne... side 47 Appendiks 1.1 Hvad er en erhvervsuddannelse?... side 58

2

3 1.1 Indledning og sammenfatning Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer med fra folkeskolen end elever på de gymnasiale uddannelser. Tre pct. af elever på erhvervsuddannelser har over 9 i snit Seks ud af ti falder fra første erhvervsuddannelse Godt otte pct. af elever på erhvervsuddannelserne har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Blandt elever på de gymnasiale uddannelser har 42 pct. over 9 i karaktergennemsnit. Seks ud af ti nye elever gennemfører ikke den erhvervsuddannelse, de oprindeligt begyndte på. Hovedparten af frafaldet sker allerede i starten af uddannelsen i løbet af det skolebaserede grundforløb. Over halvdelen af frafaldet skyldes omvalg af uddannelse. Yderligere en fjerdedel kommer umiddelbart i job, efter at de er faldet fra. To ud af ti elever, som falder fra, kommer imidlertid ikke i gang med en anden uddannelse eller finder et arbejde. Frafald afhænger af kvalifikationer fra folkeskolen. og er mere kritisk for lavt kvalificerede Indvandreres frafald skyldes begrænsede kvalifikationer Frafald på erhvervsuddannelserne hænger tæt sammen med elevernes kvalifikationer fra folkeskolen. Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun omkring en fjerdedel. Blandt personer med lave karakterer fra folkeskolen er der samtidig en større andel, som hverken skifter uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafald. Det øger risikoen for lavere tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere har et højere frafald end personer med dansk herkomst, men det skyldes altovervejende gruppens ringere kvalifikationer fra folkeskolen. Blandt elever med et karaktergennemsnit på over 7 fra folkeskolen er frafaldet på erhvervsskolerne det samme for indvandrere og personer med dansk herkomst. 33

4 1.2 Erhvervsuddannelserne et overblik Efter folkeskolen er der to hovedveje i uddannelsessystemet: De gymnasiale ungdomsuddannelser, som er studieforberedende, og erhvervsuddannelserne, som giver erhvervskompetence. 15. personer er i gang med en erhvervsuddannelse I 4 var knap 227. personer i gang med en ungdomsuddannelse. Heraf var næsten halvdelen i gang med en erhvervsuddannelse, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Mange elever i erhvervsuddannelsessystemet 4 1. elever Almengymnasial uddannelse 7 Erhvervsgymnasial uddannelse 36 Erhvervsfaglig uddannelse heraf erhvervsuddannelse 15 Ungdomsuddannelser i alt 227 ANM.: Almengymnasial uddannelse omfatter gymnasiet, HF, studenterkurser og adgangskurser til videregående uddannelser. Erhvervsgymnasial uddannelse omfatter hhx, htx og adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen. Erhvervsfaglig uddannelse omfatter ud over erhvervsuddannelser også social- og sundhedsuddannelser, pædagogisk grunduddannelse, landbrugsuddannelser og uddannelser på søfartsområdet. Efterfølgende omfatter dette kapitel alene erhvervsuddannelserne. KILDE: Danmarks Statistik. Flere og flere begynder på en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne begynder med et grundforløb, der er skolebaseret, jf. appendiks 1.1. I 4 begyndte 47.5 personer på grundforløbet. Tilgangen til grundforløbet er steget med 3.5 personer fra 1 til 4. I samme periode er antallet af fuldførte grundforløb faldet fra godt 3. i 1 til ca. 28. i 4, jf. figur

5 Figur 1.1 Flere i gang med en erhvervsuddannelse 1. personer 5 4 Påbegyndt grundforløb på erhvervsuddannelse Fuldført grundforløb på erhvervsuddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Frafaldet på erhvervsuddannelserne har således været stigende i perioden. Demografi har derimod ingen væsentlig betydning for udviklingen. Seks ud af ti elever på erhvervsuddannelser er mænd Flere indvandrere vil være faglærte Seks ud af ti nye elever på erhvervsuddannelserne er mænd. Knap to tredjedele, der begynder på grundforløbet, er under år. Godt pct. er mellem og 25 år, mens de resterende 15 pct. er over 25 år. I 4 begyndte omkring 5. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på et grundforløb. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der begynder på en erhvervsuddannelse, er fordoblet fra 1997 til 4. Størrelsen af en ungdomsårgang af indvandrere og efterkommere er i samme periode kun vokset med knap 5 pct., jf. figur

6 Figur 1.2 Flere indvandrere vil være faglærte Antal indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, 1997 = indeks Påbegyndt grundforløb på erhvervsudd Ungdomsårgang ANM.: En ungdomsårgang er beregnet ud fra aldersfordelingen blandt personer, der begynder på et grundforløb på en erhvervsuddannelse i det enkelte år. 36

7 Flere indgange til erhvervsuddannelsessystemet Merkantil indgang har den største søgning Der findes syv indgange til erhvervsuddannelsessystemet, hvor fagligt beslægtede uddannelser er samlet, jf. boks 1.1. Den merkantile indgang er det største uddannelsesområde, og omkring en fjerdedel af alle elever begynder her. Boks 1.1 De syv hovedindgange til erhvervsuddannelserne Grundforløbene på erhvervsuddannelserne er grupperet i syv indgange, som ligner hinanden fagligt: Bygge og anlæg: Tømrer, murer, vvs, glarmester, bygningsmaler, snedker, struktør. Fra jord til bord (hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug): Anlægsgartner, bager, konditor, detailslagter, gastronom (kok), receptionist, tjener. Håndværk og teknik: Finmekaniker, industrioperatør, oliefyrstekniker, plastmager, smed, værktøjsmager, ædelmetalstøber. Mekanik, transport og logistik: Chauffør, lager, lufthavneoperatør, mekaniker, redder, vognmaler. Service: Beklædningshåndværker, frisør, serviceassistent, sikkerhedsvagt, skomager, tandklinikassistent, urmager. Teknologi og kommunikation: Data- og kommunikation, elektriker, forsyningsoperatør, fotograf, frontline pcsupporter, grafisk trykker, mediegrafiker, skiltemaler, webintegrator. Det merkantile område: Detailhandel, handel, kontor, kundekontakt, sundhedssekretær. 37

8 Mange indvandrere vælger merkantil eller service Indvandrere vælger andre uddannelser end personer med dansk herkomst. Indvandrere og efterkommere vælger oftere en merkantil uddannelse eller en serviceuddannelse, mens gruppen til gengæld er underrepræsenteret inden for byggeog anlægsuddannelserne og inden for uddannelserne fra jord til bord, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Indvandrere vælger merkantil og service Andel af alle, der påbegyndte grundforløb på erhvervsuddannelsen i 4, pct. Personer med dansk herkomst Merkantil Teknologi og komm. Bygge og anlæg Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Salgsassistent og kontor populære På erhvervsuddannelsernes hovedforløb er uddannelserne salgsassistent og kontor de mest populære. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vælger i højere grad end personer med dansk herkomst, uddannelser som tandklinikassistent og automekaniker, jf. tabel

9 Tabel 1.2 Top 5 uddannelser Andel af nye elever i 4, pct. Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Salgsassistent 14 Kontoruddannelse 15 Kontoruddannelse 14 Salgsassistent 11 Træfag 7 Tandklinikassistent 11 Elektriker 5 Automekaniker 7 Gastronom 4 Datakommunikation 5 39

10 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer Folkeskolesnit på 7,2 blandt fremtidens faglærte Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, har relativt begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen. Karaktergennemsnittet fra 9. klasse i dansk og matematik er 7,2 mod 8,7 blandt nye elever på de gymnasiale uddannelser, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Gymnasieelever har højere karakterer Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse Karaktergennemsnit for alle, der starter på grundforløb Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport, logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Figuren viser karakterer fra folkeskolen for elever, der for første gang begyndte på de pågældende uddannelser i 3, jf. boks 1.2. Kun tre pct. af nye elever har over 9 i snit Godt otte pct. blandt nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen på under 6, og kun tre pct. af eleverne har over 9 i karaktergennemsnit. Til sammenligning har 42 pct. af nye elever på de gymnasiale uddannelser over 9 i karaktergennemsnit, jf. figur

11 Figur 1.5 Flere høje karakterer blandt gymnasieelever 25 Andel af elever, der har påbegyndt uddannelsen i 3, pct. Elever påbegyndt grundforløb Elever påbegyndt gymnasiale uddannelser <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 9,5-1 >1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. Hver fjerde elev på erhvervsuddannelsen læser dårligt De begrænsede kvalifikationer fra folkeskolen betyder, at en ud af fire af de yngste elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, har så begrænsede læseevner, at de har vanskeligt ved at anvende læsning i deres fortsatte uddannelse og arbejdsliv. Yngre elever på de erhvervsfaglige uddannelser ser også mindre positivt på skolegang, har lavere udbytte af sociale relationer i folkeskolen og har mere negative holdninger til læring og uddannelse end deres jævnaldrende kammerater på de gymnasiale uddannelser, jf. Egelund og Andersen (6). 41

12 Boks 1.2 Specialkørsel om elever på erhvervsuddannelserne Analyserne i afsnit 1.3 og 1.4 bygger hovedsageligt på en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som følger nye elever på erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser gennem uddannelsessystemet. I specialkørslen indgår kun nytilgangen af elever, der begyndte på uddannelsen i og 3. Dermed koncentreres analysen om personer, der første gang stifter bekendtskab med den pågældende ungdomsuddannelse. I 3 er ca. to tredjedele af eleverne, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse, nye elever. Elever, der for eksempel tidligere er faldet fra en erhvervsuddannelse og begynder igen på en anden eller samme erhvervsuddannelse, indgår ikke i datasættet. Elever, der skifter ungdomsuddannelse fra erhvervsuddannelse til en gymnasial uddannelse eller omvendt, indgår dog i datasættet. Elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolens 9. klasse er beregnet som et simpelt gennemsnit af alle skriftlige og mundtlige karakterer i dansk og matematik både års- og eksamenskarakterer. Da der kun findes karakteroplysninger fra folkeskolens 9. klasse fra 2 og frem, indgår kun yngre nystartede elever i de beregninger, hvor der indgår karakteroplysninger fra folkeskolen. Den gruppe udgør knap halvdelen af nytilgangen på erhvervsuddannelsernes grundforløb og 85 pct. af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 3. Godt 15 pct. af eleverne, der begyndte på erhvervsuddannelser i 3, havde fået en praktikaftale forud for grundforløbet. Andelen af elever med en praktikaftale fra start har været faldende de senere år. 42

13 Elever med praktikaftale har de bedste kvalifikationer Personer, der har en praktikaftale fra start, har et lidt højere karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen end elever, der først får en praktikplads senere. Forskellen skyldes højere karakterer i matematik, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Elever med praktik fra start er fagligt stærkest Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 Har praktikplads før grundforløb Starter på grundforløb uden praktikplads 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Begge fag Dansk Matematik 6, ANM.: Se figur 1.4. Virksomheder vægter gode karakterer En ud af fire elever er uden uddannelsestradition En forklaring kan være, at elever med bedre kvalifikationer generelt er mere opsøgende i forhold til virksomhederne. Men det skyldes sandsynligvis også, at virksomhederne lægger vægt på faglige kvalifikationer fra folkeskolen, når de vælger at indgå en praktikaftale. Omkring en ud af fire nye elever på erhvervsuddannelserne kommer fra familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt forældre til gymnasieelever er det kun godt en tiendedel, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

14 Figur Fjerdedel kommer uden uddannelsestradition Andel elever, hvor ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, pct. 4 3 Gennemsnit for nye elever på erhvervsuddannelser Merkantil Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Gymnasial uddannelse ANM.: Se figur 1.4. Kompetencegivende uddannelse omfatter erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Forældrenes uddannelsesniveau er lavest blandt elever inden for service eller fra jord til bord, mens det er højest blandt elever, der begynder på teknologi og kommunikationsuddannelser. Indvandrere og efterkommeres forudsætninger Indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har væsentlig lavere karakterer fra folkeskolen end den tilsvarende gruppe med dansk herkomst. Nye indvandrere på erhvervsuddannelserne har 6,5 i snit Personer med dansk herkomst, der påbegynder et grundforløb, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 7,3 fra folkeskolen. For gruppen af ikke-vestlige indvandrere er karaktergennemsnittet på knap 6,5. Ikke-vestlige efterkommere, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har stort set samme resultater fra folkeskolen som indvandrere, jf. figur

15 Figur 1.8 7,6 Indvandrere har lavt karaktergennemsnit Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 7,6 7,2 7,2 6,8 6,8 6,4 6,4 6, Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Elever, der for første gang er begyndt på en erhvervsuddannelse i 3 6, ANM.: Se figur 1.4. En fjerdedel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der begynder på en erhvervsuddannelse, har et karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse, som ligger under 6. Svage kvalifikationer barriere for at gennemføre Manglende faglige forudsætninger er en væsentlig barriere for, at indvandrere i gennemfører en erhvervsuddannelse, jf. afsnit 1.4. Selvom enhver med ni års skolegang kan begynde på en erhvervsuddannelse, stilles en række faglige krav for at kunne fuldføre uddannelsen, jf. boks

16 Boks 1.3 Adgangskrav til erhvervsuddannelserne Alle, som har opfyldt undervisningspligten i folkeskolen (ni års skolegang eller tilsvarende), har adgang til at påbegynde et grundforløb. Det er ikke et krav, at eleven har gennemført folkeskolens afgangsprøve i f.eks. dansk eller matematik. Ud over en aftale om praktikplads stilles der krav om, at eleven har gennemført et grundforløb, der giver adgang til hovedforløbet. I en snes hovedforløb, især inden for bygge og anlæg, stilles der krav om, at eleven skal have opnået en karakter på mindst 6 i grundforløbets afslutningsprojekt. Herudover kan der stilles krav om, at eleven har gennemført et fag på et højere niveau mellem C og F. Niveau C svarer til det gymnasiale niveau C, og niveau F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 1. klasseprøve. For at kunne påbegynde hovedforløbet på elektrikeruddannelsen kræves eksempelvis, at eleven mindst har opnået karakteren 6 i fagene el-lære, installations- og elektroteknik samt matematik. Påbegyndelse af hovedforløbet i uddannelsen til salgsassistent kræver, at eleven har gennemført grundforløbet med en række fag på C-niveau (Salg og Service) og D-niveau, f.eks. dansk, erhvervsøkonomi, informationsteknologi og engelsk og mindst har opnået karakteren 6 i fagene. 46

17 1.4 Frafald på erhvervsuddannelserne Frafald er skidt for samfundsøkonomien Den største risiko ved frafald er, at en gruppe unge aldrig får en uddannelse. Desuden bidrager frafaldet til unges forsinkelse i uddannelsessystemet. Det har negativ betydning for arbejdsstyrkens størrelse og uddannelsesniveau. Nyuddannede faglærte i 2 havde i gennemsnit været knap fem år længere tid om at blive færdige med deres uddannelse i forhold til den hurtigste vej gennem uddannelsessystemet. Omkring 1½ år skyldes forsinkelse i uddannelsessystemet, jf. DA (4). Frafald fra erhvervsuddannelser er steget de senere år Frafaldet på erhvervsuddannelserne har været stigende de seneste par år. I 4 var det knap 35 pct. af eleverne, der faldt fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb, mod 23 pct. i 1. Også på hovedforløbet har frafaldet været svagt stigende, jf. figur 1.9. Figur 1.9 Frafaldet stiger Andel af påbegyndte elever, der falder fra, pct Grundforløb Hovedforløb KILDE: 47

18 En af årsagerne til det stigende frafald kan være Reform. Som led i reformen blev der indført et mere individuelt læringsforløb på erhvervsuddannelserne, hvor den enkelte elev har større ansvar for egen læring. Det kan have medført at elever med svage kundskaber i stigende omfang falder fra, jf. boks 1.4. Reform af erhvervsuddannelser Boks 1.4 Reform, som trådte i kraft 1. januar 1, har ændret erhvervsuddannelsernes struktur og indhold, først og fremmest på de tekniske uddannelser. Uddannelsernes indledende del blev samlet i syv erhvervsfaglige fællesindgange, og en erhvervsuddannelse består herefter af et grundforløb, som er skolebaseret og et hovedforløb, som er vekseluddannelse. Det pædagogiske grundlag for Reform er det individuelle læringsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og mål. Det har i praksis betydet en modulisering af undervisningen, hvor eleverne skal vælge mellem forskellige tilbud af fagligt indhold og forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Eleverne skal deltage aktivt i læringsprocessen og har et større ansvar for undervisningens indhold og afvikling, end det tidligere var tilfældet. 6 pct. falder fra den valgte erhvervsuddannelse Blandt de 35. elever, som begyndte på en erhvervsuddannelse for første gang i, havde godt 4 pct. fuldført eller var fortsat i gang med den erhvervsuddannelse, de begyndte på, fire år senere. Seks ud af ti eller.4 elever faldt fra i løbet af uddannelsen, jf. figur

19 Figur 1.1 Hovedparten af nye elever fuldfører aldrig Antal nystartede i alt 35. Fuldført grundforløb 24.8 Afbrudt grundforløb 1. Påbegyndt hovedforløb 17.9 Ej påbegyndt hovedforløb 6.9 Fuldført hovedforløb 1.5 I gang hovedforløb 4.1 Afbrudt hovedforløb 3.3 Frafald i alt.4 ANM: Se boks 1.2. Frafald sker primært på grundforløb Frafald mellem grund- og hovedforløb på merkantil Frafaldet er ikke lige stort på alle indgange Over halvdelen af frafaldet sker allerede i løbet af grundforløbet. En tredjedel af frafaldet sker mellem grund- og hovedforløb, mens de sidste 15 pct. af frafaldet sker i løbet af hovedforløbet. En stor del af frafaldet er omvalg til anden uddannelse, jf. nedenfor. Godt 4 pct. af de 6.9 personer, der falder fra mellem grund- og hovedforløb, er elever på de merkantile uddannelser. Noget af frafaldet skyldes formentlig, at nogle elever ser det merkantile grundforløb som et afsluttet uddannelsesforløb og derfor vælger ikke at fortsætte på hovedforløbet. Det merkantile grundforløb er betydeligt længere end øvrige grundforløb, jf. appendiks 1.1. Frafaldet varierer en del på de forskellige indgange i erhvervsuddannelsessystemet. Det højeste frafald findes på serviceuddannelserne, mens bygge og anlæg har det laveste frafald, jf. figur

20 Figur Højt frafald på serviceuddannelser Status 1. oktober 4 for elever, der begyndte på erhvervsuddannelse i, pct. Frafald Fuldført I gang Merkantil Teknologi Bygge og Håndværk og komm. anlæg og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Alle ANM.: Se boks 1.2. Elevernes forudsætninger afgørende for frafald Faglige færdigheder afgørende for frafald Unges faglige og personlige færdigheder har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i ungdomsuddannelserne, jf. Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi (5). Gode boglige færdigheder fra folkeskolen er formentlig den vigtigste faktor i forhold til chancerne for at fuldføre en ungdomsuddannelse, jf. AKF (1997). Lave karakterer øger risikoen for ikke at kunne gennemføre Halvdelen med under 6 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen falder fra på grundforløbet. Blandt elever med over 7,5 i karaktergennemsnit er det kun -25 pct., jf. figur

21 Figur 1.12 Karakterer er afgørende for frafald Andel nye elever på grundforløb i 3, der er faldet fra 1. oktober 4, pct <6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8, ,5 >9,5 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse ANM.: Se figur 1.4. Kun knap 4 pct. af nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb har i dag over 7,5 i karaktergennemsnit. Indvandrere har højere frafald men skyldes lavere kvalifikationer Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har et frafald på 4 pct. på erhvervsuddannelsernes grundforløb sammenlignet med 32 pct. for personer med dansk herkomst. Forskellen dækker over, at indvandrere og efterkommere har markant lavere kvalifikationer med fra folkeskolen. Frafaldet er stort set det samme blandt indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst med samme karakterer i dansk og matematik fra folkeskolen, jf. figur

22 Figur 1.13 Indvandrere har samme frafald som andre Andel af nye elever på grundforløb i 3, der er faldet fra 1. oktober 4, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I alt Karaktergennemsnit under 7 fra folkeskolen Karaktergennemsnit over 7 fra folkeskolen ANM.: Se figur 1.4. De forudgående kvalifikationer har størst betydning for mænd. Det gælder i særlig grad for mænd med ikke-vestlig baggrund. Indvandrermænd med under 7 i snit har højt frafald Mænd med ikke-vestlig baggrund og under 7 i karaktergennemsnit har et frafald på 46 pct. sammenlignet med 27 pct. for den tilsvarende gruppe med over 7 i karaktergennemsnit. Blandt kvinder har karakterer fra folkeskolen en positiv, men generelt mindre betydning, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Højt frafald for indvandrermænd med < 7 Mænd Kvinder Frafald på grundforløb i 3, pct. Under 7 i karaktersnit fra 9. klasse Dansk Dansk Ikkevestlig Ikkevestlig Over 7 i karaktersnit fra 9. klasse ANM.: Se figur

23 Ud over karakterer har uddannelsestradition i familien betydning for frafaldsrisikoen. Godt halvdelen af nye elever, hvor en af forældrene har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, falder fra. Blandt elever, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er det to ud af tre, som falder fra, jf. figur Figur 1.14 Uddannelsestradition fører til lavere frafald Andel af nye elever på grundforløb i, der er faldet fra 1. oktober 4, pct. 8 Frafald til uddannelse eller job Frafald i øvrigt Uoplyst/ikkekompetencegivende Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Forældrenes uddannelsesbaggrund ANM.: Se figur 1.4 og figur Samtidig sker en større del af frafaldet for elever uden uddannelsestradition hverken til uddannelse eller job. Stor del af frafald skyldes omvalg af uddannelse Mange prøver lykken på en anden uddannelse Når unge springer fra deres første erhvervsuddannelse, skifter mange til en anden uddannelse eller finder et arbejde umiddelbart efter. Blandt elever, der er faldet fra, skiftede over halvdelen til en anden erhvervsuddannelse eller andre uddannelser. Og en fjerdedel fandt arbejde umiddelbart efter frafald. 53

24 Omvalg af uddannelse, til en anden erhvervsuddannelse inden for samme fagindgang, forlænger ikke den samlede uddannelsestid ret meget. Der er imidlertid også en gruppe, der ikke umiddelbart kommer videre. Hver femte elev, der er faldet fra, er ikke begyndt på en anden uddannelse eller har fundet arbejde umiddelbart efter frafaldet, jf. figur Figur 1.15 Hvad sker der med elever, der falder fra? Nye elever på grundforløb i, som er faldet fra den uddannelse, som de påbegyndte Begynder på erhvervsuddannelse 35 pct. Frafald i alt.4/1 pct. Begynder på anden uddannelse 18 pct. I beskæftigelse 26 pct. Andet 21 pct. ANM: Ved bestemmelse af elevernes efterfølgende status ses der først på, om personen er påbegyndt en ny erhvervsuddannelse inden 1. oktober 4. Er han eller hun ikke det, ses der på, om personen er påbegyndt en anden uddannelse i samme tidsrum. Er personen ikke begyndt på uddannelse, ses der i stedet på personens arbejdsmarkedsstatus den førstkommende november efter frafaldet. I gruppen, som ikke skifter uddannelse eller finder arbejde umiddelbart efter frafald, er omkring halvdelen ledige, i aktivering eller ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel

25 Tabel 1.4 En stor gruppe er ledige eller i aktivering Status for elever, der er faldet fra, og ikke er under uddannelse eller i job, pct. Ledige 17 I aktivering 18 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 16 Andre offentlige ydelser 11 Øvrige uden for arbejdsstyrken 37 I alt 1 ANM: Andre offentlige ydelser omfatter sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering og førtidspension. Frafald hos elever med svage kvalifikationer mere kritisk Gruppen af elever, der falder fra og ikke kommer i gang med noget andet, er kendetegnet ved at have de dårligste kvalifikationer med fra folkeskolen. Blandt personer med under 7 i karaktergennemsnit fra 9. klasse i dansk og matematik skifter 27 pct. hverken uddannelse eller kommer i job umiddelbart efter frafald på grundforløbet. Blandt elever med over 7 i karaktergennemsnit er den tilsvarende andel 16 pct., jf. figur

26 Figur 1.16 Frafald mere kritisk blandt lavt kvalificerede Andel nye elever, som er faldet fra, og som hverken er kommet i udd. eller job, pct Under 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen Over 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen ANM.: Se figur 1.4 og figur Elever, der falder fra grundforløbet og som efterfølgende vælger en anden uddannelse, har 7,1 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen. Den gruppe, der ikke finder arbejde eller begynder på en anden uddannelse, har 6,7 i karaktergennemsnit. Særligt på grundforløbet udgør omvalg af uddannelse med 6 pct. en stor del af det samlede frafald. Mellem grund- og hovedforløbet og på hovedforløbet er det omkring halvdelen af frafaldet, der skyldes omvalg til anden uddannelse, jf. figur

27 Figur 1.17 Frafald på grundforløb er tit uddannelsesskift Frafald fordelt på årsag for elever, der startede på grundforløb i Uddannelse Job Øvrig Grundforløb Mellem grund- og hovedforløb Hovedforløb ANM.: Se figur 1.4 og figur En lignende analyse viser, at omkring halvdelen af frafaldet på de tekniske grundforløb og en tredjedel af frafaldet på de tekniske hovedforløb skyldes omvalg til andre erhvervsuddannelser, jf. Danmarks Erhvervsskoleforening m.fl. (6). 57

28 Appendiks 1.1 Hvad er en erhvervsuddannelse? De 122 erhvervsuddannelser består af et indledende skolebaseret grundforløb og et hovedforløb, som veksler mellem praktik og skoleundervisning. Der findes tre rene skolebaserede uddannelser. Elever kan i forbindelse med påbegyndelse af grundforløbet indgå en aftale med en virksomhed om efterfølgende praktik (praktikadgangsvejen) eller blot påbegynde grundforløbet i skole (skoleadgangsvejen). Fra 1. juli 6 kan eleven også starte via den ny mesterlæreadgangsvej, hvor oplæring i en virksomhed træder i stedet for grundforløbet. Varigheden på grundforløbet varierer, men udgør typisk uger med mulighed for forlængelse til 4 uger, jf. figur Figur 1.18 Indretning af tekniske erhvervsuddannelser Grundforløb Hovedforløb Grundskole Uger 1* 4 6 Fleksibel varighed Varighed 3-3,5 år Skoleophold Praktik ANM.: *Enkelte grundforløb har en obligatorisk længde på 1 uger. KILDE: Undervisningsministeriet. Dog er grundforløbet på de merkantile uddannelser længere og er typisk på 76 uger, jf. figur

29 Figur 1.19 Indretning af merkantile erhvervsuddannelser Grundforløb Hovedforløb Grundskole Uger (116) Fleksibel varighed Varighed 3-4 år Skoleophold Praktik ANM.: Grundforløb kan forlænges med op til 4 uger. KILDE: Undervisningsministeriet. Efter grundforløbet skal eleven gennemføre et hovedforløb. Hovedforløbet består typisk af to tredjedele praktik i en virksomhed og en tredjedel undervisning på erhvervsskole. De fleste hovedforløb har en varighed på 3½ år. Påbegyndelse af et hovedforløb forudsætter, at eleven har opnået de kvalifikationer, der ligger i grundforløbet, samt har en praktikplads. Undtaget er de 4 uddannelser, som udbydes med skolepraktik. Elever uden praktikplads kan optages i skolepraktik, såfremt de opfylder de såkaldte EMMA-kriterier, jf. kapitel 2. 59

30

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge?

Unge på vej. Hvad kan jeg vælge? Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

EUD - Erhvervsuddannelser

EUD - Erhvervsuddannelser EUD - Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser En typisk erhvervsuddannelse varer mellem 2 og 5 år (de fleste varer 4 år) består af grundforløb og hovedforløb skifter mellem praktik og skoleophold Forløbet

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Unge indvandrere tabes på gulvet

Unge indvandrere tabes på gulvet D Indsigt Nummer 14 13. september 6 Unge indvandrere tabes på gulvet A f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k g @ d i. d k 5 Masive frafald på erhvervsuddannelserne Regeringen vil have

Læs mere

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Torsdag d. 24. september 2009 UU-Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har i august 2016 indhentet optagetal hos samtlige medlemsskoler. På baggrund af indberetningerne

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til

Informationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til Informationsaften om ungdomsuddannelserne Velkommen til Elever og forældre i 8. klasse Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne UU vejledere fra UU Aarhus-Samsø Program 1. Uddannelsesparathed v/uu Aarhus-Samsø

Læs mere

Elever på virksomhederne

Elever på virksomhederne 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på virksomhederne 2.1 Indledning og sammenfatning... side 63 2.2 Praktikpladser på virksomhederne... side 64 2.3 Elever på DA-området... side 66 2.4 Elever, der søger

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

2. Elever på erhvervsuddannelserne

2. Elever på erhvervsuddannelserne 2. Elever på erhvervsuddannelserne 2.1 Indledning og sammenfatning 67 2.2 Tilgang til erhvervsuddannelserne 68 2.3 Høj alder ved start 77 2.4 For mange falder fra 84 2.5 Hvad med dem, der falder fra? 88

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler Uddannelsesudvalget UDU alm del - Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesaftale, og andelen der søger Herkomst Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler S 2466 - Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2006 Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesftale, og andelen der søger praktikplads, inden for hver enkelt

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen

GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen 1 I september 2015 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optagelsestallene på GF1, GF2, euv og eux blandt alle medlemsskoler.

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 1 20 Mercantec Stadig for få, der vil være faglærte efter reform Andel elever,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Krav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE

Krav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE UDD_TXT NIVEAU BETEGNELSE GÆRDE Anlægsgartner F Matematik gennemført Anlægsgartner F Naturfag Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen F Matematik Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør-

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelser (EUD) Erhvervsuddannelser (EUD) Tre måder at gennemføre en EUD på 1 Skoleadgangsvejen Grundskole 10. klasse Grundforløb (Skole) Hovedforløb (Praktik og skole) Efterskole Egu Produktionsskole Ungdomsskole Forpraktik/trainee

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation

Læs mere

Alder Årstrin ISCED Ph d

Alder Årstrin ISCED Ph d Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelser (EUD) Erhvervsuddannelser (EUD) Tre måder at gennemføre en EUD på 1 Skoleadgangsvejen Grundskole 10. klasse Grundforløb (Skole) Hovedforløb (Praktik og skole) Efterskole Egu Produktionsskole Ungdomsskole Forpraktik/trainee

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Jeg synes, det er interessant at være i skolepraktik. Det er anderledes. Det giver ikke 100 % faglig kompetence, men det giver

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Overgangskrav 2. Detailhandelsuddannelse. Handelsuddannelse. Kontoruddannelse. Eventkoordinator

Overgangskrav 2. Detailhandelsuddannelse. Handelsuddannelse. Kontoruddannelse. Eventkoordinator Overgangskrav 2 I den enkelte elevuddannelse, skal elev og lærling opfylde en række specifikke overgangskrav, for at kunne påbegynde sin uddannelsesaftale. Eleven skal altid have gennemført grundforløbet

Læs mere

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for IT og Læring, oktober 2016 Indhold Forord... 5

Læs mere

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere