Generel beskrivelse af arbejdsformen i skoleafdelingen på Esrum Kostskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generel beskrivelse af arbejdsformen i skoleafdelingen på Esrum Kostskole"

Transkript

1 Evaluering af skoleåret på Esrum Kostskole Generel beskrivelse af arbejdsformen i skoleafdelingen på Esrum Kostskole Esrum Kostskole er en lille skole, der arbejder med unge med forskellige sociale problemstillinger inde på livet, som primært er visiteret fra landets socialforvaltninger. Grundideen med vores skole er, at dagelever der kommer fra nærmiljøet og - er med til at gøre, at en vis form for inklusion er mulig. Vi sætter således ikke kun utilpassede elever sammen med andre utilpassede, ADHD elever sammen med andre ADHD eller specialundervisningselever med elever med samme problematik, men forsøger at sammensætte en gruppe med forskellige problemsæt og såkaldte normalelever. Vi har i dette skoleår haft ca. 40 elever fra 6. til 10. klasse, hvoraf ca. halvdelen er kostelever. Eleverne i skoleafdelingen, er fordelt i tre grupper efter alder, ud fra både faglige og sociale overvejelser og vurderinger, som vi løbende evaluerer og tager stilling til gennem skoleåret. Mange af vores elever har, grundet forskellige problemstillinger i deres liv, svært ved at gå i skole. I gennemsnit svarer det til at de fleste elever ligger et til to og nogen gange tre år under niveau, selvom de aldersmæssigt burde gå i afgangsklasserne. Det forsøger vi at tage forskellige hensyn til i forhold til hvilken gruppe de går i. Således er vores yngstegruppe (gruppe 1), gruppen, hvor vi arbejder med modtagelse og tilpasning af vores elever, så de bliver klar til at kunne håndtere de stigende faglige krav de møder, når de fortsætter op til de større grupper og afgangsklasserne, som svarer til 8., 9. & 10. klasse. I denne gruppe har vi mange lærerressourcer tilknyttet, da det for det første er nødvendigt, men også fordi det oftest er her de største behov for støtte er. Det har vi haft rigtig gode erfaringer med, og målet har været at opnå succeser og positive oplevelser frem for nederlag og frustrerede elever. Mange gange kan det være sådan, at det der ligger udenfor vores elevers almindelige skolegang kan fylde så meget, at det kan være meget svært at fokusere på de faglige mål og indlæring i den traditionelle forstand. Derfor tilbyder vi bl.a. vores linjefagsordning, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig på andre måder, der stadig har et fagligt formål, og som samtidig er til gavn for deres udvikling. Linjefagsundervisningen er, hvis man læser vores undervisningsmiljøvurdering fra dette skoleår, undervisning som eleverne sætter stor pris på, som adspredelse til den meget fag- faglig undervisning i nogle mere kreative og udfoldende undervisningssituationer, som styrker deres indlæring på en anden måde. I de følgende afsnit vil komme en kort beskrivelse af hvordan elevsammensætningen og arbejdet foregår i de enkelte grupper og på linjefagene samt specialundervisningen. Til sidst i evalueringen vil komme en kort sammenfattende beskrivelse af hele skoleåret på Esrum Kostskole.

2 Fag og undervisning Gruppe 1: Generel beskrivelse af gruppe 1 Gruppe 1 er skolens modtagegruppe og gruppen med de yngste elever. Vi er d.d. 16 elever i gruppen fordelt fra 11 år til 15 år. Den faglige fordeling er således, at 4-5 elever ligger omkring 7.klasses niveau og de øvrige elever ligger omkring 6.klasse og nedefter. Dette medfører stor fokus på processerne i undervisningen, især i den mundtlige del. Det skriftlige arbejde går i højere grad ud på træning og indøvning af færdigheder. Den sociale del af det at gå i skole, f.eks. at lære at være en del af fællesskabet og at øve sig i og overholde de basale sociale færdigheder såsom at vente på sin tur, række fingeren op, respektere andres synspunkter, acceptere hinanden m.m. introduceres og trænes og italesættes hver dag. Tre gange om ugen har vi alle elever i gruppen samlet til undervisning i henholdsvis dansk, engelsk og historie i en dobbeltlektion. Vi er her mindst to lærere. Vi starter som regel med et fælles oplæg, en tekst eller noget andet, vi skriver nye ord eller begreber på tavlen, der bliver skrevet noter i hæftet, og vi taler om teksten, før vi læser den. Vi arbejder så grundigt med forforståelsen, fordi det betyder en øget bevidsthed hos eleverne om deres egen læreproces, og det giver mulighed for en langt bedre refleksionsproces i forhold til selvvurdering. Derefter er det skriftlige arbejde i høj grad individuelt tilrettelagt, både når det drejer sig om opgaver til de fælles aktiviteter og personlige opgaver. I alle andre timer er eleverne delt i forskellige grupper efter alder, fagligt niveau eller efter fag. F.eks. er der mandag og tirsdag morgen 3 elever til intensiv matematik, en elev er til stavekursus onsdag morgen, tre elever har idræt onsdag før frokost, og på samme tid er der tre andre elever, der har science osv. De fleste elever har deres eget individuelle skema, tilrettelagt af lærer og elev i fællesskab, og tilrettelagt efter dels elevens egen lyst og de mulige tilbud der er. Det fungerer stort set godt. Det er i en del situationer bedre at henvise til og tale om et skema, som eleven selv har været med til at bestemme. Man er jo nød til at italesætte hvorfor, man så evt. ikke gider lave det, der står på skemaet. Hver dag tilrettelægges aktiviteter i undervisningen sådan, at alle skal skrive, tale, lytte og læse hver dag. Vi bruger stadig nogen af Cooperative Learning-strategierne, og det virker som regel godt i forhold til både engagement og elevernes aktivitet i undervisningen. Der er ingen, der er i tvivl om, hvad man skal, forventningerne er klare, og det giver lidt ro for et par af eleverne. Hvis man er nr. 1, så skal man læse, nr.2 skal genfortælle, nr. 3 skal finde på en overskrift osv. Desuden leger vi et utal af forskellige sproglege for at blive fortrolige med lydene i sproget. Mange af eleverne bryder sig ikke om engelsk, når de kommer hos os, fordi det har været for svært, og de er meget bange for at sige noget forkert. Derfor leger vi en del for at få grinet af fejlene, for at gøre det okay at skabe sig og derigennem få skabt den fornødne tillid og åbenhed i faget. Individuelt arbejde eller aktivitet, har igennem den sidste periode udviklet sig til at være meget vigtig. Det er her, vi er i elevens nære udviklingszone, og eleven har plads og rum til fordybelse, og

3 vi har mulighed for at presse eleven videre. Det kan være en opgave, som en elev bliver grebet af og får lov og hjælp til at arbejde med, så længe det kræves. Eller det kan være en elev, der bliver opslugt af en bog og bare skal have love at læse, læse, læse. Så vidt det er muligt, skal man, når man har lavet noget færdigt, fortælle/fremlægge det for de andre. Det kan godt være rigtig svært, selv om det kun er for ens egen gruppe, men det er vigtigt for fællesskabet, og man kan få al den hjælp, man har brug for, af os voksne. Det har vist sig, at eleverne bliver meget inspirerede af det, de andre har lavet, og flere gange er der andre, der gerne vil lave noget tilsvarende eller også gerne vil læse den bog osv. 8 lektioner om ugen har vi linjefag, hvor eleverne er fordelt ud på andre grupper efter deres eget valg. Om onsdagen har vi kreative fag i 3 lektioner, dvs. der er mulighed for at spille musik og lave forskellige håndarbejdsting. Fagene i gruppe 1 Gruppe 1 er som hovedregel de yngste elever på skolen, men der er også et par elever som fagligt befinder sig på mellemtrinnet, selv om de aldersmæssigt ligger i udskolingen. Vores lokaler på 2.sal består af et stort klasseværelse og et lidt mindre klasseværelse som støder direkte op til det store. Derudover er det et lille grupperum, som også fungerer som musikrum, og der er et depot for håndarbejdsting. Vi kører med dobbeltlektioner uden pauser, vi holder os til skolens alm. pauser. I løbet af året har vi flere gange lavet om på indholdet i skemaet. Dette sker efter forudgående debat i klassen, dels fordi eleverne skal opleve, at det nytter at deltage i debatten og de demokratiske processer, og dels fordi det er supervigtigt for deres ejerskab for deres skole og dermed deres ansvarlighed i arbejdet. I det sidste halve år har flere elever ønsket og fået deres helt eget skema, som følger klassens i en vis udstrækning men ellers kan opfattes som en personlig arbejdsplan for eleven. Fagligt er der to vigtige elementer i undervisningen: træning af færdigheder og den mundtlige og fælles dimension. Træning af færdigheder er en vigtig del af hver enkelt elevs faglige progression. Vi arbejder ud fra Vygotskys teorier om det enkelte barns nærmeste udviklingszoner. Derfor har hver elev selvfølgelig materiale, der svarer til deres faglige niveau i hvert fag, hvilket ofte er meget forskelligt fra deres aldersniveau. Dette materiale arbejdes der med dagligt, og vi lærere sidder hos hver enkelt elev på skift eller med små grupper af elever. I løbet af året er gruppen blevet tilført mange flere lærertimer, fordi det viste sig, at der var brug for det, da der kom nye elever, som betød øgede udfordringer. Derfor er vi altid mindst to lærere, men som oftest tre lærere i gruppen samtidig. Det betyder også, at specialundervisningen er en integreret del af den daglige undervisning. Vi arbejder med dansk, matematik og engelsk hver dag, dvs. de tre dage om ugen, hvor vi har klasseundervisning. Den mundtlige dimension er selvfølgelig der, hvor der trænes sociale færdigheder, hvor de mundtlige elementer i danskfaget især indøves, og der hvor vi øger mængden af vores samlede viden og erfaring. Netop fordi læsning er svært for mange af eleverne, så er den mundtlige formidling og diskussion den måde, hvorpå de bedst lærer nyt stof/ får ny viden. De sociale færdigheder er så enkle som at vente på at få ordet, ikke at afbryde, at række fingeren op, at lytte til hinanden, at vise respekt for andre osv. Vi arbejder meget med at bevidstgøre eleverne om processer og dermed give rum og mulighed for refleksion.

4 Vi bygger undervisningen op ud fra, at der skal læses, tales, lyttes og skrives hver dag. Dette gælder både engelsk og dansk. Som regel starter vi med en fælles tekst, billede eller debatoplæg fra læreren eller måske en af eleverne og derefter arbejdes der individuelt med dette eller med eget materiale. Vi bruger af og til nogle af strategierne fra cooperative learning både i dansk og engelsk, det virker godt, fordi vi kan styre, hvem der skal gøre hvad ud fra faglige betragtninger. Vi har fagene dansk, matematik, engelsk, historie og science afsat på skemaet. De øvrige fag inddrages efter, hvad der er muligt, og hvad der er behov for. I dansk har vi således arbejdet med historiske og naturfaglige og samfundsfaglige emner men på en dansk-faglig metode, f.eks. arbejdet med ordklasser i en historietekst. Vi kan ligeså godt finde og bøje substantiver eller verber eller adjektiver i en tekst, der handler om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, som vi kan bruge en tekst fra en dertil produceret lærebog. Vi har haft en simpel årsplan delt op i genrer og aktiviteter, og det er lykkedes at komme omkring alle punkterne på planen, mere eller mindre i dybden. Men fordi elevgruppen ændrer sig gennem året, så ændrer forudsætningerne for undervisningen sig også, og da det er så vigtigt for motivationen, at vi kan gøre det, der er behov for lige nu, så er et par af emnerne kun lige blevet berørt. På skolen prioriterer vi læsning højt, fordi det er en vigtig forudsætning for at kunne fungere godt i samfundet. Vi havde en målsætning om, at hver elev skulle læse ti siders alderssvarende litteratur dagligt. Det har vist sig at være virkelig svært. Derfor arrangerede vi en lejrlæseskole i slutningen af maj for de elever, der kunne profitere af det. Det har givet gruppen et læseløft, og det ser ud til, at mindst to elever når de ønskede 2000 sider i dette skoleår. Den overordnede målsætning for eleverne er selvfølgelig at kunne komme videre, når man er klar. Videre til vores gruppe 2, som svarer til 7. og 8.klasse, og derfra selvfølgelig i afgangsklassen med efterfølgende afgangsprøve. Vi har et forholdsvis stort flow af elever ind og ud af skolen, og det, at man er klar til at rykke i gruppe 2, følger ikke nødvendigvis skoleåret. Det gør det for nogen af eleverne, men vi har rykket et par elever fra gruppe 1 til 2 i løbet af dette år. Dette sker altid i samråd med eleven og måske forældre og efter forskellige hensyn er vejet op mod hinanden. I det hele taget gælder det for vores arbejde med disse yngste af vores elever, uanset om det er kost- eller dagelever, at gengive dem modet og troen på, at vi ser dem, at de bliver hørt, at vi tager dem alvorligt, for ad denne vej at motivere dem til at tage ansvar for deres skole og sig selv og lære så meget, som de overhovedet kan. (Tina Christiansen - klasselærer i gruppe 1.) Science, Gr. 1. Vi valgte at dele gruppen af elever op så de små 6. klasses elever var for sig om mandagen mellem , og 7. klasses eleverne onsdag mellem Den første ting der er værd at bemærke, er at de skal lære et fag som får tildelt mellem 5-6 kvarter på en hel uge. Det har været for lidt, og undervisningen har også været lidt derefter. Der skal afsættes mere tid til disse fag i det kommende skoleår. Mange af eleverne har aldrig haft undervisning i fysik/kemi før, hvilket har betydet at de skulle lære lokalet at kende, samt de basale spilleregler der ælder når man laver forsøg. Vi har lavet mindre

5 syre/base forsøg med rødkål som indikator. De har fået den første start på elementær el-lære samt en del biologiundervisning i skoven. I Geografi har vi kun talt om Danmark, og er langt fra færdig med det. En del af undervisningen går på det disciplinære. At opføre sig ordentlig, ikke løbe i lokalet, lære hvordan man laver forsøg og generelt passe på tingene. Der er ødelagt og tabt rigtig mange glas og andre ting i år. Generelt elsker drengene forsøg og det lidt vilde, tænde ild m.v. Der skal ske noget. Til gengæld er de ikke så interesseret i teorien omkring forsøgene. Nogle af pigerne ønsker slet ikke at deltage i undervisningen i faget, og de er svære at drive til undervisning. Andre synes det er ok, men forstår ikke rigtig teorien omkring det de laver. Næste år skal pigerne have korte intensive kurser, så det giver mere mening for dem. 5 kvarter en gang om ugen, er ikke tilstrækkeligt til at realisere god undervisning, men vi har fået snuset til de naturvidenskabelige fag, og har fået sat et godt afsæt til det kommende skoleår. Gruppe 2 Generel beskrivelse af gruppe 2 Gruppen består pt. af 8 elever, der fordeler sig på fem drenge og tre piger i alderen fra 14 år til 16 år. Det er en gruppe, som trods forskelligheder har et meget fint indbyrdes forhold, og som accepterer hinanden. Eleverne trives fint, og der er relationer på kryds og tværs, dvs. alle samarbejder med alle, og gruppen er heldigvis fri for klikedannelser. Der er fast tilknyttet tre lærere, som dækker fagområderne dansk, engelsk, matematik, samfundsfag og naturvidenskabelige fag. Derudover har gruppens elever linjefag, hvor alle drengene samlet har udeliv, og to af pigerne har musik, mens en enkelt pige har valgt sprog som linjefag. Når hele den samlede drengegruppe har samme linjefag, giver det selvfølgelig også et særligt sammenhold, som kan ses i omgangen med resten af skolens elever. Det synes også at være almindeligt udbredt blandt skolens andre elever, at gruppe 2 eleverne har et godt arbejdsmiljø og en god stemning. Der arbejdes fortrinsvis i gruppens klasselokale med fælles stillede opgaver, og gruppen har stadig meget brug for lærerstyring. Men det er tilfredsstillende, at de fleste elever også gerne vil arbejde selvstændigt, og håndterer opgaverne ansvarsfuldt. Arbejdsmetoderne er vekslende mellem traditionel klasseundervisning, opgaver to og to imellem og gruppearbejde med en lidt friere undervisningskultur I gruppen er to af eleverne diagnosticeret ADHD, men gruppen er rummelig og grundet den lave klassekvotient i år, er der fin plads til alle elever og tid til fordybelse af hver enkelt elev. Fagligheden er rimelig høj hos størstedelen af eleverne, og undervisningsmaterialet og de dertil stillede opgaver, er overvejende alderssvarende dog med enkelte undtagelser. Eleverne er generelt videbegærlige og lærevillige. De er gode til at spørge og bede om hjælp.

6 Der arbejdes differentieret med eleverne, og de har en god føling og forståelse for, at der er behov for at arbejde på hvert sit niveau med hver sin opgave i hvert sit tempo. Det er rart. Det betyder nemlig også, at der ikke er nogen form for konkurrence indbyrdes, og der er ikke nogen, der ser ned på andre eller på anden måde hævder sig. De udviser hjælpsomhed overfor hinanden, men det er et fortsat fokusområde ikke at afbryde hinanden, når behovet for hjælp viser sig. Der er ingen nævneværdige konflikter i gruppen, og er der små gnidninger, som en naturlig følge af at være og arbejde tæt sammen hver dag, så er eleverne generelt gode til at få sagt fra på en rimelig ordentlig måde. Dansk, gruppe 2 Undervisningen i dansk i gruppe 2 har taget udgangspunkt i grundbogen Dansk i ottende, hvorfra der er blevet arbejdet med udvalgte emner. Bogsystemet har en tilhørende arbejdsbog, hvor der kun er valgt enkelte relevante arbejdsopgaver ud. Ellers har arbejdsopgaverne været formuleret personligt og tilpasset den enkelte elevs formåen. Derudover har eleverne arbejdet selvstændigt og i forskellige tempi i deres arbejdshæfter. Her har fokus været på grammatiske øvelser, tegnsætning og stavning. Enkelte gange har gruppen arbejdet sammen om de samme sider, hvis det har været relevant i forhold til det overordnede emne. Ellers har arbejdsformen været mere fri i de situationer, hvor eleverne har arbejdet i deres hæfter. De er derfor også nået til forskellige sider/afsnit i hæftet. Eleverne har skullet aflevere fire store skriftlige opgaver fordelt over hele skoleåret ud fra fastsatte emner. Det har været en udfordring for en del af eleverne, dels at skulle arbejde selvstændigt både i skolen og hjemme, men også det faktum, at opgaven skulle fylde min. 2 A4 sider skrevet ind på computer. De skriftlige opgaver har virkelig udfordret eleverne og deres ordforråd. Skoleåret har været opdelt i emner f.eks. sagprosa, gyser, som eleverne har arbejdet med. Overordnet set har undervisningen handlet om at forbedre elevernes mundtlighed, udvide deres ordforråd, begrebsverden og selvfølgelig også deres skriftlighed og læsning. Der har derfor i de perioder, hvor eleverne havde fået en stor skriftlig opgave for også været fokus på grammatik, tegnsætning og sætningsopbygning. I andre perioder har fokus været på læsning, og eleverne har været gennem to halvårlige læseprøver m.h.p. tekstforståelse og læsehastighed. Gruppen har fungeret godt socialt set, men grundet de meget forskellige faglige niveauer, har der ikke været klasseundervisning som i traditionel forstand. Efter en fælles gennemgang har eleverne arbejdet på hver deres opgave dog med en del elever i mindre grupper a 2-3 personer. Enkelte elever har profiteret bedst af at arbejde alene. Overordnet set har gruppen nået de emner i dansk, som fastsat i starten af skoleåret dog med perioder, hvor det har været nødvendigt at skære ned på antallet af opgaver grundet andre aktiviteter f.eks. temauger og andre fælles arrangementer på skolen som helhed.

7 Matematik, gruppe 2 Gruppe 2 har i dette skoleår været en meget harmonisk gruppe at arbejde med, og vi har nået stort set alle de faglige mål jeg havde sat for gruppen ved årets start. Det har været en fornøjelse at undervise gruppe 2 og fagligheden har været høj, og for de flestes vedkommende på aldersvarende niveau. Der har været to elever der er kommet til gruppen senere på året, som har haft brug for undervisning på et niveau som passede bedre til dem. Ellers har det stort set været klasseundervisning ud fra et fælles tema eller emne som vi har taget udgangspunkt i til hver lektion, og som i perioder har strakt sig over et længere forløb ud fra samme tema. Derfra har vi arbejdet mere differentieret med udgangspunkt i de enkelte elevers zone for nærmeste udvikling. En del af eleverne fra gruppe 2 skal videre til gruppe 3 (afgangsklassen) i det kommende skoleår, og de der er indstillet hertil, er også klar til set ud fra en faglig synsvinkel. Vi har arbejdet med følgende emner i årets løb: 1) Repetition af de 4 regnearter, og med speciel fokus på gange og division 2) Ligninger og funktioner 3) Brøker 4) Geometri 5) Økonomi herunder procent og decimal regning. 6) Målestoksforhold. 7) IT - Regneark og geogebra Eleverne har arbejdet selvstændigt og i grupper med de forskellige emner, og i perioder har vi arbejdet med matematik i anvendelse. Det er specielt med arbejdet med regneark, hvor eleverne har arbejdet med deres egen økonomi, og hvor de har lagt budgetter, både med tal fra deres eget liv, og med fiktive tal fra stillede opgaver og budgetter. Ligeledes i arbejdet med målestoksforhold har eleverne arbejdet med plan og skitse tegning af både skolen og ting fra deres egen hverdag, og det har vi efterfølgende også overført i arbejdet med geometriværktøjet geogebra. Engelsk, gruppe 2 Faget engelsk i gruppe 2 startede med en introduktion af den nye lærer og nogle øvelser med henblik på at lære gruppen og hinanden bedre at kende. Undervisningen i et fremmedsprog kræver et tillidsfuldt miljø, hvor eleverne tør åbne sig og udfolde sig på et andet sprog. Undervisningen i skoleåret 2012/2013 har koncentreret sig om den mundtlige dimension, både i hele gruppen, men også i mindre grupper og enkeltvis så vidt det har været muligt. I perioder har gruppen arbejdet skriftligt både med grammatiske emner såsom bøjning af verber, den bestemte og ubestemte artikel, samt med referatskrivning og besvarelse af arbejdsspørgsmål til en læst tekst. Gennem hele skoleåret har gruppen også haft individuelle arbejdshæfter på forskellige niveau. Gruppen har i løbet af skoleåret både sagt farvel til nogle elever, men også modtaget nye elever. Det har været problemfrit at integrere de nye elever, og arbejdsformen i faget engelsk har ikke

8 ændret sig væsentligt. Dog er de sidste to elever, der skiftede gruppe i forårssemestret 2013 så svage i engelsk, at det oftest er umuligt for dem at følge klasseundervisningen i faget. De har haft brug for væsentligt lettere opgaver, som dog sædvanligvis tager udgangspunkt i den fælles opgave, og efterfølgende omformuleres så de passede bedre til deres niveau. Undervisningen har været tilrettelagt i overordnede temaer gennem skoleåret, så eleverne har stiftet et bredt kendskab til forskellige emner, både ud fra deres grundbog The New Choice for ottende, relevante artikler og tekster fra internettet, samt artikler og historier fra engelske ungdomsblade. Der har også været tid og lejlighed til sproglege og enkelte engelsksprogede film. Science, Gruppe 2. Denne gruppe af elever, har været rigtig godt disciplineret, og er dem er jeg kommet rigtig langt med i år. Jeg har haft klassen i 4 ugentlige timer, hvilket er i underkanten til 3 fag. En hel dag med science vil helt klart være at foretrække, og det vil jeg tilstræbe næste år, hvis det er muligt. Klassen har selv efterlyst mere undervisning i disse fag. Vi har lavet mange relevante kemi/ fysik og biologi forsøg hvor eleverne selv fremlægger via power points på vores smartboard. De er blevet rigtig gode til det, og alle elever i klassen har egen computer som de er fortrolige med. De formår at lytte til hinanden, samarbejde på kryds og tværs af gruppen. Fagligt har vi arbejdet med energi med en praktikant, Frederik, som jeg gennemgik emnet sammen med på mange forskellige områder. Desuden har vi arbejdet med sukker, olie, radioaktivitet, grundstoffer/ Dps, syre/base, samt gennemgået to af vores biologi bøger A og B indenfor bogsystemet Bios. I geografi har de arbejdet kort med Danmark, og en del med Europa hvor de har lavet selvstændige landerapporter med et rimeligt udbytte. Gruppe 3 Generel beskrivelse af Gruppe 3. Gruppe 3 består i dette skoleår af 12 elever på 9 klassetrin og 4 elever på 10 klassetrin. Der er til gruppen tilknyttet fire lærere i de forskellige fag; Dansk, matematik, historie, samfundsfag, engelsk samt de naturvidenskabelige fag; fysik, kemi, biologi og geografi. Der undervises på niveau med folkeskolens slutmål til 9 og 10 klassetrin, og undervisningen sigter mod folkeskolens afgangseksamen FSA & FS10. I de fag hvor det er muligt undervises begge klassetrin sammen, men på forskelligt niveau, og med respekt for de forskellige eksamensformer eleverne bliver eksamineret i ved afgangsprøven. Alle elever mødes i videst muligt omfang på det niveau de er på, dog stadig med slutmålene for øje. Det betyder, at det er en meget blandet gruppe med meget forskellige forudsætninger og faglige kompetencer, der undervises. Det er vores erfaring, at det er vigtigt at møde eleverne der hvor de er, og hele tiden arbejde med den nærmeste zone for udvikling. Det er ikke altid lige let med den type unge med forskellige sociale og psykiske problemstillinger inde på livet, men vi forsøger at fokusere på styrker frem for svagheder. Samtidig arbejder vi målrettet med de potentialer vi kan se hos eleverne, for på den måde at opøve deres selvtillid og faglige selvværd,

9 som er brugbart i den svære modningsproces de går igennem i de sidste år af deres skolegang. Vi forsøger at skabe et positivt undervisningsmiljø, som gerne skulle give vores elever et godt springbræt til at komme videre på en ungdomsuddannelse. Netop fordi der er så stor fokus på de unges videre forløb i skolesystemet i disse år, er det også et felt vi gør meget ud af i afgangsklasserne på Esrum Kostskole. Vi har et tæt samarbejde med UU vejledere i Gribskov Kommune, som kommer på skolen og rådgiver vores elever i samarbejde med deres lærere. I den forbindelse besøger vi udannelsesmesser, og eleverne er i brobygning på videregående ungdomsuddannelser samt i erhvervspraktik. Undervisningen foregår ofte i mindre grupper, da vi, i det omfang det muligt, deler eleverne op i de forskellige fag for netop at kunne tilgodese de forskellige behov eleverne har, samt at skabe nogle mere, for eleverne overskuelige, læringsrum. Desuden arbejder vi meget med praktiske opgaver i de naturvidenskabelige fag, samtidig med at vi bruger visuelle og auditive undervisningsmidler i form af film, lydbøger og diverse dokumentarer til at konkretisere, og gøre mere teoretiske sider af fagene mere virkelighedsnære for vores elever. Det betyder ikke, at vi ikke arbejder med læsning, skrivning, stavning og regning i traditionel forstand, for det gør vi også, da vi mener det er en vigtige kompetencer i den almendannende proces vores elever gennemløber de sidste år af deres skolegang. Vi gør det bare i et omfang hvor det bliver tåleligt for vores elever, samtidig med at de oplever det som en succesoplevelse og en styrkelse af deres faglige kunnen, frem for et nederlag, og en følelse af ikke at slå til eller at kunne følge med undervisningen. Vi arbejder med få simple regler for at bevare et undervisningsmiljø der er rart for alle at være i. Det betyder at når der er undervisning er der undervisning. Man overholder de regler der er, er tilstede i rummet, og der hersker en vis ro og orden som giver mulighed for både at realisere og modtage undervisning. Gruppen fungerer tilfredsstillende, og de fleste af vores elever er indstillet på, og kørt i stilling til at det er eksamensår, og for nogle elever endda det sidste år i folkeskolen. Fagligheden er nogenlunde på niveau eller lidt under alderssvarende. Der hersker for det meste en god stemning og et godt kammeratskab i gruppen, og den sociale trivsel er over middel. Vi har ikke konflikter af nævneværdig karakter, eller mobning eller anden form for uro der giver anledning til bekymring. Fagene i gruppe 3 Dansk, gruppe 3 Det overordnede mål i danskfaget for gruppe 3, har været at give eleverne kendskab til forskellige litterære genrer, og igennem dem skabe motivation, samt afdække andre områder af danskfaget. Eleverne har hver især haft forskellige forkundskaber, og har endvidere haft en forforståelse for faget, som har delt dem på forskellige niveauer. Helt konkret har det forløbet således, at der har stået et emne på tapetet, som har udgjort en dagsorden. Dette emne kunne f.eks være noveller. Eleverne er så blevet præsenteret for en given tekst, samt nogle værktøjer til at arbejde sig ind i den. Dette er gjort for at give et fælles ståsted for eleverne. Efter denne proces, bliver undervisningen differentieret, hvilket betyder helt konkret, at en elev evt. kan arbejde med forskellige ordklasser i teksten, medens en anden elev kan arbejde med teksten i dens samtid.

10 Efter hvert forløb er eleverne blevet præsenteret for en fælles opgave, hvilket i alle tilfældene er en skriveopgave i den pågældende genre. Planen med dette er, at eleverne skal have fået samme informationer i hele forløbet, hvilket gør dem i stand til at arbejde i den pågældende genre. Alle har rykket sig fordi undervisningen har været differentieret, og tilpasset til alle eleverne i klassen. Endvidere er der blevet undervist i retskrivning. Helt konkret har eleverne deltaget i et skrivekursus, hvor de er blevet præsenteret for f.eks kommaøvelser og grammatiske øvelser. Dette forløb er blevet afsluttet med en diktat, og forskellige opgaver, som blev afleveret og gennemgået fælles. Eleverne er derudover blevet præsenteret for begrebet retorik og forskellige taler, som der er blevet talt om. Målet med dette var at eleverne selv skulle producere og fremstille en tale, i et selvvalgt emne. Dette har dog ikke været muligt, da mange af eleverne har været meget sky. En agenda som skal nævnes i forhold til dette, har været at få eleverne op til tavlen, og sige nogle ord om et givent emne. Der har været fokus på elevernes: Skrivning Læsning Mundtlighed Analytiske egenskaber Der er blevet undervist i følgende emner: Noveller Digte Billedanalyse Sagprosa Reklamer Eventyr Grammatikkursus Nordisk mytologi Fantasy Film Det danske sprog/ældre litteratur/prøven

11 Matematik, gruppe 3 Vi har arbejdet med bogsystemet faktor for 8. og 9. klasse med tilhørende begrebsbog. Desuden har eleverne haft et supplerende arbejdshæfte i færdighedsregning fra opgaveforlaget. Ligeledes har eleverne arbejdet med ugeopgaver, også fra opgaveforlaget. Følgende emner er gennemgået: Algebra Areal og Rumfang Brøkregning Målestoksforhold Økonomi Kvadratrod og potens Uligheder Ligninger, uligheder og funktioner Geometri Koordinatsystem Statistik og sandsynlighedsregning Gruppen har været sammensat af elever på forskellige niveauer, og derfor har det været nødvendigt at arbejde differentieret med eleverne. Vi har arbejdet ud fra det samme udgangspunkt i de forskellige emner, men efterfølgende har eleverne løst opgaverne på forskellige niveauer, og i forskelligt antal ud fra hvad de har kunnet magte. Det har været svært at gennemføre hele pensummet i forhold til de opsatte målsætninger i årsplanen, men det er dog lykkes for de flestes elever at indfri fagets målsætninger på et tilfredsstillende niveau. Alle elever bestod afgangsprøverne både mundtligt og skriftligt og enkelte klarede sig endda særdeles godt, så årets resultat er tilfredsstillende Engelsk, gruppe 3 Faget engelsk i gruppe 3 har taget udgangspunkt i det faktum, at gruppen er en afgangsklasse, og derfor skulle afslutte faget med en obligatorisk mundtlig prøve samt en mulig lodtrukken skriftlig prøve. Gruppen har arbejdet med overordnede temaer, som dels er hentet fra gruppens grundbog Piece of Cake og dels er hentet fra relevante engelsksprogede hjemmesider på internettet. Eleverne har fået arbejdshæfter til at øve grammatik, skriftlighed og formulering. Derudover har gruppen fået ekstra grammatiske arbejdsopgaver, oversættelser og mindre skriftlige opgaver. Der har endvidere været arbejdet med lytteøvelser. Den mundtlige dimension i gruppen har taget udgangspunkt i, at eleverne skulle til den mundtlige afgangsprøve, hvor det vægtes, at eleven evner at indgå i en samtale på engelsk. Der har dog været enkelte så svage elever, at det har været nødvendigt at arbejde individuelt på tomandshånd med disse. Generelt har gruppen ikke været hensyntagende overfor hinanden i mundtligheden, og ofte har det været mere hensigtsmæssigt at dele gruppen op i mindre enheder, der så til gengæld har arbejdet med dialogen i et mindre forum.

12 Arbejdsindsatsen fra gruppen har været svingende, og gruppen består af meget forskellige elever på meget forskellige niveauer, men det er dog lykkedes at bevare en rød tråd i arbejdet med hvert enkelt tema. Historie, gruppe 3. Faget historie på Esrum Kostskole, har været udfordrende for både elever og lærer. Da historie ikke var elevernes foretrukne fag, gav de hurtigt op, og kastede opgaven fra sig. Elevernes manglende interesse for faget, kan skyldes deres manglende skolegang og manglende historiske viden. Det har sat en barriere for deres nysgerrighed i timerne. De ting der er blevet lagt væk på i løbet af året, og som skulle skabe grobund for og et godt grundlag at gå til prøve på, har været: At give eleverne kendskab til forskellige historiske kilder, samt at gøre dem i stand til at analysere disse, og drage samfunds og historievante konklusioner. Endvidere skal de forstå kildens kontekst, samtid og være i stand til at vurdere dens troværdighed. At give eleverne en forståelse for kronologien i historieundervisningen, og gøre dem i stand til at placere forskellige perioder i historien, samt se sammenhænge i historiske begivenheder. Historieundervisningen har taget udgangspunkt i bogsystemet "Det historiske overblik" og endvidere er der blevet draget relevante kilder ind i undervisningen, samt materiale fundet på forskellige historiefaglige hjemmesider. Der er blevet undervist i følgende emner: Opdagelserne Reformationen Den franske revolution Enevælden Slaget ved dybbøl Den industrielle revolution Kvinders valgret Første og anden Verdenskrig Mellemkrigstiden Den kolde krig Nato Eleverne har fået et godt kendskab til disse perioder både i national og international øjemed. Endvidere er der også blevet arbejdet tværfagligt med både dansk og samfundsfag, så eleverne har kunnet se den givne periode i en både historiefaglig og dansk- og samfundsfaglig kontekst. Hvis man kigger på elevernes historiske bevidsthed, kan man sige at de har fået en større forståelse for faget som helhed, og hvor de skal finde sig selv i historien. Samfundsfag, gruppe 3 I samfundsfag Har vi arbejdet med bogsystemet Ind i samfundsfaget som grundbog. Hertil har vi brugt Danmark i tal og tabeller samt Danmarks statistik på internettet. Desuden har vi arbejdet med diverse aviser, nyhedsudsendelser og dokumentarer løbende gennem året.

13 Vi har primært beskæftiget os med perioden fra den franske revolution og ophævelsen af enevælden frem til indførelsen af demokratiet i Danmark i 1849 og videre fremefter til moderne tid. Vi har arbejdet med forskellige styreformer som alternativ til de moderne vestlige demokratier, som eleverne har skrevet opgaver om. Her har vi også i det omfang det var muligt, arbejdet tværfagligt med historiefaget, og eleverne har på den måde fået et bredt kendskab til forskellige perioder, som har haft betydning for demokratiet og dets uvikling. Desuden har vi også i årets løb været på besøg på Christiansborg, hvor vi har været på rundvisning og lyttet til debatten i salen. Det har været et godt år i samfundsfag med gruppe 3 ( 9) Klasse, og vi har stort set indfriet de faglige målsætninger jeg havde sat for faget ved årets begyndelse i årsplanerne. Faget blev ikke udtrukket i puljen med historie og kristendom som vi ikke udbyder på skolen. Derfor fik eleverne deres årskarakterer overført til deres prøvebevis. Science, Gruppe 3. Gruppe 3 har været en udfordring i år. Gruppen bestod af 12 elever hvoraf 2 valgte at være hjemme siden jul. Udfordringen i år har været at eleverne har været meget sløve og distraheret af mange andre ting end skolen. De har påvirket hinanden i denne holdning, og har samlet set været meget skoletrætte. Vi har været 3 mandlige lærer og en kvinde tilknyttet klassen, og vi har støttet hinanden i at få klassen igennem i de faglige discipliner som tilhører hvert fag, og det har til tider været meget udfordrende. I Science har jeg haft klassen i 6 timer hvilket har været fint. Biologi og geografi blev ikke udtrukket i år til prøve. Stoffet er blevet gennemgået, og eleverne har deltaget i svingende omfang. De har ikke afleveret de opgaver de skulle m.v. Det afspejler deres årskarakter ligeledes. I fysik og kemi har der været et anderledes fokus, og specielt siden marts hvor vi har repeteret vores emner som var opgivet til prøven: sukker, olie, alkohol, madkemi, astronomi, energi, lys/lyd, radioaktivitet, magnetisme og elektricitet. Ud af 12 elever, dumpede 3 som stort set ikke har deltaget i undervisningen siden jul. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, men hvis ikke de kommer til undervisningen, er det svært at få dem til at bestå. Noget af stoffet er forholdsvis kompliceret når man er 14/15 år. Næste år er et bedre hold af elever, det ser jeg frem til. Så vil jeg hver måned afkræve en fysik eller kemi rapport fra dem, dels for at holde dem til ilden, og dels så jeg ved de kan det stof som de skal kunne til prøven. Linjefagene Engelsk: Engelsk har været udbudt som linjefag i to perioder: 1. semester fra september til januar, 2. semester fra januar til juni. Første semester var lagt an på at lege med sproget, og formålet var at fjerne de mest usikre elevers forbehold overfor engelsk, at vise dem at det er i orden at skabe sig og sige forkert og at

14 give dem en helt umiddelbar tilgang til sproget i lighed med den, som mange drenge har via deres computerspil. Vi spillede en masse spil både engelske spil og danske spil, som vi lavede om til engelsk. Vi legede også en masse ordlege f.eks. pass the hat, collocations, odd man out m.m. Der blev også læst ganske korte tekster og arbejdet med ord og indhold bagefter. Teksterne var korte og lette, fordi det var succesoplevelsen, der var vigtig. Det var sjovt at have engelsk, og alle eleverne blev betydeligt mere fri og dygtigere til at tale engelsk. Andet semester var lagt an på prøveforberedende undervisning og hjælp til afgangseleverne. Vi startede med en systematisk gennemgang af den mest almindelige grammatik, dette var et ønske fra eleverne, og det fungerede rigtig godt de første par måneder af semesteret. Derefter begyndte vi at arbejde lidt mere systematisk med tekster og små oplæg som træning til den mundtlige prøve. Her blev det lidt sværere for eleverne at opretholde motivationen, og et par elever stod lidt af og ville hellere sidde selv med noget forskelligt materiale eller en computer. De elever, der ville træne mundtligt og tage imod vores hjælp, fik rigtig god mulighed for at øve sig. Der var en håndfuld elever, som var gengangere fra 1. semester, og de arbejdede lidt på egen hånd med forskellige sjove opgaver og bogen Let s do it. I de timer, hvor vi var to lærere på holdet, kunne den ene af os så lave nogle aktiviteter og spil med dem. Der er ingen tvivl om, at første semester var der, hvor flest elever fik mest ud af det. Der var den største motivation til at arbejde og den største glæde ved sproget. Der blev bygget et godt fundament, som eleverne kan have med sig fremover. (Tina Christiansen) Musik Faget består af 8 til 10 elever i aldersgruppen Vi arbejder som et rigtigt band i øvelokalet med musikudtryk, fagord, individuelle og fælles opgaver under afvikling samt indspilning af sange. Vi arbejder ligeledes med direkte kopiering af kunstnere og det modsatte dvs. selvarrangeret og hjemmeskrevet musik. Da eleverne rigtig gerne selv vil spille, har vi i undervisningen først og fremmest arbejdet målrettet mod at få opbygget et bredt repertoire som er en blanding af elevernes egne ønsker samt nogle krav og kriterier fra min side som underviser. I processen med at lære nye sange, implementeres emner som f.eks. rytmisk og tonal forståelse, vigtigheden ved kontinuerlig øvning samt fælles ansvar, respekt, mødepligt, individuelt fagligt niveau, osv. Musikholdet har været ramt af en del fravær af forskellige årsager, rollerne er meget markante og det er en stor udfordring for alle, hvis en` eller flere mangler på holdet. Når de situationer er opstået, har eleverne været gode til at omstille sig, og vi har brugt tiden på f.eks. at se musik-relaterede film, samt diverse internet kanaler (mest Youtube) hvor vi diskuterer udtryk, signalværdier og forskellige stilarter. Koncerterne ved både julearrangement og sommerfest, er et godt fælles mål, og det er en fornøjelse at iagttage elevernes tilfredshed for dem selv og holdet når det er afviklet.

15 Der har efter min opfattelse været nogle rigtig gode succesoplevelser med enkelte af eleverne i forbindelse med åbenhed, selvopfattelse og tillid/selvtillid. Da det faglige niveau imellem eleverne kan være meget forskelligt vil ønsketænkningen fra min side som underviser være, at der evt. engang imellem kan være en ekstra lærer på holdet, som dermed kan danne mere tid til enkeltundervisning. Musiklærer Flemming Olsen Krop & Sjæl Det har været et nyt og spændende fag at præsentere for eleverne hver tirsdag og torsdag, hvor vi har kunnet fordybe os i ønskede emner fra kl til Det har været blandede årgange fra 6. til 10. klasse, som har givet lidt udfordring i forhold til det planlagte skema. Eleverne endte dog selv med at dele sig op således, at det var de lidt ældre der valgte holdet i de første to semestre, og de yngre i 3. og 4. semester. Eleverne har ivrigt budt ind med det de syntes var mest interessant at beskæftige sig med ud fra nogle overordnede retningslinjer. Første halvår med de ældre elever: De har været meget interesserede i at lære om massage og zoneterapi, kroppens fysik i samspil med psyken, og hvordan massage og zoneterapi kunne være med til at påvirke og ændre ens humør. Hvad er stress og hvad får man det af? Teenagehjernen, hvad er det der sker? Hormonernes betydning m.m. Forståelsen og glæden ved afspænding og mindfulness, faldt også dette hold nemt for. Her brugte vi yogamåtter og slappede af under tæpper og lyttede til newage musik. Holdet efter jul var de yngre elever, som var lidt mere aktive og umodne. De var mere interesserede i madlavning og sunde smoothies/snack. Eleverne blev delt op i mindre grupper, hvor der blev arbejdet med de mere kreative ting. De har malet billeder og tegnet, samt spillet IQ spil om kroppen. Der er blevet spillet mange udendørs spil i haven, og der har været stor aktivitet, så vi har været en del ude i den smukke natur omkring os. Vi har også været i Svømmehallen, Eksperimentariet, kanotur på Esrum å og fisketur. Stranden, skoven og gåture i nærområdet blev brugt til at øve meditation og mindfulness. Vi sluttede året af med et forløb i fitness center, hvor der blev trænet kondition og muskler. Forståelsen for hvordan og hvorfor det er vigtigt at træne og gøre det korrekt. Forståelse for hvorfor motion i det hele taget er vigtig. Desuden har vi øvet de latinske navne på musklerne. Vi har målt blodtryk og fedtprocent.

16 Diskuteret rygning og vaner- gode som dårlige, og hvordan man kan ændre på dette, og Ikke mindst hvor svært det er! Vi har arbejdet med at prøve at huske uden at glemme, og til det formål har eleverne lavet en mappe hvor de har samlet deres materiale. Så tak til eleverne og kollegaerne for et lærerigt og inspirerende år, med ønsket om at vi kan finde på endnu flere spændende temaer at arbejde ud fra sammen til næste år, hvor skolens overordnede tema er bæredygtighed, og her vil faget passe fint ind i planerne. (Maria Jørgensen.) Udeliv Holdet generelt: I år har holdet primært bestået af Marcus, Benjamin, Cilas, mini, Adam, Søren, Phailin og Kim. I efteråret havde jeg en makker i form af Nis, ny mand ombord, og sammen har vi klaret holdet til stor glæde for både Nis og jeg, ikke mindst eleverne. Det har været et godt hold. De fleste er store elever år, og de siger selv de har lært en følgende: - Klatre i træet med sikring. Planlægge og gennemføre en tur med overnatninger i Sverige samt i danske skove. Kunsten at samarbejde, lave øvelser Bygget forhindringsbane samt hønsehus. Deltaget i madlavning over bål. Lært at tænde bål. Lært at padle i kano over en længere strækning. Cyklet til mange forskellige steder i Gribskov. Lært sig selv bedre at kende, hvad kan jeg byde ind med. Vi har været på overnatnings ture i Sverige, hvor vi har padlet i kano og set meget smuk natur, samt været på overnatninger i Gribskov, hvor eleverne og jeg har sovet i egne fabrikeret bivuakker. Vi har cyklet Gribskov tynd samt kørt på nogle forskellige Mountainbike ruter og i de nærliggende. Generelt har de været super glade for vores Sverigesture, da vi er sammen længe og intensivt. De har sagt at de fornemmer, at de er langt hjemmefra, og da de ikke lige kan komme hjem eller til købmanden, kan vi lige så godt få en fin tur ud af det, og samarbejde på alle leder og kanter, hvilket de har gjort med stor glæde og entusiasme. Jeg fornemmer at eleverne har rykket nogle af deres egne grænser ud fra hvad de kan klare og udholde. Det har faktisk været interessant at overvære, både i forhold til at sejle kano samt at cykle langt.

17 Jeg har som lærer været glad for holdet, og har hygget mig gevaldigt med turene samt de daglige ting vi har lavet sammen.. Specialundervisning Esrum Kostskole rummer en del elever, der af forskellige årsager har brug for ekstra ressourcer og ekstra undervisning. Skoleåret 2012 startede med at en nyansat koordinator på skolen skulle få styr på regler, lovgivning og proceduren omkring at søge specialundervisning til de elever, som har brug for ekstra støtte udover den almindelige undervisning. Til det havde Esrum kostskole afsat en del ressourcer, således at en nøgleperson kunne afdække og formulere proceduren omkring ansøgninger og deadlines til SU-Styrelsen. Det står klart, at kun elever med behov for specialundervisning på 12 timer eller mere om ugen, kan søges gennem SU-Styrelsen. Elever med behov for specialundervisning under 12 timer om ugen, skal have støtte gennem inklusionspuljen, som automatisk er beregnet og fremsendes fra SU-Styrelsen til skolen månedsvis. Derudover skal det understreges, at gruppernes sammensætning samt den lave klassekvotient muliggør specialundervisning, og i et vist omfang støtte til hver enkelt elev i dagligdagen. Det er derfor muligt hvis disse timer bevilges, at vise den størst mulige hensyntagen til den enkelte elev og dennes behov for støtte. Det er således først og fremmest en vurdering fra klasselærerens side, der afgør behovet for specialundervisning og siden hen en vurdering af, hvor mange timer eleven har brug for om ugen. Der er pt. 4 elever til specialundervisning fra gruppe 1, 2 og 3. Alle 4 elever er elever, der i det kommende år vil være omfattet af inklusionspuljen. I det kommende skoleår er der bevilget støttetimer gennem SU-Styrelsen til 5 elever med behov for specialundervisning på 12 timer og derudover. Denne specialundervisning vil træde i kraft i efterårssemestret i skoleåret 2013/2014, og vil blive planlagt ved gruppe- og fagfordelingen. De 4 elever er startet med specialundervisning i sidste semester dvs. forår 2013 efter omstrukturering og planlægning med skolens andre lærere og skemaer. To af eleverne fra gruppe 1 er tilbudt stavetræning frem til sommerferien som første del af en periode med ekstra undervisning, da deres faglige mangler i dansk besværliggør deres arbejde med gruppens daglige undervisning. Det har været en grundig overvejelse at tilbyde eleverne undervisning udenfor gruppen, men grundet gruppens sammensætning pt., er det vurderet, at elevernes ekstra undervisning ville være mest gavnligt i et mere afdæmpet miljø i en periode. Det er også afgjort ud fra en personlig vurdering, da begge elever generelt er letafledelige, og hurtigt mister koncentrationen i en større gruppe. To elever fra gruppe 3 er blevet tilbudt ekstra undervisning i dansk frem til sommerferien, og begrundelsen for at tilbyde undervisning udenfor gruppen, er dels en elev med svære koncentrationsvanskeligheder og manglende evne til at forstå kollektive beskeder, og dels en elev som har et højt fravær, hvilket vanskeliggør forberedelsen af undervisning i gruppen, når eleven til tider ikke dukker op. Ved undervisningen i ekstra dansk er det muligt for eleven at arbejde i sit eget

18 tempo, og ikke blive hægtet af som det sker i gruppens daglige undervisning, når eleven ikke er deltagende. For at give lidt ekstra skub til læsningen fik specialundervisningseleverne og andre interesserede tilbud om en særlig læselejrskole, som var så stor en succes, at det bare er noget, der skal gentages igen og igen Specialundervisning er et område, som fortsat er under udvikling i de kommende skoleår på Esrum Kostskole. Lejrskoler: Evaluering af lejrlæseskole, maj 2013: Sofie Spo, 12 år: Jeg har haft det sjovt, og har fået rigtig meget ud af det. Jeg har læst meget og har hoppet og badet. Jeg ville ønske, at det varede lidt længere. Det her vil jeg helt klart næste år. Nikolaj, 16 år: godt, det skal være længere, fordi det er hyggeligt og supergodt, for vi læser en hel masse og vi lærer hinanden bedre at kende, og vi skulle gøre det som en fast ting. Jeg har læst næsten 100 sider i B.S.Christiansen. Emmelie, 14 år: Jeg synes, det har været en helt vild hyggelig tur, fordi vi har haft god tid til at læse og haft tid til bare at hygge og have det sjovt. Jeg har fået læst mere på de to dage end jeg plejer og læse på en til to uger. Turen måtte meget gerne vare flere dage næste gang, hvis der bliver en næste gang. (Det håber jeg!) Kathrine Schaaf, 16 år: Ideen om denne lejrtur var fantastisk. Det har været mega-hyggeligt og underholdende og det bedste af det hele var, at vi kun koncentrerede os om det samme alle sammen, at læse. Man kunne virkelig koncentrere sig også fordi at det var et andet sted end skolen. Byasgaard er en rigtig hyggelig campingplads. Plus at man kunne lægge sig udenfor og så var det også godt, fordi vi ikke var så mange med. Vi var en god blanding og så hyggede vi os bare. Det kunne jeg godt gøre igen, bare lidt længere tid, så kunne man også læse en længere bog. Marc Seremet, 13 år: Det har været en god lejr. Den kunne have været længere. Godt at have haft tid til at koncentrere sig om læsningen, og hyggeligt. Det værste var at Tina snorkede den første nat. Jasmin, 12 år: Jeg synes, det har været rigtig sjovt og lærerigt. Så har det været hyggeligt og jeg håber, at vi kan komme på læselejr igen og meget længere tid. Jeg har læst over en bog. Vi har også badet og hoppet på hoppepude. Fantastisk sted. Og jeg har læst meget mere, end jeg plejer. Jeppe, 13 år: Det har været en god tur, og det var hyggeligt. Jeg vil gerne med næste gang. Den måtte godt være lidt længere, det var et godt sted at være. Jeg har læst 163 sider. Søren, 16 år: Det var hyggeligt, jeg fik læst meget mere end jeg ville normalt. Jeg vil meget gerne med, hvis vi skal af sted en anden gang.

19 Bernadett, 14 år: Jeg synes, at det har været sjovt og hyggeligt at være på denne tur, men jeg synes godt, det kunne være en længere tur næste gang det emne bliver taget op. Og min læsning er kommet tilbage igen. Marcus, 15 år: Det har været hyggeligt, men det må godt være 3 til 4 dage næste gang. Min læsehastighed er blevet hurtigere. Det har været supergodt, jeg vil godt med til det igen. Og vi har haft det så godt og været sammen med de andre. PS: Jeg har læst en bog på 116 sider på to dage, det har jeg aldrig gjort før. Lærerne: Fantastisk tur, det, at vi har samme forudsætning for at være her, har gjort det hele nemt. Det har været nemt at få ungerne til at læse. Fordybelse, ro og koncentration er nøgleord. Et par elever siger, at de har fået deres motivation til læsning tilbage. Besøg på biblioteket: inspiration for 4 elever (40%) som lånte endnu flere bøger og blev begejstret. En læsesvag elev har fået læst en hel bog succes for den elev. Socialt har det fungeret godt med elever fra alle grupperne. Stor omsorg og tolerance for hinanden. Ungerne har lært hinanden bedre at kende. 2 piger siger om den ene dreng: Han er i virkeligheden rigtig, rigtig sød, når han ikke er sammen med de andre. Desuden forventer vi helt klart, at det bliver nemmere i skolen fremover, fordi vi har fået etableret relationer med Jasmin, som vi kan profitere af i undervisningen. Vi har set en helt ny side af Emmelie, en glad, åben, venlig side, som vi formentlig kan hente frem i skolen igen. Vi har set, hvor aktiv og urolig Jeppe er, 20 min., længere kan han ikke koncentrere sig. Han er den sidste til at finde ro, og den første der rører på sig igen. Henriette og Tina. Sammenfatning Sammenfattet kan man sige at Det har været et skoleår med mange udfordringer som er blevet løst, og de fleste også efter hensigten. Vi har dog i perioder lidt af underbemanding grundet sygdom eller særlige udfordringer med elever, som krævede særligt opmærksomhed eller støtte. Det har i perioder været hårdt for personalegruppen at løfte alle de opgaver og udfordringer, der har været forbundet hermed, men det er blevet gjort med stor entusiasme alligevel. Som noget nyt, har vi også i det forgangne år holdt frivillige lærermøder om fredagen, og det har været nogle frugtbare timer vi har haft sammen, som har styrket sammenholdet og de kollegiale relationer på en god måde. Samtidig har det også betydet, at vi har haft tid til at samle op på ugen og de konflikter og situationer, der krævede ekstrabehandling inden man gik på weekend, og dermed har vi undgået at problemerne blev hængende til mandag. Det har været rigtig godt for lærergruppen at dette frivillige initiativ blev iværksat, og det er noget vi også vil fortsætte til næste år. For gruppe 1 s vedkommende, har denne gruppe været den største udfordring i dette skoleår, og her hvor vi har sat flest ressourcer ind i arbejdet med eleverne. Det er lykkedes at arbejde med eleverne på en sådan måde, at de er blevet bedre til at gå i skole og deltage i de sociale fællesskaber der er forbundet hermed, og for flere af eleverne er det også lykkedes at blive indstillet til at komme videre til de andre grupper og afgangsklasserne i det kommende skoleår. Gruppe2 har i dette skoleår været den mest harmoniske, og den gruppe hvor det har været muligt at indfri årsplaner og faglige og sociale målsætninger på en tilfredsstillende måde. Eleverne i denne gruppe har for de flestes vedkommende været meget motiveret og deltagende, hvilket har

20 haft positiv afsmitning på hele undervisningsmiljøet i gruppen. Mange af disse elever fortsætter i det kommende skoleår til afgangsklassen, og det er de fleste også i stand til. Gruppe 3, afgangsklassen, har i perioder været en stor udfordring at undervise. Der har været en meget svingende arbejdsmoral i gruppen, og det har til tider været nødvendigt at helt at bortvige undervisningsplaner og årsplaner og lave andre ting med eleverne, som har fremmet deres motivation og virkelyst. Det har været svært at indfri de faglige mål der blev sat ved årets begyndelse, men det er dog lykkedes inden for et rimeligt niveau, og resultaterne ved årets afgangsprøve var acceptable, og for enkelte elever som har ydet en indsats i året løb, ganske pæne resultater. Linjefagene har i dette år kørt godt, og det er også noget man kan se afspejlet i vores UMV hvor det er de fag eleverne giver udtryk for at være meget glade for. Det er her de har haft lejlighed til at udfolde sig på andre måder end den mere fag-faglig undervisning. Eleverne er i disse timer for det meste motiverede, og selvom der også har været perioder med svingende motivation og arbejdsmoral, er det nogle timer og en undervisning vores elever overvejende er glade for. Desuden kan man sige, at der på skolen er et udpræget godt kammeratskab blandt vores elever, og det er et af de særlige forhold ved Esrum Kostskole, som eleverne også fremhævede i den seneste undervisningsmiljøvurdering (UVM) fra samme skoleår. Det værner vi meget om, og vi er meget fokuserede på at komme alle former for mobning på skolen til livs, og det er meget få elever der har negative oplevelser i forhold til denne problemstilling. For at fremme de sociale forhold har vi holdt fast i vores to årlige lejrskoler, hvor den ene gik til Orø i september 2012, og den anden var den årlige skitur til Østrig. Som noget nyt har vi i år også haft en læselejrskole på programmet. Turene har til formål til dels at fremme det sociale fællesskab på skolen, og dels et at formidle et fagligt indhold. Lejrskolen til Orø havde historie og natur som grundlæggende tema, mens læselejrskolen udelukkende havde til formål at fremme elevernes læselyst og færdigheder. Begge lejrskoler var en stor succes, og vores elever lærte meget nyt om det gamle, og de der var med på læselejrskolen fik højnet deres læsefærdigheder væsentligt, som det fremgår af ovenstående elevudtalelser. Den årlige skilejrskole havde kroppen og det sociale i fokus, og var en stor succes for de elever der var engageret i at stå på ski. Desværre havde vi år en gruppe af elever der ikke ønskede at deltage. Til dem lavede vi andre tilbud til på turen, men det er ikke en form vi ønsker til næste år. Under evalueringen af skilejrskolen, talte vi om at åbne op for at de der ikke ønsker at stå på ski i det kommende skoleår, bliver hjemme med en gruppe lærere, og modtager anden form for undervisning. Alt i alt har det været et frugtbart skoleår på Esrum Kostskole, hvor vi også sagde velkomme til to nye lærere som er faldet godt til i lærergruppen, og som eleverne har taget godt imod i det forgangne skoleår. Redigeret og sammenskrevet af: Jesper Harrsen og Lærer og afdelingsleder Lis Møller socialrådgiver og souschef.

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Skoleskema for 0.-3.C

Skoleskema for 0.-3.C Skoleskema for 0.-3.C 0.-3. C mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.20-9.05 9.05-9.50 10.05-10.50 10.50-11.35 12.00-12.45 HM Post,skema & lege HM Billedkunst /HM Matematik Post,skema & lege Natur/teknik

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Cooperative learning har været anvendt i alle fag for at fordre det gode og strukturerede samarbejde.

Cooperative learning har været anvendt i alle fag for at fordre det gode og strukturerede samarbejde. Dansk E 2014-15 Generelt: DE har i år været en velfungerende klasse med mange ressourcer og god forståelse for hinandens styrker og svagheder. Der er generelt stor respekt og tolerance for hinanden. Cooperative

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Valgfag for 7.-9. klasse

Valgfag for 7.-9. klasse Baggesenskolen Beskrivelse af skolens valgfag Valgfag for 7.-9. klasse Boldspil Event Engelsk Fashion, Art & Design Fransk Få dit 12-tal i matematik Hjemkundskab med fokus på sund kost og motion Outdoor

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15 Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Individuelle opgaver og lektier. Testen er individuel. Oplæg til løsning af opgaver. Løses i grupper.

Individuelle opgaver og lektier. Testen er individuel. Oplæg til løsning af opgaver. Løses i grupper. Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Klasse: 9a Lærer: HJ Denne farve betyder anderledes dag(e), og denne farve betyder at du skal aflevere blækmat. I kan se, hvad vi laver i pågældende uge, det er op til jer

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma.

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma. Ugebrev 48 Indskoling mandag 26.nov-fredag d.30.nov Kære forældre i indskolingen: De første nisser har indfundet sig - vi gør ellers hvad vi kan for at holde dem hen til næste fredag, hvor vi holder bedsteforældredag.

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

Fællesemne: På skolen har vi et halvårligt fællesemne, der er gennemgående i alle fag og på alle klassetrin.

Fællesemne: På skolen har vi et halvårligt fællesemne, der er gennemgående i alle fag og på alle klassetrin. 1 af 6 Rammeplan Grøn Gruppe 6. og 7. klasse Fællesemne: På skolen har vi et halvårligt fællesemne, der er gennemgående i alle fag og på alle klassetrin. Rammeplanen er Aalborg Friskoles undervisningsplan

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere