PROJEKTOPGAVE. MPF Hold 6 - Modul 1. Aflevering d. 15. november 2013 Anslag:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKTOPGAVE. MPF Hold 6 - Modul 1. Aflevering d. 15. november 2013 Anslag: 110.455"

Transkript

1 PROJEKTOPGAVE MPF Hold 6 - Modul 1 Aflevering d. 15. november 2013 Anslag: Opgaven er udarbejdet af: Jens Have Maiken Leger Andersen Troels Royster Olsen Linda Faurskov Britt Lind Myrup

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning Valg af projekter Projekt 1 Et godt familieliv også med et kronisk lungesygt barn Projekt 2 "Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden" Projekt 3 KreditStatus Projekt 4 Patientforløbet Kronisk Hæmodialyse Retningslinjer for gruppens samarbejde og beslutningsproces Interessentanalyse Interessentanalyse for Familieliv Interessentanalyse for KreditStatus Beskrivelse af projektmodel Innovationsprojektet Patientforløbet B - Beskrivelse af arbejdet med Mål og Krav Mål og krav i Patientforløbet Mål og krav i KreditStatus Beskrivelse af estimering, planlægning og opfølgning Familieliv Innovationsprojektet Diskussion af fordele og ulemper ved de valgte teknikker Risikostyring Risikoanalyse KreditStatus Risikoanalyse Patientforløbet : Beskrivelse af kommunikation Kommunikation i Familieliv Kommunikation i KreditStatus Milepælsplan Anskaffelsesprocessen Udarbejdelse af projektradar i de fire projekter Projektradar for KreditStatus Projektradar Innovationsprojektet

3 11.3 Projektradar for Patientforløbet Projektradar for Familieliv Reviewrapport Gruppens refleksion over arbejds- og læringsproces Bilag References

4 Indledning Forfatterne af denne projektopgave kommer med vidt forskellige faglige og personlige baggrunde som henholdsvis sygeplejersker på hospital og i interesseorganisation, gymnasielærer, IT Project manager i bankverdenen og officer i hæren. Et sammenstød af baggrunde, arbejdsmetoder og ikke mindst kulturer. Alligevel har vi i løbet af uddannelsens første del, og ikke mindst under udfærdigelsen af denne opgave, set, at vi har et fælles sprog: nemlig det særlige sprog, som kendetegner projektarbejde og projektledelse. På trods af forskellighederne i vores fagsprog og vores profession har projektværktøjerne og teorierne bag projektledelse samlet gruppen i arbejdet omkring projektopgaven. Som projektdeltager i eget projekt har vi givet os i kast med processen, og vores forudsætninger og erfaringer med projektledelse har suppleret hinanden. Som et billede på forskelligheden har vi valgt at sætte fire vidt forskellige projekter i spil. Det er projekter, der spænder fra udvikling af IT-systemer, udvikling af innovationslyst hos gymnasieelever, udarbejdelse af instrukser til et behandlingsforløb og videre over til skabelse af et bedre familieliv for familier med kronisk syge børn. Vi har i udarbejdelsen af opgaven ment, at læseren af projektopgaven er bekendt med teorien bag de anvendte projektledelsesværktøjer og har derfor lagt fokus på, hvordan vi ser disse anvendt i forhold til de specifikke projekter. Af den grund har vi generelt ikke i detaljer beskrevet eller diskuteret den teori, som skaber grundlaget for besvarelsen af de enkelte delspørgsmål. Vi har dog valgt at være mere beskrivende omkring teorien i forbindelse med besvarelsen af enkelte delspørgsmål i forhold til de fire projekter. 3

5 1. Valg af projekter I de følgende afsnit gennemgår vi kort jerntrekantens elementer for hvert enkelt af de fire projekter. Vi beskriver baggrund, formål, de overordnede mål, projekternes overordnede organisering/ressourcer, tidsrammen, samt hvad projektets nuværende status er. 1.1 Projekt 1 Et godt familieliv også med et kronisk lungesygt barn Baggrund og formål: Projektet Et godt familieliv også med et kronisk lungesygt barn 1 udsprang af et behov hos medlemmerne i én af Danmarks Lungeforenings 47 lokalforeninger. Her oplevede medlemmerne, både i deres netværk og blandt de fagpersoner som de mødte undervejs i barnets sygdomsforløb, at blive mødt med manglende viden i forhold til behandling og støttemuligheder. Formålet med projektet er todelt. Dels er formålet at hjælpe familierne via hjælp til selvhjælp og dels at bidrage til at skabe viden om, hvordan man som fagperson bedst støtter familier med et kronisk lungesygt barn, så familierne bliver bedre klædt på til at hjælpe barnet i dets hverdag. Projektets overordnede mål: Målet var udvikling af et familiekoncept, som skulle bestå af dels et tilbud, hvor børn og forældre kunne mødes fysisk, og et internetbaseret tilbud som sikrede, at børn og forældre oplevede en god støtte i forhold til mestring af deres hverdag. Derudover skulle der udvikles et kompetenceforløb målrettet de fagpersoner, som omgav barnet, så de kunne støtte barnet og familierne bedst muligt. Projektets organisering/ressourcer: Projektet blev finansieret af fondsmidler, og projektejeren var direktøren for Danmarks Lungeforening. Projektgruppen var organiseret i en ren projektorganisation bestående af to medarbejdere, henholdsvis en fuldtidsansat projektleder og en deltidsansat projektmedarbejder. En brugergruppe bestående 1 Der vil efterfølgende i opgaven blive refereret til projektet som Familieliv. 4

6 af deltagere for målgruppen af projektets aktiviteter og en styregruppe med faglig ekspertise indenfor forskellige aktuelle felter blev inkluderet i projektforløbet. Begge grupper fungerede som rådgivere for projektgruppen undervejs i projektforløbet. Projektets tidsramme og status: Projektets tidsramme blev sat til 18 måneder med opstart februar 2012 og forventet afvikling og implementering i august Projektets status er, at tre af de i alt seks væsentlige milepæle i projektet er gennemført. Det har ikke været muligt at overholde tidsplanen for projektet blandt andet på grund af en fejldisponering i forhold til bemanding af projektet. Derfor er status, at der aktuelt på projektet er en godkendt overskridelse af tidsplanen på 3 måneder. 1.2 Projekt 2 "Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden" Baggrund og formål med projektet: Projektet Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i region hovedstaden 2 blev iværksat i 2009 af otte gymnasierektorer, som så et behov for at udvikle undervisningen i gymnasiet, så den levede op til de samfundsmæssige behov der er for innovation, som er en konkurrenceparameter i kapløbet om at blive den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden. Derudover søgte projektet også at arbejde i henhold til gymnasielovens 2 stk. 4, hvor der bl.a. står Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Overordnede mål i projektet: Et mål med projektet var at udvikle undervisningskoncepter, -værktøjer og -materialer, som understøtter innovativ og entreprenant undervisning. Et andet mål var at udvikle og gennemføre en vifte af kompetenceudviklingsforløb og - aktiviteter for lærere og ledere inden for innovationspædagogik og 2 Der vil efterfølgende i opgaven blive refereret til projektet som Innovationsprojektet 5

7 innovationsledelse samt anvendelsen af de nyudviklede undervisningsværktøjer. Et tredje mål var at udbrede projektet til gymnasier og gymnasieafdelinger i Region Hovedstaden. Projektets organisering/ressourcer: Projektet blev finansieret af Fonden for entreprenørskab, Region Hovedstaden og EU s socialfond. Udover de otte gymnasier, der havde ansøgt om projektet, skulle 18 andre gymnasier også indgå, så der i alt var 26 deltagende gymnasier. I realiteten kom 22 gymnasier med i Innovationsprojektet. I projektansøgningen blev der søgt om 27,5 millioner kroner. Projektet var organiseret med en styregruppe, en følgegruppe og et projektsekretariat. Der blev tilknyttet ambassadører fra de medvirkende gymnasier. Arbejdsfordelingen i projektsekretariatet var klar med følgende roller: Projektlederen koordinerede delprojekter, aktiviteter og sikrede fremdriften; bogholderen var regnskabsmæssig ansvarlig, projektudvikleren (en halv stilling) varetog projektets indholdsmæssige sammenhæng, projektformidleren (en halv stilling) skulle formidle projektet udadtil og etablere rammer for samspil mellem delprojekter og aktiviteter. Projektets tidsramme og status: Projektet blev afviklet fra 2009 og afsluttet sommeren Projekt 3 KreditStatus Baggrund og formål: KreditStatus er et projekt, som er blevet til gennem et samarbejde mellem en række banker herunder Ekspres Bank via brancheforeningen Finans og Leasing. Efter megen medieomtale omkring at finansieringsselskaber ikke tager ansvar for kundernes økonomi og uden omtanke låner penge ud til forbrugerne, som i større antal ender i RKI, blev det besluttet at lave et opslagsværktøj ( KreditStatus ) til forbrugerne og kreditgiverne. 6

8 Overordnede mål i projektet: De deltagende firmaer aftalte, at de skulle uploade deres kundeportefølje, herunder informationer omkring lånebeløb og restbalance, ind i et datahotel hos Experian 3. Når en kunde ansøger om et lån, kan kreditgiver bede ansøger om at give samtykke til, at kreditgiver slår kunden op i KreditStatus. Hvis ansøger giver sit samtykke, må der laves et opslag på kunden. Samtidig mente de deltagende firmaer også, at mange forbrugere havde brug for en portal, hvor forbrugeren nemt og overskueligt kunne få et indblik i deres gældsposter og restgæld. Der skulle til dette formål udvikles en webportal, hvor forbrugeren med sit NemID kan logge ind og få et overblik over deres eventuelle gæld hos de kreditgivere, som er tilsluttet aftalen. Projektets organisering/ressourcer: I hvert deltagende firma har der været udpeget en projektleder, som bl.a. har haft ansvaret for det pågældende firmas tekniske løsning samt at stille krav til løsningen og teste denne. Projektet blev overordnet styret af en projektleder, som stod for at koordinere arbejdet mellem de forskellige firmaer. Styregruppen bestod ud over projektlederen af repræsentanter fra hvert firma, direktøren fra Finans og Leasing samt repræsentanter fra Experian. Internt i Ekspres Bank benyttede man en stærk matrix-projektmodel. Det vil sige, at der er en dedikeret projektleder tilknyttet projektet, som er en del af et allerede eksisterende projektleder-team. Der blev udnævnt en projektleder og et projektteam. Projektteamet bestod af medarbejdere fra forskellige afdelinger i organisationen, som alle havde andre opgaver ved siden af projektet. En del af den tekniske udvikling blev outsourcet til det hollandske udviklingshus ISAAC. Projektets tidsramme og status: Projektet er leveret i foråret Alle de medvirkende finansielle virksomheder har på nuværende tidspunkt uploadet deres kundedata ind i 3 Experian er det firma der ejer RKI 7

9 KreditStatus. Ekspres Bank benytter muligheden for at slå op i KreditStatus i forbindelse med deres gennemførelse af kreditvurdering. 1.4 Projekt 4 Patientforløbet Kronisk Hæmodialyse Baggrund og formål: Hillerød Hospital havde, som en del af Vision 2012, til opgave at beskrive ca. 30 diagnosespecifikke patientforløb. Baggrunden for, at Nefrologisk Afdeling udvalgte Patientforløbet Kronisk Hæmodialyse 4, var, at disse behandlingsforløb var livslange forløb og komplekse, og det havde betydning for patienternes overlevelse, at behandlingen var veltilrettelagt og af høj kvalitet. Projektets to formål var 1) at arbejde systematisk med patientforløb og tilbyde ensartet høj kvalitet i pleje og behandling samt 2) at forløbet skulle tjene det formål at tilrettelægge et sammenhængende patientforløb for patienter i kronisk hæmodialyse og i den forbindelse definere den organisatoriske, patientoplevede og sundhedsfaglige kvalitet. Projektet havde to målgrupper: 1) Patientgruppen, som patientforløbet rettede sig imod, 2) Frontlinjepersonalet, som skulle implementere patientforløbet. Overordnede mål i projektet: Det overordnede mål for udarbejdelse af patientforløb var, at patientforløbene skulle hjælpe til en forberedelse af hospitalet til to forestående akkrediteringer. Fra hospitalets Vision 2012 var der udvalgt otte mål, som projektet også skulle opfylde. Projektets organisering/ressourcer: Hospitalets direktion stod som opdragsgiver, og en vicedirektør stod som sponsor. Projektet var sat op i en matrixorganisation i afdelingen, med direktionen som sponsor og den ledende overlæge som projektejer. En overlæge med særlig ansvar for Patientforløbet blev formel projektleder. Dog blev der i praksis lavet en delt projektledelse mellem Udviklings- og 4 Der vil efterfølgende i opgaven blive refereret til projektet som Patientforløbet 8

10 Kvalitetskoordinatoren (UKK), der i det daglige var tovholder for projektet og projektkoordinator. UKK`eren lavede løbende opfølgning med projektdeltagerne i forhold til fremdrift og udvikling af deltagerne færdigheder, f.eks. i Office-pakken etc. Projektgruppen bestod af to overlæger, en UKK, to sygeplejersker og en sekretær. Ingen af projektdeltagerne eller projektlederne var købt fri til udelukkende at arbejde med projektet. Projektets tidsramme og status: Projektperioden varede otte måneder fra september 2009 til april 2010, svarende til ca timer. Projektet er afsluttet, og produktet er leveret til drift. Det bliver løbende revideret og monitoreret i forhold til de tre kvalitetsben (Sundhedsfaglig, Patientoplevet og Organisatorisk Kvalitet). 2. Retningslinjer for gruppens samarbejde og beslutningsproces Forud for tilblivelsen af projektopgaven fastlagde gruppen, retningslinjerne for samarbejdet ved hjælp af en samarbejdsaftale, som blev diskuteret og drøftet i fællesskab ud fra følgende punkter: Forventninger til og mål med projektet: Ambitionerne i gruppen var forskellige og afhang af den enkeltes baggrund og faglighed. I fællesskab kom gruppen frem til følgende to mål for projektet: 1. Gruppens medlemmer skal opnå indblik og forståelse for operationaliseringen af de enkelte projektlederværktøjer. 2. Opgavens kvalitet skal være af en sådan karakter, at den bidrager til, at det enkelte gruppemedlem får det bedst tænkelige grundlag for at gennemføre eksamen med et individuelt tilfredsstillende resultat. Ambitionsniveauet for gruppens medlemmer for en eksamenskarakter ligger mellem 7 og 12. 9

11 Motivation: Motivation var for gruppen defineret ved tilstedeværelsen af følgende elementer i arbejdsprocessen: En klar struktur i opgaveløsningen og tydelige deadlines, dog med mulighed for fleksibilitet. Samtidig mulighed for kontinuerligt i processen at sparre, diskutere og få feedback, skriftligt såvel som mundtligt. Arbejdstid og individuel indsats: Gruppemedlemmernes forskellige private og arbejdsmæssige situation dannede basis for vedtagelsen af, at det enkelte medlem havde en høj grad af individuel frihed i planlægningen og strukturingen af egen arbejdsindsats. Det forudsættes dog, at de tildelte opgaver blev løst, således at de imødekom gruppens samlede forventninger til kvaliteten af det producerede materiale som beskrevet i punktet forventninger. Det enkelte gruppemedlem har pligt til at meddele gruppen, hvis man ikke vil være i stand til at overholde en deadline. Denne melding skal som udgangspunkt gives to dage før deadline. Kommunikation: Gruppens medlemmer er fordelt på to landsdele, hvorfor gruppen vedtog at minimere brugen af fysiske møder. Den primære kommunikationsform blev derfor aftalt til at være ugentlige Skype-møder med udfærdiget dagsorden og fast ordstyrer. Sekundær kommunikationsform blev fysiske møder. Gruppen aftalte fire fysiske møder, henholdsvis et tre uger efter opstart af projektopgaven, et i forbindelse med 3. seminar, et kort før aflevering og endelig et sidste møde efter aflevering. Alle møderne, undtagen det sidste, havde til formål at evaluere på status for opgaverne samt processen. En OneNote folder på Skydrive blev oprettet og dannede basis for samlingen af det skrevne materiale. Dagsordner, referater, opgavelister og andet materiale, som blev anvendt, skulle løbende opdateres af de enkelte gruppemedlemmer. Det var det enkelte gruppemedlems pligt at sørge for tydelig skriftlig kommunikation. Den kommunikation, som derudover fandt sted mellem de 10

12 enkelte gruppemedlemmer, for eksempel i forbindelse med individuel sparring i løsningen af de enkelte opgaver, blev ikke fastlagt i forhold til valg af medier. Det blev besluttet, at det var op til den enkelte at benytte den kommunikationsform, der var mest hensigtsmæssig. Konflikthåndtering: I opstartsfasen brugte gruppen ikke tid på at gennemgå rollerne, set i forhold til Belbin s ni rollemodeller eller lignende teoretisk baserede rollemønstre (Mac & Ejlskov, 2009: 76).Vi prioriterede i højere grad at diskutere grundlaget for projektet ud fra samarbejdsaftalen, samt at få det teknologiske grundlag for kommunikationen på plads, før vores veje skiltes. Dog blev gruppens roller diskuteret i forbindelse med håndteringen af konflikter. Gruppen har fokuseret på, hvordan disse kunne tages i opløbet, og hvordan gruppen kunne lære af dem. Det blev vedtaget, at såfremt et gruppemedlem oplever en konflikt i forhold til et andet medlem, så er det den enkeltes ansvar at tage kontakt og få afklaret dette. Men man forpligter sig til at reflektere over begge parternes position, inden man tager kontakt. Gruppen har som led i konflikthåndteringen indført konceptet frit lejde, som et afsluttende punkt på dagsordenen for møderne. Her er der mulighed for at komme med indrømmelser eller ytringer i forhold til, om der er noget ved samarbejdet som nager. Udtalelserne betragtes som konstruktiv kritik og anvendes positivt i processen. Beslutningsproces: Gruppen brugte en del tid på at udvælge, hvilke projekter, der skulle bringes i spil i forhold til opgaven. Fire af gruppens i alt fem medlemmer havde et aktuelt projekt. Projekterne var vidt forskellige, og gruppen besluttede derfor at anvende alle fire projekter som basis for opgavens besvarelse for derved at få størst mulig bredde og indsigt i forskelligheden indenfor projektarbejde. Gruppens medlemmer vurderede ud fra projektbeskrivelserne projekternes styrker og svagheder i forhold til, hvilke projekter der ville være bedst egnet til besvarelse af de enkelte delspørgsmål i opgaven. Da det jo naturligvis kun er én enkelt person, som sidder inde med information om det 11

13 enkelte projekt, har det været naturligt, at det har været den pågældende person, der har stået for de besvarelser i projektopgaven, hvor deres projekt er blevet bragt i spil. Der bliver dog som en del af processen i forhold til alle spørgsmålene anvendt en 2. skriver, som har haft til opgave at gennemlæse besvarelsen og sparre med 1. skriveren. Sluttelig læses hele opgaven af alle gruppemedlemmer forud for endelig opsætning og aflevering af projektet. Det er blevet besluttet, at projektet skal være helt færdigt og kunne trykkes minimum to dage før den fastsatte deadline for aflevering. I gruppens optik er nogle af spørgsmålene afhængige af hinanden. Dette, og det faktum at dele af projektet skal afleveres til review, har været styrende for rækkefølgen for færdiggørelsen af de enkelte delopgaver i projektet. De enkelte opgavers deadlines med deraf følgende mødeaktivitet og arbejdsfordeling er blevet indskrevet i et GANTT-diagram for at sikre overblikket hos det enkelte gruppemedlem. Gruppen vedtog, at et medlem af gruppen skulle have rollen som tovholder på processen. Vedkommende har haft en stor grad af medbestemmelse i forhold til korrekturlæsningen og overblik over selve opgavens opbygning. Det er blevet fastlagt, at ovenstående samarbejdsaftale bliver evalueret af gruppen i forbindelse med mødet på 3. seminar. Dette er afstedkommet af vores viden om, at projektarbejdet er en løbende proces, og at forhold i gruppen kan ændre sig undervejs og dermed afkræve en ændring af vores arbejdsmetoder (Comisso & Pries-Heje, 2011: 33). Det forventes også i høj grad i gruppen, at vi kan få konstruktive inputs i forbindelse med evaluering af processen, rollefordeling, metodik, brug af kommunikationsmidler og denne samarbejdsaftale, når projektet er afsluttet. 3. Interessentanalyse I dette afsnit vil to metoder til udarbejdelse af interessentanalyser blive præsenteret. I projektet Familieliv præsenteres hvordan en indledende interessentanalyse kan udarbejdes. Dette for at illustrere den metode, der kan anvendes til udarbejdelsen af en interessentanalyse i den fase Kousholt benævner Før projektet besluttes (Kousholt, 2012: 158). Den detaljerede interessentanalyse er udarbejdet med baggrund i oplysninger fra projektet 12

14 KreditStatus for at illustrere en metode, der kan anvendes i projektfasen Planlægning og specifikation (Kousholt, 2012: 231). Denne struktur i afsnittet er valgt bevidst for at illustrere Kousholts pointe om, at detaljeringsgraden af informationerne omkring et projekts interessenter varierer, afhængig af den fase projektet befinder sig i (Kousholt, 2012: 202), samt hans pointe om at indhentning af viden omkring et projekts interessenter bør indarbejdes løbende i projektets forskellige faser for derved at kunne sikre, at projektets slutprodukt stemmer overens med interessenternes forventninger og krav. 3.1 Interessentanalyse for Familieliv I projektet Familieliv blev der i den indledende fase Før projektet besluttes på baggrund af en brainstorm identificeret 17 forskellige interessenter (bilag 1). De enkelte interessenters forventninger, krav samt relation til projektet blev ikke klarlagt. Ifølge Kousholt er formålet med en indledende interessentanalyse udelukkende at få samtlige interessenter bragt frem (Kousholt, 2012: 158). Dette har været tilfældet med den handling, der er blevet gjort i projektet Familieliv ved identificeringen af de 17 interessenter. I dette afsnit vil vi dog gå skridtet videre i den indledende interessentanalyse og udbygge, hvordan man kan få mere viden omkring de identificerede interessenter i Familieliv. Det sker ved at anvende Kousholts interessentkort som metode til opdeling af interessenterne i grå eminencer, gidsler, ressourcepersoner og eksterne interessenter (Kousholt, 2012: 206) og herved indsamle information om de enkelte interessenters relation og indledende forventninger til projektet. Fordelingen af de 17 interessenter i interessentkortet er udført på baggrund af en besvarelse af blandt andet følgende spørgsmål: Hvordan forholder den enkelte interessent sig til projektet (positivt/negativt)? Hvilke behov og ønsker har den enkelte interessent til projektets produkt? Hvilken magt har den enkelte interessent i projektet? 13

15 Den vigtigste årsag til at afklare og besvare ovenstående spørgsmål i forhold til de enkelte interessenter er, at den indledende interessentanalyse fungerer som basis for den løbende opdatering af interessenterne undervejs i projektforløbet. Informationerne omkring de enkelte interessenter giver projektlederen mulighed for at forstå det spændingsfelt projektet befinder sig i, i forhold til projektets omfang, organisering, kommunikation og de indlejrede risikoer i projektet. Disse fire områder vil blive påvirket af de interessenter, der indgår i projektet (Kousholt, 2012: 278), og derfor er det væsentligt, at man som projektleder afsætter tid til identifikationen af projektets interessenter. I nedenstående figur 1 kan der aflæses, hvordan de 17 interessenter i projektet Familieliv fordeler sig i interessentkortet efter besvarelsen af ovenstående spørgsmål (Kousholt, 2012: 205): Gidsler Ressourcepersoner Sekretær i Danmarks Lungeforening Eksterne interessenter Forældre til lungesyge børn og unge Lungesyge børn og unge Formand for Netværk for familier med alvorligt lungesyge børn Sundhedsplejersker Pædagogisk personale Frivillige instruktører (idræt, spejder mv.) Læger Lungesygeplejersker Familieterapeuter Grå eminencer Fagblade Fagforeninger Kommuner Andre patientforeninger Frivillige foreninger Frivillige i Danmarks Lungeforening Figur 1 Interessentkort til Familieliv Direktør for Danmarks Lungeforening Ekstern konsulent for Danmarks Lungeforening Hjerting Kystsanatorium Dansk BørnelungeCenter 14

16 Udarbejdelsen af den indledende interessentanalyse med udgangspunkt i interessentkort metoden klarlægger at hovedparten af interessenterne i Familieliv betragtes som ressourcepersoner og dermed potentielt har stor magt til at influere på projektet. Derfor ligger der et stort arbejde i kommunikationsplanen i forhold til at inkluderer disse interessenter i de forskellige faser i projektet. Derved opnås en grundig afklaring og belysning af deres forventninger og krav til projektets slutprodukt. Derudover kan der konkluderes, at nogle af de interessenter, der betragtes som ressourcepersoner, grå eminencer og eksterne interessenter dækker over en meget bred gruppering. Det gælder f.eks. sundhedsplejersker, pædagogisk personale, frivillige instruktører (idræt, spejder mv.), læger, lungesygeplejersker, kommuner og Hjerting Kystsanatorium. Den meget brede definition af de forskellige interessenter er et område, som det, i den videre interessentanalyse, er vigtigt at have for øje at nedbryde til at fokusere på specifikke personer, da det vil lette styringen med og kommunikation i projektet i de senere faser og dermed forankringen af projektet. Kousholt pointerer dog, at netop i fasen Før projektet besluttes er hensigten med indsamling af viden omkring projektets interessenter at få et groft overblik over spekteret af interessenter. Men et groft indblik, som har stor betydning for, hvordan der videre fremadrettet lægges en strategi for indsamling af viden omkring de enkelte interessenter, som er vigtig og nødvendig for Familielivs videre sikring af forankringen af slutproduktet. 3.2 Interessentanalyse for KreditStatus Der blev ikke udarbejdet en overordnet interessentanalyse for KreditStatus for de tilmeldte firmaer, men de individuelle projektdeltageres roller og opgaver blev ridset op ved projekts start. Rollerne fordelte sig således, at Experian stod som sælger af løsningen, og de tilsluttede firmaer, som stod sammen i interesseorganisation Finans og Leasing, var køberne. Til trods for at den tekniske løsning var besluttet, havde flere af de tilsluttede firmaer egne ønsker til løsningen. Internt i Ekspres Bank blev der heller ikke lavet en 15

17 dybdegående interessentanalyse. De personer, som havde en andel i projektet og hermed interessenterne, blev en del af den projektgruppe, der blev nedsat. Løbende igennem projektets faser skal man gennemgå sin interessentanalyse for at se, om der skal laves ændringer. Når projektforløbet er godt i gang, bør man lave en mere dybdegående interessentanalyse. Dette kunne gøres ud fra Kousholts fem-trins interessentanalyse (Kousholt, 2012: 278). Vi har herunder beskrevet fem-trins interessentanalysen, og hvad man har gjort i praksis i KreditStatus, dog uden at det har været en bevidst anvendelse af modellen i projektet. I trin 1 tager man udgangspunkt i de interessenter, man allerede har fundet, og ser, om der er kommet nye til, og hvad deres rolle er i projektet. I KreditStatus blev der på dette tidspunkt besluttet, at man blev nødt til at have en intern kommunikationsmedarbejder med i projektgruppen, da man havde identificeret at kommunikationen til kunderne var afgørende. I trin 2 prioriterer man interessenterne. Hvem er de vigtigste, og hvem skal man ikke bruge så meget tid på? I KreditStatus var de andre firmaer vigtige interessenter. Det var afgørende for projektet, at alle firmaer overholdt de aftalte deadlines, da det ellers kunne gå ud over "go live" datoen. Internt i Ekspres Bank var RISK 5 afdelingen vigtig. Da det i sidste ende var dem, som skulle bruge løsningen til deres kreditvurdering, var det vigtigt, at løsningen blev lavet, så resultatet kunne bruges i Ekspres Bank s nuværende setup. Også den juridiske afdeling var vigtig. Det var afgørende, at løsningen overholdt de lovmæssige regler på området. På daværende tidspunkt i projektforløbet var de øvrige medarbejdere ikke afgørende interessenter, da de havde lille indflydelse på den tekniske løsning. I trin 3 gennemgår man interessenternes interesseområder. Hvad bidrager de med, og hvad er deres forventning til projekts slutprodukt? I KreditStatus var det RISK afdelingen, som havde en stor interesse i projektet. De bidrog med mange forslag til løsningen, og de gjorde fra start klart, hvilke krav de 5 RISK afdelingen er ansvarlig for kreditvurdering. 16

18 havde til løsningen. Kundeservice havde det krav, at arbejdet med KreditStatus ikke skulle tilføre dem meget ekstra manuelt arbejde i hverdagen. I trin 4 forsøger man at afdække hvilke mulige konflikter og koalitioner, der kan være internt mellem interessenterne og mellem projektet og interessenterne. I "KreditStatus" kunne en mulig konflikt være mellem de forskellige firmaer og Experian, som var sælger af løsningen. Det var næsten uundgåeligt, at der ville blive stillet spørgsmål til den tekniske løsning, og der ville løbende blive lavet ændringsforslag til den løsning som Experian havde lavet. Dette kunne give en konflikt mellem de enkelte firmaer og Experian. I trin 5 laves en evaluering af de observationer, man har lavet i trin 1-4. Dette vil hjælpe til at lave nogle af de andre opgaver i projektforløbet, bl.a. fastlæggelse af mål og risikoanalyse. Til trods for at der ikke blev lavet en egentlig interessentanalyse for KreditStatus, blev der stadig, på baggrund af viden om nogle af interessenterne, lavet en risikoanalyse, bl.a. for hvordan kunderne ville modtage projektet. Men også for hvad der skulle ske, hvis ikke alle firmaer kunne lave den tekniske løsning. 4. Beskrivelse af projektmodel I det følgende vil projektmodellerne for de to projekter Innovationsprojektet og Patientforløbet blive beskrevet. Fælles for de to projekter er, at deres projektmodeller er udarbejdet specifikt til de enkelte projekter i deres pågældende virksomheder. Begge projekter er lavet i Region Hovedstaden, som overordnet virksomhed. Den officielle projektmodel for Region Hovedstaden er PRINCE2 4.1 Innovationsprojektet Innovationsprojektet var et 3-årigt regionalt udviklings- og innovationsprojekt, der involverede 22 gymnasier i Region Hovedstaden. Projektet var organiseret med en styregruppe, en følgegruppe og et projektsekretariat. Projektgruppen bestod af 30 personer. Projektmodellen var 17

19 karakteriseret ved en vandfaldsmodel med en fast fremskridende projektplan med 7 faser 6. Milepælene i projektet angav, hvornår hver fase blev afsluttet. Hvis man ser på forløbet i Innovationsprojektet har faserne overordnet været initiering, planlægning, udførelse, overvågning & kontrol og afslutning (Kousholt, 2012: 64). Initiering fandt sted, da rektorerne fra forskellige gymnasier gik sammen om at undersøge, hvorvidt det ville være muligt at lave projektet. Planlægningen fandt sted, da rektorerne, som initiativtager sammen med repræsentanter fra regionen, satte sig for at lave projektet. De gik i forhandlinger om mål, indhold samt projektansøgningen med beskrivelse af projektets organisering, indhold, forløb og aktiviteter. I denne fase blev projektsekretariatet etableret. Selve ansættelsen af projektlederen skete på et senere tidspunkt, hvilket betød at mål og indhold var udtænkt og forhandlet på plads, da projektlederen blev tilknyttet. Men projektlederen fik ansvaret for udførsel, overvågning & kontrol og afslutning af projektet. I det der var nedsat en styregruppe, som bestod af rektorer fra de respektive gymnasier, muliggjorde det, at projektforløbet blev lettet, idet styregruppen havde overblikket samt beslutningskompetencen. Samtidig var det også en svaghed at styregruppen udelukkende bestod af rektorer, idet indgangsvinklen til projektet kun blev set fra en enkel interessents synspunkt, da ingen af projektets andre interessenter blev inkluderet i styregruppen (Kousholt, 2012: 83). Når man ser på teorier for projektmodeller og ledelse, kan man genfinde flere elementer i faserne i PRINCE2 modellen (Kousholt, 2012: 80). Modellens syv processer har samme overskifter som Innovationsprojektet. Som eksempel kan processen overordnet ledelse godt beskrives som gennemgående, som PRINCE2 beskriver. Med overordnet ledelse refereres til at styregruppens arbejde i denne proces er gennemgående i projektet og spænder over alle faserne. 6 Afsnit 9 Oprindelig milepælsplanlægning i Innovationsprojektet 18

20 I projektet var der syv faser, som skulle styres gennem forløbet, og disse kunne være relevant at benævne styring af produktleverancer. Et produkt i Innovationsprojektet svarer til gennemførsel af en aktivitet, dvs. f.eks. et kompetenceudviklings forløb, et pilotprojekt afviklet med elever, en studietur eller lignende. Styring af produktleverancer var en af projektlederens opgaver. Der skulle ske en styring af de enkelte faser, bestemte milepæle skulle opnås, budgetter skulle overholdes og timer skulle styres Andre eksempler på sammenfaldende overskrifter på faserne kan nævnes: start, initiering, styring af en fase, ledelse af en faseovergang og afslutning. Der var ikke indbygget iterationer i Innovationsprojektet. Det hindrede dog ikke, at opsamlede erfaringer på de enkelte skoler fra de enkelte pilotprojekter kunne indgå i udformningen af efterfølgende pilotprojekter (der var fire pilotprojekter på hver skole). Det var dog ikke indarbejdet i projektmodellen, så det forekom kun tilfældigt. 4.2 Patientforløbet Hillerød Hospital startede i 2009 med at udarbejde patientforløbsbeskrivelser ved brug af en fast styret projektform. Alle hospitalets afdelinger skulle anvende den samme patientforløbsmodel, uafhængig af hvilken type patientforløb, der skulle beskrives. Dette var for at gøre projektet styrbart og overskueligt. Målet var herved at forberede hospitalet til to akkrediteringer. Direktionen, der var opdragsgiver, nedsatte en styregruppe. De besluttede, at alle afdelingerne skulle udarbejde 30 diagnosespecifikke patientforløbsbeskrivelser over tre år, med en leverance på 10 beskrivelser pr. år. Principperne bag den valgte model var at etablere aktiviteter, der løbende, og allerede fra opstartsfasen, understøttede implementeringen og gennemførelsen af patientforløbsbeskrivelsen. Ved hvert faseskift var der en leverance, som skulle godkendes af styregruppen, før projektet kunne gå videre, på linje med tankerne i Stage/gate modellen samt i PRINCE2- modellen (Kousholt, 2012: 46, 81). Modellen, der blev arbejdet efter blev ikke 19

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

At arbejde med projekter - modul 10

At arbejde med projekter - modul 10 At arbejde med projekter - modul 10 Forår 2013 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På modul

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 2

1. Tidsplan og deadlines... 2 Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne?

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne? Projekt sammenhængende forløb fra 15 67 år Ansøgning om støtte til omstilling, innovation og kompetenceudvikling 1. Titel Projekt sammenhængende forløb fra 15-67 år Delprojekt: Analyse, udvikling, afprøvning

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb

Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb Baggrund Ønsket om feedback fra borgere i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af sektorer

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Projektkommissorium DEFINITIONSFASEN

Projektkommissorium DEFINITIONSFASEN Projektkommissorium 20. april 201 Der skal udfyldes projektkommissorium for særligt definerede projekter der gennemføres i PS. Kommissoriet udfyldes løbende i takt med at projektet bevæger sig gennem den

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Afdelingen for Kommunesamarbejde Projekt Implementering af den gode og Formål Formålet med projektet er via udarbejdelse af er, at: Sikre målrettede, sammenhængende og effektive sforløb for patienter, der har behov for efter udskrivning

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har

Læs mere

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere!

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! TTEAM - Tema 35 43 13. februar 6. april 2016 2017 Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! Det ambulante område i Region

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Projektlederens roller og kompetencer. Cases til Projektlederens roller og kompetencer

Projektlederens roller og kompetencer. Cases til Projektlederens roller og kompetencer Cases til Projektlederens roller og kompetencer Palle Ragn 1/9 Bibliografiske oplysninger Kursus: Lokalitet: Afgangsprojekt, Diplom uddannelsen i ledelse JCVU, Århus, Danmark Forfatter: Palle Ragn, 160364

Læs mere