Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt"

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt Indhold Markbrug Angreb af stankelbenlarver Ensilering af første slæt skårlægning og fortørring Ensilering af baller Afgræsningsprognosen Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Giftige planter for heste Kom og hør om naturpleje OBS Ansøgningsrunde for græsningsprojekter med randzoner åbner 4. maj 25 meter buffer omkring offentlige vandboringer Det bliver lettere at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab Hus og hobby Kom og hør om naturpleje Vand kan forebygge æbleskurv Frisk pust i maden brug ramsløg Plasten skal måske snart af de nye kartofler Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf Se landboforeningens hjemmeside: : Tilskud og arrangementer

2 2

3 Mark Angreb af stankelbenlarver Der er meldt om angreb af stankelbenlarver i flere forårssåede afgrøder. Majs og ærter er de mest robuste afgrøder mod stankelbenangreb. Der er ingen muligheder for bekæmpelse i foråret. De seneste uger er der meldt om angreb af stankelbenlarver i vårbyg og andre forårssåede afgrøder. Der er ikke længere kemiske løsninger til rådighed til bekæmpelse af stankelben i foråret. Der kan desværre ikke anvises andre alternative metoder med væsentlig effekt. Tromling har en vis effekt, men der er meget blandede tilbagemeldinger fra praksis hermed. Ensilering af første slæt skårlægning og fortørring Det meget tidlige forår betyder, at græsset har været i god vækst gennem hele foråret. De friske græsanalyser, som er udtaget de sidste uger, tyder dog på, at de kolde nætter har forsinket græssets udvikling noget. Der er et øget sukkerindhold, som skyldes de kolde nætter. At der ikke er sket ret meget med græsset, betyder så også, at man skal være klar, når det bliver ensileringsvejr igen. For når varmen kommer, vil fordøjeligheden falde meget hurtigt. Skal man have de gode kvaliteter, som kan bruges til slagtedyr, er det ved at være tiden. Kvaliteten på de typiske afgræsningsblandinger ligger typisk nu med en fordøjelighed på 1,1 kg tørstof pr FE. (ca. 6,5 NEL20) Det er den kvalitet, som vi bruger til slagtekalve, hvor græsensilage skal udgøre en stor del af foderet. Den kvalitet, som skal anvendes til heste, køer og kvier, skal høstes i løbet ca. 10 dage. Det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt for høst af første slæt, både hvad angår kvalitet og mængde, da første slæt oftest bidrager med mere end 40 procent af det samlede udbytte. Det optimale tidspunkt for slæt vil afhænge af, hvilken fordøjelighed du har behov for i din foderration. Hvis du f.eks. ønsker et fuldfoder til ammekøer, kvier og heste, skal du tilstræbe en kvalitet på omkring 1,35 kg tørstof pr FE (ca. 5,5 NEL20). Hvis græsensilagen bliver for let fordøjelig, vil det resultere i, at dyrene æder alt for meget og dermed bliver for fede. Hvis man alligevel får lavet en lidt for god græsensilage i år, kan det reddes ved at rationere tildelingen og fylde op med halm. Vent ikke alt for længe med at ensilere første slæt. Det ses visse år, at der først ensileres første slæt græs i slutningen af juni. Det sker, for at græsset bliver tilstrækkeligt tungt fordøjeligt og måske endda ekstra tørt. Det får tit det resultat, at ensilagen (wrappen) bliver muggen. Det skyldes, at der på dette tidspunkt er meget lidt sukker tilbage i afgrøden og derfor ikke kan ensilere (konservere). Når det så 3

4 samtidig er meget tørt, skal der ikke ret meget til, før der opstår mug. Sådan en afgrøde er sundhedsfarlig for dyr! Sidste år var der generelt en fin proteinprocent især i første slæt. Om det samme bliver tilfældet i år, er uvist. De forholdsvis kolde nætter har betydet, at især hvidkløver er blevet hæmmet noget. Det må dog forventes en større kløverandel senere på sæsonen. Det gælder især i afgræsningsblandingerne - blandinger med et nummer i 20erne. Hvis der er meget kløver i marken, stiger kg ts/fe mindre pr. dag end i en ren græsblanding. Hvis du har en græsblanding med et stort indhold af rødkløver, skal du være tidligere på vej, end hvis der er meget hvidkløver. Når græsset er i begyndende skridning, er det tid for første slæt. Der skal nu tages bestik af vejrsituationen, da det er vigtigt at sikre sig minimum to dages tørvejr til skårlægning og vejring. Sammenhold dit ønske om kvalitet med vejrsituationen fremad. Er vejret stabilt over en længere periode, kan du afvente og få de ekstra foderenheder med. Er der udsigt til ustadigt vejr, kan det være nødvendigt at gå lidt på kompromis med udbyttet for at få høstet i godt vejr. Hurtig fortørring af græsset har stor betydning for både kvaliteten og foderoptagelsen. Målet er omkring 35 procent tørstof i ensilagen beregnet til kvæg. Til heste foretrækkes en højere tørstofprocent af nogle. Den tørstofprocent, som man ønsker, skal opnås så hurtig som muligt. Da lyset har stor indflydelse på tørretiden, er det vigtigt, at græsset ligger så spredt som muligt. Men husk: - Skårlæg først, når morgenduggen er væk, så planterne er helt tørre. - Store mængder regn de sidste dage inden slæt forlænger tørretiden. - Overskyet vejr forlænger tørretiden. Den hurtige fortørring bevarer en større mængde sukker og protein i afgrøden. Sukker er næring for mælkesyrebakterier, så ensileringsprocessen kan ske hurtigt og effektivt. En hurtig fortørring betyder også, at en mindre del af proteinerne i afgrøden bliver nedbrudt. Det giver et lavere ammoniaktal, og du øger dyrenes ædelyst til foderet. Når græsset har nået et tørstofindhold på ca. 30 procent tørstof, rives det sammen til et stort skår, så snitteren eller presseren kan udnyttes fuldt ud. Når græsset er samlet i et velformet skår, kan det bedre tåle en eventuel regnbyge, og det bliver heller ikke for tørt, hvis det tørrer meget kraftigt. Sæt en stubhøjde på 5-7 cm. Vælg den laveste stubhøjde, hvis græsset skal afgræsses bagefter, og den højeste til de rene slætblandinger. 4

5 Høst, inden græsset bliver gult i bunden. Brug crimper eller stængelbryder, så afgrøden ikke ligger fladt henad jorden. Spred græsset samtidig med, at det skårlægges eller hurtigt derefter! Riv ikke i jorden under spredning og samling. Der bør ikke være muldskud i græsmarkerne, men hvis der alligevel er mange muldskud, kan det være nødvendigt at fortørre til 50 procent tørstof. Det gør det lettere at ryste jorden af i forbindelse med sammenrivningen. Derved mindsker man risikoen for sporer og smørsyregæring. Ensilering i baller - Tørstofprocenten skal være procent. Vær opmærksom på, at nogle hesteejere foretrækker en tørstofprocent på omkring 50 procent. For at nå dette skal græsset fortørres ca. 1 døgn mere. En tørstofprocent på omkring 40 procent øger indholdet i en balle. - Ballerne skal trykkes ensartet og så fast som muligt. På denne måde opnår man mest mulig indhold i ballerne. - For at kunne trykke ballerne tilstrækkeligt sammen er det en fordel, at græsset bliver snittet let. Det gør det også lettere at udfodre. - Indpakningen skal ske senest 2 timer efter presningen. - Spar ikke på plasten. Hverken på kvaliteten eller mængden. Der bør være mindst 6 lag overalt på græsballer. - Ballerne sættes på 5-10 cm sand. Dels udgår man stød og rivning fra skarpe sten m.v. Desuden bryder rotter og mus sig ikke om løst sand. - Hold også rent omkring stakken af baller. Den bør ikke gro til i ukrudt m.v., da det giver ly til rotter og mus. Stil heller ikke ballerne tættere, end der er plads til katten. - Dæk ballerne med net eller evt. en gammel presenning for at beskytte mod fugle. - Hvis der ensileres i rundballer, så stil ballerne på den flade side. Der er mange flere lag plastik, end der er på den runde side. Hø kan fremstilles af første slæt, men generelt må det frarådes, fordi det er vanskeligt at få helt tørt. Generelt må det anbefales at vente til anden slæt (juni/juli), hvis man ønsker at fremstille hø. Hvis hø ikke er helt tørt, vil det mugne og i værste 5

6 fald selvantænde. Der kan godt være mugdannelse i hø, uden det umiddelbart kan ses. Det opdages ved, at det støver ubehageligt. Muggent hø må absolut frarådes til heste og kvæg har for den sags skyld heller ikke godt af det! Ansøgningsrunde for græsningsprojekter på bedrifter med randzoner åbner 4. maj Du kan søge om tilskud til græsningsprojekter, hvis du har indberettet randzoner i Fællesskemaet Der er i 2015 afsat 15 mio. kr. til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner. Tilskudssatsen er 100 procent af de tilskudsberettigede udgifter. Hvis de 15 mio. kr. ikke er tilstrækkelige til at imødekomme alle tilskudsberettigede ansøgninger, prioriterer NaturErhvervstyrelsen de ansøgte projektområder efter HNV-værdi (high nature value). Det betyder, at en ansøgning med et areal med en højere HNV-værdi går forud for en ansøgning med et areal med en lavere HNVværdi. Tilskud til græsningsprojekter Du kan søge om tilskud til udgifter i forbindelse med etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfold og elforsyning til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner. Et projekt skal minimum omfatte hegn eller drikkevandsforsyning. Sådan søger du Tilskud skal søges via Fødevareministeriets Tast selv-service. Når du søger gennem Tast-selv-service, får du hjælp til at få sendt alle relevante dokumenter med. Systemet gør dig også opmærksom på fejl og mangler i ansøgningen. Samtidig med at du laver din ansøgning, kan du indtegne dit projekt i systemet IMK (Internet MarkKort). Se link og yderligere vejledning her: 6

7 Kom og hør om naturpleje Læs mere om programmet og datoerne for de enkelte arrangementer: https://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/natur-og-arealforvaltning Tilmeld dig arrangementerne på seges.dk/naturpleje 7

8 Mark 25 meter buffer omkring offentlige vandboringer Det har siden 1. august 2011 være lovpligtigt at udlægge en 25 meter sprøjtefri beskyttelseszone rundt om alle indvindingsboringer til almene vandværker. Beskyttelseszonen er indført for at beskytte mod forurening. Rundt om en indvindingsboring kan der opstå en såkaldt tragteffekt. Tragteffekten betyder, at stoffer, for eksempel pesticider og gødning, der sprøjtes på jorden lige rundt om en boring, kan blive suget ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Det skal beskyttelseszonen modvirke. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside Afgræsningsprognosen Prognosen giver et bud på, hvordan vækst og kvalitet udvikler sig i den kommende uge ud fra temperaturforhold og lysindstråling. Den gælder for marker uden tørkestress, da tørke i uvandede marker kan have en væsentlig indflydelse. Prognosen beregner udbytte og kvalitet i fodermiddelvurderingssystemet NorFor. Du kan se prognosen for dit eget område ved at vælge postnr. under figurerne. Du kan også se ændringer i forhold til sidste uge og nederst ses forklaringer til prognosen og figurerne. Se prognosen på nedenstående link. Det kræver adgang til landbrugsinfo. https://www.landbrugsinfo.dk Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Behovet for at bekæmpe ukrudt i græsmarker er som regel størst i de varige græsmarker. Men vær også opmærksom på, at f.eks. skræpper og mælkebøtter ikke breder sig i omdriftsmarkerne. Det er muligt at bekæmpe en række ukrudtsarter som skræppe, stor nælde, tidsler, mælkebøtte, engbrandbæger m.fl., når der er god vækst i ukrudtet og gode temperaturer. Vær også opmærksom på, at for at arealer er støtteberettigede under enkeltbetalingen, skal der på ethvert sted på arealet være mindst 50 % med græs eller andet grøntfoder. Tidsler, brændenælder, siv og stive græsser er blot nogle af de uønskede arter, hvor nogle af dem kan bekæmpes med kemi oftest sammen med en god strategi for slåning. Med hensyn til kemikalier og dosseringer bedes du kontakte din konsulent også i forhold til, hvad der egner sig til de specifikke ukrudtsarter. Tidsel 8

9 Hvis du ikke ønsker at anvende kemisk bekæmpelse, eller det ikke er muligt, så kan en mekanisk ukrudtsbekæmpelse hæmme en del af rodukrudtet. Dette sker ved at afpudse eller tage slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsningen gentages efter behov. Derudover vil en kombination af afgræsning og slæt give den bedste græsmarksdrift. Siv vil kunne forsvinde ved gentagne afhugninger, og tidsler kan holdes godt nede, men skræpper kan desværre ikke bekæmpes mekanisk. Heste Giftige planter for heste Tigger-Ranunkel (også kaldet smørblomst) Giftig i wrap på grund af den lave PH-værdi. Forekomst: Haver, brakmarker samt sandet og kalkfattig jord. Symptomer: Savlen, diarré og mørk eller blodig urin, hævelse i munden. Almindelig bjørneklo Giftig. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Vabler og eksem, der forværres ved sollys. Eng-brandbæger Meget stærkt giftig, også i hø og wrap. Giften samler sig i kroppen. Forekomst: På marker, i haver og i sandet eller kalkfattig jord. Symptomer: Kolik, forstoppelse eller blodig diarré, gule slimhinder, sløvhed, blindhed, kramper, koma og død som følge af leversvigt. Ved akut forgiftning: Svedudbrud, pusten, rysten og slingren. Sort natskytte Giftig, også i høj og wrap. Forekomst: Kan forekomme overalt på frugtbar jord. Symptomer: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelse og bevidstløshed. 9

10 Skarntyde Meget giftig, også i hø og wrap. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Manglende appetit, savlen, kramper, hyppig vandladning, åndedrætsbesvær og akut død. Kær-padderok Meget stærkt giftig i større mængder, også i hø og wrap. Forekomst: Sumpede områder, søer og vandløb, på enge, langs veje og i skovkanter. Symptomer: Nervøse forstyrrelser, nedsat appetit, depression, diarré, lammelser og død som følge af udmattelse. Liljekonval Meget stærkt giftig, særligt blomster. Forekomst: Skovbund, parker, bede og haver. Symptomer: Svimmelhed, diarré, besværet åndedræt, forstyrrelser i hjerterytmen, kramper og død som følge af hjertestop. Taks Meget stærkt giftig, især frø og nåle gram kan inden for få minutter føre til død. Forekomst: Skov, park og haver. Symptomer: Kolik, kramper, øget hjertefrekvens, koma og død. Bregne Giftig, også i hø og wrap. Forekomst: Løv- og nåleskov, skovkant, heder og åbne marker. Symptomer: Blodig diarré og urin, kramper og motoriske forstyrrelser, blindhed, svækkelse og eventuelt død. Tuja Meget stærkt giftig, særligt for drægtige hopper. Forekomst: Haver, hække og som dekoration ved stævner. 10

11 Symptomer: Savlen, kolik, diarré, kramper og død som følge af respirationslammelse. Eg Stærkt giftig heste reagerer på blade, agern og bark, der indeholder garvesyre. Forekomst: I løvskov, hegn og haver. Symptomer: Apati, kolik, først forstoppelse og senere diarré, gule slimhinder og død som følge af nyresvigt. Skærm Vortemælk Stærkt giftig, også i hø. Forekomst: Vejkant, marker, haver og enge. Symptomer: Kolik, blodig diarré, blodig urin, svimmelhed, kramper, forstyrrelser i hjerterytmen, kredsløbskollaps, stærk horn- og bindehindebetændelse i øjne. Andre giftige planter: Vår-brandbæger, guldregn, gul iris, lupin, krokus, buksbom, rododendron, fingerbøl/digitalis og engletrompet. Se mere på: Kilde: Heste Magasinet Info Det bliver lettere at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab Fra den 16. april 2015 skal du tilmelde dig Register for Gødningsregnskab via NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service. Fremover, når du skal tilmelde en virksomhed til Register for Gødningsregnskab, skal det ske via NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service. Den nye løsning gør det muligt for en virksomhed straks at blive tilmeldt ved et enkelt besøg på Tast selv-service. På den måde sparer virksomheden to postgange samt tid på grund af sagsbehandling og korrespondance mellem virksomhed og konsulent. Hvis du er tilmeldt, skal du ikke tilmelde dig igen! Ved tilmeldingen skal du erklære, at du har en momspligtig omsætning fra salg på mere end kr. årligt, der stammer fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller en kombination heraf. Hvis du allerede er tilmeldt, skal du ikke tilmeldes igen. Når du trykker indsend, vil systemet automatisk kontrollere, om du har råderet over jord eller dyr. Nogle virksomheder vil af forskellige grunde ikke kunne godkendes automatisk 11

12 af systemet, selv om de opfylder de formelle krav. I Tast selv-service fremgår det, hvordan du skal forholde dig i det enkelte tilfælde. Når du er tilmeldt, vil du med det samme modtage et tilmeldingsbevis digitalt fra NaturErhvervstyrelsen. Se vejledning for tilmelding her: Mark Vand kan forebygge æbleskurv I ICROFS Nyt nr refereres der til en undersøgelse udført af Maren Korsgaard, KU. Undersøgelsen viser, at æbleskurv i høj grad kan forhindres ved at vande jorden under træerne med 1 mm vand 2 gange om morgenen med 1 times mellemrum. Der skal vandes i tørre perioder/tørt vejr, og hvor der er udsigt til nedbør. Æbleskurv er en svamp, som danner sporer. Når disse rammes af vand, flyver de op i luften og sætter sig på æblebladene, hvis de er våde. Er de derimod tørre, vil sporerne kun vanskeligt kunne fæstne sig. Derfor er det vigtigt, at det kun er jorden, der rammes med vand og ikke træet! Det er vigtigt, at der vandes med store dråber. Læs mere om undersøgelsen på Hvis du selv vil lave forsøget, skal du bare have et æbletræ, en vejrudsigt og en vandslange. Der laves store dråber ved at holde en finger for slangen. Så spreder man vand på jorden under træet i 5 10 min tidligt om morgenen og gentager det 1 time senere. Dette skal gentages fra træet springer ud og frem til Skt. Hans. Så burde du få fine æbler. Info Frisk pust i maden brug ramsløg Du kan dyrke dem selv, eller du kan finde dem i naturen. Du skal bare være sikker på, at det er ramsløg og ikke en plante, som ligner. Ramsløg kan forveksles med liljekonval og høsttidløs også kaldet nøgen jomfru. Der er rapporter om forvekslinger mellem høsttidløs og ramsløg. Hvis man er i tvivl, lugter ramsløg stærkt af løg/hvidløg. Det gør planter, som ramsløg kan forveksles med, ikke. Normalt er der ikke høsttidløs i skove, men de kan være spredt via haveaffald m.v. Hvis man har mistanke om, at der er høsttidløs og liljekonval samme sted, som man plukker sine ramsløg, skal man dufte til hvert enkelt blad. Hvis man ikke selv dyrker ramsløg, findes den i mange løvskove og ofte kystnært. Planten trives bedst i let skygge. Ramsløg kan brede sig voldsomt. Så man skal overveje, hvor man evt. planter den. Omvendt er det en flot grøn plante med fin blomstersætning. Ramsløg indeholder store mængder C-vitamin og angives at indeholde stoffer, som virker antibiotisk, og stoffer der er med til at styrke immunforsvaret. 12

13 Mark Plasten skal måske snart af de nye kartofler Kartoffelnyt nr skriver, at temperaturen ikke må komme over 25 grader under plasttunnelen. Temperaturen måles i skyggen. Hvis temperaturen kommer væsentligt over 25 grader, går det ud over fotosyntesen, og udbyttet falder. Det kan accepteres, at temperaturen kortvarigt kommer op på 30 grader, men det bør undgås. Hvis der er udsigt til nattefrost, skal plasten dog blive på! Evt. kan man i starten lave huller i plastfolien, inden man fjerner den helt. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk Landboforening, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, Gefion, Kolding Herreds Landbrugsforening, DL Sydhavsøerne, Lemvigegnens Landboforening, LandboSyd og LMO. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, SEGES P/S, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017 FlexNyt Indhold Bedriftsbesøg tur til Toftum Bjerge, Drivvejen og Kjærgaard Mølle Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom

Læs mere

FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013

FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Giftige planter for heste Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Angreb af stankelben

Læs mere

DeltidsNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017

DeltidsNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017 DeltidsNyt Indhold Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom på? Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Langt

Læs mere

FlexNyt. Hønsene bliver skruk. Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. Hønsene bliver skruk. Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt Indhold Fjerkræ Hønsene bliver skruk Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Indlægning i markstak, køresilo eller balleensilering Lær nyt om naturkød og få inspiration til afsætning Kom

Læs mere

FlexNyt. Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2016

FlexNyt. Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2016 FlexNyt Indhold Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser Angreb af stankelbenslarver Slæt af græs til heste og kvæg Der er vandmangel i mange afgrøder Tyrekalveaftale Farm Festival Nye krav til rottebekæmpelse

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. maj 2014 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. maj 2014 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. maj 2014 Zynergi-nyt Indhold HESTE: Forfangenhed heste: Fra vinterfodring til sommerfodring. Forslag til indgræsning. Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt

Læs mere

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker FlexNyt Indhold Mark Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Slåning af udyrkede arealer/græsarealer Fortørringsprognosen for slætgræs er nu på gaden Husk vildtvenlige høstmetoder Sommerhusudlejning og skat 25-meter

Læs mere

Styrk Formuen. til hver en tid. Danske Deltidslandmænd

Styrk Formuen. til hver en tid. Danske Deltidslandmænd Styrk Formuen til hver en tid Investér og plej jeres formue, så får I det bedste afkast af formuen til glæde nu og her, og i jeres tredje alder. Styrk formuen medfører: En fælles forståelse af jeres muligheder

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker FlexNyt Indhold Mark Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Slåning af udyrkede arealer/græsarealer Fortørringsprognosen for slætgræs er nu på gaden Husk vildtvenlige høstmetoder Sommerhusudlejning og skat 25-meter

Læs mere

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016 FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Indhold Ridning i naturen Høst af grønbyg Undgå at påkøre vildt under høstarbejdet Nye regler for Salmonella Dublin fra 15. juli 2013

Læs mere

FlexNyt. Aktuelt i marken. Forebyg skadedyr i kornlageret. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 24, 2013

FlexNyt. Aktuelt i marken. Forebyg skadedyr i kornlageret. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 24, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Mark Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering

Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 11. juni 2013 Indhold Zynergi-nyt Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Pas på at ensilagen

Læs mere

Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden. Omkring har ikke modtaget SMS-besked om breve i

Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden. Omkring har ikke modtaget SMS-besked om breve i FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden Omkring 4.000 har ikke modtaget SMS-besked om breve i Tast

Læs mere

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014 FlexNyt Indhold OBS! Husk tilmelding fra 1. oktober til 31. oktober! Heste Kolik kan undgås Hvordan ser man, at hesten har kolik? Husk at tilmelde dig den nye slagtepræmie for kvier, tyre og stude! Undgå

Læs mere

Udegående dyr i vinterperioden

Udegående dyr i vinterperioden FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015 FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

FlexNyt. Sidste frist for tilmelding til registret for gødningsregnskab er 31. juli. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. Sidste frist for tilmelding til registret for gødningsregnskab er 31. juli. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt Indhold Mark Kravet til pligtige efterafgrøder i efteråret 2015 er uændret 10/14 procent Sidste frist for tilmelding til registret for gødningsregnskab er 31. juli Pas på græsukrudtet Tjek dit

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link.

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link. FlexNyt Indhold Pas på når du stabler halmballer Husk at overholde plejekrav på græsarealer og udyrkede arealer Nogle praktiske erfaringer med bekæmpelse af lysesiv Hold dit korn tørt Parasitter Randzonelovens

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014 Indhold Foder Brug kun sundt foder Majssorter til 2015 Ekstra støtte til unge landbrugere SKAT trækker gæld fra din EU-støtte Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Problemer med branchekoden? Ny

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Byg dit eget hønsehus i sommeren

Byg dit eget hønsehus i sommeren Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 34, 2013 Indhold Fjerkræ Byg dit eget hønsehus i sommeren Mangel på græs Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Pas på når du stabler halmballer

Pas på når du stabler halmballer FlexNyt Indhold Info Pas på når du stabler halmballer Mindre hestekød i oksekødsprodukter Ska du ha kaniner? Salmonella Dublin Tjek det nye udlæg Randzonebredden bliver reduceret til 9 meter To nye alternativer

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Er dit hestepas i orden? Mineralblandingerne skifter udseende Regler for udbringning af fast

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

DeltidsNyt. Nyt krav til ensilagepladser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 42, 2016

DeltidsNyt. Nyt krav til ensilagepladser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 42, 2016 DeltidsNyt Indhold Info Nyt krav til ensilagepladser Vær opmærksom på klagefristen i afgørelsesbreve om grundbetaling Spiserørsforstoppelse hos heste Høns om vinteren Dæk din jord i køkkenhaven inden vinter

Læs mere

Gode bøffer kan reducere dit blodtryk

Gode bøffer kan reducere dit blodtryk FlexNyt Indhold Gode bøffer kan reducere dit blodtryk Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Vand og foder til heste Har du modtaget breve om reduktion af støtte? Ingen selvangivelse for indberetning

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014 FlexNyt Indhold Sidste chance Giv din mening til kende Foråret kan give udfordringer til hest Blodmider hos høns Overvintring af græsmarker Tidlig afgræsning af kløvergræsmarkerne Svampebekæmpelse i vinterbyg

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt Indhold Være med til at målrette dette nyhedsbrev til dit behov! Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Skader forvoldt af løsgående heste

Skader forvoldt af løsgående heste Indhold Heste Løsgående hest Retssag Dom Hesteloven Skader forvoldt af løsgående heste Overvintring af græsmarker Gødskning af græsmarken Kvælstofprognosen Brug af egen udsæd Der er nu 40 forskellige kvægracer

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere