Forord. Rapporten er vedtaget af Danske Bioanalytikeres hovedbestyrelse som faglig strategi på området januar 2004.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Rapporten er vedtaget af Danske Bioanalytikeres hovedbestyrelse som faglig strategi på området januar 2004."

Transkript

1 Faglig delstrategi Diagnostik og sundhedscentre danske bioanalytikere

2 Forord Det danske sundhedsvæsen befinder sig i en brydningstid med nye sygdomsmønstre og behandlingsmuligheder. Udviklingen af nye sygehus- og laboratoriestrukturer har længe præget den sundhedspolitiske debat i amterne, og senest er denne udvikling blevet yderligere forstærket med Strukturkommissionens betænkning. Alt peger på en fortsat centralisering indenfor sundhedsområdet. Men med en decentral struktur, hvor opgaverne løses så tæt på borgeren som muligt. Sammen med de andre organisationer i Sundhedskartellet peger dbio på sundhedscentre som en løsning, der fortsat kan være med til at sikre borgerne et effektivt lokalt sundhedstilbud. Med denne rapport søger vi at belyse, hvilken rolle den diagnostiske virksomhed kan spille i fremtidens sundhedscentre. Diagnostikken udgør grundlaget for, at sundhedscentrene kan yde en målrettet indsats i forhold til både forebyggelse, pleje og behandling, hvilket er helt afgørende, hvis vi skal sikre borgerne et sammenhængende sundhedstilbud. Målet er, at sikre det gode patientforløb i lokalområdet. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Anne Lise Madsen, formand for Danske Bioanalytikere Lotte Gaardbo, næstformand for Danske Bioanalytikere formand for arbejdsgruppen Afdelingsbioanalytiker, Astrid Viderø, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet (medlem af kvalitetsudviklingsgruppen) Afdelingsbioanalytiker, Lisbeth Theil Jørgensen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre (medlem af POCT udviklingsgruppen) Ledende bioanalytiker, Tony Vittrup, KPLL (medlem af Fagligt Udvalg) Bioanalytiker, Ditte Frank Iversen, Lægegården i Middelfart Bioanalytikerunderviser/Laboratoriefaglig konsulent Ingrid Vinther Nielsen, Ålborg Sygehus, Klinisk Biokemisk Afdeling (medlem af praksis udviklingsgruppen) Produktchef, Leo Rømer, Medinor Konsulent Jane Fyhn og afdelingsleder Kay Clausen har været tilknyttet arbejdsgruppen. Rapporten er vedtaget af Danske Bioanalytikeres hovedbestyrelse som faglig strategi på området januar

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Sundhedscentre...4 Sundhedscentre og det danske sundhedsvæsen...4 Diagnostisk virksomhed...6 Diagnostik i sundhedscentre...7 Parametre ved stillingtagen til lokal diagnostik ved sundhedscentre...8 Den præanalytiske virksomhed...9 Den analytiske virksomhed...10 Den postanalytiske virksomhed...11 Kvalitetssikringen af diagnostikken i sundhedscentre...12 Sammenhæng i sundhedsvæsenets diagnostiske virksomhed...12 Intern kvalitetssikring...13 Valg af analysemetoder og udstyr...13 Vejledninger til analysemetoder og analyseudstyr...14 Godkendelse og uddannelse af personale, som betjener analyseudstyret...14 Ekstern kvalitetssikring...14 Diagnostik og sundhedscentre - mere sundhed for pengene...16 Bilag I...18 Bilag II

4 Sundhedscentre Med etablering af større og færre enheder i sygehusvæsenet er Danske Bioanalytikere (dbio) af den opfattelse, at der er behov for lokale sundhedsenheder, der kan varetage basale sundhedsydelser tæt på borgeren. Dels for at undgå megen transporttid for den enkelte patient. Dels for at iværksætte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag tilpasset lokalområdets behov. Transporttiden i forhold til sundhedsydelser er en vigtig faktorer for bl.a. kronisk syge, ældre, psykisk syge og børnefamilier. Erfaringer fra Sverige viser, at specielt disse grupper bruger sundhedsvæsenets basisydelser. Lægehuset i Hedensted Bioanalytikerne tager mange rekvirerede blodprøver for sygehusenes ambulatorier og speciallæger (for patienter tilknyttet lægehuset). Derved slipper patienterne for den længere tur til sygehuset. dbio er ligeledes af den opfattelse, at al behandling i sundhedsvæsenet skal foregå, hvor behandlingen udføres kvalitetsmæssigt korrekt til den laveste omkostning (LEON-princippet). dbio s holdning er, at visse af amts-/regionssygehusenes aktiviteter kan varetages kvalitetsmæssigt forsvarligt til en lavere omkostning på et sundhedscenter. Grænserne for hvor behandlingen skal foregå rykker sig hele tiden bl.a. som følge af den teknologiske udvikling, nye metoder, sygdomshyppighed osv. Sundhedscentre og det danske sundhedsvæsen En stadig større del af sundhedsvæsnets virksomhed klares i dag ambulant, i almen lægepraksis eller i speciallægepraksis, og sygehusene reserveres i stigende omfang til de højtspecialiserede behandlinger. I pjecen: Närvård en vårdpolitisk idé udgivet af det svenske Vårdforbundet august 2002, peges på at hele 90% af den samlede efterspørgsel af sundhedsydelser i Sverige ligger i basissundhedsydelser 1. Overført til modellen over det danske sundhedsvæsen, vil det være de praktiserende læger, sundhedscentre og regionssygehusene, der står for de 90% af den samlede efterspørgsel i sundhedsvæsenet. For at opretholde et fagligt bæredygtigt sundhedsvæsen kræver det for at varetage basisydelserne i dag et patientgrundlag på Til disse henregnes bl.a. efterspørgsel i forbindelse med fødsler, psykiske problemer, alderdom og kroniske sygdomme, luftvejsinfektioner, ondt i ryggen, men også forebyggelsesvirksomhed. 2 Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alternativer, Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg, januar

5 Det Danske Sundhedsvæsen - patientgrundlag Praktiserende læger Sundhedscentre Regioner Landsdelsfunktioner Landsfunktioner høj specialiseret Figur: Jo sjældnere en sygdom jo mere specialiserede funktioner jo større patientunderlag skal der til for at opretholde en faglig bæredygtighed. Høj specialiserede funktioner samles derfor på landsfunktioner i Danmark. Den faglige bæredygtighed er ikke den eneste faktorer som spiller en central rolle for funktioners placering i det danske sundhedsvæsen. Effektiv-ressource udnyttelse dvs. LEON-princippet er vigtig at håndhæve for at kunne tilvejebringe den bedst mulige service for borgerne for de færreste midler. LEON-princippet indebærer, at behandlingen altid skal tilbydes på det Laveste Effektive OmsorgsNiveau 3. I praksis betyder det, at en behandling ikke bør foregå på et højere specialiseringsniveau, end hvad der behandlings- og omkostningsmæssigt er nødvendigt. Sygdomsbilledets ændringer samt den teknologiske udvikling vil hele tiden rykke grænserne for den faglige bæredygtigheden og Laveste Effektive OmsorgsNiveau. Udvikling bliver til drift. Høj specialiserede funktioner vil på et givet tidspunkt skifte status til en landsdelsfunktion og så frem deles. Danske Bioanalytikere er af den opfattelse, at der med større regionssygehuse og dermed patientunderlag vil være et økonomisk incitament (LEON-princippet) samt patienthensyn (nærhed) i at flytte visse opgaver fra regionssygehuse til sundhedscentre 4. dbio s tilgang til sundhedscentre er, at sundhedscentre skal etableres, hvor der er et behov. Behovene vil være afhængig af lokale faktorer som afstande til sygehuse, patient-/bruger grupper i området, sundhedsfaglig kvalitet og økonomi. Sundhedscentre opbygges således ikke efter én fast model, men kan have forskellige udformninger. Sundhedscentres force vil være den tværfaglige bemanding, der vil sikre en mere helhedsorienteret tilgang til patienten. 3 enafsundhedsvaesenetstilbud.htm 4 dbio mener, at der fortsat skal tages hensyn til forskning, uddannelses forpligtelser m.v. på sygehusene. 5

6 Lægerne i Nibe Ud over de almindelige bioanalytikerfaglige opgaver varetager bioanalytikerne hos lægerne i Nibe også opgaver som bl.a. øreskylninger, frysning af vorter, vaccinationer, kostsamtaler, rygestopvejledning, sårkontrol og regnskab. dbio forestiller sig, at de fleste sundhedscentre vil have egen diagnostisk enhed, hvor kvalitetssikrede analyser tilbydes i forbindelse med sundhedscentrets virksomhed, og til f.eks. praktiserende læger i området. Praktiserende læge er fortsat borgerens indgang til sundhedsvæsenet, og den som i første omgang rekvirerer en diagnostiske analyse eller visiterer en patient til videre undersøgelse på et sundhedscenter eller sygehus. dbio mener, at borgerne også skal have muligheden for at komme direkte fra gaden og ind på et sundhedscenter. Ved sundhedscentret er det som i det øvrige sundhedsvæsen læger, som rekvirerer diagnostiske analyser, men retten til at rekvirere analyser kan inden for visse rammer være uddelegeret til andet sundhedsfagligt personale. Sundhedscentre bør efter dbio s opfattelse etableres i samme regi som sygehusene, da det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem sundhedscentre og det øvrige sundhedsvæsen. Det skyldes sundhedsfaglige forhold, men det handler også om at undgå kassetænkning mellem sundhedscentrene og det øvrige sundhedsvæsen. Undersøgelser 5 viser, at patienters flow primært findes mellem praktiserende læger og sygehusvæsenet mens trafikken mellem praktiserende læge og det sociale område i kommunerne er forsvindende lille. Sundhedscentre kan som hørende til i sundhedsvæsenets regi men etableret lokalt, netop være en medvirkende faktorer til øget kommunikation og samarbejde på tværs af den kommunale sociale sektor og den amtslige/regionale sundhedssektor. Sundhedscentre kan have mange udformninger. Under alle omstændigheder er det i relation til hvert enkelt sundhedscenter nødvendigt at stille spørgsmålet: Hvilke diagnostiske ressourcer skal være lokalt til stede for, at sundhedscentreret kan udøve sin virksomhed optimalt? Diagnostisk virksomhed Denne rapport om sundhedscentre sætter hovedsagligt fokus på et område indenfor det sundhedsfaglige: Diagnostikken. Med diagnostisk virksomhed menes medicinsk laboratorievirksomhed - dvs. laboratorieanalyser, screening og monitorering. Anvendelsen af begrebet diagnostik i denne rapport vedrører således ikke lægernes diagnosticering af sygdomme, men alene tilvejebringelsen af grundlaget for diagnosticering gennem den laboratoriemedicinske virksomhed. Diagnostikken er ofte en ret usynlig del af sundhedsvæsenets ydelser men uden diagnostik ingen behandling og uden en korrekt diagnostik ingen korrekt behandling. Megen forebyggelse, diagnosticering og behandling vil ikke kunne foretages og afsluttes i sundhedscentrene uden en diagnostik virksomhed. Sundhedscentre som en del af det samlede danske sundhedsvæsen hvilende på LEON- 5 Kjeld Møller Pedersen, foredrag 2. oktober

7 princippet vil derfor ofte være afhængig af tilstedeværelsen af en diagnostisk virksomhed. Diagnostikken skal derfor tænkes ind, når man er i gang med at definere indholdet i et sundhedscentre. Diagnostik i sundhedscentre En stadig større del af sundhedsvæsnets virksomhed klares som tidligere omtalt i dag ambulant, i almen - og i speciallægepraksis. Dette gælder også den diagnostiske virksomhed. Denne udvikling forstærkes yderligere med den stadige udvikling af den medicinske laboratorieteknologi i forhold til de patientnære analyser i denne sammenhæng kaldet Point Of Care Testing (POCT) 6. Centraliseringen af sygehusene forstærker udflytningen af den diagnostiske virksomhed fra sygehusene, og dette aktualiserer en konkretisering af spørgsmålet: Hvilke diagnostiske ressourcer skal være lokalt til stede for at et sundhedscenter kan udøve sin virksomhed optimalt? Den diagnostiske virksomhed i sundhedscentrene har til formål at udelukke og diagnosticere sygdomme og/eller fastlægge en behandling. Den kan ligeledes have til formål at regulere behandlingen af en allerede diagnosticeret sygdom. Endelig kan den diagnostiske virksomhed danne grundlag for en forebyggende indsat f.eks. i forhold til livsstilssygdomme, allergiudredninger mv. Ribe lægehus Ribe lægehus består af 8 læger, 5 lægesekretær og 2 bioanalytikere. Udover at bioanalytikerne tager alle blodprøver, er det typisk patientgrupper med diabetes, forhøjet kolesterol, stofskiftesygdomme og hjerte-karsygdomme. I lægehuset har de en ordning, hvor 2 lægesekretærer på skift hver anden uge er en dag i laboratoriet. Bioanalytikerne og lægesekretærerne afløser hinanden ved afspadsering, ferie og sygdom i det omfang det kan lade sig gøre. Omfanget af den diagnostiske analyse virksomhed vil variere meget mellem de enkelte sundhedscentre. Nogle centre vil ikke have diagnostisk virksomhed, andre udelukkende præanalytisk virksomhed og endelig vil der være stor variation i omfanget af den analytiske virksomhed blandt de sundhedscentre, som har en sådan. Organisatorisk kan den diagnostiske virksomhed f.eks. have form af et ambulatorium med tilknyttede laboratoriefaciliteter. En del af ambulatoriets diagnostiske virksomhed kan endvidere have form af udgående virksomhed hjemme hos patienten, til plejehjem, arbejdspladser mv. Endelig kan en del af ambulatoriets diagnostiske virksomhed være knyttet til sundhedsfaglig vejledning og behandling af patienten gennem anvendelsen af IT. Der kan være tale om patienten tager egne laboratorieprøver for at kontrollere eget sygdomsforløb f.eks. diabetikere, og kommunikerer 6 Se rapporten Faglig delstrategi Point Of Care Testing udgivet af dbio som netpublikation, september 2003 på 7

8 med sundhedscentrets diagnostiske virksomhed via den fælles offentlige sundhedsportal og den elektroniske patientjournal (EPJ). Når det overvejes, hvilke analyser, det vil være hensigtsmæssigt at have ved et sundhedscenter, bør bl.a. følgende parametre overvejes: 7 Parametre ved stillingtagen til lokal diagnostik ved sundhedscentre Parameter Betydning Svartid Analyseteknologi Prøvetagningsteknologi Prøvemateriale Analysekvalitet Ekspertise Patienten Økonomi Dataregistrering Klinisk begrundet ønske om hurtigt svar taler for at lægge analysen/undersøgelsen decentralt. Det samme gør et logistisk (praktisk ikke-klinisk) begrundet ønske om et hurtigt svar. Det er en forudsætning for en lokal analyse/undersøgelse at laboratorieteknologien er afprøvet. Det er en forudsætning for en lokal analyse/undersøgelse, at prøvetagningsteknologien er afprøvet. Opfyldelse af specielle krav til f.eks. opbevaringsforhold er en forudsætning for en lokal analyse/undersøgelse. Manglende mulighed for forsendelse af prøvemateriale (transport og holdbarhed) støtter lokal analyse/undersøgelse. Det er en forudsætning for en lokal analyse/undersøgelse, at en tilstrækkelig kvalitet i den kliniske situation er opfyldt. Det er en forudsætning for en lokal analyse/undersøgelse at en tilstrækkelig ekspertise forefindes, hvor analysen udføres. Patientønske om nærhed og sammenhængende patientforløb taler for en lokal analyse/undersøgelse. Lokal analyse/undersøgelse skal være samfundsøkonomisk forsvarlig i forhold til analyse/undersøgelse på et sygehus. Resultater af analyser/undersøgelser bør være centralt tilgængelige. 7 Se Kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis, maj

9 For at give et mere systematisk overblik over problemstillingen opdeles den diagnostiske virksomhed i det følgende i en præanalytisk, analytisk og postanalytisk virksomhed. Skanderborg Sundhedscenter Sundhedscentret (som er placeret i det tidligere Skanderborg Sygehus) har ud over røntgen udelukkende præanalytiske diagnostiske ressourcer i form af et medicinsk ambulatorium. Ambulatoriet hører under klinisk biokemisk afdeling Silkeborg Centralsygehus og er bemandet med en bioanalytiker med ansættelsessted ved Silkeborg Sygehus. Sundhedscenterets ambulatorium modtager patienter fra såvel lægerne i almen praksis som fra sundhedscentrets læger. Virksomheden består hovedsagligt af blodprøvetagning, urinprøvetestning, EKG-tagning og donortapning. Alt prøvemateriale bringes til videre analyse på Silkeborg Sygehus. Den præanalytiske virksomhed. Med præanalytisk virksomhed menes i denne sammenhæng summen af den diagnostiske virksomhed fra rekvirenten har bestilt en analyse til analysematerialet er klart til at blive analyseret. Ved et sundhedscenter kan den præanalytiske virksomhed typisk have form af en ambulatorievirksomhed, som omfatter: Patientvejledning Podning Blodprøvetagning og modtagelse af blodprøver Blodprøvetagning på nyfødte Tapning af bloddonorer Funktionstest Opsamling og modtagelse af urin/fæces/sperma prøvemateriale Forberedelse og modtagelse af prøvemateriale i forbindelse med mikroskopi Udlevering af utensilier til hjemmeanalyser Den præanalytiske virksomhed er af stor betydning for kvaliteten af diagnosticeringen, idet den største fejlkilde i den diagnostiske virksomhed findes i den præanalytiske virksomhed. Patientkommunikation er en vigtig del af den præanalytiske virksomhed. Det er vigtigt at sikre, patienten er informeret om forløbet for at få patienten til at føle sig tryg og for at få et korrekt analyseresultat. Det rette prøvetagningsudstyr skal vælges, og der skal ske en løbende fastlagt kvalitetssikring af udstyret. I den præanalytiske virksomhed skal der ske en sikker og entydig patientidentifikation, og analysematerialet skal mærkes, registreres og identificeres. Endelig skal bioanalytikerne sikre korrekt behandling, opbevaring og transport af prøvematerialet til analysestedet. 9

10 Den analytiske virksomhed Nedenstående er eksempler på analytisk virksomhed, som vil kunne indgå i et sundhedscenters virksomhed. Diagnostik relateret til livsstilssygdomme Uspecificerede symptomer træthed, almen svækkelse, svimmelhed, vægttab, feber Screening af diverse sygdomme Fertilitetsbehandling Graviditetstest og test af nyfødte Misbrugs forebyggelse og screening Behandlingsmonitorering Dialysemonitorering Lægemiddelmonitorering Blodtransfusion Skadeklinik funktion Akut visitation Forundersøgelser Brug af telemedicin Mikroskopi af biologisk materiale I bilag 1, side 13 er en oversigt over eksempler på analyser, som er relateret denne diagnostiske virksomhed. Den teknologiske udvikling har samtidig gjort det muligt at anvende nye analyser i lægepraksis. Det kan som eksempel nævnes, at koagulationsfaktormåling (INR) i stigende omfang er på vej ind i almen praksis analyseudvalg. Analysen anvendes til kontrol af patienter i blodfortyndende behandling, og der er ud fra den kliniske anvendelse relativt stramme krav til analysekvalitet. Kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis, Maj I forbindelse med den analytiske virksomhed skal bioanalytikerne ved sundhedscentret endvidere: Udøve korrekt miljøhåndtering bl.a. vurdering af biologiske risici ved prøvematerialet, kemiske risici ved de anvendte reagenser og fysiske/teknologiske risici ved apparaturet. Deltage i indkøb og vedligeholdelse af analyseudstyr. Deltage i indkøb i forbindelse med analyseproduktionen. Undervise andet sundhedsfagligt personale samt patienter i brug af analyseudstyr. Udarbejde vejledninger ved analysemetoder og ibrugtagning af analyseudstyr. Have kendskab til interfererende faktorer samt kende analyseapparaturets pålidelighed. Kvalitetssikring af analyser og analyseudstyr. 10

11 Den postanalytiske virksomhed En vigtig opgave for bioanalytikerne er at kvalitetssikre svarene, dvs. at kunne tolke svarene og kunne varetage fejlfinding. Afgivelse af valide og pålidelige analysesvar, som kan danne grundlag for dynamisk rekvisition 8 og/eller diagnosticering af sygdomme og eventuel videre behandling og pleje eller forebyggende tiltag, er vigtig. Analysesvarene skal behandles og der skal ske en kommunikativ god resultatformidling til rekvirenten f.eks. via den elektroniske patientjournal, og der skal eventuelt ske en statistisk bearbejdning af analysesvarerne. Analysesvarene skal indgå i sundhedsvæsenets kumulerede analysesvar. Bioanalytikeren skal sikre, at analyseresultaterne videregives optimalt, således at patienterne sikres en hurtig og korrekt behandling. Lægehuset i Næstved Lægehuset i Næstved er delt op i 5 lægeklinikker med fælles laboratorium. Der arbejder 13 læger, 10 lægesekretær, 3 sygeplejersker og 3 bioanalytikere. Laboratoriet udfører analyser for alle lægerne også speciallægen i gynækologi. 8 Med dynamisk rekvisition menes, at der ud fra enkelte analyser og analysesvar skabes et beslutningsgrundlag for iværksættelsen af yderligere analyser. 11

12 Kvalitetssikringen af diagnostikken i sundhedscentre Sundhedscentre skal tilbyde diagnostik på et kvalitetsniveau, der sikrer, at så mange patienter som muligt færdigdiagnosticeres og færdigbehandles. Analysesvar skal gives med en angivelse af, hvorvidt svaret kan bruges i det øvrige sundhedsvæsens kumulerede laboratoriesvar er. Kvalitetssikring: Aktivitet, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det faktisk opnåede kvalitetsniveau. Kvalitetssikring omfatter: Problem identifikation, dataindsamling og kvalitetsvurdering på baggrund af de specificerede standarder og evt. indikatorer, årsagsanalyse ved kvalitetsbrud og iværksættelse af kvalitetsforbedringstiltag ved svigtende kvalitet. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, januar 2003, side 10. Sammenhæng i sundhedsvæsenets diagnostiske virksomhed I nogle tilfælde vil patienter ikke kunne færdigundersøges og færdigbehandles i sundhedscentret. Det er derfor vigtigt, at der er sammenhæng mellem sundhedscentrene og det øvrige sundhedsvæsen. Sundhedscentrets laboratorium skal være koblet op på et sygehuslaboratorium i amtet/regionen. I laboratoriesvar fra sundhedscentret skal det fremgå, hvorledes svaret kan indgå i det øvrige sundhedsvæsens kumulerede laboratoriesvar. Det kræver, at sygehuslaboratoriet og sundhedscentrets laboratorium kan kommunikere og arbejde sammen. I den forbindelse skal man være opmærksom på sundhedscentre, hvis beliggenhed er tæt på amts- /regionsgrænser. Specielt de sundhedscentre kan opleve at have patienter, som skal videre til et sygehus i et andet amt/region end der, hvor sygehuslaboratoriet er beliggende. Hvis disse laboratorier analyser ikke har samme reference område og kendt /acceptabel afvigelse, vil det medføre, at prøver skal tages og analyseres på ny. Målet er, at sikre det gode patientforløb. Patienten skal have foretaget det nødvendige og ikke flere end nødvendige - undersøgelses- og behandlingsprogrammer på kortest tid og med størst sikkerhed. Kvalitetskontrol af diagnostikken i sundhedscentre er en afgørende faktor. Udfra den alvor, der bør herske omkring styring af peroral AK-behandling, vil de nævnte forhold skærpe kravene til kvalificeret kvalitetssikring af instrumenter til bestemmelse af INR i almen praksis. Såfremt kvalitetssikring er til rådighed, vil der være plads til klinisk anvendelse af alle de markedsførte instrumenter. Såfremt kvalitetssikring ikke er til rådighed, bør praktiserende læger i almindelighed afstå fra at bestemme INR i egen klinik. SKUP Danmark, Brev til praktiserende læger i Danmark 25. april 2001 Kvalitetssikringen af diagnostikken omfatter hele processen: det præanalytiske, analytiske og postanalytiske. Fejlkilderne kan være mange og fejlkilderne kan have karakter af enten menneskelige, apparattekniske eller transport fejl. Hellere intet svar end et forkert svar. 12

13 Intern kvalitetssikring Bioanalytikere er den faggruppe som har uddannelsen til at varetage den interne kvalitetssikring på sundhedscentrenes laboratorier og har viden om: Præanalytiske forhold Identitetssikring af prøvemateriale Kvalitetssikringsprocedurer Udførelse, vurdering og opfølgning på interne og eksterne kvalitetssikringer Kalibrering og vedligeholdelse af analyseudstyr Fejlfinding I forbindelse med den interne kvalitetssikring af den diagnostiske virksomhed skal bioanalytikerne sørge for: 1. Deltage i valg af analysemetoder og udstyr. 2. Anvendelse af godkendte procedurer ved analysemetoder og ibrugtagning af analyseudstyr. 3. Godkendelse og uddannelse af personale, herunder kvalitetssikring. 4. Tilrettelæggelse og opfølgning på den interne og eksterne kvalitetssikring Valg af analysemetoder og udstyr De ansvarlige bioanalytikere må i samarbejde med det tilknyttede sygehuslaboratorium bl.a. de laboratoriefaglige konsulenter - og det øvrige sundhedspersonale ved sundhedscentret deltage i valg af analysemetoder og udstyr, som i videst muligt omfang må vurderes ud fra en Medicinsk Teknologi Vurdering i forhold til bl.a.: - sundhedscentrets diagnostiske virksomhed - patienternes interesser - de laboratorieteknologiske muligheder herunder integration med sygehusenes elektroniske patientjournaler (EPJ) - det mest hensigtsmæssige ressourceforbrug i sundhedsvæsenet - bioanalytikernes arbejdsforhold Valg af analysemetoder og udstyr bør så vidt muligt standardiseres i forhold til laboratorievirksomheden i det tilknyttede sygehus - herunder skal der være standarder således, at dele af analyserepertoiret kan indgå i sygehuslaboratoriets kumulerede svar. Hvis analyseudstyret er blevet vurderet af SKUP (SKandinavisk afprøvning (norsk: Utprövning) af laboratorieudstyr for Primærsektoren) bør denne vurdering inddrages. SKUP Skandinavisk afprøvning af laboratorieudstyr til primærsektoren. SKUP har som mål at fremskaffe objektiv og uafhængig information om kvalitet og brugervenlighed af laboratorieudstyr, som tilbydes lægepraksis i primærsektoren. En betydelig del af denne information vil blive fremskaffet ved at organisere egne afprøvninger. SKUP i Danmark varetages af Klinisk biokemisk Afdeling, Odense Universitetshospital 13

14 Vejledninger til analysemetoder og analyseudstyr Udarbejdelse af vejledninger for den diagnostiske virksomhed ved sundhedscentret må primært ske i et samarbejde mellem de ansvarlige bioanalytikere og de laboratoriefaglige konsulenter, som er tilknyttet centret. Herudover bør det øvrige sundhedsfaglige personale ved sundhedscentret inddrages. Der anvendes udelukkende godkendte vejledninger for analysemetoder og brug af udstyr ved sundhedscentrene, og de skal følges op af de ansvarlige bioanalytikere ved sundhedscentret. Godkendelse og uddannelse af personale, som betjener analyseudstyret Al diagnostisk virksomhed ved sundhedscentrene skal udføres af sundhedsfagligt personale med kompetence til at udføre analyserne. Dog ikke nødvendigvis af bioanalytikere. Udføres den diagnostiske virksomhed af andre sundhedsfaglige personalegrupper skal de ansvarlige bioanalytikere have det overordnede ansvar for, at det sundhedsfaglige personale er kvalificeret til dette arbejde. De ansvarlige bioanalytikere skal have ansvaret for oplæring og vejledning i brugen af gældende procedurer, analyseudstyr og overordnet kvalitetssikring af metoder og analyseudstyr. Bioanalytikere kan varetage kvalitetssikringen mere generelt i sundhedscentret, det være sig i forbindelse med medicin håndtering og opbevaring, akkrediteringsprocesser osv., idet kvalitetssikring er et helt centralt område i bioanalytikerens kompetenceprofil. Ekstern kvalitetssikring Bioanalytikere ansat i sundhedscentre skal sikre sig at sundhedscentrets laboratorium er med i et eksternt kvalitetsvurderings program. Der findes flere forskellige eksterne kvalitetsvurderings programmer i Danmark. En af de ordninger, som alle amter på nær 2 er med i, er ordningen med laboratoriefaglige konsulenter, der er specialuddannede bioanalytikere ansat på sygehusene, som foretager besøg i praksis. For at sikre kvaliteten af laboratorievirksomheden i sundhedscentrene bør ordningen med laboratoriefaglige konsulenter tilknyttet primærsektoren gøres landsdækkende og udvides til også at omfatte sundhedscentrenes laboratorievirksomhed. Ordningen bør ligeledes omfatte alle analyser. 3 amter har undersøgt effekten af brug af laboratoriefaglige konsulenter og har kunne påvise en mærkbar forbedring af kvaliteten af laboratorieydelser i primærsektoren 9. Praksisbesøg omfatter bl.a. 10 : Forhold vedrørende laboratorieudstyr: Kontrol af laboratoriemedicinsk udstyr og reagenser Kalibrering, evt. vedligehold/rengøring af apparatur Vejledning i korrekt anvendelse af vedligeholdelse af udstyr Vejledning i forbindelse med apparaturanskaffelse. 9 Kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis, Maj 2002, PLO, p Kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis, Maj

15 Præanalytiske forhold: Vejledning i patientforberedelse Vejledning i anvendelse af laboratoriehenvisninger Vejledning i korrekt prøvetagning bl.a. teknik, utensilier og mærkning af prøvemateriale Vejledning i korrekt prøvebehandling, bl.a. centrifugering, separation, opbevaring og forsendelse Kvalitetssikring i egen praksis: Overholdelse af procedurer, forskrifter samt konsekvensvurdering Rådgivning om anvendelse af interne kontrolsystemer Give lægerne og personalet forståelse for de forskellige elementer i kvalitetssikring, (præanalytisk, analytisk, postanalytisk) Laboratoriefaglige konsulenter vil typisk være dem som ligeledes kan påtage sig at stå for akkreditering af sundhedscentre, dvs. stå for uddannelse, oplæring og godkendelse af den enkelte ansattes ret til at tage prøver og foretage de forskellige analyser samt godkendelse af procedurer og analysemetoder. Herudover vil kvalitetssikringen kunne forbedres ved, at de laboratoriefaglige konsulenter i større grad blev en del af et landsdækkende kvalitetssikrings regi. Hermed vil det være muligt at udnytte de gensidige erfaringer samt at få en mere ensartet praksis på landsplan. 15

16 Diagnostik og sundhedscentre - mere sundhed for pengene Den overordnede målsætning for sundhedscentrene er bedst mulige sundhedsydelse for færrest penge til alle, som har behov for en sådan. I stadig større omfang stiller borgerne krav om kvalitet og effektive sundhedsydelser fra det danske sundhedsvæsen. Samtidig stiller borgerne krav om et samlet diagnostik, behandlings, pleje og rehabiliteringsforløb. Målet er, at sikre det gode patientforløb. Patienten skal have foretaget det nødvendige og ikke flere end nødvendige - undersøgelses- og behandlingsprogrammer på kortest tid og med størst sikkerhed for resultaternes validitet. Sundhedscentre kan være en af vejene til at indfri disse mål. Sundhedscentre som en del af det samlede danske sundhedsvæsen hvilende på LEON-princippet vil ofte være afhængig af tilstedeværelsen af en diagnostisk virksomhed. Diagnostikken skal derfor tænkes ind, når man er i gang med at definere indholdet i et sundhedscentre. Sundhedscentre uden bioanalytikere vil ikke kunne leve op til målsætningen om det gode patientforløb samt behandling til Laveste Effektive OmsorgsNiveua. Sundhedscentre uden diagnostiske tilbud vil ikke være et tilbud til patienter i accelererede patientforløb. Accelererede patientforløb vil da stadig kræve patientens tilstedeværelse på sygehuset op til flere gange dvs. at patienten skal pendle mellem diagnostiske undersøgelser på sygehuset og behandlingstilbuddet på sundhedscentret. Uden bioanalytikere vil sundhedscentrene ikke kunne fungere som skadeklinik, kunne tage test på gravide og spædbørn, tilbyde behandlings- og lægemiddelmonitorering, og kunne diagnosticere diabetes II og andre livsstilssygdomme i en tidlig fase osv. Uden bioanalytikere på sundhedscentrene kan centrene ikke fungere som en diagnostisk ressource for almen- og speciallægepraksis i regionen. På det diagnostiske område vil telemedicinen give sundhedscentre gode muligheder for en effektiv anvendelse af den teknologiske og medicinske udvikling. Telemedicinske løsninger i samspil mellem sundhedscentre og speciallæge/specialafdelinger giver et højt behandlings-/diagnose niveau i sundhedscentret. Mange patientnære analyser kan foretages via patientnært udstyr (POCT), IT opkobling, telemedicin og teleradiologi i tæt samarbejde med sygehusvæsenet. Sundhedscentre med ansatte bioanalytikere vil kunne betjene det relevante analyseudstyr og sikre kvalitetssikringen af den diagnostiske virksomhed, og sundhedscentrene vil have et tilstrækkeligt volumen til at sikre, at der er økonomi i den lokale diagnostiske virksomhed. 11 Diagnostikken udgør grundlaget for sundhedscenterets målrettede indsats i forhold til forebyggelse, pleje og behandling, og borgerne får hermed et sammenhængende tilbud om diagnostik, forebyg- 11 I bilag 1 er en oversigt over analyser, som vil kunne foretages på et sundhedscenter. Flere analyser vil givetvis kunne tilføjes. I hvilket omfang de enkelte analyser konkret kan udføres lokalt afhænger bl.a. af sundhedscentrets profil, personalets kompetencer, analyseudstyr og kvalitetssikringen. Endelig vil det afhænge af økonomien i de lokale laboratorieanalyser. 16

17 gelse, pleje og behandling i lokalområdet, så forløbet gennem sundhedsvæsenet bliver én, sammenhængende vej. 17

18 Bilag I Eksempler på analyser i Sundhedscentre. Diagnostik relateret livsstilssygdomme Allergiudredning Total IgE Peakflow Priktest Spec.allergener Laktosebelastning Lungefunktion Spirometri Syre/base status Hæmoglobin Volumenfraktion EKG evt. infektionsprøver Lipidudredning Kolesterol Triglycerid HDL Lipidstatus Expektorat Akut koronarsyndrom (AKS) EKG TnT/TnI CK/CKMB Myoglobin CRP Metabolisk Syndrom (Diabetes) BMI Glucose U-Microalb. HbA1C Belastninger Urinstix Creatinin Kalium Uspecificerede symptomer Træthed, almen svækkelse, svimmelhed Se Screening af div.sygedomme Vægttab, feber Screening af diverse sygdomme Kønssygdomme U-Dyrkning Chlamydia U-mikroskopi Urinstix Infektionsparameter U-Dyrkning U-mikroskopi Strep A CRP/SR Hæmatologiprøver Syre/base status Mononukleose test Urinstix Leverstatus LD ALAT/ASAT γ -GT INR APTT IgA/G/M Hepatitisstatus Hæmostase D-Dimer Hæmatologiprøver INR APTT SR Ultralydsscanning Anæmistatus Hæmatologiprøver Folat Cobalamin Hb-derivater Ferritin Jern Transferrin Homocystein Lipidstatus Kolesterol Triglycerid HDL Leukæmi m.m Hæmatologiprøver Dif. telemedicin Myokardieinfakt-status EKG TnT/TnI CK/CKMB Myoglobin BNP CRP Respiration Spirometri Syre/base status Hæmoglobin Volumenfraktion EKG evt. infektionsprøver Proteinstatus CRP IgA/G/M Haptoglobin M-kombonent Urinstix Thyreoidestatus TSH Frit T3/T4 T3/T4 Osteoperose Scanning Reumafaktor PTH Calcium-ion BMI Vitamin D Nyrestatus Creatinin Carbamid Na/K Albumin U-Microalb. Syre/base status Urinstix Hæmatologiprøver 18

19 Analyser i Sundhedscentre. 12 Fertilitetsbehandling LH FSH Østradiol HCG Progesteron Glucose Gravid U/S-HCG Glucosebelastninger Hæmatologiprøver Urinstix Nyfødte PKU Bilirubin glucose TSH Syre/base status Misbrugs forebyggelse og screening Narko-screnning γ-gt INR Behandlingsmonitorering Glucose HbA1C INR Hæmatologiprøver Dialysemonitorering Creatinin Carbamid Na/K Albumin U-Microalb. Syre/base status Hæmatologiprøver Lægemiddelmonitorering Hæmatologiprøver Blodprøver til kontrol af lever,nyre,lunger m.m Kontrol af medikamenter Døgnblodtryk Blodtransfusion BAC-test 13 Hæmatologiprøver Blodtypebestemmelse Forundersøgelser BAC-test Analyser i forbindelse med accelererede patientforløb Belastninger glucose succrose lactose synacten-test Væksthormon-test Arbejds EKG EEG Mikroskopi U-mikroskopi Svampe Malaria-udstygning Ledvæske Analaftryk/orme Brug af telemedicin F.eks. I forbindelse med røntgen, EKG, opkobling til sygehuslaboratoriet, ambulancetjenesten m.m. Udlevering af blodkomponenter 12 Flere analyser vil givetvis kunne tilføjes. I hvilket omfang de enkelte analyser konkret kan udføres lokalt afhænger bl.a. af sundhedscentret profil, personalets kompetencer, analyseudstyr og kvalitetssikringen. Endelig vil det afhænge af økonomien i de lokale laboratorieanalyser. 13 Analysen betegnes i dele af landet BAS-test 19

20 Bilag II Forkortelser vedrørende analyser i sundhedscentre. Forkortelser HDL EKG TnT/TnI CK/CKMB CRP BMI SR LD ALAT/ASAT GT INR APTT IgA/G/M Hb TSH T3 T4 PTH Na K PKU LH FSH "Fulde" Navn High Density Lipoprotein Elektro Kardiogram Troponin T/Troponin I Ceatinkinase/Creatinkinase(Isoenzym MB) C-Reaktivt Protein Body Mass Index Sedimentations Reaktion (Sænkning) Lactatdehydrogenase Alanin-/Aspartat-aminotransferase γ-glutamintransferase International Normaliseret Ratio (Koagulationsfaktor II+VII+X) Aktiveret Partiel Tromboplastintid Immunoglobin A/G/M Hæmoglobin Thyreoidea-stimulerende-hormon Triiodthyronin Thyroxin Parathyreoideahormon Natrium Kalium Phenylketonuri/Føllings Sygdom Luteiniserende hormon Follikelstimulerendehormon 20

Det rette team betaler sig

Det rette team betaler sig Det rette team betaler sig Ifølge en optælling, foretaget af Praktiserende Lægers Organisation, var der pr. maj 2017 5149 personer ansat som hjælpepersonale i praksissektoren. Heraf 230 bioanalytikere.

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Har I overvejet en bioanalytiker?

Har I overvejet en bioanalytiker? Har I overvejet en bioanalytiker? Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller

Læs mere

CiPoc Symposium. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge (Nørrebro) Medlem af PLO s bestyrelse

CiPoc Symposium. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge (Nørrebro) Medlem af PLO s bestyrelse CiPoc Symposium Flemming Skovsgaard Praktiserende læge (Nørrebro) Medlem af PLO s bestyrelse 1 POC i almen praksis Point Of Care analyser i almen praksis vi stige: Centralisering -> større afstande til

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser

Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser VEJ nr 9207 af 31/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-703-10-21/1 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Specialevejledning for klinisk genetik

Specialevejledning for klinisk genetik Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og

Læs mere

Kvalitetssikringsprojekt

Kvalitetssikringsprojekt Kvalitetssikringsprojekt Intromøder for kliniske afdelinger. Lisbeth Gregersen Kvalitetssikringsstandarder 2.8.2: Rekvisition af og prøvetagning til diagnostisk undersøgelse Formål: At sikre grundlag for

Læs mere

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen

Læs mere

GLO KLINISK BIOKEMISK AFDELINGS YDELSER - VIP DOKUMENT

GLO KLINISK BIOKEMISK AFDELINGS YDELSER - VIP DOKUMENT GLO KLINISK BIOKEMISK AFDELINGS YDELSER - VIP DOKUMENT 1. MÅLGRUPPER OG ANVENDELSESOMRÅDE... 2 1.1 Analyser og undersøgelser... 2 1.1.1 Prioritering og svartider... 2 1.1.2 Rekvirering... 3 1.1.3 Blodprøvetagning

Læs mere

Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser Ved parakliniske undersøgelser forstås billeddiagnostiske undersøgelser og undersøgelse af biologisk materiale udtaget fra

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

SKUP i Danmark. Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk. www.skup.dk. Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008

SKUP i Danmark. Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk. www.skup.dk. Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008 1 SKUP i Danmark Esther.jensen@OUH.regionsyddanmark.dk www.skup.dk Dansk Folkeferie, Middelfart 5. sept 2008 2 SKandinavisk Utprøvning af laboratorieudstyr for Primærsektoren 3 Analysekvalitet i almen

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

AKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland

AKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland AKUTPLAN Rubrik for Region Midtjylland Underrubrik kort fortalt Forslag i høring: 20. juni 14. september Bland dig i debatten se bagsiden Region Midtjylland Udgivet af Region Midtjylland 25. juni 2007

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Notat vedr. den regionale Laboratorie Konsulent Ordning (LKO) i Region Midtjylland

Notat vedr. den regionale Laboratorie Konsulent Ordning (LKO) i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. den regionale Laboratorie Konsulent Ordning (LKO) i Region Midtjylland

Læs mere

Høringssvar fra faglige organisationer

Høringssvar fra faglige organisationer Høringssvar fra faglige organisationer Høringspart: Kiropraktorkredsforeningen Region Sjælland 1. Formål og rammer for Praksisplanen 2. Udfordringer og visioner 3. Fem indsatsområder 4. Sundhedsaftale

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Maj 2002

Kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Maj 2002 Den offentlige Sygesikring Kvalitetssikring af laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Maj 2002 Kvalitetskrav og kvalitetsvurderingssystem for hyppigt udførte klinisk biokemiske og klinisk mikrobiologiske

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

OM VORES VISIONER... 2 STRATEGISKE OMRÅDER... 2 SAMARBEJDE MED ANDRE SPECIALER... 2 FORSKNING OG UDVIKLING... 2

OM VORES VISIONER... 2 STRATEGISKE OMRÅDER... 2 SAMARBEJDE MED ANDRE SPECIALER... 2 FORSKNING OG UDVIKLING... 2 Understøtte specialet ved at tiltrække, fastholde og udvikle de dygtigste og de mest kreative medarbejdere Arbejde for at klinisk biokemi bliver et stadigt voksende speciale med stigende indflydelse i

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv Ekstern survey Start dato: 11-06-2018 Slut dato: 11-06-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Specialevejledning for klinisk biokemi

Specialevejledning for klinisk biokemi j.nr. 7-203-01-90/23 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialevejledning for klinisk biokemi Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 05 Specialebeskrivelse Klinisk biokemi er et tværgående

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Jens J. Lykkegaard Ekstern survey Start dato: 19-04-2016 Slut dato: 19-04-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018)

Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Sundheds- og Ældreministeriet 5. januar 2018 Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018) Ansøgningsfrist: 5. marts 2018 kl. 12 1. Formål Regeringen ønsker at investere

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids

Læs mere

Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte Eksternt survey Start dato: 20-08-2018 Slut dato: 20-08-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende

Læs mere

Bilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland

Bilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland Bilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland 2009 2012 En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan 2009, vil for perioden 2009 2012 resultere i en række profiler

Læs mere

Laboratorieanalyser hvad går galt?

Laboratorieanalyser hvad går galt? Laboratorieanalyser hvad går galt? Kvalitetsvurdering ved blodprøvetagning håndtering af materialer utilsigtede hændelser ved parakliniske prøver Hvordan sikrer vi prøvematerialets kvalitet? Hvem skal

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

12. maj 2015 Endoskopiklinikken Århus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

12. maj 2015 Endoskopiklinikken Århus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Endoskopiklinikken Århus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 06-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus, ved Akkrediteringsnævnet

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Kvalitetssikring og kvalitetskrav. til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis

Kvalitetssikring og kvalitetskrav. til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Kvalitetssikring og kvalitetskrav til laboratoriemedicinske aktiviteter i almen praksis Regionernes Lønningsog Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) 2010 Kvalitetssikring og kvalitetskrav

Læs mere

Godmorgen og velkommen til Leder Forum dag 2

Godmorgen og velkommen til Leder Forum dag 2 Godmorgen og velkommen til Leder Forum dag 2 Uddannelsesrevision - som forandringskraft i faget Jan. 2014 Ministeren lancer en reform - Fremtidens kompetencebehov i sundhedsvæsenet Jan. 2015 maj 2016 Bekendtgørelsen

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan

Læs mere

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted Sammen om Fremtidens Thisted - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted 2 Et akuthospital i fortsat udvikling Akuthospitalet i Thisted består - og det gør det også fremover.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Glyngdal Psykiatri Ekstern survey Start dato: 22-05-2017 Slut dato: 22-05-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Del

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status: Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det

Læs mere

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer

Læs mere

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner 9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling

Læs mere

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet

Læs mere

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006 SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011 DSKB s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011 Policydokumentet Indholdet var stadigt aktuelt Trængte til en opdatering Hvordan skulle vi komme videre? Og hvad betyder specialerapporten for specialet

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere